§ 56. Finder retten det upåkrævet, at straf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i dommen, at spørgsmålet om straffastsættelse udsættes og bortfalder efter en prøvetid.
Stk. 2. Såfremt det må anses for mere formålstjenligt, kan retten fastsætte straffen og bestemme, at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved udløbet af prøvetiden.
Stk. 3. Udsættelsen betinges af, at den dømte ikke i
prøvetiden begår strafbart forhold, og at han overholder de
vilkår, som måtte være fastsat i medfør af § 57. Prøvetiden
fastsættes af retten og kan i almindelighed ikke overstige 3
år. Under særlige omstændigheder kan dog fastsættes en
prøvetid på indtil 5 år.
§ 57. Retten kan som vilkår for udsættelsen bestemme, at den
dømte i hele prøvetiden eller en del af denne skal undergives
tilsyn. Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, som findes
formålstjenlige, herunder at den dømte
1) overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted,
arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med
bestemte personer,
2) tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant
ophold fastsættes ved dommen en længstetid, der i almindelighed
ikke kan overstige 1 år,
3) afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende
medikamenter,
4) underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol,
narkotika eller lignende medikamenter, om fornødent på hospital
eller i særlig institution,
5) underkaster sig en struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling af mindst et års varighed,
6) underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på
hospital,
7) retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om
indskrænkninger i rådigheden over indtægter og formue og om
opfyldelse af økonomiske forpligtelser,
8) betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved
lovovertrædelsen,
9) efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter
§ 52 i lov om social service, eventuelt af nærmere
angiven art, og efterkommer de forskrifter, kommunen meddeler den
pågældende.
§ 57, stk. 2 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved lov
nr. 433 af 31.05.2000
(Afskaffelse af hæftestraffen). Hidtidig fomulering:
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
gennemførelsen af tilsyn og de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte
vilkår.
§ 57, nr. 9 er ændret ved
§ 1.1 i
lov
nr. 501 af 12.06.2009 fra d. 15.06.2009.
I § 57, nr. 9,
ændres »§ 40 i lov om social service« til: »§ 52 i lov om social service«.
§ 58. Skønnes anvendelse af ubetinget fængselsstraf påkrævet, men taler oplysningerne om tiltaltes personlige forhold for anvendelse af betinget dom efter § 56, kan retten bestemme, at en del af den forskyldte straf, dog højst 6 måneder, skal fuldbyrdes, medens dommen i øvrigt gøres betinget.
Stk. 2. I forbindelse med betinget dom kan der idømmes bøde, selv om sådan straf ikke er hjemlet for den pågældende lovovertrædelse.
§ 58 er ændret fra d. 01.07.2001 ved lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 59. De i medfør af § 57 fastsatte vilkår kan senere ændres eller ophæves ved retskendelse efter begæring fra anklagemyndigheden eller den dømte. Begæring fra den dømte fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Tages en begæring fra den dømte ikke til følge, kan han ikke fremsætte ny begæring, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte spørgsmål indbringes for den byret, som har pådømt sagen i første instans, eller byretten i den retskreds, hvor den dømte bor eller opholder sig. Såfremt sagen er pådømt ved landsret i første instans, træffes afgørelsen af byretten i den retskreds, hvor den dømte bor eller opholder sig.
§ 59 er ændret fra d. 01.07.2001 ved lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 60. Hvis den dømte overtræder de i medfør af
§ 57 fastsatte vilkår, kan retten i den anledning
1) tildele advarsel,
2) ved kendelse ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden
for den i § 56, stk. 3, fastsatte længstetid,
3) ved dom fastsætte straf eller anden retsfølge for den
begåede lovovertrædelse eller - hvis straf er fastsat i den
betingede dom - træffe afgørelse om fuldbyrdelse af denne
straf. § 58, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Med hensyn til de i stk. 1 nævnte retsafgørelser finder
§ 59, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
§ 61. Såfremt der inden prøvetidens udløb
foretages rettergangsskridt mod den dømte, hvorved han sigtes
for strafbart forhold, der er begået før den betingede dom,
fastsætter retten retsfølgen for dette forhold og den tidligere
pådømte lovovertrædelse.
Stk. 2. Begår den dømte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og
foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han
sigtes for forholdet, fastsætter retten en ubetinget straf eller
anden retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte
lovovertrædelse eller alene for det nye forhold. Herved finder
bestemmelserne i § 88, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Når
omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet
1) idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i
forbindelse med en ændring af vilkårene i den betingede dom,
eller
2) afsige ny betinget dom vedrørende begge lovovertrædelser i
overensstemmelse med reglerne i dette eller det følgende
kapitel.
§ 61 a. (Ophævet).
§ 61 a er ophævet fra d. 01.07.2001 ved lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen). Hidtidig formulering: § 61 a. Ved hel eller delvis eftergivelse af straf ved betinget benådning kan det uden for de i § 40 a omhandlede tilfælde indsættes som vilkår for benådningen, at bestemmelserne i §§ 59-61 om domstolenes kompetence med hensyn til fuldbyrdelse af eller ændring af vilkår i betingede domme finder tilsvarende anvendelse.
![]()
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11