Lov om børns forsørgelse (Børnebidragsloven)

Lov nr. 200 af 18.05.1960 om børns retsstilling. Fra d. 01.07.2002 gælder den nye børnelov
Den gamle børnelov har ændret navn til lov om børns forsørgelse, og Kapitel 1, § 20 og § 21, stk. 1, 2. pkt., er ophævet, jfr. § 37 i lov nr. 460 af 07.06.2001.

Lovændringer

Kapitel 1: (Ophævet)
Kapitel 2: Barnets forsørgelse, §§ 13-18
Kapitel 3: Bidrag til udgifterne ved fødsel m.v., §§ 19
Kapitel 4: Forskellige bestemmelser, §§ 20-23


Lovændringer

Lovbekg. nr. 352 af 15.05.2003, som ændret ved

§ 7 i lov nr. 446 af 09.06.2004 (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.). I kraft d. 01.10.2004 og 01.04.2005.
§ 24 i lov nr. 430 af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet). Fra d. 01.11.2005.
§ 24 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning) fra d. 01.01.2007
§ 1 i lov nr. 349 af 06.05.2009 (Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.) fra d. 01.10.2009, dog træder ændringen af § 21, stk. 4 i kraft på et tidspunkt, der fastsættes af Justitsministeren. Er ved bekg. nr. 880 af 05.07.2010 fastsat til d. 01.08.2010

Lovbekg. nr. 1044 af 29.10.2009, som ændret ved

§ 18 i lov nr. 647 af 12.06.2013 (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.) fra d. 01.07.2013.
§ 4 i lov nr. 652 af 12.06.2013 (Medmoderskab m.v.) fra d. 01.12.2013.
§ 4 i lov nr. 1313 af 27.11.2013 (Assisteret reproduktion som terminologi, dispensationsmulighed vedrørende opbevaringstid for æg, samtykke til behandling samt udvidelse af kredsen af ansvarlige for indberetning af alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger i form af genetisk sygdom m.v.) fra d. 02.12.2013.
§ 9 i lov nr. 552 af 02.06.2014 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening) fra 01.12.2014.
§ 1 i lov nr. 575 af 10.06.2014 (Regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet) fra d. 01.07.2014. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om bidrag efter §§ 14, 15 og 19 i lov om børns forsørgelse, som er indgivet til statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Nu lovbekg. nr. 1100 af 07.10.2014, som ændret ved

§ 4 i lov nr. 1741 af 22.12.2015 (Ankestyrelsen som familieretlig klagemyndighed m.v.) fra d. 01.01.2016

Nu lovbekg. nr. 1815 af 23.12.2015


Kapitel 1: (Ophævet)

Kapitel 1 er ophævet fra d. 01.07.2002. Hidtidig formulering: Kapitel 1: Faderskab

§ 1. Ægtebørn er børn af forældre, som på avlingstiden levede i eller senere har indgået ægteskab med hinanden.

§ 2. Et barn, der kan være avlet under moderens ægteskab, anses som barn af ægtemanden. Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at moderen har haft samleje med en anden, og det må antages, at barnet er avlet af denne, eller hvis det på grund af barnets arveanlæg eller af anden særlig grund kan anses som sikkert, at ægtemanden ikke er barnets fader.
Stk. 2. Levede ægtefællerne på avlingstiden separeret, eller var samlivet mellem dem ophævet på grund af uoverensstemmelse, gælder reglen i stk. 1 kun, såfremt det godtgøres, at de inden for avlingstiden har haft samleje med hinanden.

§ 3. Et barn, der fødes, efter at moderen har indgået ægteskab, men som må være avlet forinden, anses som barn af ægtemanden. Rejses der faderskabssag, gælder dette dog kun, såfremt ægtemanden efter reglen i § 6 kunne anses som fader til barnet.

§ 4. Indgår moderen til et barn uden for ægteskab, ægteskab med den mand, hvis faderskab er fastslået, bliver barnet ægtebarn.

§ 5. Sag om faderskab til de i §§ 2-3 omhandlede børn kan rejses af ægtemanden, moderen, barnet eller en for barnet beskikket værge.
Stk. 2. Sagen skal anlægges senest 3 år efter barnets fødsel. Det gælder dog ikke en sag, som anlægges af barnet, efter at det er fyldt 18 år.
Stk. 3. Landsretten kan tillade, at sag anlægges efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., såfremt der anføres ganske særlige grunde for, at faderskabssag ikke er anlagt tidligere, og omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for, at faderskabssag anlægges, og det endvidere må antages, at sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for barnet.

§ 6. Som fader til et barn uden for ægteskab anses den, der inden for avlingstiden har haft samleje med moderen, medmindre der foreligger omstændigheder, som gør det lidet sandsynligt, at han er barnets fader.
Stk. 2. Har moderen inden for avlingstiden haft samleje med flere mænd, kan en sagsøgt dog kun anses som fader til barnet, såfremt der er væsentlig større sandsynlighed for, at barnet er avlet af ham end af en anden.

§ 7. Faderskab til børn uden for ægteskab skal søges fastslået i overensstemmelse med reglerne i §§ 8-12, jfr. dog § 10, stk. 2.
Stk. 2. Er barnet ikke levende født, finder reglerne kun anvendelse, såfremt der rejses krav om bidrag i henhold til § 19.

§ 8. En kvinde, der er gravid uden for ægteskab, kan ved henvendelse til kommunen, amtskommunen eller statsamtet inden fødslen begære, at der rejses faderskabssag mod den mand, som hun opgiver som fader til barnet.
Stk. 2. Uanset om begæring er fremsat i henhold til stk. 1, skal den læge eller jordemoder, der har bistået ved fødslen, inden 14 dage gøre anmeldelse om denne, efter moderens valg til kommunen eller amtskommunen.

§ 9. Kommunen eller amtskommunen videresender sagen med de tilvejebragte oplysninger til statsamtet, der drager omsorg for, at faderskab søges fastslået.

§ 10. Moderen skal inden 1 måned efter barnets fødsel over for kommunen, amtskommunen eller statsamtet opgive, hvem der er eller kan være barnets fader.
Stk. 2. Statsamtet kan fritage moderen for den i stk. 1 omhandlede oplysningspligt, medmindre det må anses for stridende mod barnets tarv, at faderskabet ikke oplyses.

§ 11. Faderskabet anses for fastslået, såfremt den opgivne fader i en skriftlig erklæring til statsamtet anerkender, at han er fader til barnet, og erklærer, at han inden anerkendelsen har modtaget skriftlig vejledning om retsvirkningerne af anerkendelsen og om, at han kan kræve sagen afgjort ved domstolene. Underskriften skal være bekræftet af en advokat eller af to vitterlighedsvidner, der udtrykkeligt skal bevidne underskriftens ægthed og dateringens rigtighed, og at underskriveren ikke er umyndig eller under værgemål efter værgemålslovens § 5.
Stk. 2. Faderskabet anses endvidere for fastslået, såfremt den opgivne fader under personligt møde for et statsamt anerkender at være fader til barnet. Inden anerkendelsen skal han gøres bekendt med retsvirkningerne af denne samt med, at han kan kræve sagen afgjort ved domstolene.
Stk. 3. Er den opgivne fader umyndig som følge af mindreårighed, kræves værgens samtykke til anerkendelsen. Retsplejelovens § 257, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Opnås der ikke anerkendelse af faderskabet, henvises sagen til afgørelse ved retten. Det samme gælder, såfremt det er oplyst, at moderen i avlingstiden har haft samleje med flere, eller det i øvrigt findes betænkeligt at modtage den opgivne faders anerkendelse af faderskabet, jfr. § 6.
Stk. 5. Justitsministeren kan bestemme, at anerkendelse af faderskab afgivet i udlandet ligestilles med en her i landet truffet afgørelse.

§ 12. Er faderskabssag ikke rejst i medfør af foranstående bestemmelser, kan sag ved barnets fødsel eller senere rejses af moderen, barnet eller dettes værge eller af de i § 18, stk. 2, nævnte personer og institutioner.

Kapitel 2: Barnets forsørgelse

§ 13. Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets bedste.

Stk. 2. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten over for barnet, kan statsforvaltningen pålægge ham at udrede bidrag til barnets underhold.

§ 13, stk. 1, er ændret ved § 1.1 i lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014: I § 13, stk. 1, 1. pkt., og § 17 ændres »tarv« til: »bedste«.
§ 13, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 4.1 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »tarv« til: »bedste«.

§ 14. Bidraget fastsættes under hensyn til barnets bedste og udgør normalbidraget, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog 2-4. pkt. Bidraget kan fastsættes højere end normalbidraget under hensyn til indkomstforholdene hos den forælder, som efter § 13, stk. 2, skal betale bidrag til barnet. Bor barnet i et land, hvor leveomkostningerne er væsentlig lavere end i Danmark, kan bidraget undtagelsesvis fastsættes lavere end normalbidraget. Er barnet avlet ved en ved dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse, skal faderens bidrag ansættes således, at det dækker samtlige udgifter ved barnets underhold.

Stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år. Bidragspligten ophører endvidere, når barnet indgår ægteskab, medmindre statsforvaltningen bestemmer andet.

Stk. 3. Bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år. Bidraget fastsættes efter stk. 1 og under hensyn til barnets indkomstforhold.

Stk. 4. Bidraget erlægges månedsvis forud. Barnets bortadoption eller død medfører ikke fritagelse for nogen del af bidraget for den pågældende bidragsperiode.

§ 14, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. I § 14, stk. 4, ændres »halvårsvis« til: »månedsvis«.
§ 14, stk. 1, 1. og 2. pkt. er ændret ved § 1.2 i lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering: Bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
§ 14, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 1.3 i lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 14, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 1.4 i lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014: I § 14, stk. 4, 1. pkt., udgår », medmindre andet bestemmes«.

§ 15. Særligt bidrag kan pålægges i anledning af omkostninger ved barnets dåb, konfirmation eller, hvis barnet ikke skal konfirmeres, ved at barnet når konfirmationsalderen, ved barnets sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning.

Stk. 2. Ansøgning om fastsættelse af bidrag efter stk. 1 i anledning af omkostninger ved barnets konfirmation kan tidligst indgives til statsforvaltningen 3 måneder før og senest 1 dag før dagen for barnets konfirmation. Ansøgning om fastsættelse af bidrag efter stk. 1 i anledning af omkostninger, ved at barnet når konfirmationsalderen, kan indgives fra den dag, hvor barnet fylder 13 år, til den dag, hvor barnet fylder 15 år.

Stk. 3. Statsforvaltningen afviser en ansøgning som nævnt i stk. 2, hvis ansøgningen indgives på andre tidspunkter end efter stk. 2.

Stk. 4. Bidrag efter stk. 1 i anledning af omkostninger ved barnets sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning kan kun fastsættes, såfremt begæring fremsættes for statsforvaltningen inden 3 måneder efter udgiftens afholdelse, medmindre der godtgøres at foreligge rimelig grund for overskridelse af fristen.

§ 15, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014: I § 15, stk. 1, ændres »dåb, konfirmation,« til: »konfirmation eller, hvis barnet ikke skal konfirmeres, ved at barnet når konfirmationsalderen, ved barnets«.
§ 15, stk. 2 og 3 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 15, stk. 4 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014: I § 15, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »i henhold til stk. 1« til: »efter stk. 1 i anledning af omkostninger ved barnets sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning«.

§ 16. Statsforvaltningen kan til enhver tid efter ansøgning ændre et bidrag.

§ 16 er ophævet fra d. 01.04.2005 ved § 7.1 i lov nr. 446 af 09.06.2004. Hidtidig formulering: § 16. Statsforvaltningen kan til enhver tid ændre et bidrag, når der fremkommer grundet begæring herom. Bidrag, der er forfaldet før begæringens fremsættelse, kan dog kun ændres, når ganske særlige omstændigheder foreligger
Stk. 2. Bidrag kan kun, når særlige grunde taler derfor, pålægges for en tid, der ligger mere end 1 år forud for begæringens fremsættelse.
§ 16 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009.

§ 17. Aftaler om bidrag til barnet er ikke til hinder for, at der træffes anden afgørelse af statsforvaltningen, såfremt aftalen skønnes åbenbart ubillig, eller når forholdene væsentlig har forandret sig, eller aftalen strider mod barnets bedste.

§ 17 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014: I § 13, stk. 1, 1. pkt., og § 17 ændres »tarv« til: »bedste«.

§ 17 a. Ved indgivelse af ansøgning om ændring af bidrag betales et gebyr, jf. dog stk. 2. Gebyrets størrelse fastsættes og reguleres af social- og integrationsministeren, jf. stk. 4.

Stk. 2. Der betales ikke gebyr efter stk. 1, hvis

1) der søges om bortfald af bidrag og dette skyldes, at barnet er flyttet til den forælder, der betaler bidraget, eller

2) der søges om ændring af et aftalt bidrag, jf. § 17, og statsforvaltningen ikke tidligere har behandlet en sag om dette bidrag.

Stk. 3. Søger en part om ændring af bidrag, jf. stk. 1, til flere børn i en sag mellem de samme parter, skal der kun betales ét gebyr. Søger en part om nedsættelse af bidrag, jf. stk. 1, til flere børn i sager mellem forskellige parter, skal der ligeledes kun betales ét gebyr.

Stk. 4. Størrelsen af gebyret efter stk. 1 fastsættes således, at det svarer til omkostningerne ved statsforvaltningens behandling af en ansøgning om ændring af bidrag.

Stk. 5. Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr.

§ 17 a er indsat ved § 18.1 i lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013.

§ 18. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer barnet.

Stk. 2. Retten til at kræve bidrag fastsat og til at indkræve bidraget har den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. I det omfang det offentlige afholder udgifter til barnets forsørgelse, tilkommer retten den pågældende offentlige myndighed eller institution.

Kapitel 3: Bidrag til udgifterne ved fødslen m.v.

§ 19. Statsforvaltningen kan pålægge faderen eller medmoderen at udrede bidrag til udgifterne ved barnets navngivning, herunder ved dåb, og til moderens underhold 2 måneder før og 1 måned efter fødslen. Under særlige omstændigheder, navnlig i tilfælde af moderens sygdom forårsaget ved svangerskab eller fødslen, kan bidrag pålægges for indtil 4 måneder før og 9 måneder efter fødslen. Bidraget kan pålægges, uanset at barnet er dødfødt.

Stk. 2. Endvidere kan statsforvaltningen pålægge den, der har eller kan have besvangret en kvinde eller den, der har givet samtykke til, at en kvinde er behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, jf. børnelovens §§ 27 eller 27 a,, at udrede bidrag til de ved en abort forvoldte særlige udgifter.

Stk. 3. Bidrag efter denne paragrafs stk. 1 forfalder, hvis barnet er født, straks ved bidragsfastsættelsen og ellers til de af statsforvaltningen nærmere bestemte tidspunkter. Bidrag efter stk. 2 forfalder straks.

Stk. 4. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer moderen eller den offentlige myndighed eller institution, der har afholdt de pågældende udgifter.

§ 19, stk. 3, 3. pkt. er ophævet fra d. 01.10.2004 ved § 7.2 i lov nr. 446 af 09.06.2004. Hidtidig formulering: Bestemmelsen i § 16, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede bidrag.
§ 19, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 4.1 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »faderen«: »eller medmoderen«.
§ 19, stk. 2 er ændret ved § 4.2 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. I § 19, stk. 2, indsættes efter »kvinde,«: »eller den, der har givet samtykke til, at en kvinde er behandlet med kunstig befrugtning, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, jf. børnelovens §§ 27 eller 27 a,«.
§ 19, stk. 2 er ændret ved § 4.1 i lov nr. 1313 af 27.11.2013 fra d. 02.12.2013. I § 19, stk. 2, ændres »kunstig befrugtning« til: »assisteret reproduktion«.
§ 19, stk. 1 er ændret ved § 1.8 i lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ved fødslen og«: »ved barnets navngivning, herunder ved dåb, og til«.

Kapitel 4: Forskellige bestemmelser

§ 19 a. Ansøgning om fastsættelse eller ændring af bidrag efter denne lov skal indgives til statsforvaltningen ved anvendelse af den digitale løsning, som statsforvaltningen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af statsforvaltningen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis statsforvaltningen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal statsforvaltningen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Statsforvaltningen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Statsforvaltningen kan helt ekstraordinært ud over i de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for statsforvaltningen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for statsforvaltningen.

§ 19 a er indsat ved § 9 i lov nr. 552 af 02.06.2014 fra d. 01.12.2014.

§ 20. Statsforvaltningen og Ankestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om fastsættelse og ændring af et bidrag efter denne lov anmode en part om oplysninger om vedkommendes egne forhold. Hvis parten undlader at give statsforvaltningen eller Ankestyrelsen de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt., kan der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.

§ 20 er ophævet ved § 37 i lov nr. 460 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2002. Hidtidig formulering: § 20. Undladelse af at afgive de i § 10, stk. 1, omhandlede oplysninger straffes med bøde.
§ 20 er indsat ved § 1.3 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009.
§ 20 er ændret ved § 4.2 i lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. To steder i § 20, ændres »social- og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«.

§ 21.Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Ved Ankestyrelsens behandling af klager efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.

Stk. 2.
Klage skal indgives,
inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.

Stk. 3.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om klagers behandling og om behandling af sager om børnebidrag, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter.

Stk. 4. Statsforvaltningen og Ankestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om fastsættelse og ændring af bidrag efter denne lov få terminaladgang til nødvendige økonomiske oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret.

§ 21, stk. 1, 2. pkt. ophævet fra d. 01.07.2002.
§ 21 er ændret fra d. 01.10.2004 ved § 7.3 i lov nr. 446 af 09.06.2004. Hidtidig formulering: § 21. Justitsministeren fastsætter de til lovens gennemførelse nødvendige forskrifter. Justitsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om fremgangsmåden ved skriftlig anerkendelse af faderskab. Stk. 2. Bidragsresolutioner og overenskomster vedrørende de i loven omhandlede bidrag er fritaget for stempelafgift.
§ 21, stk. 2 er indsat ved § 1.4 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009 og finder kun anvendelse for afgørelser, som statsforvaltningen træffer efter lovens ikrafttræden.
§ 21, stk. 4 er indsat ved § 1.5 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra et tidspunkt, der fastsættes af Justitsministeren. Er ved bekg. nr. 880 af 05.07.2010 fastsat til d. 01.08.2010.
§ 21, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 18.2 i lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres »inden 1 år efter« til: »inden 4 uger efter«.
§ 21, stk. 3 er ændret ved § 18.3 i lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 21, stk. 3, ændres »statsforvaltningernes« til: »statsforvaltningens«.
§ 21, stk. 4 er ændret ved § 4.2 i lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 21, stk. 4, ændres »social- og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«.
§ 21, stk. 1 er ændret ved § 4.3 i lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. Hidtidig formulering: Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til justitsministeren.
§ 21, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 4.4 i lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 21, stk. 2, 2. pkt., ændres »Social- og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«.
§ 21, stk. 3 er ændret ved § 4.5 i lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 21, stk. 3, udgår »statsforvaltningens«. Hidtidig formulering: Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om klagers behandling og om statsforvaltningens behandling af sager om børnebidrag, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter.

§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1961. Fra samme dato ophæves, jfr. dog stk. 2-4, lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab og lov nr. 132 af 7. maj 1937 om ægtebørn.

Stk. 2. Bestemmelserne i kap. 1 og 3 finder med undtagelse af § 5 kun anvendelse med hensyn til børn født efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 5 finder anvendelse også for børn født før lovens ikrafttræden. Det samme gælder bestemmelserne i kapitel 2, dog kun med hensyn til bidrag for tiden efter dette tidspunkt. Reglerne i §§ 14-18 finder anvendelse, også hvor en enkelt mand i henhold til den tidligere gældende lovgivning er anset som bidragspligtig til barnet. Aftaler indgået før lovens ikrafttræden omfattes ikke af bestemmelsen i § 17.

Stk. 3. Bidrag, der i medfør af § 14, stk. 2, jfr. § 22, stk. 2, i lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab er pålagt flere personer til et barn uden for ægteskab, tilfalder staten. Der tilkommer barnet det til enhver tid gældende normalbidrag, indtil det fylder 18 år eller indgår ægteskab. Socialstyrelsen kan fastsætte bidrag fra statskassen til de formål, der er nævnt i nærværende lovs § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1. Retten til at modtage normalbidraget og til at søge fastsat særlige bidrag har den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. Bidragene udbetales af det sociale udvalg i barnets opholdskommune. Bidragene opkræves af den bidragspligtiges opholdskommune og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter tilsvarende regler som for bidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og andre familieydelser. De beføjelser og pligter, der i medfør af lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab er henlagt til landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg, varetages af de sociale udvalg.

Stk. 4. Bestemmelserne i den hidtil gældende lovgivning anvendes i alle tilfælde, hvor denne lov ikke anvendes efter stk. 2 og 3, samt med hensyn til de forhold, der er nævnt i § 26 i lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab.

Stk. 5. Indtil 2 år efter lovens ikrafttræden kan sag i henhold til § 5 anlægges af ægtemanden, selv om der er forløbet mere end 5 år fra barnets fødsel.

§ 22, stk. 3, 6. pkt. er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 24.1 i lov nr. 430 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: Bidragene indkræves og inddrives af det sociale udvalg i den bidragspligtiges opholdskommune efter tilsvarende regler som for bidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og andre familieydelser.

§ 22 a. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om børnebidrag. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om børnebidrag.

I § 22 a, stk. 1 og 2, udgår »børns retsstilling, herunder om« fra d. 01.07.2002, § 37 i lov nr. 460 af 07.06.2001.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

§ 23 er ændret fra d. 01.10.2004 ved § 7.4 i lov nr. 446 af 09.06.2004. Hidtidig formulering: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan efter forhandling med det færøske hjemmestyre ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Lov nr. 446 af 9. juni 2004 (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2004, jf. dog §§ 10 og 11.

Stk. 2-7. (Udelades)

§ 10

(Udelades)

§ 11

Stk. 1. Lovens § 2, nr. 12), og § 7, nr. 13), træder i kraft den 1. april 2005.

Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at regler fastsat i medfør af § 58 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 7, § 52 a, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger som indsat ved denne lovs § 2, nr. 3, og § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse som affattet ved denne lovs § 7, nr. 3, også skal finde anvendelse på klager over en bidragsafgørelse, der er indgivet før den 1. april 2005.

Lov nr. 430 af 6. juni 2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 70

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato.

Lov nr. 542 af 24. juni 2005 (Lov om regional statsforvaltning)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5 træder i kraft den 1. juli 2005.

Lov nr. 349 af 6. maj 2009 (Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 21, stk. 4, i lov om børns forsørgelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 52 a, stk. 4, i lov om ægteskabets retsvirkninger som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, § 58 a, stk. 4, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, og § 38, stk. 2, i forældreansvarsloven som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2.

Stk. 3. § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 52 a, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 58 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5, finder kun anvendelse for afgørelser som statsforvaltningen træffer efter lovens ikrafttræden.

Justitsministeriet, den 29. oktober 2009

Brian Mikkelsen

/ Nikolaj Krohn-Rasmussen

Officielle noter

1) Lovændringen vedrører § 16, § 19, stk. 3, 3. pkt., § 21 og § 23.

2) Ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrører lov om ægteskabets retsvirkninger § 8, stk. 2.

3) Ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrører den dagældende § 16.

4) Lovændringen vedrører § 22, stk. 3, 6. pkt.

5) Lovændringen vedrører § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 15, stk. 2, § 17, § 19, stk. 1-3, og § 21.

6) Lovændringen vedrører § 14, stk. 4, § 16, § 20 og § 21.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

21-10-17