Ægteskabsloven

Lovændringer

Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser, §§ 1-11
Kapitel 2: Prøvelse af ægteskabsbetingelserne og vielse, §§ 12-22
Kapitel 3: Ægteskabs omstødelse, §§ 23-28
Kapitel 4: Separation og skilsmisse, §§ 29-44
Kapitel 5: Separations- og skilsmissevilkår og ændring af vilkårene m.v., §§ 45-58
Kapitel 5 a: Sagsbehandling m.v. § 58 a-58 d
Kapitel 6: Ikrafttrædelsesbestemmelser, internationale forhold m.v., §§ 59-67


Lovændringer

Lov nr. 256 af 14. juni 1969, jfr. lovbekg. nr. 147 af 9. marts 1999 om ægteskabs indgåelse og opløsning

Som ændret ved

§ 3 i lov nr. 461 af 07.06.2001 (Ændringer som følge af børneloven - i kraft d. 01.01.2002)
§ 2 i lov nr. 365 af 06.06.2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.) I kraft d. 01.07.2002.
§ 4 i lov nr. 387 af 28.05.2003 (Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.) Ny § 36. I kraft d. 01.07.2003.
§ 1 i lov nr. 446 af 09.06.2004 (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.). I kraft d. 01.10.2004 og 01.01.2005 (§ 42, stk. 3 og § 44, stk. 1)
§ 2 i lov nr. 324 af 18.05.2005 (Ændring af §11  a og § 11 b) I kraft d. 01.07.2005.
§ 2 i lov nr. 525 af 24.06.2005 (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område). I kraft d. 01.01.2007.
§ 29 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning) fra d. 01.01.2007.
§ 2 i lov nr. 301 af 19.04.2006 (Ændring af ÆL § 11 b fra d. 01.05.2006)
§ 14 i lov nr. 434 af 08.05.2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen - fra d.  01.01.2007
§ 3 i lov nr. 483 af 7. juni 2006 (Pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse) - fra d. 01.01.2007)
§ 13 i lov nr. 484 af 07.06.2006 (Ægtefællepensionsloven) fra d. 01.01.2007

Nu lovbekg. nr. 38 af 15.01.2007, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 504 af 06.06.2007 (Bekæmpelse af menneskehandel og samkøring af oplysninger om evakuerede m.v.) fra d. 01.08.2007.
§ 3 i lov nr. 349 af 06.05.2009 (Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.) fra d. 01.10.2009, dog træder ændringen af
§ 58 a, stk. 4 i kraft på et tidspunkt der fastsættes af Justitsministeren. Er ved bekg.  nr. 880 af 05.07.2010 fastsat til d. 01.08.2010
§ 5 i lov nr. 221 af 21.03.2011 fra d. 01.07.2011.
§ 82 i lov nr. 594 af 14.06.2011
(Lov om ægtefælleskifte m.v.) fra d. 01.03.2012.
§ 2 i lov nr. 601 af 14.06.2011
(Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.) fra d. 01.07.2011.
§ 8 i lov nr. 418 af 12.05.2012
(Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.) fra d. 15.05.2012.
§ 1 i lov nr. 532 af 12.06.2012 (Ægteskab mellem to personer af samme køn) fra d. 15.06.2012.

Nu lovbekg. nr. 1052 af 12.11.2012, som ændret ved

§ 9 i lov nr. 622 af 12.06.2013 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere, for så vidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af læge, ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.) Ny § 58 d fra d. 01.12.2013
§ 20 i lov nr. 647 af 12.06.2013 (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.) fra d. 01.07.2013
§ 1 i lov nr. 485 af 21.05.2014 (Simpel vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v.) fra d. 01.07.2014.

Nu lovbekg. nr. 1096 af 07.10.2014

Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

 

Overskriften til kapitel 1 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012. Hidtidig formulering: Kapitel 1: Ægteskabsbetingelser

§ 1. Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.

 

§ 1 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 29.1 i lov nr. 542 af 24.06.2005: I § 1 ændres »statsamtets tilladelse« til: »tilladelse fra den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne« og »Statsamtet« til: »Den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne,«.
§ 1 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012. Hidtidig formulering: § 1. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden tilladelse fra den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne. Den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne, kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af ægteskab til en ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet fortsat er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år.

§ 1 a. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden tilladelse fra den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne. Den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne, kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af ægteskab til en ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet fortsat er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år.

 

§ 1 a er ændret ved § 1.2 i lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012.

§ 2. Den, som er under 18 år og ikke tidligere har været gift, må ikke indgå ægteskab uden forældrenes samtykke.

Stk. 2. Hvis den ene af forældrene er død, sindssyg, åndssvag eller uden del i forældremyndigheden, eller hvis hans erklæring ikke kan indhentes uden særlig vanskelighed eller forsinkelse, er den andens samtykke tilstrækkeligt.

§ 3. Den, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke.

§ 4. Nægtes samtykke efter §§ 2-3, kan den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne, give tilladelse til ægteskabet, hvis der ikke er rimelig grund til nægtelsen.

 

§ 4 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 29.2 i lov nr. 542 af 24.06.2005: I § 4 ændres »statsamtet« til: »den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne,«.

§ 5. (Ophævet).

§ 6. Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende.

§ 7. Ægteskab må ikke uden social- og integrationsministerens tilladelse indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til børnene ikke taler derimod.

 

§ 7 er ændret ved 3.1 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«, »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggenders« til: »justitsministerens«.

§ 8. Adoptant og adoptivbarn må ikke indgå ægteskab med hinanden, så længe adoptivforholdet består.

§ 9. Den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller registrerede partnerskab består.

§ 10. Er et tidligere ægteskab eller registreret partnerskab opløst ved død, må den længstlevende ægtefælle eller registrerede partner ikke indgå ægteskab, før dødsbobehandling ved bobestyrer eller offentligt skifte er påbegyndt, eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog ikke, hvis

1)   der ikke var noget formuefællesskab mellem ægtefællerne eller de registrerede partnere,
2)   ægtefællerne eller de registrerede partnere var separerede på tidspunktet for dødsfaldet,
3)   samtlige arvinger efter afdøde giver samtykke hertil
og den længstlevende ægtefælle ikke har overtaget ægtefællernes fælleseje til uskiftet bo efter § 17 i arveloven eller
4)   der ikke skal foretages dødsbobehandling her i landet.

Stk. 2. Den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne, kan tillade, at stk. 1 fraviges.

 

§ 10, stk. 1, 3. pkt. er ændret og § 10, stk. 2 er indsat fra d. 01.01.2002, jfr. § 3 i lov nr. 461 af 07.06.2001.
§ 10 er ændret fra d. 01.10.2004 ved § 1.1 i lov nr. 446 af 09.06.2004: Hidtidig ordlyd: Den, som har været gift eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå nyt ægteskab, før offentligt skifte eller dødsbobehandling ved bobestyrer er påbegyndt eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog ikke, hvis der ikke var noget formuefællesskab mellem ægtefællerne eller fritagelse for skifte særligt er hjemlet. Endvidere kan den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne, tillade, at 1. pkt. fraviges.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1, 3. pkt., kan påklages til justitsministeren.
§ 10, stk. 3 er  ophævet fra d. 01.01.2007 ved § 29.3 i lov nr. 542 af 24.06.2005: Formulering indtil da: Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2 kan påklages til justitsministeren.
§ 10, stk. 1 er ændret ved § 5.1 i lov nr. 221 af 21.03.2011 fra d. 01.07.2011. Overalt i loven ændres »efterlevende« til: »længstlevende«.
§ 10, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.3 i lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »indgå ægteskab eller registreret partnerskab« til: »indgå ægteskab«.
§ 10, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 485 af 21.05.2014 fra d. 01.07.2014: I § 10, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »hertil«: »og den længstlevende ægtefælle ikke har overtaget ægtefællernes fælleseje til uskiftet bo efter § 17 i arveloven

§ 11. (Ophævet)

 

§ 11 er ophævet fra d. 01.10.2004 ved § 1.2 i lov nr. 446 af 09.06.2004: Hidtidig ordlyd: Ægteskab må ikke indgås, uden at hver af parterne over for den anden og den myndighed, der skal prøve ægteskabsbetingelserne, har afgivet erklæring om, hvorvidt den pågældende har eller venter børn med en anden mand eller kvinde. Oplysningspligten omfatter også adoptivbørn, men ikke børn, som er bortadopteret.

§ 11 a. Ægteskab må kun indgås, når hver af parterne har dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet i medfør af udlændingelovens §§ 1-3 a, § 4 b, § 5, stk. 2,  eller § 6 eller i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i-9 n.

Stk. 2. Hvis ganske særlige omstændigheder, herunder navnlig varigheden af en udlændings ophold her i landet, taler derfor, kan den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne, give tilladelse til ægteskabet, selv om betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt.

 

§ 11 a , stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2004 ved § 2.1. i lov nr. 324 af 18.05.2005:I § 11 a, stk. 1, ændres »udlændingelovens §§ 6-9 e« til: »udlændingelovens §§ 6-9 f«.
§ 11 a, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 29.4 i lov nr. 542 af 24.06.2005: I § 11 a, stk. 2, ændres »statsamtet« til: »den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne,«.
§ 11 a, stk. 1 er ændret ved
§ 2.1 i lov nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011.
I § 11 a, stk.1, ændres »§ 4 b eller § 5, stk. 2,« til: »§ 4 b, § 5, stk. 2, eller § 6« og »§§ 6-9 f« til: »§§ 7-9 f«.
§ 11 a, stk. 1 er ændret ved
§ 8.1 i lov nr. 418 af 12.05.2012 fra d. 15.05.2012. I § 11 a, stk. 1, indsættes efter »§§ 7-9 f«: »eller 9 i-9 n«.

§ 11 b. I tilfælde, hvor en af parterne ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvor den anden part har indfødsret, et sådant statsborgerskab eller en sådan opholdstilladelse, må ægteskab ikke indgås, uden at hver af parterne har afgivet erklæring om at være bekendt med bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-14 og 30. Det gælder dog ikke, når den herboende enten er EU/EØS-statsborger med opholdsret efter udlændingelovens § 6, jf. § 2, stk. 4, eller er schweizisk statsborger med opholdsret efter udlændingelovens § 6, jf. § 2, stk. 5.

 

§§ 11 a og b er indsat ved § 2 i lov nr. 365 af 06.06.2002 fra d. 01.07.2002:
§ 11 b , stk. 1 er ændret ved § 2.2  i lov nr. 324 af 18.05.2005 fra d. 01.07.2005: I § 11 b ændres »udlændingelovens §§ 6-9 e« til: »udlændingelovens §§ 6-9 f« og »stk. 3-9« til: »stk. 3-11«.
§ 11 b , stk. 1, 2. pkt. er indsat ved §  2.3. i lov nr. 324 af 18.05.2005 fra d. 01.07.2005
§ 11 b er ændret ved § 2.1  i lov nr. 301 af 19.04.2006  fra d. 01.05.2006: I § 11 b ændres »stk. 3-11« til: »stk. 2-11«.
§ 11 b,  1. pkt. er ændret ved § 2.2 i lov nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011.
I § 11 b, 1. pkt., ændres »§§ 6-9 f« til: »§§ 7-9 f« og »stk. 2-11« til: »stk. 2-15«.
§ 11 b,  2. pkt. er ændret ved § 2.3 i lov nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. Hidtidig formulering: Det gælder dog ikke, når den herboende enten er EU/EØS-statsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 6, schweizisk statsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 6 eller estisk, lettisk, litauisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk eller ungarsk statsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a.
§ 11 b, 1. pkt. er ændret ved § 8.2 i lov nr. 418 af 12.05.2012 fra d. 15.05.2012. I § 11 b, 1. pkt., indsættes efter »§§ 7-9 f«: »eller 9 i-9 n«, og »og stk. 2-15« ændres til: »stk. 2-14 og 30«.

Kapitel 2: Prøvelse af ægteskabsbetingelserne og vielse

§ 12. Før ægteskab indgås, skal det godtgøres, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Social- og integrationsministeren fastsætter regler herom.

§ 13. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af kommunalbestyrelsens formand. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at prøvelsen skal foretages af et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand.

Stk. 2. Prøvelsen foretages på det sted, hvor en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl her i landet, foretages prøvelsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig.

Stk. 3. Ved indgivelse af en anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne betales 500 kr., hvis ingen af parterne har bopæl her i landet.

Stk. 4. Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Social- og integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet.

§ 14. Efter parternes ønske kan der ske lysning ved kundgørelse fra prædikestolen. Regler herom fastsættes af ministeren for ligestilling og kirke.

§ 15. Ægteskab indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse.

Stk. 2. Ægtefæller kan få et ægteskab, som er indgået ved borgerlig vielse, kirkeligt velsignet af en præst i folkekirken. Regler herom fastsættes af ministeren for ligestilling og kirke.

§ 16. Kirkelig vielse kan finde sted:

1) inden for folkekirken, når en af parterne hører til denne,
2) inden for de anerkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund,
3) inden for andre trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund, og trossamfundet har præster, som af social- og integrationsministeren er bemyndiget til at foretage vielser.

Stk. 2. Ministeren for ligestilling og kirke kan bestemme, at medlemmer af udenlandske evangelisk-lutherske trossamfund skal være ligestillede med folkekirkens medlemmer med hensyn til adgangen til kirkelig vielse.

 

§ 16, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 3.1 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. I § 16, stk. 1, nr. 3, ændres »ministeren for ligestilling og kirke« til: »justitsministeren«.

§ 17. Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af dennes præster. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter regler om, hvilke præster i folkekirken der kan foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil.

Stk. 2. Kirkelig vielse uden for folkekirken foretages af de præster, som er særligt bemyndiget dertil.

§ 18. Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle. Vielsen foretages af de myndigheder, der er nævnt i § 13, stk. 1.

Stk. 2. Den myndighed, der foretager prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, kan bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at foretage vielse.

§ 19. Vielse må ikke foretages, før en af de myndigheder, der er nævnt i § 13, stk. 1, har attesteret, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Attesten har gyldighed i 4 måneder. Hvis betingelsen i § 11 a er opfyldt for et kortere tidsrum end 4 måneder, skal gyldigheden af attesten begrænses tilsvarende.

Stk. 2. Er der på grund af en af parternes sygdom alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, kan vielse dog foretages, selv om der ikke eller kun delvis er sket prøvelse af ægteskabsbetingelserne.

Stk. 3. Vielse må aldrig foretages, såfremt det er vielsesmyndigheden bekendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.

 

§ 19, stk. 1, 2. og 3. pkt. er indsat ved § 2 i lov nr. 365 af 06.06.2002 fra d. 01.07.2002.

§ 20. Vielse skal foregå i overværelse af mindst to vidner.

Stk. 2. Parterne skal ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklære at ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk.

Stk. 3. Regler om fremgangsmåden ved vielse i folkekirken og ved borgerlig vielse fastsættes af henholdsvis ministeren for ligestilling og kirke og social- og integrationsministeren. For de anerkendte trossamfund gælder disses særlige forskrifter. For andre trossamfund godkendes fremgangsmåden ved vielse efter § 16, stk. 1, nr. 3, af social- og integrationsministeren.

Stk. 4. Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk under vielsen i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet.

§ 21. En vielse er kun gyldig, hvis den er sket for en myndighed, der efter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i § 20, stk. 2.

Stk. 2. En vielse, der er ugyldig efter stk. 1, kan af social- og integrationsministeren godkendes som gyldig, såfremt særlige grunde taler herfor.

§ 22. Ministeren for ligestilling og kirke kan fastsætte regler om adgang for danske præster til at foretage vielser i udlandet.

Stk. 2. Udenrigsministeren kan fastsætte regler om adgang for diplomatiske og konsulære tjenestemænd til at foretage vielser i udlandet.

Stk. 3. Lovens regler om ægteskabsbetingelser og vielse finder anvendelse på vielser, der foretages i henhold til stk. 1-2. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan foretages af en diplomatisk eller konsulær tjenestemand, som af udenrigsministeren er bemyndiget hertil.

Stk. 4. Ved overenskomst med fremmed stat kan det bestemmes, at ægteskaber, der indgås for vedkommende lands præster eller diplomatiske eller konsulære tjenestemænd her i landet, er gyldige i Danmark.

§ 22 a. Prøvelsesmyndigheden, jf. § 13, stk.1, og den borgerlige vielsesmyndighed, jf. § 18, jf. § 13, stk. 1, skal indberette tilfælde, hvor der kan være grund til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 9, til Udlændingestyrelsen.

 

§ 22 a er indsat ved § 2 i lov nr. 363 af 06.06.2002 fra d. 01.07.2002.
§ 22 a er ændret ved § 2.1 i  lov nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. I § 22 a ændres »Ved borgerlige vielser kan vielsesmyndigheden, jf. § 18, jf. § 13, stk. 1,« til: »Prøvelsesmyndigheden, jf. § 13, stk.1, og den borgerlige vielsesmyndighed, jf. § 18, jf. § 13, stk. 1, skal«.

Kapitel 3: Ægteskabs omstødelse

§ 23. Et ægteskab omstødes ved dom, hvis det er indgået i strid med § 6 eller § 9.

Stk. 2. Er ægteskabet indgået i strid med § 9, kan det dog ikke omstødes, når det tidligere ægteskab er ophørt, inden sag er anlagt.

Stk. 3. Sag til omstødelse kan anlægges af social- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil, eller af en af ægtefællerne. Er ægteskabet indgået i strid med § 9, kan tillige ægtefællen i det tidligere ægteskab anlægge sag.

§ 24. Et ægteskab omstødes endvidere ved dom efter påstand af den ene ægtefælle:

1) hvis han ved ægteskabets indgåelse befandt sig i en tilstand, som udelukker evnen til at handle fornuftsmæssigt,
2) hvis han blev tvunget til at indgå ægteskab,
3) hvis han ved en fejltagelse blev viet til en anden end sin forlovede eller uden at ville indgå ægteskab, eller
4) hvis han blev forledt til at indgå ægteskab ved, at han af den anden ægtefælle gennem falske oplysninger eller svigagtig fortielse af sandheden blev vildledt om, hvem den anden er, eller om sådanne omstændigheder ved dennes tidligere liv, der med fuld føje ville have afholdt ham fra at indgå ægteskabet, og som endnu må tillægges en sådan betydning for forholdet mellem ægtefællerne, at ægteskabet ikke med rimelighed kan fordres opretholdt.

Stk. 2. Sag må anlægges inden 6 måneder efter, at den i stk. 1, nr. 1-2, nævnte tilstand eller tvang er ophørt, eller efter, at ægtefællen er blevet bekendt med de forhold, der er nævnt under nr. 3-4. Sag må anlægges inden 3 år efter ægteskabets indgåelse.

§ 25. Omstødelse medfører samme retsvirkninger som skilsmisse.

Stk. 2. Om formuedelingen gælder reglerne i § 60 i lov om ægtefælleskifte m.v.

 

§ 25, stk. 2 er ændret ved § 3.3 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. I § 25, stk. 2, ændres »skiftelovens« til: »lov om skifte af fællesbo m.v.«
§ 25
, stk. 2 er ændret ved § 82.1 i lov nr. 594 af 14.06.2011 fra d. 01.03.2012. I § 25, stk. 2, og § 27, stk. 1 og 2, ændres »lov om skifte af fællesbo m.v. § 69« til: »§ 60 i lov om ægtefælleskifte m.v.«

§ 26. Omstødes et ægteskab, og var den ene ægtefælle ved ægteskabets indgåelse i god tro med hensyn til omstødelsesgrunden, medens den anden kendte eller burde kende denne, kan der ved dommen tilkendes den førstnævnte ægtefælle en godtgørelse, der fastsættes under hensyn til begges økonomiske kår og de øvrige omstændigheder.

§ 27. Dør en af parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter § 23, inden omstødelse er sket, kan den længstlevende ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve reglerne i
§ 60 i lov om ægtefælleskifte m.v. bragt til anvendelse, og ægtefællen kan kræve godtgørelse efter § 26.

Stk. 2. Samme ret har den ægtefælle, der kan rejse sag efter § 24, når den anden ægtefælle dør, inden omstødelse er sket, og inden fristerne i § 24, stk. 2, er udløbet. Hvis sagen er anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan enhver af arvingerne kræve reglerne i § 60 i lov om ægtefælleskifte m.v. bragt til anvendelse.

Stk. 3. Krav efter stk. 1-2 må fremsættes inden 6 måneder efter dødsfaldet.

 

§ 27, stk. 1 og 2 er ændret ved § 3.2 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. I § 27, stk. 1 og 2, ændres »skiftelovens« til: »lov om skifte af fællesbo m.v.«
§ 27, stk. 1 er ændret ved § 5.1 i lov nr. 221 af 21.03.2011 fra d. 01.07.2011. Overalt i loven ændres »efterlevende« til: »længstlevende«.
§ 27, stk. 1 og 2
er ændret ved § 82.1 i lov nr. 594 af 14.06.2011 fra d. 01.03.2012. I § 25, stk. 2, og § 27, stk. 1 og 2, ændres »lov om skifte af fællesbo m.v. § 69« til: »§ 60 i lov om ægtefælleskifte m.v.«

§ 28. Hvis en ægtefælle, som har indgået ægteskab i strid med § 9, dør, inden ægteskabet er omstødt, skal den ret mod tredjemand til erstatning, pension eller andet økonomisk gode, som ved dødsfaldet tilfalder en længstlevende ægtefælle, tilkomme ægtefællen i det første ægteskab, medmindre andet fremgår af omstændighederne.

 

§ 28 er ændret ved § 5.1 i lov nr. 221 af 21.03.2011 fra d. 01.07.2011. Overalt i loven ændres »efterlevende« til: »længstlevende«.

Kapitel 4: Separation og skilsmisse

Enighed

§ 29. Ægtefæller har ret til separation eller skilsmisse, når de er enige om det.

Uenighed

§ 30. En ægtefælle har ret til separation.

Stk. 2. En ægtefælle har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation.

Bortfald af separation

§ 31. Separationens virkninger bortfalder for fremtiden, hvis ægtefællerne genoptager eller fortsætter samlivet.

 

§§ 29-31 er ændret ved § 20.1 lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013: Hidtidig formulering

Separation

§ 29. En ægtefælle, som ikke mener at kunne fortsætte samlivet, har ret til separation.

§ 30. Separationens virkninger bortfalder for fremtiden, hvis ægtefællerne genoptager eller fortsætter samlivet.

Skilsmisse efter separation

§ 31. En ægtefælle har ret til skilsmisse efter 1 års separation.

Stk. 2. Ægtefæller har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation, hvis de er enige om skilsmisse.

2 års adskillelse

§ 32. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når ægtefællerne på grund af uoverensstemmelser har levet adskilt i de sidste 2 år.

Utroskab

§ 33. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har været utro eller har deltaget i et lignende seksuelt forhold. Skilsmisse kan dog ikke kræves, hvis ægtefællen har været indforstået med handlingen eller senere må anses at have frafaldet sin ret.

Stk. 2. Skilsmisse kan ikke opnås på grundlag af et seksuelt forhold, der har fundet sted, mens ægtefællerne er separeret.

Stk. 3. Anmodning om skilsmisse skal indgives inden 6 måneder efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 2 år efter, at den er foretaget.

 

§ 33, stk.3 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 2.1  i lov nr. 525 af 24.06.2005: I § 33, stk. 3, og § 34, stk. 2, ændres »Ansøgning om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges« til: »Anmodning om skilsmisse skal indgives«.

Vold og seksuelle overgreb

 

Overskriften ændret ved § 1.2 i lov nr. 485 af 21.05.2014 fra d. 01.07.2014: Hidtidig overskrift: Vold

§ 34. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold eller har udøvet seksuelt overgreb mod ægtefællen, mod ægtefællernes børn, mod ægtefællens eller ægtefællernes børns nærmeste pårørende, som ægtefællen eller ægtefællernes børn er knyttet til, eller mod andre børn

Stk. 2. Anmodning om skilsmisse skal indgives inden 1 år efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 3 år efter, at den er begået.

 

§ 34, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 2.1  i lov nr. 525 af 24.06.2005: I § 33, stk. 3, og § 34, stk. 2, ændres »Ansøgning om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges« til: »Anmodning om skilsmisse skal indgives«.
§ 34, stk. 1,  er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 485 af 21.05.2014 fra d. 01.07.2014: Hidtidig formulering: En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold af grovere karakter over for denne eller børnene.

Bigami

§ 35. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har indgået nyt ægteskab i strid med § 9.

Børnebortførelse 

§ 36. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle ulovligt har ført den førstnævnte ægtefælles barn ud af landet eller ulovligt tilbageholder barnet i udlandet. 

Stk. 2. Anmodning om skilsmisse skal indgives, mens barnet på grund af den ulovlige bortførelse eller tilbageholdelse opholder sig i udlandet eller senest 1 år efter, at barnet er bragt tilbage.

 

§ 36 er indsat fra d. 01.07.2003 ved lov nr. 387 af 28.05.2003 
§ 36, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 2.2  i lov nr. 525 af 24.06.2005: I § 36, stk. 2, ændres »Ansøgning om skilsmissebevilling skal indgives eller retssag anlægges« til: »Anmodning om skilsmisse skal indgives«.

Fremgangsmåden ved separation eller skilsmisse

§ 37. Separation eller skilsmisse gives ved bevilling eller dom.

Stk. 2. Anmodning om separation eller skilsmisse indgives til statsforvaltningen.

§ 38. Statsforvaltningen indkalder ægtefællerne til vilkårsforhandling, når

1) en ægtefælle anmoder om det,

2) betingelserne, jf. § 42, stk. 1, for at give bevilling til separation eller skilsmisse efter §§ 29, 30 og 32-36 ikke er opfyldt eller

3) statsforvaltningen finder, at særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 2. Vilkårsforhandling efter stk. 1, nr. 2, kan i særlige tilfælde undlades.

 

§ 38 er ændret ved § 20.2 lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013: Hidtidig formulering:
§ 38.
Ved indgivelse af anmodning om skilsmisse betales 500 kr.
Stk. 2. Er der inden for de seneste 3 måneder indgivet anmodning om skilsmisse, og er der betalt herfor, skal der ikke ske fornyet betaling.

§ 39. Ved indgivelse af anmodning om separation eller skilsmisse betales et gebyr. Skal der afholdes vilkårsforhandling efter § 38, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal der betales et yderligere gebyr. Gebyrernes størrelse fastsættes og reguleres af social- og integrationsministeren, jf. stk. 2.

Stk. 2. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1 fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved statsforvaltningens behandling af en anmodning om separation eller skilsmisse henholdsvis ved statsforvaltningens afholdelse af vilkårsforhandling.

Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr

 

§ 39 er ændret ved § 20.3 lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013: Hidtidig formulering: Vilkårsforhandling.
§ 39.
Når der er indgivet anmodning om separation efter § 29 eller skilsmisse efter §§ 31-36, indkalder statsforvaltningen til vilkårsforhandling, medmindre
1) det af anmodningen fremgår, at betingelserne, jf. § 42, stk. 1, for at give separation efter § 29 eller skilsmisse efter §§ 32-36 er til stede, og begge ægtefæller meddeler statsforvaltningen, at de ikke ønsker vilkårsforhandling, eller
2) der ønskes skilsmisse efter § 31 og vilkårene for separationen også gælder for tiden efter skilsmissen. 
Stk. 2. Vilkårsforhandling skal uanset bestemmelsen i stk. 1 foretages, hvis statsforvaltningen finder, at særlige omstændigheder taler for det.

§ 39, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. er ophævet fra d. 01.01.2007 ved § 13.1 i lov nr. 484 af 07.06.2006: Ordlyd indtil da: Dette gælder dog ikke, hvis der skal tages stilling til pensionsordninger efter § 54.

Kirkelig mægling

§ 40. Efter begge parters ønske kan der ske mægling ved præsten. Regler herom fastsættes af ministeren for ligestilling og kirke efter forhandling med social- og integrationsministeren.

 

§ 40 er ændret ved 3.1 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«, »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggenders« til: »justitsministerens«.

Anden mægling

§ 41. Statsforvaltningen kan tilbyde mægling ved uenighed om vilkårene for separation og skilsmisse.

Separations- eller skilsmissebevilling

§ 42. Statsforvaltningen giver bevilling til separation eller skilsmisse efter §§ 29, 30 og 32-36, hvis ægtefællerne er enige herom og er enige om vilkårene, jf. §§ 49 og 55. Ægtefællerne kan dog henskyde spørgsmål om størrelsen af ægtefællebidrag til statsforvaltningens afgørelse.

Stk. 2. Statsforvaltningen giver bevilling til skilsmisse efter § 30, stk. 2, hvis den anden ægtefælle ikke protesterer herimod og vilkårene for separationen også gælder for tiden efter skilsmissen. 

 

§ 42, stk. 1 er ændret  fra d. 01.01.2007 ved § 13.2 i lov nr. 484 af 07.06.2006: § 42, stk. 1, 1. pkt., ændres »54-56« til: »55-56«.
§ 42, stk. 2,  2. pkt. er ophævet fra d. 01.01.2007 ved § 13.3 i lov nr. 484 af 07.06.2006: Ordlyd indtil da: Dette gælder dog ikke, hvis der skal tages stilling til pensionsordninger efter § 54.
§ 42, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 82.2 i lov nr. 594 af 14.06.2011 fra d. 01.03.2012. I § 42, stk. 1, 1. pkt., ændres »55-56« til: »55«.
§ 42, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved
§ 20.4 lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013:  I § 42, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 29 og 32-36« til: »§§ 29, 30 og 32-36«.
§ 42, stk. 2  er ændret ved
§ 20.5 lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013:  I § 42, stk. 2, ændres »§ 31« til: »§ 30, stk. 2«.

Afslutning af en separations- eller skilsmissesag og indbringelse for retten

§ 43. Statsforvaltningen kan afslutte en sag om separation eller skilsmisse efter §§ 29, 30 og 32-36, hvis den fornødne enighed, jf. § 42, for at give bevilling ikke er opnået eller statsforvaltningen finder det betænkeligt at give bevilling. Statsforvaltningen indbringer sagen for retten, hvis en part inden 4 uger efter, at det er meddelt den pågældende, at sagen er afsluttet, anmoder herom. Dette gælder dog ikke, hvis afslutningen af sagen skyldes, at den pågældende er udeblevet fra vilkårsforhandlingen.

Stk. 2. Efter anmodning fra en part afslutter statsforvaltningen sagen og indbringer den for retten, hvis

1) parterne har modtaget vejledning under vilkårsforhandlingen, uden at den fornødne enighed, jf. § 42, er opnået, eller
2) den pågældende er mødt, mens den anden part er udeblevet trods to indkaldelser.

Stk. 3. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde efter anmodning afslutte sagen og indbringe den for retten, selv om betingelserne efter stk. 1 eller 2 ikke er opfyldt.

 

§§ 37- 43  er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 2.3  i lov nr. 525 af 24.06.2005
§ 43, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 20.6 lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013: I § 43, stk. 1, 1. pkt., ændres »separation efter § 29 eller skilsmisse efter §§ 31-36« til: »separation eller skilsmisse efter §§ 29, 30 og 32-36«.

International kompetence

§ 43 a. Statsforvaltningen kan behandle en ansøgning om separation eller skilsmisse, hvis betingelserne i retsplejelovens § 448 c, stk. 1, 2 og 4, er opfyldt.

Stk. 2. Statsforvaltningens afvisning af at behandle en sag om separation eller skilsmisse, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan efter anmodning fra en af parterne indbringes for retten.

 

§ 43 a er indsat ved § 14.1 i lov nr. 434 af 08.05.2006 fra d. 01.01.2007.
§ 43 a, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012. I § 43 a, stk. 1, ændres »§ 448 c, stk. 1 og 3« til: »§ 448 c, stk. 1, 2 og 4«.
 

§§ 42- 44  er ophævet fra d. 01.01.2007 ved § 2.2  i lov nr. 525 af 24.06.2005. Hidtidig formulering:
Fremgangsmåden ved opnåelse af separation eller skilsmisse

§ 42. Separation og skilsmisse gives ved dom eller bevilling.
Stk. 2. Bevilling kan kun meddeles, såfremt ægtefællerne er enige om at ønske separation eller skilsmisse ved bevilling og enige om de i §§ 49 og 54-56 nævnte vilkår, jfr. dog § 45. Spørgsmål om størrelsen af underholdsbidrag kan ægtefællerne henskyde til statsamtets afgørelse.
Stk. 3. Søges skilsmisse i medfør af § 31, stk. 1, eller § 31, stk. 1, jf. stk. 2, kan bevilling meddeles, når den anden ægtefælle ikke protesterer herimod, hvis
1)   skilsmisse søges på vilkårene for separationen og disse også gælder for tiden efter skilsmissen og
2)   der ikke skal tages stilling til pensionsordninger omfattet af § 54.
Stk. 4. Findes det betænkeligt at meddele bevilling, skal bevilling nægtes.

Fra d. 01.01.2002 er henvisningen i § 42, stk. 2 til § 46 udgået, jfr. § 3 i lov nr. 461 af 07.06.2001
§ 42, stk. 3 er indsat fra d. 01.01.2005 ved § 1.3 i lov nr. 446 af 09.06.2004. Finder også anvendelse på ansøgninger om skilsmisse efter ÆL § 31, stk. 1, eller § 31, stk. 1, jf. stk. 2,  der er indgivet inden d. 01.01.2005, og som ikke er færdigbehandlet i statsamtet, jfr. § 10, stk. 2 i lov nr. 446 af 09.06.2004.

§ 42 a. Bevilling udfærdiges af justitsministeren eller af statsamtet efter justitsministerens bemyndigelse.
Stk. 2. Ved indgivelse af ansøgning om skilsmisse ved bevilling betales 500 kr. til statsamtet.
Stk. 3. Hvis ansøgeren inden for de sidste 3 måneder har indgivet en ansøgning om skilsmisse, for hvilken der er sket betaling, skal der dog ikke ske fornyet betaling.

Mægling

§ 43. Efter begge parters ønske kan der ske mægling ved præsten. Regler herom fastsættes af ministeren for ligestilling og kirke efter forhandling med justitsministeren.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om frivillig rådgivning af ægtefæller, inden der meddeles separation eller skilsmisse.

Vilkårsforhandling

§ 44. Inden bevilling til separation eller skilsmisse meddeles, skal der foretages vilkårsforhandling, medmindre
1)   begge ægtefæller meddeler statsamtet, at de ikke ønsker vilkårsforhandling foretaget, eller
2)   der ønskes skilsmisse efter § 31 og vilkårene for separationen også gælder for tiden efter skilsmissen og der ikke skal tages stilling til pensionsordninger omfattet af § 54

Stk. 2. Vilkårsforhandling skal uanset bestemmelsen i stk. 1 foretages, hvis statsamtet finder, at særlige omstændigheder taler for det.
Stk. 3. Regler om vilkårsforhandling fastsættes af justitsministeren. Det kan i disse regler bestemmes, at vilkårsforhandling bortfalder for en ægtefælle, der ikke har ophold her i landet.

§ 44, stk. 1 er ændret fra d. 01.01.2005 ved § 1.4 i lov nr. 446 af 09.06.2004. Ordlyd indtil da: Inden bevilling til separation eller skilsmisse meddeles, skal der foretages vilkårsforhandling. Hvis der ønskes skilsmisse efter § 31 og vilkårene for separationen gælder også for tiden efter skilsmissen, er vilkårsforhandling dog ikke nødvendig. 
Er en ansøgning om separation eller skilsmisse indgivet inden den 1. januar 2005, skal der afholdes vilkårsforhandling i overensstemmelse med de hidtil gældende regler i § 44 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, medmindre begge ægtefæller anmoder om, at vilkårsforhandling undlades, jfr. § 10, stk. 3 i lov nr. 446 af 09.06.2004.

§ 44, stk. 2 er indsat fra d. 01.10.2004 ved § 1.5 i lov nr. 446 af 09.06.2004.

Kapitel 5: Separations- og skilsmissevilkår og ændring af vilkårene m.v.

§ 45. De vilkår, der er fastsat ved en dom til separation, afsagt her i landet, gælder også for tiden efter en skilsmisse, opnået på grundlag af separationen. Med hensyn til bidragspligt kan der dog ved separationsdommen træffes anden bestemmelse.

Forældremyndighed

§ 46. (Ophævet).

 

§ 46 er ophævet fra d. 01.10.2004 ved § 1.5 i lov nr. 446 af 09.06.2004. Ordlyd indtil da: Om forældremyndigheden over børnene i forbindelse med separation eller skilsmisse gælder reglerne i lov om forældremyndighed og samvær.

§ 47. (Ophævet).

Ændring af aftale eller afgørelse om forældremyndighed

§ 48. (Ophævet).

Underholdsbidrag

§ 49. I forbindelse med separation eller skilsmisse træffes der bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold.

§ 50. Indgår ægtefællerne ikke selv aftale herom, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, medens statsforvaltningen fastsætter bidragets størrelse. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan retten kun pålægge en ægtefælle bidragspligt for et bestemt tidsrum, der ikke kan overstige 10 år.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes under hensyn til, i hvilket omfang den, der ønsker bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold, og hvorvidt den anden part efter sine økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder formår at udrede bidrag. Endvidere tages der hensyn til ægteskabets varighed. Der kan tillige tages hensyn til, om den, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende.

 

§ 50, stk. 1 er ændret ved § 3.4 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. I § 50, stk. 1, ændres »statsamtet« til: »statsforvaltningen«.

§ 51. Bidragspligt bortfalder, når den berettigede indgår nyt ægteskab, eller en af ægtefællerne afgår ved døden.

Ændring af aftale eller afgørelse om underholdsbidrag

§ 52. En af ægtefællerne truffet aftale om bidragspligten eller om bidragets størrelse kan ændres ved dom, såfremt det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde aftalen.

§ 53. En ved dom truffet afgørelse om ægtefællernes bidragspligt kan ændres ved en ny dom, såfremt væsentligt forandrede forhold og særlige grunde i øvrigt taler herfor.

Stk. 2. En af statsforvaltningen truffet afgørelse om bidragets størrelse kan ændres af statsforvaltningen, såfremt omstændighederne taler derfor.

 

§ 53, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 29.5 i lov nr. 542 af 24.06.2005: I § 53, stk. 2, ændres »statsamtet« to steder til: »statsforvaltningen«.

Andre vilkår

§ 54. (Ophævet).

 

§ 54 er ophævet fra d. 01.01.2007 ved § 13.4 i lov nr. 484 af 07.06.2006: Ordlyd indtil da: Om retten til ægtefællepension efter en skilsmisse gælder lovgivningens særlige regler herom.

§ 55. Om ægtefællernes ret til at fortsætte lejemålet af fælles lejlighed gælder lejelovgivningens regler herom.

Stk. 2. Såfremt en lejlighed i en ejendom, der hører til den enes bodel eller særeje, og som indeholder flere beboelseslejligheder, hidtil har tjent til familiens bolig, kan retten i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse pålægge ægtefællen at udleje lejligheden til den anden ægtefælle og fastsætte vilkår for lejemålet.

§ 56. Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor, efter påstand af den anden ægtefælle i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse bestemmes, at den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen. Denne regel anvendes også med hensyn til rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelingen.

 

§ 56 er ophævet ved § 82.3 i lov nr. 594 af 14.06.2011 fra d. 01.03.2012. Hidtidig formulering: § 56. Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor, efter påstand af den anden ægtefælle i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse bestemmes, at den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen. Denne regel anvendes også med hensyn til rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelingen.

Midlertidig bestemmelse om forældremyndighed

§ 57. (Ophævet).

Ændring af visse aftaler om vilkår m.v.

§ 58. Har ægtefæller med henblik på separation eller skilsmisse truffet aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten eller andre vilkår, kan aftalen ved dom ændres eller erklæres for uforbindende, såfremt den skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse.

Kapitel 5 a: Sagsbehandling m.v.

§ 58 a. Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til social- og integrationsministeren. Dette gælder dog ikke afgørelser efter § 43, stk. 1 og 2, samt afgørelser om at imødekomme en anmodning efter § 43, stk. 3.

Stk. 2. Klage over en afgørelse om bidrag skal indgives, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Social- og integrationsministeren kan i særlige tilfælde behandle en klage over en afgørelse om bidrag, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.

Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om statsforvaltningens behandling af separations- og skilsmissesager, om vilkårsforhandling, om mægling efter § 41, om statsforvaltningens behandling af sager om ægtefællebidrag efter §§ 50 og 53, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter, samt om klagers behandling. Det kan i disse regler bestemmes, at vilkårsforhandling bortfalder for en ægtefælle, der ikke har ophold her i landet.

Stk. 4. Statsforvaltningen og social- og integrationsministeren kan til brug for behandlingen af sager om fastsættelse og ændring af bidrag efter denne lov få terminaladgang til nødvendige økonomiske oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret.

 

§ 58 a er indsat fra d. 01.10.2004 ved § 1.6 i lov nr. 446 af 09.06.2004
§ 58 a  er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 2.3  i lov nr. 525 af 24.06.2005. Formulering indtil da: § 58 a. Statsamtets afgørelser efter denne lov kan påklages til justitsministeren.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om klagers behandling og om statsamternes behandling af sager om ægtefællebidrag, jf. §§ 50 og 53, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter.
§ 58 a, stk. 1 er ændret ved 3.1 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009.
Overalt i loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«, »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggenders« til: »justitsministerens«.
§ 58 a, stk. 2 er ændret ved 3.1 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«, »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggenders« til: »justitsministerens«.
§ 58 a, stk. 2 er indsat ved § 3.5 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009 og finder kun anvendelse for afgørelser, som statsforvaltningen træffer efter lovens ikrafttræden
§ 58 a, stk. 4 er indsat ved § 3.6 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Er ved bekg.  nr. 880 af 05.07.2010 fastsat til d. 01.08.2010
§ 58 a, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved
§ 20.7 lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013: I § 58 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »inden 1 år efter« til: »inden 4 uger efter
§ 58 a, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved
§ 20.8 lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013: I § 58 a, stk. 3, 1. pkt., ændres to steder »statsforvaltningernes« til: »statsforvaltningens

§ 58 b. Afgørelser efter §§ 1 a og 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, samt afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan påklages til social- og integrationsministeren.

Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter denne lovs kapitel 1.

 

§ 53 b er indsat fra d. 01.01.2007 ved § 29.6 i lov nr. 542 af 24.06.2005
§ 58 b, stk. 1 er ændret ved 3.1 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«, »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggenders« til: »justitsministerens«.
§ 58 b, stk. 2 er ændret ved 3.1 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«, »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggenders« til: »justitsministerens«.
§ 58 b, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012. I § 58 b, stk. 1, ændres »§§ 1« til: »§§ 1 a«.  

§ 58 c. Statsforvaltningen og social- og integrationsministeren kan til brug for behandlingen af sager om fastsættelse og ændring af et bidrag efter denne lov anmode en part om oplysninger om vedkommendes egne forhold. Hvis parten undlader at give statsforvaltningen eller social- og integrationsministeren de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt., kan der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.

 

§ 58 c er indsat ved § 3.7 i lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009.

§ 58 d. Ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal indgives til den myndighed, som efter § 13, stk. 1, skal prøve ægteskabsbetingelserne, ved anvendelse af den digitale løsning, som myndigheden stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af myndigheden, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal myndigheden tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Myndigheden bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Myndigheden kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for myndigheden ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden.

 

§ 58 d er indsat ved § 9 i lov nr. 622 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013.

Kapitel 6: Ikrafttrædelsesbestemmelser, internationale forhold m.v.

 

Overskriften til kapitel 6 er ændret ved § 1.6 i lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012. Hidtidig formulering: Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.  

§ 59. Loven træder i kraft den 1. januar 1970.

§ 60. Bestemmelsen i § 21, stk. 2, anvendes også på vielser foretaget før lovens ikrafttræden.

§ 61. Er der før lovens ikrafttræden anlagt sag til opnåelse af separation, skilsmisse eller ægteskabs omstødelse eller indgivet ansøgning om bevilling til separation eller skilsmisse, anvendes den tidligere lovgivnings regler.

Stk. 2. Såfremt begge ægtefæller begærer det, inden endelig dom afsiges, eller bevilling meddeles, kan lovens regler dog anvendes.

Stk. 3. Omstødes et ægteskab, der er indgået før lovens ikrafttræden, anvendes lovens regler om virkningerne af ægteskabs omstødelse.

§ 62. Om ægtefællers adgang til at opnå skilsmisse på grundlag af en separation, meddelt før lovens ikrafttræden, anvendes den tidligere lovgivnings regler.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan hver af ægtefællerne dog kræve skilsmisse fra den 1. januar 1971.

Stk. 3. Efter begge ægtefællers begæring kan lovens regler i øvrigt anvendes helt eller delvis.

§ 63. Bestemmelsen i § 48 anvendes også på aftaler og afgørelser om forældremyndighed, der er truffet før lovens ikrafttræden.

§ 64. Bestemmelserne i §§ 52 og 58 anvendes kun på aftaler, der er indgået efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Ændring af afgørelser om underholdsbidrag, der er truffet før lovens ikrafttræden, sker efter lovens regler.

§ 65. Fra lovens ikrafttræden ophæves, jfr. dog §§ 61, 62 og 64:

1) forordning af 30. april 1824 om præsters embede angående ægteskab,
2) lov af 13. april 1851 om ægteskab uden for folkekirken,
3) lov nr. 79 af 19. februar 1892 om ægteskabs indgåelse for danske konsuler i udlandet,
4) lov nr. 269 af 14. december 1906 om overenskomster vedrørende ægteskaber indgåede for diplomatiske eller konsulære embedsmænd,
5) lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning og
6) lov nr. 140 af 25. maj 1956 om adoption § 26.

§ 66. Ved overenskomst med fremmed stat eller af social- og integrationsministeren kan der fastsættes regler om forholdet mellem dansk og anden stats lovgivning om ægteskabs indgåelse og opløsning.

§ 66 a. Bestemmelser i internationale overenskomster finder ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.

 

§ 66 a er indsat ved § 1.7 i lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012.

§ 67. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. (Trådt i kraft for Grønland 1/7 1993 med afvigelser)

 

Lov nr. 209 af 5. april 1989 indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.

§ 7

Stk. 1. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Stk. 3. Om ægtefællernes adgang til skilsmisse på grundlag af separation meddelt før lovens ikrafttræden gælder bestemmelserne i § 1.

§ 8

Den i § 1, nr. 8, nævnte ændring i ægteskabslovens § 52 og § 58, stk. 1, gælder for alle aftaler, der er indgået efter den 1. januar 1970.

 

Lov nr. 484 af 7. juni 2006 indeholder bl.a. følgende bestemmelse:

§ 14. 

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på separationer og skilsmisser, der meddeles efter lovens ikrafttræden.

 

Lov nr. 504 af 6. juni 2007 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 22 a. Lovændringen angår indberetning af tilfælde, hvor det antages, at formålet med ægteskabet er at opnå opholdstilladelse. )

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2007.

Stk. 2. (Udeladt).

 

Lov nr. 349 af 6. maj 2009 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 16, 25, 27, 50, 58 a og 58 c. Lovændringen angår terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.). Information til nedenstående § 5, stk. 2: § 58 a, stk. 4, trådte i kraft den 1. august 2010, jf. bekendtgørelse nr. 880 af 5. juli 2010.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 21, stk. 4, i lov om børns forsørgelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 52 a, stk. 4, i lov om ægteskabets retsvirkninger som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, § 58 a, stk. 4, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, og § 38, stk. 2, i forældreansvarsloven som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2.

Stk. 3. § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 52 a, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 58 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5, finder kun anvendelse for afgørelser, som statsforvaltningen træffer efter lovens ikrafttræden.

 

Lov nr. 221 af 21. marts 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen angår revision af dødsboskifteloven m.v.)

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

Stk. 2. (Udeladt).

 

Lov nr. 594 af 14. juni 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 25, 27, 42, 56. Lovændringen angår ægtefælleskifte m.v.)

§ 86.

Loven træder i kraft den 1. marts 2012. (. . . ).

Stk. 2. (Udeladt).

§ 87. 

Sager, der er indbragt for skifteretten eller de almindelige domstole inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Er der indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen eller anlagt sag om ægteskabets omstødelse før lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler i stedet for §§ 50, 51 og 67, og § 42 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning anvendes i den hidtil gældende affattelse.

 

Lov nr. 601 af 14. juni 2011 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 11 a og 11 b. Lovændringen angår lovligt ophold m.v. som betingelse for indgåelse af ægteskab. )

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt).

Stk. 3. (Udeladt).

 

Lov nr. 418 af 12. maj 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 11 a og 11 b. Lovændringen angår lovligt ophold m.v. som betingelse for indgåelse af ægteskab. )

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-6. (Udeladt).

 

Lov nr. 532 af 12. juni 2012 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 1, 1 a, 10, 43 a, 58 b og 66 a. Lovændringen angår ægteskab mellem to personer af samme køn. )

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2012.

Stk. 2. Lov om registreret partnerskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. oktober 2005, ophæves, men finder fortsat anvendelse på partnerskaber, som er registreret før den 15. juni 2012.

§ 5

Et partnerskab, der er indgået efter lov om registreret partnerskab, kan efter parternes ønske omdannes til et ægteskab af den myndighed, der er nævnt i § 13, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af anmodninger om omdannelse af registreret partnerskab til ægteskab.

 

Social- og Integrationsministeriet, den 12. november 2012

P.M.V.
Jesper Zwisler

/ Dorte Bech Vizard

Omtryksnote

28-11-2012:

Bekendtgørelse nr. 1052 af 12. november 2012 af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning er omtrykt den 28. november 2012 på grund af fejl i kapitel 4. 

I kapitel 4 er kapiteloverskriften: »Separation og skilsmisse« indsat, da dette er kapitlets overskrift.

I lovbekendtgørelse nr. 630 af 15. september 1986 er kapiteloverskriften til kapitel 4 korrekt angivet som »Separation og skilsmisse«. I den næste lovbekendtgørelse, lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. marts 1990, er kapiteloverskriften til kapitel 4 ved en fejl udeladt. I de efterfølgende lovbekendtgørelser: lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991, lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999 og lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2007, er fejlen i forhold til kapiteloverskriften til kapitel 4 ikke rettet.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

26-10-14