Nyheder i Familieret 1999

1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

2. Nye afgørelser

3. Nye litteraturhenvisninger

4. Nyheder i familieret 1997

5. Nyheder i familieret 1998

Denne side er opdateret til d.

30-08-17


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Cirk. nr. 186 af 16.12.1999 om ændring af cirkulære om adoption.

Adoptionsbekendtgørelsen er ændret ved bekg. nr. 1042 af 16.12.1999

Adoptionsloven er bekendtgjort ved  lovbekg. nr. 1040 af 16.12.1999

Bekg. nr. 1039 af 16.12.1999 om offentlig retshjælp ved advokater.

Bekg. nr. 1007 af 15.12.1999 om fri proces

Fra 01.01.2000 til 31.12.2000 udgør grundbeløbet til normalbidrag kr. 785 pr. måned og tillægget 102 kr om måneden.

Folketinget har d. 14.12.1999 vedtaget Socialministerens lovforslag nr.  L 5/1999 af 07.10.1999, jfr. lov nr. 966 af 20.12.1999. Fra d. 01.01.2000 skal der betales normalbidrag plus et tillæg på 102 kr om måneden. Normalbidraget for 2000 udgør 785 kr., og der skal således betales i alt 887 kr om måneden. Skal der betales normalbidrag plus f. eks. 100%, skal der betales 2 gange 785 kr. eller 1.570 kr plus tillægget på 102 kr. Tillægget på 102 kr. er ikke fradragsberettiget for den bidragspligtige og er ikke skattepligtigt hos barnet.

Det ordinære børnetilskud nedsættes fra d. 01.01.2000 med 102 kr. om måneden. De forældre, som ikke modtager ordinært børnetilskud, fordi de ikke er enlige, vil få et højere børnebidrag - uden at miste noget i børnetilskud.

Uddannelsesbidrag og særlige bidrag ved dåb og konfirmation beregnes på basis af grundbeløbet uden tillæg.. Indtægtsgrænsen for barnets egne indtægter på 3 gange normalbidraget beregnes ligedeles på basis af grundbeløbet uden tillæg, jfr. cirkulæreskrivelse af 20.12. 1999 fra Civilretsdirektoratet.

Er børnebidraget aftalt til f. eks. 1.000 kr om måneden, skal der ikke betales tillæg på 102 kr. om måneden. De første 102 kr. af de betalte bidrag kan imidlertid ikke fradrages af den bidragspligtige.

De nye regler er indarbejdet i beregningsprogrammerne.

Beregning af ægtefælle - og børnebidrag 2000

Beregning af børnebidrag i år 2000

Ydelser til enlige forsørgere 1999 og 2000

Civilretsdirektoratets skrivelse af 10.12.1999 om vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag i 2000:

  1 barn 2 børn 3 børn
> kr. 285.000 + 25%    
> kr. 300.000 + 50% + 25%  
> kr. 325.000 + 100% + 50% + 25%
> kr. 365.000 + 100% + 100% + 50%
> kr. 410.000 + 100% + 100% + 100%

Uddannelsesbidrag vil kunne pålægges, hvis den bidragspligtiges indkomst i 2000 overstiger 245.000 kr, når der ikke er forsørgelsespligt over for andre børn.

Civilretsdirektoratet har i november 1999 udsendt en omfattende vejledning om behandlingen af samværssager

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret har i cirkulæreskrivelse af 15.11.1999 meddelt følgende vejledende salærtakster for ægteskabssager, hvor der er meddelt fri proces:

1. Sager vedrørende forældremyndighed 6.000 kr.
2. Øvrige ægteskabssager 4.000 kr.

Disse salærer tilkendes både appellantens og indstævntes advokat og dækker foruden domsforhandlingen tillige den tid, der i almindelighed må anses for nødvendig til forberedelse af sagen. De kan kun i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering forventes forhøjet.

Børnefamilieydelserne for år 2000 er offentliggjort i TfS 1999.720.

Børnefamilieydelsesloven, jfr. lovbekg. nr. 706 af 06.09.1999

Cirkulære om ægteskabs opløsning er med virkning fra d. 01.07.1999 ændret ved cirk. nr. 98 af 24.06.1999.

Bekendtgørelse om opløsning af ægteskab er med virkning fra d. 01.07.1999 ændret ved bekg. nr. 522 af 24.06.1999.

Bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab er med virkning fra d. 01.07.1999 ændret ved bekg. nr. 521 af 24.06.1999

Lov om registreret partnerskab er ændret fra d. 01.07.1999 ved lov nr. 360 af 02.06.1999. (Ændring af betingelserne for indgåelse af registreret partnerskab og stedbarnsadoption for registrerede partnere)

Adoptionsloven er ændret fra d. 01.01.2000 ved lov nr. 358 af 02.06.1999 (International adoption)

Ægteskabsloven er trykt som lovbekg. nr. 147 af 09.03.1999

Ifølge Danmarks Statistik Befolkning og valg 1999:7 af 04.03.1999 var der pr. 01.01.1999 i alt 184.461 samboende par og 101.857 samlevende par (samboende med hjemmeboende fællesbørn under 18 år) eller i alt 286.318 ugifte par. I alt 21,86% af alle par er ugifte.

Der var pr. 01.01.1999 i alt 1.679 registrerede par, heraf 150 med børn.

TFA 1999.58: Økonomistyrelsen har i skrivelse af 08.12.1998 til Københavns Overpræsidium meddelt, at enkepension ikke bevares, hvis det aftales, at bidraget fastsættes af statsamtet, men at bidraget ingensinde kan overstige 400 kr. pr. måned.

Lov nr. 143 af 17.03.1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven (Boafgiftsfritagelse af indkomstskattepligtige pensionsordninger, begunstigelse af samlevere, forhøjelse af aldersgrænsen for oprettelse m.v. af ratepension, videreførelse af rate- og kapitalpension m.v.). Træder i kraft fra d. 01.07.1999 vedr. indsættelse af samlevere. Loven er gennemgået af Merete Helle Hansen i TfS 1999.356: Pensionsordninger til fordel for samlevere - og andre pårørende. Lovforslaget L 146 af 17.12.1998 er gennemgået af Per Hoffmann i Revisorbladet nr. 1/1999 p. 42-43. Der skal være tale om en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede/ kontohaveren ved indsættelsen. Der stilles ikke krav om 2 års samliv eller om, at samlivet består ved dødsfaldet. Samleveren kan godt være en slægtning.

Jeg har ved interpolation udarbejdet et skema for fastsættelse af børnebidrag ved højere indkomster og flere børn.


2. Nye afgørelser:

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


Ægtepagt om dødsbosæreje blev ved separation fortolket som ægtepagt om fuldstændigt særeje.

Fagl. Nyt 1999.353: Dom afsagt af  Skifteretten i Helsingør d. 19.09.1999 (SKS C 18/98): M og H havde d. 19.04.1994 forud for ægteskabets indgåelse med advokatbistand oprettet ægtepagt, hvorefter der i ægteskabet skulle være delvist særeje (dødsbosæreje) og delvist fælleseje. H's særeje skulle bestå af hendes værdipapirer for ca. 400.000 kr og 2 kapitalpensioner på ca. 200.000 kr. M's formue, der bestod af en villa, skulle være fælleseje. Parterne havde d. 19.04.1994 oprettet testamente, hvor det var anført, at H´s særbo skulle skiftes med 1/3 til M og 2/3 til H´s særbørn. Parterne blev separeret d. 13.12.1996.  Skifteretten lagde til grund, at der som forklaret af advokaten  var tale om en fejlskrift, og at der rettelig skulle have stået fuldstændigt særeje. Parterne havde ikke ønsket at aftale en ulovlig særejeordning, og der var ikke grundlag for at anses ægtepagten for ugyldig.


Ægtepagt anset for ugyldig, da den alene skulle have virkning ved død.

Dom afsagt af Skifteretten i Københavns byret d. 07.09.1999 (SKS 02-5/98): M og H, der gennem et langt ægteskab havde haft formuefællesskab, havde i februar 1994 med advokatbistand oprette en ægtepagt, hvorefter halvdelen af alt, hvad de ejede, fremover skulle være mandens skilsmissesæreje og  halvdelen hustruens skilsmissesæreje. Skilsmissesærejerne skulle være fuldstændigt særeje for længstlevende. M, der havde 2 særbørn, døde i  februar 1998. Parterne ejede ikke aktiver i sameje, og der var ikke tinglyst overdragelse af den M tilhørende faste ejendom. Der var ikke foretaget de til opfyldelsen af bestemmelserne nødvendige skridt, hvorfor ægtepagten alene måtte anses at skulle have virkning ved dødsfald. Ægtepagten måtte derfor anses for at være ugyldig. Enken og fællesbarnet blev dømt til at anerkende, at der bestod almindeligt formuefællesskab vedrørende formuen på godt 7 mio. kr.


Fader tilkendt forældremyndigheden til 6½-årig dreng.

ØLD af 03.09.1999 (14. afd. B-1820-99): Fader fik tilkendt FM til 6½-årig dreng, således at han kunne blive boende i det tidligere fælles hjem, der lå nær skole og fritidshjem, og da han kunne indgå i en familie med faderens nye samlevers 2 børn.


M tilkendt bidrag i 1 år efter 13 års ægteskab.

ØLD af 01.09.1999 (11. afd. B-18684-99): 13 års ægteskab og 3 års forudgående samliv. M var 46 år og tidligere akademiingeniør, som nu  var arbejdsløs på 7. år. H var 47 år og tjente 43.800 kr om måneden. H fik tilkendt FM til 14-årig datter. M fik tilkendt bidrag i 1 år.


Fogedsag om samvær fremmet.

ØLK af 16.03.1999 (6. afd. B-0449-99): Fader havde midlertidigt fået tilkendt FM til 3 børn. Antaget, at Frederiksborg Statsamts resolution var en del af parternes retsforlig, og fogedsagen om samvær blev herefter fremmet.


Goodwill i tandlægepraksis kunne holdes uden for skiftet med 50%. H fik ikke vederlagskrav.

Fagl. Nyt 1999.208: Dom afsagt af Skifteretten i Thisted d. 25.03.1999 (Sks 02-68/1996): Værdi af goodwill, som i 1981 var købt for 350.000 kr., kunne holdes uden for skiftet med 50%, da M kun delvis kunne disponere over goodwill uden at udsætte sig for begrænsninger i sin erhvervsudøvelse ved påtagelse af konkurrenceklausul. Det af H rejste vederlagskrav blev afvist, da RVL § 15, stk. 2 i så tilfælde ikke havde nogen selvstændig betydning. (H burde efter min opfattelse være tilkendt et vederlagskrav på 175.000 kr. efter RVL § 23, stk. 2, da goodwill var købt for fællesejemidler, jfr. Familieret p. 557). Dommen er anket.


b. Ugeskrift for Retsvæsen


H tilkendt tidsubegrænset bidrag efter 32 års ægteskab.

UfR 1999.2056 VLD: 32 års ægteskab. M var 53-årig underdirektør med en årsindtægt på 800.000 kr. H var 52 år og på højeste førtidspension på grund af en rygskade. Retten i Horsens havde tilkendt H bidrag i 10 år. Når hensås til ægteskabets varighed, parternes erhvervsmæssige forhold under ægteskabet, H's sygdom, parternes alder og M's indtægtspotentiale, fandtes der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, som nævnt i ÆL § 50, stk. 1, 2. pkt., at M blev pålagt tidsubestemt bidragspligt.


M dømt til at opfylde aftale om livsvarigt minimumsbidrag.

UfR 1999.2035 HD: M og H blev efter 24 års ægteskab separeret ved dom i 1980 på vilkår, at M skulle svare tidsubegrænset hustrubidrag. Parterne aftale i bodelingsoverenskomst af 19.11.1981, at hustrubidraget skulle udgøre minimum 10.000 kr. om måneden, og at M skulle stille sikkerhed i form af livsforsikringspolice. Efter tillæg af 01.02.1984 skulle forpligtelsen opfyldes ved tegning af to overlevelsesrenter, der udløb i 1996, og en livrente, hvorefter H i sin levetid fra d. 01.06.1997 ville modtage en årlig ydelse, der i 1983 var beregnet til 121.069 kr. Livrenten gav imidlertid kun 6.843 kr. om måneden. Da tillægget ikke kunne forstås således, at M's forpligtelse til at betale mindst 10.000 kr. om måneden var blevet begrænset, blev M dømt til at foretage indskud på en livrente, der sikrede H en livrente på 3.157 kr. om måneden fra d. 01.11.1999. (4-1).


Børnebidrag kunne inddrives ved indeholdelse i kontanthjælp.

UfR 1999.1847 HKK: Viborg Kommune ønskede at foretage indeholdelse af 2.000 kr. om måneden hos en bidragspligtig A, der fik kontanthjælp, der var beregnet efter at han havde forsørgelsespligt over for et barn, således at han fik 2.319 kr. mere brutto om måneden. A bidrog ikke til barnets forsørgelse. Da A allerede i kraft af forsørgertillægget sammenholdt med hans manglende bidrag til barnets forsørgelse overhovedet havde et væsentligt større rådighedsbeløb end kontanthjælpsmodtagere i almindelighed, kunne der i hvert fald ske indeholdelse for 742 kr. om måneden. Da der ikke var grundlag for at afgøre A's rådighedsbeløb, blev sagen hjemvist til fortsat behandling ved fogedretten. Komm. af Henrik Nielsen i Pantefogeden nr. 4/1999 p. 110-111.


Moderen fik tilladelse til anlæggelse af faderskabssag vedr. 13-årig søn.

UfR 1999.1809 HKK: Der var i faderskabssag i 1986 ikke udlagt nogen fader, da moderen ikke havde oplyst om A, men kun om to andre faderskabsmuligheder. Moderen mente nu, at den 13-årige søn havde behov for at vide, hvem der er hans far. Der var samstemmende forklaringer om samleje i avlingstiden. Moderen fik tilladelse til genoptagelse, jfr. RPL § 456 r, stk. 4, jfr. stk. 1. Også den situation, at en begæring om genoptagelse af en faderskabssag vedrører en sag, der tidligere er hævet, må anses for omfattet af RPL § 456 r, stk. 1.


M's kreditor kunne gøre udlæg i 2 grunde, som formelt tilhørte H, idet der forelå ugyldige gaver.

UfR 1999.1772 ØLK (FM 1999.132 ØLK): M's kreditor kunne gøre udlæg i 2 grunde, som var købt i efteråret 1998 for henholdsvis 90.000 kr. og 200.000 kr, uanset at H havde tinglyst adkomst på disse.  Parterne var blevet separeret d. 22.07.1998. H havde alene betalt 12.000 kr. og 10.000 kr., mens restkøbesummerne på 78.000 kr. og 190.000 kr. var betalt af M med midler, der hidrørte fra checkbedragerier over for M's arbejdsgiver. Der forelå en gave, som ikke var gyldig uden ægtepagt, jfr. RVL § 30.


Overdragelse af halvpart af ejendom fra M til H var ugyldig, jfr. RVL § 30

UfR 1999.1384 HD (TFA 1998.56 VLD): M, der havde en gæld til Sanexco på ca. 640.000 kr., havde pr. d. 01.01.1993 solgt sin ideelle halvpart af parcelhus i Gistrup til H for 452.000 kr. mod overtagelse af restgælden på 2 kontantlån i Kreditforeningen Danmark med en kursværdi på 354.000 kr. M skulle ikke som et led i handelen frigøres for sin del af fælles bankgæld til Aktivbanken på 198.121 kr., som var sikret ved ejerpantebrev på 144.716 kr. H overtog således M's andel, uden at han tilsvarende blev frigjort for din andel af gælden, som hæftede på ejendommen. Den herved skete vederlagsfri formueforskydning mellem ægtefællerne til fordel for H indebar et sådant gavemoment, at overdragelsen var ugyldig, jfr. RVL § 30. M og H blev tilpligtet at bringe ejendommen blad i tingbogen i overensstemmelse hermed. VL havde antaget, at der ikke var ydet en gave fra M til H.


Ægtepagt erklæret for ugyldig efter AFTL § 36

UfR 1999.1365 HD: M og H havde d. 26.05.1995 underskrevet ægtepagt, hvorefter alt, hvad de hver for sig ejede og fremtidigt erhvervede, skulle tilhøre dem skilsmissesæreje. M ejede ubehæftet hus til 1.150.000 kr. samt pensionsordninger med en bruttoværdi på ca. 368.000 kr. H ejede intet. Parterne var blevet gift i Taiwan i 1977. M havde d. 24.05.1995 anlagt skilsmissesag mod H og påstået sig tilkendt forældremyndigheden over børnene. Ægtepagten var udfærdiget af M's advokat. H underskrev ægtepagten kort efter et voldeligt skænderi, hvor hun ikke havde mulighed for at komme i kontakt med sin advokat. H befandt sig i en alvorlig personlig krise, og hun kunne ikke overskue konsekvenserne af sin accept af ægtepagten. M havde som betingelse for at hæve ægteskabssagen krævet, at H anerkendte ægtepagten. Det fandtes under disse omstændigheder urimeligt at gøre ægtepagten gældende, jfr. AFTL § 36, og M blev dømt til at anerkende, at ægtepagten var uforbindende. Der var herefter ikke anledning til at tage stilling til, om ægtepagten tillige kunne tilsidesættes efter AFTL § 31.


Fogedretten kunne ikke fastsætte erstatningssamvær flere uger senere

UfR 1999.916 VLK: Fogedretten i Aalborg havde besluttet, at erstatningssamvær for mistet samvær lørdag d. 19.12.1998 og lørdag d. 02.01.1999 skulle foregå den 30.01.1999 og d. 27.02.1999. Antaget, at der ikke i RPL § 536, stk. 2, 2. pkt. var hjemmel til at beslutte, at erstatningssamvær skulle finde sted flere uger senere.


Ikke hjemmel til inddragelse af bidragsrestants pas.

UfR 1999.889 VLK: Politimesteren i Aalborg havde inddraget D's pas, da han agtede at rejse til Australien og skyldte børnebidrag til 10 børn med 78.856 kr. VL ophævede bestemmelsen, allerede fordi det ikke var godtgjort, at kommunalbestyrelsen havde truffet afgørelse efter § 19 i inddrivelsesloven. D var ikke gjort skriftligt bekendt med pasinddragelsen, jfr. pascirkulærets § 8, stk. 2, og det var i øvrigt ikke godtgjort, at D agtede at tage bopæl eller fast ophold i udlandet.


H succederet i M's status som hovedaktionær.

UfR 1999.777 HD (TfS 1999.213 HD og TfS 1997.179 VLD og TfS 1994.688 LSR): M ejede hele anpartskapitalen på kr. 80.000. Ved skilsmisse i april 1990 fik H udlagt 24% af anparterne. H solgte i juni 1990 anparterne for kr. 2.715.425. Udlæg på ægtefælleskiftet kunne ikke anses for en skatteretlig afståelse eller erhvervelse, og udløste derfor ikke beskatning, jfr. princippet i SL § 5 b. H måtte anses for indtrådt i M's skatteretlige stilling, også for så vidt angik hans status som hovedaktionær. H skulle herefter betale særlig indkomstskat af fortjenesten på 1.289.112 kr. (3-2). VL's dom er komm. af Ole Bjørn i SR-Skat nr. 3/1997 p. 188 f. Højesterets dom er komm. af Niels Schiersing i SO 1999.61-64: Om hjemmelsspørgsmålet i skattesager og af Ole Bjørn i SR-Skat nr. 3/1999 p.211-214.


Dansk separationssag blev udsat på identisk sag anlagt i Italien. RPL § 345.

UfR 1999.705 ØLK: M, der var polsk koncertmester, havde i januar 1998 ved Københavns Byret anlagt separationssag mod H, der siden februar 1997 havde boet i Italien. ØL tiltrådte, at sagsøgeren opfyldte kravet om bopæl her i landet gennem de sidste to år, jfr. RPL § 448 c, stk. 1, nr. 2. H havde i april 1997 anlagt separationssag ved retten i Rom, og da der efter påstandene var identitet i de to sager, blev den i Danmark anlagte sag udsat i medfør af RPL § 345, indtil resultatet af den i Italien anlagte sag forelå.


Genoptagelse af bodeling blev afvist fra skifteretten

UfR 1999.650 VLK: M begærede genoptagelse af skiftet, som var afsluttet ved bodelingsoverenskomst i foråret 1994, idet han gjorde gældende, at han ved underskrivelsen var ude at stand til at handle fornuftsmæssigt, og at han ikke havde fået de indbogenstande han havde krav på. M fandtes at være henvist til at gøre sine krav gældende under en civil sag, og sagen blev herefter afvist fra skifteretten i Kjellerup, som havde admitteret sagen..


Stedfader fik ret til at adoptere 3 steddøtre, uanset beskeden aldersforskel (11-12 år) og forholdsvis kort opfostringsperiode. (max 4 år og 4 måneder)

UfR 1999.614 HD: M, der i 1993 var 37 år, fik tilladelse af Civilretsdirektoratet til at adoptere hustruens søn på 20 år, men fik afslag på ansøgning om adoption af H's 3 døtre på 24 og 25 år, da der var mindre end 14 års aldersforskel, (11-12 år) og da børnene var opfostret hos M i mindre end 8-10 år før de fyldte 18 år (max 4 år og 4 måneder). M´s samliv med moderen og de 4 børn var påbegyndt i 1982. Børnene havde reelt ikke haft kontakt med deres biologiske fader, som døde i 1994. Civilretsdirektoratet blev dømt til at anerkende, at M var berettiget til at adoptere de 3 ældste børn. Hensynet til at give samtlige søskende samme familieretlige status burde tillægges en sådan betydning, at betingelserne i adoptionslovens § 2 måtte anses for opfyldt.


Tyrkisk forældremyndighedsdom skulle anerkendes i Danmark

UfR 1999.499/2 ØLD: Civilretsdirektoratet blev dømt til at anerkende, at tyrkisk dom fra 1991, hvorved forældremyndigheden over søn født i 1979 blev overført til faderen, blev tillagt retsvirkninger i Danmark. Det blev anset for bevist, at faderen havde udøvet forældremyndigheden over sin søn, mens denne opholdt sig i Tyrkiet, dels direkte, når faderen var hjemme i Tyrkiet, og dels mere indirekte gennem ugentlige telefonsamtaler såvel med sønnen og med dennes farfar, hos hvem sønnen boede. S søgte først opholdstilladelse i Danmark 4 år efter.


Dommer ikke inhabil i sag om ophævelse af fælles forældremyndighed - RPL § 61.

UfR 1999.486 VLK: Dommeren i Ringkøbing havde deltaget Børn- og Ungeudvalgs beslutning om anbringelse af fællesbørnene uden for hjemmet, og begge parter ønskede, at han skulle vige sædet under en sag om ophævelse af fælles forældremyndighed. Beslutningen om anbringelse af børnene uden for hjemmet havde ikke været begrundet i fysiske eller seksuelle overgreb mod børnene fra nogen af forældrenes side, og dommeren fandtes ikke inhabil hverken på subjektivt eller på objektivt grundlag.


Mand tilkendt bidrag i 1 år efter 10 års ægteskab

UfR 1999.460 VLD: 10 års ægteskab. M var 42 år og havde i store dele af ægteskabet været arbejdsløs eller haft børnepasningsorlov. M havde i sommeren 1998 taget bifagseksamen i tysk og håbede at kunne få arbejde som gymnasielærer fra sommeren 1999. H var 37 år og tolk ved EU-kommissionen og tjente 39.000 kr. om måneden efter skat. H fik tilkendt FM til de to børn på 8 og 6 år. M fik tilkendt bidrag i 1 år fra landsrettens dom.


Forældremyndigheden over 12 -årig pige blev efter moderens død tillagt moderens søster og dennes ægtefælle - FML § 14.

UfR 1999.321 ØLD: FM over 12-årig pige tillagt moderens søster og dennes ægtefælle. Faderen havde ikke set pigen siden 1989, hvor moderen rejste fra Kuwait til Danmark. Datteren ønskede at forblive i sit vante miljø.


10 års hustrubidrag efter 21 års ægteskab, selv om H havde betydelig likvid formue.

UfR 1999.303 VLD: 21 års ægteskab. M var 54-årig tømrermester med en indkomst på ca. 334.000 kr. H, der var 53 år, havde arbejdet som medhjælpende ægtefælle og var nu arbejdsløs på dagpenge. H havde ved bodelingen modtaget aktiver for 3,1 mio kr., heraf 2.500.000 kr. kontant.


Forældremyndighed over pige på 14 år og dreng på 10 år overført til fader, jfr. FML § 13.

UfR 1999.266 HD: FM over 14-årig pige og 10-årig dreng blev overført til den 55-årige fader i Grenaa under hensyn til indholdet af den børnesagkyndige erklæring, til pigens stadigt fastholdte tilkendegivelse, og idet væsentlige hensyn talte for, at børnene ikke adskiltes. (3-2). De dissentierende dommere ville kun overføre FM over pigen.


d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


H kunne i skilsmisseåret kun fratrække 50% af renterne på fælles lån.

TfS 1999.899 LSR: H havde i 1995 erhvervet en ejendom. M og H stod begge som debitorer på realkreditlån og banklån. Parterne blev separeret d. 08.08.1996, og M overtog pr. d. 01.09.1996 ejendommen som eneejer. Antaget, at H alene kunne fratrække 50% af renteudgifterne for perioden 01.01.-01.09.1996.


H hæftede for M's restskatter, da parterne levede sammen på udlægstidspunktet.

TfS 1999.777 ØLK: Græsted-Gilleleje Kommune foretog d. 29.03.1999 udlæg i ejendom tilhørende H for M's skattegæld for 1994 og 1995 på 77.341 kr. Fogedretten i Helsinge ophævede udlægget, da parterne var blevet separeret d. 27.10.1995. Da M og H havde genoptaget samlivet og levede sammen på udlægstidspunktet, blev udlægget stadfæstet. Komm. af advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Revisorbladet nr. 8/1999 p. 33-34 og af Ole Bjørn i SR-Skat 1999.420-422.


H skulle beskattes af 2.500 om måneden som hustrubidrag, da det ikke var bevist, at der var tale om afdrag på boslodskrav.

TfS 1999.707 VLD: M skulle i henhold til separationsbevilling fra 1990 betale hustrubidrag med 500 kr. om måneden og et boslodskrav på 244.000 kr. Hustrubidraget blev ved aftale forhøjet til 2.500 kr. om måneden fra d. 01.01.1994. M fratrak 30.000 kr. i betalte bidrag i 1994 og 1995. H fik ikke medhold i, at alene 500 kr pr. måned i 1994 og 1995 var hustrubidrag, idet det ikke kunne anses for bevist, at 2.000 kr. om måneden var afdrag på boslodstilgodehavendet. (2-1).


H hæftede for M's restskatter, da samlivet var genoptaget efter separation - KSL § 72, stk. 2

TfS 1999.510 ØLD (FM 1999.101 ØLK): Albertslund Kommune foretog d. 20.11.1998 udlæg i H's ejendom for M's restskatter for 1994-1996 på i alt 157.340 kr. Det forhold, at parterne var separerede i perioden fra d. 01.12.1996 til maj 1998 kunne ikke tillægges betydning for H's hæftelse for M's restskatter, der vedrørte indkomstår, hvor ægtefællerne var samlevende. H havde d. 26.11.1997 betalt 200.000 kr. til fuld og endelig afgørelse vedr. udlæg for restskatter i M's halvpart af ægtefællernes hus. Denne aftale indebar ikke, at skattemyndighederne fraskrev sig adgang til at gøre den subsidiære hæftelse gældende over for H, som på dette tidspunkt ikke hæftede. Komm. af advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Revisorbladet nr. 8/1999 p. 33-34 og af Ole Bjørn i SR-Skat 1999.420-422.


Underskudsfremførsel skulle først ske i ægtefællens indkomst.

TfS 1999.446 LSR: M's underskud fra tidligere år og negative almindelige indkomst i 1992 skulle først reduceres med akkordfordel i 1992. Det resterende underskud skulle herefter modregnes i ægtefællens indkomst og i det omfang, der resterede yderligere underskud, kunne dette fratrækkes i M's positive særlige indkomst.


Uddannelsesbidrag var fuldt skattepligtige, jfr. SL § 4.

TfS 1999.236 LSR: Datter på 18 år skulle beskattes af hele det uddannelsesbidrag på normalbidrag plus 50%, som faderen var pålagt at betale, jfr. SL § 4. LL § 10, stk. 1 om skattefritagelse for bidrag, der ikke overstiger normalbidrag, er kun gældende for børn under 18 år.


Der skal ikke betales aktieafgift ved ægtefælleskifte.

TfS 1999.174 TSS: Der skal ikke betales aktieafgift ved udlæg af aktier i forbindelse med separation eller skilsmisse, heller ikke selv om der foreligger en skævdeling for aktiernes vedkommende.


H fik fradrag for aftalte krydsende børnebidrag, da bidraget ikke stod i misforhold til hendes økonomiske kår.

TfS 1999.112 LSR: M og H havde ved separation i 1990 aftalt krydsende bidrag på normalbidrag plus 100%. Skatteankenævnet godkendte kun fradrag for normalbidraget for H, hvis indtægter i 1994-1996 var på 199.000 kr., 227.000 kr. og 203.000 kr. M ville efter taksterne være blevet pålagt normalbidrag plus 100%. H fik godkendt det fulde fradrag, da størrelsen af de aftalte bidrag ikke stod i misforhold til parternes økonomiske kår.


e. Fuldmægtigen


Bestemmelser i bodelingsoverenskomst var ikke en ret over en fast ejendom.

FM 1999.154 ØLK: Bestemmelser i bodelingsoverenskomst om fordelingen af provenuet ved salg og omprioritering af ejendom kunne ikke lyses, idet de ikke indeholdt nogen ret over ejendommen, jfr. TL § 10, stk. 1, men alene en personlig forpligtelse for ejendommens nuværende ejer.


H pålagt at refundere de fulde udgifter til H's beskikkede advokat under skiftet

FM 1999.134 VLK: H, der var arbejdsløs, havde på skiftet fået udlagt aktiver for ca. 361.000 kr. og H havde desuden under skiftet solgt en ejendom, der var hendes særeje, med et nettoprovenu på ca. 989.000 kr. Skifteretten i Skanderborg pålagde H at refundere statskassen udgifterne til H's beskikkede advokat på 45.600 kr. VL stadfæstede.


H kunne ikke kræve omvurdering efter SKL § 48, men alene en fornyet vurdering ved samme mægler.

FM 1999.133 ØLK: H kunne ikke kræve omvurdering af ejendom i Middelfart efter SKL § 48, da vurderingen var sket i enighed mellem parterne og deres advokater. Derimod kunne en evt. ajourføring af vurderingen ske ved samme mægler.


Ikke omvurdering af ejendom, som var udlagt til den ene ægtefælle.

FM 1999.133 ØLK: Ejendom var blevet udlagt til den ene ægtefælle for 2 mio. kr. og kort efter solgt for ca. 2,9 mio. kr. Der blev ikke tilladt omvurdering, da der ikke var protesteret mod vurderingen eller udlægget på udlægstidspunktet.


Omvurdering ikke tilladt

FM 1999.10 VLK: Omvurdering af ejendom ikke tilladt, da parterne i enighed tidligere havde ladet denne vurdere.


To veninder havde ikke haft fælles husstand

TBB 1999.250 VLD (GD 1999.27 VLD og TBB 1999.218 Århus Byret): B og L havde boet sammen i mere end 2 år i lejlighed i Århus. B og L var veninder, og der havde ikke bestået nogen anden mere væsentlig og personlig tilknytning end den, at de i fællesskab havde brugt lejligheden og haft fælles husholdning. B var derfor ikke omfattes af LL § 77 a, og B var derfor ikke berettiget til at fortsætte lejemålet efter L´s fraflytning.


Nye litteraturhenvisninger

Civilretsdirektoratet har d. 21.12.1999 udsendt statistik for 1998 vedrørende Samvær og børnesagkyndig rådgivning.

Marcus Rubin i JUR 1999.415-423: "Det, som er retfærdigt i Isfahan, kalder man uretfærdigt i København! - om midlertidigt ægteskab i Iran.

Rune Hørby og Jesper Stig Andersen: Familie- og arveret - 1. årsprøve, 1999, 128 sider, Thomson.

Laura Dybdahl Østerborg i Justitia nr. 5/1999 p. 49-100: Indgåelse og opløsning af ægteskab i arabisk muslimsk ret.

TfS 1999.713: Skatteministeren redegør for baggrunden for forskelsbehandlingen af skilsmissebørn, som får forhøjede børnebidrag og dermed lavere frikort.

"Papirløse og forsikring", 6. udg. 1999, udgivet af Forsikringsoplysningen (tlf. 33 43 55 00).

Pjece om pensionsordningers stilling ved separation og skilsmisse, 5. udg. 1999, udgivet af Forsikringsoplysningen.(33 43 55 00)

Pia Birkegaard i ADV 1999.179-180: Nævnspraksis vedrørende forsikringsretshjælp og fri proces.

Lise Dybdahl i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 182-194: Immaterialrettigheder/patenter ved ægtefælle- og dødsboskifte.

Per Harder i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 195-206: Ægtefælleskiftet under lup.

Linda Nielsen i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 227-241: Aktivers deling ved opløsning af ægteskabet.

Erik Werlauff i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 265-275: Samlever, arv og skifte.

Ole Bjørn i SR-Skat nr. 3/1999 p.211-214: Udlæg af aktier ved separation eller skilsmisse - hovedaktionærstatus - succession.

Lone Illum Christiansen og Claus Syberg Henriksen: Evaluering af konfliktmægling i Københavns Statsamt, april 1999, 88 sider, Center for Alternativ Samfundsanalyse, Linnésgade 25, 1361 København K. Tlf. 33 32 05 55.

Helene Flendt: (Fælles) forældremyndighed i praksis, 1999, 86 sider, DJØF. Indeholder resultaterne af en dansk undersøgelse om skilte familier 1996-1998.

Samvær og børnesagkyndig rådgivning. Statistik indsamlet i perioden 15. maj til 31. december 1997. Civilretsdirektoratet, marts 1999

Ida Wille i TFA 1999.62-64: Skilsmissebørn og samvær.

TFA 1999.57 CD: Orientering om legaliseringsproceduren for danske skilsmissebevillinger.

Jesper Vorstrup Rasmussen i Skarrildhus 1998.72-80: Børns partsstatus i administrative familieretlige sager.

Jesper Vorstrup Rasmussen i Skarrildhus 1998.81-101: Inddragelse af børn under 18 år i administrative familieretlige sager.

Jonna Waage i Skarrildhus 1998.102-105: Overvåget samvær.

Ida Wille: Adfærd og valg ved separation og skilsmisse, januar 1999. En statistisk beskrivelse ud fra Ribe Statsamts familieretlige afgørelser i 1997 og 1998. Ribe Statsamt, januar 1999.

Linda Nielsen: Familiebegrebet i lovgivningen, 1999, 218 sider, Udgivet af Det Tværministerielle Børneudvalg.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

30-08-17