Retsplejelovens kapitel 82

Påanke af domme, afsagt af landsretterne i første instans

Kapitel 82 er ophævet ved § 1.133 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007

§ 940. Domme, afsagt i første instans af en landsret, kan overensstemmende med nedenstående regler af parterne påankes til Højesteret. I forbindelse med dommen kan anken omfatte den forudgående behandling og de under denne faldne afgørelser.

Stk. 2. Lige med domme står i henseende til anke sådanne beslutninger, som omhandles i § 904.

§ 941. Statsadvokaten kan anke såvel til fordel som til skade for tiltalte. Anke til fordel for tiltalte kan endvidere iværksættes af ham selv, og dersom han er under 18 år, af hans værge. Er tiltalte død, og er han idømt fængselsstraf, kan hans ægtefælle såvel som enhver af hans slægtninge i op- og nedstigende linie og hans søskende anke i hans sted. Også statsadvokaten kan i dette tilfælde påanke en fældende dom.

Stk. 2. Tiltaltes forsvarer ved landsretten er pligtig til på forlangende at bistå ham med råd om, hvorvidt han bør påanke dommen, såvel som med affattelsen og indgivelsen af ankemeddelelsen og dens begrundelse.

§ 942. Afkald på anke kan finde sted, efter at dommen er afsagt. En rejst anke kan frafaldes, så længe dom ikke er afsagt af Højesteret. Frafaldes anke, efter at domsforhandling for Højesteret er begyndt, kan derved dog ikke prøvelse af sådanne ankegrunde unddrages Højesteret, som tages i betragtning i embeds medfør (§ 959).

§ 943. Anke kan støttes på, at rettergangsregler er tilsidesatte eller fejlagtig anvendt; dog kan tilsidesættelse eller fejlagtig anvendelse af rettergangsregler, hvis overholdelse retten ikke af egen drift påser, kun benyttes som ankegrund, når indsigelse betimelig er fremsat for den underordnede ret.

§ 944. (Ophævet)

§ 945. Foruden på de i § 943 anførte ankegrunde kan anke kun støttes på:

1) at retten har afgjort på urigtig måde noget spørgsmål, som ifølge § 885 eller § 886, 2. og 3. pkt., er unddraget fra nævningernes afgørelse, eller urigtigt har domfældt i overensstemmelse med en fældende nævningeerklæring i et tilfælde, hvor den i medfør af § 909 burde have frifundet eller ikkun domfældt for en mindre forbrydelse, end erklæringen lyder på, eller omvendt med urette har fraveget en fældende nævningeerklæring i henhold til § 909 eller frifundet i henhold til § 869, stk. 2;

2) at nævningernes erklæring, hvorpå dommen er grundet, er blevet fejlagtig på grund af urigtig vejledning i loven fra rettens formands side, eller fordi spørgsmålene til nævningerne lider af fejl, der beror på en urigtig forståelse af straffeloven;

3) at den straf, dommen har ikendt, ligger uden for de i loven fastsatte grænser eller står i åbenbart misforhold til brøden.

Stk. 2. Anke kan ikke grundes på, at spørgsmålet, om tiltalte skal domfældes, er urigtig afgjort som følge af en fejlagtig bedømmelse af bevisernes vægt, medmindre talen er om et punkt, der er unddraget nævningernes afgørelse.

§ 946. Tilsidesættelse eller fejlagtig anvendelse af en rettergangsregel skal ikke bevirke ophævelse af en påanket dom, medmindre det findes antageligt, at iagttagelse af den pågældende regel kunne have medført et andet udfald af sagen.

Stk. 2. Ikke-iagttagelse af rettergangsregler, som udelukkende er foreskrevne til betryggelse for tiltalte, kan ikke føre til forandring til hans skade.

§ 947. Vil statsadvokaten anke til skade for tiltalte, må han inden 14 dage efter dommens afsigelse for tiltalte lade forkynde meddelelse om, at dommen påankes. Anke til fordel for tiltalte kan statsadvokaten iværksætte også efter udløbet af den nævnte frist; sådan anke hindres heller ikke ved, at tiltalte har givet afkald på anke.

Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, at tiltalte eller hans forsvarer senere vil blive underrettet om tidspunktet for domsforhandlingen. En genpart af meddelelsen sendes til landsrettens kontor.

§ 948. Vil tiltalte anke, må han afgive meddelelse herom inden 14 dage regnet fra dommens afsigelse eller, når han ikke har været til stede ved afsigelsen af dommen, og denne er fældende, fra den dag, da udskrift af dommen er ham forkyndt. Meddelelsen kan, når den foregår straks ved dommens afsigelse eller forkyndelse, fremsættes mundtlig henholdsvis til retsbogen eller til den, som iværksætter forkyndelsen, og som i så fald har at optage fornøden bemærkning i forkyndelsespåtegningen. Ellers indgives meddelelsen skriftlig, underskreven af tiltalte, på statsadvokatens eller landsrettens kontor; er tiltalte fængslet, kan den dog også fremsættes mundtlig til den undersøgelsesrets retsbog, i hvis kreds fængslet ligger, eller til fængselsbestyrerens bog (§ 844). Hvor tiltaltes ankemeddelelse er fremsat til sidstnævnte bog eller til en retsbog eller indgivet på landsrettens kontor, bliver henholdsvis udskrift af tilførslen eller den modtagne ankemeddelelse uden ophold at tilstille statsadvokaten.

Stk. 2. Snarest muligt efter modtagelsen af ankemeddelelsen drager statsadvokaten omsorg for, at en tilkendegivelse med det i § 947, stk. 2, angivne indhold søges forkyndt for tiltalte på sædvanlig måde, jf. §§155-158, og giver landsretten underretning om anken, medmindre ankemeddelelsen har passeret rettens kontor.

§ 949. Er anke fra den ene side rejst, kan dog modparten, selv om den i §§ 947 eller 948 for hans vedkommende foreskrevne frist er udløbet, påanke sagen, når ankemeddelelsen iværksættes inden 14 dage, efter at den anden parts anke er meddelt ham.

Stk. 2. I øvrigt bliver en anke, hvorom meddelelse ikke er sket inden den i §§ 947 og 948 foreskrevne frists udløb, af Højesteret at afvise, medmindre den ankende gør antageligt, at den omstændighed, hvorpå anken grundes, først senere er blevet ham bekendt, eller at fristens oversiddelse i øvrigt skyldes grunde, som ikke kan tilregnes ham. Ankemeddelelsen - som må indeholde fornøden angivelse herom - må derhos iværksættes inden 14 dage, efter at han er blevet bekendt med ankegrunden, eller efter at de omstændigheder er fjernede, som har foranlediget oversiddelsen af fristen.

§ 950. Enten i selve ankemeddelelsen eller i en yderligere meddelelse, der må afgives inden udløbet af de i §§ 947, 948 og 949 bestemte frister og på en af de måder som dér bestemt, må den ankende angive den eller de grunde, hvorpå han støtter sin anke. Hvor særegne grunde findes at tale derfor, kan Højesteret give ham adgang til at afgive begrundelse af anken efter ovennævnte frists udløb.

§ 951. Ankemeddelelse før udløbet af den i §§ 947, 948 og 949 , stk. 1, foreskrevne frist hindrer dommens fuldbyrdelse for de domfældtes vedkommende, hvem anken angår.

Stk. 2. Sker ankemeddelelse i henhold til § 949, stk. 2, kan Højesteret på derom fremsat begæring beslutte, at fuldbyrdelsen skal udsættes eller standses; dette finder i hvert fald sted, når anke tilstedes.

§ 952. Så snart statsadvokaten har ladet forkynde de foreskrevne meddelelser for tiltalte (§§ 947 og 950) eller har modtaget dennes ankemeddelelse med tilhørende begrundelse, indsender han samme til rigsadvokaten tilligemed landsretssagens aktstykker og udskrift af domsforhandlingen.

Stk. 2. For så vidt ikke anken alene er rejst fra statsadvokatens side og frafaldes af rigsadvokaten, oversender denne snarest muligt sagens akter til Højesteret med de bemærkninger eller begæringer, han måtte finde fornødne.

§ 953. Højesteret kan straks, efter begæring eller i embeds medfør, ved kendelse afvise anken, når det findes, at de foreskrevne frister og former ikke er iagttagne, eller at den ankende mangler beføjelse til at anke, eller at den påberåbte ankegrund klarligen ikke kan føre til dommens ophævelse.

§ 954. Findes ikke grund til straks at afvise anken, beskikker Højesterets præsident forsvarer for tiltalte, for så vidt denne ikke selv har valgt en sådan, og foranstalter sagens aktstykker oversendt til rigsadvokaten eller forsvareren, efter som hin eller denne først skal have ordet (jf. § 957), med pålæg om inden en fastsat frist - der af præsidenten kan forlænges - at tilstille modparten samme og anmelde sagen til foretagelse.

Stk. 2. De retsmøder, som afholdes inden domsforhandlingen, er ikke offentlige. Begæringer til retten, som ikke fremsættes mundtlig i et retsmøde, stiles skriftlig til retten.

§ 955. Nye beviser kan forelægges Højesteret angående sådanne omstændigheder, som i den pågældende sag er undergivne denne rets bedømmelse. Skal sådanne beviser tilvejebringes, påhviler det henholdsvis rigsadvokaten eller forsvareren efter forudgående meddelelse til den anden side at foretage de hertil fornødne skridt. Er der uenighed om, hvorvidt eller på hvilken måde nogen oplysning skal tilvejebringes, eller vil dens tilvejebringelse gøre udsættelse af sagen nødvendig, bliver rettens beslutning at indhente. Beslutter retten af egen drift, at nye oplysninger skal tilvejebringes, giver den herom fornødent pålæg til rigsadvokaten.

Stk. 2. Skal vidner og syns- eller skønsmænd afhøres, kan Højesteret, når sådant findes nødvendigt til sagens fuldstændige oplysning, bestemme, at deres afhørelse skal ske for Højesteret, jf. §§ 174 og 209. Ellers sker afhørelse af vidner og syns- eller skønsmænd ved vedkommende undersøgelsesret overensstemmende med reglerne i kapitel 67 og 68.

Stk. 3. Højesteret kan ligeledes, såfremt det findes nødvendigt til sagens fuldstændige oplysning, bestemme, at vidner og syns- eller skønsmænd, der har været afhørt tidligere, indkaldes til personlig afhøring under domsforhandlingen for Højesteret.

Stk. 4. Når dertil findes anledning, kan Højesteret forlange erklæring af landsretten til yderligere oplysning om, hvad der er foregået under domsforhandlingen for samme.

§ 956. Tiltalte har ret til at deltage i retsmødet.

Stk. 2. Tiltaltes udeblivelse hindrer ikke sagens fremme, når en forsvarer er mødt.

§ 957. Under domsforhandling for Højesteret har den part, som anker, først ordet. I øvrigt foregår forhandlingen i de former, som Højesteret under iagttagelse af reglerne i kapitel 2, 3 og 16 herom nærmere fastsætter.

Stk. 2. Afhørelse af vidner for Højesteret foregår overensstemmende med reglerne i §§ 872-75.

§ 958. Er en fra den ene side rejst anke støttet til grunde, der kan lede til, at Højesteret afsiger ny dom i realiteten, har modparten, uanset at han ellers nu ville være udelukket fra at påanke dommen, adgang til at påstå denne ophævet på grund af fejl, der må lede til sagens hjemvisning til ny forhandling. Dog må han så betimelig forud for sagens foretagelse give modparten meddelelse om, at han agter at fremsætte sådan påstand, og om grunden, hvorpå den støttes, at modparten får tid til fornøden forberedelse.

Stk. 2. Ankegrunde, som ikke er anført i vedkommende parts ankemeddelelse eller den i fortsættelse af denne afgivne begrundelse (§ 950) eller i en af ham i henhold til nærværende paragrafs første stykke, sidste punktum, afgiven meddelelse, og som heller ikke er af den beskaffenhed, at retten i embeds medfør skal tage dem i betragtning (§ 959), kan Højesteret tilstede ham at fremkomme med, når særlige grunde findes at tale derfor. Findes det, at deres fremsættelse gør yderligere forberedelse nødvendig for modparten, udsætter Højesteret sagen derefter.

§ 959. Højesterets prøvelse er i reglen indskrænket til de påberåbte ankegrunde; herfra gælder dog følgende undtagelser:

1) Hvor anken eller en i henhold til § 958, stk. 1, fremsat påstand er støttet på en af de i § 945 omhandlede grunde, kan retten i det hele prøve, om nogen i § 945 omhandlet ankegrund kan medføre en ændring i landsrettens afgørelse, jf. dog § 960, stk. 3, 2. pkt.

2) Hvor alene rettergangsfejl er påberåbt som ankegrund, kan Højesteret, når dommen ikke ophæves af sådan grund, prøve, om straffeloven er urigtig anvendt til skade for tiltalte, eller om den idømte straf er uforholdsmæssig høj.

3) Når det i et tilfælde, hvor tiltalte er domfældt, findes at nogen væsentlig til hans betryggelse sigtende rettergangsregel er tilsidesat, kan Højesteret, dersom den finder, at den begåede fejl gør domfældelsens rigtighed tvivlsom, ophæve dommen og hjemvise sagen, uanset at den pågældende fejl ikke er påberåbt.

Stk. 2. Hvis en dom, som angår flere tiltalte eller flere forbrydelser af samme tiltalte, kun er påanket for en eller nogle tiltaltes eller forbrydelsers vedkommende, kan Højesteret, når den finder, at en ankegrund, som er gjort gældende under sagen, eller som retten i medfør af reglerne i denne paragraf har taget i betragtning, tillige omfatter nogen tiltalt eller forbrydelse, for hvis vedkommende dommen ikke er påanket, til fordel for vedkommende tiltalte tillægge den virkning også under den således upåankede del af sagen.

§ 960. Kommer Højesteret til det resultat, at den påankede afgørelse bliver at forandre, kan den selv afsige ny realitetsdom, når den finder, at det fornødne grundlag herfor foreligger, hvortil, for så vidt spørgsmål er om at afsige en fældende dom, ifølge § 945 hører, at tiltalte ved en gyldig nævningeerklæring er kendt skyldig i den forbrydelse, for hvilken der er spørgsmål om at domfælde ham.

Stk. 2. Finder Højesteret, at den påankede afgørelse bliver at forandre, men at betingelserne for, at retten kan afsige realitetsdom, ikke er til stede, ophæver Højesteret dommen og, for så vidt ophævelsesgrunden også rammer den til grund for dommen liggende behandling, denne eller den del deraf, hvorom dette gælder. I forbindelse hermed bliver sagen, for så vidt den foreliggende fejl ikke er af den beskaffenhed, at landsretten burde have afvist sagen, at hjemvise til denne ret. Så vidt fornødent bør i så fald Højesterets dom angive, fra hvilket punkt den nye behandling skal tage sin begyndelse.

Stk. 3. Skal tiltalte i et tilfælde, hvor Højesteret vil afsige ny realitetsdom, dømmes efter et straffebud, som ikke er bragt i anvendelse ved den påankede dom, og om hvis anvendelse rigsadvokaten heller ikke har nedlagt påstand for Højesteret, bør der være givet parterne særlig lejlighed til at udtale sig herom. Er sagen kun indanket fra tiltaltes side, kan der derhos ikke idømmes strengere straf end bestemt af landsretten.

§ 961. Når hjemvisningsdom er afsagt, har rigsadvokaten, hvis han ikke frafalder tiltale, uden ophold at foranstalte sagen på ny indbragt for landsretten.

Stk. 2. Hvor landsretten finder det nødvendigt, kan den beslutte at genoptage behandlingen fra et tidligere punkt end angivet i hjemvisningsdommen. Forinden ny dom afsiges, må der i ethvert tilfælde være givet parterne lejlighed til at udtale sig. Var sagen kun indanket fra tiltaltes side, kan strengere straf ikke idømmes end ved den tidligere dom, medmindre betingelserne for genoptagelse er til stede.

Stk. 3. Skal ny domsforhandling finde sted, må ingen nævning medvirke, som har deltaget i den tidligere domsforhandling.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

16-04-17