Anklageskrifter
|
Sagsbehandlingsfejl Udeblivelse |
Politisager
|
UfR 1997.113 HKK: T1 var blevet udelukket fra retsmøde, der afholdtes med henblik på afgørelse af T3 og T4's sager efter RPL § 925. Under kæren var T1 idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af bl. a. STRFL § 191, stk. 2. Antaget, at T1 fortsat havde den fornødne retlige interesse i at få fastslået, om betingelserne for at udelukke ham fra retsmødet var opfyldt. Antaget, at betingelserne i henhold til RPL § 748, stk. 5 var opfyldt.
UfR 1996.1103 ØLK: Anklagemyndigheden havde i en sag mod T for dokumentfalsk forgæves forsøgt forkyndelse i alt 40 gange på T's bopæl. Der blev ikke åbnet for stævningsmanden. Anklagemyndigheden begærede nu T anholdt. RPL § 755, stk. 1 gav ikke hjemmel til at anholde en person i et tilfælde som det foreliggende.
UfR 2003.615 HD: Ankedom i sag om indbrudstyveri, hvor straffen var blevet skærpet til 3 måneders fængsel, blev ophævet, da ankemeddelelsen var forsynet med påtegning var forkyndt for overvagtmester i Vestre Fængsel, hvilket ikke var tilfældet. Betingelserne i RPL § 963, stk. 3, jf. § 949, stk. 2, for landsrettens admittering af anken var ikke opfyldt. Højesteret tog derfor ophævelsespåstanden til følge, jf. RPL § 966, stk. 4, jf. § 960, stk. 2.
UfR 2003.1636 ØLD: T var i Roskilde Ret idømt 60 dages betinget fængsel for vold efter STRFL § 244. T var udeblevet, jfr. RPL § 847, stk. 3, nr. 4, og tilsigelse til domsforhandlingen var alene forkyndt for T med to dages varsel. ØL ophævede dommen, da der ikke forelå lovlig forkyndelse for byretten, jfr. RPL § 927, jfr. § 840, stk. 2 og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten.
UfR 2003.2646 ØLK: Tilsigelse til domsforhandling i ankesag i landsretten var lovligt forkyndt af politiet mundtligt gennem lukket dør, jfr. RPL § 157, stk. 1, nr. 1. Da T var udeblevet, blev T's bevisanke afvist, jfr. RPL § 965 c, stk. 3. Anken ville være at fremme som strafudmålingsanke.
UfR 2005.3302 ØLK: T havde anket en byretsdom i en straffesag til frifindelse T gav ikke møde ved domsforhandlingen i ØL. T var flyttet til Sverige, hvor det ikke havde været muligt at forkynde ankestævningen for ham. T's forsvarer havde fremsendt dokumenter vedrørende domsforhandlingen i landsretten til T's tidligere adresse i Danmark, uden at disse var kommet retur. Forsvarerens sekretær havde noteret til forsvareren, at T ikke ville give møde i landsretten, da han var i Sverige. ØL fandt, at fornøden forkyndelse for T var sket, jf. RPL § 163, stk. 2, og T's anke afvistes i medfør af RPL § 965 c, stk. 3
UfR 2006.710 ØLK: Selskabet A foretog stævning mod selskabet B. A’s advokat bad om at forkyndelsen skulle ske mod afleveringsattest af postvæsenet fremsendt til B. Da dette ikke lykkedes, sendte byretten stævningen til forkyndelse ved politiets foranstaltning, hvilket A’s advokat protesterede imod, idet han gjorde gældende, at forkyndelsen overfor juridiske personer, skulle ske med postforkyndelse til den adresse, som den juridiske person havde anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. ØL fandt, at forkyndelse af stævningen skulle ske for en fysisk person, også når sagsøgte er et selskab, jf. RPL § 157. ØL tiltrådte derfor byrettens forkyndelsesmetode.
Forening og adskillelse af straffesager
FM 1995.142 ØLD: Begæring om adskillelse af sag mod 2 tiltalte for overtrædelse af STRFL §§ 296, stk. 1 og 280, stk.2 blev ikke taget til følge.
UfR 1996.1008 HD: T 1 idømt tillægsstraf på fængsel i 2 år og T2 idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for indsmugling af 250 kg. hash med lystfartøjet Josephine. T3 blev ligeledes af nævningerne fundet skyldig i dette forhold, men retten bestemte, at der skulle ske ny domsforhandling, jfr. RPL § 904. T3 blev idømt fængsel i 5 år og 6 måneder for besiddelse med henblik på videreoverdragelse af 1.935 kg. hash ombord på lystfartøjet Jumbo/Viking. Højesteret fandt, at det var i overensstemmelse med RPL § 705, stk. 1, at forhold 1 og 2 var behandlet i samme sag, idet T3 var tiltalt i begge forhold.
UfR 2004.1326 HKK: I sag mod borgmester og kommunaldirektør i Farum blev to mandatsvigsforhold angående aftaler med rejsebureau og entreprenørvirksomhed udskilt til sammenlægning med straffesager mod andre personer, som var tiltalt for medvirken til samme forhold, jfr. RPL §§ 705-707. Der var rejst spørgsmål af en så særegen og væsentlig karakter, at Højesteret undtagelsesvis - uanset reglen i RPL § 968, stk. 2 - tog kæresagen under realitetsbehandling.
UfR 2005.848 ØLD: Anklagemyndigheden havde besluttet at udskille sag mod T2 til særskilt behandling. ØL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte anklagemyndighedens skøn, hvorefter sagen mod T2 ikke blev behandlet samtidig med T1's forhold, der i stedet blev pådømt i et sagskompleks, hvori indgik andre forhold og andre tiltalte end T2. Hertil kom, at rettens uhildethed i forbindelse med pådømmelsen af T2's forhold var sikret ved reglerne om dommerens og domsmændenes habilitet i retsplejelovens kapitel 5.
UfR 2005.3290 VLD: Sag om fuldbyrdelse af betinget straf pga. overtrædelse af vilkår om samfundstjeneste, jfr STRFL § 66, stk. 1, nr. 1, kunne ikke i medfør af RPL § 705, stk. 1 forenes med anden straffesag om overtrædelse af udlændingeloven.
Hovedforhandling (Domsforhandling)
Jørgen Jochimsen: Hovedforhandling i straffesager, 2. udg., maj 2010, 487 sider, Thomson Reuters. Anmeldt af Peter Garde i UfR 2007 B.216-217.
Peter Blume i UfR 1976 B.185-198: Om nova i retsplejen
Peter Garde og Ulla Høg i JUR 1991.301-309: Skriftlig forelæggelse og procedure i praksis.
Gorm Toftegaard Nielsen i Lov & Ret nr. 1/1995 p. 17-19: Hvor skikket skal en tiltalt være? (Om udsættelsen af Rigsretssagen mod Ninn-Hansen på grund af tiltaltes helbredstilstand)
Peter Garde i FM 2000.94: Pas på KR-attesten. (Opfordrer anklageren til lige før domsforhandlingen at kalde tiltaltes KR frem på skærmen for at se, om der er tilføjelser til straffeattesten).
Anders Lindquist i FM 2003.29: Vilkårsovertrædelser - de processuelle regler i byretten. (Antager at sagerne skal behandles efter reglerne i RPL kap. 81)
Peter Garde i UfR 2004 B.276-278: Bør tiltaltes ret til tilstedeværelse under domsforhandlingen være absolut? (Svaret er ifølge forfatteren de lege ferenda Nej) Peter Garde fortsætter denne artikel i UfR 2009B.59-61: Tiltaltes gentagne, lovlige forfald under hovedforhandlingen
FM 1995.157 ØLK (sag nr. 659): Påbegyndt domsforhandling i fiskeristraffesag udsat på anklagemyndighedens begæring på afhøring af 2 vidner i Tyskland.
UfR 1996.682 HD: T var i byretten blevet idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for samleje med mindreårig, jfr. STRFL § 222, stk. 2. VL frifandt T, idet T ikke inden for 2-måneders-fristen efter RPL § 724, stk. 2 havde fået udleveret kopi af statsadvokatens tilkendegivelse om omgørelse af politimesterens beslutning om påtaleopgivelse. Højesteret stadfæstede, idet landsretten ikke havde begået rettergangsfejl ved ikke at udsætte sagen.
UfR 1996.1434/2 ØLD: Dom afsagt af Københavns Byret i sag om betinget førerretsfrakendelse blev ophævet, jfr. RPL § 946, stk. 1, da T ikke var tilsagt, ikke til stede og heller ikke var repræsenteret ved forsvarer under et retsmøde, hvor vidnerne blev afhørt. T var ikke blevet vejledt om sine rettigheder, jfr. EMRK art. 6, stk. 3, litra d.
UfR 1999.502 ØLK: T, der var erklæret sindssyg og omfattet af STRFL § 16, begærede domsforhandlingen udsat, da han mentalt var ude af stand til at deltage i domsforhandlingen. Der fandtes ikke grundlag for at udsætte domsforhandlingen.
UfR 1999.2121 ØLD: T var ved byretten idømt 14 dages hæfte for kørsel i bil, uagtet at førerretten var frakendt ham for bestandig. Da T ikke havde været til stede ved domsforhandlingen, og der ikke havde været beskikket forsvarer for ham, blev dommen ophævet.
UfR 2000.1754 HKK: ØL havde berammet nævningesag over 9 dage i juni 2000. En af de 3 tiltaltes forsvarere protesterede mod berammelsen, da hun i disse dage var optaget af andre sager. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens afgørelse. Landsretten burde have spurgt forsvareren, om hun kunne møde, og i benægtende fald have tilbagekaldt beskikkelsen, jfr. RPL § 736, stk. 2.
UfR 2001.1523/2 HKK: Under en nævningesag om vold og drabsforsøg skulle 2 tidligere straffedomme fra 1978 og 1990 ikke dokumenteres og ikke medtages i ekstrakt i nævningesag.
UfR 2002.678 ØLK: Byretten i Roskilde havde afvist straffesag om overtrædelse af fyrværkeriloven, da sigtede ikke havde værneting i retskredsen. Da sigtede var mødt, burde retten ikke af egen drift have prøvet spørgsmålet om rette værneting, jfr. RPL § 704, stk. 1.
UfR 2003.508 ØLK: Ved afslutningen af domsforhandlingen i en voldssag gav retten en veninde til offeret tilladelse til at udtale sig om offerets tilstand efter voldsepisoden. Landsretten fandt, at der var begået en rettergangsfejl, da T ikke havde fået det sidste ord, jfr. RPL § 882, 2. pkt. Fejlen var dog ikke af en sådan karakter, at dommen burde ophæves, jfr. RPL § 946, jfr. § 963, stk. 3.
UfR 2003.1461 ØLD: T var ved Frederiksberg Ret idømt bøde på 3.000 kr. og frakendt førerretten betinget. I det første retsmøde beklædtes retten af en retsassessor og i et senere retsmøde af en dommerfuldmægtig. Dommen blev ophævet, idet domsforhandlingen i strid med RPL § 214, stk. 3 ikke i sin helhed var foretaget med deltagelse af samme dommer.
UfR 2004.1210 ØLK: Vidneforklaringer i byretten måtte anses som en del af byretsdommen og kunne som sådan oplæses i forbindelse med den dokumentation, som altid finder sted ved ankesagens begyndelse forud for bevisførelsen.
UfR 2005.810 ØLK: Under nævningesag skulle F vidne om en voldsepisode. Den af vidnet F for landsretten afgivne forklaring fremtrådte som meget forbeholden og måtte ligestilles med, at vidnet nu vægrede sig ved at afgive forklaring. Der var ikke grundlag for at antage, at tvangsmidler over for vidnet ville føre til, at vidnet afgav en sandfærdig forklaring. Herefter tillodes det i medfør af RPL § 877, stk. 2, nr. 3, anklageren at dokumentere vidnets forklaring afgivet for Københavns Byret. Det bemærkedes, at vidnets forklaring hverken var det eneste eller det reelt afgørende bevis vedrørende sagens forhold 10-12, hvorfor en dokumentation af den indenretlige forklaring ikke ville være uforenelig med EMRK art. 6, stk. 3, litra d.
UfR 2005.1004 HKK: I en nævningesag mod T1-T6 afsagde VL 2 kendelser. Ved kendelse nr. 1 havde VL bestemt, at politirapporter, der indeholdt forklaringer afgivet af et vidne, ikke måtte udleveres til nævningerne. Ved kendelse nr. 2 havde VL bestemt, at et vidnes forklaring, der var blevet afgivet ved Retten i Vordingborg, ikke kunne benyttes som bevismiddel over for fire af de tiltalte, mens den kunne benyttes som bevismiddel over for en femte af de tiltalte. HR stadfæstede kendelse nr. 1 i henhold til landsrettens grunde Vedr. kendelse nr. 2 udtalte HR ligesom VL, at retsmøderne, hvorunder vidnet havde afgivet forklaring, i forhold til de tiltalte i den nu verserende sag havde karakter af et retsmøde under efterforskning med henblik på at sikre bevis i form af forklaring fra vidnet, jf. RPL § 747. Forsvarerne for de tiltalte havde i forbindelse med afhøringen af vidnet tilkendegivet ønske om at være til stede under de indenretlige afhøringer, og de havde i den forbindelse søgt at opnå en særlig tilrettelæggelse af afhøringerne, således at de kunne være til stede. Uanset at retten ikke havde forsøgt at imødekomme forsvarernes ønske herom, fandt HR, at der ikke var grundlag for at antage, at dokumentationen af den indenretlige forklaring i sig selv ville indebære en krænkelse af EMRK art. 6, stk. 3, litra D, og at betingelserne for efter praksis at tillade dokumentation i medfør af RPL § 877, stk. 3, var opfyldt.
UfR 2005.1127 ØLK: Københavns Byret havde været berettiget til at beramme en omfattende straffesag vedr. hashhandel på Christiania med to ekstra retsdag om lørdagen i januar 2005.
UfR 2008.275 ØLD: T var af Odense Byret bl.a. fundet skyldig i fire overtrædelse af FÆL § 4, stk. 1, idet T havde kørt over for rødt i et lysreguleret kryds. T var desuden fundet skyldig i et tilfælde af spirituskørsel med en alkoholpromille på 0,76, jf. FÆL § 53, stk. 1. På trods af at der var nedlagt påstand om betinget førerretsfrakendelse, havde byretten ikke taget stilling hertil. Anklagemyndigheden ønskede at nedlægge påstand om ubetinget førerretsfrakendelse i anledning af de begåede færdselslovsovertrædelser som en lovbestemt følge af T’s handlinger. ØL fandt, at sagens behandling ved byretten havde lidt af sådanne fejl, at byrettens dom burde ophæves og sagen hjemvises til byretten til fornyet behandling.
UfR 2009.95 ØLD: T var ved Retten i København fundet skyldig i overtrædelse af FÆL § 26, stk. 6 og var blevet idømt en bøde samt en betinget frakendelse af førerretten. T ankede dommen med påstand om rettergangsfejl af BR ved ikke at foranstalte bevisførelse i form af vidneførsel, jf. RPL § 898, stk. 2. I mangel af nærmere oplysninger fra anklagemyndigheden om det passerede under hovedforhandlingen i BR, herunder om årsagen til, at en cyklist under de foreliggende omstændigheder ikke blev afhørt som vidne i sagen, fandt ØL, at BR burde have undersøgt, om yderligere oplysninger, herunder bevisførelse, burde have været tilvejebragt, og givet T lejlighed til at komme med sine bemærkninger hertil, jf. RPL § 898, stk. 2. Retsbogen indeholdt heller ikke oplysninger til belysning af det passerede. På denne baggrund fandt ØL det rettest, at dommen blev ophævet, og at sagen blev hjemvist til fornyet behandling, jf. RPL § 925, stk. 1, sammenholdt med § 927, stk. 1, nr. 2.
UfR 2010.2800 ØLK: I en sag ved Retten i Nykøbing Falster var der begrundet mistanke om, at T havde gjort sig skyldig i overtrædelse af STRFL § 192a og § 252, ved at have affyret et skud mod B. Herefter bestemte BR, at T skulle mentalundersøges. Denne afgørelse blev imidlertid hjemvist til fornyet behandling, da der forelå sagsbehandlingsfejl. RPL § 809, stk. 1, forudsatte, at T var til stede, og at T skulle have adgang til at udtale sig om sin holdning til en begæring om mentalundersøgelse. Det fulgte endvidere af RPL § 810, at T skulle spørges om, hvorvidt han samtykkede i, at der søgtes tilvejebragt oplysninger om hans personlige forhold ved henvendelse til hans pårørende eller andre personer til brug for mentalundersøgelsen. T’s forsvarer havde endvidere krav på underretning om ethvert retsmøde og adgang til at være til stede i sådanne møder, jf. RPL § 748, stk. 2. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling.
Lægeattest - Sygdom som lovligt forfald
Peter Garde i Lov & Ret nr. 4/2001 p. 16-19: Dømtes ret til genoptagelse for vid. (Omhandler udeblivelsesdomme)
Ole Dybdahl i ADV nr. 6/2009 p. 32-33: Sådan trimmer den gode forsvarer sig (Omhandler lægeerklæringer ved udeblivelse og rejseforbehold)
FM 1998.96 ØLK (Sag nr. 756): Straffesag mod T for overtrædelse af STRFL § 119, stk. 1 blev ikke fremmet i medfør af RPL § 847, stk. 3, nr. 4 trods T's udeblivelse for 5. gang, da det ikke kunne udelukkes, at T's forklaring ville være af afgørende betydning for vurderingen af skyldspørgsmålet og strafudmålingen.
UfR 1999.572 HKK: I en straffesag mod 5 tiltalte udeblev T, der var tiltalt for mandatsvig, underslæb og bedrageri for ca. 7,5 mio. kr. Der fandtes ikke grundlag for at ændre Vordingborg Byrets afgørelse om, at domsforhandlingen indtil videre kunne fremmes uden T's tilstedeværelse, jfr. RPL § 847, stk. 3, nr. 1. Anklageskriftet var lovligt forkyndt og T måtte anses for at være undveget. (3-2)
FM 2000.57 Klagerettens kendelse: T var ved udeblivelsesdom idømt en bøde på 350 kr for overtrædelse af FÆL § 56, stk. 1 og § 80, stk. 1. T havde anmodet om omberammelse pga campingferie i Ungarn. Klageretten fandt, at sagen burde være omberammet, og sagen skulle derfor genoptages.
UfR 2003.1636 ØLD: T var i Roskilde Ret idømt 60 dages betinget fængsel for vold efter STRFL § 244. T var udeblevet, jfr. RPL § 847, stk. 3, nr. 4, og tilsigelse til domsforhandlingen var alene forkyndt for T med to dages varsel. ØL ophævede dommen, da der ikke forelå lovlig forkyndelse for byretten, jfr. RPL § 927, jfr. § 840, stk. 2 og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten.
Vejledende retningslinjer nr. 9311 af 15.06.2009 for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område (fra 01.07.2009)
Vejledende retningslinier nr. 9266 af 16.06.2008 for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område (fra 01.07.2008)
Vejledende retningslinier nr. 9474 af 27.06.2007 for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område
Cirkulæreskrivelse nr. 9388 af 26.06.2006 om vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område
Cirkulæreskrivelse nr. 9489 af 01.08.2005 om vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område
Otto Bisgaard og Bodil R. Martinsen i UfR 2000 B.577-582: Tolkebistand i retssager.
Anne Marie Køllgaard i Lov & Ret nr. 6/2002 p. 30-31: Fokus på tolkens arbejdsvilkår - om engelsk tolkning i retten.
Otto Bisgaard i Lov & Ret nr. 5/2003 p. 15-17: Bedre regler for tolkning i retterne.
UfR 1996.1488 VLD: T1-T3, der kom fra Kosovo, var ved retten i Gråsten blevet dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3. Ved domsforhandlingen var der sket tolkning til albansk via telefon med medhør. VL ophævede dommen, da tolken burde have været personligt til stede i retssalen, jfr. herved EMRK art. 6, stk. 3, litra e, som dog ikke foreskriver, i hvilken form tolkebistanden skal ydes.
UfR 1999.347/2 ØLK: Irakisk tolk kunne ikke få honorar for 4 timers forberedelse forud for tolkningen i en nævningesag.
UfR 1999.881 HD: Under nævningesag mod palæstinenser for drab på hustru burde ØL ikke have anvendt 2 tolke, der ikke var translatører. Der var dog ikke grundlag for at antage, at T som følge af mangelfuld tolkebistand ikke havde fået en retfærdig rettergang.
UfR 2003.601 HKK: Østre Landsret havde bestemt, at forsvareren ikke uden for retten kunne benytte den tolk, der skulle benyttes under domsforhandlingen. Højesteret fandt, at det forhold, at en forsvarer uden for retsmøderne benytter den tolk, der fungerer som bistand for retten i retsmøderne, ikke i sig selv kunne give grundlag for at anse tolken for at være udelukket fra at bistå retten, jf. RPL § 149, stk. 6. Landsretten burde derfor ikke have taget anklagemyndighedens protest til følge.
UfR 2004.1054 HD: T idømt 14 års fængsel for at have dræbt sin 14-årige datter Sonay og smidt hende i havnebassin i Præstø. T, der var irakisk statsborger, blev af ØL udvist for bestandig, hvilket ikke var anket til Højesteret. Højesteret tiltrådte ØL's afgørelse om valg af tolk, der ikke var translatør.
UfR 2009.822 VLK: Den engelske statsborger T’s forsvarer havde under straffesagen mod T fremsat begæring om, at retsbogen løbende blev oversat til engelsk, så T havde mulighed for at følge med. Retten i Randers bemærkede, at T under sagen via tolk havde fået oversat alt, hvad der foregik under retsmøderne. Der var endvidere mulighed for, at T sammen med sin forsvarer og en tolk kunne gennemgå retsbøgerne. BR fandt ikke, at T havde krav på, at retsbøgerne blev oversat til engelsk, idet det ikke fulgte af hverken RPL § 729 a, stk. 2, eller EMRK artikel 6, stk. 3. Forsvareren kærede kendelsen og kæremålet havde en sådan principiel betydning, at VL tog det under påkendelse, jf. RPL § 968, stk. 4. Af de grunde der var anført af BR stadfæstede VL kendelsen.
UfR 2010.79 VLD: T, født 1969, var tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer ved d. 15.05.2008 på sin bopæl, at have været i besiddelse af 1,37 gram heroin og 3,87 gram hash til eget brug. T erkendte sig skyldig. T var d. 07.01.2008 blevet prøveløsladt med en reststraf på 31 dage for ligeartet kriminalitet. T blev ved Retten i Viborg idømt fængsel i 60 dage som en fællesstraf med reststraffen efter prøveløsladelsen i januar. T ankede dommen med påstand om formildelse, navnlig således at sagen blev afgjort med en advarsel. Anklagemyndigheden, A, påstod skærpelse, under hensyn til at T var straffet talrige gange også forud for ændringen af lov om euforiserende stoffer ved lov nr. 526 af 06.06.2007. A gjorde endvidere gældende, at T i øvrigt ikke var omfattet af den personkreds, som efter lovændringen kunne få afgjort en sag som den foreliggende med en advarsel eller bøde. VL fandt efter oplysninger om T’s personlige forhold, at han måtte anses for at være omfattet af den personkreds, som efter forarbejderne til lov nr. 526 af 06.06.2007 i et tilfælde som i sagen kunne få sagen afgjort med en advarsel. VL ophævede BR’s dom for så vidt angik dommens bestemmelser om straf og sagsomkostninger, og tildelte til retsbogen T en advarsel, jf. RPL § 900.
Peter Garde i FM 1986.99-102: Særlovspolitisager
Tinne Thomassen i Lov & Ret nr. 6/2004 p. 25-26: Retssikkerhed eller ressourcespild? (Foreslår at en skrivelse af politiet kunne danne grundlag for en passiv bødevedtagelse)
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
21-05-12