Nyheder i familieret 2003

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder i familieret 2004

Nyheder i familieret 2002

Nyheder i familieret 2001

Nyheder i familieret 2000

Nyheder i familieret 1999

Nyheder i familieret 1998

Nyheder i familieret 1997

Denne side er opdateret til d.

21-10-17


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Lov nr. 1162 af 19.12.2003 om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Regulering efter forbrugerprisindeks fra d. 01.01.2004).

Bekg. nr. 1023 af 11.12.2003 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2004 (For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2004 kr. 1.500.)

Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse nr. 9807 af 11.12.2003  om vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag i 2004: 

  1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 børn
> kr. 320.000 + 25%        
> kr. 340.000 + 50% + 25%      
> kr. 370.000 + 100% + 50% + 25%    
> kr. 410.000 + 100% + 100% + 50% +25%  
> kr. 460.000 + 100% + 100% + 100% +50% +25%
> kr. 540.000         +50%
> kr. 640.000         +100%

Bidragsloftet er i 2004 forhøjet til 210.000-270.000 kr. i årlig bruttoindkomst. Mindstegrænsen for fastsættelse af ægtefællebidrag er forhøjet til 17.000 kr. om måneden. Bidraget bør fastsættes således, at bruttoindtægten med fradrag for udgifter over for børn og ægtefællebidrag ikke bringes ned under ca. kr. 17.000.

Bekg. nr. 980 af 05.12.2003 om fri proces

I 2004 udgør normalbidragets grundbeløb kr. 884 pr. måned. (excl. finanslovstillæg på 114 kr.), jf. vejledning nr. 124 af 12.11.2003 om regulering pr. 1. januar 2004 af satser på det sociale område.

I 2004 udgør normalbidrag ved fødsel 607 kr. og normalbidrag to måneder før og en måned efter fødslen på 1.058 kr. pr. måned, jf.  vejledning nr. 124 af 12.11.2003 om regulering pr. 1. januar 2004 af satser på det sociale område.

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret har i cirkulæreskrivelse af 13.06.2003 meddelt følgende vejledende salærtakster pr. 01.07.2003 for ægteskabssager:

1. Sager vedrørende forældremyndighed 6.500 kr.
2. Sager vedrørende ægtefællebidrag eller lejlighed 4.500 kr.
3. I andre ægteskabssager fastsættes salæret efter et konkret skøn.

Lov nr. 387 af 28.05.2003 ændring af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.) I kraft d. 01.07.2003.

Lovbekg. nr. 352 af 15.05.2003 af lov om børns forsørgelse


2. Nye afgørelser:

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


H's fuldmagt til M's konto bortfaldet ved samlivsophævelse

Pengeinstitutankenævnets kendelse af 11.02.2003 (301/2002): M og H var blevet separeret d. 16.10.1998. D. 15.09.1999 blev provenuet på 283.000 kr. fra salget af  M's hus sat ind på M's kassekredit i BG Bank, Lyngby, hvortil H havde fuldmagt. H hævde d. 17.09.1999 188.030 kr fra kontoen. Ankenævnet fandt, at en fuldmagt til at disponere over en ægtefælles konto som udgangspunkt må anses for bortfaldet i tilfælde af, at samlivet ophæves. Banken burde derfor, da man – efter det oplyste senest i foråret 1999 – blev bekendt med, at H og M var separeret, have forespurgt M, om H's fuldmagt til dennes kassekreditkonto skulle opretholdes, og have spærret fuldmagten, indtil dette spørgsmål var afklaret. Banken begik derfor – som konsekvens af, at man ikke havde forholdt sig på denne måde – også en fejl, da man tillod, at H under anvendelse af fuldmagten hævede 188.030 kr. på M’s kassekreditkonto. På denne baggrund, og da M ikke efterfølgende ville godkende dispositionen, var banken efter Ankenævnets opfattelse over for M forpligtet til at genindsætte beløbet på hans konto. H måtte indse, at hun efter samlivets ophævelse ikke længere var berettiget til uden samtykke fra M at hæve på dennes kassekreditkonto, og hun måtte derfor – da et sådant samtykke ikke forelå – også indse, at det beroede på en fejl, at hun fortsat stod registreret som fuldmagtshaver til kontoen. Ankenævnet fandt,  at banken under de anførte omstændigheder kunne forlange, at H godtgjorde banken det omhandlede beløb på 188.030 kr.


b. Ugeskrift for Retsvæsen


Gensidigt testamente mellem ugifte samlevende opretholdt trods samlivsophævelse 

UfR 2003.2626 ØLD: M og K, der levede sammen fra 1973 til 1984,  havde i 1977 oprettet et gensidigt testamente, hvori de indsatte hinanden som universalarvinger. K døde i 2001. I 1991 genoptog de et nært og venskabeligt forhold, der dog ikke kunne karakteriseres som samliv, og i 1993 underskrev de en fælles erklæring, der måtte anses som en bekræftelse af deres vedvarende ønske om en opretholdelse af det gensidige testamente fra 1977. Under hensyn hertil fandtes der, uanset samlivsophævelsen i 1987, at foreligge sådanne særlige omstændigheder, der talte imod at anse testamentet for genkaldt, jf. analogien af AL § 49, stk. 2, at de legale arvinger efter K ikke fik medhold i deres påstand om, at testamentet måtte anses for genkaldt. (2-1)


FM til 7-årig dreng overført til moderen

UfR 2003.2610 ØLD: FM til 7-årig dreng overført til moderen. Faderen var rejst til New Zealand med drengen uden at orientere moderen herom.


Ægtepagt tilsidesat efter AFTL § 36

UfR 2003.2579 VLD: M og H havde forud for brylluppet i 1995 oprettet ægtepagt, hvorefter M's andel af en maskinstation I/S, indtægterne herfra, samt hvad der trådte i stedet herfor, skulle være hans fuldstændige særeje. Et pristalsreguleret beløb på 100.000 kr. skulle være H's fuldstændige særeje, og i øvrigt skulle der være formuefællesskab. H ønskede i marts 2000 at blive skilt, og parterne oprettede d. 01.04.2000 en ny ægtepagt, hvorefter alt, hvad M ejede og senere erhvervede, skulle være hans fuldstændige særeje. Samtidig blev H's bodel tilligemed et pristalsreguleret beløb på 100.000 kr. gjort til hendes særeje. På et møde i amtet i august 2000 gav H bl.a. udtryk for, at hun var usikker på, hvad hun havde aftalt med M omkring et kompensationsbeløb til hende. H påstod ægtepagten tilsidesat i medfør af AFTL § 31 og § 36. Det fremgik af sagen, at M ejede meget betydelige aktiver i form af maskinstationer og andel i anden erhvervsvirksomhed. Han havde i 1996 købt sine forældres landbrugsejendom for ca. 5 mio. kr., der blev berigtiget ved gave, gældovertagelse og lån. Det var usikkert, i hvilket omfang hans betydelige aktiver var særeje for ham i kraft af den første ægtepagt. Ægtepagten af april 2000 kunne derfor indebære en betydelig forskydning i parternes formueforhold til fordel for ham. Ægtepagten af april 2000 blev oprettet på M's initiativ og efter råd fra hans pengeinstitut på et tidspunkt, hvor parternes separation var forestående. Som følge af parternes forhold var H i en sårbar situation, og hun var ikke i stand til at overskue konsekvenserne af ægtepagten, som M oplyste var uden reel betydning for hende, men nødvendig, for at han ikke blev erklæret konkurs. På denne baggrund tilsidesattes ægtepagten af april 2000 i medfør af AFTL § 36.


M havde ikke ret til at lade deling af rateforsikring ske ved indsættelse af H som uigenkaldeligt begunstiget

UfR 2003.2576 VLD (FM 2003.273 VLK): M og H var blevet skilt d. 21.12.2000. M havde uden H's tiltrædelse indsat H som uigenkaldelig begunstiget til halvdelen af sin ratepensionsordning, som var tegnet som et obligatorisk led i M's ansættelsesforhold, og som have en teknisk tilbagekøbsværdi på 110.241 kr. H fik medhold i, at ligedelingen skulle ske enten i form af kontant afregning, således at H fik udbetalt halvdelen af ordningens realisationsværdi med fradrag af afgift eller andre værdier af tilsvarende størrelse, og at udbetalingen skulle ske til ejendom. Indsættelse af H som uigenkaldeligt begunstiget ville ikke indebære en reel ligedeling, idet H ikke ville blive ejer af halvdelen af pensionsordningen og bl. a. ikke ville få adgang til at indsætte begunstigede. Indsættelse af subsidiært begunstigede ville heller ikke bevirke en ligedeling mellem parterne. Der var ikke nedlagt påstand om deling i form af udlodning.


Byretsdommer inhabil i forældremyndighedssag

UfR 2003.2446 VLD: Byretsdommer havde i en sag om ophævelse af fælles forældremyndighed tilkendt faderen forældremyndigheden over to børn. VL ophævede dommen, da dommeren havde deltaget i  Børn og Unge Udvalgs beslutning om at anbringe de to børn uden for hjemmet, og da det udelukkende eller i hvert fald i det væsentlige var moderens forhold, der havde begrundet tvangsfjernelsen af børnene. Der forelå således omstændigheder, der ud fra en objektiv betragtning var egnet til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed, jf. RPL § 61.


Ægtepagtsbestemmelse afvist på grund af manglende individualisering

UfR 2003.2445 VLD: M og H havde i en ægtepagt bestemt, at der i ægteskabet skulle være fuldstændigt aftrapningssæreje med en undtagelse i § 2 for så vidt angår fast ejendom, der erhverves i fællesskab for at tjene til fælles beboelse eller benyttelse, idet sådanne erhvervelser skulle indgå i almindeligt formuefællesskab. Bil- og Personbogen afviste tinglysning af ægtepagtens § 2 på grund af utilstrækkelig individualisering og henviste til, at det ikke af ægtepagten fremgik, om midlerne til køb af fælles bolig skulle komme fra parternes særeje eller fra det formuefællesskab, der løbende ville opstå, og det fremgik heller ikke, i hvilket forhold ægtefællerne skulle bidrage til erhvervelsen. Der forelå derfor en mulighed for, at der kunne blive tale om en gave mellem ægtefællerne, og den valgte generelle formulering var ikke tilstrækkelig til at opfylde kravene til individualisering i gaveægtepagter. Med den valgte generelle formulering var ægtepagtens § 2 i strid med forbudet i RVL § 30, stk. 2, om overdragelse af fremtidige erhvervelser uden vederlag. Landsretten stadfæstede.


Ægtepagt kunne lyses, selv om advokat som vitterlighedsvidne alene havde anført sin forretningsadresse.

UfR 2003.2444 VLK (FM 2003.245 VLK): Personbogen havde afvist ægtepagt fra lysning, at advokat som vitterlighedsvidne havde anført sin forretningsadresse, nemlig "4990 Sakskøbing". VL ændrede afgørelsen, idet TL § 10, stk. 2, 4. pkt. for advokaters vedkommende må forstås således, at advokater skal anføre enten deres privatadresse eller deres forretningsadresse.


Mand kunne ikke anlægge faderskabssag

UfR 2003.2303 ØLD: K havde født et barn d. 18.09.2002 og M, som levede i parforhold med K, havde anerkendt faderskabet. A ønskede at rejse faderskabssag, idet han gjorde gældende at han havde levet i fast samlivsforhold med K i avlingsperioden. K bestred dette. Retten i Store Heddinge fandt, at A i en periode havde opholdt sig i K's hjem alle hverdage. Forholdet kunne ikke sidestilles med et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, idet A's ophold ikke havde været kontinuerligt, og A havde på intet tidspunkt haft folkeregisteradresse hos K. Sagen blev derfor afvist ved kendelse, jf. børnelovens § 6, stk. 2. ØL admitterede kæremålet, jf. RPL § 394, stk. 2, efter mere end 14 dage, da byretten skriftligt havde vejledt om, at appelfristen var 4 uger. ØL udtalte, at afvisning af sagen burde være sket ved dom, og stadfæstede byrettens afgørelse.


Forældremyndighed ikke overført til faderen

UfR 2003.2036 HD: FM over 4-årig pige og 3-årig dreng, der var anbragt i familiepleje, blev ikke overført til faderen.


Ikke børnesagkyndig undersøgelse i forældremyndighedssag vedr. et barn på 6½ måned

UfR 2003.1955 ØLK: Retten i Køge havde bestemt, at der skulle indhentes en børnesagkyndig undersøgelse af begges forældrevene. ØL fandt ikke, at der i denne sag, der vedrørte et 6½ måned gammelt barn, var oplyst sådanne særlige omstændigheder, der kunne give grundlag for at iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse.


Beskikket værge kunne ikke anlægge ægteskabssag for svært hjerneskadet hustru

UfR 2003.1953 ØLD: H, der var svært hjerneskadet, havde fået beskikket advokat V som værge. Værgemålet omfattede alle personlige og økonomiske forhold. V anlagde ægteskabssag mod M ved retten i Slagelse. H havde ikke ytret sig om sagsanlægget, og hun kunne ikke i øvrigt  antages at have nogen forståelse heraf. Landsretten fandt, at beslutning om anlæggelse af sag om separation eller skilsmisse er af så strengt personlig karakter, at det ligger uden for de beslutninger, en værge på egen hånd kan træffe. Herefter, og da H efter det anførte savnede proceshabilitet, ville sagen være at afvise, jf. RPL § 258, stk. 2.


Forældremyndighed til 4-årig pige overført til fader

UfR 2003.1933 ØLD: FM til 4-årig pige overført til faderen: Moderen havde haft et massivt årelangt alkoholmisbrug og var nu i alkoholistbehandling. Pigen havde boet i næsten 1 år hos faderen.


Ægteskabssag udsat på afventning af udfaldet af identisk engelsk retssag

UfR 2003.1897 ØLK: M og H, der begge var engelske statsborgere, blev gift i 1994 i England. De havde siden 1996/97 begge boet i Danmark. M ophævede samlivet i 2001, hvorefter H i februar 2002 anlagde skilsmissesag ved The Family Division of the High Court of Justice i England. M anlagde i april 2002 separationssag ved retten i Roskilde, som udsatte sagen på afventning af udfaldet i den engelske sag, jf. RPL § 345. ØL stadfæstede, da der var identitet mellem de to sager, og da den engelske sag blev anlagt før den danske sag.


Ægtefællehandel ugyldig inter partes, da der ikke var oprettet gaveægtepagt

UfR 2003.1653 ØLD: M havde i 1986 solgt villa i Klampenborg til H for 1.168.302 kr. Ejendomsværdien pr. 01.01.19985 var 1.400.000 kr. og pr. 01.01.1986 på 1.850.000 kr. H skulle berigtige 200.000 kr ved at medindtræde i sælgers gæld til handelsbanken sikret ved ejerpantebrev i ejendommen. M drev et værksted og H var medhjælpende ægtefælle. Ved ægtepagt lyst d. 18.10.1990 gjorde parterne H's bodel, herunder ejendommen, til hendes fuldstændige særeje. M og H blev separeret i 1999, og H solgte ejendommen med et provenu på 2.413.348 kr. M havde efter 1986 fortsat betalt terminsydelserne op ejendommen, og det fandtes ikke sandsynliggjort, at H havde overtaget gælden i ejendommen med frigørende virkning for M. Overdragelsen til H krævede ægtepagt, jf. RVL § 30. Særejeægtepagten fra 1990 indeholdt intet om overdragelse fra M til H. M fik derfor medhold i, at hele provenuet skulle indgå i fællesboet.


Der kunne ikke ske indeholdelse i kontanthjælp

UfR 2003.1649 ØLK: Assens Kommune havde indeholdt 940 kr. om måneden i K's kontanthjælp til inddrivelse af børnebidrag. K havde herefter et rådighedsbeløb på 3.112 kr. til eget underhold samt til underhold af de to børn, som hun havde på samvær 3 dage ud af 14 dage. Lønindeholdelsen blev tilsidesat, da K ikke havde et så væsentligt større rådighedsbeløb end kontanthjælpsmodtagere i almindelighed, at der kunne ske indeholdelse i kontanthjælpen, jf. inddrivelseslovens § 6, stk. 1, 3. pkt.


Stedfader var søgsmålskompetent i sag om overførsel af forældremyndighed fra morfader

UfR 2003.1643 ØLK: Moder var død i 1996 og forældremyndigheden over to drenge var tillagt morfaderen. Børnene havde lige siden dødsfaldet boet hos stedfaderen, som fik plejetilladelse. Stedfaderen anlagde nu med påstand om at han fik overført forældremyndigheden til sig. Drengene var nu 13 og 14 år og ønskede at bo hos stedfaderen. Retten i Middelfart afviste sagen, da stedfaderen ikke havde søgsmålskompetence. Da stedfaderen ville kunne have ansøgt om forældremyndigheden under den oprindelige sag efter moderens død, fandt ØL, at han var søgsmålskompetent, og  byretsdommen blev ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling i realiteten.


Moderen fik medhold i begæring om genoptagelse af faderskabssag til 12-årig datter.

UfR 2003.1588/2 VLK: Moder havde i 1991 fået en datter. Faderskabssagen blev sluttet i 1994, uden at der var udlagt en fader, da den oplyste mulighed blev udelukket ved en retsgenetisk undersøgelse. Moderen havde ikke oplyst X som en mulig fader, idet X var gift. Datteren spurgte nu ofte om, hvem der var hendes fader. Moderen fik nu medhold i begæring om genoptagelse, jf. BL § 36, stk. 2, jf. RPL § 456r, stk. 4


Civilretsdirektoratet frifundet for erstatningsansvar

UfR 2003.1462 HD: M påstod 82.000 kr. i erstatning fra Civilretsdirektoratet, idet han gjorde gældende, at hustrubidraget fejlagtig var udmålt på basis af en antagelse om, at han havde en formue i udlandet. Civilretsdirektoratet blev frifundet, da manden havde undladt at fremkomme med den relevante dokumentation. Københavns Byret burde ikke have henvist sagen til landsretten, da Civilretsdirektoratet ikke i bidragssager træffer afgørelser i sager mellem det offentlige og private, jf. RPL § 225, stk. 1.


Fogedret kunne samtidig med kendelse om tvangsbøde tilkendegive, at fogedretten om nødvendigt ville imødekomme anmodning om umiddelbar fogedforretning.

UfR 2003.1445/2 ØLK: Fogedretten i Næstved pålagde moderen en tvangsbøde på 3.000 kr., hvis en 8-årig dreng ikke blev udleveret til samvær med faderen. Fogeden tilkendegav samtidig, at såfremt barnet ikke blev udleveret, ville fogeden endvidere være indstillet på at efterkomme en begæring om en udkørende fogedforretning for om nødvendigt med politiets bistand at gennemføre samværet. Landsretten fandt ikke, at bestemmelsen i RPL § 536, stk. 1, efter sin ordlyd eller forarbejder udelukker, at en fogedret ved kendelse træffer bestemmelse om tvangsbøde og i samme retsmøde tilkendegiver, at fogeden vil være indstillet på om nødvendigt med kort varsel at efterkomme en begæring om en umiddelbar fogedforretning for at gennemføre samværet.


Udgifter til engelsk tolk i forældremyndighedssag kunne ikke kræves refunderet af statskassen.

UfR 2003.1445/1 ØLK: Moderen havde ved retten i Gentofte anlagt forældremyndighedssag mod faderen, der var engelsk statsborger, og som ikke opfyldte de økonomiske betingelser for at få beskikket advokat. Under domsforhandlingen medvirkede tolk. Udgifterne hertil på 5.537,50 kr. kunne ikke kræves dækket af statskassen, jf. RPL § 149, stk. 4, modsætningsvis.


Moder pålagt tvangsbøder, indtil hun ville oplyse faders identitet.

UfR 2003.1409 ØLK: Moder, der ikke ville oplyse mulig faders identitet, blev i medfør af RPL § 178, stk. 1, nr. 4 , jf. RPL § 456 i, stk. 1 pålagt fortløbende tvangsbøder på 200 kr. pr. uge, indtil hun erklærede sig villig til at afgive forklaring


Førstafdødes indekskonto kunne ikke holdes uden for fællesboet

UfR 2003.1407 ØLD (FM 2003.115 ØLD): H var afgået ved døden d. 28.08.1998. H havde indekskonti for ca. 61.000 kr. og M havde indekskonti for ca. 98.000 kr. M havde en privat kapitalpension i Sydbank på 76.527 kr. og en kapitalpensionsforsikring i Tryg-Baltica, som var tegnet som led i et ansættelsesforhold. Højesteret fastslog i UfR 2002.1849 HD, at M kunne holde sine kapitalpensioner og indekskonti uden for skiftet. Skifteretten i Ballerup bestemte, at M ikke kunne kræve boslod af H's indekskonto. ØL fandt, at indekskontrakten ved indehaverens død mistede sin betydning som pensionsordning. Indekskontraktens indestående tilfaldt derfor dødsboet, jf. § 20, stk. 2 i bekg. om alderdomsreguleret alderdomsopsparing. Komm. af Henning Broman i FM 2003.115-116: Forsørgelsen sejrede over logikken.


Ægtepagt ugyldig som følge af svig

UfR 2003.1381 VLD: M og H, der havde været gift i 5 år,  havde d. 28.02.2000 tinglyst ægtepagt om rent kombinationssæreje ved hjælp af en formular fra www.familieadvokaten.dk. M ejede parcelhuset med friværdi på ca. 600.000 kr. og pensionsordninger for ca 1,5 mio kr. H ejede pensionsordninger for ca. 400.000 kr. Samlivet ophævedes 1 måned senere. Retten i Silkeborg antog, at  H, da hun skrev under, ikke havde forstået eller været vidende om de faktiske konsekvenser af sin underskrift, og tilsidesatte ægtepagten efter AFTL § 36. VL's flertal fandt, at H af M var blevet lokket til at underskrive, hvad hun - hvilket han måtte indse - opfattede som den sidste side af et testamente og ikke af en ægtepagt. H's underskrift på ægtepagten var således opnået ved svig, og ægtepagten var ugyldig efter AFTL § 30. (Dissensen ville tilsidesætte ægtepagten efter AFTL § 36).


Ikke grundlag for at afskære partforklaring i sag om frivillig auktion

UfR 2003.1351 VLK: K, som ejede fast ejendom i lige sameje med M, begærede auktion over ejendommen. Fogedretten i Århus fandt, at der ikke var grundlag for at nægte parterne at afgive forklaring, jf. principperne i RPL § 583, stk. 1, jf. § 501, stk. 4. VL stadfæstede.


Ægteskabssag mod udenlandsk diplomat blev afvist

UfR 2003.1136 ØLD: M havde ved Frederiksberg ret anlagt ægteskabssag mod H, der var udenlandsk statsborger og diplomat ansat ved sit hjemlands ambassade i Stokholm. H var omfattet af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, og hun var dermed undergivet de regler om immunitet, der følger af konventionens artikel 31. H kunne ikke i medfør af retsplejelovens regler  retsforfølges i Danmark i en sag som den foreliggende. EMRK art. 6 og 8 fandtes ikke at kunne føre til et andet resultat.


Fogedretten kunne ikke pålægge kommunen at være til stede ved udlevering af børn til samvær.

UfR 2003.1122 ØLK (FM 2003.88 ØLK): Fogedretten i Nykøbing S. havde pålagt Dragsholm Kommune at stille med en repræsentant ved næste udlevering på en station af to børn til samvær med faderen. Landsretten fandt, at kommunen havde fornøden retlig interesse i at kunne påkære afgørelsen, og at der ikke i RPL § 536, stk. 2 var hjemmel for fogedretten til at pålægge kommunen at lade en repræsentant være til stede på tidspunkterne for udlevering til samvær.


Utroskab fandtes bevist

UfR 2003.1082 VLD: H fik medhold i skilsmisse efter ÆL § 33 på grund af M's utroskab. M var udeblevet fra såvel byret som landsret, men utroskaben blev anset for bevist ved M's underskrift på ansøgning om skilsmisse og ved H's forklaring.


11-årig dreng skulle udleveres til udenlandsk fader

UfR 2003.913 VLK: F havde ved en dom i udlandet i 1995 fået tillagt FM over sønnen B, født i 1991. B's mor M boede i Danmark, og i 2002 blev B hos hende efter et besøg. F begærede B udleveret, men fogedretten nægtede at efterkomme anmodningen, jf. BBL § 11, nr. 3. VL ændrede afgørelsen og bestemte, at B skulle tilbagegives til F. VL, der som fogeden talte med B, anførte bl.a., at det ved afgørelsen af, om tilbagegivelse skulle nægtes, skulle tillægges afgørende betydning, at B indtil august 2002 havde boet i udlandet, og at B's mening efter landsrettens vurdering af hans modenhed, herunder i forbindelse med hans overvejelser med hensyn til konsekvenserne af at flytte til et for ham fremmed land, ikke skulle tillægges afgørende vægt. Heller ikke lovens § 11, nr. 2, var til hinder for tilbagegivelse.


Moderen, der ikke ville oplyse om en anden mulig fader, ikke taget i forvaring

UfR 2003.910 VLK: Moder til et barn født uden for ægteskab i 2001, var i byretten i Aalborg taget i forvaring, da hun ikke ville oplyse om andre faderskabsmuligheder. VL ophævede kendelsen, allerede fordi en anden oplyst faderskabsmulighed ikke var udelukket eller lidet sandsynlig.


Ikke deldom til separation med udskydelse af spørgsmålet om bidragspligt

UfR 2003.781 ØLK: M påstod deldom til separation, således at spørgsmålet om bidragspligt blev udskudt til senere afgørelse. H protesterede. Der verserede allerede en sag mellem parterne om gyldigheden af en ægtepagt, hvor M overførte 8 mio. kr. til H, og parterne var enige om, at udfaldet af denne sag ville have betydning for afgørelsen af bidragsspørgsmålet. Retten på Frederiksberg tog ikke M's påstand til følge, idet ÆL § 49 indebar, at spørgsmålet om separation eller skilsmisse og spørgsmålet om bidragspligt skal behandles under et. ØL stadfæstede, idet forarbejderne til RPL § 454, stk. 2 om særskilt anke af vilkår måtte forstås således, at der samtidig med dom til separation eller skilsmisse skal tages stilling til en nedlagt påstand om bl. a. bidragspligt uden adgang for retten til at opdele sagen i 1. instans og afsige deldom i medfør af RPL § 253.


Sag afvist fra skifteretten, da boet var delt

UfR 2003.780 ØLK: M og H havde i marts 2001 indgået bodelingsoverenskomst, som kunne kræves genforhandlet, hvis overskydende skat/restskat, varierede med mere end 5.000 kr. i forhold til forskudsopgørelsen. H krævede nu offentligt skifte, da H havde fået en overskydende skat for 2000 på ca. 24.000 kr. og da M ikke som aftalt havde frigjort H for hæftelse for fælles gæld. Skifteretten i Næstved afviste sagen, da H havde fået en overskydende skat på mere end 5.000 kr, og således var stillet mere fordelagtigt end forudsat i bodelingsoverenskomsten, og hun derfor ikke havde en retlig interesse i at kræve genforhandling af overenskomsten. H var henvist til at gøre sine krav mod manden gældende under en civil sag ved de almindelige domstole. ØL stadfæstede, da parterne havde indgået overenskomst, og sagen derfor skulle afgøres under et civilretligt søgsmål ved de almindelige domstole


Faderskabssag fra 1961 ikke genoptaget.

UfR 2003.387 HKK: A var i 1961 blevet dømt som fader til B, der var født i januar 1961. Ifølge en DNA-test fra 2001 fra et privat firma, var det udelukket, at A var far til B. A begærede nu sagen genoptaget, og B og moderen protesterede. Betingelserne i RPL § 454 r, stk. 4 for genoptagelse fandtes ikke at være opfyldt.


Faderskabssag fra 1959 ikke genoptaget.

UfR 2003.385/2 HKK:  A var født i 1959, og B var ved byretsdom anset som bidragspligtig. B døde i 2001, og A begærede nu sagen genoptaget med henblik på at fastslå B's faderskab ved DNA-analyser. Rigshospitalet opbevarede vævsprøver fra B. Der er ikke grundlag for at fastslå, at der ved behandlingen af faderskabssagen i 1959 burde have været udarbejdet et såkaldt faderskabsindeks på grundlag af blodtypestatistiske beregninger, eller at der på anden måde blev begået fejl ved sagens behandling. Den omstændighed, at den videnskabelige udvikling havde medført, at der nu - mange år efter sagens afgørelse - var skabt mulighed for med meget stor sikkerhed at fastslå eller afkræfte faderskab ved foretagelse af DNA-analyser, kunne ikke i sig selv begrunde, at A's begæring om genoptagelse af faderskabssagen burde tages til følge i medfør af RPL § 456 r, stk. 1.


Tvangsfuldbyrdelse af sag om udlevering af barn ikke udsat.

UfR 2003.246 ØLK: Fogedretten i Middelfart havde under tvang af tvangsbøder pålagt faderen af udlevere barnet B til moderen, som havde eneforældremyndigheden. Østre Landsret stadfæstede afgørelsen, hvorefter faderen søgte om tredjeinstansbevilling. Fogedretten afslog at udsætte gennemtvingelsen efter RPL § 502, stk. 1, nr. 2. ØL stadfæstede og afslog at tillægge ansøgning om tredjeinstansbevilling opsættende virkning, da der ikke var hjemmel hertil


d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


M kunne fradrage alle renter på fælles lån, da regreskrav mod H var uerholdeligt

TfS 2003.832 LSR (SKM2003.451 LSR):  M hæftede solidarisk med sin daværende hustru for gæld i fast ejendom. M havde hidtil betalt alle ydelser på gælden, hvilket han fortsatte med i 2001, hvor samlivet blev ophævet. M's regreskrav mod H blev anset for uerholdeligt, således at han var berettiget til fradrag for de fulde renteudgifter.


Ejendomsavance skulle beskattes hos M, jf. KSL § 25 A, stk. 1

TfS 2003.168 LSR (SKM2003.39 LSR): En fortjeneste ved salg af 20 ha jord fra en landbrugsejendom opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven var skattepligtig for M, som havde drevet landbruget og ikke for H, der var ejer af ejendommen.


e. Fuldmægtigen


Samværssag udsat

FM 2003.196 VLK: Marokkansk fader bad om fogedrettens hjælp til at få samvær med sin søn Tarik på 2½ år. Moderen hævdede, at faderen gentagne gange havde truet med at bortføre sønnen til Marokko, og hun havde derfor påklaget samværsafgørelsen till Civilretsdirektoratet. Fogedretten udsatte sagen i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2 for at afvente udfaldet af klagesagen. VL stadfæstede under henvisning til faderens begrænsede tilknytning til Danmark og det i øvrigt oplyste.


Lejeværdi skulle medregnes uden fradrag for tænkt skat ved udlejning til tredjemand

FM 2003.191 ØLD: M havde boet i villa til en værdi på 5,2 mio kr. fra skæringsdagen d. 11.07.1990 og frem til udlægsdatoen d. 26.11.1999. Der skulle i boopgørelsen medregnes leje for de 112 måneder med 2.163.000 kr. Landsretten tiltrådte, at den skattemæssige behandling af lejeindtægter ved hypotetisk udlejning til tredjemand ikke kunne tillægges betydning ved beregningen af lejeværdien.


M, der udtog værdier for ca. 2 mio kr, skulle godtgøre statskassen udgifterne til hans beskikkede advokat

FM 2003.189 ØLK: M, der havde fri proces til ægtefælleskifte, indgik et forlig, hvorefter han udtog et ubehæftet sommerhus til 1 mio. kr. og pensionsordninger til en værdi på 1,5 mio kr. Skifteretten i Ballerup pålagde ham i medfør af RPL § 335 at godtgøre statskassen salæret til hans beskikkede advokat på 78.000 kr. plus moms, og henviste til størrelsen af de udtagne værdier samt årsagen til, at salæret var blevet så stort: Beløbet ville kunne fås ved belåning af sommerhuset. ØL stadfæstede.


K fik ikke medhold i, at bil tilhørte parterne i sameje.

FM 2003.161 VLK: M havde købt en bil i eget navn og givet sin gamle bil i bytte. Resten af købesummen blev finansieret ved optagelse af et lån med samleveren K som kautionist. K nægtede efter samlivsophævelsen at udlevere bilen, idet hun gjorde gældende, at bilen tilhørte parterne i lige sameje, da hun havde afholdt alle udgifterne ved bilen i en periode. K fik i fogedretten medhold. VL ophævede kendelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling i fogedretten, idet K ikke havde sandsynliggjort, at det formelle ejerforhold var forskelligt fra det reelle.


Delafgørelse om værneting kunne ikke kæres uden landsrettens tilladelse

FM 2003.119 VLK: Skifteretten i Århus havde ved kendelse afvist M's påstand om, at der ikke var værneting i Århus. M's kære mål blev afvist, da kendelsen var en delafgørelse, der ikke kunne kæres uden landsrettens tilladelse, jf. RPL § 253, stk. 4, jf. stk. 3, 2. pkt., jf. § 663 modsætningsvis. Da anmodning herom var modtaget for sent, var der ikke hjemmel til at give tilladelsen.


Samlivsophævelse gav ikke M ret til at annullere salg af bil til samlever

FM 2003.20 ØLK: Efter samlivsophævelse blev K indsat i besiddelse af registreringsattest og nøgle til Peugeot 106, som hun havde købt af M for 72.000 kr., selv om værdien var ca. 122.000 kr. M gjorde gældende, at aftalen om salg var bortfaldet som følge af bristende forudsætninger. Antaget, at havde været en kendelig forudsætning, at forholdet mellem parterne ville bestå, men at risikoen for at forudsætningerne svigtede, ikke kunne pålægges K.


Nye litteraturhenvisninger

Mats Sjösten: Vårdnad, boende och umgänge, 2. Upplagen, 2003, 367 sider, Norstedts Juridik: Anmeldt af Svend Danielsen i TFA 2003.455.

REGELFORENKLING  PÅ  DET  FAMILIERETLIGE OMRÅDE - Rapport afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, 15. december 2003 - se wordfil

Arbejdsgruppen foreslår bl.a. følgende ændringer:

- Det eksisterende krav i ÆL § 10 om, at et tidligere fællesbo skal være delt, før der kan indgås nyt ægteskab, ophæves i de tilfælde, hvor ægteskabet er ophørt ved skilsmisse.

- Kommende ægtefæller skal ikke længere afgive erklæring efter ÆL § 11 om, hvorvidt de har eller venter børn med en anden mand eller kvinde.

- Statsamtet skal kunne meddele skilsmisse efter forudgående separation ved bevilling i tilfælde, hvor den anden ægtefælle ikke reagerer på statsamtets henvendelser om, hvorvidt ægtefællen har bemærkninger til skilsmissen.

- Der skal ikke længere afholdes obligatorisk vilkårsforhandling forud for bevilling til separation eller skilsmisse.

- Kriteriet for, hvornår der kan ske ændringer i afgørelser om samvær skærpes, så der som udgangspunkt kun kan ske ændringer, hvis der er tale om væsentligt forandrede forhold.

- Aftaler mellem forældre om ophør af fælles forældremyndighed eller overførsel af forældremyndigheden fra den ene til den anden forælder skal ikke længere godkendes af statsamtet, men blot anmeldes.

- Skriftlige aftaler om samvær skal kunne tvangsfuldbyrdes, hvis det udtrykkeligt er bestemt i aftalen.

- Voksne adopterede skal lettere kunne genetablere retsforholdet til deres oprindelige slægt i tilfælde, hvor alle parter ønsker dette.

- Adgangen til stedbarnsadoption af voksne skal lempes.

- Adgangen til at anerkende udenlandske afgørelser om adoption udvides i tilfælde, hvor afgørelsen er truffet i overensstemmelse med internationale regler herom.

- Statsamtet skal have lettere adgang til at genoptage en sag, der er påklaget til Civilretsdirektoratet.

Overvåget samvær. 3. redegørelse fra Kontaktudvalget om Børnesagkyndig Rådgivning, september 2003

Bilag til 3. redegørelse fra Kontaktudvalget om Børnesagkyndig Rådgivning, september 2003

Steen Espersen i Pantefogeden 2003.137-139: Eftergivelse af underholdsbidrag.

Svend Danielsen i TFA 2003.364-365: De endelige Sahin og Sommerfelddomme.

Lis Frost i TFA 2003.351-363: Ændring af forældremyndighedsdomme og -aftaler efter forældremyndighedslovens § 13.

Jann Sjursen i Lov & Ret nr. 8/2003 p. 34: Ret til parrådgivning.

Ingrid Lund-Andersen, Noe Munck og Irene Nørgaard:: Familieret, 5. udgave, oktober 2003 , 746 sider, DJØF.

Helge J. Thue: Internasjonal privatrett, Personrett, familierett og arverett, Almindelige principper og de enkelte reguleringer, 2002, 642 sider, Gyldendal Akademisk, Oslo. Anmeldt af Svend Danielsen i TFA 2003.256.

Katharina Boele-Woelki, Bente Braat og Ian Summer: European Family Law in Action. Volume I: Grounds for Divorce & Volume II: Maintenance between Former Spouses, 2003, 466 og 496 sider,  Intersentia, Antwerpen. (CEFL) Anmeldt af Lise Krabbe i TFA 2003.255-256.

Örjan Telemann: Bodelning - Under äktenskap och vid skilsmässa, 4. udg., 2003, 390 sider, Norstedts Juridik.

Peter Arnt Nielsen i Lov & Ret nr. 7/2003 p. 3-6: Ægteskab og lovvalg

Klaus Grünbaum og Irene Nørgaard i ADV 2003.304-306: Pensionsordninger - passivering af latent skat på separations- og skilsmisseskifte.

Lars Rosenmeier i Justitia nr. 5/2003 p. 49-64: Om revselsesrettens ophævelse.

Henrik Steen Andersen i ADV 2003.169-170: Påstande, anbringer og beviser.

Annette Kronborg har i UfR 2003 B.267-268 anmeldt Titti Mattsson: Barnet och rättsprocessen. 2002, 503 sider, Juristförlaget i Lund. 

Svend Danielsen har i TFA 2003.161-162 omtalt Tidsskrift for Familierett, Arverett og Barnevernrettslige spørsmål, Gyldendal Akademisk, Oslo. 

Svend Danielsen har i TFA 2003.161-162 anmeldt Annika Rejmer: Vårdnadstvister. En rättssociologisk studie av tingsrätts funktion vid handläggning av vårdnadskonflikter med utgångspunkt från barnets bästa, 2003, 249 sider, Lund. 

Svend Danielsen har i TFA 2003.161 anmeldt Johanna Schiratzki: Barnrättens grunder, 2002, 163 sider, Studenterlitteratur, Stockholm.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 4/2003 p. 28: Bortførelser af børn.

Anders Agell: Nordisk äktenskapsrätt, en jämförande studie av dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk rätt med diskussion av reformbehov och harmoningsmöjligheter (Nord 2003:2). Kan bestilles hos Svensk Norsk Bogimport A/S - www.snbog.dk

Helle Larsen i FM 2003.140-141: Anmeldelse af Jura & Historie - Festskrift til Inger Dübeck, set fra praktikeres plads.

Samvær, høring af børn, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling, Civilretsdirektoratet maj 2003.

Jørgen Jochimsen i UfR 2003 B.161-164: Nye påstande for landsretten under appel af foged- og skifteretsafgørelser.

TFA 2003.2: Tværministeriel faggruppe vedrørende børns forsørgelse.

TFA 2003.1: Udvalg til revision af navneloven.

Anne Baastrup i Lov & Ret nr. 2/2003 p. 33: Det må du spørge din mor om lov til... (Omhandler mindreåriges ret til abort).

Kim Rasmussen har i FM 2003.33-36 anmeldt Helle Larsen: Praktisk fogedret, 1. udg., dec. 2002, 336 sider, Ejlers

Svend Danielsen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 307-318: Internationalt samvær.

Henrik Rothe i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 341-352: Nogle aspekter af fogedrettens rolle i samværssager.

Lucy Smith i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 353-364: Retten til å vite (Omhandler en persons ret til at få oplysninger om sine biologiske forældre)

Henrik Dam, Lise Dybdahl og Finn Taksøe-Jensen (red.): Jura & Historie. Festskrift til Inger Dübeck som forsker, 70 år d. 24.02.2003, 550 sider, DJØF

Ingrid Lund-Andersen i Festskrift til Ingrid Dübeck, 2003 p. 189-203: Den Danske Lov om registreret partnerskab.

Henrik Dam i Festskrift til Inger Dübeck, 2003 p. 205-228: Lovvalg for ægtepagter.

Agnete Weis Bentzon og Torben Agersnap i Festskrift til Inger Dübeck, 2003 p. 257-272:  Europæisk familierets møde med storfamilien.

Børnebortførelser. Rapport fra arbejdsgruppe under justitsministeriet, januar 2003

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

21-10-17