Nyheder i familieret 2000

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder i familieret 2004

Nyheder i familieret 2003

Nyheder  i familieret 2002

Nyheder i familieret 2001

Nyheder i familieret 1999

Nyheder i familieret 1998

Nyheder i familieret 1997

Denne side er opdateret til d.

30-08-17


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Civilretsdirektoratets har i cirkulære skrivelse af 15.12.2000 forhøjet mindstegrænsen for fastsættelse af ægtefællebidrag til 16.000 kr. om måneden. 

Civilretsdirektoratets har i cirkulære skrivelse af 15.12.2000 forhøjet maksimumsgrænsen (bidragsloftet) til 195.000-235.000 kr i årlig bruttoindkomst.

Bidraget bør fastsættes således, at bruttoindtægten med fradrag for udgifter over for børn og ægtefællebidrag ikke bringes ned under ca. kr. 16.000.

Bekg. nr. 1095 af 11.12.2000 om offentlig retshjælp ved advokater.

Bekg. nr. 1091 ad 07.12.2000 om fri proces.

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1017 af 17.11.2000

Fra 01.01.2001 til 31.12.2001 udgør normalbidragets grundbeløb kr. 810 pr. måned. (excl. finanslovstillæg på 105 kr.), jfr. cirkulære nr. 167 af 06.11.2000 om regulering pr. 1. januar 2001 af satser på det sociale område.

Justitsministeren har d. 02.10.2000 besluttet at nedsætte et udvalg, der skal se nærmere på de arveretlige regler og komme med forslag til en fuldstændig revision af arveloven og af reglerne om skifte af fællesbo ved separation og skilsmisse. Som formand for udvalget er udpeget højesteretsdommer Jørgen Nørgaard. Omtalt af Claes Nilas i Lov & Ret nr. 8/2000 p. 32 Undersøgelse af arveregler. Se i øvrigt kommissoriet.

Lov om en børnefamilieydelse er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 846 af 04.09.2000.

Beløbene for babydelse, småbørnsydelse og børnefamilieydelse i 2001 er nu offentliggjort og kan læses her. (Kun adgang med password).

TFA 2000.478: Finansministeriet, Personalestyrelsen har i cirkulæreskrivelse af 14.06.2000 meddelt, at det er en betingelse for, at der kan noteres ret til enkepension, at et aftalt bidrag skal udgøre mindst 800 kr. om måneden, hvis skilsmissebevillingen eller dommen er dateret d. 01.10.2000 eller senere.
I perioden 01.11.1986-30.09.2000 skulle det aftalte bidrag udgøre mindst 400 kr. om måneden.
I perioden frem til 31.10.1986 skulle det aftalte bidrag udgøre mindst 1.200 kr. årligt.
Finansministeriet, Personalestyrelsen, har i skrivelse af 20.12.2000 til advokat Jørgen U. Grønborg meddelt, at der ikke i cirkulæret er taget højde for situationer, hvor det i forbindelse med separationer før cirkulærets udsendelse er aftalt som gennemgående vilkår, at der skal betales et hustrubidrag på mindst 400 kr., men under 800 kr. om måneden. I sådanne situationer er enkepensionsretten efter Personalestyrelsens praksis bevaret, selv om skilsmissen først effektueres efter d. 01.10.2000, idet retsgrundlaget for notering af enkepensionsret på tidspunktet for aftalens indgåelse var det tidligere gældende cirkulære af 29.02.1988.

Skrivelse nr. 11291 af 31.05.2000 fra Den Sociale Sikringsstyrelse med orientering om størrelsen af børnebidrag i de øvrige nordiske lande samt i Grønland og på Færøerne for år 2000.

Bekg. nr. 667 af 05.07.2000 om udbetaling af børnefamilieydelse til personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, m.v. og de kommunale revisorers revision af børnefamilieydelsen. (i kraft d. 19.07.2000).

Bekg. nr. 302 af 02.05.2000 om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998. (gældende fra d. 15.05.2000).

§ 4. Uanset § 3, stk. 2, kan indeståendet på en selvpensioneringskonto helt eller delvis udloddes til den anden ægtefælle ved skifte af fællesbo. Efter udlodning anses den modtagende ægtefælle ved anvendelsen af § 3 som kontohaver vedrørende den udloddede del af selvpensioneringskontoen.

Reglerne om udlodningsmodeller  i PBL § 30, stk. 3 finder ikke anvendelse på selvpensioneringskonti, som dog fortsat kan deles med respekt af udbetalingsvilkårene (model 1). Fra d. 15.05.2000 kan kontoen også deles efter "model 3", men ikke efter "model 2", jfr. skrivelse af 26.05.2000 fra Skattedepartementet til advokat Jørgen U. Grønborg.

Adoptionsbekg. er ændret ved bekg. nr. 199 af 22.03.2000 med virkning fra d. 01.04.2000.

Bekg. nr. 198 af 22.03.2000 om godkendelse som adoptant. (Gældende fra d. 01.04.2000)

Ved § 1, pkt. 7 i lov nr. 105 af 14.02.2000 (L 154 af 16.12.1999) er aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 ændret, således at ægtefæller, der har været samlevende i hele indkomståret, får 2 bundfradrag. Gælder for afståelse af aktier fra d. 01.03.2000.

Justitsministeren har d. 09.02.2000 fremsat lovforslag nr. 197 om forslag til en ny børnelov

Civilretsdirektoratet har i skrivelse af 03.02.2000 forhøjet mindstegrænsen for fastsættelse af ægtefællebidrag fra 14.500 kr til 15.500 kr. om måneden. Maksimumsgrænsen er forhøjet til 190.000-230.000 kr i årlig bruttoindkomst. De nye beløbsgrænser er indarbejdet i programmet Beregning af ægtefælle - og børnebidrag 2000


2. Nye afgørelser:

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


Lejeværdi skulle indregnes uden fradrag for sparet skat ved udlejning til tredjemand.

Dom afsagt af skifteretten i Tårnby d. 08.11.2000 (Sks 1008/95): M havde fra skæringsdag d. 23.03.1998 og frem til opgørelsesdagen boet i villa i Dragør, som tilhørte parterne i lige sameje. Skifterettens medhjælper aktiverede i boopgørelsen godt 24 måneders leje à 7.750 kr., eller i alt 187.550 kr. M påstod, at lejen skulle nedsættes til 70% heraf, da en udlejning til tredjemand ville have udløst en skat på ca. 60% af lejeindtægten, og da hustruen ellers ville få en ugrundet berigelse. Skifteretten fandt, at aktiveringen af huslejen alene havde karakter af en aftalt udligningspost mellem ægtefællerne, og at lejen herefter skulle indregnes med 187.550 kr.


K beskattet af ydelser fra samlever for kost og logi

LSR af 31.10.2000: K anset for skattepligtig af 50% af 104.000 kr., som hun i 1995 havde modtaget fra sin samlever for kost og logi. Komm. af advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Revisorbladet nr. 1/2001 p. 31.


Intet hustrubidrag efter 20 års ægteskab.

ØLD af 20.10.2000 (16. afd. B-1639-00): 20 års ægteskab. M var 40-årig tjener med en bruttoløn på 15.500 kr. H var 36-årig rengøringsassistent, som nu var opsagt. H fik ved Frederiksberg Ret tilkendt bidrag i 5 år. ØL fandt ikke grundlag for bidragspligt, idet begge parter under ægteskabet havde haft indtægtsgivende arbejde eller stået til rådighed for arbejdsmarkedet.


Sag om fuldbyrdelse af samvær udsat.

ØLK af 13.10.2000 (16. afd. B-2683-00): Fogedretten i Helsinge havde bestemt, at faders samvær med to drenge skulle gennemtvinges ved tvangsbøder på 2.000 kr. for hvert samvær. Efter det oplyste om barnet S's udtalelser til fogeden, fandtes det betænkeligt tvangsmæssigt at gennemføre samværsretten, førend statsamtet havde taget stilling til moderens klage.


Bestyrelseshonorarer skulle ikke indgå i bodelingen, da stiftet efter skæringsdagen.

Dom afsagt af Skifteretten i Helsingør d. 04.10.2000 (C 3/2000): Parterne havde aftalt at dele fællesboet med d. 01.04.1999 som skæringsdag. H påstod, at M's bestyrelseshonorarer for 1998 på i alt 151.109 kr. skulle indgå som aktiv. Da generalforsamlingerne først var afholdt efter skæringsdagen, og da M ikke havde noget krav på honorar, før generalforsamlingens beslutning herom, skulle honorarerne ikke indgå i bodelingen.


Lejeværdi skulle indregnes uden fradrag for sparet skat ved udlejning til tredjemand.

Dom afsagt af Skifteretten i Københavns Byret d. 27.09.2000 (R 1987/98): M havde fra skæringsdagen d. 31.03.1995 til opgørelsesdagen d. 01.11.2000 boet i villa i Brønshøj tilhørende hans bodel. Villaens kontantværdi var 1.100.000 kr. Skifterettens medhjælper aktiverede i boopgørelsen 55 måneders leje à 5.000 kr., eller i alt 275.000 kr., og passiverede nettodriftsudgifterne med 249.986 kr. M påstod, at lejen skulle nedsættes til 3.500 kr, da en udlejning til tredjemand ville have udløst en skat på ca. 3.000 kr. om måneden, og da den sparede skat burde ligedeles. Skifteretten fandt ikke, at den skattemæssige behandling af lejeindtægter ved en hypotetisk udlejning til tredjemand kunne tillægges betydning for beregningen af lejeværdien.


M dømt til opfyldelse af bodelingsoverenskomst

VLD af 21.09.2000 (6. afd. B-1961-99): M dømt til at betale H 50.392 kr. til opfyldelse af  bodelingsoverenskomst, som parterne selv havde indgået i april 1991.


Intet hustrubidrag efter 12 års ægteskab

VLD af 20.09.2000 (2. afd. B-1434-00): 12 års ægteskab og 3 års forudgående samliv. M var 37-årig selvstændig murer med en årsindkomst på 200.000 kr. H var 38-årig arbejdsløs, som havde været hjemmegående i ca. 50% af ægteskabet. Hun havde nu fået arbejde og levede sammen med en ny mand


Forældremyndighed til forældreløs 10-årig dreng tillagt farbroder.

Dom afsagt af retten i Skive d. 12.09.2000 (BS 1-182/200):  Faderen var død i 1996 og moderen var død i 1997. Viborg Statsamt tillagde FM til 10-årig dreng til en fast værge, V. Farbroderen fik i en sag mod værgen medhold i, at FM skulle tillægges ham, jfr. FML § 14, stk. 2. Barnet skulle forblive i familiepleje. Farbroderen blev fritaget for værgemålet, jfr. VML § 2, stk. 2, jfr. stk. 4, idet retten udpegede V som værge.


Ægtepagt om særeje oprettet og tinglyst i september 1990 konstituerede fuldstændigt særeje.

Dom afsagt af Skifteretten i Vejle d. 22.08.2000 (BS 3/2000): M og H, der indgik ægteskab d. 15.09.1990, havde ved ægtepagt underskrevet d. 11.09.1990 og tinglyst d. 24.09.1990 aftalt, at alt, hvad de hver for sig ejede eller fremtidigt erhvervede, skulle tilhøre dem som særeje. M døde d. 28.08.1999 og efterlod sig foruden H et særbarn, som han ikke havde haft nogen kontakt med i ca. 15 år. M's formue udgjorde ca. 1,5 mio kr. og H's formue kr. 0. Antaget, at ægtepagten konstituerede fuldstændigt særeje, uanset at den var oprettet efter lovens vedtagelse d. 13.06.1990. Der var ikke holdepunkter for en antagelse om, at ægtepagten indeholdt en aftale om skilsmissesæreje.


§ 56-godtgørelse, der skulle betales i rater, var ikke skattepligtig for modtageren.

Bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet af 15.08.2000: M og H var blevet gift i 1989. M's særeje udgjorde ca. 12,6 mio. kr. og der var desuden en fællesformue på ca. 2,2 mio kr. Ligningsrådet udtalte, at en aftalt § 56-godtgørelse på 5,4 mio. kr., der skulle betales med 600.000 kr. nu og resten i 10 årlige rater på 480.000 kr., ikke ville være skattepligtig for H, forudsat at godtgørelsen blev ydet uden særlige betingelser og uden særlige forbehold om ophør ved en af parternes død. H ville som led i aftalen give afkald på hustrubidrag.


Fællesbo delvist skævdelt i kortvarigt ægteskab.

Dom afsagt af Skifteretten i Hillerød d. 29.06.2000 (Sks nr. 403/99): M og H indgik ægteskab d. 22.06.1996 efter 1 års samliv. De ophævede samlivet i august 1998 og blev separeret i januar 1999. M indbragte en landbrugsejendom samt en opsparing og havde en nettobodel på 800.000 kr. H indbragte 120.000 kr., som var forbrugt ved separationen. Parterne havde før ægteskabet drøftet oprettelse af ægtepagt med en advokat, som ifølge parterne havde sagt, at underskrift på ægtepagten kunne vente, til de var blevet gift. M kunne forlodsudtage 600.000 kr, hvorefter de resterende 200.000 kr. skulle deles lige mellem parterne.


Overdragelse af ejendom fra M til H ugyldig, da det ikke af ægtepagten fremgik, at der var tale om en gave.

VLD af 28.06.2000 (10. afd. B-1343-95): M, der havde en række Sanexco-anparter, havde ved ægtepagt lyst d. 11.05.1993 overdraget villa i Højbjerg til H som kombinationssæreje type 6 på vilkår, at hun overtog restgælden på de stående lån med en kursværdi på i alt ca. 891.000 kr. I ægtepagten var det anført, at parterne var enige om, at gældsforpligtelserne på ejendommen svarede til den kontante handelsværdi. Ejendomsværdien var 990.000 kr.,  og handelsværdien var ifølge syn- og skøn på 1.235.000 kr.  H overtog ikke som aftalt et banklån på 146.000 kr., og parterne var enige i, at der var ydet H en gave på 490.114 kr. Da det intet steds i ægtepagten blev angivet eller i øvrigt kunne udledes, at overdragelsen indebar en gave til H, kunne gaven, uanset at der ikke er formkrav til affattelsen af en ægtepagt, ikke betragtes som ydet ved en ægtepagt. Overdragelsen af ejendommen i sin helhed var derfor ugyldig, jfr. RVL § 30, stk. 1, 1. pkt., og M og H blev dømt til at anerkende, at ejendommen fortsat tilhørte M, nu dennes konkursbo. Er anket til Højesteret.


Forældremyndighed til 2 børn overført til faderen, jfr. FML § 13.

VLD af 13.04.2000 (B-0039-00): FM til 12-årig pige og 11-årig dreng blev overført til faderen. Moderen havde fået tilkendt FM i 1996, og børnene var blevet tvangsfjernet fra hende i 1998.


K tilkendt 50.000 kr. i kompensationskrav efter 11 års samliv.

Dom afsagt d. 29.11.1999 af Retten i Lemvig (BS 201/99): M og K havde levet sammen i mindst 11 år og havde to børn. M var fisker og K havde været på arbejdsløshedsdagpenge eller orlovsydelse. De havde ingen formue ved samlivets påbegyndelse. M havde nu en formue på godt 150.000 kr. i form af friværdi i huset. K tilkendt 50.000 kr. M hævede efter landsrettens tilkendegivelse anken.


b. Ugeskrift for Retsvæsen


Moder tilkendt forældremyndigheden over 2 børn

UfR 2000.2462 HD: Moder fik tilkendt FM over datter på 4½ år og søn på 3 år. Faderen havde i ØL fået tilkendt FM, da han var blevet boende i det hidtidige hjem, hvor også børnenes farmor boede, mens moderens personlige og boligmæssige forhold var uafklarede. Moderen havde under anken købt hus i Lyngby i samme lokalområde og tæt ved børnehaven. Højesteret lagde vægt på, at moderen havde været den primære omsorgsperson, og børnene ifølge den børnesagkyndige erklæring var følelsesmæssigt tættest knyttet til moderen. Efter børnenes alder kunne der ikke lægges særlig vægt på, at faderen var blevet boende i det hidtidige hjem. (4-1).


Faderskabssag fra 1945 genoptaget.

UfR 2000.2190 VLK: A, der var født uden for ægteskab i 1944, fik tilladelse til genoptagelse af faderskabssag, som blev afsluttet ved dom ad 31.12.1945, hvor B blev dømt som bidragspligtig. Begge forældre var nu døde, men A ønskede DNA-undersøgelse af spytprøver fra limkanterne på 7 konvolutter med breve fra B til moderen. VL lagde vægt på, at der ikke under faderskabssagen eller senere havde været oplysninger om andre faderskabsmuligheder.


M pålagt at fremlægge internt regnskabsmateriale i to aktieselskaber.

UfR 2000.2076 VLK (FM 2000.100 VLK): Under sag  ved Randers Ret om gyldigheden af bodelingsaftale blev M pålagt at fremlægge det interne regnskabsmateriale for to aktie selskaber, som M ejede sammen med sine børn, til brug for et syn og skøn vedr. aktiernes værdi, idet formålet ikke kunne opnås på anden måde.


H succederet i M's skattemæssige stilling.

UfR 2000.2204/2 HD (TfS 2000.673 HD og TfS 1999.722 ØLD): H havde ved bodeling i 1986 fået udlagt 20 roeandele i Sukkerfabrikken Nykøbing Lmt. til en værdi på 1.000.000 kr. H solgte andelene i 1990 for 1.360.000 kr. En overdragelse af roeandelene i 1986 ville ikke have udløst beskatning. Antaget, at H som udlægsmodtager var indtrådt i M's skattemæssige stilling med hensyn til aktiernes anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum (136.000 kr.). Beskatningen var såvel på udlægstidspunktet som på afhændelsestidspunktet reguleret i aktieavancebeskatningsloven. Det forhold, at der efter udlægstidspunktet var sket ændringer i lovens regler herom, kunne ikke medføre, at H ikke succederede i M's skattemæssige stilling. Komm. af advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Revisorbladet nr. 7/2000 p. 40-41.


Ægtepagt vedr. frimærkesamling var ikke tilstrækkeligt individualiseret.

UfR 2000.2094 VLK:  Ifølge ægtepagt skulle M's frimærkesamlinger tilhøre ham som skilsmissesæreje. Bil- og Personbogen afviste denne bestemmelse på grund af manglende værdiansættelse. Retten anførte i fremsendelsesskrivelsen til landsretten, at problemet kunne løses ved en vurdering af samlingen med beskrivelse af de mere værdifulde mærker og optælling af de øvrige mærker. Desuden kunne problemet være løst, hvis parterne valgte en ordning med fuldstændigt særeje. VL fandt, at ægtepagten måtte forstås således, at det var M's nuværende og fremtidige frimærkesamlinger, der skulle være hans skilsmissesæreje. Der var således mulighed for, at M vilkårligt ved anvendelse af fællesejemidler kunne forøge dette særeje, og der kunne efter det foreliggende, herunder særejets karakter, ikke bortses fra risikoen herfor. Det tiltrådtes derfor, at bestemmelsen var afvist fra lysning.


Ægtepagt om kommanditistanpart var tilstrækkeligt individualiseret

UfR 2000.2093 VLK: Ifølge ægtepagt skulle M's kommanditistandel på 37,5% af K/S skulle tilhøre M som skilsmissesæreje. Bil- og Personbogen afviste lysning af denne bestemmelse på grund af manglende værdiansættelse. VL fandt, at bestemmelsen kunne lyses, da anparten var fuldt tilstrækkeligt individualiseret, og da der ikke var særlig risiko for, at M vilkårligt kunne forøge særejet på bekostning af fællesejet.


Ægtepagt om landbrugsejendomme med driftstilbehør og beholdninger var tilstrækkeligt specificeret.

UfR 2000.2091 VLK: Ifølge ægtepagt skulle to landbrugsejendomme i Idestrup, der var angivet med matrikelnumre og areal, samt alt driftstilbehør til de to ejendomme, beholdning og alt andet, der naturligt hørte til ejendommens drift, samt den på ejendommen værende besætning der bestod af et bestemt antal køer og kvier, tilhøre M som skilsmissesæreje. En række andre aktiver skulle tilhøre H som hendes skilsmissesæreje. Bil- og Personbogen afviste lysningen vedr. M's aktiver, da værdien af landbrugsejendommene skulle angives i form af beløb eller henvisning til seneste årsregnskab, og da bestemmelsen om besætningen var uklar. VL fandt at landbrugsejendommene var tilstrækkeligt specificerede. Det fremtidige driftstilbehør og kommende beholdninger ville kunne anskaffes ved hjælp af indtægter fra landbrugsejendommene, der også var M's særeje, og der syntes ikke at være en særlig risiko for, at M vilkårligt kunne forøge driftstilbehøret og beholdningernes omfang ved anvendelse af fællesejemidler. Også denne bestemmelse kunne derfor lyses. Det tiltrådtes, at bestemmelsen om besætningen var uklar og derfor ikke kunne lyses. (2-1 vedr. driftstilbehøret og beholdningerne).


UfR 2000.1919 HD: FM over 4-årig pige ikke overført til faderen. Pigen havde siden landsrettens dom i januar 1999 boet hos moderen, som nu var nu på antabus.


Salær til beskikket advokat fastsat til 5.000 kr. for 11 timer.

UfR 2000.1870 VLK: Advokat, der havde været beskikket i en ægteskabssag, hvor der var tvist om forældremyndigheden, ønskede sig tilkendt et salær på 13.200 kr. for 11 timer, som bl. a. var gået med forhandlinger i forbindelse med parternes genoptagelse af samlivet. Retten i Nykøbing Mors fastsatte salæret til 5.000 kr., hvilket landsretten stadfæstede.


Ikke skævdeling i kortvarigt ægteskab

UfR 2000.1867 VLD (FM 2000.100 VLD):  M og H blev skilt efter 11 måneders ægteskab og 4½ års forudgående samliv. Under hele samlivet administrerede H M's økonomi, idet hun anvendte hans indtægter til nedbringelse af hans gæld og til parternes udgifter i øvrigt. Ved ægteskabets indgåelse var der således etableret et økonomisk fællesskab. Under ægteskabet havde H fortsat administreret parternes økonomi. Uanset at der forud for ægteskabets indgåelse var anvendt ca. 200.000 kr. til afvikling af M's gæld, og uanset at H havde indbragt fællesboets væsentligste aktiv - den faste ejendom - fandtes en ligedeling ikke åbenbart urimelig.


Afkald på hustrubidrag ikke tilsidesat efter AFTL § 36

UfR 2000.1554 HD: 40-årig H havde ved separation i 1993 efter 17 års ægteskab og 10 års forudgående samliv givet afkald på hustrubidrag. M var bankassistent i Nuuk med en årsindkomst på ca. 400.000 kr. og H havde en indkomst på ca. 150.000 kr. M havde påtaget sig at betale efterskoleophold for 14-årig datter med ca. 23.000 kr. H havde ved bodelingen fået 150.000 kr. kontant. Grønlands Landsret havde tilkendt H 8 års bidrag á 75.000 kr. Højesteret fandt efter en samlet vurdering af oplysningerne om parternes forhold på separationstidspunktet, herunder deres alder og uddannelse og aftalen om datterens forsørgelse,  at der ikke var grundlag for at tilsidesætte aftalen. Højesteret lade herved vægt på, at H under mødet i statsamtet blev vejledt om, at hun havde krav på hustrubidrag, men gav afkald herpå, og at hun først efter mere end to år fremsatte kravet.


Forældremyndighed overført til morforældre.

UfR 2000.1465 ØLD: Moder var død i 1994, og faderen havde fået tillagt forældremyndigheden til 3 døtre på 4 år, 3 år og 10 måneder. I sept. 1998 flyttede faderen til New Jersey, USA, og morforældrene i Slagelse fik plejetilladelse. Morforældrene fik medhold i påstand om, at forældremyndigheden skulle overføres til dem, jfr. FML § 13, stk.3.


Fader pålagt tvangsbøder, indtil han udleverede søn, der opholdt sig i Iran.

UfR 2000.1330 HKK: Fader, der ikke havde udleveret 6-årig søn, som boede hos faderens familie i Iran, til moderen, som havde fået tilkendt forældremyndigheden, blev pålagt tvangsbøder på 200 kr. om dagen. Det var ikke sandsynliggjort, at faderen ikke havde mulighed for at bringe barnet til Danmark. Den omstændighed, at fogedretten på grund af barnets ophold i udlandet var afskåret fra at anvende umiddelbar magtanvendelse, fandtes ikke at udelukke anvendelsen af tvangsbøder.


Fogedretten burde have haft samtale med 13-årigt barn

UfR 2000.1260 VLK: Fogedretten havde bestemt, at den 13-årige B, som havde taget ophold hos sin farmor og farfar, skulle udleveres til moderen. VL ophævede kendelsen. idet fogedretten forinden afgørelsen burde have haft en samtale med B, jfr. princippet i FML § 29 og FN's Børnekonvention art. 12.


Skifteafgiften nedsat fra 66.110 kr. til 400 kr., da parterne havde indgået forlig i første skiftesamling.

UfR 2000.1219 VLK (TfS 2000.472 VLK og FM 2000.45 VLK): Skifteretten i Århus tog d. 17.12.1998 begæring om offentligt skifte til følge. Hustruens advokat havde forinden udarbejdet udkast til boopgørelse, hvor en række af mandens aktiver var anslåede. Skifteretten foretog ikke nogen registrering af aktiver og passiver. Skifteretten antog medhjælper og udmeldte vurderingsmænd til vurdering af indbo, biler og 3 faste ejendomme. Parterne indgik forlig i sagen d. 20.01.1999, inden indboet og de to af ejendommene var vurderet. Skifteretten bestemte, at parterne skulle betale fuld retsafgift med 66.110 kr. VL fandt, at der ikke på skiftesamlingen d. 17.12.1998 havde foreligget tilstrækkelige oplysninger om parternes aktiver og passiver til, at de kunne anses for at være gjort bekendt med registreringen og hinandens passiver. Under henvisning til definitionen af første skiftesamling i forarbejderne til retsafgiftsloven måtte RAL § 29, stk. 1. fortolkes således, at den også fandt anvendelse i dette tilfælde, hvor parterne efterfølgende indgik forlig. Skifteafgiften udgjorde derfor 400 kr. (2-1). Komm. af Henning Bromann i FM 2000.45-46.


H's løbende overførsel af 7.000 kr til M var en ugyldig gave.

UfR 2000.990 ØLD: H havde efter en tvangsauktion i 1991 en udækket restgæld på ca. 174.964 kr. H indgik i 1992 ægteskab med M, der havde en månedlig nettoindtægt på 20.000 kr. H, der var lærer, havde en månedlig nettoløn på 12.000 kr, hvoraf 7.000 kr. straks efter udbetalingen blev overført til M, som anvendte pengene til dækning af udgifterne på ejerlejlighed, som var M's særeje. Resten blev brugt på husholdningsudgifter. Antaget, at H's hidtidige og løbende overførsel af månedlige beløb til M indeholdt et væsentligt gavemoment, der stod i misforhold til H's kår. Da der ikke var oprettet ægtepagt, var overdragelserne ugyldige, jf. RVL § 30. Gaveydelserne oversteg 174.964 kr., og M blev herefter dømt til at betale 174.964 kr. M's betaling af 100.000 kr. til H's kreditorer kunne ikke betegnes som et lån, hvorfor dette beløb ikke skulle fratrækkes.


M tilkendt mandsbidrag i 8 år efter 39 års ægteskab.

UfR 2000.957 VLD: 39 års ægteskab. M var 63-årig førtidspensionist. H var 58 år og havde en årsindkomst på 265.000 kr. M tilkendt bidrag i 8 år.


Ikke vederlagskrav i anledning af indskud på livrenter, hvor der var sket udbetalinger under ægteskabet.

UfR 2000.937 VLD (FM 2000.43 VLD): M, der var født i 1921, havde i 1977-1982 indbetalt i alt 575.000 kr. brutto (230.000 kr. netto) som eengangsindskud på livrenter, som ifølge parternes enighed ikke skulle deles. Parterne blev skilt i 1996 og fællesboet var på ca. 5.680.000 kr. Livrenterne gav i 1994 et afkast på 272.916 kr. Skifteretten tilkendte H et vederlagskrav på 300.000 kr. Efter mandens indtægts- og formueforhold havde indbetalingerne i det væsentlige haft en rimelig størrelse. Under hensyn hertil og under hensyn til, at H fra 1987 og indtil samlivsophævelsen i 1995 havde nydt godt af udbetalinger fra livrenterne, der måtte antages at have været ikke ubetydelige, fandtes der ikke grundlag for at tillægge H noget vederlagskrav. (2-1). Dissensen ville tilkende H 200.000 kr.


H tilkendt bidrag i 5 år efter 15 års ægteskab.

UfR 2000.704 VLD: 15 års ægteskab. M havde ikke godtgjort at betingelserne for skilsmisse efter ÆL § 32 var opfyldt. M var indvandrer fra Tyrkiet og ejede pizza-bar i Skive. H var ligeledes fra Tyrkiet, analfabet og uden indtægter. H tilkendt bidrag i 5 år.


Moder ikke forpligtet til blodtypeundersøgelse under faderskabssag.

UfR 2000.589 HKK (TFA 1999.326 ØLK): Ægtemand havde anlagt sag med påstand om, at han ikke var var far til dreng født i 1997. Det var ikke mod moderens forklaring sandsynliggjort, at hun i avlingsperioden havde haft samleje med andre mænd end A. På denne baggrund og efter det i øvrigt foreliggende fandtes A's påstand ikke at være væsentligt bestyrket, jfr. RPL § 456 a, stk. 2, 2. pkt. Det kunne derfor ikke i medfør af RPL § 456 k pålægges moderen og barnet at afgive blodprøve.


Advokat erstatningsansvarlig for mangelfuld rådgivning ved oprettelse af ægtepagt om skilsmissesæreje.

UfR 2000.424 VLD: M og H havde i forbindelse med vielsen i efteråret 1991 med advokatbistand oprettet ægtepagt, hvorefter 3 faste ejendomme, en bodega og en bil skulle tilhøre hustruen som skilsmissesæreje. M havde ingen aktiver, en betydelig gæld og et særbarn. M døde i februar 1993. Retten i Århus fandt, at en kvalificeret rådgivning burde have omfattet rådgivning om, hvilke konsekvenser den valgte særejeform ville få, såfremt M afgik ved døden før H, og at rådgivningen burde have omfattet muligheden for oprettelse af ægtepagt med fuldstændigt særeje også i tilfælde af død. Advokaten blev dømt til at erstatte H's fulde tab på 199.404 kr. Der forelå ikke egen skyld. Der fandtes at være den fornødne årsagsforbindelse og adækvans. Sagen var anlagt d. 29.09.1997. Erstatningskravet var ikke forældet, da H havde været i utilregnelig uvidenhed om, at rådgivningen havde været mangelfuld. VL stadfæstede in terminis.


Dansk familieformueret fandt anvendelse i ægteskab indgået i Tyrkiet, da M ved ægteskabets indgåelse havde foretaget et reelt domicilskift.

UfR 2000.414 VLD (FM 2000.7 VLD): M og H, der begge var tyrkiske statsborgere, havde indgået ægteskab i Tyrkiet d. 02.06.1978. H og begges familier boede i Danmark, mens M, der var født i 1955, var soldat i Tyrkiet. M flyttede til Danmark ca. 2,5 måned efter. Parterne blev separeret d. 13.12.1993. Da det under skiftet blev dokumenteret, at M havde et bankindestående i Tyrkiet på ca. 364.000 kr., gjorde M d. 29.11.1997 gældende, at der i ægteskabet var tyrkisk særeje. VL antog, at M ikke havde udvist en sådan passivitet eller adfærd i øvrigt, at dansk ret allerede af den grund skulle lægges til grund. Da M ved ægteskabets indgåelse havde domicil i Tyrkiet, skulle parternes formueforhold som udgangspunkt bedømmes efter tyrkisk ret. Dette udgangspunkt skulle fraviges til fordel for parternes første fælles domicillov, såfremt M i forbindelse med ægteskabets indgåelse foretog et reelt domicilskift, ved at opgive sin hidtidige bopæl og flytte - typisk til H's hidtidige domicilland. Omstændighederne ved ægteskabets indgåelse, herunder navnlig, at H og begges familier boede i Danmark, talte med vægt for, at M agtede at foretage et sådant domicilskift. Parterne havde under hele ægteskabet haft bopæl i Danmark, hvor de havde opnået dansk statsborgerskab. Formodningen for, at der var tale om et reelt domicilskift, var således til fulde blevet bekræftet. M blev herefter tilpligtet at anerkende, at boet skulle behandles efter dansk ret.


Anke af skifteretsdom afvist, da ankestævning kom frem 10 minutter for sent.

UfR 2000.250 VLK: M ankede dom d. 29.06.1999 afsagt af skifteretten i Herning d. 01.06.1999. M havde kontaktet advokat d. 29.06.1999, og advokaten forsøgte samme dag kl. 15.50 at telefaxe en ankestævning, men faxlinien var optaget. Ankestævningen nåede først frem pr. fax kl. 16.10. VL afviste anken , idet der ikke var påvist omstændigheder, der kunne medføre, at landsretten undtagelsesvis tillod anken, jfr. RPL § 662, stk. 3.


Værdipapirbeholdning og bankkonti var tilstrækkeligt specificerede.

UfR 2000.242 VLK: Specifikationskravet til indholdet af værdipapirbeholdning i et navngivet depot og indeståendet på en navngiven konto kunne anses for opfyldt ved angivelse af en bestemt dato, der afgrænsede disse aktiver i forhold til parternes øvrige aktiver. BG Bank havde bekræftet, at indestående og en værdipapirbeholdning pr. en bestemt dato ville kunne fremfindes via bankens arkiver m.v. Ægtepagten blev herefter antaget til lysning.


d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


M skulle ikke næringsbeskattes af villa tilhørende H

TfS 2001.104 HD (TfS 1999.824 ØLD): Østre Landsret fandt, at murermester på Bornholm skulle næringsbeskattes af avance på 375.393 kr. på ejendom, som havde tjent til familiens bolig, og som var købt i hustruens navn 6 år tidligere. Under murermesterens anke til Højesteret tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle. ØL's dom er komm. af Åge Michelsen i R&R nr. 1/2000 SM 1-5: Ulovhjemlet skattemæssig identifikation af ægtefæller. (Det er en misforståelse at henføre ejendommen til manden, blot fordi han drev virksomhed. Det skulle først afgøres, om hustruen drev virksomhed). Skatteministeriet har i TfS 2001.117 kommenteret sagen. KSL § 25 A må betragtes som en ren indkomstfordelingsregel. Komm. af advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Revisorbladet nr. 1/2001 p. 31-32.


Underskudsfremførsel skulle først ske i ægtefællens indkomst

TfS 2000.997 VLD (TfS 1999.446 LSR): M's underskud fra tidligere år på 76.589 kr. og negative almindelige indkomst på 162.894 kr. i 1992 skulle først reduceres med akkordfordel på 203.846 kr. i 1992. Det resterende underskud på 35.637 kr. skulle herefter modregnes i ægtefællens indkomst og i det omfang der resterede yderligere underskud, kunne dette fratrækkes i M's positive særlige indkomst.


H's transport af overskydende skat til dækning af M's restskat var gyldig, selv om H ikke hæftede

TfS 2000.746 ØLD: M og H havde ophævet samlevet i 1992. H underskrev i 1995 en erklæring, hvor hun tiltransporterede Told og Skat sin overskydende skat for 1989 på 489.882 kr. - efter modregning af egne restancer - til delvis dækning af M's restancer. Et beløb på 27.045 kr. blev anvendt til dækning af M's restskat for årene efter 1991. Erklæringen var udarbejdet af skatterevisor i Birkerød Kommune. H's overskydende skat var alene fremkommet som følge af M's skattemæssige underskud. Risikoen for, at eventuelle forudsætninger hos H om hendes hæftelse var svigtet, måtte påhvile H, og transporterklæringen kunne ikke anses for ugyldig efter aftaleloven.


H skulle beskattes af affindelsessum ved afkald på bidrag, da beløbet ikke var fremkommet ved en kapitalisering af bidraget.

TfS 2000.734 LR: H spurgte, om hun ville blive beskattet af en affindelsessum på 86.000 kr. der består af 72.000 kr., der afløser et månedligt ægtefællebidrag, der indtil videre udgør 0 kr. og 14.400 kr., som udgør halvdelen af værdien af et pantebrev. I forbindelse med skilsmissedommen i 1995 blev M pålagt bidragspligt i 10 år. I 1997 fastsatte statsamtet bidraget til 0 kr. Pantebrevet stammede fra bodelingen, hvor M ved en fejl havde fået tillagt hele pantebrevet. Ligningsrådet udtalte, at for at et modtaget engangsbeløb kan betragtes som en indkomstskattefri affindelsessum for afkald på en bidragsret, forudsættes det, at beløbet er fremkommet som en egentlig kapitalisering af det fastsatte bidrag. Det i aftalen omhandlede beløb er ikke fremkommet ved en kapitalisering, idet bidraget er sat til 0 kr. Ligningsrådet anså beløbet for at være en skattepligtig gave i medfør af statsskattelovens § 4. Ligningsrådet anså ikke beløbet på 14.400 kr. for skattepligtigt, idet det hidrørte fra delingen af skilsmisseboet.


Skyldige børnebidrag kunne ikke berigtiges via modregning.

TfS 2000.345 ØLK: Udlæg for skyldige børnebidrag stadfæstet, idet rekvisita ikke kunne modregne med krav mod barnets fader.


Fader kunne ikke fratrække børnebidrag, som var udredet via faktisk forsørgelse af søn.

TfS 2000.213 LSR: Fader fik i 1996 alene fradrag  for 9.600 kr. i børnebidrag, som var betalt via betaling af skolepenge til privatskole. Han havde krævet fradrag for normalbidrag plus 200% eller 26.028 kr., således som aftalt ved separationen. Sønnen havde i 1996 boet ca. 50% af tiden hos faderen, og de dermed forbundne forsørgerudgifter afholdt direkte til sønnen kunne ikke anses som betalte børnebidrag.


e. Fuldmægtigen


Gudefigurer skulle indgå i skiftet, da det ikke var godtgjort, at de tilhørte M's fader.

FM 2000.44 VLD: M gjorde gældende, at nogle kinesiske gudefigurer til en værdi på 250.000 kr., som var i hans besiddelse, ikke skulle deles, da de tilhørte hans fader, og først skulle tilfalde ham ved faderens død. Antaget af skifteretten i Terndrup og af VL, at gudefigurerne skulle inddrages under skiftet, da M ikke havde godtgjort, at effekterne ikke var overgivet til ham som en gave.


Moders ægtefælle pålagt af afgive vidneforklaring om moderens og barnets opholdssted.

FM 2000.41 VLK: Moderen var gået under jorden med barnet B for at undgå at efterleve samværsresolution. Moderens ægtefælle blev pålagt - uanset RPL § 171 - at afgive vidneforklaring om moderens og barnets opholdssted.


Nye litteraturhenvisninger

Børn i skilsmisser - en undersøgelse foretaget i Børnerådets børnepanel, december 2000

Børnerådet: Men de taler stadig sammen. Børnesyn på skilsmisser, 2000, 50 sider.

Rapport til FN´s Komite om Barnets Rettigheder, Supplerende rapport til Danmarks 2. periodiske rapport, udgivet af Børnerådet, maj 2000

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Revisorbladet nr. 7/2000 p. 40-41. Udlæg af aktiver på skilsmisseskifte - succession.

Peter Teisen: Kursfastsættelse er næppe kommet for at blive

Per Andreasen og Anne Broksø i ADV 2000.266-267: Kursfastsættelse er kommet for at blive. (Svar til Peter Teisen)

Kirsten Reimers-Lund i Lov & Ret nr. 7/2000 p. 20-21: Rodet og uoverskuelig børnelov.

Annette Kronborg i JUR 2000.325-334: Forvaltning af familieretligt samvær. (Anbefaler, at ansvaret for forældreskabet gives tilbage til privatsfæren, således at samværspraksis afskaffes, og samvær fremover alene er forældrenes ansvar).

Peter Teisen i ADV 2000.238-239: Kan man regne med landsretten? (Fastholder, at der skal ske fuld skattepassivering, og at ejerægtefællen altid kan kræve opsat deling, idet han dog anses det for tvivlsomt, om ejerægtefællen kan kræve uigenkaldelig begunstigelse, hvor ikke-ejerægtefællens ejendomsret yderligere begrænses)

Svend Danielsen i TFA 2000.235-239: Landsretsbidragspraksis (Indeholder bl.a. en analyse af 118 ankedomme fra 1998-1999, hvoraf 51 er trykt i TFA. Der er en særskilt gennemgang af samlivsskadesynspunkter)

Dorrit Sylvest Nielsen i Lov & Ret nr. 6/2000 p. 24-27: Samvær er et fælles ansvar.

Linda Nielsen i Lov & Ret nr. 6/2000 p. 20-23: Et barn er født - hvem er far?

TfS 2000.677: Skatteministerens redegørelse for fordelingen af renteudgifter mellem ægtefæller under ægteskabet og i år, hvor parterne bliver separeret eller skilt.

Per Andreasen og Anne Broksø i ADV 2000.175-177: Landsretten kan godt regne. (Konkluderer, at der skal ske kursfastsættelse af den latente afgift på kapital- og ratepensioner, idet ejerægtefællen ellers vil få en ugrundet berigelse i form af forrentning af afgiftsbeløbet.). Er en imødegåelse af Peter Teisens opfattelse i ADV 2000.60-62.

Lars Grøngaard og Noe Munck i R&R nr. 7/2000 p. 15-19: Særeje og rådgiveransvaret. (Indeholder en kommentar i UfR 2000.424 VLD)

Helene Flendt & Lisbet Holst: Hvem beskytter barnet? En debatbog om skilsmissebørn og samvær. Om hensynet til barnets tarv, når sager om samvær ender i konflikter, 1. udg., 2000, 127 sider, Krogh.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 36: Nye regler om faderskab?

Samvær og børnesagkyndig rådgivning. Statistik indsamlet i perioden 1. oktober 1999-31. december 1999, Civilretsdirektoratet, maj 2000.

Bente Naver i Ejendomsmægleren nr. 5/2000 p. 12-14: Ophævelse af samejer.

Kim Wind Andersen i TfS 2000.395: De nye regler om dobbelt bundgrænse for ægtefæller ved salg af børsnoterede aktier.

Viggo Bækgaard i Lov & Ret nr. 3/2000 p. 29-31: Børns retssikkerhed går fløjten.

Sys Rovsing Koch i TFA 2000.81-82: Vejledningen om behandlingen af samværssager. (Omhandler Civilretsdirektoratets vejledning om behandlingen af samværssager fra november 1999)

Viggo Bækgaard: Årsmøde i FAF

Ida Wille: Adfærd og valg ved skilsmisse og forældremyndighed. En statistisk beskrivelse ud fra Ribe Statsamts familieretlige afgørelser i 1999. Ribe Statsamt, marts 2000.

Karen-Asta Bo, Lars Koberg Christiansen, Ingrid Gehl og Karl Johan Rump: Se - det er mig i stormvejr - Skilsmissebørn og samværskonflikter, 1. udg., 2000, 183 sider, Nyt Juridisk Forlag ApS.

Peter Teisen i ADV 2000.60-62: Deling af pensionsordninger ved skilsmisse.

Peter Teisen antager, at ejerægtefællen har ret til at bestemme delingsmetoden og således kan bestemme, at den anden ægtefælle skal indsættes som uigenkaldeligt begunstiget til eller have udloddet halvdelen af kontoen. Ejerægtefællen kan efter min opfattelse ikke gennemtvinge begunstigelsesløsningen, hverken på pensionsordninger i forsikringsselskaber eller i pengeinstitutter, og ejerægtefællen har kun ret til at kræve opsat deling, hvis ordningen ikke kan realiseres.

Peter Teisen antager desuden, at skattepassiveringen altid skal være på mindst 40%, da der er 40%-afgift også på renterne af afgiftsdelen. De to utrykte Vestre Landsretsdomme, der ansætter afgiften til mindre end 40%, er således forkerte ifølge Peter Teisen.. Dommene er korrekte, hvis man anvender de almindelig betragtninger omkring skattepassivering, hvor det altid indgår i vurderingen, hvornår skatten skal betales, idet der indtil da er en skattefri kredit.

Ifølge Danmarks Statistik Befolkning og valg 2000:6 af 07.03.2000 var der pr. 01.01.2000 i alt 186.943 samboende par og 101.911 samlevende par (samboende med hjemmeboende fællesbørn under 18 år) eller i alt 288.854 ugifte par. I alt 22,00% af alle par er ugifte.

Ifølge Danmarks Statistik Befolkning og valg 2000:6 af 07.03.2000 var der pr. 01.01.2000 i alt 1.829 registrerede par, heraf 176 med børn.

Skarrildhus-beretningen 1999 er udkommet d. 31.01.2000. Kan læses on line.

Skarrildhus 1999.2-4: Om udmåling af lavere ægtefællebidrag end normalt på grund af den bidragsberettigedes lave indtægt.

Skarrildhus 1999.4-5: Der fastsættes ikke børnebidrag, hvis barnet modtager børnepension, der hidrører fra den bidragspligtiges pensionsordning. Der kan i disse tilfælde godt fastsættes konfirmations- eller beklædningsbidrag.

Skarrildhus 1999.5-6: Børnebidrag, der pålægges en pensionist efter samlivsophævelsen, bør først pålægges fra førstkommende kvartal efter samlivsophævelsen.

Skarrildhus 1999.7-9: Udetillæg og fri bolig til ansatte i Udenrigsministeriet skal ikke medregnes som indkomst. Det samme gælder for tilsvarende udstationeringstillæg til andre.

Skarrildhus 1999.9-11: Omregningsskema for 2000 vedr. skattefri indtægter (f. eks. sømandsindtægter og skattefri/lavbeskattede indtægter i udlandet). 200.000 kr. netto svarer til 376.666 kr. brutto før AM-bidrag.

Skarrildhus 1999.11: Pinsepakken giver ikke grundlag for ændring af udmålingspraksis.

Skarrildhus 1999.11-21: Ændring af børne- og ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft.

Skarrildhus 1999.22-29: Orientering om midlertidig forældremyndighed.

Skarrildhus 1999.29-40: Behandling af samværssager, hvor der fremsættes beskyldninger om grænseoverskridende handlinger.

Skarrildhus 1999.40-41: Behandling af sager om midlertidigt samvær.

Skarrildhus 1999.42-46: Orientering om praksis vedr. deltagelse i transporten af barnet i forbindelse med samværet.

Skarrildhus 1999.46-48: Statsamterne kan i særlige tilfælde afslå at udfærdige samværsresolution i overensstemmelse med forældrenes aftaler.

Skarrildhus 1999.48-49: Statsamterne kan træffe særskilt afgørelse om vilkår for udøvelsen af samvær (f. eks. om transporten), som parterne har indgået aftale om, selv om samværet ikke er fastsat i en samværsresolution.

Skarrildhus 1999.49-51: Udlændinge og samvær.

Skarrildhus 1999.57-58: Om beskikkelse af særlig værge i forbindelse med adoption, jfr. adoptionslovens § 7, stk. 3.

Jesper Vorstrup Rasmussen i Skarrildhus 1999.68-75: Samtaler med børn i relation til samværssager.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

30-08-17