§ 214. Domme, kendelser og andre beslutninger af en ret, der ikke beklædes af en enkelt dommer, og som ikke hører til de beslutninger, rettens formand kan træffe, vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. For afstemningsordenen fastsætter retten selv de fornødne regler. Retten kan bestemme sådanne forandringer i disse, som den til enhver tid måtte anse for hensigtsmæssige. Dog skal formanden altid stemme sidst og domsmænd altid først og således, at den yngre domsmand stemmer før den ældre. Formanden forestår rådslagningen og afstemningen og samler stemmerne. Afstemningen sker mundtlig; de afgivne stemmer indføres udtogsvis i en stemmegivningsbog. Enhver har ret til at påse, at hans stemme gengives rigtigt. I straffesager, der behandles ved byret under domsmænds medvirken, skal dommeren, når tiltalte mod hans stemme dømmes skyldig i et strafbart forhold, gøre bemærkning om afstemningen til retsbogen.
Stk. 2. Rettens rådslagninger og afstemninger må ikke overværes af tilhørere med undtagelse af protokolføreren, jf. endvidere § 7, stk. 4, 2. pkt., og § 12, stk. 7, 3. pkt.. Dog kan retten i særlige tilfælde tillade andre at være til stede.
Stk. 3. I en sags afgørelse kan ingen dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig deltage, som ikke har overværet de mundtlige forhandlinger i deres helhed.
Stk. 4. Hvis en dommer, en nævning eller en domsmand i en nævningesag, i en domsmandssag ved landsret eller i en sag, der behandles efter § 12, stk. 8, får forfald eller af andre grunde må fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1 dommer og 1 nævning eller 1 domsmand mangler.
Stk. 5. Hvis en dommer i en borgerlig sag, der behandles ved
byretten eller Sø- og Handelsretten med 3 dommere, får forfald eller af andre
grunde må fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen
fortsætte, hvis dog højst 1 dommer mangler. Hvis en sagkyndig i en borgerlig
sag, der behandles ved byretten eller Sø- og Handelsretten, får forfald eller
af andre grunde må fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, kan
forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1 sagkyndig mangler. 2. pkt. gælder
ikke i de tilfælde, hvor de sagkyndige er udpeget efter
§ 94, stk. 1,
2. eller 3. pkt..
§ 214, stk. 3 er ændret fra d. 01.01.2006 ved § 1.4 i lov nr. 1398
af 21.12.2005: I § 214,
stk. 3, ændres »Såfremt en dommer, en nævning eller en domsmand
i en nævningesag eller i en domsmandssag ved landsret« til: »Såfremt en
dommer, en nævning eller en domsmand i en nævningesag, i en domsmandssag ved
landsret eller i en sag, der behandles efter § 18, stk. 3,«.
§ 214, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.69 i i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. "§ 6,
stk. 3, 2. pkt., og § 18, stk. 2, 5. pkt." er ændret
til: "§ 7, stk. 4, 2. pkt., og § 12, stk. 7, 3. pkt.".
§ 214, stk. 3 ophæves ved § 1.70 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Samtidig indsættes
et nyt stykke 3, 4 og 5. Tidligere formulering. § 214, stk. 3. I
en sags afgørelse kan ingen dommer, domsmand eller nævning deltage, som ikke
har overværet de mundtlige forhandlinger i deres helhed. Såfremt en dommer, en
nævning eller en domsmand i en nævningesag, i en domsmandssag ved landsret
eller i en sag, der behandles efter § 18, stk. 3, får forfald eller
af andre grunde må fratræde efter, at domsforhandling er begyndt, kan
forhandlingen fortsætte, såfremt dog højst een dommer og een nævning eller
een domsmand mangler.
§ 215. (Ophævet).
§ 216. For enhver afgørelse i en af flere medlemmer bestående ret skal der være
stemmeflerhed. Ved lige stemmetal gør formandens stemme udslaget. I
afstemninger, i hvilke domsmænd deltager, gælder dog med hensyn til skyldspørgsmålet
og strafudmålingen ved lige stemmetal det for tiltalte gunstigste resultat. Kræver
afgørelsen afstemning over flere punkter, er de medlemmer, som har befundet sig
i mindretal, pligtige at deltage i de senere afstemninger, for så vidt det
modsatte ikke særlig er bestemt.
Stk. 2. Danner der sig i en straffesag om det samme spørgsmål flere end to forskellige meninger, af hvilke ingen er i flertal, bliver de for tiltalte ugunstigste stemmer regnet sammen med de nærmeste mindre ugunstige, indtil der udkommer stemmeflerhed.
Stk. 3. Er der uenighed om, hvilken mening der er den ugunstigste for tiltalte, bliver der afstemt særskilt herom. Under denne afstemning gør ved lige stemmetal formandens stemme altid udslaget.
Stk. 4. Særskilt afstemning finder ligeledes sted, når der opstår meningsforskel om, hvorledes spørgsmålene skal stilles, eller om afstemningens resultat.
Stk. 5. Den vedtagne afgørelse føres i pennen af rettens formand eller af den
af de i afgørelsen samstemmende dommere, hvem dette hverv af formanden
overdrages. I sager, i hvilke domsmænd medvirker, skal alle i sagen deltagende
medlemmer af retten være til stede, når afgørelsens ordlyd vedtages, og ved
deres underskrift i stemmegivningsbogen bekræfte en i denne bog indført kort
gengivelse af det passerede.
§ 217. Rettens afgørelser sker ved kendelse i de tilfælde, hvor denne form er
særlig foreskrevet.
§ 218. Domme og kendelser skal ledsages af grunde. Andre beslutninger af retten eller rettens formand behøver ikke at begrundes, medmindre sådant særligt er foreskrevet.
Stk. 2. I nævningesager skal dommen indeholde oplysninger om de forskellige meninger under afstemningen om skyldsspørgsmålet vedrørende såvel resultatet som begrundelsen med angivelse af, hvor mange henholdsvis dommere og nævninger der har stemt for hvert enkelt resultat og hver anført begrundelse, men uden angivelse af de pågældende dommeres og nævningers navne.
Stk. 3. I borgerlige sager skal domme og kendelser, der ikke er afsagt af en enkelt dommer, indeholde oplysninger om de forskellige meninger under afstemningen vedrørende såvel resultatet som begrundelsen med angivelse af de pågældende retsmedlemmers navne. Det samme gælder domme og kendelser i straffesager ved Højesteret.«
Stk. 4. Den i rettens afgørelse af en borgerlig sag givne fremstilling af
parternes mundtlige angivelser og ytringer under sagens behandling afgiver fuldt
bevis for disse, for så vidt ikke modbevis imod den føres.
§ 218, stk. 1 er ophævet ved § 1.71 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Samtidig indsættes
et stykke 1-3. stk. 2 bliver herefter til stk. 4. Tidligere formulering. § 218,
stk. 1. Domme og kendelser skal ledsages
af grunde. Andre beslutninger af retten eller rettens formand behøver ikke at
begrundes, medmindre sådant særligt er foreskrevet. I Højesteretssager samt i
borgerlige landsretssager, der behandles uden medvirken af sagkyndige dommere,
jf. § 6, stk. 4, og § 6 a, stk. 1, skal dommen eller kendelsen indeholde
oplysning om de forskellige meninger under afstemningen vedrørende såvel
resultatet som begrundelsen med angivelse af de pågældende dommeres navne.
§ 218 a. Domme skal indeholde parternes påstande og en fremstilling af sagen, herunder i fornødent omfang en gengivelse af de afgivne forklaringer, samt angive de faktiske og retlige omstændigheder, der er lagt vægt på ved sagens afgørelse. Domme i borgerlige sager skal endvidere indeholde en gengivelse af parternes anbringender. Domme i straffesager skal endvidere indeholde en gengivelse af tiltalen.
Stk. 2. I byretsdomme i borgerlige sager, der ikke har været undergivet kollegial behandling i medfør af § 12, stk. 3, kan sagsfremstillingen begrænses til en kort angivelse af parternes anbringender, såfremt der samtidig gives en udførlig begrundelse for afgørelsen. Det skal i givet fald fremgå af dommen, at dommen ikke indeholder en fuldstændig sagsfremstilling.
Stk. 3. Ankes en dom, der er affattet efter reglen i stk. 2, skal retten afgive en supplerende redegørelse for sagen. Redegørelsen indsendes til landsretten snarest muligt efter, at retten har fået meddelelse om anken. Samtidig sendes en kopi af redegørelsen til parterne. Redegørelsen anses som et bilag til dommen og optages endvidere i retsbogen.
Stk. 4. Hvis indholdet af en forklaring i en straffesag ikke optages i retsbogen, jf. § 712, stk. 1, kan gengivelse af forklaringen i dommens fremstilling af sagen undlades.
§ 218 a er indsat fra d. 01.07.2004 ,
jfr. lov
nr. 215 af 31.03.2004.
§ 218 a, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.72 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. ", jf.
dog § 911", der afsluttede 1. pkt. udgår.
§ 218 a, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.73 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Efter
"borgerlige sager" indsættes ", der ikke har været
undergivet kollegial behandling i medfør af § 12, stk. 3,".
§ 218 a, stk. 4 er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 652 af
15.06.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 218 b. § 218 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for byretskendelser i borgerlige sager.
§ 218 b er indsat fra d. 01.07.2004 ved
§ 1.9 i lov
nr. 447 af 09.06.2004.
§ 219. Rettens afgørelse i en borgerlig sag træffes
snarest muligt efter, at den pågældende forhandling er til ende.
Stk. 2. Har der været mundtlig forhandling, meddeler retten ved sagens optagelse til dom eller kendelse parterne, hvornår dommen eller kendelsen vil blive afsagt. Har der ikke været mundtlig forhandling, meddeler retten inden dommens afsigelse parterne, hvornår der vil blive afsagt dom. Dette gælder dog ikke udeblivelsesdomme.
Stk. 3. Domme i sager, der behandles ved byretten af 1 dommer uden medvirken af sagkyndige, og domme i ankesager, der behandles ved landsretten, skal afsiges senest 4 uger efter optagelsen til dom. Domme i andre sager, der behandles ved byretten, landsretten eller Sø- og Handelsretten, skal afsiges senest 2 måneder efter optagelsen til dom. Domme i byretssager, der behandles efter kapitel 39, skal dog afsiges senest 14 dage efter optagelsen til dom.
Stk. 4. Hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan retten beslutte at fravige de i stk. 3 nævnte frister. I beslutningen skal anføres de omstændigheder, der bevirker, at fristen ikke kan overholdes. Beslutningen kan ikke kæres.
Stk. 5. Domme og kendelser kan afsiges i et retsmøde eller uden afholdelse af retsmøde. Afsiges dommen eller kendelsen i et retsmøde, oplæses dommens eller kendelsens konklusion.
Stk. 6. Efter afsigelsen af en dom meddeler retten parterne udskrift
af dommen. Efter afsigelsen af en kendelse meddeler retten en part udskrift af
kendelsen, hvis parten anmoder herom, eller hvis parten ikke var til stede ved
afsigelsen af kendelsen.«
§ 219, stk. 3 affattes fra d. 01.07.2004 , jfr. lov
nr. 215 af 31.03.2004, således:
»Stk. 3. Domme og kendelser kan afsiges i et retsmøde eller uden
afholdelse af retsmøde. Afsiges dommen eller kendelsen i et retsmøde, oplæses
dommens eller kendelsens konklusion.«
§ 219 ændres ved § 1.74 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Tidligere
formulering: § 219. Rettens
afgørelse i en borgerlig sag træffes snarest muligt, efter at den pågældende
forhandling er til ende. Ved sagens optagelse til dom eller kendelse skal retten
tilkendegive, hvornår dommen eller kendelsen vil blive afsagt. Domme og
kendelser i sager, der behandles ved byret, skal afsiges senest 6 uger efter
optagelsen til dom eller kendelse. I sager, der behandles ved landsret, skal
dommen eller kendelsen afsiges senest 3 måneder efter optagelsen til dom eller
kendelse.
Stk. 2. Såfremt særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan retten
beslutte at fravige de i stk. 1 nævnte frister. I beslutningen skal anføres de
omstændigheder, der bevirker, at fristen ikke kan overholdes. Beslutningen kan
ikke kæres.
Stk. 3. Afsigelsen af en dom foregår ved, at domsslutningen, efter at hele
dommen er skriftligt udarbejdet, oplæses i et retsmøde.
§ 219 a. Rettens afgørelser i straffesager træffes snarest muligt, efter at den pågældende forhandling er til ende. Ved sagens optagelse til dom eller kendelse skal retten tilkendegive, hvornår dommen eller kendelsen vil blive afsagt. Kan afsigelsen ikke finde sted samme dag, skal dom eller kendelse dog afsiges senest inden en uge og, hvor nævninge har medvirket, senest dagen efter.
Stk. 2. Såfremt særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan retten beslutte at fravige de i stk. 1 nævnte frister. I beslutningen skal anføres de omstændigheder, der bevirker, at fristen ikke kan overholdes. Beslutningen kan ikke kæres.
Stk. 3. Dommen afsiges i et retsmøde. Hvis afsigelsen ikke finder sted samme dag, som sagen er optaget til dom, og tiltalte ikke er fængslet, eller hvis sagen er behandlet efter § 896 a, kan dommen dog afsiges uden afholdelse af retsmøde. Afsiges dommen i et retsmøde, oplæses dommens konklusion.
Stk. 4. Hvis tiltalte er fængslet, bør den pågældende bringes til stede ved dommens afsigelse.
Stk. 5. Retten meddeler tiltalte udskrift af dommen. Hvis sagen i medfør af § 855, stk. 3, nr. 1-5, er fremmet i tiltaltes fravær, skal udskriften forkyndes. Er sagen fremmet i tiltaltes fravær i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, skal forkyndelse af udskriften ske for tiltalte personlig, medmindre tilsigelsen har været forkyndt for denne personlig.
Stk. 6. Tiltalte vejledes om adgangen til at anke dommen. Vejledningen gives ved dommens afsigelse, hvis tiltalte er til stede, og ellers ved den efterfølgende meddelelse eller forkyndelse, jf. stk. 5. Hvis afsigelsen ikke finder sted samme dag, som sagen er optaget til dom, gives vejledningen samtidig med, at retten tilkendegiver, hvornår dommen vil blive afsagt, såfremt tiltalte er til stede, og ellers ved den efterfølgende meddelelse eller forkyndelse, jf. stk. 5. Det anføres i retsbogen, hvis vejledningen gives i et retsmøde, hvor tiltalte er til stede.
Stk. 7. Retten underretter den forurettede og andre, der har fremsat et borgerligt krav i en offentlig straffesag, om rettens afgørelse om kravet. I øvrigt meddeler retten den forurettede en udskrift af dommen, hvis den forurettede har anmodet om det.
§ 219 a, stk. 6 er indsat fra d. 01.07.1999.
§ 219 a, stk. 5, 3. pkt. er indsat fra d. 01.07.2002, jfr. § 1 i lov
nr. 256 af 08.05.2002
§ 219 a, stk. 3 er ændret fra d. 01.07.2004 , jfr. lov
nr. 215 af 31.03.2004. Hidtidig formulering::
Afsigelsen af en dom foregår ved, at domsslutningen oplæses i et retsmøde.
§ 219 a, stk. 5, 1. pkt. affattes fra d. 01.07.2004 , jfr. lov
nr. 215 af 31.03.2004. Hidtidig formulering: Er
tiltalte ikke til stede ved afsigelsen, meddeler anklagemyndigheden tiltalte
udskrift af dommen
§ 219 a., stk. 5, 2. og 3. pkt. er ændret ved § 1.75 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.
"847" ændres til "855"
§ 219 a, stk. 6, 4. pkt. er indsat ved § 1.76 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007
§ 219 a, stk. 7 er indsat ved § 1.4 i lov
nr. 517 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007.
§ 219 a, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved §
1.1 i lov
nr. 411 af 09.05.2011 fra d. 01.09.2011. I
§ 219 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»fængslet,«: »eller hvis sagen er behandlet efter § 896 a,«.
§ 220. Stadfæstelse af en indanket dom kan gives enten i henhold til de i samme anførte grunde eller i henhold til ny begrundelse.
Stk. 2. I overordnet rets dom skal det altid anføres, ved hvilken ret den
indankede dom er afsagt.
§ 221. Retten kan til enhver tid i embeds medfør eller ifølge
begæring berigtige skrivefejl, som er indløbet i henseende til ord, navne
eller tal, blotte regnefejl samt sådanne fejl og forglemmelser, som alene vedrører
udfærdigelsens form.
Stk. 2. Fremdeles kan den også, når begæring derom fremkommer inden ankefristens udløb, og efter at der er givet parterne og i straffesager tillige forsvareren lejlighed til at ytre sig derom, berigtige den i afgørelsen af en borgerlig sag indeholdte fremstilling af parternes mundtlige angivelser og ytringer eller den i afgørelsen af en straffesag indeholdte fremstilling af sagens faktiske sammenhæng, for så vidt fremstillingen erkendes at lide af fejl, bestående i forbigåelser, uklarheder eller modsigelser, men derimod ikke i øvrigt foretage forandringer enten i begrundelsen eller resultatet. Beslutning angående slige berigtigelser træffes, og meddelelse om dem sker efter de samme regler, som gælder for den oprindelige afgørelse.
Stk. 3. Den i henhold til rettens beslutning berigtigede afgørelse træder i
alle henseender i stedet for den oprindelige. Beslutningen angående
berigtigelse er ikke genstand for anke eller kære.
§ 222. Kendelser af procesledende karakter og beslutninger
kan omgøres, når nye oplysninger foreligger, samt når retten i øvrigt finder
det hensigtsmæssigt.
§ 223. (Ophævet).
§ 223 a. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørelser
af udenlandske domstole og myndigheder om borgerlige krav og udenlandske
offentlige forlig om sådanne krav skal have bindende virkning her i riget, når
anerkendelsen ikke vil være åbenbart uforenelig med landets retsorden.
§ 223 b. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der ikke kan kræves
legalisering, bekræftelse m.v. af offentlige dokumenter, der er udfærdiget af
domstole eller myndigheder i et andet land.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om fremgangsmåden ved besvarelse af henvendelser fra udlandet om ægtheden af offentlige dokumenter, der angives at være udfærdiget af danske domstole eller andre offentlige myndigheder.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11