RPL kap. 42 a er ændret ved lov nr. 461 af 07.06.2001 med virkning for sager om faderskab til børn, der fødes den 1. juli 2002 eller senere, samt for sager, der den 1. juli 2002 eller senere genoptages efter børnelovens § 22.
§ 456 a. Reglerne i dette kapitel anvendes på sager om faderskab til børn,
herunder spørgsmål om genoptagelse af sådanne sager.
§ 456 b. Sag kan indbringes for retten her i landet,
hvis
1) moderen eller barnet har bopæl her,
2) en mand, der er part i sagen, har bopæl eller ophold her, eller hans dødsbo
behandles eller har været behandlet her eller
3) faderskabet her i landet er registreret efter
børnelovens §§ 1-3, anerkendt efter
børnelovens §§ 14 eller
19 eller fastslået ved dom.
Stk. 2. Sag efter anmodning fra en mand, der efter
børnelovens § 6 har ret til
at få prøvet, om han er barnets far, kan dog kun indbringes for retten her i
landet, hvis moderen og barnet har bopæl her.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat.
§ 456 c. Sagen indbringes for den byret, hvor moderen har hjemting.
Stk. 2. Har moderen ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for byretten, hvor den mand, der er part i sagen, har hjemting. Er flere mænd ved sagens indbringelse for retten parter i sagen, bestemmer justitsministeren, hvilken af de kompetente byretter sagen skal indbringes for.
Stk. 3. Kan der ikke påvises et værneting efter stk. 1 og 2, bestemmer justitsministeren, hvilken byret sagen skal indbringes for.
Stk. 4. Forlader en af parterne retskredsen, før nogen af dem har afgivet
forklaring, kan sagen henvises til videre behandling ved den byret, der nu er
rette værneting. Retten kan i øvrigt med samtykke fra præsidenten for
vedkommende landsret henvise sagen til behandling ved en anden byret, hvis dette
kan antages at forenkle eller fremskynde sagens behandling.
§ 456 d. En sag anses for indbragt for retten, når retten har modtaget
anmodning om det fra statsforvaltningen.
§ 456 d er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 13.1 i lov
nr. 542 af 24.06.2005: I § 456 d,
§ 456 n, stk. 1, og § 478,
stk. 1, nr. 3, ændres »statsamtet« til: »statsforvaltningen«.
§ 456 e. Sagens parter er
1) barnet eller dets dødsbo,
2) moderen eller hendes dødsbo og
3) den eller de mænd eller dødsboer, som retten efter
børnelovens § 17 skal inddrage.
Stk. 2. Er en part umyndig, optræder værgen på partens vegne i sagen.
Parterne kan i øvrigt optræde på egen hånd uden hensyn til værgemål.
Finder retten det påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig værge,
jf. værgemålslovens §§ 47-49, kan denne beskikkes af retten.
§ 456 f. Meddelelse om sagens indbringelse for retten gives ved rettens
foranstaltning til parterne. Inddrages en mand under sagen som part, gives
meddelelse ligeledes til ham.
Stk. 2. Er en part død, gives meddelelsen til dødsboet.
§ 456 g. Retten kan beskikke en advokat for en part, hvis den pågældende har
behov for det. Beskikkelse skal ske for en inddraget mand, når der efter
indkaldelse ved bekendtgørelse i Statstidende eller i tilfælde, hvor den
opgivne far er død, ikke gives møde af manden eller dødsboet.
§ 456 h. Retten drager omsorg for sagens oplysning.
Stk. 2. Retten træffer selv bestemmelse om afhøring af parter og vidner og om tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og andre bevismidler. Retten indkalder selv parter og vidner.
Stk. 3. Politiet yder retten bistand til sagens oplysning, herunder ved eftersøgning af opgivne fadermuligheder.
Stk. 4. Bestemmelserne i denne lov om virkningerne af en parts udeblivelse eller møde uden at rejse indsigelse gælder ikke i sager efter dette kapitel.
Stk. 5. Indkaldelse af parterne til at overvære afhøring af vidner eller andre parter kan undlades, når retten finder parternes møde uden betydning for sagen. Der skal altid gives parterne meddelelse om tid og sted for det retsmøde, i hvilket en sådan afhøring skal foregå, jf. dog stk. 6. I meddelelsen angives, at vedkommende part ikke behøver at give møde, medmindre parten selv ønsker det.
Stk. 6. Retten kan undlade at indkalde en part eller bestemme, at parten skal være udelukket fra at overvære et retsmøde helt eller delvis, såfremt hensynet til en anden part eller til sagens oplysning undtagelsesvis gør det påkrævet. Inden sagen afgøres, skal den pågældende gøres bekendt med de fremkomne oplysninger.
Stk. 7. Retten træffer bestemmelse om gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser,
jf. børnelovens § 18. Bestemmelserne i
§ 178 finder tilsvarende anvendelse.
§ 456 i. Moderen har pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem
der er eller kan være barnets far, jf. børnelovens § 16. Reglerne i
§ 171,
stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Den eller de mænd, der er parter i sagen, har pligt til at møde i retten og dér afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Der kan tillægges en part rejsegodtgørelse efter reglerne i
§ 188.
§ 456 j. Anerkendelser for retten fremlægges til retsbogen.
§ 456 k. Retten træffer afgørelse uden hensyn til parternes påstande og
anbringender.
Stk. 2. Kun retten kan træffe bestemmelse om, at en mand ikke længere skal være inddraget som part i sagen.
Stk. 3. Sagen hæves, når
1) faderskabet er anerkendt, jf. børnelovens § 19,
2) ingen af de mænd, der er parter i sagen, bliver dømt som far,
3) barnet er afgået ved døden, jf. dog børnelovens § 7, stk. 2, eller
4) ingen fadermuligheder er oplyst eller kan identificeres eller findes.
§ 456 l. Udgifter ved bevisførelse i henhold til
§ 456 h afholdes af
statskassen. Retten kan pålægge en part at erstatte disse udgifter helt eller
delvis, såfremt det i øvrigt pålægges parten at betale sagsomkostninger
§ 456 l er ændret fra d. 01.07.2005 ved § 1.14 i lov
nr. 554 af 24.06.2005: Formulering indtil da: For
udgifter som følge af rettens beslutninger om beskikkelse af advokat og om
sagens oplysning gælder samme regler som for udgifter i tilfælde, hvor der er
meddelt fri proces, jf. kapitel 31. Stk. 2. Retten kan i særlige tilfælde pålægge
en part at betale udgifter, som partens forhold har givet anledning til.
§ 456 m. Retsmøderne foregår for lukkede døre. Efter moderens ønske kan en
medarbejder fra kommunen give møde med hende.
Stk. 2. Ved offentlig gengivelse af domme må der ikke ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de i dommen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 6 måneder.
Stk. 3. Ved forkyndelse af meddelelse om sagens anlæg og tilsigelser i henhold til § 159 samt af domme optages moderens og barnets navn kun i bekendtgørelsen i Statstidende, såfremt retten i særlige tilfælde træffer bestemmelse herom.
Stk. 4. Er barnet bortadopteret, og kender forældrene ikke adoptanternes navn, må adoptanternes, parternes og vidners navne ikke optages i udskrifter af retsbogen eller rettens afgørelser.
§ 456 m, stk. 1, 2. pkt. er ændret fra d. 01.01.2007 ved
§ 1.6 i lov nr.
552 af 24.06.2005: I § 456 m, stk. 1,
2. pkt., udgår »eller amtskommunen«.
§ 456 n. Når faderskabet er fastslået eller sagen hævet, sender retten
snarest muligt meddelelse til statsforvaltningen. Meddelelsen skal være
ledsaget af kopi af den til retsbogen fremlagte anerkendelse eller en udskrift
af dommen, en udskrift af retsbogen og kopi af de i sagen fremlagte personlige
attester.
Stk. 2. Retten sørger for dommens forkyndelse.
§ 456 n, stk. 1 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 13.1 i lov nr. 542 af 24.06.2005: I § 456 d, § 456 n, stk. 1, og § 478, stk. 1, nr. 3, ændres »statsamtet« til: »statsforvaltningen«.
§ 456 o. Anke sker ved meddelelse til byretten. Meddelelse kan ske mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen eller i de i 2. pkt. nævnte tilfælde en udskrift af retsbogen og sagens akter til landsretten.
Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder med de fornødne lempelser anvendelse under anke.
Stk. 3. Uanset ankefrister kan landsretten under anken inddrage enhver, der for byretten har været inddraget som part. Opstår der spørgsmål om inddragelse af andre mænd, kan sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten.
§ 456 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på
sager om faderskab til børn, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Sager om faderskab til de i § 2, stk. 1, i lov om børns retsstilling
omhandlede børn behandles efter lovens almindelige regler, såfremt sagen anlægges
af ægtemanden, dog at bestemmelserne i §§ 456 f,
456 g, 2. pkt., 456 h, stk.
4, 456 m, 1. pkt.,
456 o, 456 p,
456 q, stk. 1 og 2, og
456 r finder anvendelse.
Er påstanden om, at ægtemanden ikke er barnets fader, væsentligt bestyrket,
finder tillige reglerne i § 456 k, jf.
§ 456 l, anvendelse.
§ 456 b. Sagen kan anlægges her i riget:
1) Såfremt sagsøgte har bopæl eller ophold her, eller hans dødsbo behandles
eller har været behandlet her.
2) Såfremt moderen eller barnet har bopæl her.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat.
§ 456 c. Sagen anlægges ved moderens hjemting.
Stk. 2. Har moderen ikke hjemting her i riget, anlægges sagen ved sagsøgtes
hjemting.
Stk. 3. Kan intet andet værneting påvises, anlægges sagen ved barnets
hjemting eller efter justitsministerens bestemmelse ved en anden ret.
Stk. 4. Såfremt en af parterne forlader retskredsen, før nogen af parterne har
afgivet forklaring, kan sagen henvises til videre behandling ved den ret, der da
ville være rette værneting. I øvrigt kan retten med samtykke af præsidenten
for vedkommende landsret henvise sagen til behandling ved en anden ret, såfremt
dette kan antages at ville forenkle eller fremskynde sagens behandling.
§ 456 d. Sagen anses for anlagt, når retten har
modtaget henvendelse om retslig behandling.
§ 456 e. Retten affatter stævning i sagen og drager omsorg for stævningens
forkyndelse. Såfremt der under sagens gang træffes bestemmelse om inddragelse
af nye personer som sagsøgte, foretager retten ligeledes det i så henseende
fornødne. Stævning kan undlades, når den pågældende møder for retten efter
tilsigelse fra denne.
Stk. 2. Politiet er på begæring pligtigt at yde retten bistand til sagens
oplysning, herunder til fornøden eftersøgning af den opgivne fader.
§ 456 f. Både moderen og barnet er at betragte som parter i sagen.
Stk. 2. Er en part umyndig som følge af mindreårighed, optræder værgen på
partens vegne i sagen. I øvrigt kan parterne optræde på egen hånd uden
hensyn til umyndighed. Finder retten det påkrævet, at der for en part
beskikkes en særlig værge, jf. reglerne i værgemålslovens §§ 47-49, kan
beskikkelsen foretages af retten.
Stk. 3. Er den, der opgives som fader, død, rettes sagen mod den afdøde.
Retten skal så vidt muligt underrette skifteretten samt afdødes eventuelle
enke og arvinger om søgsmålet.
Stk. 4. Statsamtet kan indtræde i sagen som part til varetagelse af det
offentliges interesser.
§ 456 g. Retten kan, når dertil findes særlig
anledning, beskikke en advokat for en part. Er der under sagen spørgsmål om,
hvorvidt et barn er ægtebarn, skal der altid beskikkes advokat for barnet.
Endvidere skal beskikkelse for sagsøgte altid ske, når der efter offentlig
indstævning eller i tilfælde, hvor den opgivne fader er død, ikke gives møde
af sagsøgte eller dødsboet.
§ 456 h. Retten drager på embeds vegne omsorg for
sagens oplysning. Enhver, der efter de i sagen fremkomne oplysninger kan have
besvangret moderen, skal af retten inddrages under sagen som sagsøgt.
Stk. 2. Retten træffer selv bestemmelse om afhøring af parter og vidner, om
tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og af andre bevismidler i sagen.
Retten indkalder selv parter og vidner. Afhøring af parter og vidner sker ved
dommeren, medmindre denne bestemmer andet.
Stk. 3. I alle tilfælde, hvor ifølge denne lov begæring fra en part er fornøden
for foretagelse af et retsskridt, kan dette i sager, der behandles efter
reglerne i dette kapitel, iværksættes af retten uden begæring.
Stk. 4. Bestemmelserne i denne lov om virkningerne af en parts udeblivelse eller
møde uden at rejse indsigelse gælder ikke i sager efter dette kapitel.
Stk. 5. Indkaldelse af parterne til at overvære afhøring af vidner eller andre
parter kan undlades, når retten finder parternes møde uden betydning for
sagen. Der skal dog altid gives parterne meddelelse om tid og sted for det retsmøde,
i hvilket en sådan afhøring skal foregå. I meddelelsen angives, at
vedkommende part ikke behøver at give møde, medmindre han selv ønsker det.
§ 456 i. Den, der afhøres som sagsøgt eller som vidne i en faderskabssag, er
pligtig at afgive forklaring om, hvorvidt han har haft samleje med moderen inden
for avlingstiden.
Stk. 2. Moderen er forpligtet til at afgive forklaring om, hvem der har haft
samleje med hende inden for avlingstiden.
Stk. 3. Der kan tillægges en part rejsegodtgørelse efter reglerne i
§ 188.
§ 456 k. Finder retten det fornødent, at der til sagens
oplysning søges fremskaffet blodtypebestemmelser eller foretages andre
legemlige undersøgelser af parterne, drager den omsorg for, at dette sker. De pågældende
er forpligtet til at fremstille sig til undersøgelse, afgive blodprøver m.v.
§ 456 l. Bestemmelserne i §
178 finder anvendelse med hensyn til parternes pligter efter nærværende
kapitel.
§ 456 m. Retten træffer afgørelse i sagen uden hensyn til, hvilke påstande
der fra parternes side er nedlagt i sagen. Når sagen er anlagt, kan den alene hæves
med rettens samtykke.
§ 456 n. For udgifter foranlediget ved de bestemmelser, retten tager med hensyn
til beskikkelse af advokat og med hensyn til sagens oplysning, såsom betaling
til parter, vidner og sagkyndige, blodtypeundersøgelser m.v., gælder samme
regler som for sagsøgerens udgifter i tilfælde, hvor der er meddelt denne fri
proces, jf. kap. 31.
Stk. 2. Retten bør kun, når der er særlig anledning dertil, pålægge en part
at betale sagsomkostninger.
§ 456 o. I faderskabssager foregår retsmøderne for lukkede døre. En
medarbejder fra kommunen eller amtskommunen kan dog møde i retten med moderen,
hvis denne ønsker det.
Stk. 2. Ved offentlig gengivelse af domme i faderskabssager må der ikke ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de i dommen nævnte
personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet.
Overtrædelse straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel
indtil 6 måneder.
Stk. 3. Ved forkyndelse af stævninger og domme i faderskabssager i henhold til
§ 159 optages moderens og barnets navn kun i bekendtgørelsen i Statstidende, såfremt
retten i særlige tilfælde træffer bestemmelse herom.
I § 456 o, stk. 2, 2. pkt. er hæfte udgået fra d. 01.07.2001, jfr. lov nr. 433 af 31.05.2000
§ 456 p. Når sagen er sluttet, sender retten snarest muligt meddelelse
herom til statsamtet ledsaget af en udskrift af dommen eller indgået forlig og
det retsbogen tilførte samt sagens dokumenter. Det påhviler retten at drage
omsorg for dommens forkyndelse.
§ 456 q. Reglerne i nærværende kapitel finder med de fornødne lempelser
anvendelse under anke.
Stk. 2. Statsamtet kan uden at være indtrådt i sagen i 1. instans på det
offentliges vegne påanke dommen såvel som indtræde i sagen for den
overordnede ret.
Stk. 3. Under anken kan retten uanset ankefristerne inddrage enhver, der for
byretten har været part i sagen. Opstår der spørgsmål om inddragelse af
andre personer, jf. § 456 h, stk. 1, kan sagen hjemvises til fornyet behandling
ved byretten.
§ 456 r. En sag, der er afsluttet ved anerkendelse for
statsamtet, forlig i retten eller upåankelig dom, kan på begæring af en af
parterne genoptages, når andrageren godtgør senere at være kommet til
kundskab om omstændigheder, der kan antages at ville give sagen et andet
udfald, eller der i øvrigt foreligger særlig anledning til at antage, at sagen
efter en genoptagelse vil få et andet udfald.
Stk. 2. En sag, hvori forkyndelse af stævning er sket ved indrykkelse i
Statstidende, kan af sagsøgte, der ikke har givet møde, kræves genoptaget.
Stk. 3. Begæring om genoptagelse må fremsættes for retten senest 3 år efter
barnets fødsel. Det gælder dog ikke en begæring, som fremsættes af barnet,
efter at det er fyldt 18 år. Begæringen rettes til den ret, der senest har
behandlet sagen, eller, hvis sagen ikke tidligere har været behandlet af
retten, til den ret, der er nævnt i § 456 c.
Stk. 4. Genoptagelse efter udløbet af den i stk. 3 nævnte frist kan tillades
af landsretten, når der anføres ganske særlige grunde for, at kravet om ny prøvelse
ikke er rejst tidligere, og omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for
genoptagelse, og det endvidere må antages, at fornyet behandling af sagen ikke
vil medføre væsentlige ulemper for barnet. Er sagen senest behandlet ved Højesteret,
meddeles tilladelse til genoptagelse af denne ret. Under de i 1. pkt. angivne
betingelser kan landsretten endvidere tillade anke af en ellers upåankelig
byretsdom. Landsrettens afgørelse i henhold til foranstående bestemmelser kan
påkæres til Højesteret i overensstemmelse med reglerne i
kap. 37. Ved afgørelse
af kæremålet kan Højesteret i stedet for genoptagelse tillade anke af en
ellers upåankelig dom.
Stk. 5. Den ret, over for hvilken der fremsættes begæring om genoptagelse
eller anketilladelse, træffer bestemmelse om, hvorvidt de angivne oplysningers
rigtighed skal søges fastslået ved afhøring i et retsmøde eller ved
politiets bistand.
Stk. 6. Hvis sagen senest er behandlet ved landsret eller Højesteret, kan det
ved genoptagelsen bestemmes, at sagens fortsatte behandling og nye afgørelse
finder sted ved byret.
Stk. 7. Ved genoptagelse og tilladelse til anke efter nærværende paragraf
finder bestemmelserne i
§ 399, stk. 4, tilsvarende anvendelse. Ved sagens afgørelse
kan der træffes bestemmelse om tilbagebetaling af bidrag, som er erlagt eller
inddrevet i henhold til den tidligere afgørelse.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11