Cirkulæreskrivelse nr. 9556 af 28.10.2002 om stedlig kompetence i familieretlige sager.

(Til samtlige statsamter, herunder Københavns Overpræsidium)

1. Indledning

2. Samvær

3. Forældremyndighed

4. Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling

5. Definition af barnets bopæl

6. Børne- og ægtefællebidrag

7. Separation og skilsmisse

8. Ikrafttrædelse m.v.


1. Indledning

Civilretsdirektoratet har på baggrund af en henvendelse fra Gruppen af Kontorchefer ved Statsamterne og i samarbejde med Den Familieretlige Arbejdsgruppe udarbejdet nye regler om statsamternes stedlige kompetence i familieretlige sager.

Udarbejdelsen af nye kompetenceregler er begrundet i ønsket om bedre at kunne varetage hensynet til barnets bedste og i det hele taget forbedre statsamternes service over for borgerne. Desuden har de nye regler til formål, at udnytte statsamternes ressourcer bedst muligt.

De nye regler bygger på følgende hovedprincipper:

Sager om forældremyndighed og samvær behandles, hvor barnet bor. Det er uden betydning, hvem der har forældremyndigheden over barnet, og om der verserer en sag om forældremyndigheden over barnet.

Flere familieretlige sager mellem samme parter skal så vidt muligt behandles ved samme statsamt.

Parterne skal frit kunne aftale, hvilket statsamt der skal behandle sagen.

Det statsamt, der efter reglerne skal behandle en sag, kan overføre sagen til et andet statsamt, hvis det er mest hensigtsmæssigt, at den behandles der.

Bidragssager behandles fortsat normalt af statsamtet på det sted, hvor den bidragspligtige bor. Dette skyldes, at bidragssager normalt behandles på skriftligt grundlag.

På denne baggrund har Civilretsdirektoratet udstedt følgende nye bekendtgørelser, der træder i kraft den 1. november 2002:

Bekendtgørelse om forældremyndighed og samvær m.v.

Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om behandling af sager om børnebidrag

Bekendtgørelse om opløsning af ægteskab.

2. Samvær

2.1. Til hvilket statsamt skal en ansøgning om samvær sendes?

Efter de nye regler om statsamternes stedlige kompetence skal en ansøgning om fastsættelse eller ændring af samvær, herunder midlertidigt samvær, sendes til statsamtet på det sted, hvor barnet bor. Der henvises til § 25, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgørelse om forældremyndighed og samvær m.v.

Ansøgningen kan dog sendes til et andet statsamt, hvis parterne er enige herom, jf. bekendtgørelsens § 25, jf. § 20, stk. 2.

Statsamtet skal færdigbehandle sagen, selvom forudsætningerne for statsamtets stedlige kompetence bortfalder under sagens behandling.

2.2. Overførsel til et andet statsamt

De nye regler om stedlig kompetence giver det statsamt, som efter ovennævnte bestemmelser skal behandle sagen, mulighed for at bestemme, at sagen skal overføres til et andet statsamt, hvis det er mest hensigtsmæssigt, at den behandles der. Der henvises til bekendtgørelsens § 25, jf. § 20, stk. 3.

Det er det afgivende statsamt, der har kompetencen til at træffe beslutning om overførsel af sagen til et andet statsamt.

Sagens parter kan påklage beslutningen til Civilretsdirektoratet. Beslutningen skal derfor begrundes og meddeles parterne skriftligt med vejledning om klageadgangen, medmindre parterne accepterer overførslen.

Det statsamt, der efter beslutningen skal behandle sagen, kan ikke indbringe spørgsmålet for direktoratet.

Muligheden for at overføre en sag til et andet statsamt kan især anvendes, hvis dette statsamt har en anden familieretlig sag mellem de samme parter under behandling, eller hvis den aktuelle sag er tæt knyttet til en sag, der tidligere har været behandlet i det andet statsamt.

Det skal understreges, at der ikke er pligt til at overføre en sag, selvom et andet statsamt har en anden familieretlig sag mellem de samme parter under behandling. Overførsel af en samværssag bør kun ske, hvis det er hensigtsmæssigt, enten af hensyn til den samlede sagsbehandling eller af hensyn til behandlingen af samværssagen. En samværssag bør således normalt ikke overføres til et statsamt, der på skriftligt grundlag behandler en bidragssag mellem samme parter.

I det følgende gennemgås nogle situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at overveje at overføre en sag til et andet statsamt. Listen er ikke udtømmende:

I »evigt verserende« sager, hvor barnet flytter meget rundt, kan det være hensigtsmæssigt af hensyn til kontinuiteten i sagsbehandlingen, at et bestemt statsamt behandler sagen, uanset barnets aktuelle bopæl.

I sager om »krydsende samvær« kan det være hensigtsmæssigt, at et statsamt kan behandle alle sager om samvær med parternes fælles børn. Dette kan give statsamtet bedre mulighed for at samordne samværet for alle de involverede børn.

Når der er et meget højt konfliktniveau mellem forældrene, og barnet aktuelt ikke bor i det statsamt, som ellers skal behandle sagen f.eks. fordi barnet er flyttet efter sagens start kan det være hensigtsmæssigt, at sagen behandles af det statsamt, hvor barnet nu bor, fordi dette statsamt må forventes at skulle behandle fremtidige sager om samværet.

I sager, hvor barnet aktuelt ikke bor i det statsamt, som ellers skal behandle sagen, og hvor sagen kræver et tæt samarbejde med f.eks. barnets hjemkommune, eller hvor der kan blive tale om et længere forløb med overvåget samvær, kan det af hensyn til statsamtets og kommunens samarbejde om barnet være hensigtsmæssigt, at sagen behandles af statsamtet på det sted, hvor barnets hjemkommune ligger.

Derudover kan muligheden for overførsel anvendes i ganske særlige situationer, f.eks. når der foreligger myndighedsinhabilitet, eller hvis der er opstået et så stærkt modsætningsforhold mellem statsamtet og en af sagens parter, at sagen bør behandles af et andet statsamt.

Sager af hastende karakter, herunder sager om fastsættelse af midlertidigt samvær eller om suspension af samvær, bør kun rent undtagelsesvist overføres til et andet statsamt.

Det samme gælder, hvis statsamtet allerede har påbegyndt sagsbehandlingen, eller hvis sagen er ved at være klar til afgørelse. Det statsamt, der har truffet en afgørelse om f.eks. midlertidigt samvær er normalt så godt bekendt med sagen, at det vil være uhensigtsmæssigt at overføre sagen til et andet statsamt til endelig afgørelse.

3. Forældremyndighed

Følgende sager behandles som udgangspunkt af statsamtet på det sted, hvor barnet bor, jf. § 20 i bekendtgørelse om forældremyndighed og samvær:

Anmeldelse af aftale om fælles forældremyndighed

Ophør af fælles forældremyndighed

Overførsel af forældremyndighed

Midlertidig forældremyndighed

Forældremyndighed ved død.

Også i forældremyndighedssager har parterne mulighed for at aftale, at et andet statsamt skal behandle sagen.

Endvidere har det statsamt, som ellers skal behandle sagen, mulighed for at bestemme, at sagen skal overføres til et andet statsamt, hvis det er mest hensigtsmæssigt, at den behandles der. Der henvises til pkt. 2.2. ovenfor.

4. Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling

4.1. Det er fortsat det statsamt, der behandler en sag om forældremyndighed eller samvær, som tager stilling til rådgivning og konfliktmægling, herunder fremsætter tilbud herom. Der henvises til bekendtgørelsens § 24, stk. 1.

4.2. Det samme gælder rådgivning og konfliktmægling under behandlingen af en sag om fri proces til en retssag om forældremyndighed.

En ansøgning om fri proces til en sådan retssag skal imidlertid ikke altid behandles af det statsamt, der efter ovenstående regler skal behandle en sag om samvær eller forældremyndighed vedrørende det samme barn. Dette skyldes, at reglerne om statsamternes stedlige kompetence til at behandle sager om fri proces findes i retsplejelovens § 330, stk. 4. Det er derfor ikke muligt administrativt at bestemme, at en sag om fri proces skal behandles af det statsamt, der i forvejen behandler samværs- eller forældremyndighedssagen.

En ansøgning om fri proces til en sådan retssag skal imidlertid ikke altid behandles af det statsamt, der efter ovenstående regler skal behandle en sag om samvær eller forældremyndighed vedrørende det samme barn. Dette skyldes, at reglerne om statsamternes stedlige kompetence til at behandle sager om fri proces findes i retsplejelovens § 330, stk. 4. Det er derfor ikke muligt administrativt at bestemme, at en sag om fri proces skal behandles af det statsamt, der i forvejen behandler samværs- eller forældremyndighedssagen.

Dette er efter Civilretsdirektoratets opfattelse uhensigtsmæssigt. Direktoratet skal derfor opfordre statsamterne til i videst muligt omfang at koordinere deres tilbud om rådgivning eller konfliktmægling.

Det statsamtet, der behandler en ansøgning om fri proces til en sag om forældremyndighed, kan således eksempelvis bestemme, at rådgivning til brug for denne ansøgning skal afholdes i et andet statsamt, hvis dette kan ske i forbindelse med rådgivning, der afholdes til brug for en der verserende sag om samvær eller forældremyndighed. Tilsvarende gælder tilbud om konfliktmægling.

Hvis dette andet statsamt allerede har afholdt rådgivning eller mægling i forbindelse med eksempelvis en samværssag, kan det statsamt, der behandler sagen om fri proces, undlade at tilbyde parterne rådgivning eller mægling i forbindelse med sagen om fri proces, hvis dette på grund af udfaldet af rådgivningen eller mæglingen findes unødvendigt eller uhensigtsmæssigt.

Hvis anmodningen om fri proces til en sag om forældremyndighed indgives under behandlingen af en sag om samvær eller forældremyndighed, og det statsamt, der modtager ansøgningen, efter reglerne i retsplejelovens § 330, stk. 4, ikke kan behandle den, skal statsamtet videresende anmodningen til rette statsamt.

Direktoratet skal i den forbindelse foreslå, at statsamtet ved videresendelsen orienterer det andet statsamt om, i hvilket omfang parterne er blevet tilbudt rådgivning eller konfliktmægling, samt om resultatet af rådgivningen i det omfang statsamtet er bekendt hermed.

Hvis statsamtet derimod har tilbudt parterne rådgivning eller mægling eller har planlagt at fremsætte et sådant tilbud, kan statsamtet med parternes accept inddrage ansøgningen om fri proces i rådgivningen eller mæglingen og først derefter videresende anmodningen om fri proces, hvis der fortsat er uenighed om forældremyndigheden.

4.3. Anmodninger om åben rådgivning eller konfliktmægling rettes efter bekendtgørelsens § 24, stk. 4, til statsamtet på det sted, hvor barnet eller en af forældrene bor. Hvis begge forældre er enige herom, kan anmodningen om rådgivning eller konfliktmægling dog rettes til et andet statsamt.

5. Definition af barnets bopæl

Hvis der i sager om samvær eller forældremyndighed er tvivl om barnets bopæl, er barnets folkeregisteradresse normalt afgørende for, hvilket statsamt der skal behandle sagen efter ovenstående regler.

Barnets »bopæl« omfatter imidlertid også barnets opholdssted, eksempelvis hvis barnet er på efterskole eller i øvrigt opholder sig uden for hjemmet i en længere periode, herunder ved anbringelse uden for hjemmet efter den sociale lovgivning. I disse tilfælde kan det være mest hensigtsmæssigt, at statsamtet, hvor barnet opholder sig, behandler sagen.

6. Børne- og ægtefællebidrag

Reglerne om stedlig kompetence i sager om børne- og ægtefællebidrag i henholdsvis bekendtgørelse om behandling af sager om børnebidrag og opløsningsbekendtgørelsen ophæves pr. 1. november 2002.

I stedet skal den stedlige kompetence afgøres efter nedenstående retningslinier:

Sager om fastsættelse eller ændring af børne- eller ægtefællebidrag behandles af statsamtet på det sted, hvor den bidragspligtige bor. Sager om ægtefællebidrag omfatter både bidrag efter ægteskabslovens § 50 og retsvirkningslovens §§ 2-9.

Fra dette udgangspunkt gælder følgende undtagelser:

Ansøgning om børne- eller ægtefællebidrag, der indgives under behandlingen af en sag om samvær eller forældremyndighed, behandles af det statsamt, der behandler samværs- eller forældremyndighedssagen.

Ansøgning om børne- eller ægtefællebidrag, der indgives under behandlingen af en sag om separation eller skilsmisse, behandles af det statsamt, der behandler ægteskabssagen.

Ansøgning om børnebidrag, der indgives under behandlingen af en sag om faderskabet til barnet, behandles af det statsamt, der behandler faderskabssagen.

Parterne kan aftale, at sagen skal behandles af et andet statsamt.

Hvis der er international kompetence til at behandle sagen i Danmark, og bidragspligtige ikke bor her i landet, behandles sagen af statsamtet på det sted, hvor bidragsberettigede bor, medmindre sagen efter ovenstående regler skal behandles af et andet statsamt. Direktoratet vil senere udsende en cirkulæreskrivelse om international kompetence i bidragssager.

Statsamtet skal færdigbehandle sagen, selvom forudsætningerne for statsamtets stedlige kompetence bortfalder under behandlingen af sagen.

Det statsamt, som ellers skal behandle sagen, kan bestemme, at sagen skal overføres til et andet statsamt, hvis det er mest hensigtsmæssigt, at den behandles der.

I bidragssager kan muligheden for at overføre en sag til et andet statsamt eksempelvis anvendes i følgende situationer:

Ved »krydsende bidrag« kan det være hensigtsmæssigt, at alle sager om bidrag til parternes fælles børn behandles af det samme statsamt.

I tilfælde, hvor barnet flytter permanent til den anden af forældrene, bør ansøgning om bortfald af det hidtidige bidrag og ansøgning om fastsættelse af bidrag ligeledes behandles af det samme statsamt.

Genoptagelse af tidligere bidragssager, fordi det gøres gældende, at der er afgivet urigtige oplysninger, eller at der er begået fejl under behandlingen af sagen.

Sager, der involverer fortolkning af bidragsaftaler, der er indgået i et andet statsamt, f.eks. under vilkårsforhandling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.

Det bemærkes, at pkt. 1 i cirkulære af 28. november 1925 om overøvrighedens beføjelser i henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger herefter ikke længere finder anvendelse på sager om ægtefællebidrag.

7. Separation og skilsmisse

Der er i opløsningsbekendtgørelsens § 1, stk. 3-7, indsat nye regler om statsamternes stedlige kompetence til at behandle sager om separation og skilsmisse. Også i disse sager har parterne mulighed for at aftale, hvilket statsamt der skal behandle sagen. Samtidig kan det statsamt, der ellers skal behandle sagen, overføre den til et andet statsamt, hvis det er mest hensigtsmæssigt, at den behandles der.

Direktoratet har ikke ændret udgangspunktet i opløsningsbekendtgørelsens § 9, hvorefter vilkårsforhandling som udgangspunkt altid foretages samtidig med begge ægtefæller.

Der er dog foretaget mindre ændringer af bestemmelsens ordlyd. Dette er sket for at præcisere, at udgangspunktet om ægtefællernes samtidige tilstedeværelse ikke må være til hinder for en smidig og hensigtsmæssig behandling af sager om separation og skilsmisse.

Det kan således eksempelvis være relevant at afholde vilkårsforhandling med ægtefællerne hver for sig, hvis de har meget svært ved at møde samtidig, fordi de bor langt fra hinanden. Dette vil især være hensigtsmæssigt, hvis sagen umiddelbart ikke indeholder problemstillinger, der nødvendiggør samtidig vilkårsforhandling, herunder særligt hvis begge parter er repræsenteret ved advokat.

8. Ikrafttrædelse m.v.

Bestemmelserne i denne cirkulæreskrivelse træder i kraft den 1. november 2002.

Samtidig ophæves cirkulæreskrivelser af 27. september 2000 til samtlige statsamter samt til Københavns Overpræsidium om bemyndigelse til at behandle visse forældremyndighedssager.

Civilretsdirektoratet, den 28. oktober 2002

Lars Thøgersen

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

25-01-16