Nyheder i Familieret 1998

1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

2. Nye afgørelser

3. Nye litteraturhenvisninger

4. Nyheder i familieret 1997

5. Nyheder i familieret 1999

Denne side er opdateret til d.

30-08-17


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Bekg. nr. 888 af 14.12.1998 om offentlig retshjælp ved advokater

Bekg. nr. 867 af 08.12.1998 om fri proces.

Fra 01.01.1999 til 31.12.1999 udgør normalbidraget kr. 761 pr. måned.

Civilretsdirektoratets skrivelse af 04.12.1998 om vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag i 1999:

 

1 barn

2 børn

3 børn

> kr. 275.000

+ 25%

   

> kr. 290.000

+ 50%

+ 25%

 

> kr. 315.000

+ 100%

+ 50%

+ 25%

> kr. 355.000

+ 100%

+ 100%

+ 50%

> kr. 400.000

+ 100%

+ 100%

+ 100%

Jeg har ved interpolation udarbejdet et skema for fastsættelse af børnebidrag ved højere indkomster og flere børn.

Børnebidrag kan nu beregnes direkte i et beregningskema på skærmen.

Ydelser til enlige forsørgere kan ligeledes beregnes direkte på skærmen.

Der kan også foretages online beregning af ægtefællebidragets størrelse

Cirk. nr. 184 af 17.11.1998 om regulering pr. 01.01.1999 af satser på det sociale område.

Beløbene for børnefamilieydelser for 1999 findes  i TfS 1998.623.

 

1998

1999

Baby-ydelse pr. barn under 3 år:

11.000

11.300

Småbørnsydelse pr. barn under 7 år

10.000

10.200

Børnefamilieydelse pr. barn under 18 år:

7.800

8.100

Ordinært børnetilskud pr. barn under 18 år:

4.644

4.764

Ekstra børnetilskud (uanset antallet af børn)

3.548

3.640

Beløbene for børnefamilieydelser for 1999 er trykt i TfS 1998.623.

Bekg. nr. 683 af 18.09.1998 om børneopsparing og selvpensionering. Gælder fra d. 01.10.1998

TFA 1998.455: Økonomistyrelsen har i skrivelse af 07.09.1998 til advokat Sys Rovsing Koch bekræftet, at Administrations- og Personaledepartementets cirkulæreskrivelse af 29.02.1988 om bevarelse af ret til enkepension ved skilsmisse fortsat er gældende. Hvis bidragets størrelse fastsættes ved aftale, skal dette mindst udgøre 400 kr. månedlig.

Bekg. nr. 29 af 13.08.1998 om andre landes tiltrædelse m.v. af den europæiske konventioen af 20.05.1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed.

Bekendtgørelse nr. 30 af 13.08.1998 om andre landes tiltrædelse m.v. af Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser

Fra d. 01.01.1998 skal der ifølge BAL § 22, stk. 1 d) alene svares gaveafgift på 15% af gaver til personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, jfr. lov nr. 976 af 17.12.1997. Der gælder et bundfradrag på 42.500 kr. i 1998.

Der er ved lov nr. 976 af 17.12.1997 med virkning fra d. 01.01.1998 indført nye regler i KSL § 25, stk. 8 og 9 om fordeling af overskud mellem ægtefæller, der i væsentligt og ligeligt omfang deltager i driften af den enes eller begge ægtefællers erhvervsvirksomhed, forudsat at ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser. Der stilles intet krav om, at ægtefællerne skal have været samlevende.

Fra 01.01.1998 til 31.12.1998 udgør normalbidraget kr. 742 pr. måned, jfr. cirk. nr. 145 af 31.10.1997, som også fastsætter det ordinære og det ekstra børnetilskud for 1998..

Beløbene for børnefamilieydelser for 1997 findes i TfS 1996.723 og for 1998 i TfS 1997.674

 

1997

1998

Baby-ydelse pr. barn under 3 år:

kr. 10.500

kr. 11.000

Småbørnsydelse pr. barn under 7 år

kr. 9.500

kr. 10.000

Børnefamilieydelse pr. barn under 18 år:

kr. 7.400

kr. 7.800

Ordinært børnetilskud pr. barn under 18 år:

kr. 4.536

kr. 4.644

Ekstra børnetilskud (uanset antallet af børn)

kr. 3.464

kr. 3.548


2. Nye afgørelser:

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


H havde ikke bevaret sin ret til enkepension ved et aftalt bidrag på 50 kr. om måneden.

ØLD af 18.12.1998 (B-0065-97): M og H1 havde i 1982 ved skilsmisse efter 22 års ægteskab aftalt, at M skulle svare hustrubidrag uden tidsbegrænsning med 50 kr. om måneden. H1´s ret til enkepension blev noteret i Arkitekternes Pensionskasse. M indgik nyt ægteskab med H2 i 1989 og døde i 1995. Pensionskassen udbetalte i de første 4 måneder pensionen med 2/3 til H1 og 1/3 til H2. Antaget, at aftalen ikke var udtryk for en reel underholdspligt, og at H1 derfor ikke havde bevaret sin ret til enkepension.


Restskat for 1992, der ikke var forudsat ved bodelingen i 1994, skulle ligedeles.

VLD af 31.08.1998 (11.afd. B-0270-98): H dømt til at betale M halvdelen af restskat for 1992 eller kr. 67.846,50, som opstod, da M’s investering i 25 mio. kr. amerikanske obligationer for lånte midler ikke kunne anerkendes skattemæssigt. Parterne var blevet skilt d. 13.04.1994 og havde i august 1994 delt boet ved bodelingsoverenskomst, hvor det var anført, at overskydende skat/restskat for 1993 ikke skulle deles. Ingen af parterne havde haft anledning til at påregne, at der ville komme restskat for 1992, og M havde ikke haft anledning til at tage forbehold.


Læges faglitteratur kunne udtages forlods efter RVL § 15, stk. 2 eller denne analogi

Fagl. Nyt 1998.282: Kendelse afsagt af Skifteretten i Odense d. 06.08.1998 (Sks 40400-10/97): M, der var læge, fik medhold i, at faglitteratur, som var købt under ægteskabet for 100.000 kr., var et aktiv af så personlig karakter, at det ikke skulle indgå i formuefællesskabet, jfr. RVL § 15, stk. 2 eller en analogi heraf. Skifteretten lagde vægt på, at faglitteratur kun har værdi for den ægtefælle, der har den faglige interesse heri, og på, at faglitteratur må antages at blive forældet i løbet af en kort årrække. (Hustruen havde ikke nedlagt subsidiær påstand om vederlagskrav, jfr. RVL § 23, stk. 2).


Intet hustrubidrag efter 23 års ægteskab.

VLD af 17.06.1998 (12. afd. B-0701-98): 23 års ægteskab. M var specialarbejder. H var rengøringsinspektør på deltid med en årsindkomst på 182.000 kr.


M tilkendt bidrag i 2 år.

ØLD af 15.06.1998 (14. afd. B-1001-98): 17 års ægteskab. H var udearbejdende på fuld tid. M havde lukket sin vognmandsforretning på grund af ryglidelse og var nu på kontanthjælp. M tilkendt bidrag i 2 år.


M's overdragelse af motorcykel til  H ikke godtgjort.

ØLK af 07.04.1998 (1. afd. B-0967-98): Det fandtes ikke godtgjort, at M dagen før fogedforretning havde solgt sin motorcykel til H for 25.000 kr., og udlægget i motorcyklen blev herefter stadfæstet.


Fogedsag om samvær ikke udsat, jfr. RPL § 502, stk.1, nr. 2.

ØLK af 25.03.1998 (16. afd. B-0830-98): Fader begærede fogedforretning om weekend-samvær med datter på 17 måneder. Fogedretten udsatte sagen i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2 på afventning af statsamtets afgørelse i sag om ændring af samværet. ØL ophævede kendelsen, idet der ikke fandtes at være grundlag for at udsætte sagen.


Separationssag var med rette anlagt i Danmark, jfr RPL § 448 c, stk. 1, nr. 2

ØLK af 25.03.1998 (16. afd. B-0569-98): M havde ved retten i Gentofte ansagt separationssag mod H, der boede i Tyskland. H havde 1 måned senere anlagt sag i Tyskland, og stævningen i den tyske sag blev forkyndt før den danske. Der fandtes ikke grundlag for at afvise eller udsætte den i Danmark anlagte sag, jfr. RPL § 448 c, stk. 1, nr. 2.


Samværssag udsat i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2.

ØLK af 20.03.1998 (10. afd. B-0766-98): Fader begærede fogedforretning om samvær med sine 2 døtre. Moderen havde forinden ansøgt om ophævelse af samværet på grund af nye oplysninger, og børnene modsatte sig ifølge moderen udlevering. Fogedretten udsatte sagen i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2. ØL stadfæstede.


VLD af 19.03.1998 (6. afd. B-1214-97): Fader, som blev frifundet i sag om overførsel af forældremyndighed efter FML § 13, fik ikke tilkendt sagsomkostninger.


Kære af fogedretskendelse afvist, da indgivet senere end 4 uger, jfr. RPL § 586, stk. 1.

ØLK af 13.03.1998 (16. afd. B-0622-98): Fogedretten afslog ved kendelse af 15.12.1997 en græsk faders begæring om samvær med 3-årig søn i Grækenland i henhold til græsk dom, jfr. BBL § 6 og § 7. Fogedretten fandt, at den nuværende ordning med overvåget samvær i Danmark burde fortsætte. ØL afviste kæremålet, da kære først var indgivet d. 25.02.1998, og da der ikke var grundlag for at tillade kære efter 4-ugers fristens udløb i medfør af RPL § 586, stk. 4.


Midlertidig samværsafgørelse var bortfaldet, da der forelå eksigibel dom

Kendelse afsagt d. 06.03.1998 af fogedretten i Roskilde (FS 1587/1998): Fader begærer midlertidig samværsresolution af 13.01.1998 fuldbyrdet. Moderen havde ved dom af 16.01.1998 fået tilkendt forældremyndigheden. Dommen var først anket efter udløbet af fuldbyrdelsesfristen. Fogedretten anså samværsresolutionen for bortfaldet og afviste sagen.


b. Ugeskrift for Retsvæsen


Indekskonto kunne holdes uden for delingen af et uskiftet bo.

UfR 1998.1777 ØLD (TFA 1999.15 ØLD): H var død i 1991 og M sad i uskiftet bo med 3 fællesbørn. M giftede sig i Las Vegas i maj 1994 uden samtykke fra fællesbørnene, som indgav skiftebegæring, der blev taget til følge d. 17.02.1995. M, der fyldte 67 år d. 14.03.1995, havde indekskonto i Amagerbanken, hvor der pr. skæringsdagen indestod 126.619,51 kr. før 40% afgift. Indekstillægget udgjorde ca. 1.200 kr. om måneden. Indekskontrakterne fandtes at have en sådan personlig pensionsmæssig karakter, at de kunne holdes uden for delingen af det uskiftede bo.


Byretdommer ikke pålagt at gennemføre samtale med børnene.

UfR 1998.1719 VLK (TFA 1999.11 VLK): Under en forældremyndighedssag vedr. 2 børn på 15 og 12 år var der iværksat en børnesagkyndig undersøgelse ved en psykolog, som i erklæringen oplyste, at børnene ikke ville citeres for deres holdninger, og disse fremgik derfor ikke af erklæringen. Faderen ønskede nu, at byretsdommeren i Struer skulle gennemføre en personlig samtale med børnene, hvilket retten afslog. Vestre Landsret stadfæstede, idet samtalerne med psykologen fandtes at opfylde kravet om en samtale i FML § 29. (2-1).


Samlever kunne ikke anses som "nærmeste pårørende".

UfR 1998.1715 VLD (FM 1999.7):: Den 28-årige M døde ved en ulykke i 1997 og efterlod sig samleveren gennem 8 år (S) og deres 2 fællesbørn på 4 og 1 år. M's bo blev udlagt som boudlæg. Ved dødsfaldet kom 4 livs- og ulykkesforsikringer på i alt 545.000 kr. til udbetaling til afdødes "nærmeste pårørende". Retten i Tønder fandt, at S måtte anses som begunstiget. VL fandt, at et samlivsforhold ikke i sig selv kunne medføre, at der i h. t. FAL § 105, stk. 1 sker en fravigelse af fortolkningsreglen i FAL § 105, stk. 5 om, hvem der anses for nærmeste pårørende. Da der ikke forelå omstændigheder, der kunne begrunde, at S kunne anses for M's nærmeste pårørende, fik børnene medhold i, at forsikringssummerne tilfaldt dem.


Bestemmelse om pristalsregulering af sumfælleseje fandtes ikke gyldig.

UfR 1998.1674 HD (TFA 1999.13 HD): M og H havde i en ægtepagt fra februar 1993 bestemt, at der i ægteskabet skulle være fuldstændigt særeje, men dog således, at 20 mio. kr. af tilbagekøbsværdien af M's livsforsikringspolicer med Hafnia Prolific International, Isle of Man, skulle være fælleseje. Livsforsikringerne havde i 1993 en tilbagekøbsværdi på ca. 26,1 mio. kr. og i 1996 ca. 34,8 mio. kr. I et tillæg til ægtepagt fra august 1995, som var oprettet uden advokatbistand, og som blev tinglyst d. 26.08.1996, var det aftalt, at sumfællesejet skulle pristalsreguleres med virkning fra ægtepagtens oprettelse. Parterne blev separeret d. 09.09.1996 og M udbetalte 10 mio kr. til H, som krævede yderligere 1.124.385,10 kr. som pristalsregulering. M blev frifundet, da hverken ordlyden af RVL § 28, stk. 2 eller bestemmelsens forarbejder gav et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at ægtepagtstillægget af august 1995 var en gyldig aftale mellem parterne. Gyldigheden af ægtepagten af 18.02.1993 var ikke til pådømmelse.


Moder fandtes afskåret fra at anfægte tidligere samlevers faderskab til nu 5-årig søn.

UFR 1998.1576 HD (TFA 1998.443 HD): A havde i marts 1993 anerkendt faderskabet til søn C født i nov. 1992. Moderen M og A ophævede samlivet i februar 1994, og A fik ved dom i sept. 1994 overført forældremyndigheden til sig. ØL stadfæstede dommen. Under anken begærede M d. 02.12.1994 faderskabssagen genoptaget. A's faderskab var uforeneligt med arvegangen inde for det genetiske system D1S80. Genboen B's faderskabsindeks oversteg 10.000 til 1. Retten i Odense og ØL anså B som fader til C. Højesteret lagde efter det oplyste, herunder psykologerklæring, til grund, at det ville stride mod afgørende hensyn til C, hvis han mistede sin tætte forbindelse til A som dennes barn. Under disse særlige omstændigheder burde C's stilling som barn af A ikke ændres.


Højesteret meddelte tilladelse til anke af forældremyndighedssag, hvor ankefristen var overskredet med 3 dage. RPL § 454, stk. 2.

UfR 1998.1372 HKK (TFA 1998.363 HKK): Ved byretsdom af 16.09.1997 havde moderen fået tilkendt forældremyndigheden over 2 fællesbørn. Faderen ansøgte 7 dage efter om fri proces til anke, hvilket blev meddelt d. 13.11.1997. Ankestævning blev indleveret til VL d. 14.11.1997, 3 dage efter ankefristens udløb. Fristoverskridelsen skyldtes, at faderens advokat troede, at ankefristen var 2 måneder. Højesteret fandt, at anken undtagelsesvist burde tillades i medfør af RPL § 454, stk. 2, jfr. § 372, stk. 2.


Ikke udlæg i hus, der var købt i hustrus navn.

UFR 1998.1237 ØLK (TFA 1998.308): To kommanditselskaber under konkurs begærede udlæg i hus i Helsingør, som var købt i H's navn i 1994 for 1.950.000 kr. Udbetalingen på 175.000 kr. hidrørte fra nettoprovenu på hus, som H havde ejet siden 1982. H oppebar mellemste førtidspension, som blev suppleret med mindre lønindkomst som lægesekretær. M tjente knapt 1. mio. kr. årligt. Uanset at M i et ikke ubetydeligt omfang havde betalt ydelser og udgifter vedrørende ejendommen, fandtes der ikke grundlag for at statuere, at der var opstået sameje. Dissens for at statuere lige sameje.


Intet hustrubidrag efter 27 års ægteskab.

UfR 1998.1130 HD: (TFA 1998.322 HD og TFA 1997.26 VLD): 27 års ægteskab. M var 50-årig ingeniør med 360.000 i årsindtægt. H var 47-årig bogholderske med årsindkomst på knap 200.000 kr. H ønskede bidrag som et sikkerhedsnet. H havde under hele ægteskabet været tilknyttet arbejdsmarkedet. Der forelå ingen konkret usikkerhed med hensyn til hendes fremtidige arbejdsmuligheder. Uanset ægteskabets varighed og M's noget større indtægt fandtes der ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt. Retten i Esbjerg og VL havde tilkendt H bidrag i 10 år.


Ikke grundlag for ægtefælleidentifikation i sag om mangler ved fast ejendom.

UfR 1998.1032 VLD: M havde i 1965 købt ejendommen Thunøgade 39, Århus, som i 1977 ved ægtepagt var blevet overdraget til H. H solgte ejendommen i 1990. Køberne konstaterede en svampeskade i ejendommen, som blev udbedret af Codan, som herefter anlagde regressag mod M og H for 156.106,91 kr. Byretten fandt, at M og H havde tilsidesat den loyale oplysningspligt og dermed handlet groft uagtsomt, jfr. EAL § 19, stk. 2. M døde under anken og boet blev udlagt som boudlæg. H blev frifundet, da H ikke havde tilsidesat sin loyale oplysningspligt. Den omstændighed, at M havde viden om forholdene i ejendommen, skabte ikke i sig selv nogen større sandsynlighed for, at også H skulle have haft denne viden, og der var intet grundlag for at pålægge H personligt ansvar, blot fordi ægtefællen var fundet ansvarlig.


Fri proces til skifte medførte fritagelse for betaling af fogedafgift.

UfR 1998.1007 ØLK (TFA 1998.295): Fogedretten i Glostrup antog, at H, der havde fri proces til skifte, skulle betale retsafgift på 1.540 kr. i forbindelse med begæring om inddrivelse af boslodskrav på 250.000 kr. ØL fandt, at RAL § 36, stk. 5 alene angik afgifter for skifte, og den almindelige regel i RPL § 332, stk. 3 førte herefter til, at der ikke skulle betales afgifter i forbindelse med fogedsagen.


Kapitalpensionsordning skulle deles, selv om den anden ægtefælle kunne udtage sin pensionsordning forlods

UfR 1998.717 HD (TFA 1998.269 HD, UfR 1996.836 ØLD og Fagl. Nyt 1996.193): M havde en kapitalpension på kr. 48.410 samt en tjenestemandspension gennem ansættelse i politiet. H blev dømt til at anerkende, at hendes kapitalpension på kr. 351.223 oprettet efter overenskomst med dagbladet Politiken skulle indgå i fællesboet. Den omstændighed, at M kunne udtage sin tjenestemandspension forlods, kunne ikke ud fra rimelighedsbetragtninger føre til et andet resultat. Højesteret stadfæstede dommen under henvisning til, at en eventuel ændring af hidtidig praksis bør afvente resultatet af ægtefællepensionsudvalgets arbejde.


Rateforsikringer skulle deles, selv om den anden ægtefælle kunne udtage sin pensionsordning forlods

UfR 1998.719 HD (TFA 1998.271 og Fagligt Nyt 1996.286 VLD): M blev i skifteretten i Haderslev dømt til at anerkende, at værdien af 2 rateforsikringer i Danica ca. kr. 237.000 skulle deles, uanset at H i Pensionskassen for Lægesekretærer havde en pensionsordning på ca. kr. 474.000, som ikke skulle deles, og uanset at det i den konkrete situation forekom mindre rimeligt, at parternes pensionsordninger behandledes forskelligt. VL tiltrådte, at der ikke var grundlag for at fravige de regler, som ifølge parterne regulerer behandlingen af pensionsordninger som de foreliggende på fællesboskifter. Højesteret stadfæstede dommen under henvisning til, at en eventuel ændring af hidtidig praksis bør afvente resultatet af ægtefællepensionsudvalgets arbejde.
M nedlagde subsidiær påstand om vederlagskrav på kr. 40.000 svarende til H's nettoindbetalinger under 10-årigt ægteskab til Pensionskassen for Lægesekretærer. Da H's pensionsordning var et tvungent led i hendes ansættelse og efter det oplyste om ordningens indhold og parternes forhold måtte anses for rimelig, fandt skifteretten i Haderslev ikke, at der var grundlag for vederlagskrav. VL og Højesteret stadfæstede denne afgørelse


Boslodskrav ikke bortfaldet ved 6 års passivitet.

UfR 1998.663 ØLK (TFA 1998.217 og FM 1998.80): Efter at M og H var blevet separeret i juni 1990, havde de i efteråret 1990 gennem deres advokater udvekslet forskellige oplysninger om bodeling. Herefter skete der ikke mere, før H i juni 1996 begærede boet delt. Da M ikke på noget tidspunkt havde gjort gældende, at fællesboet var delt, og da H ikke på noget tidspunkt havde givet udtryk for, at hun frafaldt yderligere boslodskrav, kunne H's krav på deling af fællesboet ikke anses for bortfaldet ved passivitet.


Eensidigt indhentede erklæringer kunne ikke fremlægges.

UfR 1998.625/2 HKK (TFA 1998.224): FM over 5-årig pige var ved dom afsagt af byretten i Herning overført til faderen. Moderen ønskede under anken at fremlægge erklæringer fra en speciallæge og en chefpsykolog samt at afhøre disse som vidner. Erklæringerne var indhentet uden om modparten og uden tilladelse fra retten, jfr. herved RPL § 450, stk. 2, og uden at hverken modparten eller retten havde haft indflydelse på, hvilke forhold erklæringerne skulle omhandle. Under disse omstændigheder fandtes erklæringerne ikke at kunne tages i betragtning ved sagens afgørelse og begæringen om, at erklæringsgiverne afhørtes som vidner kunne heller ikke tages til følge.


Landmand kunne ikke medregne beregnet restskat som passiv ved bodelingen.

UfR 1998.606 HD (TFA 1998.218): M og H var blevet skilt i 1989 med d. 01.03.1989 som aftalt skæringsdag. M var landmand og påstod som passiv medregnet en beregnet restskat for perioden 01.07.1988-01.03.1989 på 659.656 kr. M havde for hele regnskabsåret frem til 01.07.1989 en negativ indkomst på 79.984 kr., og M havde heller ikke de følgende 5 år betalt nogen skat. Der fandtes ikke at være grundlag for at medtage den beregnede restskat som passiv i boopgørelsen.


H tilkendt vederlagskrav i henhold til RVL § 23, stk. 2 på 450.000 kr.

UfR 1998.505 VLD (TFA 1998.147 og Fagl. Nyt 1998.83) : M døde d. 03.05.1990 og efterlod sig H og 3 særbørn. Antaget, at M af sin bodel havde anvendt 200.000 kr. til egentlig reparation, forbedring eller mere omfattende vedligeholdelsesarbejder på en fast ejendom, der var M’s særeje. Ejendommen var købt i 1979 for 1.300.000 kr. og blev solgt i 1991 for 1.156.760 kr. I hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor ejendommen tjente til ægtefællernes bolig, fandtes der at burde tages et vist hensyn til oplysningerne om ejendommens købs- og salgspris, og vederlagskravet blev nedsat til 150.000 kr. M havde anvendt ca. 485.000 kr. til ordinære afdrag og ca. 55.000 kr. til ekstraordinære afdrag på pantegælden i ejendommen, og ca. 170.000 kr. til nedbringelse af kassekredit, som var særeje. Af det samlede beløb på ca. 710.000 kr. var ca. 410.000 kr. betalt af særejemidler, og H blev tilkendt yderligere 300.000 kr. i vederlagskrav eller i alt 450.000 kr. Under hensyn til ægteskabets forholdsvise korte varighed (9 år) og det forhold, at betalingerne havde været nogenlunde jævnt fordelt gennem perioden, fandtes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at forhøje beløbet som følge af prisudviklingen. RVL § 23, stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale, og det fandtes derfor uden betydning, at H var bekendt med og eventuelt indforstået med de dispositioner, der kunne indebære en forskydning mellem bodel og særeje. Efter bestemmelsens udformning fandtes der heller ikke mulighed for at tage hensyn til, at H var tillagt et betydeligt beløb fra M’s kapitalpension.


Ægtepagt ikke anset for ugyldig på grund af ubestemthed.

UfR 1998.389 HD: Ægtepagt oprettet i 1971, hvorefter den M tilhørende rådgivende ingeniørforretning skulle være M's særeje, uanset i hvilken form den blev drevet, fandtes ikke at indebære en sådan grad af ubestemthed, at den burde tilsidesættes som helt eller delvis ugyldig. M's anparter på 60% i holdingselskab, hvis eneste aktiv var anparterne i det anpartsselskab, som nu drev ingeniørvirksomheden, måtte derfor anses som særeje. Indtægterne skulle være fælleseje, og M skulle derfor anerkende, at hans andel på 60% af et i et anpartsselskab opsamlet overskud på 4.084.618 kr. var fælleseje. Det samme gjaldt værdien af M's andel på 60% af selskabets udestående fordringer på 2.578.371 kr., samt M's andel i udlodning fra investeringsselskab.


Udlejer skal ubetinget acceptere parternes aftale efter LL § 77 a.

UfR 1998.371 ØLD: Odense Kommune kunne som udlejer ikke modsætte sig, at 20-årig søn overtog lejlighed efter sin moder, der hun flyttede.


Advokat erstatningsansvarlig for undladelse af sikring af boslodskrav ved rådighedsberøvelse, jfr. SKL § 66, 2. pkt.

UfR 1998.332 VLD: Advokat A i Silkeborg blev dømt til at erstatte H 141.749 kr, idet han fandtes ikke at have udvist tilstrækkelig omhu med hensyn til sikring af H's boslodskrav ved d. 01.08.1991 at indgive begæring om rådighedsfratagelse til skifteretten. Det måtte anses for sandsynligt, at fremsættelse af begæringen om rådighedsfratagelse på skifteretsmødet d. 25.07.1991 eller en anmodning om hastebehandling af den indgivne begæring ville have haft til resultat, at udbetalingen d. 12.08.1991 af 265.394 kr. fra M's advokat til M kunne have været forhindret.


Ordet særeje i ægtepagt oprettet i 1994 fortolket som fuldstændigt særeje.

UfR 1998.176 ØLD (TFA 1998.62): M og H havde få dage før vielsen d. 11.11.1994 oprettet ægtepagt, som var konciperet af A, der var agronom, ejendomskonsulent og skatterådgiver. Ifølge ægtepagten skulle der ikke være formuefællesskab, men særeje i ægteskabet. Fra M's fuldstændige særeje skulle der alene gøres den undtagelse, at H skulle have livsvarig fribolig samt en årlig apanage på 150.000 kr. H døde d. 31.12.1996 med en gæld på ca. 1 mio. kr., medens M ejede en positiv formue på flere mio. kr. Uanset den noget uklare begrebsanvendelse i ægtepagten fandtes en samlet vurdering af ordlyden med fornøden sikkerhed at føre til, at ægtepagten også omfattede dødsfaldssituationen, og at ægtefællerne havde aftalt fuldstændigt særeje. Det svarede til, hvad der efter forklaringerne og det i øvrigt foreliggende om ægtefællernes personlige og økonomiske situation havde været deres og koncipistens mening.


Ikke grundlag for at statuere sameje om ejendom tilhørende H

UfR 1998.162 ØLK (TfA 1998.45): Unibank begærede for et tilgodehavende mod M på ca. 176.000 kr. udlæg i ejendom i Middelfart, som var købt af H i 1990. Unibank gjorde gældende, at ejendommen reelt tilhørte M, subsidiært at der var opstået sameje som følge af M’s terminsbetalinger. Der fandtes ikke grundlag for at betvivle, at H i 1990 blev reel ejer, og der fandtes ikke at være opstået sameje om ejendommen. H havde selv haft indtægter, og det påhvilede efter RVL § 2 begge ægtefæller at bidrage til familiens underhold.


Udlæg i H’s overskydende skat for M’s retsskat, jfr. KSL § 72, stk. 2

UfR 1998.158 ØLK: Roskilde Kommune havde d. 27.11.1996 foretaget udlæg i H’s overskydende skat for 1990 til dækning af M’s restskat for 1992. M og H havde siden d. 30.10.1992 haft bopæl i England og var således ikke samlevende i skatteretlig henseende. Antaget, at begrebet samlevende i KSL § 72, stk. 2 skulle forstås som faktisk samlevende, uanset om samlivet foregik her i landet eller i udlandet. Udlægget blev stadfæstet.


d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


Ikke grundlag for at forelægge spørgsmål om KSL § 25 A for EF-Domstolen.

TfS 1998.754 VLD: M og H, der sammen drev frisørvirksomhed i Struer, gjorde gældende, at de ikke var omfattet af KSL § 25 A, subsidiært at KSL § 25 A er i strid med EU-retten. VL fandt ikke grundlag for at forelægge spørgsmål til EF-Domstolen.


H skulle beskattes af 50% af overskud af fast ejendom efter procentreglerne, da fællesboet ikke var delt.

TfS 1998.693 LSR: M og H ophævede samlivet i 1992 og blev separeret d. 25.05.1993. M blev boende i huset, som tilhørte parterne i lige sameje. Boet blev ikke delt, men det blev aftalt, at M skulle have hele provenuet, når huset var solgt. H skulle i 1995 og 1995 beskattes af 50% af overskuddet af ejendommen, da hun fortsat var ejer.


Udlodning af kapitalpension efter model 3

TfS 1998.691 TSS: H havde fået udloddet en del af M's kapitalpension efter model 3, jfr. PBL § 30, stk. 3, nr. 3. H var berettiget til højeste eller mellemste førtidspension på udlodningstidspunktet, og hun kunne ophæve ordningen efter PBL § 25 mod 40%-afgift i den udstrækning hun opfyldte betingelserne herfor på udbetalingstidspunktet.


Samleverske kunne ikke bevise ejendomsret til beløb i bankboks.

TfS 1998.50 Dom afsagt af Retten i Odense: Politiet havde under ransagning hos M fundet og beslaglagt DM 50.000, som blev fundet i M's bankboks. Skattevæsenet foretog senere udlæg i beløbet for M's skatterestancer. Samleversken K påstod, at kr. 50.000 af beløbet tilhørte hende, men byretten fandt ikke dette tilstrækkeligt sansynliggjort.


e. Fuldmægtigen


Tilbagesøgning af inddrevne hustrubidrag kunne ikke ske via fogedretten

FM 1998.139 VLK: Kommune havde inddrevet skyldigt hustrubidrag ved modregning af i alt 11.400 kr. i taxavognmands tilgodehavende for kørsel for kommunen. Efter at VL frifandt M for bidragspligt, indbragte M sit krav om tilbagebetaling for fogedretten. Sagen blev afvist, da der ikke i inddrivelsesloven fandtes hjemmel til at dømme kommunen til tilbagebetaling. Kravet måtte gøres gældende ved civilt søgsmål.


Opløsning af sameje afvist fra skifteretten

FM 1998.14 VLD: Påstand om opløsning af sameje om landbrugsejendom med besætning blev afvist fra skifteretten, da sagen reelt drejede sig om, under hvilke betingelser en forkøbsret kunne gøres gældende og de nærmere omstændigheder derved. VL stadfæstede.


Nye litteraturhenvisninger

Malene Ravn og Karina Nielsen i Revisorbladet nr. 9/1998 p. 33-36: Ægtefællebeskatning samt transaktioner mellem forældre og børn.

Marianne Jybæk i ADV 1998.38: Skilsmissesæreje - pas på!

Kirsten Reimers-Lund: Separation og skilsmisse, 1. udg., 1998, 152 sider, Greens§jura.

Charlotte Blumensaadt og Sanne Udsen: Pension lige nu og fremover. Hvidbog om kvinders og mænds erhvervstilknyttede pensionsforhold, 1998, Ligestillingsrådet.

"Når det ikke længere er så yndigt at følges ad", Pjece udgivet af Advokatsamfundet, første gang i november 1988, jfr. Karen Inger Bast i ADV 1989.135.

Svend Danielsen: Tillæg 1997 til Lov om forældremyndighed og samvær, 1998, 70 sider, DJØF

Lis Frost i Skarrildhus 1997.80-98: Samspillet mellem forældremyndighedslovens og bistandslovens regler om samvær og anden kontakt.

Finn Taksøe-Jensen i Lov & Ret nr.1/1998 p. 5-9: Faderskab - ikke en privatsag for moderen.

Kirsten Reimers-Lund i Lov & Ret nr. 1/1998 p. 10-13: Hvor blev barnets tarv af?

Lenie Persson i Lov & Ret nr. 1/1998 p. 13-15: Børneloven bør ikke hvile på genetikken.

Marianne Jybæk i ADV 1998.38: Skilsmissesæreje - pas på!

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

30-08-17