Retsplejelovens kapitel 85

Kære til højere ret

§ 968. Kendelser og andre beslutninger afsagt af byretten, som ikke, eller ikke for tiden, kan ankes i medfør af §§ 901-905, kan kæres til landsretten af enhver, over for hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse, medmindre andet er bestemt i loven.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, kan med de i stk. 1 angivne indskrænkninger kære kendelser om dørlukning, referatforbud og navneforbud. Kendelser om dørlukning kan dog kun kæres, hvis den kærende har været til stede eller været repræsenteret ved en person som nævnt i 1. pkt. fra samme massemedie i det retsmøde, hvor retten behandlede spørgsmålet.

Stk. 3. Domme kan kun kæres i de tilfælde, der er nævnt i § 1013.

Stk. 4. Kendelser og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, kan dog, medmindre andet er bestemt i loven, kun kæres, hvis kendelsen eller beslutningen

1) angår sagens berammelse,
2) går ud på, at sagen udsættes, afvises eller hæves,
3) angår fængsling, beslaglæggelse, ransagning el. lign.,
4) angår dørlukning, referat- eller navneforbud, billed- eller lydoptagelse eller tegning,
5) pålægger straf eller omkostninger eller
6) er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen.

§ 968 er ændret ved § 1.134 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 968. Over for kendelser og andre beslutninger af en landsret eller en byret (denne sidste også som undersøgelsesret), som ikke - eller dog ikke for tiden - kan gøres til genstand for anke i medfør af bestemmelserne i §§ 940 og 962, kan, for så vidt det modsatte ikke særlig er bestemt, enhver, over for hvem beslutningen indeholder en afgørelse, rejse kæremål til højere ret overensstemmende med de nedenstående regler. Herudover kan personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, med de i 1. pkt. angivne indskrænkninger kære kendelser om dørlukning, referatforbud og navneforbud. Kendelser om dørlukning kan dog kun kæres, hvis den kærende har været til stede eller været repræsenteret ved en person som nævnt i 2. pkt. fra samme massemedie i det retsmøde, hvor retten behandlede spørgsmålet. Over for domme kan kæremål kun rejses i de i §§ 1013 og 1016 nævnte tilfælde.
Stk. 2. Mod kendelser og andre beslutninger, der afgives under domsforhandling eller under dennes forberedelse, kan dog uden for de tilfælde, hvor adgang til kære har særlig hjemmel i loven, kæremål kun rejses, når og for så vidt beslutningen angår sagens berammelse eller går ud på, at sagen udsættes eller afvises eller hæves, eller angår fængsling, beslag, ransagning eller lignende, eller angår dørlukning, referat- eller navneforbud, billed- eller lydoptagelse eller tegning eller pålægger straf eller omkostninger eller er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen.
Stk. 3. I sager, hvor anke kræver tilladelse efter § 966, kan kæremål af en part eller de i stk. 1, 2. pkt., nævnte personer kun rejses med tilladelse af Procesbevillingsnævnet. Reglerne om tilladelse til anke finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Over for kendelser og beslutninger af Sø- og Handelsretten kan kæremål rejses til Højesteret i overensstemmelse med foranstående regler, jf. § 967.

§ 968, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2006 ved § 1.11 i lov nr.
1398 af 21.12.2005: I § 968, stk. 2, indsættes efter »når og for så vidt beslutningen«: »angår sagens berammelse eller«.
§ 968, stk. 3 er ændret ved § 1.18 i lov nr. 518 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007. I § 968, stk. 3, ændres »§§ 1013 og 1016« til: »§ 1013«.

§ 968 a. Kendelser og andre beslutninger, der er afsagt af landsretten under behandling af en ankesag, kan kun kæres til Højesteret af sagens parter eller de personer, der er nævnt i § 968, stk. 2, under tilsvarende betingelser som anført i § 968 og med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angår spørgsmål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til kære skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dage efter kendelsens eller beslutningens afsigelse. Er det tiltalte, der vil kære, og har tiltalte ikke været til stede ved afsigelsen, regnes ansøgningsfristen fra forkyndelsen af afgørelsen. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter kendelsens eller beslutningens afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden, der vil kære, skal den samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet give underretning om ansøgningen til den, som kendelsen eller beslutningen vedrører. Manglende underretning medfører ikke, at sagen kan afvises.

Stk. 3. Hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden tilladelse til kære efter stk. 1, indbringer anklagemyndigheden sagen for Højesteret. Sagen skal indbringes inden 14 dage efter, at Procesbevillingsnævnet har underrettet anklagemyndigheden om tilladelsen.

Stk. 4. Kendelser og andre beslutninger, der er afsagt af landsretten under behandling af en ankesag, og som retter sig mod nogen, der ikke er part i sagen, kan kæres til Højesteret under tilsvarende betingelser som anført i § 968 uden tilladelse efter stk. 1, jf. dog § 1013, stk. 3.

§ 968 a er indsat ved § 1.134 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.

§ 969. Hvor denne lov ikke bestemmer andet, er kæremålsfristen 14 dage, regnede fra afgivelsen af den beslutning, hvorom talen er, dog at bestemmelserne i § 910, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Kæremål medfører ikke opsættelse af beslutningens udførelse, medmindre det modsatte bestemmes enten af den ret, som har afgivet beslutningen, eller af den ret, for hvilken kære rejses.

Stk. 3. Kære mod afgørelse om, at der skal gives underretning om indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. § 788, eller om, at materiale, der er tilvejebragt ved et sådant indgreb, skal tilintetgøres, jf. § 791, har opsættende virkning.

§ 969 er ændret ved § 1.135 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »949, stk. 2« ændres til »§ 910«.

§ 970. Kæremål fremsættes skriftlig for den ret, hvis beslutning påklages, eller erklæres mundtlig til dennes retsbog. Rejses kæremål fra påtalemyndighedens side, lader denne uden ophold samme forkynde for sigtede, og, når nogen anden for det foreliggende spørgsmåls vedkommende er at betragte som modpart, tillige for sidstnævnte, medmindre påtalemyndigheden i retten i den pågældendes overværelse har erklæret at ville rejse sådant kæremål. Rejses kæremål af sigtede eller af nogen, der ikke er part i selve sagen, foranstalter retten under tilsvarende forudsætning påtalemyndigheden såvel som den, der ellers måtte være at betragte som modpart, underrettet om kæremålet.

Stk. 2. Er sigtede fængslet, og er der ikke lejlighed for ham til at rejse kæremål til retsbogen overensstemmende med foregående stykke, kan han fremsætte det til den byrets retsbog, i hvis kreds fængslet ligger, eller til fængselsbestyrerens bog, jf. § 842, stk. 2; udskrift af tilførslen bliver da uopholdelig at tilstille den ret, hvis beslutning påklages. Har sigtede forsvarer, er denne pligtig at bistå ham, således som bestemt i § 906, stk. 4.

§ 970, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.136 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »undersøgelsesrets« ændres til »byrets« og »(§ 844)« ændres til », jf. § 842, stk. 2«
§ 970, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.137 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »941, stk. 2« er ændret til »906, stk. 4«.

§ 971. For så vidt den ret, hvis beslutning påkæres, ikke i medfør af § 222 eller § 178 omgør beslutningen således, at øjemedet med kæremålet dermed er opnået, indsender den uden ophold kæremålet til den overordnede ret, ledsaget af de fornødne udskrifter og andre dokumenter, disse sidste i bekræftede afskrifter, for så vidt originalerne ikke kan undværes, samt efter omstændighederne af de bemærkninger, hvortil der fra rettens side måtte findes anledning.

Stk. 2. Såvel den, der har rejst kæremål, som modparten kan indgive skriftlige udtalelser om sagen til den overordnede ret; herved gælder det samme, som i foregående paragrafs to sidste punktummer er bestemt om selve kæremålet.

§ 972. Den overordnede ret er ikke bundet ved den bedømmelse af de faktiske omstændigheder, hvorpå den påklagede beslutning er grundet. Finder den overordnede ret, at der skal indhentes nye oplysninger, giver retten pålæg herom til anklagemyndigheden. Reglen i § 922 finder herved tilsvarende anvendelse. Angår kæremålet en kendelse eller beslutning, der er truffet af en anden byret end den, hvor hovedforhandlingen i øvrigt foregår, kan landsretten give pålæg om tilvejebringelse af nye oplysninger umiddelbart til den ret, hvis kendelse eller beslutning er kæret.

Stk. 2. Når særlige grunde findes at tale derfor, kan den overordnede ret undtagelsesvis på begæring eller af egen drift anordne mundtlig forhandling; forsvarer bliver i så fald altid at beskikke, medmindre sigtede selv har antaget en forsvarer, eller den forsvarer, som allerede er beskikket for ham, er beføjet til at møde for den overordnede ret og erklærer sig villig hertil. Reglerne i § 748 a, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse og meddeles uden ophold alle vedkommende.

§ 972, stk. 1, 2. pkt. ophæves ved § 1.138 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Et nyt 2. og 3. pkt. indsættes. Hidtidig formulering: Finder den nye oplysninger fornødne, giver den, for så vidt den ikke selv vil foranstalte samme indhentede, de i så henseende fornødne pålæg; bestemmelserne i § 955 og § 965, stk. 1, 3. pkt., finder herved tilsvarende anvendelse; angår kæremålet en beslutning af en undersøgelsesret, kan landsretten umiddelbart til denne rette de fornødne pålæg om nye oplysningers tilvejebringelse.
§ 972, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 1.139 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.
§ 972, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.5 i lov nr. 493 af 12.06.2009 fra et tidspunkt, der fastsættes efter nærmere bestemmelse af justitsministeren. I § 972, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 748, stk. 8-10,« til: »§ 748 a«.

§ 973. Landsrettens afgørelse i en kæresag kan kun kæres til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angår spørgsmål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Tilladelsen kan begrænses til en del af sagen, hvis særlige grunde taler for det. Reglerne i § 968 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 973 er ændret ved § 1.140 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Landsrettens afgørelse i en kæresag kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kæren angår spørgsmål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter kendelsens afsigelse eller, hvis det er tiltalte, der vil kære, og tiltalte ikke har været til stede ved afsigelsen, efter dens forkyndelse. Nævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter kendelsens afsigelse.
§ 973, 3. pkt. er indsat ved § 1.6 i lov nr. 536 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.

§ 973 a. Omgørelse af en kendelse om dørlukning, der er kæret efter § 968, stk. 2, 1. pkt. eller § 968 a, stk. 1., er uden retsvirkning for det retsmøde, der er afholdt i den ret, hvis afgørelse er kæret.

§ 973 a er gældende fra d. 01.10.1999.
§ 973 a er ændret ved § 1.141 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Efter »968, stk. 1 2. pkt.« er indsat »eller § 968 a, stk. 1«.
§ 973 a er ændret ved § 1.27 i lov nr. 325 af 11.04.2012 fra d. 12.04.2012. I § 973 a ændres »§ 968, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 968, stk. 2, 1. pkt.«

§ 974. Beslutninger vedrørende forberedelsen af et kæremåls forhandling kan i lignende omfang som bestemt for ankesagers vedkommende træffes af rettens forma

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

16-04-17