Nyheder i familieret 2002

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder i familieret 2004

Nyheder i familieret 2003

Nyheder i familieret 2001

Nyheder i familieret 2000

Nyheder i familieret 1999

Nyheder i familieret 1998

Nyheder i familieret 1997

Denne side er opdateret til d.

30-08-17


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Cirk. nr. 139 af 17.12.2002 om udfærdigelse af navnebeviser

Bekg. nr. 1142 af 13.12.2002 om ændring af bekendtgørelse om godkendelse som adoptant.

Bekg. nr. 1141 af 13.12.2002 om anvendelse af Haagerkonventionen af 1993 om internationale adoptioner

Bekg. nr. 1140 af 13.12.2002 om offentlig retshjælp ved advokater.

Bekg. nr. 1135 af 13.12.2002 om adoption

Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse nr. 9596 af 13.12.2002 (TFA 2003.155) om vejledende indtægtsgrænser i 2003 i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag. Der er  indført vejledende retningslinier for fastsættelse af normalbidrag med tillæg af 200% og 300%, og der er også indført retningslinier for de situationer, hvor den bidragspligtige har forsørgelsespligt over for 4 eller 5 børn. Bidragsloftet er i 2003 bibeholdt på 200.000-240.000 kr. i årlig bruttoindkomst. Mindstegrænsen for fastsættelse af ægtefællebidrag er bibeholdt på 16.500 kr. om måneden. Bidraget bør fastsættes således, at bruttoindtægten med fradrag for udgifter over for børn og ægtefællebidrag ikke bringes ned under ca. kr. 16.500.

Bekg. nr. 995 af 05.12.2002 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2003. (For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2003 kr. 1.500.)

Bekg. nr. 948 af 25.11.2002 om fri proces

I 2003 udgør normalbidragets grundbeløb kr. 859 pr. måned. (excl. finanslovstillæg på 111 kr.), jfr. vejledning nr. 116 af 18.11.2002 om regulering pr. 1. januar 2003 af satser på det sociale område

I 2003 udgør normalbidrag ved fødsel 590 kr. og normalbidrag to måneder før og en måned efter fødslen på 1.028 kr. pr. måned, jfr. jfr. vejledning nr. 116 af 18.11.2002 om regulering pr. 1. januar 2003 af satser på det sociale område.

Cirkulæreskrivelse nr. 9554 af 08.11.2002 om international kompetence i sager om børne- og ægtefællebidrag. (Trykt i TFA 2002.502)

Cirkulæreskrivelse nr. 9555 af 08.11.2002 om international kompetence i sager om separation og skilsmisse samt i sager om forældremyndighed og samvær.  (Trykt i TFA 2002.505)

Bekg. nr. 890 af 31.10.2002 om udbetaling fra den Særlige Pensionsopsparing.

Cirkulæreskrivelse nr. 9556 af 28.10.2002 om stedlig kompetence i familieretlige sager. (Trykt i TFA 2002.499)

Cirk. nr. 107 af 24.10.2002 om opløsning af ægteskab

Bekg. nr. 875 af 24.10.2002 om opløsning af ægteskab (I kraft d. 01.11.2002)

Bekg. nr. 874 af 24.10.2002 om forældremyndighed og samvær m.v. (I kraft d. 01.11.2002)

Bekg. nr. 873 af 24.10.2002 om ophævelse af bekg. nr. 457 af 13.06.2002 om behandling af sager om børnebidrag. (med virkning fra d. 01.11.2002)

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 765 af 11.09.2002

Vejledning nr. 54 af 17.06.2002 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Cirk. nr. 53 af 14.06.2002 om ændring af cirkulære om ægteskabs indgåelse.  (I kraft d. 01.07.2002)

Bekg. nr. 461 af 14.06.2002 om ændring af bekendtgørelse om ægteskabs indgåelse (I kraft d. 01.07.2002)

Bekg. nr. 458 af 13.06.2002 om statsamternes behandling af faderskabssager. ( I kraft d. 01.07.2002)

Bekg. nr. 457 af 13.06.2002 om behandling af sager om børnebidrag. (I kraft d. 01.07.2002)

Bekg. nr. 453 af 13.06.2002 om retsgenetiske undersøgelser i faderskabssager. (I kraft d. 01.07.2002)

Bekg. nr. 452 af 13.06.2002 om ændring af bekendtgørelse om forældremyndighed og samvær. (I kraft d. 01.07.2002)

Bekg. nr. 451 af 13.06.2002 om registrering af faderskabet i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel. (I kraft d. 01.07.2002)

Ægteskabsloven er ændret ved § 2 i lov nr. 365 af 06.06.2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love  Begge parter skal som udgangspunkt have dansk indfødsret eller lovligt ophold i Danmark. De nye regler træder i kraft d. 01.07.2002.

Adoptionsrådet er nedlagt fra d. 01.05.2002, jfr. lov nr. 214 af 22.04.2002

Bekg. nr. 198 af 09.04.2002 om finske statsborgeres adgang til at indgå registreret partnerskab i Danmark. (Gælder fra d. 01.05.2002)

Bekendtgørelse nr. 13 af 04.04.2002 af overenskomst af 25. februar 2000 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændringer i konventionen af 23. marts 1962 om inddrivelse af underholdsbidrag


2. Nye afgørelser:

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


Ægtepagt var tilstrækkeligt specificeret

VLK af 25.10.2002 (13. afd. B-1872-02): Ifølge ægtepagts § 2 skulle H's ideelle ejerandel på 50% i nystiftet interessentskab, der skulle drive frisørvirksomhed, være H's særeje. Ifølge ægtepagtens § 3 skulle de første 250.000 kr. af friværdien i fast ejendom, som tilhørte parterne i lige sameje, være M's særeje. Formålet hermed var ifølge § 1 at oprette særeje for M af samme størrelse som værdien af H's interessentskabsandel. Bil- og Personbogen afviste at lyse § 2 på grund af manglende individualisering, idet værdien af interessentskabet ikke var angivet, evt. i form af henvisning til årsregnskab eller lignende. VL tiltrådte, at Bil- og Personbogen - med henblik på yderligere specifikation af andelen af virksomheden, som gøres til særeje - kunne stille krav om værdiansættelse som sket. Landsretten fandt imidlertid, at værdien fremgik tilstrækkeligt klart af ægtepagtens § 1 sammenholdt med § 3, hvorfor ægtepagten skulle lyses i sin helhed.


Personbogen har d. 17.09.2002 afvist at lyse bestemmelse i ægtepagt om, at indtægter af længstlevendes særeje og hvad der træder i stedet for særejet, også skal være fuldstændigt særeje for længstlevende, med den begrundelse, at en sådan bestemmelse ikke kræver ægtepagt. Advokat Hans Haages, Odense, har påkæret afgørelsen, som var i strid med hidtidig tinglysningspraksis, og Personbogen har d. 16.10.2002 besluttet at omgøre sin afvisning og tinglyse ægtepagten i sin helhed.


Fader havde gyldigt kunne bestemme, at aktiepost overdraget ved delgave skulle være særeje.

Dom afsagt d. 06.06.2002 af retten i Kolding: H's fader havde d. 22.12.1991 overdraget nom. 67.000 kr. B-aktier i familieselskab til H som skilsmissesæreje. Overdragelsessummen var 160.800 kr., hvoraf 40.000 kr. (25%) var en gave, mens restgælden på 120.800 kr. var et uforrentet anfordringstilgodehavende. Det lagdes til grund, at det aldrig havde været meningen, at H skulle betale restgælden, som skulle nedbringes ved årlige gaver, hvilket også var sket. Efter en samlet vurdering fandt retten, at gavemomentet var så væsentligt, at H's far kunne bestemme særeje for hele aktieposten.


H kunne forlodsudtage arbejdsgiverbetalt kapitalpension, der var et led i et ansættelsesforhold

Dom afsagt af skifteretten i Ringsted d. 21.05.2002 (Sks 1041/2001): M blev dømt til at anerkende, at H i medfør af RVL § 15, stk. 2 kunne forlodsudtage sin arbejdsgiverbetalte kapitalpension, der var et tvunget led i ansættelsesforholdet. (Dommen burde være anket)


Goodwill i lægepraksis medregnet med 50% og den latente skat ansat til kurs 60

Dom af 30.04.2002 afsagt af Skifteretten i Roskilde: 58-årig praktiserende læges goodwill var vurderet til 2.237.667 kr. Lægen havde selv oparbejdet sin virksomhed. Da virksomheden var beliggende i et område, hvor der ikke er fri etableringsret, ville et salg indebære betydelige indskrænkninger i M's muligheder for erhvervsudøvelse, ligesom det måtte antages, at goodwill-værdien til dels var knyttet til M's person. Som følge heraf, og i overensstemmelse med retspraksis, holdtes 50% af værdien uden for skiftet som en personlig rettighed for M. Skatteprocenten måtte antages at udgøre 62% af salgssummen. Der kunne ikke tages hensyn til, at M havde mulighed for at opnå en lavere beskatning ved at binde beløbet til en pensionsordning. Under hensyn til, at det måtte antages, at M inden for de næste 9 år ville sælge sin virksomhed og til det lave renteniveau, fastsattes passiveringsprocenten til 60. (Dette svarer til en tilbagediskonteringsrente på ca. 6% p.a.).


M fik ikke medhold i refusionskrav ved samlivsophævelse

ØLD af 22.02.2002 (16. afd. B-2335-00): M og K havde i november 1996 købt landbrugsejendom ved Roskilde i lige sameje. Udbetalingen blev i det væsentlige erlagt med et fælles lån på 400.000 kr. i Lokalbanken. K flyttede i nov. 1997 og ejendommen blev solgt i feb. 2000 med et nettoprovenu på 338.121 kr. M havde bl.. a. betalt ekstraordinært afdrag på banklånet på 150.000 kr. Antaget, at provenuet skulle ligedeles, idet M ikke havde godtgjort noget grundlag for at kræve kompensation af K for de investeringer og indskud, som var betalt af ham, ligesom der ikke var dokumenteret noget grundlag  for at ændre ligedelingen som følge af driften af ejendommen efter samlivsophævelsen.


b. Ugeskrift for Retsvæsen


Der skulle udtages vævsprøver af afdød mand til brug for faderskabssag.

UfR 2002.2619 HKK (FM 2002.61 VLK): To sønner født i 1956 og 1957 havde anlagt faderskabssag mod afdød mand med påstand om, at han var deres far. Retten i Holstebro bestemte, at der skulle tages vævsprøver af den døde. VL fandt, at en prøvetagning ville være et sådant indgreb i gravfreden, at det måtte sidestilles med fysisk magtanvendelse. Da der ikke var udtrykkelig lovhjemmel for en sådan, skulle indgrebet ikke gennemføres. Højesteret fandt, at ligsynslovens § 16 ikke kunne antages at have begrænset den hjemmel, som retten efter RPL kapitel 42 a har til at beslutte, at der skal foretages en retsgenetisk undersøgelse også af en afdød part, såfremt retten finder dette fornødent. Det fulgte dog af almindelige grundsætninger om proportionalitet, at retten ved denne vurdering skal afveje indgrebets omfang over for hensynet til sagens oplysning. Sagens oplysninger i øvrigt havde bestyrket, at afdøde var hans far, hvorfor Retten i Holstebros beslutning om udtagelse af vævsprøver blev stadfæstet. (3-2).


Børnesagkyndig skulle have alle fremlagte bilag

UfR 2002.2565 ØLK: I en sag om FM til 3-årig dreng D havde faderen fremlagt en undersøgelse af D og af hans relationer til nære personer omkring ham. Undersøgelsen var foretaget af en socialrådgiver og en psykolog på foranledning af Gundsø Kommune. Det besluttedes senere, at der skulle indhentes børnesagkyndig undersøgelse. ØL fandt ikke grundlag for at forholde den børnesagkyndige kendskab til det fremlagte dokument. 


Beskikkelse skulle ske uden rejseforbehold

UfR 2002.2564 ØLK: Advokat i København var af retten i Kalundborg blevet beskikket som advokat for H i en ægteskabssag med forbehold efter RPL § 336 c, stk. 3. H boede på Sydsjælland. H's advokat havde forud for sagen repræsenteret H ved udarbejdelse af en aftale om børnebidrag, hustrubidrag og bodeling, hvorom der nu bl.a. var opstået tvist. Landsretten fandt, at beskikkelsen burde ske uden rejseforbehold.


M frataget rådighed over hans andel af fast ejendom

UfR 2002.2552/1 ØLK (FM 2002.133 ØLK): M og H ejede ejendom i lige sameje. Skifteretten i Ballerup havde med parternes samtykke bedt en ejendomsmægler udbyde ejendom til salg. Der fremkom købstilbud, der svarede til udbudsprisen og H underskrev købsaftalen, mens M nægtede. Da der var særlig grund til at befrygte, at boet ville lide tab, hvis ejendommen ikke solgtes nu, og da M i øvrigt havde samtykket i salget i skifteretsmødet den 10/6 2002 og nu ikke ville vedstå dette samtykke, fratog skifteretten M rådigheden over hans halvdel af ejendommen i medfør af  SKL § 66 og underskrev herefter købsaftalen på M's vegne. ØL stadfæstede, bl. a. under henvisning til, at ingen af parterne ønskede at udtage ejendommen.


Fader opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces

UfR 2002.2544 VLK: Fogedretten i Esbjerg havde under samværssag i juni 2002 nægtet af beskikke advokat for faderen som rekvirent, da han ikke opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces. Faderen havde i 2000 en indtægt på 337.000 kr, men han var nu arbejdsløs med en årsindkomst på 157.000 kr. Da hans aktuelle indkomst afveg væsentligt fra årsindkomsten i 2000, opfyldte han de økonomiske betingelser for fri proces, og sagen hjemvistes til beskikkelse af advokat


C blev pålagt at afgive blodprøve under faderskabssag vedrørende 40-årig.

UfR 2002.2478 HKK (TFA 2002.196 ØLK): D, der var født som ægtebarn i 1961, havde anlagt faderskabssag. Moderens ægtemand blev ved en retsgenetisk undersøgelse udelukket som fader. D ønskede nu, at moderens ven C skulle afgive blodprøve med henblik. ØL fandt ikke, at det nu burde pålægges C at medvirke ved afgivelse af blod til retsgenetisk undersøgelse. Højesteret fandt det af hensyn til sagens oplysning nødvendigt, at der blev foretaget blodtypebestemmelse af C.


Ægtepagt tilsidesat efter AFTL § 36

UfR 2002.1933 ØLD: M og H havde d. 27.06.2000 underskrevet ægtepagt udarbejdet af M's advokat, hvorved M' s aktier og anparter til en samlet værdi på 3.390.000 kr. blev gjort til M's skilsmissesæreje. H søgte skilsmisse i august 2000. Ægtepagten blev på M's initiativ underskrevet på et tidspunkt, hvor ægteskabet fungerede dårligt, og hvor separation eller skilsmisse var en meget nærliggende mulighed. H befandt sig i en personlig krise. Der blev ikke, da H underskrev ægtepagten, foretaget en gennemgang af, hvilken værdi de pågældende aktier og anparter repræsenterede. H  gav ved ægtepagten, som blev indgået efter omkring 9 års ægteskab og 17 års samliv, afkald på et betydeligt boslodskrav uden nogen form for modydelse, og ægtepagten blev tilsidesat i sin helhed efter AFTL § 36.


Schweizisk samværsafgørelse fuldbyrdet i Danmark.

UfR 2002.1896 VLK: Fader, der boede i Schweiz, fik medhold i, at  afgørelse om samvær truffet af Værgedomstolens i Genève kunne fuldbyrdes i Danmark, jfr. BBL § 6, stk.1, nr. 1, 2 eller 3 og BBL § 4. VL tiltrådte, at fogedretten i Viborg havde truffet bestemmelse om omfanget og udøvelsen af samværsretten, og at der i medfør af BBL § 18, stk. 1, jfr. RPL § 536 var truffet bestemmelse om tvangsbøder på 1.500 kr. pr. manglende udlevering.


Længstlevende kunne holde indekskonti og kapitalpensionskonti uden for et kap. 17-skifte.

UfR 2002.1849 HD: (TFA 2001.58 ØLD og FM 2000.7): H var afgået ved døden d. 28.08.1998. Hun havde kort før sin død i sit testamente bestemt, at hendes kapitalpension på ca. 160.000 kr. skulle tilfalde hendes særbarn. Da dette ikke var meddelt selskabet, skulle kapitalpensionen udbetales til M, som var begunstiget i policen. H havde indekskonti for ca. 61.000 kr. og M havde indekskonti for ca. 98.000 kr. M havde en privat kapitalpension i Sydbank på 76.527 kr. og en kapitalpensionsforsikring i Tryg-Baltica, som var tegnet som led i et ansættelsesforhold. Skifteretten i Ballerup antog, at M's indekskontrakter og kapitalpensioner skulle indgå i boet. ØL fandt, at M kunne holde sine kapitalpensioner og indekskonti uden for skiftet. M kunne ikke frit disponere over pensionsordningerne, idet en ophævelse i utide bl. a. udløste skatter/afgifter til staten. De tilbagebetalingsmæssige muligheder svarede herved til de pensionsordninger, der var omfattet af UfR 1962.870 HD og UfR 1998.1777 ØLD. De hensyn til længstlevende forsørgelse i pensionsalderen, der lå til grund for ovennævnte afgørelser, fandtes at måtte føre til, at M's pensionsordninger kunne holdes uden for fællesboet. Under disse omstændigheder og under hensyn til, at H også havde tegnet kapitalpension og indekskonti, var der heller ikke grundlag for at tage særbarnets påstand om vederlag på 287.270 kr. i medfør af RVL § 23 til følge. Ballerup Skifterets dom er komm. af Henning Broman i FM 2000.8. Se ligeledes Henning Broman i FM 2000.35, hvor det antages, at når afdødes indekskonti skal indgå i boet, skal længstlevendes naturligvis gøre det samme. ØLD er stadfæstet af Højesteret d. 30.05.2002, som bl. a. udtalte, at spørgsmålet om, hvorvidt en ægtefælles rettigheder kan holdes uden for fællesboskifte i medfør af RVL § 15, stk. 2, ikke nødvendigvis skal afgøres på samme måde ved dødsboskifte som ved skifte i anledning af separation eller skilsmisse, og at alle de omtvistede ordninger var af pensionsmæssig art og var af rimelig størrelse. Vederlagskravet var desværre frafaldet for Højesteret. Komm. af Henning Broman i FM 2002.71(nr. 6): Pensionssagen er afgjort. (Er endnu et skridt i retning af at gøre førstafdødes særbørn "arveløse").


Nødvielse gyldig

UfR 2002.1601 VLD: M, der var uhelbredeligt syg af kræft, og H blevet viet på Århus Kommunehospital d. 23.09.1999, og M døde d. 25.09.1999. Parterne havde levet sammen i 6 år. Selv om M ved vielsen var psykisk svækket på grund af sin sygdom, var ægteskabet ikke ugyldigt af den grund, jfr. ÆL § 24, stk. 1, nr. 1 om omstødelse på grund af fornuftsmangel hos den ene ægtefælle. M havde over for H og læge og hospitalspræst givet udtryk fir at han ville giftes. M var under vielsen vågen og klar over, at han var i færd med at blive gift, og M havde, da han blev spurgt af præsten, om han ville ægte H, trykket eller holdt fast i H's hånd.  M's adfærd under vielsen anset for at udgøre en erklæring om at ville ægte H, jfr. ÆL § 20, stk. 2. (2-1)


Formueforholdet skulle bedømmes efter fransk ret, da M ikke havde foretaget et domicilskifte ved ægteskabets indgåelse

UfR 2002.1594/2 VLD (FM 2002.78 VLD): H, der var dansker, havde i d. 05.07.1974 i Frankrig indgået ægteskab med M, der var franskmand og boede i Paris. Parterne flyttede i nov. 1974 til Danmark, hvor de boede indtil separation i 1989. M havde ved ægteskabets indgåelse domicil i Frankrig, og formueforholdet mellem parterne skulle som udgangspunkt bedømmes efter fransk ret. Dette udgangspunkt kunne fraviges, hvis det måtte antages, at M i forbindelse med ægteskabets indgåelse foretog et reelt domicilskifte. Efter ægteskabets indgåelse fortsatte M sine studier i Frankrig, hvor parterne boede, indtil de i november 1974 flyttede til Danmark og tog ophold hos H's familie. M var ikke på grund af flytningen nødsaget til at opgive sine studier, og han modtog fortsat legater fra Frankrig. Der var ikke grundlag for at antage, at M i forbindelse med ægteskabets indgåelse foretog et domicilskift.


Særeje kunne ikke noteres, da gavemomentet ikke var væsentligt.

UfR 2002.1318 VLK: Fader havde overdraget grund til sine to døtre for 15% under ejendomsværdien eller 714.000 kr., hvoraf to gange 44.000 kr. berigtiges som gave, og resten som rentefri anfordringstilgodehavender. Tinglysningskontoret i Haderslev afviste at notere særeje, da gavebeløbet på 88.000 kr. ikke udgjorde en væsentlig del af købesummen eller ejendommens værdi. VL stadfæstede.


Fader fik FM til 2 drenge på 4 og 3 år.

UfR 2002.1222 HD: Fader fik tilkendt FM til to drenge på 4 og 3 år. Moderen havde været nødsaget til at få børnene anbragt i en plejefamilie. Faderen var amerikansk sergent i Tyskland. 


Faderskabssag blev ikke genoptaget

UfR 2002.1146 ØLK: 22-årig B begærede faderskabssag fra 1980 genoptaget. Efter at A's faderskab var blevet udelukket ved en blodtypebestemmelse, var sagen blev hævet. B hævdede, at A måtte havde fået en anden til at afgive blodprøven. Da A nu havde forklaret, at det var ham, der fik udtaget blodprøver til brug for den oprindelige sag, tiltrådtes det, at de i RPL § 456 r, stk. 1 anførte betingelser for genoptagelse af sagen ikke kunne anses for opfyldt


M's overdragelse af sommerhus til H var ugyldig, da der ikke var oprettet gaveægtepagt

UfR 2002.1097 VLD: M havde i 1991 købt et sommerhus for 585.000 kr. Han solgte det i juli 1993 til H for 501.512 kr, svarende til restgælden på lånene. Han ophørte herefter med at betale afdragene på sine 10 Sanexco-anparter. Der var ydet en gave, der krævede ægtepagt, jfr. RVL § 30. H skulle til Ms konkursbo betale fortjenesten ved videresalg på 360.000 kr. M havde over en periode på 6 år betalt terminsydelser, forsikring, ejendomsskat og fjernvarme vedrørende parternes fælles bolig med 320.000 kr. eller ca. 4.500 kr. pr. måned. Disse løbende ydelser, som ikke stod i misforhold til M's betydelige lønindkomst i samme periode (50.000 kr. - 62.000 kr. om måneden), fandtes omfattet af RVL § 2, og konkursboet kunne ikke rejse krav om betaling af noget beløb i forbindelse hermed. Der var ikke i forbindelse med køb af hus i lige sameje i 1988 ydet en gave fra M til H.


Sag om ophævelse af aftalt fælles FM blev ikke afvist, selvom forudsætning for aftalen måtte være bristet.

UfR 2002.938 ØLD: Fader påstod fælles forældremyndighed ophævet og FM til B tillagt ham, jfr. FML § 9, stk. 2. Moderen påstod sagen afvist og gjorde gældende, at hun måtte have FM alene, idet aftalen om fælles FM var ugyldig, da det havde været en afgørende forudsætning for aftalen, at far ikke førte forældremyndighedssag. ØL anførte, at en aftale om fælles FM kun er gyldig, når den er anmeldt til statsamtet, jf. FML § 6, 2. pkt., og at anmeldelse af en tidsbegrænset eller i øvrigt betinget aftale om fælles FM ikke kan ske, jf. FMBEKG § 1, stk. 4. Selvom det måtte kunne lægges til grund, at en for moderen væsentlig forudsætning i forbindelse med aftalen om fælles FM var bristet, fandtes dette ikke at kunne føre til, at sagen afvises.


M skulle svare tillægsboafgift, da ikke fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet

UfR 2002.888 ØLK: K var død d. 13.06.2001. M var begunstiget på gruppelivsforsikring. M havde ifølge Det Centrale Personregister haft fælles bopæl med K siden den 10.03.1997, bortset fra perioden fra den 01.04.1999 til den 09.08 1999. Årsagen til fraflytningen i 1999 var problemer med K's søn. Ifølge M var de stadig mand og kone, dog med den forskel at M havde en anden adresse. Da sønnen fik egen lejlighed, flyttede M tilbage til K. Da M og K ikke havde haft fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet, var betingelserne for M's fritagelse for betaling af tillægsboafgift efter BAL § 1, stk. 2, litra d), ikke opfyldt.


7-årig dreng skulle udleveres til faderen i Israel.

UfR 2002.876 VLK: M, der var israelsk statsborger og H, der var dansk statsborger, havde efter deres skilsmisse fået fælles FM over deres 7-årige søn D, der hele sit liv havde boet i Israel. H rejste i oktober 2001 til Danmark med D uden samtykke fra M, der herefter begærede D tilbagegivet til ham i Israel. H protesterede herimod og påberåbte sig navnlig lovens § 11, nr. 2, under henvisning til de politisk urolige forhold i Israel. Hverken fogedretten i Vejle eller VL gav H medhold i protesten, og fogedforretningen blev derfor fremmet.


Afsoningstiden for forfaldne tvangsbøder nedsat fra 235 dages fængsel til 30 dages fængsel

UfR 2002.862 VLK (TFA 2003.5 VLK og FM 2002.73): Fogedretten i Vejle havde pålagt M  tvangsbøder med henblik på udlevering af 6-rigt barn, som han holdt tilbage i sit hus i udlandet. Der var nu påløbet 235 tvangsbøder a 500 kr. og fogedretten bestemte, at disse skulle omregnes til 235 dages hæfte. VL bemærkede, at den samlede afsonings varighed efter lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m. § 17, stk. 2, 3. pkt., ikke kunne udstrækkes ud over 180 dage. Af sagens oplysninger fremgik, at M allerede havde afsonet i alt 116 dage. Afsoningstiden efter § 17 i ikrafttrædelsesloven til straffeloven, jf. STRFL § 55, blev herefter nedsat til 30 dages fængsel. 


Byretten kunne afsige kendelse om midlertidig forældremyndighed, da dommen endnu ikke var anket.

UfR 2002.677 ØLK: H fik ved dom afsagt af Ringsted Ret d. 18.10.2001 tilkendt FM til 3-årig B. Retten tillagde ved kendelse af 24.10.2001 H den midlertidige forældremyndighed. Da ankestævning først blev modtaget i Østre Landsret d. 25.10.2001, havde byretten været kompetent til at træffe afgørelsen. ØL tiltrådte at den midlertidige FM tilkendtes H.


Der kunne gøres udlæg i M's ideelle anpart af ejendom, selv om adkomsten ikke var tinglyst.

UfR 2002.630 VLK: K var tinglyst eneejer af fast ejendom. Hun havde i 1997 aftalt med M, at ejendommen tilhørte parterne i lige sameje. Aftalen var lyst servitutstiftende. M's kreditor kunne foretage udlæg i M's ideelle andel af ejendommen samt i M's rettigheder i henhold til samejeaftalen.


Byretsdommer pålagt at føre en samtale med 12-årig, jfr. FML § 29.

UfR 2002.482 ØLK: Retten i Lyngby fandt ikke, at der var behov for en samtale, da den 12-årige P havde haft lejlighed til at give sin mening til kende over for den børnesagkyndige. Da det ikke af erklæringen fremgik, hvilke ønsker P måtte have udtrykt, og da hensynet til barnets mulighed for i fortrolighed at kunne ytre sig herom over for retten ikke fandtes opfyldt ved de børnesagkyndige erklæringer, pålagdes det byretsdommeren at føre en samtale med P.


Separationsdom ikke genoptaget, selv om stævning ikke var forkyndt.

UfR 2002.471 ØLK: Der var afsagt separationsdom ved Københavns Byret, hvor sagsøgte M var udeblevet. M begærede godt 2 måneder senere sagen genoptaget, da stævningen ikke var forkyndt for M. ØL antog, at det af RPL § 454 fulgte, at dommen efter udløbet af ankefristen var endelig og upåankelig for så vidt angik spørgsmålet om separation. Uanset den alvorlige tilblivelsesmangel var der ikke grundlag for at ophæve dommen som følge af de hensyn, der måtte antages at begrunde bestemmelsen i RPL § 454.


Moder ikke afskåret fra at anlægge faderskabssag ud fra anerkendelseslæren.

UfR 2002.207 ØLK: M og H havde i forbindelse med undfangelsen af deres første barn fået foretaget insemination med sæd fra fremmed donor på grund af M's sædkvalitet. Deres andet barn B fødtes d. 07.05.1998. H anlagde faderskabssag d. 10.01.2001, idet hun anså A for at være fader til B. M påstod sagen afvist ud fra anerkendelseslæren. Efter en samlet vurdering af sagens forhold, herunder navnlig det forhold, at B i de sidste 8 måneder havde boet hos H og A, fandtes afgørende hensyn til B's interesser ikke at tilsige, at en anfægtelse skulle afskæres forinden blodprøvetagning


Moder fik tilladelse til anlæggelse af faderskabssag vedr. 5-årig søn.

UfR 2002.136 HKK: Moder fik i medfør af BL § 5, stk. 3 tilladelse til at anlægge faderskabssag vedrørende søn født i ægteskab i 1996. Det fremgik af begæringen, som var tiltrådt af den daværende ægtemand A og den formodede biologiske fader B, at M i 1995 stod i forhold til B, at B ikke ønskede at flytte sammen med hende, da hun blev gravid, men tværtimod afbrød forholdet, at A anerkendte faderskabet med viden om, at han ikke var far til D, at ægtefællerne blev skilt, da D var 8 måneder gammel, og at D, der nu er 5 år gammel, aldrig har betragtet A som sin far og ikke - som sine ældre brødre - har samvær med ham. 


M kunne ikke få sameje opløst ved frivillig auktion.

UfR 2002.24 HKK (TFA 2001.209 VLK og FM 2001.57 VLK): M og K havde ophævet samlivet i 1995, og K havde siden 1998 ikke betalt sin andel af udgifterne til ejendom i sameje. Fogedretten i Viborg fandt det betænkeligt at fremme M's begæring om frivillig auktion uden en forudgående dom. M havde ikke villet udløse K eller medvirke til at ejendommen blev solgt i fri handel. Det fremgik ikke, med hvilken begrundelse M foretrak at ejendommen solgtes ved offentlig auktion frem for fri handel. På denne baggrund, og da der var uenighed om, hvorledes samejet skulle opløses, samt om det økonomiske opgør i forbindelse hermed, og da der allerede verserede en retssag herom, tiltrådte landsretten, at fogedretten ikke havde fremmet sagen. Da der ved indgivelsen af auktionsbegæringen d. 26.09.2000 verserede retssag om opløsning af samejet, og da spørgsmålet om, hvorvidt opløsningen skulle ske ved auktionssalg, herefter afhang af retssagens udfald, tiltrådte Højesteret, at fogedretten ikke har fremmet sagen.


d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


M kunne ikke i 1997 få overført personfradrag og underskud fra fraskilt ægtefælle

TfS 2002.822 ØLD (SKM2002.444): M og H var blevet skilt  d. 27.10.1995. M kunne ikke overføre H's uudnyttede personfradrag og underskud  for indkomståret 1997, jf. KSL § 4, stk. 3, jf. PSL §§ 10, stk. 3, og 13, stk. 2. M kunne kun fratrække 50% af renteudgifterne på fælles kreditforeningslån. Også i 1997 tjente ejendommen som bolig for M, og uanset at han ejede ejendommen i sameje med H, som ikke længere var hans ægtefælle, skulle han i sin kapitalindkomst for 1997 medregne hele ejendommens overskud, jf. LL § 15 I.


M fik ikke fradrag for børnebidrag, da han boede sammen med børnene

TfS 2002.525 VLD (SKM2002.277): M og H var blevet separeret i 1995, hvorefter meldte folkeregisterflytning. M blev antruffet med morgenhår i H's lejlighed under et kontrolbesøg d. 28.09.1998. M havde hver dag kørt den ældste i skole og sørget for befordringen af den yngste til og fra børnehaven. M havde bevisbyrden for, at der var overensstemmelse mellem folkeregistertilmeldingerne og hans faktiske bopælsforhold. Det var ikke godtgjort, at M ikke havde boet sammen med sine børn, og M fik ikke fradrag for børnebidrag i 1996 og 1997.


H fik medhold i, at 2.000 kr. om måneden var afdrag på boslodskrav og ikke hustrubidrag.

TfS 2002.129 HD (UfR 2002.711 HD og TfS 1999.707 VLD): M skulle i henhold til separationsbevilling fra 1990 betale hustrubidrag med 500 kr. om måneden og et boslodskrav på 244.000 kr. Hustrubidraget blev ved aftale forhøjet til 2.500 kr. om måneden fra d. 01.01.1994. M fratrak 30.000 kr. i betalte bidrag i 1994 og 1995. H fik i landsretten ikke medhold i, at alene 500 kr pr. måned i 1994 og 1995 var hustrubidrag, idet det ikke kunne anses for bevist, at 2.000 kr. om måneden var afdrag på boslodstilgodehavendet. (2-1). Højesteret fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at forkaste M's og H's samstemmende forklaringer om, at M ikke foretog betalinger i overensstemmelse med aftalen af 01.01.1994 om forhøjelse af underholdsbidraget til A, men efter den 01.01.1994 som hidtil betalte 2.500 kr. om måneden, til H fordelt med 500 kr. som underholdsbidrag og 2.000 kr. som afdrag på bodelingsgælden.


e. Fuldmægtigen


Boslodskrav skulle forrentes fra udtagelsesdagen

FM 2002.189 Dom afsagt af Ålborg Skifteret d. 02.04.2002: H havde under skiftet udtaget en landbrugsejendom til en nettoværdi på ca 2 mio kr. d. 30.09.1995. Boet blev afsluttet i begyndelsen af 2002. Antaget, at mandens boslodskrav på 700.000 kr. skulle forrentes med procesrente fra d. 01.10.1997.


M frataget rådighed over hans andel af fast ejendom

FM 2002.134 Odense Skifterets kendelse af 27.08.2002: M og H ejende fast ejendom i lige sameje. M reagerede ikke på skifterettens henvendelser, og M havde over for H's advokat tilkendegivet, at han ikke ville medvirke til salg af ejendommen i fri handel. Skifteretten i Odense fratog M rådigheden over hans halvdel af ejendommen, for at man kunne undgå en tvangsauktion.


Nye litteraturhenvisninger

Bjarne E. Pedersen: Grønlandsk person-, familie- og arveret m.v., 1. udg., 2002, 215 sider, Forlaget Atuagkat. Anmeldt af Nicholas Symes i JUR 2003.78-79.

Jens Frederik Hansen i FM 2002.173-174: Den glade enke og kreditorerne. (Antager, at afdødes kreditorer ikke kan kræve samejet opløst. Jeg er ikke enig heri)

Hanne Warming: "Det er lidt svært - men jeg må jo sige min mening", 2002, 160 sider, Frydenlund Grafisk. Anmeldt af Birgitte Holmberg Pedersen i TFA 2002.319-320.

Helene Flendt: "Skilt - og hva' så?", 2002, 128 sider, Kroghs Forlag. Anmeldt af Birgitte Holmberg Pedersen i TFA 2002.320.

Irene Nørgaard og Jørgen Nørgaard i Festskrift til Peter Lødrup, 2002, p. 501-511: Kreditorernes stilling over for modvillige gifte debitorer.

Linda Nielsen i Festskrift til Peter Lødrup, 2002, p. 475-486: Faderskab og moderskab i nordisk belysning.

Peter Lødrup har i Lov og Rett 2002.520-524 anmeldt Irene Nørgaard disputats: Formueordninger mellem ægtefæller.

Henrik Dam, Rasmus Kristian Feldthusen og Finn Taksøe-Jensen i UfR 2002 B.426-434: Særeje - hver er vi nu?

Torsten Iversen har i UfR 2002 B.421-425 anmeldt Irene Nørgaard disputats: Formueordninger mellem ægtefæller

Tidsskrift for Familie- og Arveret 1997 - 2001, nov. 2002,  2398 sider, Thomson

Christine Byriel: Skilsmisse - Børn, jura og det nye liv, september 2002, 192 sider, Politikens håndbøger.  Det juridiske afsnit på 35 sider er skrevet af advokat Anne Broksø, Hillerød.

Majken Johansen har i ADV 2002.204-206 anmeldt Ditlev Nielsen's bog: Forældremyndighed og samvær - skilsmissebørns vilkår, 1. udg., 2002, 144 sider, Forlaget Fremad.

Justitsministeriets redegørelse af 27.09.2002 om Chesnut-sagen

Ifølge Domstolsstyrelsen var antallet af afsluttede bosondrings-, separations- og skilsmisseboer som følger:

 

Antal boer

heraf sluttet som forlig heraf sluttet efter off. skiftebehandling

1997

515

458

57

1998

570

482

88

1999

618

534

84

2000

563

454

109

2001

713

608

105

Hanne Warming i Lov & Ret  nr. 5/2002 p. 3-7: Børnesamtaler og høring af børn - gidseltagning eller myndiggørelse.

Jørgen U. Grønborg: Familieretssynopsis, 36 . udg., 12.08.2002, 222 sider.

Henning Bromann i FM 2002.71: Pensionssagen er afgjort. (Kommentar til Højesterets dom af 30.05.2002, som ifølge forfatteren er endnu et skridt i retning af at gøre førstafdødes særbørn "arveløse"). Henning Bromann anfører, at længstlevende som en logisk konsekvens af højesteretsdommen ikke kan kræve boslod af førstafdødes  pensionsordninger, som er udbetalt til boet, og at længstlevende alene kan kræve arv af disse værdier. Dette er efter min opfattelse ikke gældende ret, da de udbetalte beløb ikke længere er en rettighed omfattet af RVL § 15, stk. 2. 

Civilretsdirektoratet har i juni 2002 udgivet pjece på 6 sider om faderskab.

Samvær, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling, statistik 2001, Civilretsdirektoratet juni 2002, 38 sider.

Sys Rovsing Koch og Jørgen U. Grønborg har i TFA 2002.159-163 anmeldt Irene Nørgaards bog: Formueordninger mellem ægtefæller efter gennemførelsen af særejereformen i 1990 - særligt om ægtefællers indbyrdes aftalemuligheder, 1. udg., nov. 2001, 443 sider, DJØF.  

Anne Louise Bormann i JUR 2002.217-225: Børneloven.

Ditlev Nielsen: Forældremyndighed og samvær - skilsmissebørns vilkår, 1. udg., 2002, 144 sider, Forlaget Fremad.

Annette Kronborg i JUR 2002.175-181: Høring af børn i forvaltningen.

Lotte Hebel Andersen i TFA 2002.83-84: Ny problemstilling i forbindelse med bodeling. (Antager, at præmie for udskydelse af efterløn er et aktiv, der skal deles)

Marianne Højgaard Pedersen i TFA 2002.81-83: Når den fælles forældremyndighed skal ophøre. (En gennemgang af 185 landsretsdomme fra 2. halvår 2001 viser, at faderen fik forældremyndigheden over 36% af børnene, og at der var børnesagkyndig undersøgelser i 62% af sagerne).

Den 1. maj 2002 åbner Civilretsdirektoratet en rådgivningslinie for forældre, der har brug for akut rådgivning, fordi deres barn er blevet bortført eller er ved at blive bortført til udlandet af den anden forælder. Rådgivningens telefonnummer bliver: 40 50 50 26. Der vil endvidere pr. 1. maj 2002 blive oprettet en hjemmeside med oplysninger om rådgivningslinien. Adressen vil være www.boernebortfoerelser.dk

Karl Johan Rump og Rikke Schwartz i UfR 2002 B.146 og i TFA 2002.164: Børnesagkyndige undersøgelser. Fordelingsudvalget for forældremyndigheds- og samværssager skal nedlægges.

Anne Thalbitzer, Katrine Stie og Svend Danielsen i TFA 2002.3-14: Internationale børnebortførelser.

Helene Flendt: Skilt - og hva´ så?. Danske forældres og børns erfaringer med livet efter skilsmissen., 1. udg., feb. 2002, 120 sider, Kroghs Forlag.

Skarrildhus 2001.17-20: Samtaler med børn. Ændring af §  29 i lov om forældremyndighed og samvær.

Skarrildhus 2001.21-29: Undersøgelser i samværssager

Skarrildhus 2001.30-58: Samarbejde mellem kommunerne og statsamterne

Skarrildhus 2001.59-65: Notat om samarbejde, opgavefordeling og udveksling af oplysninger mellem statsamter og kommuner i sager om samvær og forældremyndighed.

Anne Thalbitzer og Michael Jørgensen i Skarrildhus 2001.80-93 Workshop om adoption.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

30-08-17