Strafferetspleje

Sagsbehandlingen i 1. instans

Anklageskrifter

Sagsforberedelse

Forkyndelse

Forening og adskillelse af straffesager

Hovedforhandling

Sagsbehandlingsfejl

Udeblivelse

Tolkebistand

Tilståelsessager

Bødevedtagelser og advarsler

Politisager

Domsmandssager

Nævningesager

Private straffesager

 


Sagsforberedelse

Mette Lauritzen i ADV nr. 4/2015 p. 40-42: Kortere vej igennem straffesagen

UfR 1997.113 HKK: T1 var blevet udelukket fra retsmøde, der afholdtes med henblik på afgørelse af T3 og T4's sager efter RPL § 925. Under kæren var T1 idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af bl. a. STRFL § 191, stk. 2. Antaget, at T1 fortsat havde den fornødne retlige interesse i at få fastslået, om betingelserne for at udelukke ham fra retsmødet var opfyldt. Antaget, at betingelserne i henhold til RPL § 748, stk. 5 var opfyldt.

UfR 2016.3551 ØLK: Ikke grundlag for at ændre KBR’s beslutning om forhåndsberammelse af hovedforhandling i straffesag mod fire tiltalte

KBR forhåndsberammede en straffesag mod 4 tiltalte, T, til hovedforhandling. Anklagemyndigheden, A, kærede BR’s beslutning med påstand om ophævelse af beslutningen og hjemvisning med henblik på berammelse på et tidligere tidspunkt. ØL fandt, at det ikke ville være muligt at forhåndsberamme sagen til hovedforhandling på et tidligere tidspunkt, uden at dette nødvendiggjorde ombeskikkelse af forsvarer for en eller flere af T. Det skyldtes ikke en bestemt forsvarers kalender, at forhåndsberammelse ikke kunne ske til et tidligere tidspunkt. Hverken A, T eller deres forsvarere protesterede på berammelsesmødet mod forhåndsberammelsen til hovedforhandling over 7 retsdage. Der var ikke grundlag for at ophæve BR’s beslutning.

Forkyndelse

UfR 1996.1103 ØLK: Anklagemyndigheden havde i en sag mod T for dokumentfalsk forgæves forsøgt forkyndelse i alt 40 gange på T's bopæl. Der blev ikke åbnet for stævningsmanden. Anklagemyndigheden begærede nu T anholdt. RPL § 755, stk. 1 gav ikke hjemmel til at anholde en person i et tilfælde som det foreliggende.

UfR 2003.615 HD: Ankedom i sag om indbrudstyveri, hvor straffen var blevet skærpet til 3 måneders fængsel,  blev ophævet, da ankemeddelelsen var  forsynet med påtegning var forkyndt for overvagtmester i Vestre Fængsel, hvilket ikke var tilfældet. Betingelserne i RPL § 963, stk. 3, jf. § 949, stk. 2, for landsrettens admittering af anken var ikke opfyldt. Højesteret tog derfor ophævelsespåstanden til følge, jf. RPL § 966, stk. 4, jf. § 960, stk. 2.

UfR 2003.1636 ØLD: T var i Roskilde Ret idømt 60 dages betinget fængsel for vold efter STRFL § 244. T var udeblevet, jfr. RPL § 847, stk. 3, nr. 4, og tilsigelse til domsforhandlingen var alene forkyndt for T med to dages varsel. ØL ophævede dommen, da der ikke forelå lovlig forkyndelse for byretten, jfr. RPL § 927, jfr. § 840, stk. 2 og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten.

UfR 2003.2646 ØLK: Tilsigelse til domsforhandling i ankesag i landsretten var lovligt forkyndt af politiet mundtligt gennem lukket dør, jfr. RPL § 157, stk. 1, nr. 1. Da T var udeblevet, blev T's bevisanke afvist, jfr. RPL § 965 c, stk. 3. Anken ville være at fremme som strafudmålingsanke.

UfR 2005.3302 ØLK: T havde anket en byretsdom i en straffesag til frifindelse T gav ikke møde ved domsforhandlingen i ØL. T var flyttet til Sverige, hvor det ikke havde været muligt at forkynde ankestævningen for ham. T's forsvarer havde fremsendt dokumenter vedrørende domsforhandlingen i landsretten til T's tidligere adresse i Danmark, uden at disse var kommet retur. Forsvarerens sekretær havde noteret til forsvareren, at T ikke ville give møde i landsretten, da han var i Sverige. ØL fandt, at fornøden forkyndelse for T var sket, jf. RPL § 163, stk. 2, og T's anke afvistes i medfør af RPL § 965 c, stk. 3

UfR 2006.710 ØLK: Selskabet A foretog stævning mod selskabet B. A’s advokat bad om at forkyndelsen skulle ske mod afleveringsattest af postvæsenet fremsendt til B. Da dette ikke lykkedes, sendte byretten stævningen til forkyndelse ved politiets foranstaltning, hvilket A’s advokat protesterede imod, idet han gjorde gældende, at forkyndelsen overfor juridiske personer, skulle ske med postforkyndelse til den adresse, som den juridiske person havde anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. ØL fandt, at forkyndelse af stævningen skulle ske for en fysisk person, også når sagsøgte er et selskab, jf. RPL § 157. ØL tiltrådte derfor byrettens forkyndelsesmetode.

UfR 2017.1581 HKK: ØL havde med rette afvist T’s anke, fordi der var gjort tilstrækkeligt for at forkynde en indkaldelse for ham, og fordi det skyldtes hans egne forhold, at der ikke kunne forkyndes

T var i byretten straffet med fængsel i 10 måneder for røveri og tyveri. Han ankede dommen til frifindelse i det omfang, han ikke havde erkendt sig skyldig. Efter at have aflyst to hovedforhandlinger pga. T’s sygdom fastsatte ØL en ny dato for hovedforhandling, hvorefter en stævningsmand, S, 5 gange forgæves forsøgte at forkynde indkaldelsen for T på hans bopæl. To gange lagde S besked i T’s postkasse med opfordring til at ringe til S, og to gange forsøgte S forgæves at forkynde indkaldelsen ved at ringe til T’s telefon. HR fandt, at der var gennemført egnede og tilstrækkelige bestræbelser på at forkynde for T, og at det beroede på T’s egne forhold, at forkyndelse ikke kunne foretages. T’s anke kunne derfor afvises efter en analogi af RPL § 920, stk. 3. ØL var nået til samme resultat.

Forening og adskillelse af straffesager

FM 1995.142 ØLD: Begæring om adskillelse af sag mod 2 tiltalte for overtrædelse af STRFL §§ 296, stk. 1 og 280, stk.2 blev ikke taget til følge.

UfR 1996.1008 HD: T 1 idømt tillægsstraf på fængsel i 2 år og T2 idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for indsmugling af 250 kg. hash med lystfartøjet Josephine. T3 blev ligeledes af nævningerne fundet skyldig i dette forhold, men retten bestemte, at der skulle ske ny domsforhandling, jfr. RPL § 904. T3 blev idømt fængsel i 5 år og 6 måneder for besiddelse med henblik på videreoverdragelse af 1.935 kg. hash ombord på lystfartøjet Jumbo/Viking. Højesteret fandt, at det var i overensstemmelse med RPL § 705, stk. 1, at forhold 1 og 2 var behandlet i samme sag, idet T3 var tiltalt i begge forhold.

UfR 2004.1326 HKK: I sag mod borgmester og kommunaldirektør i Farum blev to mandatsvigsforhold angående aftaler med rejsebureau og entreprenørvirksomhed udskilt til sammenlægning med straffesager mod andre personer, som var tiltalt for medvirken til samme forhold, jfr. RPL §§ 705-707. Der var rejst spørgsmål af en så særegen og væsentlig karakter, at Højesteret undtagelsesvis - uanset reglen i RPL § 968, stk. 2 - tog kæresagen under realitetsbehandling.

UfR 2005.848 ØLD: Anklagemyndigheden havde besluttet at udskille sag mod T2 til særskilt behandling. ØL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte anklagemyndighedens skøn, hvorefter sagen mod T2 ikke blev behandlet samtidig med T1's forhold, der i stedet blev pådømt i et sagskompleks, hvori indgik andre forhold og andre tiltalte end T2. Hertil kom, at rettens uhildethed i forbindelse med pådømmelsen af T2's forhold var sikret ved reglerne om dommerens og domsmændenes habilitet i retsplejelovens kapitel 5.

UfR 2005.3290 VLD: Sag om fuldbyrdelse af betinget straf pga. overtrædelse af vilkår om samfundstjeneste, jf. STRFL § 66, stk. 1, nr. 1, kunne ikke i medfør af RPL § 705, stk. 1 forenes med anden straffesag om overtrædelse af udlændingeloven.

UfR 2017.420 ØLK: Sager om kørsel med HTC i blodet samt vold blev udsat, og spørgsmålene blev udskilt til særskilt behandling, jf. RPL § 706, 1. pkt.

I et antal sager for ØL om overtrædelser af FL § 54 for kørsel med HTC i blodet, anmodede anklagemyndigheden, A, ØL om, at flere forhold i ankesagen skulle udskilles og sættes i bero. ØL fandt, at anken af KBR’s dom og anken af Retten på Frederiksbergs dom skulle behandlet samlet jf. RPL § 707, stk. 1. En sag om tre færdselsovertrædelser samt kørsel med HTC i blodet blev udsat efter parternes samstemmende anmodninger. Af den sidste sag fremgik, at sagens forhold 3 angik kørsel med THC i blodet, hvilket T havde erkendt i KBR. T var i denne sag herudover tiltalt for bl.a. vold i gentagelsestilfælde. Under hensyn til at karakteren af volden tilsagdes en hurtig behandling af ankesagen, og da hensynet til en samtidig påkendelse og straffastsættelse, fsv. som T fandtes skyldig, under de foreliggende omstændigheder ikke kunne føre til et andet resultat, toges A’s anmodning om adskillelse til følge, jf. RPL § 706, 1. pkt., således at sagens forhold 3 adskiltes fra forhold 1-2 og 4-10, og således at forhold 3 udskiltes til hovedforhandling under en særskilt ankesag.

Hovedforhandling (Domsforhandling)

Jørgen Jochimsen: Hovedforhandling i straffesager, 3. udg., august 2014, 581 sider, Karnov Group. 1. udg. er anmeldt af Peter Garde i UfR 2007 B.216-217.

Peter Blume i UfR 1976 B.185-198: Om nova i retsplejen

Peter Garde og Ulla Høg i JUR 1991.301-309: Skriftlig forelæggelse og procedure i praksis.

Gorm Toftegaard Nielsen i Lov & Ret nr. 1/1995 p. 17-19: Hvor skikket skal en tiltalt være? (Om udsættelsen af Rigsretssagen mod Ninn-Hansen på grund af tiltaltes helbredstilstand)

Peter Garde i FM 2000.94: Pas på KR-attesten. (Opfordrer anklageren til lige før domsforhandlingen at kalde tiltaltes KR frem på skærmen for at se, om der er tilføjelser til straffeattesten).

Anders Lindquist i FM 2003.29: Vilkårsovertrædelser - de processuelle regler i byretten. (Antager at sagerne skal behandles efter reglerne i RPL kap. 81)

Peter Garde i UfR 2004 B.276-278: Bør tiltaltes ret til tilstedeværelse under domsforhandlingen være absolut? (Svaret er ifølge forfatteren de lege ferenda Nej) Peter Garde fortsætter denne artikel i UfR 2009B.59-61: Tiltaltes gentagne, lovlige forfald under hovedforhandlingen

FM 1995.157 ØLK (sag nr. 659): Påbegyndt domsforhandling i fiskeristraffesag udsat på anklagemyndighedens begæring på afhøring af 2 vidner i Tyskland.

UfR 1996.682 HD: T var i byretten blevet idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for samleje med mindreårig, jfr. STRFL § 222, stk. 2. VL frifandt T, idet T ikke inden for 2-måneders-fristen efter RPL § 724, stk. 2 havde fået udleveret kopi af statsadvokatens tilkendegivelse om omgørelse af politimesterens beslutning om påtaleopgivelse. Højesteret stadfæstede, idet landsretten ikke havde begået rettergangsfejl ved ikke at udsætte sagen.

UfR 1996.1434/2 ØLD: Dom afsagt af Københavns Byret i sag om betinget førerretsfrakendelse blev ophævet, jfr. RPL § 946, stk. 1, da T ikke var tilsagt, ikke til stede og heller ikke var repræsenteret ved forsvarer under et retsmøde, hvor vidnerne blev afhørt. T var ikke blevet vejledt om sine rettigheder, jfr. EMRK art. 6, stk. 3, litra d.

UfR 1999.502 ØLK: T, der var erklæret sindssyg og omfattet af STRFL § 16, begærede domsforhandlingen udsat, da han mentalt var ude af stand til at deltage i domsforhandlingen. Der fandtes ikke grundlag for at udsætte domsforhandlingen.

UfR 1999.2121 ØLD: T var ved byretten idømt 14 dages hæfte for kørsel i bil, uagtet at førerretten var frakendt ham for bestandig. Da T ikke havde været til stede ved domsforhandlingen, og der ikke havde været beskikket forsvarer for ham, blev dommen ophævet.

UfR 2000.1754 HKK: ØL havde berammet nævningesag over 9 dage i juni 2000. En af de 3 tiltaltes forsvarere protesterede mod berammelsen, da hun i disse dage var optaget af andre sager. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens afgørelse. Landsretten burde have spurgt forsvareren, om hun kunne møde, og i benægtende fald have tilbagekaldt beskikkelsen, jfr. RPL § 736, stk. 2.

UfR 2001.1523/2 HKK: Under en nævningesag om vold og drabsforsøg skulle 2 tidligere straffedomme fra 1978 og 1990  ikke dokumenteres og ikke medtages i ekstrakt i nævningesag.

UfR 2002.678 ØLK: Byretten i Roskilde havde afvist straffesag om overtrædelse af fyrværkeriloven, da sigtede ikke havde værneting i retskredsen. Da sigtede var mødt, burde retten ikke af egen drift have prøvet spørgsmålet om rette værneting, jfr. RPL § 704, stk. 1.

UfR 2003.508 ØLK: Ved afslutningen af domsforhandlingen i en voldssag gav retten en veninde til offeret tilladelse til at udtale sig om offerets tilstand efter voldsepisoden. Landsretten fandt, at der var begået en rettergangsfejl, da T ikke havde fået det sidste ord, jfr. RPL § 882, 2. pkt. Fejlen var dog ikke af en sådan karakter, at dommen burde ophæves, jfr. RPL § 946, jfr. § 963, stk. 3.

UfR 2003.1461 ØLD: T var ved Frederiksberg Ret idømt bøde på 3.000 kr. og frakendt førerretten betinget. I det første retsmøde beklædtes retten af en retsassessor og i et senere retsmøde af en dommerfuldmægtig. Dommen blev ophævet, idet domsforhandlingen i strid med RPL § 214, stk. 3 ikke i sin helhed var foretaget med deltagelse af samme dommer.

UfR 2004.1210 ØLK: Vidneforklaringer i byretten måtte anses som en del af byretsdommen og kunne som sådan oplæses i forbindelse med den dokumentation, som altid finder sted ved ankesagens begyndelse forud for bevisførelsen.

UfR 2005.810 ØLK: Under nævningesag skulle F vidne om en voldsepisode. Den af vidnet F for landsretten afgivne forklaring fremtrådte som meget forbeholden og måtte ligestilles med, at vidnet nu vægrede sig ved at afgive forklaring. Der var ikke grundlag for at antage, at tvangsmidler over for vidnet ville føre til, at vidnet afgav en sandfærdig forklaring. Herefter tillodes det i medfør af RPL § 877, stk. 2, nr. 3, anklageren at dokumentere vidnets forklaring afgivet for Københavns Byret. Det bemærkedes, at vidnets forklaring hverken var det eneste eller det reelt afgørende bevis vedrørende sagens forhold 10-12, hvorfor en dokumentation af den indenretlige forklaring ikke ville være uforenelig med EMRK art. 6, stk. 3, litra d.

UfR 2005.1004 HKK: I en nævningesag mod T1-T6 afsagde VL 2 kendelser. Ved kendelse nr. 1 havde VL bestemt, at politirapporter, der indeholdt forklaringer afgivet af et vidne, ikke måtte udleveres til nævningerne. Ved kendelse nr. 2 havde VL bestemt, at et vidnes forklaring, der var blevet afgivet ved Retten i Vordingborg, ikke kunne benyttes som bevismiddel over for fire af de tiltalte, mens den kunne benyttes som bevismiddel over for en femte af de tiltalte. HR stadfæstede kendelse nr. 1 i henhold til landsrettens grunde Vedr. kendelse nr. 2 udtalte HR ligesom VL, at retsmøderne, hvorunder vidnet havde afgivet forklaring, i forhold til de tiltalte i den nu verserende sag havde karakter af et retsmøde under efterforskning med henblik på at sikre bevis i form af forklaring fra vidnet, jf. RPL § 747. Forsvarerne for de tiltalte havde i forbindelse med afhøringen af vidnet tilkendegivet ønske om at være til stede under de indenretlige afhøringer, og de havde i den forbindelse søgt at opnå en særlig tilrettelæggelse af afhøringerne, således at de kunne være til stede. Uanset at retten ikke havde forsøgt at imødekomme forsvarernes ønske herom, fandt HR, at der ikke var grundlag for at antage, at dokumentationen af den indenretlige forklaring i sig selv ville indebære en krænkelse af EMRK art. 6, stk. 3, litra D, og at betingelserne for efter praksis at tillade dokumentation i medfør af RPL § 877, stk. 3, var opfyldt. 

UfR 2005.1127 ØLK: Københavns Byret havde været berettiget til at beramme en omfattende straffesag vedr. hashhandel på Christiania med to ekstra retsdage om lørdagen i januar 2005.

UfR 2012.3463 ØLK: Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at en straffesag skulle fremmes uafhængigt af behandling af skattesagen i det administrative og civilretlige system. Retten i Helsingør fandt med henvisning til bl.a. UfR 2011.2192 ØLK, at afgiftsstraffesager først skulle fremmes, når den civile del var afsluttet, hvorfor BR gav medhold i forsvarerens påstand om udsættelse af straffesagen. Efter RPL § 843 a, stk. 1, skulle retten fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed krævede og tilladte. Efter RPL § 847 kunne retten udsætte hovedforhandlingen, inden den var påbegyndt, hvis det var nødvendigt af hensyn til retten selv eller på grund af andre omstændigheder. ØL fandt efter en vurdering af det for ØL fremkomne, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at udsætte behandlingen af straffesagen, hvori der var rejst tiltale ved anklageskrift af 08.09.2010.

UfR 2015.3524 VLK: Ikke tilladelse til tv-transmission fra procedurer og domsafsigelse under hovedforhandling.

TV MidtVest, T, anmodede om tilladelse til, at tv-transmittere fra procedurerne og domsafsigelsen under hovedforhandlingen i en sag, hvor en 16-årig var tiltalt for bl.a. manddrab og sædelighedskriminalitet. Til støtte herfor henviste T til, at der var tale om en særdeles alvorlig straffesag, der havde været genstand for bred omtale i offentligheden. VL stadfæstede Retten i Holstebros kendelse og henviste til RPL § 32, stk. 1 hvoraf følger, at det er forbudt under retsmøder at optage eller transmittere billede eller lyd, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette. Retten i Holstebro udtalte at anmodningen ikke kunne imødekommes, idet sagen ikke havde en sådan særlig samfundsmæssig betydning, at der undtagelsesvist burde tillades tv-transmission.

Sagsbehandlingsfejl

UfR 2008.275 ØLD: T var af Odense Byret bl.a. fundet skyldig i fire overtrædelse af FÆL § 4, stk. 1, idet T havde kørt over for rødt i et lysreguleret kryds. T var desuden fundet skyldig i et tilfælde af spirituskørsel med en alkoholpromille på 0,76, jf. FÆL § 53, stk. 1. På trods af at der var nedlagt påstand om betinget førerretsfrakendelse, havde byretten ikke taget stilling hertil. Anklagemyndigheden ønskede at nedlægge påstand om ubetinget førerretsfrakendelse i anledning af de begåede færdselslovsovertrædelser som en lovbestemt følge af T’s handlinger. ØL fandt, at sagens behandling ved byretten havde lidt af sådanne fejl, at byrettens dom burde ophæves og sagen hjemvises til byretten til fornyet behandling.

UfR 2009.95 ØLD: T var ved Retten i København fundet skyldig i overtrædelse af FÆL § 26, stk. 6 og var blevet idømt en bøde samt en betinget frakendelse af førerretten. T ankede dommen med påstand om rettergangsfejl af BR ved ikke at foranstalte bevisførelse i form af vidneførsel, jf. RPL § 898, stk. 2. I mangel af nærmere oplysninger fra anklagemyndigheden om det passerede under hovedforhandlingen i BR, herunder om årsagen til, at en cyklist under de foreliggende omstændigheder ikke blev afhørt som vidne i sagen, fandt ØL, at BR burde have undersøgt, om yderligere oplysninger, herunder bevisførelse, burde have været tilvejebragt, og givet T lejlighed til at komme med sine bemærkninger hertil, jf. RPL § 898, stk. 2. Retsbogen indeholdt heller ikke oplysninger til belysning af det passerede. På denne baggrund fandt ØL det rettest, at dommen blev ophævet, og at sagen blev hjemvist til fornyet behandling, jf. RPL § 925, stk. 1, sammenholdt med § 927, stk. 1, nr. 2.

UfR 2010.2800 ØLK: I en sag ved Retten i Nykøbing Falster var der begrundet mistanke om, at T havde gjort sig skyldig i overtrædelse af STRFL § 192a og § 252, ved at have affyret et skud mod B. Herefter bestemte BR, at T skulle mentalundersøges. Denne afgørelse blev imidlertid hjemvist til fornyet behandling, da der forelå sagsbehandlingsfejl. RPL § 809, stk. 1, forudsatte, at T var til stede, og at T skulle have adgang til at udtale sig om sin holdning til en begæring om mentalundersøgelse. Det fulgte endvidere af RPL § 810, at T skulle spørges om, hvorvidt han samtykkede i, at der søgtes tilvejebragt oplysninger om hans personlige forhold ved henvendelse til hans pårørende eller andre personer til brug for mentalundersøgelsen. T’s forsvarer havde endvidere krav på underretning om ethvert retsmøde og adgang til at være til stede i sådanne møder, jf. RPL § 748, stk. 2. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling.

Udeblivelse

Lægeattest - Sygdom som lovligt forfald

Peter Garde i Lov & Ret nr. 4/2001 p. 16-19: Dømtes ret til genoptagelse for vid. (Omhandler udeblivelsesdomme)

Ole Dybdahl i ADV nr. 6/2009 p. 32-33: Sådan trimmer den gode forsvarer sig (Omhandler lægeerklæringer ved udeblivelse og rejseforbehold)

FM 1998.96 ØLK (Sag nr. 756): Straffesag mod T for overtrædelse af STRFL § 119, stk. 1 blev ikke fremmet i medfør af RPL § 847, stk. 3, nr. 4 trods T's udeblivelse for 5. gang, da det ikke kunne udelukkes, at T's forklaring ville være af afgørende betydning for vurderingen af skyldspørgsmålet og strafudmålingen.

UfR 1999.572 HKK: I en straffesag mod 5 tiltalte udeblev T, der var tiltalt for mandatsvig, underslæb og bedrageri for ca. 7,5 mio. kr. Der fandtes ikke grundlag for at ændre Vordingborg Byrets afgørelse om, at domsforhandlingen indtil videre kunne fremmes uden T's tilstedeværelse, jfr. RPL § 847, stk. 3, nr. 1. Anklageskriftet var lovligt forkyndt og T måtte anses for at være undveget. (3-2)

FM 2000.57 Klagerettens kendelse: T var ved udeblivelsesdom idømt en bøde på 350 kr for overtrædelse af FÆL § 56, stk. 1 og § 80, stk. 1. T havde anmodet om omberammelse pga campingferie i Ungarn. Klageretten fandt, at sagen burde være omberammet, og sagen skulle derfor genoptages.

UfR 2003.1636 ØLD: Udeblivelsesdom ophævet, da tilsigelse ikke var lovligt forkyndt.

T var i Roskilde Ret idømt 60 dages betinget fængsel for vold efter STRFL § 244. T var udeblevet, jf. RPL § 847, stk. 3, nr. 4, og tilsigelse til domsforhandlingen var alene forkyndt for T med to dages varsel. ØL ophævede dommen, da der ikke forelå lovlig forkyndelse for byretten, jfr. RPL § 927, jfr. § 840, stk. 2 og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten.

UFR 2012.604/1 HKK: Anke var afvist med urette, da indkaldelse ikke var søgt forkyndt for T.

T ankede til frifindelse sin betingede dom på 7 dages fængsel, som han ved en byrets dom havde fået i 2010. På baggrund af en straffedom i 2007 var T blevet sendt ud af Danmark og til Rusland, hvorfor han ikke mødte op til ankesagen i landsretten d. 10.08.2010. Da T heller ikke mødte op til hovedforhandlingen d. 25.11.2010 blev T’s anke afvist i medfør af RPL § 920, stk. 3. Indkaldelse var ikke forkyndt for T. Under henvisning til den Europæiske Konvention af 20.04.1959 om gensidig retshjælp i straffesager samt Justitsministeriets vejledning nr. 12416 af 05.12.2001, fandt HR, at der ikke havde været det fornødne grundlag for at afvise ankesagen. Landsrettens kendelse blev herefter ophævet.

UfR 2013.3366 HKK: Anke var afvist med urette, da T havde lovligt forfald.

T blev af Retten i Hillerød dømt til at betale en bøde på 8.000 kr. for grov pligtforsømmelse under væbnet konflikt, jf. militær straffelovs § 27, stk. 1 og 3. Ankesagen for ØL blev oprindeligt berammet til foretagelse i april 2013, men på forsvareren, F’s, anmodning, blev sagen omberammet til januar 2013 med T’s forklaring i den indledende hovedforhandling d. 10.01.2013. T rejste til Danmark d. 28.12.2012, men blev under sin ferie kaldt tilbage til Guatemala af sin arbejdsgiver på grund af en forestående opsplitning af det selskab, hvor han var ansat som legal representativ and administrator. Efter at være kommet tilbage til Guatemala anmodede han d. 09.01.2013 om tilladelse til at rejse til Danmark d. 14.01.2013 eller d. 17.01.2013 for at afgive forklaring i retten. Den følgende dag afslog arbejdsgiveren imidlertid denne anmodning og understregede samtidig, at det ville blive betragtet som misligholdelse af hans ansættelsesforhold, såfremt han rejste. Under disse omstændigheder fandt HR, at T havde lovligt forfald. ØL var derfor ikke berettiget til at afvise T's anke d. 10.01.2013 i medfør af RPL § 920, stk. 2.

UfR 2015.1455 VLK: Sag, hvor der var nedlagt en påstand om udvisning, kunne ikke fremmes uden T’s tilstedeværelse, trods hans samtykke.

T havde ved sin underskrift erklæret at være gjort bekendt med anklageskriftet og tidspunktet for retsmødet og havde erklæret sig indforstået med, at sagen behandledes uden hans tilstedeværelse. I sagen opstod et spørgsmål om T’s udvisning. Spørgsmålet var om RPL § 855, stk. 3, nr. 3 var til hinder for at sagen kunne behandles, når der var nedlagt påstand om udvisning. VL fandt, at RPL § 855, stk. 3, nr. 3 tilsagde, at hovedforhandling kunne fremmes til dom i T's fravær, hvis retten ikke fandt T's tilstedeværelse nødvendig, og der under sagen alene var spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 6 måneder eller derunder, konfiskation, rettighedsfrakendelse eller erstatning, og T havde givet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen. Da det ikke fremgik udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd, at der kunne ske fremme af hovedforhandlingen i sager, hvor der var spørgsmål om udvisning, og da en sådan fortolkning af bestemmelsen ligeledes ikke havde sikker støtte i bestemmelsens forarbejder, fandt VL det betænkeligt at anse sådanne sager for omfattet af bestemmelsen. VL lagde herved vægt på, at udvisning var en indgribende retsfølge, og at en fortolkning af bestemmelsen som omfattende sager, hvor der blev spørgsmål herom, derfor måtte kræve klare holdepunkter.

UfR 2015.2944 ØLK Lægeerklæring var ikke tilstrækkelig dokumentation til lovligt forfald i straffesag, da erklæringen var udarbejdet på baggrund af en telefonisk konsultation.

Tiltaltes, T, ankesag blev afvist da T udeblev fra hovedforhandlingen. T fremsendte en lægeerklæring til landsretten hvor af det fremgik at T ikke var i stand til at møde til hovedforhandlingen pga. opkastning og diarre. Lægen havde ikke tilset T men alene udarbejdet lægeerklæringen på baggrund af en telefonsamtale med T. ØL fandt at lægeerklæringen derfor ikke kunne anses som dokumentation for lovligt forfald og afviste T’s anke, jf. RPL § 920, stk. 2.

UfR 2016.325 ØLK: Bevisanke blev ikke afvist, da T havde udfoldet de fornødne bestræbelser på at fremskaffe fornøden dokumentation for lovligt forfald

T skulle d. 04.08.2015 møde i ØL til hovedforhandling af en bevisanke, som var iværksat af ham. T havde helbredsproblemer, som skyldtes en ulykke i 2012. T henvendte sig to gange d. 03.08.2015 til lægevagten, V, pga. en nakkeskade, hvorefter lægevagten henviste ham til egen læge for at få en lægeerklæring til brug for retssagen. T’s egen læge var på ferie. T rettede samme dag henvendelse til sin forsvarer med besked om, at han ikke kunne deltage i retsmødet pga. problemer med nakke- eller hovedregionen og kraftig hovedpine. T’s egen læge afgav efter sin ferie d. 10.08.2015 og igen d. 16.08.2015 erklæringer om, at T’s aktuelle sygdomsforhold hindrede T i at give fremmøde i ØL. ØL fandt, at under disse omstændigheder, og da T havde udfoldet de fornødne bestræbelser på at fremskaffe den fornødne dokumentation for lovligt forfald, hvorefter T’s bevisanke ikke blev afvist.

UfR 2016.1020 ØLK: E dømt som udeblevet, da hverken E eller dennes advokat mødte til ankesagen i ØL om spørgsmål om erstatning til E som følge af HR’s frifindelse for overtrædelse af STRFL

E var af HR frifundet for tiltale for overtrædelse af STRFL § 289 a. E’s advokat A rejste herefter på vegne af E krav om erstatning med henvisning til RPL kap. 93 a og EAL. Statsadvokaten og Rigsadvokaten afslog at imødekomme erstatningskravet, hvorfor A indbragte sagen for retten, jf. RPL § 1018 f, stk. 1. Sagen skulle herefter behandles i medfør af RPL § 1018 f, stk. 3. A tilkendegav for ØL, at han ikke ville deltage i sagens videre behandling, og at E ikke selv ønskede af føre sin sag. ØL fandt herefter, at sagen ikke kunne behandles, jf. herved princippet i RPL § 921, stk. 2. På baggrund af A’s tilkendegivelse fandt ØL ikke grundlag for at udsætte sagen, hvorfor sagen afvistes. 

UfR 2016.1097 ØLK: Det påhvilede det offentlige at være opmærksom på, om der var retsmøder, som en afsoner skulle transporteres til, hvorfor det ikke kunne bebrejdes T, at han ikke var mødt til hovedforhandlingen, selvom han var behørigt forkyndt

T var blevet behørigt forkyndt, men mødte ikke til hovedforhandlingen d. 27.11.2015. Af KR-udskrift af 11.11.2015 fremgik det, at T var prøveløsladt, da indkaldelse blev forkyndt for ham, at han d. 11.09.2015 afsonede i Vestre Fængsel, og at han d. 09.11.201 blev overført til Statsfængslet Østjylland, F. F var ikke blevet informeret om retsmødet, men T var bekendt med retsmødet, da T’s forsvarer kunne oplyse, at han havde talt med T dagen forinden. ØL fandt, at det påhvilede det offentlige at være opmærksom på, om der var retsmøder, som en afsoner skulle transporteres til, hvorfor det ikke kunne bebrejdes T, at han ikke var mødt. Sagen blev udsat.

UfR 2016.1663 VLK: Den omstændighed, at T havde oprettet en e-Boks og derved kunne modtage digital post, kunne ikke i sig selv sidestilles med, at T udtrykkeligt eller stiltiende havde givet samtykke til, at retten kunne fremsende meddelelser digitalt, jf. RPL § 154 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2. Indkaldelse til retsmødet var herefter ikke forkyndt, og T kunne ikke dømmes som udeblevet.

I en straffesag mødte T ikke op til hovedforhandlingen. Anklagemyndigheden fremlagde indkaldelsen til retsmødet, som var tilsendt T’s e-Boks, og påstod T dømt som udeblevet. Retten i Herning anførte, retten ikke havde modtaget en bekræftelse fra T på, at indkaldelsen sendt til hans e-Boks var modtaget. BR havde heller ikke fra e-Boks modtaget en besked om, at T havde åbnet meddelelsen med indkaldelsen fra retten, og BR havde heller ikke på anden måde kunnet konstatere, at meddelelsen med indkaldelsen var åbnet. Der var således ikke sket forkyndelse hverken efter RPL § 155, stk. 1, nr. 2, jf. § 156 b, eller § 155, stk. 1, nr. 3, jf. § 156 c. Forkyndelse kunne undlades i en sag som denne, og i så fald sendte retten indkaldelsen og en kopi af anklageskriftet til T senest 2 uger før hovedforhandlingen, jf. RPL § 896, stk. 4, 2. pkt. Dette kunne sendes digitalt, hvis der var givet samtykke efter RPL § 154, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2. T sås ikke at have givet et sådant samtykke. T havde herefter ikke haft pligt til at møde til hovedforhandlingen. Sagen blev udsat på fomyet indkaldelse af T. VL stadfæstede BR’s kendelse, og fastslog, at den omstændighed, at T havde oprettet en e-Boks og derved kunne modtage digital post, ikke i sig selv kunne sidestilles med, at T udtrykkeligt eller stiltiende havde givet samtykke til, at retten kunne fremsende meddelelser digitalt, jf. RPL § 154 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2.

UfR 2016.3976 ØLK: T’s forsvarer anmodede om genoptagelse af en afvist ankesag, UfR 2016.3541 ØLD, under henvisning til en lægeerklæring udførdiget på attestformularen, som var aftalt mellem Domstolsstyrelsen og Lægeforeningens Attest udvalg. ØL fandt, at det efter den nu fremlagte lægeerklæring var utvivlsomt, at T var i stand til at møde frem til hovedforhandlingen i hvert fald i mindst en time. Der kunne ved et sådant fremmøde om fornødent være taget stilling til evt. udsættelse af hovedforhandlingen, såfremt han som følge af sygdom havde vist sig ude af stand til at være til stede i det omfang, som en gennemførelse af ankesagen måtte kræve. Herefter kunne det fortsat ikke anses for godtgjort, at T havde lovligt forfald ved hovedforhandlingen.

 

Bødevedtagelser og advarsler

UfR 2010.79 VLD: T, født 1969, var tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer ved d. 15.05.2008 på sin bopæl, at have været i besiddelse af 1,37 gram heroin og 3,87 gram hash til eget brug. T erkendte sig skyldig. T var d. 07.01.2008 blevet prøveløsladt med en reststraf på 31 dage for ligeartet kriminalitet. T blev ved Retten i Viborg idømt fængsel i 60 dage som en fællesstraf med reststraffen efter prøveløsladelsen i januar. T ankede dommen med påstand om formildelse, navnlig således at sagen blev afgjort med en advarsel. Anklagemyndigheden, A, påstod skærpelse, under hensyn til at T var straffet talrige gange også forud for ændringen af lov om euforiserende stoffer ved lov nr. 526 af 06.06.2007. A gjorde endvidere gældende, at T i øvrigt ikke var omfattet af den personkreds, som efter lovændringen kunne få afgjort en sag som den foreliggende med en advarsel eller bøde. VL fandt efter oplysninger om T’s personlige forhold, at han måtte anses for at være omfattet af den personkreds, som efter forarbejderne til lov nr. 526 af 06.06.2007 i et tilfælde som i sagen kunne få sagen afgjort med en advarsel. VL ophævede BR’s dom for så vidt angik dommens bestemmelser om straf og sagsomkostninger, og tildelte til retsbogen T en advarsel, jf. RPL § 900.

Politisager

Peter Garde i FM 1986.99-102: Særlovspolitisager

Tinne Thomassen i Lov & Ret nr. 6/2004 p. 25-26: Retssikkerhed eller ressourcespild? (Foreslår at en skrivelse af politiet kunne danne grundlag for en passiv bødevedtagelse)

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

07-07-17