Cirkulæreskrivelse nr. 9555 af 08.11.2002 om international kompetence i sager om separation og skilsmisse samt i sager om forældremyndighed og samvær.

(Til samtlige statsamter, herunder Københavns Overpræsidium)

1. Ændring i den nordiske ægteskabskonvention

1.2. Sager om separation og skilsmisse, der er omfattet af den nordiske ægteskabskonvention

1.3. Sager om forældremyndighed og samvær, der er omfattet af den nordiske ægteskabskonvention

1.4. Definition af »sædvanligt opholdsted« i den nordiske ægteskabskonvention

2. Sager om forældremyndighed der ikke er omfattet af den nordiske ægteskabskonvention

3. Sager om samvær der ikke er omfattet af den nordiske ægteskabskonvention


Civilretsdirektoratet har pr. 1. november 2002 udstedt følgende nye bekendtgørelser, der indeholder nye regler om statsamternes internationale kompetence i sager om separation og skilsmisse samt om forældremyndighed og samvær:

Bekendtgørelse nr. 874 af 24. oktober 2002 om forældremyndighed og samvær m.v.

Bekendtgørelse nr. 875 af 24. oktober 2002 om opløsning af ægteskab.

Bekendtgørelserne blev udsendt til statsamterne ved cirkulæreskrivelse af 28. oktober 2002.

1. Ændring i den nordiske ægteskabskonvention

De nordiske lande har den 6. februar 2001 undertegnet en overenskomst om ændring af Nordisk Ægteskabskonvention (Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål, undertegnet i Stockholm den 6. februar 1931).

Den danske udgave af overenskomsten blev udsendt ved cirkulæreskrivelse af 3. september 2002. Særtryk vil blive udsendt senere.

Overenskomsten trådte den 1. november 2002 i kraft mellem Danmark og de øvrige nordiske lande.

Overenskomsten indeholder bl.a. ændring af reglerne om Danmarks internationale kompetence i sager om separation og skilsmisse samt forældremyndighed og samvær.

Baggrunden for disse ændringer af ægteskabskonventionen er et ønske om at samordne de nordiske landes familieretlige kompetenceregler med de kompetenceregler, der gælder i EU.

Der henvises til EU-forordning nr. 1347/2000 af 29. maj 2000 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed over fælles børn (Bruxelles II-forordningen). Forordningen trådte den 1. marts 2001 i kraft i forhold til bl.a. Sverige og Finland, men den gælder ikke for Danmark på grund af de danske EU-forbehold.

1.2. Sager om separation og skilsmisse, der er omfattet af den nordiske ægteskabskonvention

Reglerne om statsamternes internationale kompetence i sager om separation og skilsmisse, der er omfattet af den nordiske ægteskabskonvention, er nu placeret i opløsningsbekendtgørelsens § 12, stk. 2. I ægteskabskonventionen findes kompetencereglerne i den nye artikel 7.

De nye regler giver anledning til følgende bemærkninger:

Kompetence til at meddele separation og skilsmisse her i landet forudsætter som udgangspunkt, at en af ægtefællerne har sit sædvanlige opholdssted i Danmark. Dette er nærmere beskrevet i pkt. 1.4.

Konventionen gælder ikke for registreret partnerskab.

Den hidtidige § 14 i bekendtgørelsen om meddelelse af dansk skilsmisse på grundlag af separation fra et af de andre nordiske lande er af redaktionelle årsager ikke blevet videreført i den nye bekendtgørelse. Statsamterne kan således fortsat meddele skilsmisse på baggrund af nordiske separationer. Hvis statsamtet er i tvivl om, hvorvidt en nordisk separation kan danne grundlag for udstedelse af skilsmissebevilling, kan spørgsmålet forelægges for direktoratet.

1.3. Sager om forældremyndighed og samvær, der er omfattet af den nordiske ægteskabskonvention

Statsamternes internationale kompetence i sager om forældremyndighed og samvær, der er omfattet af den nordiske ægteskabskonvention, er nu placeret i forældremyndighedsbekendtgørelsens § 18, jf. §§ 16-17. I ægteskabskonventionen findes kompetencereglerne i (den nye) artikel 8, jf. artikel 7.

De nye regler giver anledning til følgende bemærkninger:

Reglerne i konventionen om international kompetence til at behandle sager om forældremyndighed og samvær omfatter kun sager om ægtefællernes fælles børn, og kun når forældremyndighedssagen behandles i forbindelse med behandlingen i Danmark af en sag om separation eller skilsmisse mellem ægtefællerne. Det er uden betydning, om ægteskabssagen behandles ved domstolene eller af et statsamt.

Sager om forældremyndighed og samvær, der er omfattet af konventionen, kan som udgangspunkt kun behandles her i landet, hvis barnet har sit sædvanlige opholdsted i Danmark. Dette er nærmere beskrevet i pkt. 1.4.

Kompetencen til at behandle sager om forældremyndighed eller samvær, der ikke rejses i forbindelse med sag om separation eller skilsmisse, falder uden for konventionens anvendelsesområde. Konventionen gælder heller ikke for børn, der ikke er født i ægteskab. I disse situationer reguleres kompetencen af bekendtgørelsens §§ 16-17. Der henvises til pkt. 2.

1.4. Definition af »sædvanligt opholdsted« i den nordiske ægteskabskonvention

Efter ændringen af den nordiske ægteskabskonvention skal der ved fastlæggelse af den internationale kompetence til at behandle sager om separation og skilsmisse samt om forældremyndighed og samvær normalt tages udgangspunkt i henholdsvis ægtefællernes og barnets »sædvanlige opholdssted«.

Hidtil har den internationale kompetence til at behandle sager om separation, skilsmisse og forældremyndighed i dansk ret være knyttet til parternes bopæl (domicil). Ved bopæl (domicil) forstås i dansk ret normalt det land eller territoriale område, hvor en person har bopæl eller ophold i den hensigt varigt at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt.

Begrebet »sædvanligt opholdssted« i den nordiske ægteskabskonvention stammer fra Bruxelles II-forordningen. I forarbejderne til denne forordning er en persons »sædvanlige opholdssted« defineret som

» det sted, hvor en person har villet opretholde og stabilisere det varige midtpunkt for sine interesser, dog således, at der ved bestemmelsen af dette opholdssted skal tages hensyn til samtlige faktiske forhold, der udgør dette.« (Se side 38 i De Europæiske Fællesskabers Tidende, C 221, af 16. juli 1998)

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt nærmere at redegøre for eventuelle forskelle mellem »bopæl« og »sædvanligt opholdsted«.

2. Sager om forældremyndighed der ikke er omfattet af den nordiske ægteskabskonvention

Reglerne om international kompetence til at behandle sager om forældremyndighed, der ikke er omfattet af den nordiske ægteskabskonvention, er nu placeret i § 16 i forældremyndighedsbekendtgørelsen.

Den væsentligste ændring i forhold til de hidtidige regler er, at efter § 16 i den nye bekendtgørelse kan en sag om forældremyndighed behandles af et dansk statsamt, når en af parterne bor her i landet, uanset hvem af dem der har forældremyndighed over barnet.

I modsætning til tidligere indeholder bekendtgørelsens § 16 nu en udtømmende opregning af de situationer, hvor et dansk statsamt kan behandle en sag om forældremyndighed. Muligheden i § 32 i den tidligere bekendtgørelse for at bemyndige et statsamt til at behandle en sag om forældremyndighed er således ikke videreført i den nye bekendtgørelse.

Ud over barnets forældre betragtes i relation til bekendtgørelsens § 16 bl.a. følgende personer som parter:

den eller de personer, til hvem forældremyndigheden efter lovens §§ 9 og 11 ønskes overført, og

den eller de personer, der ønsker at få forældremyndigheden efter dødsfald, jf. lovens § 14.

Statsamterne kan nu uden bemyndigelse behandle sager efter lovens §§ 9, 11 og 14, hvis en af ovennævnte parter bor her i landet.

Hvis barnet ikke bor i Danmark, behandles disse sager som udgangspunkt af Københavns Overpræsidium, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 3.

Det bemærkes, at det er en forudsætning for at træffe afgørelse om forældremyndighed efter dødsfald (lovens § 14) i relation til børn med bopæl i udlandet, at myndighederne i barnets bopælsland er indforståede med, at sagen behandles i Danmark.

Endelig bemærkes, at statsamterne ikke har kompetence til at behandle sager om forældremyndighed over mindreårige, uledsagede asylansøgere. Der henvises til lovforslag L 23 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere), fremsat den 2. oktober 2002 af Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

3. Sager om samvær der ikke er omfattet af den nordiske ægteskabskonvention

Reglerne om international kompetence til at behandle sager om samvær, der ikke er omfattet af ægteskabskonventionen, er nu placeret i § 17 i forældremyndighedsbekendtgørelsen.

I modsætning til tidligere indeholder bekendtgørelsens § 17 nu en udtømmende opregning af de situationer, hvor et dansk statsamt kan behandle en sag om samvær. Muligheden i § 32 i den tidligere bekendtgørelse for at bemyndige et statsamt til at behandle en sag om samvær er således ikke videreført i den nye bekendtgørelse.

Den væsentligste ændring i forhold til de tidligere regler er, at efter § 17 i den nye bekendtgørelse kan en sag om samvær behandles af et dansk statsamt, når barnet bor her i landet, uanset hvor barnets forældre eller forældremyndighedsindehaver bor.

Civilretsdirektoratet, den 8. november 2002

Lars Thøgersen

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

25-01-16