Lov nr. 155 af 30.11.1874, jfr.
lovbekg. nr.
725 af 23.10.1986, som ændret senest ved
§ 11 i lov nr. 385 af 22. maj 1996 og
§ 4 i lov
nr. 447 af 09.06.2004 (Digital kommunikation i retsplejen, kendelser med
begrænset sagsfremstilling, regler om vidneforvarede m.v.) Ikrafttræden efter
justitsministerens nærmere bestemmelse.
§ 2 i lov nr. 483
af 07.06.2006 (Pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og
skilsmisse) fra d. 01.01.2007.
§ 18 i lov
nr. 108 af 27.02.2007 (Gennemførelse af direktivet om markeder for
finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet,
oplysningskrav ved pengeoverførsler, indbetaling af bidrag til
skadesgarantifonden, forsikringsagenters registrering m.v.) fra d. 01.11.2007.
Afløses pr. d. 01.03.2012 af ægtefælleskifteloven
Kun medtaget i uddrag.
Diverse bestemmelser, §§ 15, 16, 27, 28, 33, 48 og 50.
Kap V: Om behandling af dødsboer, når der er en efterlevende ægtefælle, §§ 57-62
Kap. VI: Om skifte ved separation og skilsmisse m.v., §§ 64-70 b
Kap. VII: Om privat skifte, §§ 76 og 81
Kapitel VIII: Tillægsbestemmelser, §§ 82, 92 a og 92 b
§ 15. Enten i forbindelse med
begyndelsesforretningen eller snarest muligt derefter skal
skifteretten foretage registrering af boet og i forbindelse
dermed lade iværksætte vurdering af det, ved hvilken lejlighed
også boets indgæld og udgæld optegnes, forsåvidt om samme på
den tid haves kundskab, og det ikke skønnes hensigtsmæssigere
at udsætte dette, indtil gennemsyn af boets regnskabsbøger og
papirer har fundet sted, hvilket så snart som muligt bør
iværksættes af skifteretten, således at der gives arvingerne
lejlighed til at være til stede.
§ 16. Begyndelses- og
registreringsforretninger udføres af skifteretten i forening med
to vidner, hvilke under eds tilbud har at vurdere boets ejendele,
forsåvidt der ikke hertil udfordres særlige kundskaber, i
hvilket tilfælde kyndige vurderingsmænd bliver at udmelde af
skifteretten. Dersom det senere under skiftet forlanges, lader
skifteretten vidnerne bekræfte den stedfundne vurdering med ed,
som modtages i en skiftesamling. På steder, hvor
omstændighederne gør det tilrådeligt, kan efter
justitsministeriets nærmere bestemmelse et fast ansat retsbud i
stedet for de tvende vidner benyttes til at foretage vurdering af
indbo af mindre betydenhed, ligesom med justitsministeriets
billigelse faste edsvorne vurderingsmænd og vurderingskoner for
retskredsen kan ansættes af skifteretten til at foretage alle
vurderinger af løsøre.
På landet kan skifteretten lade begyndelsesog
registreringsforretninger i boer efter gårdmænd, der kun er
brugere, samt husmænd og andre, der er stillet lige med dem,
såsom håndværkere og mindre handlende, udføre af sognefogden
med to tilkaldte vidner. Disse forretninger indføres i en
særskilt af amtet autoriseret protokol. Vederlaget til vidner,
retsbude og vurderingsmænd fastsættes af skifteretten og
afholdes af boet.
Stk. 2. Ved de i denne paragraf omhandlede forretninger bliver,
såvidt det kan ske uden ophold, arvinger og legatarer at
tilkalde. Skifteretten har enten ved registreringsforretningens
slutning eller, navnlig forsåvidt forretningen er udført af
sognefogden, i en særskilt skiftesamling, der afholdes snarest
muligt derefter, efter forhandling med dem at tage beslutning om
sådanne foranstaltninger i boet, som ikke tåler opsættelse, og
at opfordre dem til at erklære, om de vil overtage ansvaret for
den afdødes gæld eller ikke. Til at afgive denne erklæring kan
der tilstås dem en kort betænkningstid. Er der umyndige eller
fraværende arvinger, for hvilke værger er beskikkede ifølge §
14, afgives erklæringen på deres vegne af disse; dog kan
skifteretten, uagtet værgerne erklærer at ville vedgå arv og
gæld, modsætte sig dette, når den antager, at der vil blive
påført den umyndige eller den fraværende arving tab ved at
overtage gældsansvaret.
§ 27. Salg af boets ejendele sker ved
skifterettens foranstaltning. Salget sker ved offentlig auktion,
jf. retsplejelovens § 538 b, eller på anden måde, såfremt
dette vedtages på en skiftesamling eller skifteretten antager,
at der ved underhåndssalg kan opnås et bedre resultat for boet.
§ 28. Værdipapirer,
jf. § 2 i lov om værdipapirhandel m.v., som har kurs på et dansk eller
udenlandsk reguleret marked, sælges gennem en værdipapirhandler, jf.
§ 4 i
lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 2. Har boet i øvrigt udestående fordringer, der ikke er af den
beskaffenhed, at de kunne gives kreditorer eller arvinger i udlæg efter deres
fulde pålydende, og det formedelst fordringernes usikkerhed, det ophold, boet
ville lide ved deres inddrivelse, eller af andre grunde anses for utilrådeligt
at bekoste søgsmål i anledning af samme, bør de bortsælges ved offentlig
auktion, forsåvidt boets vedkommende ikke vil lade sig dem udlægge pro rata
eller enes om en værdi, for hvilken en eller flere af dem vil overtage
fordringerne.
§ 28, stk. 1 er ændret
ved § 18.1 i lov
nr. 108 af 27.02.2007
fra d. 01.11.2007. Hidtidig formulering: Værdipapirer,
jf. § 2 i lov om værdipapirhandel m.v., som har kurs på en dansk eller
udenlandsk fondsbørs, sælges gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i
lov om værdipapirhandel m.v. Skifteretten kan bestemme, at værdipapirer, der
har kurs på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, nr. 2, jf. § 40, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v., sælges gennem en værdipapirhandler.
§ 33. Forinden der er givet boets vedkommende lejlighed til at vælge en kurator, såvel som når vedkommende ikke vil beslutte antagelsen af en kurator, er skifteretten berettiget til under administrationen af boet at benytte sådan anden hjælp, som måtte behøves til udførelsen af enkelte boet vedkommende forretninger, der ikke efter de hidtil gældende regler påligger den, såsom sagførelse, bestyrelse og tilsyn med boets faste ejendomme, begyndte forretningers tilendebringelse, gennemsyn af boets bøger og papirer osv.
Stk. 2. Det vederlag, som tilkommer kurator eller andre, der
antages til at udføre noget for boet, bestemmes i tilfælde af
uenighed af skifteretten.
§ 48. Vil vedkommende lodtagere i boet, når
udlæg efter vurdering af hele boet eller enkelte dertil hørende
genstande skal finde sted, ikke erkende den under registreringen
stedfundne vurdering for regel, står det enhver af dem åbent at
forlange en formelig vurdering af de ting, som formenes at være
urigtig ansatte. Denne vurdering iværksættes af mænd, som
skifteretten efter forudgående meddelelse til alle vedkommende
udmelder hertil.
§ 50. Boets slutning kan foregå i en skiftesamling ved opgørelse til skifteprotokollen, og når da alle vedkommende erklærer sig tilfredse med opgørelsen, sker udtællingerne med det samme.
Stk. 2. Hvor denne fremgangsmåde efter boets beskaffenhed ikke kan benyttes, bør skifteretten, så snart boet er modent dertil, optage det til slutning og forfatte et udkast til opgørelse, hvortil den har en frist af i det højeste 6 - eller, når den består af flere medlemmer, 12 - uger fra optagelsesdagen. Udkastet bør, dersom ikke alle vedkommende erklærer, at de antager det, efter foregående offentlig bekendtgørelse, henlægges hos skifteretten til eftersyn og overvejelse i 14 dage, inden hvilken frists udløb enhver heri interesseret kan henlede skifterettens opmærksomhed på mulige fejl og mangler i det. Finder skifteretten den fremsatte bemærkning grundet, berigtiger den udkastet i overensstemmelse hermed; men i modsat fald, såvel som når ingen indvending fremkommer inden fristens udløb, affattes den endelige opgørelse i overensstemmelse med udkastet, og skiftet sluttes, således at forandring deri kun kan ske ved påanke.
Stk. 3. Udtællinger i henhold til opgørelsen foregår først, når påankefristen (§ 88) er udløben, uden at påanke af den er sket, eller alle vedkommende frafalder påanke.
V. Om behandling af dødsboer, når der er en efterlevende ægtefælle
§ 57. Såfremt skifteretten skønner, at der under hensyn til den efterlevende ægtefælles særlige rettigheder intet bliver at udlodde til arvingerne, og ægtefællen erklærer at ville overtage ansvaret for afdødes gæld, kan såvel fællesboet som afdødes særeje uden skiftebehandling udlægges til ægtefællen.
Stk. 2. I øvrigt bliver afdødes bodel og særeje at skifte efter lovens almindelige regler med de afvigelser, der følger af reglerne i § 61 a, §§ 62 a-62 e og § 63, medens den efterlevende ægtefælles bodel skiftes efter nedenstående regler. Hans særeje kan inddrages under skiftet i den udstrækning, det er nødvendigt til fyldestgørelse af de krav, der omhandles i § 23 i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger og i arvelovens § 21.
Stk. 3. Har den efterlevende ægtefælle hensiddet i uskiftet bo,
behandles hele boet efter nedenstående regler.
§ 58. Under skiftet beholder den efterlevende ægtefælle
rådigheden over sin bodel. Er der særlig grund til at befrygte,
at han utilbørligt vil forrykke bodelens stilling, kan
skifteretten dog helt eller delvis fratage ham rådigheden over
bodelen under skiftet. Rådighedsfratagelsen tinglyses efter de i
lov om tinglysning nr. 111 af 31. marts 1926 § 48, stk. 1, indeholdte
regler.
§ 59. De af den længstlevende opgivne arvinger bliver af
skifteretten at underrette om skiftet i overensstemmelse med
reglerne i §§ 14 og 23. For fraværende arvinger eller
legatarer, hvis opholdssted ikke kendes, eller som er så langt
borte, at boets behandling ikke findes at burde udsættes af
hensyn til dem, bliver der, forsåvidt ingen fuldmægtig møder
for dem, efter skifterettens foranstaltning at beskikke værger,
der har at varetage deres tarv på skiftet.
§ 60. Skiftet bør grundes på den længstlevendes egen
opgørelse af indgæld og udgæld, for så vidt denne erkendes af
de tilstedeværende arvinger eller disses værger, og
skifteretten ikke på de umyndiges eller fraværendes vegne
finder nogen særdeles anledning til at betvivle dens rigtighed.
Men selv når opgørelsen ikke fra alle sider erkendes for
rigtig, bør dog ingen afhændelse af ejendelene finde sted, men
disses værdi alene under anvendelse af reglerne i § 48
ansættes af uvildige mænd, ligesom der med hensyn til de
anmeldte fordringers rigtighed i reglen kun bliver at anstille
sådan undersøgelse, som af skifteretten skønnes efter
omstændighederne at være tilstrækkelig, såsom ved at
adspørge kreditorerne.
§ 61. Arvingerne efter den førstafdøde bliver ikke ved at
modtage arv eller vederlag herfor ansvarlige for den gæld, der
påhviler den længstlevende. Om det dem således udlagte eller
udbetalte af kreditorerne kan forlanges tilbagegivet, afgøres
efter konkurslovens forskrifter om retshandlers afkræftelse på
grund af konkurs.
§ 61 a. (Ophævet).
§ 62. Den omstændighed, at den længstlevende på den
heromhandlede måde skifter med den førstafdødes arvinger,
indskrænker ikke den længstlevendes kreditorer i at forfølge
deres ret mod ham ganske på samme måde, som om ingen
skiftebehandling fandt sted.
§ 62 a. (Ophævet).
§ 62 b. (Ophævet).
§ 62 c. (Ophævet).
§ 62 d. (Ophævet).
§ 62 e. (Ophævet).
§ 63. (Ophævet).
VI. Om skifte ved separation og skilsmisse m.v.
§ 64. Når et ægteskab er opløst ved
skilsmisse eller omstødelse, samt når ægtefæller er blevet
separeret, eller der er afsagt dekret om bosondring, finder
offentligt skifte af fællesbo sted, såfremt en af
ægtefællerne begærer det.
§ 64 a. Begæring om skifte indgives til
skifteretten på det sted, hvor ægtefællerne har bopæl. Har de
ikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af skifteretten
på det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en
af dem fortsat har bopæl i retskredsen. Medmindre der af
ægtefællerne træffes anden aftale, foretages skiftet i øvrigt
af skifteretten i den retskreds, hvor den af ægtefællerne, mod
hvem kravet om skifte er rettet, har bopæl.
Stk. 2. Dersom ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage
boet under behandling, kan justitsministeren, såfremt mindst een
af ægtefællerne har tilknytning til Danmark, efter begæring
bestemme, at skifte skal finde sted her i landet.
Justitsministeren bestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret
der skal foretage skiftet.
§ 65. Efter registrering og vurdering foretages
opgørelse over hver ægtefælles bodel. Har en ægtefælle
tillige særeje, bliver også dette at inddrage under skiftet i
den udstrækning, det er nødvendigt til fyldestgørelse af de
krav, der omhandles i §
23 i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets
retsvirkninger.
Stk. 2. Grundlaget for de i stk. 1 nævnte opgørelser er de aktiver og passiver, der hører til bodelene på tidspunktet for formuefællesskabets ophør, for bosondring dog tidspunktet for bosondringsbegæringens indgivelse. Hvis rigtigheden af den af en ægtefælle opgivne gæld bestrides af den anden ægtefælle, afgør skifteretten, om gældsposten kan tages i betragtning ved opgørelsen.
Stk. 3. Ved opgørelsen af bodelene medregnes ikke krav mellem ægtefæller efter §§ 26 og 56 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og §§ 16 d og 16 e i lov om ægteskabets retsvirkninger. Krav på forfaldne underholdsbidrag medregnes ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles bodel.
§ 65, stk. 3 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 2.1. i lov
nr. 483 af 07.06.2006. Formulering indtil da: Ved opgørelsen af bodelene
medregnes ikke de krav mellem ægtefæller, som nævnes i §§ 26 og 56 i lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning. Krav på forfaldne underholdsbidrag
medregnes ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles bodel.
§ 65 a. Findes der gæld, for hvilken
begge ægtefæller hæfter, har enhver af dem ret til at
forlange, at den anden betaler den del af gælden, som endeligt
skal bæres af ham, eller at der stilles ham sikkerhed for, at
gælden betales.
Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem ægtefæller om, hvilken
del af en dem begge påhvilende gæld der endeligt skal bæres af
hver af dem, afgøres spørgsmålet af skifteretten.
§ 66. Under skiftet beholder hver af
ægtefællerne rådigheden over sin bodel. Er der særlig grund
til at befrygte, at en ægtefælle vil forrykke sin bodels
stilling, kan skifteretten dog helt eller delvis fratage ham
rådigheden over bodelen under skiftet. Rådighedsfratagelsen
tinglyses efter de i lov om tinglysning nr. 111 af 31. marts 1926 § 48, stk. 1,
indeholdte regler.
§ 66 a. Har en ægtefælle efter
separation eller skilsmisse, efter dom til omstødelse eller
efter indgivelse af begæring om bosondring disponeret over
ejendele eller inkasseret fordringer, som hører til hans bodel,
skal han aflægge regnskab til skifteretten.
§ 67. Et skifte mellem ægtefæller indskrænker ikke
kreditorernes adgang til at forfølge deres ret på samme måde,
som om intet skifte fandt sted.
§ 67 a. Har en ægtefælle et krav mod den
anden ægtefælle af den i § 65, stk. 3,
nævnte art, kan han under skiftet forlange det dækket af den
anden ægtefælles lod i boet.
§ 68 Udviser den i henhold til § 65 foretagne
opgørelse af en ægtefælles bodel overskud, deles dette
ligeligt mellem ægtefællerne, medmindre andet følger af
nedenstående bestemmelser eller af ægteskabslovgivningens
regler.
Stk. 2. En ægtefælle bliver ikke ved at modtage udlæg for sin
lod i den anden ægtefælles bodel ansvarlig for dennes gæld. Om
ægtefællen er pligtig at tilbagegive det modtagne til
kreditorernes fyldestgørelse, afgøres efter konkurslovens
regler om retshandlers afkræftelse.
§ 68 a. Hver af ægtefællerne har ret til
forlods at udtage genstande, som udelukkende tjener til hans
personlige brug, for så vidt deres værdi ikke står i
misforhold til ægtefællernes formueforhold.
Stk. 2. Genstande, der er erhvervet til børnenes brug, kan
udtages forlods af den ægtefælle, der har forældremyndigheden
over børnene.
§ 69. Ved skifte i anledning af ægteskabs
omstødelse udtager hver ægtefælle forlods så meget af
fællesboet, som svarer til, hvad han har indbragt i boet ved
ægteskabets indgåelse eller gennem senere erhvervelse ved arv
eller gave, eller hvad han har overført til fællesboet fra eget
særeje. Strækker den fælles formue ikke til, sker der
forholdsvis afkortning.
§ 69 a. Har en ægtefælle indbragt den
væsentligste del af fællesboet på den i § 69
angivne måde, og vil en ligedeling være åbenbart urimelig,
navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden
økonomisk fællesskab af betydning, kan det ved skifte i
anledning af separation, skilsmisse eller bosondring efter
begæring bestemmes, at boets deling skal finde sted således, at
bestemmelserne i § 69 bringes til
anvendelse i det omfang, dette findes begrundet.
§ 69 b. (Ophævet pr. 01.01.1997). Se nu RVL § 23, stk. 3
§
70. Kan en ægtefælle ikke inden for den del af boet, som
tilfalder ham, udtage bohave og andet løsøre, der er
nødvendigt til opretholdelse af hjemmet, og har han ikke udsigt
til på anden måde at kunne skaffe det fornødne, kan det efter
begæring bestemmes, at en større del af boet skal tilfalde ham.
§ 70 a. Ved bodelingen er hver af
ægtefællerne berettiget til at kræve boets ejendele udlagt
efter vurdering.
Stk. 2. Kræver ægtefællerne udlagt samme ejendel, skal den
ægtefælle, til hvis bodel den hører, have fortrinsret. Der
gælder dog herfra følgende undtagelser:
1) Fast ejendom, der udelukkende eller hovedsagelig er beregnet
til familiens bolig, kan udlægges til den anden ægtefælle,
såfremt boligen skønnes at være af den væsentligste betydning
for denne ægtefælle af hensyn til hjemmets opretholdelse.
2) Fast ejendom, der har tjent til sommerbolig for familien, kan
udlægges til den anden ægtefælle, såfremt sommerboligen
skønnes at være af den væsentligste betydning for denne.
3) Erhvervsvirksomhed kan udlægges til den anden ægtefælle,
såfremt virksomheden udelukkende eller dog i det væsentlige er
blevet drevet af denne.
4) Arbejdsredskaber og andet erhvervsløsøre kan udlægges til
den anden ægtefælle i det omfang, dette skønnes rimeligt af
hensyn til fortsættelsen af erhvervet.
5) Bohave og andet løsøre, der har hørt til det fælles hjem,
kan udlægges til den anden ægtefælle i det omfang, dette
skønnes rimeligt af hensyn til opretholdelsen af hjemmet, eller
i øvrigt fordi genstandene særligt har tjent den pågældende
ægtefælles behov.
Stk. 3. Finder udlæg ikke sted efter de i stk. 1 og 2 indeholdte
regler, afhændes ejendelene på den i §§ 27 og 28 angivne
måde.
§ 70 b. Udlæg efter vurdering kan finde
sted, selv om værdien af det udlagte overstiger ægtefællens
lod i boet. Det overskydende beløb må betales til den anden
ægtefælle. Efter skifterettens nærmere bestemmelse kan der i
særlige tilfælde tilstås afdragsvis betaling af beløbet mod
en af skifteretten fastsat rente og mod en sikkerhed, som efter
ægtefællernes formueforhold skønnes passende.
§ 76. Opstår der imellem arvinger, der
selv skifter og deler, strid desangående, kan sagen, når
parterne er enige derom, indbringes for den skifteret, som i
tilfælde af offentlig skiftebehandling skulle have behandlet
boet, til afgørelse efter de almindelige for skifteretssager
gældende procesregler. Skifteretten mægler da forlig mellem
parterne.
§ 81. Med hensyn til arvingers retsforhold
indbyrdes samt til legatarer og kreditorer ved privat skifte,
såvel som med hensyn til retsforholdet mellem den længstlevende
ægtefælle og den førstafdødes arvinger og mellem ægtefæller
indbyrdes ved privat skifte har det i øvrigt sit forblivende ved
den gældende rets regler i forbindelse med de af nærværende
lovs bestemmelser, som efter deres beskaffenhed er anvendelige
derpå.
Kapitel VIII: Tillægsbestemmelser
§ 82. De om offentlig skiftebehandling af dødsboer givne regler bliver med de lempelser, som følger af forholdets natur, at anvende i andre boer, såsom interessentskabsboer, der kommer under skiftebehandling, uden at indbringes under konkursbehandling.
§ 92 a. Krav om skriftlighed eller underskrift er ikke til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation. Meddelelsen skal være forsynet med en digital signatur.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation med skifteretten, herunder om anvendelsen af digital signatur.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den kan gøres tilgængelig for skifteretten.
Stk. 4. Hvis en digital meddelelse ikke er forsynet med digital signatur eller er behæftet med andre fejl, der gør den uegnet til at indgå i skifterettens behandling af en sag, kan skifteretten afvise meddelelsen eller fastsætte en frist for afhjælpning af mangelen. Efter anmodning træffes afgørelsen om afvisning ved kendelse.
§ 92 b. Skifteretten kan ved meddelelser fra retten anvende digital kommunikation, hvis modtageren har samtykket i at modtage meddelelser på denne måde, jf. dog om forkyndelse retsplejelovens § 155, nr. 2. Samtykke kan gives for den enkelte sag eller generelt. Meddelelser, der indeholder fortrolige oplysninger, skal krypteres eller sikres på anden forsvarlig måde.
§§ 92 a og 92 b er indført ved §42 i lov nr. 447 af 09.06.2004. Ikrafttræden efter justitsministerens nærmere bestemmelse.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11