Herved bekendtgøres udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008 med de ændringer, der følger af lov nr. 1334 af 19. december 2008, § 40 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1397 af 27. december 2008, § 2 i lov nr. 1398 af 27. december 2008, lov nr. 313 af 28. april 2009, § 14 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, lov nr. 486 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 487 af 12. juni 2009.
Lovbekg. nr. 608 af 17.07.2002, som ændret ved
Lov
nr. 134 af 20/03/2002 (Rådets forordning om fri bevægelighed for
indehavere af visum til længerevarende ophold og Rådets direktiv om gensidig
anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere)
Lov nr. 367 af 06/06/2002 (Forslag til Rådets direktiv om definition af hjælp
til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold samt ophævelse af adgangen
til opsættende virkning ved påklage af visse afgørelser om administrativ
udvisning af EU/EØS-statsborgere m.fl.)
Lov nr. 1044 af
17/12/2002 § 2 (Ophævelse af jugoslaverloven - fra d. 18.12.2002)
Lov nr. 60 af
29/01/2003 (Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige
asylansøgere) Loven er trådt i kraft den 1. april 2003. Loven finder
ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. april 2003 er meddelt
opholdstilladelse eller er registreret som asylansøgere efter udlændingelovens
§ 48 e, stk. 1.
Lov nr. 291 af 30.04.2003 (Skærpelse af udsendelsesforanstaltningerne,
effektivisering af sagsbehandlingen vedrørende ansøgninger om humanitær
opholdstilladelse m.v.) I kraft fra d. 01.05.2003
Lov nr. 292 af
30.04.2003 (Reform af aktiverings- og undervisningsindsatsen over for voksne
asylansøgere m.v. og af systemet vedrørende udbetaling af kontante ydelser til
asylansøgere m.v.) I kraft d. 01.07.2003.
§ 2 i lov
nr. 386 af 28.05.2003 (Kvindelig omskæring). Fra d.
29.05.2003.
§ 3 i lov
nr. 387 af 28.05.2003 (Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.) I
kraft d. 01.07.2003.
§ 2 i lov nr. 425
af 10.06.2003 (Lovens formål, udmelding af landstal, visitering,
introduktionsprogrammet, tilbud, rådighedsforpligtelse, finansiering m.v.
og tidligere tidsubegrænset opholdstilladelse til velintegrerede udlændinge
m.v.) I kraft d. 11.06.2003.
Lovbekg. nr. 685 af 24.07.2003, som ændret ved
Lov
nr. 1204 af 27.12.2003 (Ændring af reglerne om tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring
og styrket indsats mod ægteskaber, der indgås mod eget ønske). I kraft d.
01.01.2004.
§ 1 i Lov
nr. 283 af 26.04.2004 (Ændring af reglerne om meddelelse af
opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse som følge af EU-udvidelsen den
1. maj 2004 m.v.). I kraft d. 01.05.2004
§ 1 i Lov
nr. 427 af 09.06.2004 (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn,
herunder begrænsning af adgangen til familiesammenføring med børn for
personer, der er dømt for seksuelle overgreb eller vold m.v. mod børn, skærpelse
af betingelserne for opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere
m.v., begrænsning af adgangen til ægtefællesammenføring for personer, der er
dømt for vold m.v. mod en tidligere ægtefælle eller samlever, m.v.) I kraft
d. 01.07.2004
§ 1 i lov nr. 428
af 09.06.2004 (Skærpelse af strafniveauet m.v. for ulovlig beskæftigelse
af udlændinge). I kraft d. 10.06.2004
§ 1 i lov
nr. 429 af 09.06.2004 (Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for
ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse
eller menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart
grundløs-hasteproceduren m.v.). I kraft d. 01.10.2004
Lovbekg. nr. 808 af 14.07.2004, som ændret ved
Lov
nr. 323 af 18.05.2005 (Tilknytning til Eurodac-forordningen og
Dublin-forordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.) Tidspunktet for lovens
ikrafttræden fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration. Fra 01.04.2006, jfr. bekg.
nr. 235 af 17.03.2006
Lov nr. 324 af
18.05.2005 (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af
madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget
humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed,
fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der
kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.). I kraft d. 01.07.2005
§ 3 i lov nr. 402
af 01.06.2005 (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring og
fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge m.v.) I kraft d.
01.07.2005
Lov nr. 403 af
01.06.2005 (Ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for
kvoteflygtninge). Fra d. 01.07.2005.
§ 101 i lov nr.
428 af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.)
Fra d. 01.11.2005
§ 26 i lov nr.
430 af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet).
Fra d. 01.11.2005.
§ 32 i lov nr.
431 af 06.06.2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne
for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af
digitale lønsedler). Fra d. 01.11.2005.
§ 14 i lov nr.
523 af 24.06.2005 (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Fra
d. 01.07.2007
§ 31 i lov nr.
542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning) fra d. 01.01.2007.
§ 10 i lov nr.
554 af 24.06.2005 (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) fra d.
01.01.2007.
Lovbekg. nr. 826 af 24.08.2005, som ændret ved
§ 2 i lov
nr. 243 af 27.03.2006 (Integrationskontrakter, erklæring om integration og
aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset
opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning
over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.) fra d. 01.04.2006
§ 1 i lov nr. 301
af 19.04.2006 (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær
opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning
af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse,
ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.) fra
d. 01.05.2006 for størstedelen af loven.
§ 1 i lov nr. 429
af 10.05.2006 (Betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og
reglerne om indrejseforbud m.v.) Fra d. 01.06.2006
§ 1 i lov nr. 532
af 08.06.2006 (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på
grundlag af beskæftigelse til statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen,
Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn samt til statsborgere i Bulgarien og
Rumænien m.v.). Fra den 09.06.2006. § 9 a, stk. 19, træder
dog i kraft d. 01.01.2007, jfr. bekg.
nr. 1265 af 04.12.2006
§ 104 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 (Politi- og
domstolsreform) fra d. 01.07.2006.
Lovbekg. nr. 945 af 01.09.2006, som ændret ved
§ 1 lov
nr. 89 af 30.01.2007 (Indførelse af
selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i
familiesammenføringssager og reform af studieområdet) fra d. 01.02.2007.
§ 1 lov
nr. 379 af 25.04.2007 (Indvandringsprøve,
integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse
m.v.) fra d. 01.05.2007, § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 20, § 9f, stk. 4
og § 33, stk. 3, 1. pkt. træder dog i kraft fra et tidspunkt der
fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
§ 1 lov
nr. 504 af 06.06.2007 (Bekæmpelse af
menneskehandel og samkøring af oplysninger om evakuerede m.v.) fra d.
01.08.2007.
§ 1 lov
nr. 505 af 06.06.2007 (Styrkelse af
indsatsen mod misbrug af au pair-ordningen) fra d. 01.07.2007,
§ 9 c, stk. 8-10
finder dog ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har
indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse.
§ 1 lov
nr. 507 af 06.06.2007 (Kontraktordning
for afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejse) fra dagen efter bekendtgørelse
i Lovtidende, § 43 c finder dog alene anvendelse på udlændinge, som inden den
16. maj 2007 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, under forudsætning af, at de pågældende efterfølgende bliver
registreret som asylansøgere efter § 48 e, stk. 1.
Nu lovbekg. nr. 1044 af 06.08.2007, som ændret ved
§ 1
lov
nr. 264 af 23.04.2008 (Ændring af reglerne om ophold på grundlag af
beskæftigelse for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen,
Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn m.v.) fra d. 01.05.2008.
§ 1
lov
nr. 431 af 01.06.2008 (Gennemførelse af forordning om
visuminformationssystemet m.v.) fra d. 02.06.2008,
dog fastsætter Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
tidspunktet for ikrafttræden af visse ændringer.
§ 1
lov
nr. 485 af 17.06.2008 (Opholdstilladelse til udlændinge efter
fribyordningen) fra d. 01.07.2008.
§ 1
lov
nr. 486 af 17.06.2008 (Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.)
fra d. 01.07.2008, dog fastsætter
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration tidspunktet for
ikrafttræden af visse ændringer.
Nu lovbekg. nr. 808 af 08.07.2008, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 1334
af 19.12.2008 (Effektivisering og smidiggørelse af adgangen til
forretningsvisum og besøgsvisum) fra
d. 01.03.2009, dog træder § 4 d i kraft d. 01.07.2009.
§ 40 i
lov nr. 1336
af 19.12.2008 (Konsekvensændringer som følge af
lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige) fra
d. 01.01.2009.
§ 1 i lov nr. 1397
af 27.12.2008 (Skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold,
styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en
pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt
indkvarteringssted) fra
d. 28.12.2008.
§ 2 i lov nr. 1398
af 27.12.2008 (Videregivelse af oplysninger til anklagemyndigheden,
gennemførelse af SIS II-forordningen m.v.) fra
d. 01.03.2009, dog fastsætter integrationsministeren tidspunktet for
ikrafttræden af visse ændringer.
§ 1 i lov
nr. 313 af 28.04.2009 (Ophævelse af overgangsordningen for
statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet,
Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) fra
d. 01.05.2009.
§ 14 i lov
nr. 483 af 12.06.2009 (Etablering af et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem m.v.) fra
d. 01.08.2009.
§ 1 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 (Skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om
indrejseforbud, udelukkelse m.v. af udlændinge opført på FN’s og EU’s
sanktionslister m.v.) fra
d. 01.07.2009.
§ 1 i lov
nr. 487 af 12.06.2009 (Behandling af sager om administrativ udvisning
af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed, m.v.) fra
d. 01.07.2009.
§ 2 i lov
nr. 493 af 12.06.2009 (Videokommunikation ved fristforlængelser og
justering af dommernormering) fra
et tidspunkt, der fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration.
Nu lovbekg. nr. 785 af 10.08.2009, som ændret ved
§ 3 i
lov
nr. 1511 af 27.12.2009 (Gennemførelse af forordning om en
fællesskabskodeks for visa (visumkodeks), bemyndigelse til at fastsætte regler
om studieaktivitet m.v.) fra
d. 01.01.2010, dog træder visse ændringer i kraft d. 05.04.2010 eller på
et tidspunkt, der fastsættes af integrationsministeren.
§ 2 i
lov
nr. 400 af 21.04.2010 (Ændring af reglerne om indvandringsprøven,
advokatbistand til uledsagede mindreårige asylansøgere, ændring af
ydelsessystemet for asylansøgere m.v.) fra d. 01.05.2010, dog træder visse
ændringer i kraft på et tidspunkt, der fastsættes af ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration.
§ 3 i
lov
nr. 571 af 31.05.2010 (Udvidelse af personkredsen, styrket indsats
over for ægtefælleforsørgede m.v.)
fra d. 15.06.2010.
§ 1 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010 (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med
henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset
opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde,
skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse
her i landet og opsættende virkning m.v.)
fra d. 01.08.2010, dog fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration tidspunktet for ikrafttræden af visse ændringer og visse ændringer
træder ikraft d. 01.06.2010.
§ 3 i lov
nr. 573 af 31.05.2010 (Forenkling af regler om opfølgning på
integrationskontrakter, om introduktionsydelse og om registrering af fravær fra
danskuddannelse m.v.)
fra d. 01.07.2010.
Nu lovbekg. nr. 1061 af 18.08.2010, som ændret ved
§ 1 i
lov
nr. 1542 af 21.12.2010 (Forordning om ændring af konventionen om
gennemførelse af Schengenaftalen og forordning, hvad angår bevægelighed for
indehavere af visum til længerevarende ophold, afskaffelse af garantiordningen i
visumsager m.v.) fra d. 01.01.2011.
§ 1 i
lov
nr. 1543 af 21.12.2010 (Revision af reglerne om uledsagede
mindreårige udlændinge m.v.) fra d. 01.01.2011.
§ 1 i
lov
nr. 1604 af 22.12.2010 (Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på
familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet) fra d. 01.01.2011.
§ 1 i
lov
nr. 248 af 30.03.2011 (Ændringer som følge af direktiv om fælles
standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) m.v.) fra d.
01.04.2011.
§ 1 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 (Gennemførelse af forordning om ændring af
forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til
tredjelandsstatsborgere, præcisering af gennemførelsen af opholdsdirektivet
m.v.) fra d. 20.05.2011, dog træder visse ændringer ikraft d. 20.05.2012 og d.
19.05.2011.
§ 1 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.) fra d. 01.07.2011,
dog fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration tidspunktet
for ikrafttrædelse af § 9, stk. 2, 2. pkt.
§ 2 i
lov
nr. 613 af 14.06.2011 (Fingeraftryk i pas m.v.) fra d. 01.07.2011.
§ 1 i
lov
nr. 758 af 29.06.2011 (Skærpede udvisningsregler) fra d. 01.07.2011.
§ 1 i
lov
nr. 833 af 06.07.2011 (Skærpede regler for udenlandske studerende) fra d. 01.01.2012.
Nu lovbekg. nr. 947 af 24.08.2011
Udlændinges indrejse og ophold
§ 1. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet.
§ 2. Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder fra indrejsen.
Stk. 2. Udlændinge, der er omfattet af de regler, der er nævnt i stk. 4 (EU-reglerne), men som ikke er statsborgere i et af de i stk. 1 nævnte lande (tredjelandsstatsborgere), kan indrejse og opholde sig her i landet i samme tidsrum som de i stk. 1 nævnte personer. Tredjelandsstatsborgere skal dog have deres pas eller anden rejselegitimation viseret før indrejsen, medmindre de pågældende er fritaget for visum, jf. § 39, stk. 2.
Stk. 3. De begrænsninger, der følger af denne lov, finder kun anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler.
Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere bestemmelser til gennemførelse af Den Europæiske Unions regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere bestemmelser om registreringsbeviser og opholdskort efter § 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan herved fravige bestemmelserne i denne lov, i det omfang det følger af EU-reglerne.
Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, at stk. 1-3 og de i medfør af stk. 4 fastsatte bestemmelser med de nødvendige ændringer også skal anvendes i forhold til et tredjeland, der har indgået overenskomst eller et hertil svarende arrangement om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger med Den Europæiske Union eller dens medlemsstater.
§ 2, stk. 3 er ændret fra d. 01.10.2004 ved § 1.1. i lov
nr. 429 af 09.06.2004
§ 2, stk. 4, 3. pkt. er ændret fra d. 01.07.2005 ved § 1.1. i
lov nr. 324 af
18.05.2005
§ 2, stk. 4, 2. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov
nr. 264 af 23.04.2008 fra d. 01.05.2008. I § 2, stk. 4,
2. pkt., ændres »opholdstilladelser« til: »registreringsbeviser og
opholdskort«.
§ 2, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011. I § 2,
stk. 1, udgår »eller, såfremt de pågældende er arbejdssøgende, i indtil 6
måneder fra indrejsen«.
§ 2 a. Ved Schengenkonventionen forstås i denne lov konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser med senere ændringer.
Stk. 2. Ved et Schengenland forstås i denne lov et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen. Bulgarien, Cypern og Rumænien anses dog ikke for Schengenlande i forhold til § 2 b, stk. 1-3, §§ 3, 4 og 4 b, § 10, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 3 og 4, kapitel 4 a, § 28, stk. 1, nr. 6, § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 3, 2. pkt., §§ 58 f-58 h og § 59, stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Ved Schengengrænsekodeksen forstås i denne lov forordning om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) med senere ændringer.
Stk. 4. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) med senere ændringer gælder her i landet.
Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om optagelse af personfotografi og fingeraftryk af en udlænding, der søger om visum til Danmark.
Stk. 6. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.
Stk. 7. Rådsafgørelsen om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger gælder her i landet.
Stk. 8. Ved SIS II-forordningen forstås i denne lov forordning om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) med senere ændringer.
Stk. 9. Ved SIS II forstås i denne lov anden generation af Schengeninformationssystemet.
§ 2 a er ændret fra d. 01.07.2005 ved § 1.2. i lov
nr. 324 af 18.05.2005. Hidtidig formulering:
§ 2 a. Ved Schengenkonventionen forstås i denne lov konvention af
19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis
ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser. Stk. 2.
Ved et Schengenland forstås i denne lov et land, der er tilsluttet
Schengenkonventionen.
§ 2 a, stk. 3 er indsat ved § 1.2. i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 13.10.2006
§ 2 a, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. I § 2
a, stk. 2, ændres »Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen«
til: »Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien«
§ 2 a, stk. 2, 2. pkt. er ændret
ved § 1.1 lov
nr. 431 af 01.06.2008 fra d. 02.06.2008. I § 2 a,
stk. 2, 2. pkt., ændres »Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen,
Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn« til:
»Bulgarien, Cypern og Rumænien«.
§ 2 a, stk. 4 og 5 er indsat ved § 3.1 i
Lov
nr. 1511 af 27.12.2009 fra
d. 05.04.2010 og finder ikke
anvendelse på ansøgninger, der er indgivet inden den 5. april 2010. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 2 a, stk. 6 og 7
er indsat ved § 3.2 i
Lov
nr. 1511 af 27.12.2009 fra
et tidspunkt, der fastsættes af integrationsministeren.
§ 2 a, stk. 8 og 9
er indsat ved § 3.3 i
Lov
nr. 1511 af 27.12.2009 fra
et tidspunkt, der fastsættes af integrationsministeren.
§ 2 a, stk. 2 er ændret ved
§ 1.1 i
lov
nr. 1542 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. I § 2
a, stk. 2, udgår »§ 28, stk. 6, 2.
pkt.,«.
§ 2 b. Udlændinge, der har opholdstilladelse i et andet Schengenland, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt opholdstilladelsen. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt opholdstilladelsen. Har udlændingen opholdstilladelse i et andet nordisk land, fradrages dog ikke den tid, hvori udlændingen har haft ophold i de andre nordiske lande.
Stk. 2. Udlændinge, der har visum gyldigt for alle Schengenlande, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet inden for visummets gyldighedsperiode. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold her i landet må dog ikke overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i et andet Schengenland. Har udlændingen opholdt sig i et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke.
Stk. 3. Udlændinge, der har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), har i medfør af Schengenkonventionens artikel 21 ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen fra den første indrejse i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt visummet. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt visummet.
Stk. 4. Udlændinge, der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schengenland, eller som har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), har ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra a.
Stk. 5. Udlændinge, der har opholdstilladelse udstedt af Liechtenstein, og som opfylder indrejsebetingelserne i Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 1, litra a, c, d og e, har ret til at rejse gennem Danmark. Gennemrejse må ikke overstige fem dage.
§ 2 b, stk., 4 er ændret ved § 1.3. i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 13.10.2006: I § 2
b, stk. 4, ændres »Schengenkonventionens artikel 5, stk. 3«
til: »Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra a«.
§ 2 b, stk. 5 er indsat ved § 1.2. i lov
nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007.
§ 2 b, stk. 5 er ændret ved
§ 1.1 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009. I § 2 b,
stk. 5, udgår »Schweiz eller«.
§ 2 b, stk. 3 er ændret ved
§ 3.4 i Lov
nr. 1511 af 27.12.2009 fra
d. 05.04.2010. Hidtidig
formulering:
Stk. 3.
Udlændinge, der har visum til
ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet
Schengenland, har i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 ret til at
indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder fra visummets
oprindelige gyldighedsdato. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den
samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold her i landet må dog
ikke overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse
i Schengenlandene. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen
inden for halvåret har opholdt sig i et andet Schengenland. Uden for de i 1.
pkt. nævnte tilfælde har udlændinge med visum til ophold af mere end 3 måneders
varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland alene ret til uden
ugrundet ophold at rejse gennem Danmark i medfør af Schengenkonventionens
artikel 18.
§ 2 b, stk. 2,
4. pkt. er indsat ved § 1.2 i
lov
nr. 1542 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 2 b, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i
lov
nr. 1542 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 3.
Udlændinge, der har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med
gyldighed begrænset til et andet Schengenland, har ret til uden ugrundet ophold
at rejse gennem Danmark i medfør af Schengenkonventionens artikel 18.
§ 2 b, stk. 4 er ændret ved § 1.4 i
lov
nr. 1542 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Udlændinge, der har
opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schengenland,
har ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark i medfør af Schengengrænsekodeksens
artikel 5, stk. 4, litra a.
§ 3. Udlændinge, der efter regler fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er fritaget for visum, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder i løbet af en 6-måneders-periode regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for 6-måneders-perioden har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland. Har udlændingen opholdt sig i et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke.
Stk. 2. En udlænding, der er statsborger i et land, som Danmark forud for Schengenkonventionens ikrafttræden har indgået en bilateral visumfritagelsesaftale med, har uanset stk. 1 ret til at indrejse og opholde sig her i landet i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.
§ 3, stk.
2 er indsat ved § 3.5 i
Lov
nr. 1511 af 27.12.2009 fra
d. 01.01.2010.
§ 3, stk. 1, 3. pkt. er
indsat ved § 1.5 i
lov
nr. 1542 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 3 a. Uanset bestemmelserne i §§ 1-3 skal udlændinge med indrejseforbud, jf. § 32, have et visum udstedt efter § 4 eller § 4 a for at indrejse og opholde sig i Danmark. Tilsvarende gælder for udlændinge, der ikke er omfattet af §§ 1-3. De i 1. og 2. pkt. nævnte udlændinge må ikke opholde sig her i landet ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum.
§ 4. Visum udstedes i medfør af visumkodeksens bestemmelser herom, til at gælde indrejse og ophold i alle Schengenlande. Visum kan gives til en eller flere indrejser inden for et nærmere fastsat tidsrum. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold i Danmark og de andre Schengenlande må dog ikke overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ophold i et andet Schengenland på baggrund af opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum) medregnes ikke ved beregningen af de 3 måneders ophold, der fremgår af stk. 1.
§ 4, stk. 2-6 er indsat fra d. 01.10.2004 ved § 1.2. i lov
nr. 429 af 09.06.2004
§ 4, stk. 5 er ændret fra d. 01.05.2007 ved § 1.1. i lov
nr. 379 af 25.04.2007. I § 4,
stk. 5, ændres »ansættelse inden for et fagområde, hvor der er
mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft« til: »ansættelse enten inden
for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft,
eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr.«
§ 4, stk. 5 er ændret ved
§ 1.1
lov
nr. 486 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 2,
forfalder beløbet nævnt i stk. 2 ikke til betaling, hvis udlændingen har
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse enten inden for et fagområde,
hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen
indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr., jf. § 9 a, stk. 1,
og søger om opholdstilladelse på dette grundlag, eller hvis hensyn af humanitær
karakter afgørende taler derimod.
§ 4, stk. 4-6 er ændret og § 4, stk. 7 er
indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1334
af 19.12.2008 fra
d. 01.03.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Beløbet nævnt i stk. 2 forfalder til
betaling, hvis udlændingen efter indrejsen
1) udvises efter reglerne i
kapitel 4,
2) indgiver ansøgning om opholdstilladelse her i
landet, jf. dog stk. 5, eller
3) indgiver ansøgning om asyl i et andet
Schengenland.
Stk. 5. Uanset
stk. 4, nr. 2, forfalder beløbet nævnt i stk. 2 ikke til betaling, hvis
udlændingen er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, og søger om
opholdstilladelse på dette grundlag, eller hvis hensyn af humanitær karakter
afgørende taler derimod.
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk sikkerhed efter
stk. 2 skal stilles, og for betaling af beløb, der er forfaldet til
betaling efter stk. 3 og 4. Det i stk. 2 angivne beløb er fastsat i
2004-niveau og reguleres fra og med 2005 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 4, stk. 1 er ændret ved §
3.6 i Lov
nr. 1511 af 27.12.2009 fra
d. 05.04.2010 og finder ikke
anvendelse på ansøgninger, der er indgivet inden den 5. april 2010. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. I
§ 4, stk. 1, ændres »Schengenkonventionens artikel 12, jf. artikel 15,«
til: »visumkodeksens bestemmelser herom«.
§ 4, stk. 1 er ændret ved §
1.6 i
lov
nr. 1542 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. I § 4,
stk. 1, indsættes efter »Schengenlandene«: », jf. dog stk. 2«.
§ 4, stk. 2-7 er ophævet og stk. 2 er indsat ved § 1.7 i
lov
nr. 1542 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. For udlændinge, der har
indgivet ansøgning om visum inden lovens ikrafttræden, finder udlændingelovens
§ 4, stk. 2-7, § 40, stk. 11, og § 47 b som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 7,
11 og 12, fortsat anvendelse. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Udstedelse af visum efter stk. 1 kan
betinges af, at den herboende reference stiller økonomisk sikkerhed for
betaling af et beløb på 50.000 kr.
Stk. 3. Beløbet nævnt i stk. 2
forfalder til
betaling, hvis udlændingen efter indrejsen uden fornøden tilladelse opholder
sig i Danmark eller i et andet Schengenland ud over det tidsrum, der er angivet
i det udstedte visum, jf. dog 2. pkt. Halvdelen af beløbet nævnt i stk. 2
forfalder til betaling, og det resterende beløb frigives, hvis opholdet varer
op til en måned ud over det angivne tidsrum. 1. og 2. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis udlændingen godtgør, at overskridelsen af det angivne tidsrum
skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last.
Stk. 4. Beløbet, der er nævnt i stk. 2, forfalder til betaling, hvis udlændingen efter
indrejsen
1) udvises efter
kapitel 4,
2) indgiver ansøgning om
asyl her i landet eller i et andet Schengenland eller
3) indgiver ansøgning om
opholdstilladelse på et andet grundlag, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Uanset stk. 4, nr. 3, forfalder beløbet, der er nævnt i stk. 2, ikke til
betaling, hvis
1) udlændingen ansøger om
opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2,
2) udlændingen ansøger om
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, på grundlag
af en sådan familiemæssig tilknytning, der er nævnt i
§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2,
3) udlændingen ansøger om
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik
på at studere,
4) udlændingen ansøger om
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4,
5) udlændingen er omfattet
af § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6, og søger om
opholdstilladelse på dette grundlag eller
6) hensyn af humanitær
karakter afgørende taler derimod.
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis der er bestemte grunde til at antage, at det
afgørende formål med ansøgningen er at undgå, at beløbet, der er nævnt i stk. 2,
forfalder til betaling, eller der er bestemte grunde til at antage, at det
afgørende formål med ansøgningen er at forlænge opholdet her i landet, og det er
åbenbart, at ansøgningen ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse.
Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler
for, hvordan økonomisk sikkerhed efter stk. 2 skal stilles, og for betaling af
beløb, der er forfaldet til betaling efter stk. 3 og 4. Det i stk. 2 angivne
beløb er fastsat i 2004-niveau og reguleres fra og med 2005 én gang årligt den
1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 4 a. Uanset bestemmelserne i §§ 3-4 kan der i særlige tilfælde udstedes visum, der begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.
Stk. 2. Der kan udstedes visum til en udlænding, der skal indrejse i Danmark for at aflægge prøve i dansk og danske samfundsforhold, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt., når Udlændingeservice har besluttet, at udlændingen skal aflægge prøven.
Stk. 3. Der kan i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 udstedes visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 8, § 9, § 9 a, stk. 2, § 9 c, stk. 1, § 9 d eller § 9 f, med henblik på at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.
§ 4 a, stk. 2 er indsat ved § 2.1 i
lov
nr. 400 af 21.04.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration.
§ 4 a, stk. 2, 2.
pkt. er ophævet ved § 1.3 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 19.05.2011. Hidtidig formulering:
Visummet
begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.
§ 4 a, stk. 3 er indsat ved § 1.4 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011.
§ 2, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011, dog træder visse ændringer ikraft d. 20.05.2012 og d. 19.05.2011.
§ 4 b. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland i medfør af §§ 2-3 a, kan i særlige tilfælde få forlænget sin ret til ophold her i landet.
§ 4 c. En udlænding kan ikke få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen uden fornøden tilladelse opholder sig i Danmark eller i et andet Schengenland ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum. Perioden udgør 3 år, hvis opholdet varer op til en måned ud over det angivne tidsrum.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis udlændingen godtgør, at overskridelsen af det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum, skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde.
Stk. 3. En udlænding kan ikke få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen
1) udvises efter kapitel 4,
2) indgiver ansøgning om asyl her i landet eller i et andet Schengenland, jf. dog stk. 6, eller
3) indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Stk. 3, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis
1) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2,
2) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, på grundlag af en sådan familiemæssig tilknytning, der er nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2,
3) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at studere,
4) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4,
5) udlændingen er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6, og søger om opholdstilladelse på dette grundlag eller
6) hensyn af humanitær karakter afgørende taler derimod.
Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ansøgningen er at forlænge opholdet her i landet, og det er åbenbart, at ansøgningen ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse.
Stk. 6. Stk. 3, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 her i landet og medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen selv udrejser eller medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold.
§ 4 c er indsat fra d. 01.10.2004 ved § 1.3
i lov
nr. 429 af 09.06.2004
§ 4 c er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1334
af 19.12.2008 fra d. 01.03.2009. Hidtidig formulering:
§ 4 c.
En
udlænding kan ikke få visum efter § 4, stk. 1, i en periode
på 5 år, hvis der foreligger sådanne omstændigheder som nævnt i
§ 4, stk. 3, 1. pkt., og
stk. 4. Perioden udgør 3 år, hvis der foreligger
sådanne omstændigheder som nævnt i
§ 4, stk. 3, 2. pkt. § 4,
stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. og 2. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis der foreligger ganske særlige grunde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., jf.
§ 4, stk. 4, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis der
foreligger omstændigheder som nævnt i § 4, stk. 5,
eller hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., jf.
§ 4, stk. 4, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og
medvirker til sagens oplysning, jf.
§ 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller
frafald af ansøgningen selv udrejser eller medvirker til udrejsen uden ugrundet
ophold.
§ 4 d. Udlændingeservice skal træffe afgørelse om at inddrage en forhåndsgodkendelse af en virksomhed meddelt virksomheden med henblik på at modtage forretningsbesøg fra udlændinge fra visumpligtige lande, hvis godkendelsen er opnået ved svig, eller hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede. Udlændingeservice kan endvidere træffe afgørelse om at inddrage en forhåndsgodkendelse meddelt en virksomhed med henblik på at modtage forretningsbesøg fra udlændinge fra visumpligtige lande, hvis vilkårene for godkendelsen ikke overholdes.
§ 4 d er indsat ved § 1.3 i lov nr. 1334 af 19.12.2008 fra d. 01.07.2009.
§ 5. Udlændinge, der ikke efter §§ 1-3 a og 4 b har ret til at opholde sig her i landet, må kun opholde sig her i landet, hvis de har opholdstilladelse.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at børn under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for opholdstilladelse.
§ 6. Efter ansøgning udstedes der registreringsbevis eller opholdskort til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5.
§ 6 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 283 af 26.04.2004 fra d. 01.05.2004
§ 6 er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. I § 6
ændres »Estland, Letland, Litauen, Polen« til: »Bulgarien, Estland,
Letland, Litauen, Polen, Rumænien«
§ 6 er ændret ved § 1.2 i
lov
nr. 264 af 23.04.2008 fra d. 01.05.2008. Hidtidig formulering:
§ 6.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge,
der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5, jf. dog
§ 9 a, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og stk. 5, for så vidt angår
arbejdstagere, der er statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen,
Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn.
§ 6 er ændret ved §
1.1 i lov
nr. 313 af 28.04.2009 fra
d. 01.05.2009. Hidtidig formulering:
§ 6. Efter ansøgning udstedes der
registreringsbevis eller opholdskort til udlændinge, der er omfattet af
EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5. Arbejdstagere, der er statsborgere i
Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien,
Tjekkiet eller Ungarn, og som ikke er omfattet af stk. 2 eller 3, skal endvidere
have arbejdstilladelse, jf. § 9 a.
Stk. 2. En udlænding,
der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,
Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, har ret til ophold her i landet ud
over de tidsrum, der følger af § 2, stk. 1, hvis den pågældende har indgået
aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende
arbejdsgiver, der har indgået en gældende dansk overenskomst, som vedrører det
pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er
tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende
lønmodtagerorganisation.
Stk. 3. En udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland,
Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn,
har ret til ophold her i landet ud over de tidsrum, der følger af § 2, stk. 1,
hvis den pågældende inden for et arbejdsområde, hvor løn- og
ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel
ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær
beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær
i en ledende stilling eller specialist m.v. og arbejdsgiveren har indgået en
gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst
er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende
lønmodtagerorganisation. Arbejdsgiveren skal over for statsforvaltningen afgive
en erklæring på tro og love om, at ansættelsen sker på disse vilkår.
Stk. 4. Den herværende arbejdsgiver skal i de tilfælde, der er nævnt
i stk. 2, udstede skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet med oplysning
om den overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde. Dokumentationen skal
udstedes til udlændingen senest på tidspunktet for ansættelsesforholdets
påbegyndelse.
§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.
§ 8. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. § 7, stk. 2.
Stk. 3. Ud over de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som må antages at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere.
Stk. 4. Ved udvælgelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3, skal der, medmindre særlige grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation.
Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1-3 skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at udlændingen medvirker til en særlig sundhedsundersøgelse og giver samtykke til, at helbredsoplysningerne videregives til Udlændingeservice og til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvortil udlændingen visiteres, samt underskriver en erklæring vedrørende vilkår for genbosætning i Danmark.
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bestemmer den overordnede fordeling af de udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter stk. 1-3.
§ 8 er ændret ved
§ 1.1. i lov
nr. 403 af 01.06.2005 fra d. 01.07.2005: Tidligere
formulering: Efter ansøgning gives der
opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De
Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international
aftale.
§ 8, stk. 5 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 9. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
1) en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person, der
a) har dansk indfødsret,
b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c) har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller
d) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år,
2) et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person
a) har dansk indfødsret,
b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c) har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller
d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold,
3) en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person
a) har dansk indfødsret,
b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c) har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller
d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.
Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at ansøgeren og den herboende person underskriver en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det danske samfund. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal endvidere, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at ansøgeren har bestået en prøve i dansk på A2-niveau, jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og danske samfundsforhold. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om prøven, herunder regler om, hvornår prøven anses for bestået, frist for aflæggelse og beståelse af prøven, om udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøven, opkrævning af gebyr for at deltage i prøven, klagefrister og prøvens indhold og gennemførelse m.v.
Stk. 3. Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1-3, kan, såfremt helt særlige grunde taler derfor, betinges af, at den herboende person dokumenterer at kunne forsørge ansøgeren.
Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 24. Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for efter 1. pkt., når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. skal stilles. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2011-niveau og reguleres fra og med 2012 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal endvidere, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at ansøgeren og den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. og 2. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 28.
Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra a, når den herboende person ikke har haft dansk indfødsret i 28 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-d, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er væsentlig større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land. Herboende personer med dansk indfødsret, der er adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest i forbindelse med adoptionen har erhvervet dansk indfødsret, anses for at have haft dansk indfødsret fra fødslen.
Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derfor, gives, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske. Er ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske
Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse.
Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke gives, såfremt den herboende person inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens §§ 213, 216 eller 217, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 237, 244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.
Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt ansøgning herom er indgivet samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, hvorpå der meddeles afslag efter stk. 20. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgerens barn kan henvises til at tage ophold hos nærtstående familie i hjemlandet og hensynet til barnets tarv ikke taler derimod, eller hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, i øvrigt taler derimod.
Stk. 12. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra c og d, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt den herboende person
1) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
2) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13,
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger 100.000 kr.,
4) ikke i de sidste 3 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven,
5) har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis har tilkendegivet at acceptere indholdet heraf,
6) har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau,
7) har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles, medmindre den herboende person er førtidspensionist, og
8) enten har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud for ansøgningen om opholdstilladelse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles, eller har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark eller har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Stk. 13. Er den herboende person meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 3, ved at have opnået mindst 100 point eller efter § 11, stk. 10-12, uden at have opnået mindst 100 point, anses betingelserne i stk. 12, nr. 1-8, for opfyldt.
Stk. 14. Oppebærer den herboende person dansk folkepension, anses betingelserne i stk. 12, nr. 7 og 8, for opfyldt. Hvis en herboende person over 18 år har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, anses betingelserne i stk. 12, nr. 7 og 8, for opfyldt på tilsvarende vilkår, som den herboende efter § 11, stk. 11, ville kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Stk. 15. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis udlændingen og den herboende er over 24 år og udlændingen opnår 60 point, eller hvis udlændingen eller den herboende er under 24 år og udlændingen opnår 120 point, og point gives efter følgende pointsystem:
1) Udlændingen opnår
a) 40 point for at have haft erhvervserfaring fra ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år,
b) 60 point for at have haft kvalificeret erhvervserfaring (positivlistejob) i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år i udlandet eller
c) 80 point for at have haft erhvervserfaring i mindst 2 år i Danmark med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4, eller § 9 a, stk. 2, nr. 6, eller for i mindst 2 år i Danmark at have haft et job anført på positivlisten eller et job, som har indebåret en årlig bruttoindkomst på mindst 375.000 kr.
2) Udlændingen opnår
a) 40 point for at have enten engelsk-, tysk-, fransk- eller spanskkundskaber på niveau svarende til studieprøven (C1), jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller
b) 50 point for at have enten dansk-, svensk- eller norskkundskaber på niveau svarende til studieprøven (C1), jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
3) Udlændingen opnår
a) 40 point for at have færdiggjort en uddannelse i udlandet, som er på niveau med en dansk erhvervsuddannelse af mindst 2 år og 6 måneders varighed, en dansk erhvervsakademiuddannelse, en dansk professionsbacheloruddannelse eller en uddannelse ligestillet hermed,
b) 50 point for at have færdiggjort en erhvervsuddannelse af mindst 2 år og 6 måneders varighed, en erhvervsakademiuddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau i Danmark,
c) 50 point for at have færdiggjort en bacheloruddannelse på et universitet i udlandet eller en uddannelse ligestillet hermed, som er på niveau med en dansk bacheloruddannelse,
d) 70 point for at have færdiggjort en bacheloruddannelse på et universitet eller en uddannelse på et tilsvarende niveau i Danmark eller på et universitet, der er anerkendt som værende blandt de 50 bedste i verden på den rangliste, som anvendes af Undervisningsministeriet ved vurdering af, om der kan tildeles udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser, og af Videnskabsministeriet,
e) 80 point for at have færdiggjort en ph.d.- eller kandidatuddannelse på et universitet i udlandet, som er på niveau med en dansk ph.d.- eller kandidatuddannelse eller en uddannelse ligestillet hermed, eller
f) 100 point for at have færdiggjort en ph.d.- eller kandidatuddannelse på et universitet eller en uddannelse på et tilsvarende niveau i Danmark eller på et universitet, der er anerkendt som værende blandt de 50 bedste i verden på den rangliste, som anvendes af Undervisningsministeriet ved vurdering af, om der kan tildeles udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser, og af Videnskabsministeriet.
4) Udlændingen kan herudover supplerende opnå op til 20 point:
a) 20 point for at have enten engelsk-, tysk-, fransk- eller spanskkundskaber på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2), jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., medmindre udlændingen har opnået point for sprogkundskaber i samme sprog efter nr. 2, litra a,
b) 20 point for at have danskkundskaber på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2), jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., medmindre udlændingen har opnået point for danskkundskaber efter nr. 2, litra b,
c) 20 point, hvis udlændingen dokumenterer, at udlændingen ikke bosætter sig i et boligområde, der er omfattet af § 51 b, stk. 3 og 4, i lov om almene boliger, eller
d) 10 point, hvis udlændingen har deltaget aktivt og ulønnet i en global humanitær organisation i mindst 1 år, og
e) 10 point, hvis udlændingen har været selvforsørgende i hjemlandet, medmindre udlændingen har opnået point på grund af erhvervserfaring, jf. nr. 1.
Stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 28.
Stk. 17. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan i tilfælde, hvor ansøgeren og en af ansøgerens forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, kun gives, såfremt ansøgeren har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgningen indgives senest 2 år efter, at den herboende person opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2, eller hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Stk. 18. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan i tilfælde, hvor ansøgeren tidligere har haft opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, som er bortfaldet efter § 17, kun gives, såfremt hensynet til ansøgerens tarv taler derfor.
Stk. 19. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke gives, såfremt dette åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 29.
Stk. 20. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke gives, såfremt den i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, §§ 213, 215-219, 222 eller 223, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216-219, 222 eller 223, eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 230, 232, 235, 237, 244-246, 250, 260, 261, § 262 a, stk. 2, eller § 266.
Stk. 21. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal, når opholdstilladelsen gives som led i et plejeforhold eller med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie, betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren, og at den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal, når opholdstilladelsen gives med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie, endvidere betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 28.
Stk. 22. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kun indgives her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.
Stk. 23. Er en opholdstilladelse betinget af, at den herboende person (garanten) har påtaget sig at forsørge ansøgeren, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal kommunen kræve betaling for hjælpen hos garanten. 1. pkt. finder ikke anvendelse for offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, som ydes ansøgeren, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.
Stk. 24. Er en opholdstilladelse betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf. stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal restanceinddrivelsesmyndigheden tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen. Stk. 23, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 25. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den herboende person og ansøgeren afgive en udtalelse til Udlændingeservice til brug for behandlingen af en sag efter stk. 1 om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den herboende person og ansøgeren, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelsen af sagen.
Stk. 26. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, i hvilket omfang den herboende person eller ansøgeren inden for en i anmodningen nærmere angiven periode har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 5, stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1. og 2. pkt.
Stk. 27. Kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingeservice, hvis udlændingen eller den herboende person modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og om omfanget af sådan hjælp, jf. stk. 5, stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1. og 2. pkt. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden samtykke. 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse, hvis opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 16, 1. pkt.
Stk. 28. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om den herboende persons boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den herboende person til brug for sin udtalelse efter 1. pkt. samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Boligregistret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende person råder over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 6, stk. 16, 2. pkt., og stk. 21, 2. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.
Stk. 29. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 19. Kommunalbestyrelsens udtalelse afgives uden samtykke fra den eller de personer, som udtalelsen angår.
Stk. 30. Det beløb, der er angivet i stk. 12, nr. 3, er fastsat i 2011-niveau og reguleres fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 31. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, at udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, og som er statsborgere i visse lande, der fastlægges af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, er undtaget fra betingelsen i stk. 2, 2. pkt. Fastlæggelsen af lande sker på grundlag af en vurdering af, at der er tale om lande, hvis samfundsforhold har lighed med Danmark, og hvortil Danmark har etableret tættere forbindelser.
§ 9, stk. 7 er ændret fra d.
01.01.2004 ved
lov
nr. 1204 af 27.12.2003
§ 9, stk. 8 er ændret fra d. 01.01.2004 ved
lov
nr. 1204 af 27.12.2003
§ 9, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.1 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004
§ 9, stk. 3 er ændret ved § 1.2 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004
§ 9, stk. 4 er ændret ved § 1.3 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004
§ 9, stk. 5 er ændret ved § 1.4 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004
§ 9, stk. 6 er ændret ved § 1.5 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004
§ 9, stk. 10 er indsat ved § 1.6 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, i øvrigt taler derimod.«
§ 9, stk. 11 er indsat ved § 1.6 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004
§ 9, stk. 12 er ændret ved § 1.7 og 1.8 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004
§ 9, stk. 13 er indsat ved § 1.9 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004
§ 9, stk. 14 er indsat ved § 1.9 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004
§ 9, stk. 15 er indsat ved § 1.9 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004
§ 9, stk. 16 er indsat ved § 1.9 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004
§ 9, stk. 17 er ændret ved § 1.10 og 1.11 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 9, stk. 18 er ændret ved § 1.12 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 9, stk. 19 er ændret ved § 1.13 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 9, stk. 20 er ændret ved § 1.14 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 9, stk. 22 er ændret ved § 1.15 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 9, stk. 24 er ændret ved § 1.16 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 9, stk. 25 er indsat ved § 1.17 i
lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 9, stk. 4, 2. pkt. er indsat ved § 3.2. i
lov
nr. 402 af 01.06.2005 fra d. 01.07.2005.
§ 9, stk. 19, 2. pkt. er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 26.1 i
lov
nr. 430 af 06.06.2005:
I § 9, stk. 19, 2. pkt., og
§ 9,
stk. 20, 1. pkt.,
ændres »kommunalbestyrelsen« til:
»restanceinddrivelsesmyndigheden«.
§ 9, stk. 20, 1. pkt. er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 26.1 i
lov
nr. 430 af 06.06.2005:
I § 9, stk. 19, 2. pkt., og
§ 9,
stk. 20, 1. pkt.,
ændres »kommunalbestyrelsen« til:
»restanceinddrivelsesmyndigheden«.
§ 9, stk. 20, 3. pkt. er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 26.2 i
lov
nr. 430 af 06.06.2005: I
§ 9,
stk. 20, 3. pkt., indsættes efter »fastsætter«: »i samråd med
skatteministeren«.§ 9, stk. 19, 2. pkt. er ændret fra d. 01.11.2005 ved §
32.1 i
lov
nr. 431 af 06.06.2005: I
§ 9,
stk. 19, 2. pkt., indsættes efter »skatter«: »i kildeskatteloven
og efter §§ 15, 15 a og 15 b i opkrævningsloven«.
§ 9, stk. 3 er ændret ved § 1.4. i
lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006: I
§ 9,
stk. 3, indsættes efter »ganske særlige grunde«: », herunder
hensynet til familiens enhed,«.
§ 9, stk. 5 er ændret ved § 1.5. i
lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006: Hidtidig
formulering: Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod,
betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren,
i en periode på 1 år inden tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen og frem
til meddelelsen af opholdstilladelsen ikke har modtaget hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 23.
§ 9, stk. 16 er ændret ved § 1.6. i
lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006 : I
§ 9,
stk. 16, ændres »216-219« til: »215-219
§ 9, stk. 19 er ændret ved § 1.7. i
lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006. I
§ 9,
stk. 19, udgår »jf. stk. 2 og stk. 17, 1. pkt.,«.
§ 9, stk. 23 er ændret ved § 1.8. i
lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006. Hidtidig
formulering: Stk. 23.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en
udtalelse om, hvorvidt den herboende person siden 1 år inden tidspunktet for
indgivelsen af ansøgningen har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, jf. stk. 5.
§ 9, stk. 2 og 3 er ændret ved § 3.1. i
lov
nr. 402 af 01.06.2005 fra d. 01.07.2005. Hidtidig
formulering: § 9, stk. 2.
Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at
den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at
den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være
i stand hertil, jf. stk. 22.
§ 9, stk. 21, 22, 23, 24 og 25 er ændret ved § 1.1 i
lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 9, stk. 3 er ændret ved § 1.2 i
lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Hidtidige formulering: §
9, stk. 3. Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 1, skal
betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige
grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at
forsørge ansøgeren, eller som har påtaget sig at forsørge ansøgeren, godtgør
at være i stand hertil, jf. stk. 22.
§ 9, stk. 5 er ændret ved § 1.3 i
lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Hidtidige formulering: §
9, stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod,
betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren,
i 1 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 23. 1.
pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig
størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må
sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
§ 9, stk. 7, 3. pkt. er indsat ved ved § 1.4 i
lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007.
§ 9, stk. 12 er ændret ved § 1.5 i
lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Hidtidige formulering: §
9, stk. 12. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, såfremt væsentlige
hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at
forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 22.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt væsentlige
hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over
sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 24.
§ 9, stk. 17 er ændret ved § 1.6 i
lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Hidtidige formulering: §
9,stk. 17. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal betinges af, at den
herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i
stand hertil, jf. stk. 22. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, når
opholdstilladelsen gives med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie,
skal endvidere betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin
egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 24.
§ 9, stk. 19, 1. pkt. er ændret ved § 1.7 i
lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. I § 9, stk. 19, 1.
pkt., udgår »og har skullet godtgøre at være i stand hertil, jf. stk.
3 og stk. 17, 1. pkt.,«.
§ 9, stk. 22 er ændret ved § 1.8 i
lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Hidtidige formulering: §
9, stk. 22. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice
en udtalelse om, hvorvidt den herboende person, som det påhviler at forsørge
ansøgeren, er i stand hertil, jf. stk. 3, stk. 12, 1. pkt., og stk. 17,
1. pkt. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere
regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende person, som
det påhviler at forsørge ansøgeren, er i stand hertil, jf. stk. 3, stk. 12,
1. pkt., og stk. 17, 1. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1.
pkt.
§ 9, stk. 23 er ændret ved § 1.9 i
lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Hidtidige formulering: §
9, stk. 23. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice
en udtalelse om, i hvilket omfang den herboende person i 1 år forud for afgørelsen
om opholdstilladelse har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, jf. stk. 5.
§ 9, stk. 18, 3. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov
nr. 264 af 23.04.2008 fra d. 01.05.2008. I § 9,
stk. 18, 3. pkt., ændres »eller i medfør af en opholdstilladelse efter
§§ 6-9 f« til: »eller i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f«.
§ 9, stk. 19 er ændret ved
§ 40.1 i
lov nr. 1336
af 19.12.2008 fra
d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 19. Er
en opholdstilladelse betinget af, at den herboende person (garanten) har påtaget
sig at forsørge ansøgeren, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal restanceinddrivelsesmyndigheden
pålægge
garanten at yde betaling for hjælpen. Betalingen skal af
restanceinddrivelsesmyndigheden inddrives hos garanten efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og efter §§ 15, 15 a
og 15 b i opkrævningsloven. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for offentlige
udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, som
ydes ansøgeren, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.
§ 9, stk. 20 er
ændret ved
§ 40.2 i
lov nr. 1336
af 19.12.2008 fra
d. 01.01.2009. I
§ 9, stk. 20, ændres »Stk. 19, 3. pkt.« til:
»Stk. 19, 2. pkt.«, og 3. pkt. ophæves. Hidtidig
formulering:
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter
i samråd med skatteministeren nærmere regler om, hvordan tvangsinddrivelse
efter 1. pkt. skal ske.
§ 9, stk. 2, 2. og 3. pkt. er indsat
ved § 2.2 i
lov
nr. 400 af 21.04.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration.
§ 9, stk. 18, 4. pkt. er indsat ved § 2.3 i
lov
nr. 400 af 21.04.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration.
§ 9, stk. 4, 2. pkt. er ændret ved
§ 3.1 i
lov
nr. 371 af 31.05.2010 fra d. 15.06.2010. Hidtidig formulering:
Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes med halvdelen af
det beløb, der er stillet sikkerhed for efter 1. pkt., når udlændinge, der er
meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve
i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller
modtaget bevis for aktiv deltagelse ved uddannelsens afslutning, jf. § 5,
stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
§ 9, stk. 5, 1. pkt. er
ændret ved § 1.1 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010. I § 9, stk. 5, 1. pkt., ændres »1
år« til: »3 år«. Ændringen i udlændingelovens § 9, stk. 5, 1. pkt., gælder alene
i de tilfælde, hvor der efter ændringens ikrafttræden indgives ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. For udlændinge, der
har indgivet ansøgning før ændringens ikrafttræden, finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
§ 9, stk. 18 er ændret ved § 1.2 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010 og gælder alene for udlændinge, der
indgiver ansøgning efter ændringens ikrafttræden. For udlændinge, der har
indgivet ansøgning før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler
anvendelse.. Hidtidig formulering:
Stk. 18. Opholdstilladelse efter
stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning
herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i
landet, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
taler derfor. Har udlændingen på tidspunktet for ansøgningen lovligt ophold
her i landet i medfør af §§ 1-3 a,
§ 4 b eller § 5, stk. 2,
eller i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 eller 2, dog indgives, behandles og
tillægges opsættende virkning, medmindre særlige grunde taler derimod.
Udlændinge, der i forbindelse med behandlingen af en sag om opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 1, er indrejst med henblik på at aflægge den prøve, der er
nævnt i stk. 2, 2. pkt., kan efter Udlændingeservices bestemmelse opholde sig
her i landet, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt der kan gives
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1.
§ 9, stk. 1, nr. 1 er
ændret ved § 1.1 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9,
stk. 1, nr. 1, udgår to steder »over 24 år«.
§ 9, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9,
stk. 2, 2. pkt., ændres »prøve i dansk« til: »prøve i dansk på A2-niveau,
jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.,«.
§ 9, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9,
stk. 4, 1. pkt., ændres »50.000« til: »100.000« og »stk. 20« til:
»stk. 24«.
§ 9, stk. 4, 4. pkt. er ændret ved § 1.4 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9,
stk. 4, 4. pkt., ændres »2002-niveau« til: »2011-niveau« og »2003« til:
»2012«.
§ 9, stk. 6 er ændret ved § 1.5 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I
§ 9, stk. 6, ændres »stk. 24« til: »stk. 28«.
§ 9, stk. 7, 1. pkt. er ændret og
stk. 7, 3. pkt er ophævet ved § 1.6 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I
§ 9, stk. 7, 1. pkt., ændres »større« til:
»væsentlig større«, og 3. pkt. ophæves. Hidtidig
formulering:
Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om, hvornår
ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark kan anses for
større end den samlede tilknytning til et andet land.
§ 9, stk. 11
er ændret ved § 1.7 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I
§ 9, stk. 11, ændres »stk. 16« til: »stk. 20«.
§ 9, stk. 12-15
er indsat ved § 1.8 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011.
§ 9, stk. 16
er ændret ved § 1.9 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9,
stk. 12, der bliver stk. 16, ændres »stk. 24« til: »stk. 28«.
§ 9, stk. 19
er ændret ved § 1.10 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9,
stk. 15, der bliver stk. 19, ændres »stk. 25« til: »stk. 29«.
§ 9, stk. 21
er ændret ved § 1.11 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9,
stk. 17, der bliver stk. 21, ændres »stk. 24« til: »stk. 28«.
§ 9, stk. 24
er ændret ved § 1.12 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9,
stk. 20, der bliver stk. 24, ændres »stk. 19, 2. pkt.,« til: »stk. 23, 2.
pkt.,«.
§ 9, stk. 26
er ændret ved § 1.13 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9,
stk. 22, der bliver stk. 26, ændres »stk. 12, 1. og 2. pkt., og stk. 17,
1. og 2. pkt.« til: »stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1. og 2. pkt.«
§ 9, stk. 27, 1. pkt.
er ændret ved § 1.14 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9,
stk. 23, 1. pkt., der bliver stk. 27, 1. pkt., ændres »stk. 12, 1. og 2.
pkt., og stk. 17, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1. og
2. pkt.«
§ 9, stk. 27, 2. pkt.
er ændret ved § 1.15 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9,
stk. 23, 2. pkt., der bliver stk. 27, 2. pkt., ændres »og stk. 12, 1.
pkt.« til: »og stk. 16, 1. pkt.«
§ 9, stk. 28
er ændret ved § 1.16 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9,
stk. 24, der bliver stk. 28, ændres »stk. 12, 2. pkt., og stk. 17, 2.
pkt.« til: »stk. 16, 2. pkt., og stk. 21, 2. pkt.«
§ 9, stk. 29
er ændret ved § 1.17 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9,
stk. 25, der bliver stk. 29, ændres »stk. 15« til: »stk. 19«.
§ 9, stk. 30 og 31 er indsat ved § 1.18 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011.
§ 9 a. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2.
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
1) der på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point (greencardordningen), jf. stk. 6,
2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten),
3) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat mindstebeløb (beløbsordningen),
4) der er ansat i en international koncern med afdeling i Danmark (koncernopholdstilladelse),
5) hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (arbejdsmarkedstilknytning), eller
6) hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler for at imødekomme ansøgningen.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 2 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal endvidere betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet.
Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. En udlænding, som har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, kan også, medmindre særlige grunde taler herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold eller har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, ikke indgives her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der indgives, senere end 7 dage efter at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller §§ 9 b-9 e, afvises. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 2, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.
Stk. 5. Det regionale beskæftigelsesråd afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 2, nr. 2-6, er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om en greencardordning, herunder pointsystemet.
Stk. 7. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2-4 eller 6, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde.
Stk. 8. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2 eller 3, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom. Stk. 3 og 7 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 9. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, kan forlænges, hvis udlændingen
1) er i fast beskæftigelse af et vist omfang på tidspunktet for afgørelse om forlængelse eller
2) har været i fast beskæftigelse af et vist omfang og er blevet uforskyldt ledig i indtil 3 måneder før tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse.
Stk. 10. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
Stk. 11. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 3, kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
§ 9 a, stk. 1, 2.
pkt. er indsat ved § 1.3 i lov
nr. 283 af 26.04.2004 fra d. 01.05.2004
§ 9 a, stk. 5-11 er indsat ved § 1.4 i lov
nr. 283 af 26.04.2004 fra d. 01.05.2004
§ 9 a, stk. 6 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 101.1 i lov
nr. 428 af 06.06.2005: I § 9
a, stk. 6, ændres »de statslige told- og skattemyndigheder« og »skattemyndighederne«
til: »told- og skatteforvaltningen
§ 9a, stk. 10 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 14.1 i lov
nr. 523 af 24.06.2005: I § 9
a, stk. 10, ændres »arbejdsmarkedsråd« til: »beskæftigelsesråd«
og »arbejdsmarkedsråds« til: »beskæftigelsesråds«.
§ 9 a, stk. 11, 1. pkt. er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 14.2 i lov
nr. 523 af 24.06.2005: I § 9
a, stk. 11, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsråd« til: »beskæftigelsesråd«
§ 9 a, stk. 5 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 532 af 08.06.2006 fra 09.06.2006.
Tre steder ændres "fuldtidsansættelse" til "beskæftigelse
mindst 30 timer om ugen".
§ 9 a stk. 11- 15 er indsæt ved § 1.2 i lov
nr. 532 af 08.06.2006 fra 09.06.2006.
§ 9 a stk. 16 (tidligere stk. 11) er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 532 af 08.06.2006 fra 09.06.2006. Efter "stk.
5" er indsat "og 13".
§ 9 a stk.17 - 19 er indsat ved § 1.4 i lov
nr. 532 af 08.06.2006 fra 09.06.2006.
§ 9 a, stk. 19, træder dog i kraft d. 01.01.2007, jfr. bekg.
nr. 1265 af 04.12.2006
§ 9 a, stk. 6, 9, 10, 11, 12, 13, 15 og 16 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 9 a, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 379 af 25.04.2007 fra
d. 01.05.2007. Hidtidige formulering: »Der
kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige
beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme
ansøgningen, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse inden for et fagområde,
hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft.«
§ 9 a, stk. 20 er indsat ved § 1.4 i lov
nr. 379 af 25.04.2007 fra et tidspunkt der fastsættes
af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
§ 9 a, stk. 1, 3. pkt. er
ændret ved § 1.4 i
lov
nr. 264 af 23.04.2008 fra d. 01.05.2008. Hidtidig formulering:
For arbejdstagere, der er statsborgere i
Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn,
finder 1. pkt. alene anvendelse, hvis der ikke kan gives de pågældende
opholdstilladelse i medfør af stk. 5.
§ 9 a, stk. 5-9 er ophævet og § 9 a, stk. 5-14 er indsat ved § 1.5 i
lov
nr. 264 af 23.04.2008 fra d. 01.05.2008. Hidtidig formulering:
Stk. 5.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
der er statsborger i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien,
Tjekkiet eller Ungarn,
1) hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om
ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver
i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende dansk overenskomst, der vedrører
det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden
mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation,
2) hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene
sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået
aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos
en herværende arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende
stilling eller specialist m.v., eller
3) hvis den pågældende uden for de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde
har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30
timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 5 skal betinges af, at den
herværende arbejdsgiver er registreret hos told- og skatteforvaltningen som
indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Udlændingeservice kan indhente
oplysning herom fra told- og skatteforvaltningen. Oplysningerne kan indhentes i
elektronisk form.
Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 5 kan ikke gives, såfremt
den herværende arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade.
Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig eller på
anden måde retsstridig.
Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 5, nr. 3, skal betinges
af, at den indgåede ansættelsesaftale eller det fremsatte ansættelsestilbud
indeholder de i § 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at
underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet nævnte
oplysninger.
Stk. 9. I sager vedrørende opholdstilladelse efter stk. 5, nr.
3, afgiver den herværende arbejdsgiver over for Udlændingeservice erklæring
om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, og om, hvorvidt de
i stk. 8 nævnte oplysninger er indeholdt i ansættelsesaftalen eller
-tilbuddet.
Stk. 10. Det regionale beskæftigelsesråd afgiver efter anmodning
fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt de i stk. 1, 2, 5 eller 8
angivne betingelser efter det regionale beskæftigelsesråds opfattelse er
opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 11. Hvis en herværende arbejdsgiver har indgået en gældende
dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale
om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation,
jf. stk. 5, nr. 1, kan Udlændingeservice godkende, at arbejdsgiveren ansætter
statsborgere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien,
Tjekkiet eller Ungarn til at udføre nærmere angivne arbejdsfunktioner inden
for overenskomstens dækningsområde efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet
til Udlændingeservice. Stk. 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 12. Udlændingeservice kan godkende, at en herværende
arbejdsgiver, der har indgået en overenskomst som nævnt i stk. 11, ansætter
statsborgere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien,
Tjekkiet eller Ungarn i stillinger som omhandlet i stk. 5, nr. 2, efter en
anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice. Det er en
betingelse, at virksomheden har dokumenteret, at der er tale om
arbejdsfunktioner, som falder inden for de omhandlede stillingskategorier. Stk. 6
og 7 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 13. En udlænding, der er statsborger i Estland, Letland,
Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, og som har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse under vilkår som nævnt i stk. 5,
nr. 1 eller 2, hos en arbejdsgiver godkendt efter stk. 11 eller 12, opnår
ved anmeldelse til Udlændingeservice ret til ophold og arbejde i tiden, indtil
Udlændingeservice har taget stilling til, om udlændingen kan meddeles
opholdstilladelse. Opholdstilladelse skal mod forevisning af legitimation
afhentes af udlændingen inden 30 dage efter, at meddelelse om, at udlændingen
har opnået opholdstilladelse, er sendt til udlændingen.
Stk. 14. En anmeldelse efter stk. 13 skal underskrives af
arbejdsgiver og arbejdstager og indeholde oplysninger som nævnt i stk. 16,
nr. 1-5.
Stk. 15. Udlændingeservice kan inddrage en godkendelse meddelt
efter stk. 11 eller 12, hvis godkendelsen er opnået ved svig, hvis
betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede, eller hvis vilkårene
for godkendelsen ikke overholdes. Udlændingeservice kan til brug for en afgørelse
efter 1. pkt. indhente en udtalelse fra det regionale arbejdsmarkedsråd.
Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 16. Udlændingeservice videregiver uden udlændingens samtykke
oplysning om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 5 og 13 til det
regionale beskæftigelsesråd. Udlændingeservice kan i den forbindelse,
herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger:
1) Lønmodtagerens navn.
2) Arbejdsgiverens navn og adresse og arbejdsstedets beliggenhed.
3) Lønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og
jobkategori.
4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede
varighed, hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
5) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
Stk. 17. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
fastsætte regler om, at de i stk. 11-16 nævnte regler tillige gælder for
arbejdsgivere, der ikke har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der
som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som
er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation, jf. stk. 5, nr. 1.
Stk. 18. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
fastsætte regler om, at statsborgere fra Estland, Letland, Litauen, Polen,
Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn på særlige områder er fritaget
for krav om opholds- og arbejdstilladelse som nævnt i stk. 5.
Stk. 19. Stk. 5-18 finder tilsvarende anvendelse for
statsborgere fra Bulgarien og Rumænien.
§ 9 a, stk. 1, 1. og
2. pkt. er ophævet og § 9 a, stk. 1, 1. pkt. er indsat ved
§ 1.2
lov
nr. 486 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis
væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at
imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen har indgået aftale eller fået
tilbud om ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt
kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning
på mindst 450.000 kr. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2007-niveau og
reguleres fra og med 2008 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 9 a, stk. 2-4 er
ændret ved 1.3
lov
nr. 486 af 17.06.2008 fra et tidspunkt, der fastsættes af Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9
eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19,
stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er
i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere
periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige
eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1
skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke
indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet,
medmindre særlige grunde taler derfor.
Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter
stk. 2 kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet.
Ansøgninger, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig
afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens
opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e, kan ikke behandles eller
tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde
taler derfor.
§ 9 a, stk. 12 er
ændret ved
§ 1.4
lov
nr. 486 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
Stk. 12. Det regionale
beskæftigelsesråd afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om,
hvorvidt betingelserne i stk. 1, 2, 5, 6 eller 9 er opfyldt. Udtalelsen kan
indhentes i elektronisk form.
§ 9 a, stk. 15 er
ophævet ved og § 9 a, stk. 15-20 er indsat ved 1.5
lov
nr. 486 af 17.06.2008 fra et tidspunkt, der fastsættes af Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration. Hidtidig formulering:
Stk. 15. Der kan på baggrund af et af ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsat pointsystem efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding i op til 6 måneder med henblik på at søge
arbejde. Opholdstilladelse efter 1. pkt. kan ikke forlænges.
§ 9 a er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 313
af 28.04.2009 fra
d. 01.05.2009. Hidtidig formulering:
§ 9 a. Der kan gives
opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller
selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2. For arbejdstagere, der er statsborgere i
Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien,
Tjekkiet og Ungarn, finder 1. pkt. alene anvendelse, hvis de pågældende ikke er
omfattet af stk. 5 eller 6.
Stk. 2. Der
kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
1) der
på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration fastsat pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point
(greencardordningen), jf. stk. 15,
2) der
har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et
fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft
(positivlisten),
3) der
har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et
fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat
mindstebeløb (beløbsordningen),
4) der
er ansat i en international koncern med afdeling i Danmark
(koncernopholdstilladelse),
5) hvis
opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller
9 b-9 e nægtes forlænget efter
§ 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter
§ 19, stk. 1, når
udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller
gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og
beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor
(arbejdsmarkedstilknytning), eller
6) hvis
væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt
taler for at imødekomme ansøgningen.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter stk. 2 skal betinges af, at udlændingen og personer, der
meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, ikke modtager hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal endvidere betinges af, at
udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er
sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet.
Stk. 4.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, kan indgives,
behandles og tillægges opsættende virkning her i landet, hvis udlændingen har
lovligt ophold, medmindre særlige grunde taler derimod. Hvis udlændingen ikke
har lovligt ophold, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og
6, ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet,
medmindre særlige grunde taler derfor. Ansøgning om opholdstilladelse efter
stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet.
Ansøgninger om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der indgives senere end 7
dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller
om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller
9 b-9 e, kan
ikke behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre
ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 5. Der kan
udstedes arbejdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien,
Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller
Ungarn, hvis kravene i § 6, stk. 2, ikke er opfyldt og den pågældende har
indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende
arbejdsgiver, der ikke har indgået en gældende dansk overenskomst, der vedrører
det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er
tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende
lønmodtagerorganisation. Beskæftigelsen skal være mindst 30 timer om ugen og ske
på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Stk. 6. Der kan udstedes
arbejdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland,
Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn,
hvis kravene i § 6, stk. 3, ikke er opfyldt og den pågældende har indgået aftale
eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse som forsker, underviser, funktionær i
en ledende stilling eller specialist m.v. hos en herværende arbejdsgiver, der
ikke har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på
lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en
landsdækkende lønmodtagerorganisation. Beskæftigelsen skal være mindst 30 timer
om ugen og være inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene
sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt.
Stk. 7. Stk. 5 og 6 finder
ikke anvendelse, hvis den pågældende udlænding har haft uafbrudt tilknytning til
det danske arbejdsmarked i de seneste 12 måneder. I sådanne tilfælde finder
EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4, anvendelse.
Stk. 8. Arbejdstilladelse
efter stk. 5 og 6 skal betinges af, at den herværende arbejdsgiver er
registreret hos told- og skatteforvaltningen som indeholdelsespligtig efter
kildeskatteloven. Udlændingeservice kan indhente oplysning herom fra told- og
skatteforvaltningen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 9. Arbejdstilladelse
efter stk. 5 skal betinges af, at den indgåede ansættelsesaftale eller det
fremsatte ansættelsestilbud indeholder de oplysninger, der er nævnt i § 2,
stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om
vilkårene for ansættelsesforholdet.
Stk. 10. Arbejdstilladelse
efter stk. 5 og 6 kan ikke gives, hvis den herværende arbejdsgiver er omfattet
af strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er
kendt overenskomststridig eller på anden måde er retsstridig.
Stk. 11. I sager vedrørende
arbejdstilladelse efter stk. 5 afgiver den herværende arbejdsgiver over for
Udlændingeservice erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er
sædvanlige, og om, hvorvidt de oplysninger, der er nævnt i stk. 9, er indeholdt
i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.
Stk. 12. Det
regionale beskæftigelsesråd afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en
udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 2, nr. 2-6, eller stk. 5, 6 eller 9
er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 13. Udlændingeservice
videregiver uden udlændingens samtykke oplysning om udstedelse af
arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 til det regionale beskæftigelsesråd.
Udlændingeservice kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive
følgende oplysninger:
1)
Lønmodtagerens navn.
2)
Arbejdsgiverens navn og adresse og arbejdsstedets beliggenhed.
3)
Lønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori.
4)
Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis
der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
5) Den
normale daglige og ugentlige arbejdstid.
Stk. 14. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
fastsætte regler om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen,
Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn har ret til ophold og
arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har truffet afgørelse om, hvorvidt
udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 5 eller 6. Det er et krav,
at Udlændingeservice har godkendt, at den herværende arbejdsgiver ansætter
statsborgere fra disse lande efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til
Udlændingeservice.
Stk. 15.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler
om en greencardordning, herunder pointsystemet.
Stk. 16. En
udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2-4 og 6, og som har
indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye
ansættelsesforhold opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er
taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Ansøgning om
ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen
påbegynder nyt arbejde.
Stk. 17. En
udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2 eller 3, og som bliver
uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra
ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal senest
umiddelbart efter, at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive
ansøgning herom. Stk. 3 og 16 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 18. En
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, kan forlænges, hvis udlændingen
1) er i
fast beskæftigelse af et vist omfang på tidspunktet for afgørelse om
forlængelse eller
2) har
været i fast beskæftigelse af et vist omfang og er blevet uforskyldt
ledig i indtil 3 måneder før tidspunktet for indgivelse af ansøgning om
forlængelse.
Stk. 19. En
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset at fagområdet på
tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis
udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af
opholdstilladelsen.
Stk. 20. En
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 3, kan forlænges, uanset at den årlige
aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om
forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige
aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af
opholdstilladelsen.
§ 9 a, stk. 4 er ændret ved § 1.3 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010
og
gælder alene for udlændinge, der indgiver ansøgning efter ændringens
ikrafttræden. For udlændinge, der har indgivet ansøgning før lovens
ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hidtidig formulering:
Stk. 4.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, kan indgives,
behandles og tillægges opsættende virkning her i landet, hvis udlændingen har
lovligt ophold, medmindre særlige grunde taler derimod. Hvis udlændingen ikke
har lovligt ophold, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og
6, ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet,
medmindre særlige grunde taler derfor. Ansøgning om opholdstilladelse efter
stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet.
Ansøgninger om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der indgives, senere end 7
dage efter at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller
om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller
9 b-9 e, kan ikke
behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske
særlige grunde taler derfor.
§ 9 b. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der opholder sig her i landet, og som er registrerede som asylansøgere efter § 48 e, stk. 1. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration uden ansøgerens samtykke indhente de akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse til ansøgeren efter § 7, fra Udlændingeservice eller Flygtningenævnet, samt indhente helbredsoplysninger om ansøgeren fra indkvarteringsoperatøren og Udlændingeservice.
Stk. 3. Helbredsbetinget opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at udlændingen fremlægger nødvendig dokumentation for sine helbredsforhold.
§ 9 b, stk. 2, 1.
pkt. er ændret fra d. 01.05.2003 ved lov
nr. 291 af 30.04.2003
§ 9 b, stk. 2, 2. pkt. er ændret fra d. 01.07.2005
ved § 1.4 i lov
nr. 324 af 18.05.2005
§ 9 b, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.9. i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006. Hidtidig
formulering: Ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der
opholder sig her i landet og som er registrerede som asylansøgere efter § 48
e, stk. 1, og er meddelt afslag på ansøgningen om opholdstilladelse efter § 7
af Udlændingestyrelsen.
§ 9 b, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 9 b, stk. 3 er indsat ved § 1.4 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010 og gælder alene for udlændinge, der indgiver ansøgning efter
ændringens ikrafttræden.
§ 9 c. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i § 9, stk. 2-21, nævnte betingelser er opfyldt. Bestemmelserne i § 9, stk. 23-31, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis
1) udsendelse af udlændingen, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder,
2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder og
3) udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs.
Stk. 3. Der kan gives opholdstilladelse til:
1) En uledsaget udlænding under 18 år, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens personlige forhold, er særlige grunde til at antage, at udlændingen ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling, og hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18. år.
2) En uledsaget udlænding under 18 år, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18. år.
Stk. 4. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der udøver litterær virksomhed m.v., og som af en kommunalbestyrelse har fået tilbud om ophold i kommunen som led i kommunens medlemskab af en international organisation, der er godkendt af kulturministeren efter samråd med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Stk. 5. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 4 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning efter stk. 4 ikke indgives her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan i sådanne tilfælde kun indgives, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1 eller 4, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, herunder om dokumentation for bestået anerkendt sprogtest og oprettelse af en spærret konto med et beløb svarende til op til 1 års ydelser i form af statens uddannelsesstøtte som betingelse for opholdstilladelse.
Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om studieaktivitet for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse her i landet.
Stk. 8. Til brug for Udlændingeservices afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, og som ikke er omfattet af de i stk. 6 fastsatte regler, afgiver Danmarks Evalueringsinstitut efter anmodning fra uddannelsesinstitutionen en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet i følgende uddannelser:
1) Videregående uddannelser og kurser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn.
2) Uddannelser og kurser inden for grund- og ungdomsuddannelser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution, der er under statsligt tilsyn.
3) Kurser på folkehøjskoler m.v. godkendt efter lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), som gennemføres uden tilskud efter loven.
Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter stk. 8, herunder om anmodninger og om den anmodende institutions betaling til dækning af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse med udtalelser.
Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1 med henblik på au pair-ophold kan, medmindre særlige grunde taler derfor, ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens §§ 216 eller 217, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller § 228, § 229, stk. 1, eller §§ 237, 244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.
Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1 med henblik på au pair-ophold kan ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 5 år inden tidspunktet for afgørelsen ved endelig dom er dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, som følge af ulovlig beskæftigelse af en udlænding, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, eller har vedtaget en bøde for en sådan overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4.
Stk. 12. Opholdstilladelse efter stk. 1 med henblik på au pair-ophold kan ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever er omfattet af en karensperiode, jf. § 21 a.
Stk. 13. Opholdstilladelse efter stk. 4 skal betinges af, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udlændingen tilbydes ophold, påtager sig at forsørge udlændingen og dennes eventuelle familie under opholdet i kommunen, og at udlændingen underskriver en erklæring om anerkendelse af de grundlæggende værdier i det danske samfund.
§ 9 c, stk. 1 er ændret
ved § 1.18 og 1.19 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 9 c, stk. 5-7 er indsat ved § 1.10 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007
§ 9 c, stk. 8-10 er indsat ved § 1.1 i lov
nr. 505 af 06.06.2007 fra
d. 01.07.2007. § 9 c, stk. 8-10 finder dog ikke anvendelse for udlændinge,
der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt
opholdstilladelse.
§ 9 c, stk. 4 er indsat ved § 1.1
lov
nr. 485 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 9 c, stk. 5 er
ændret ved § 1.2
lov
nr. 485 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. I § 9 c,
stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og 4«.
§ 9 c, stk.
12 er indsat
ved § 1.3 lov
nr. 485 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 9 c, stk.
7 er ændret ved
§ 2.2 i lov nr. 1398
af 27.12.2008 fra
d. 01.03.2009. I
§ 9 c, stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
§ 9 c, stk. 8 er
ændret ved
§ 2.3 i lov nr. 1398
af 27.12.2008 fra
d. 01.03.2009. I
§ 9 c, stk. 8, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
§ 9 c, stk. 7 er indsat ved § 3.7 i
Lov nr. 1511
af 27.12.2009 fra d.
01.01.2010.
§ 9 c, stk. 9 er
ændret ved § 3.8 i
Lov nr. 1511
af 27.12.2009 fra d.
01.01.2010. I § 9 c, stk. 8, der bliver stk. 9,
ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
§ 9 c, stk. 5 er ændret ved § 1.5 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010 og gælder alene for udlændinge, der indgiver ansøgning efter
ændringens ikrafttræden. Hidtidig formulering:
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1 og 4 skal være opnået inden indrejsen. Efter
indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges
opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derfor.
§ 9 c, stk. 3 er
ændret ved § 1.1 i
lov
nr. 1543 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. Udlændingelovens § 9 c,
stk. 3, § 40 c, stk. 2, og § 56 a, stk. 1, 5. pkt., som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, 2 og 4, finder alene anvendelse for uledsagede mindreårige
udlændinge, der indrejser i Danmark fra og med den 1. januar 2011. Hidtidig
formulering:
Stk. 3. Der kan gives opholdstilladelse
til:
1) En
uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens
personlige forhold, er særlige grunde til at antage, at udlændingen ikke bør
gennemgå en asylsagsbehandling.
2) En
uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, hvis der er grund til at antage, at udlændingen
uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil blive stillet i en reel nødsituation
ved en tilbagevenden til hjemlandet.
§ 9 c, stk. 1
er ændret ved § 1.19 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9
c, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 2-17« til: »§ 9, stk. 2-21« og »§ 9,
stk. 19-25« til: »§ 9, stk. 23-31«.
§ 9 c, stk. 6 er ændret § 1.1 i
lov
nr. 833 af 06.07.2011 fra d. 01.01.2012. I § 9
c, stk. 6, indsættes efter: »her i landet«: », herunder om dokumentation
for bestået anerkendt sprogtest og oprettelse af en spærret konto med et beløb
svarende til op til 1 års ydelser i form af statens uddannelsesstøtte som
betingelse for opholdstilladelse«.
§ 9 d. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret, medmindre udlændingens danske indfødsret er frakendt ved dom efter § 8 A eller § 8 B i lov om dansk indfødsret.
§ 9 d er ændret fra d. 01.07.2005 ved § 1.5 i lov nr. 324 af 18.05.2005
§ 9 e. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk. 1, såfremt udlændingen må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.
Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der opholder sig her i landet.
§ 9 e, stk. 2 er indsat ved § 1.4 i lov nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007.
§ 9 f. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
1) en udlænding, der her i landet skal virke som religiøs forkynder,
2) en udlænding, der her i landet skal virke som missionær, eller
3) en udlænding, der her i landet skal virke inden for et religiøst ordenssamfund.
Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen godtgør at have tilknytning til folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i landet. Meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at antallet af udlændinge med opholdstilladelse efter stk. 1 inden for trossamfundet står i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen godtgør at have en relevant baggrund eller uddannelse for at virke som religiøs forkynder eller missionær eller inden for et religiøst ordenssamfund.
Stk. 4. Forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen har bestået en prøve i dansk på A1-minus-niveau, jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og danske samfundsforhold. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om prøven, herunder regler om, hvornår prøven anses for bestået, frist for aflæggelse og beståelse af prøven, om udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøven, opkrævning af gebyr for at deltage i prøven, klagefrister og prøvens indhold og gennemførelse m.v.
Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet.
Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke meddeles, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden, sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og pligter.
Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor.
§ 9 f er indsat ved § 1.20 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 9 f, stk. 6 er indsat fra d. 01.07.2005 ved § 1.6
i lov nr. 324 af
18.05.2005
§ 9 f, stk. 4 er indsat ved § 2.4 i
lov
nr. 400 af 21.04.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration.
§ 9 f er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 572 af 31.05.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration
og gælder alene for udlændinge, der
indgiver ansøgning efter ændringens ikrafttræden. Hidtidig formulering:
§ 9 f.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til
1) en udlænding, der her i landet skal virke som
religiøs forkynder,
2) en udlænding, der her i landet skal virke som
missionær, eller
3) en udlænding, der her i landet skal virke
inden for et religiøst ordenssamfund.
Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal
betinges af, at udlændingen godtgør at have tilknytning til folkekirken eller
et anerkendt eller godkendt trossamfund her i landet. Meddelelse af
opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at antallet af udlændinge
med opholdstilladelse efter stk. 1 inden for trossamfundet står i rimeligt
forhold til trossamfundets størrelse.
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal
betinges af, at udlændingen godtgør at have en relevant baggrund eller
uddannelse for at virke som religiøs forkynder eller missionær eller inden for
et religiøst ordenssamfund.
Stk. 4.
Forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at ansøgeren
inden 6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen har bestået en prøve i
dansk og danske samfundsforhold. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration fastsætter regler om prøven, herunder regler om, hvornår prøven
anses for bestået, frist for aflæggelse og beståelse af prøven, om udpegning af
prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøven, opkrævning af gebyr for at
deltage i prøven, klagefrister og prøvens indhold og gennemførelse m.v.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal
betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge
af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp
til forsørgelse under opholdet her i landet.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke
meddeles, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en
trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden, sundheden, sædeligheden
eller andres rettigheder og pligter.
Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være
opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives,
behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige
grunde taler derfor.
§ 9 f, stk. 4
er ændret ved § 1.20 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9
f, stk. 4, ændres »prøve i dansk« til: »prøve i dansk på A1-minus-niveau,
jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.«
§ 9 g. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1-3, kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan bestemme, at ansøgninger om opholdstilladelse efter andre
bestemmelser i denne lov kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de
dokumenter eller indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse
af, om opholdstilladelse kan meddeles.
§ 9 g er indsat ved § 1.11 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007.
§ 9 h. Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr
1) på 7.775 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,
2) på 6.100 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1,
3) på 3.025 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, 3 og 4,
4) på 3.900 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 5,
5) på 3.900 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 6, jf. dog nr. 6,
6) på 3.025 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 6, for så vidt angår sportsfolk, ambassadepersonale, trainees og forskere,
7) på 3.025 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 8,
8) på 7.775 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning, jf. dog nr. 11,
9) på 1.600 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at studere,
10) på 2.125 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair- og praktikantophold,
11) på 1.975 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, for så vidt angår medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og forskere,
12) på 2.125 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 f,
13) på 1.725 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 1 og 8,
14) på 2.800 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 2,
15) på 2.575 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 3-6,
16) på 1.600 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 9,
17) på 1.650 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 10 og 12,
18) på 1.600 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 11,
19) på 3.550 kr. for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-12.
Stk. 2. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingeservice har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 1, skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Udlændingeservice på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 1 skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 2. pkt. skal klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.
Stk. 3. Gebyr efter stk. 2, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 2, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Gebyr efter stk. 2, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
Stk. 4. Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag, jf. § 9, stk. 22, § 9 a, stk. 4, § 9 c, stk. 5, § 9 f, stk. 7, § 9 g, § 11, stk. 8, og § 47 b, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
Stk. 5. Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 2, 3. pkt., ikke er opfyldt.
Stk. 6. De beløb, der er angivet i stk. 1, 2 og 4, reguleres fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.
Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om indbetaling af gebyrer efter stk. 1 og 2 og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 3 og 4.
§ 9 h er indsat ved § 1.1
i lov
nr. 1604 af 22.12.2010 fra d. 01.01.2011. Loven
finder alene anvendelse for ansøgninger, der indgives efter lovens ikrafttræden,
klager over afslag på en ansøgning, der indgives efter lovens ikrafttræden, og
ansøgninger om genoptagelse, der vedrører en ansøgning, der indgives efter
lovens ikrafttræden.
§ 9 h, stk. 4, 2. pkt.
er ændret ved § 1.5 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011. Hidtidig formulering:
Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet
grundlag, jf.
§ 9, stk. 18,
§ 9 a, stk. 4,
§ 9 c, stk. 5,
§ 9 f,
stk. 7,
§ 9 g og
§ 11, stk. 8,
skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
§ 9 h, stk. 1, nr. 1
er ændret ved § 1.21 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9
h, stk. 1, nr. 1, ændres »5.975« til: »7.775«.
§ 9 h, stk. 1, nr. 8 er ændret ved § 1.22 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9
h, stk. 1, nr. 8, ændres »5.975« til: »7.775«.
§ 9 h, stk. 4, 2. pkt. er ændret ved § 1.23 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 9
h, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 18« til: »§ 9, stk. 22«.
§ 10. En udlænding kan ikke gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, hvis
1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed,
2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller
3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2. En udlænding kan uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, hvis
1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet,
2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24,
3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i kapitel 4,
4) udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen, eller
5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.
Stk. 3. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 eller § 25, kan ikke gives opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 eller 2, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter § 25 a, § 25 b eller § 25 c, kan gives opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 eller 2, medmindre særlige grunde taler derimod.
Stk. 4. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 3, og §§ 9-9 f, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter § 25 b.
Stk. 5. En udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, jf. § 32, stk. 8, kan ikke gives registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, medmindre særlige grunde taler derfor.
§ 10, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.21 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 10, stk. 4 er ændret ved § 1.22 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 10, stk. 4 er ændret ved § 1.3. i lov
nr. 403 af 01.06.2005 fra d. 01.07.2005: I § 10,
stk. 4, ændres »§§ 6 og 9-9 f« til: »§ 6, § 8,
stk. 3, og §§ 9-9 f«
§ 10, stk. 4 er ændret ved § 1.10. i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 30.04.2006. I § 10,
stk. 4, udgår »§ 6,«..
§ 10, stk. 3 er ændret ved § 1.2. i lov
nr. 403 af 01.06.2005 fra d. 01.07.2005: I § 10,
stk. 3, ændres »§§ 7 og 8« til: »§ 7 og § 8,
stk. 1 eller 2«.
§ 10, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006: I § 10,
stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 22-25« til: »§§ 22-24
eller § 25«.
§ 10, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006: I § 10,
stk. 3, 2. pkt., ændres »§§ 25 a eller 25 b« til:
»§ 25 a, § 25 b eller § 25 c«.
§ 10 er ændret ved § 1.6 i
lov
nr. 264 af 23.04.2008 fra d. 01.05.2008. I § 10
ændres »opholdstilladelse efter §§ 6-9 f« to steder til: »registreringsbevis
eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse
efter §§ 7-9 f«.
§ 10, stk. 2, nr. 4 er ændret ved
§ 2.4 i lov nr. 1398
af 27.12.2008 fra
et tidspunkt, der fastsættes af integrationsministeren. I § 10, stk. 2, nr.
4, ændres »Schengeninformationssystemet« til: »SIS II«, og
»Schengenkonventionen« ændres til: »SIS II-forordningen«.
§ 10, stk. 5 er indsat ved
§ 1.2 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009.
§ 10, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.6 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011.
I § 10, stk. 1
og stk. 2, udgår »registreringsbevis eller
opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller«.
§ 11. Opholdstilladelse efter §§ 7-9 f meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.
Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.
Stk. 3. Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har opnået mindst 100 point efter reglerne i stk. 4-6, heraf 70 point efter stk. 4, 15 point efter stk. 5 og 15 point efter stk. 6, jf. dog stk. 10-12.
Stk. 4. Udlændingen opnår 70 point, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Udlændingen har lovligt boet her i landet i mindst 4 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 e. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt. kun for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, kan dog ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning.
2) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
3) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.
4) Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger 100.000 kr.
5) Udlændingen har ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
6) Udlændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf.
7) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
8) Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse og må fortsat antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Stk. 5. Udlændingen opnår 15 point, hvis udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller har udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.
Stk. 6. Udlændingen opnår 15 point, hvis udlændingen
1) har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles,
2) har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark eller
3) har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Stk. 7. En udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, nr. 2 og 3, her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de tidsrum, der er nævnt i § 11 a.
Stk. 8. En ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra udlændingen afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse eller om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende person afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.
Stk. 10. Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som oppebærer dansk folkepension, eller en udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19. år, og som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, hvis udlændingen opfylder betingelserne i stk. 4, nr. 1-7, og stk. 5, jf. dog stk. 12.
Stk. 11. Uanset at betingelserne i stk. 3, stk. 4, nr. 1, 5, 6 og 8, og stk. 5 og 6 ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark.
Stk. 12. Uanset at betingelserne i stk. 3, stk. 4, nr. 4-8, og stk. 5 og 6 ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, tilsiger det.
Stk. 13. Det beløb, der er angivet i stk. 4, nr. 4, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 11, stk. 5, 3) er ændret fra
d. 29.05.2003 ved lov
nr. 386 af 28.05.2003 (Kvindelig omskæring)
§ 11, stk. 1 er ændret ved § 2 i lov
nr. 425 af 10.06.2003 fra d. 11.06.2003
§ 11, stk. 4 og 5 er indsat ved § 2 i lov
nr. 425 af 10.06.2003 fra d. 11.06.2003. Udlændingelovens
§ 11 og § 11 a, stk. 2 og 4, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 3-12, finder
ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning
om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de
regler, der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr.
711 af 1. august 2001, anvendelse.
§ 11, stk. 1 er ændret ved § 1.23 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 11, stk. 9 er ændret ved § 1.24 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 11, stk. 10 er indsat ved § 1.25 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 11, stk. 7, 2) er ændret fra d. 01.07.2005 ved § 1.7 i lov
nr. 324 af 18.05.2005
§ 11, stk. 9, 2) er indsat ved § 2.1 i lov
nr. 243 af 27.03.2006 fra d. 01.04.2006
§ 11, stk. 11 er ændret ved § 2.2 i lov
nr. 243 af 27.03.2006 fra d. 01.04.2006: Hidtidig
formulering: Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for anvendelsen af stk. 3-6
og 9 og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52.
§ 11, stk. 4, nr. 2 og 3 er ændret ved § 1.11 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006: I § 11,
stk. 4, nr. 2 og 3, ændres
»inden indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af tidsubegrænset
opholdstilladelse« til: »forud for meddelelsen af tidsubegrænset
opholdstilladelse«.
§ 11, stk. 4, nr. 3 er ændret ved § 1.12 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006: I § 11,
stk. 4, nr. 3, ændres »hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven« til: »anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven end hjælp bestående af enkeltstående ydelser af
mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse,
eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet
herfor,«.
§ 11, stk. 10 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 11, stk. 9, nr. 1 og 2 er ændret ved § 1.6 i lov
nr. 379 af 25.04.2007 fra
d. 01.05.2007. I § 11, stk. 9, nr. 1 og 2 ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.
§ 11, stk. 9, nr. 3 er ændret ved § 1.7 i lov
nr. 379 af 25.04.2007 fra
d. 01.05.2007. I § 11, stk. 9, nr. 3 ændres »godkendt danskprøve, jf. stk. 11,
og« til: »godkendt danskprøve eller godkendt danskprøve sammen med en
godkendt engelskprøve, jf. stk. 12,«.
§ 11, stk. 9, nr. 4 er indsat ved § 1.8 i lov
nr. 379 af 25.04.2007 fra
d. 01.05.2007.
§ 11, stk. 9, nr. 5 er ændret ved § 1.9 i lov
nr. 379 af 25.04.2007 fra
d. 01.05.2007. I § 11, stk. 9, nr. 5 ændres »stk. 11« til: »stk. 12«. .
§ 11, stk. 10 er indsat ved § 1.10 i lov
nr. 379 af 25.04.2007 fra
d. 01.05.2007.
§ 11, stk. 3, 3. og 4. pkt. er indsat
ved § 1.4 lov
nr. 485 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 11, stk. 12, 2. pkt. er ændret ved
§ 14.1 i
lov
nr. 483 af 12.06.2009 fra
d. 01.08.2009. I § 11,
stk. 12, 2. pkt., udgår »eller statens«.
§ 11 er ændret ved
§ 1.7 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.06.2010 og finder anvendelse for udlændinge, der
fra og med den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Hidtidig
formulering:
§ 11.
Opholdstilladelse efter §§ 7-9 f meddeles med mulighed for varigt ophold
eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan
tidsbegrænses.
Stk. 2. En
tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold forlænges
efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen
efter § 19.
Stk. 3.
Efter ansøgning meddeles der tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding,
som har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele
denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter
§§ 7-9
e, jf. dog stk. 7-9, medmindre der er grundlag for at inddrage
opholdstilladelsen efter § 19. En udlænding med opholdstilladelse efter
§ 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse ved det fyldte 18. år. En udlænding med
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, kan ikke meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse. Tilsvarende gælder udlændingens familiemedlemmer, der er
meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af den familiemæssige
tilknytning.
Stk. 4. Uanset at
betingelserne i stk. 3, 1. pkt., ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning
meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. dog stk. 7-9, til en udlænding, der
1) har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 5 år og i hele denne
periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter
§§ 7-9 e,
2) i de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse
har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig
erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være dette,
3) i de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse
ikke har modtaget anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven end hjælp bestående af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig
størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må
sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, og
4) har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Stk. 5. Uanset at
betingelsen i stk. 4, nr. 1, ikke er opfyldt, kan der, hvis ganske særlige
grunde taler derfor, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter stk. 4,
jf. dog stk. 7-9, til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere
end de sidste 3 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det
samme grundlag efter §§ 7-9 e.
Stk. 6.
Uanset at betingelserne i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, ikke er opfyldt,
kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige
hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 7-9.
Stk. 7. En
udlænding kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen
er idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, for overtrædelse
af
1) lov om euforiserende stoffer,
straffelovens § 191 eller
§ 290, når udbyttet er opnået ved
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller
straffelovens § 191,
2) udlændingelovens § 59, stk. 7,
eller straffelovens § 125 a eller
3) bestemmelser i
straffelovens kapitel 12
og 13 eller
straffelovens § 119, stk. 1 og 2,
§ 180,
§ 181,
§ 183, stk. 1 og 2,
§ 183 a,
§ 186, stk. 1,
§ 187, stk. 1,
§ 192 a,
§ 210, stk. 1 og 3, jf.
stk. 1, § 216,
§ 222,
§§ 224 og
225, jf.
§§ 216
og 222,
§ 237,
§ 245,
245 a og
§ 246,
§ 252, stk. 2,
§ 261, stk. 2, eller
§ 288.
Stk. 8. Medmindre særlige grunde
taler derfor, kan en udlænding, der uden for de i stk. 7 nævnte tilfælde
her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de i
§ 11 a nævnte tidsrum.
Stk. 9. Medmindre særlige grunde
taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af,
at udlændingen
1) har gennemført et tilbudt
introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke er tilfældet,
har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 12,
2) har gennemført fastlagte aktiviteter i
henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. stk. 12,
3) har bestået en af ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration godkendt danskprøve eller godkendt
danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve, jf. stk. 12,
4) har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse
i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder, jf. stk. 12, og
5) ikke har forfalden gæld til det
offentlige, jf. stk. 12.
Stk. 10. Stk. 9, nr. 4,
finder ikke anvendelse for udlændinge, der har opholdstilladelse efter
§ 9,
stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig
tilknytning til en herboende person, hvis udlændingen på tidspunktet for
meddelelse af den oprindelige opholdstilladelse var over 50 år og i de seneste
10 år forud for meddelelse af opholdstilladelsen var gift eller i fast
samlivsforhold med den herboende person.
Stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan
uden samtykke fra udlændingen afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de
af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den pågældende, som
kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om
forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse eller om meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse. I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende
person, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende
person afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen
bekendte forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner
vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.
Stk. 12. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for anvendelsen af stk. 3-6
og 9 og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter endvidere
efter aftale med beskæftigelsesministeren nærmere regler for
kommunalbestyrelsens status efter § 31 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
§ 11, stk. 5
er ændret ved § 1.8 i
lov
nr. 1542 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. I
§ 11, stk. 5, ændres »integrationslovens § 41 a« til: »integrationslovens
§ 41 b«.
§ 11 a. Betinget frihedsstraf er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.
Stk. 2. Ubetinget frihedsstraf er uden for de tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:
1) Ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for løsladelse.
2) Ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og 6 måneder, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse.
Stk. 3. Prøveløslades udlændingen, regnes de i stk. 2, nævnte tidsrum fra dette tidspunkt.
Stk. 4. Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, er uden for de tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 4, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:
1) Dom til behandling, herunder ambulant behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
2) Dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 10 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
3) Dom til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 20 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5.
Stk. 5. Ved efterfølgende ændringer af en af de i stk. 4 nævnte retsfølger beregnes udstrækningen af tidsrummet ud fra den sidst idømte retsfølge.
Stk. 6. Dom til ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra tidspunktet for foranstaltningens ophør.
Stk. 7. Er udlændingen flere gange idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for lovovertrædelser, der ville have medført straf af denne karakter, beregnes de i stk. 1, 2 og 4 nævnte tidsrum ud fra den sidst idømte retsfølge, medmindre tidsrummet herved bliver kortere end det tidsrum, der efter stk. 1, 2 eller 4 er gældende for udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge.
§ 11 a, stk. 6 er indsat fra d.
01.07.2005 ved § 1.8 i lov
nr. 324 af 18.05.2005.
§ 11 a, stk. 2 er ændret ved
§ 1.8 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.06.2010 og finder anvendelse for udlændinge, der
fra og med den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Hidtidig formulering:
Stk. 2.
Ubetinget frihedsstraf er uden for de i § 11, stk. 7, nævnte tilfælde
til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende
tidsrum:
1) Ubetinget frihedsstraf i under 60 dage er
til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 5 år fra
tidspunktet for løsladelse.
2) Ubetinget frihedsstraf i 60 dage eller
mere, men under 6 måneder, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for løsladelse.
3) Ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller
mere, men under 1 år, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 10 år fra tidspunktet for løsladelse.
4) Ubetinget frihedsstraf i 1 år eller
mere, men under 2 år, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse.
5) Ubetinget frihedsstraf i 2 år eller mere
er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år
fra tidspunktet for løsladelse.
§ 11 a, stk. 3 er ændret ved
§ 1.9 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.06.2010 og finder anvendelse for udlændinge, der
fra og med den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. I § 11 a, stk. 3, udgår », nr.
2-5,«.
§ 11 a, stk. 4 er ændret ved
§ 1.10 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.06.2010 og finder anvendelse for udlændinge, der
fra og med den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Hidtidig formulering:
Stk. 4.
Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en betinget
eller ubetinget frihedsstraf, er uden for de i § 11, stk. 7, nævnte
tilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende
tidsrum:
1) Dom til ambulant behandling med mulighed
for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68 og
69, er til
hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse,
dog mindst 3 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse
af foranstaltningen, jf. stk. 5.
2) Dom til behandling i hospital, jf.
straffelovens §§ 68 og
69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse
om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet for
rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
3) Dom til anbringelse i hospital, jf.
straffelovens §§ 68 og
69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse
om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 8 år fra tidspunktet for
rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
4) Dom til forvaring, jf.
straffelovens § 68, jf.
§ 70, og
§ 70, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for rettens
endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5.
§ 11 b. Straf for overtrædelse af § 59, stk. 2, er uanset bestemmelsen i § 11 a til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år, i gentagelsestilfælde i 15 år, regnet fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af endelig dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af bøde, således at det af de nævnte tidspunkter, der indebærer det seneste udløb af karenstiden, lægges til grund ved beregningen.
§ 11 b er indsat fra d. 01.07.2005 ved § 1.9 i lov nr. 324 af 18.05.2005
§ 11 c. (Ophævet).
§ 11 c er indsat ved § 2.3 i lov
nr. 243 af 27.03.2006 fra d. 01.04.2006
§ 11 c er ophævet ved
§ 1.11 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.06.2010. Ophævelsen gælder for udlændinge, der
fra og med den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Hidtidig formulering:
§ 11 c.
Meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen har underskrevet en
integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i
det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1. Underskriver
udlændingen ikke integrationskontrakten og erklæringen samtidig med
integrationskontraktens udarbejdelse, jf. integrationslovens § 19, stk. 1,
2. og 3. pkt., udsættes tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra
integrationskontraktens udarbejdelse og indtil integrationskontraktens og erklæringens
underskrivelse. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der foreligger ganske
særlige omstændigheder.
§ 11 d. (Ophævet).
§ 11 d er indsat ved § 1.12 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007.
§ 11 d er ophævet ved
§ 1.11 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.06.2010. Ophævelsen gælder for udlændinge, der
fra og med den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Hidtidig formulering:
§ 11 d.
En ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan
afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder
de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset
opholdstilladelse kan meddeles.
§ 12. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om opholdstilladelser, herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed, og om de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.
§ 12 a. Bestemmelserne i Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere gælder her i landet.
§ 12 a er indsat ved § 1.7 i lov nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011.
Arbejde
§ 13. Udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn. Der henvises dog til § 14.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen.
§ 13, stk. 1, 3. pkt. er indsat ved § 1.6 lov nr. 486 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 14. Følgende udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse:
1) Udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, jf. § 1.
2) Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. §§ 2 og 6.
3) Udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse.
4) Udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7, 8, 9, 9 b, 9 d eller 9 e.
5) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b.
6) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.
7) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person.
8) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, når arbejdet er naturligt knyttet til udlændingens ophold her i landet på dette opholdsgrundlag
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan bestemme, at andre udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse.
§ 14, stk. 1, nr.
2 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 283 af 26.04.2004 fra d. 01.05.2004
§ 14, stk. 1, nr. 2
er ændret ved § 1.10 i lov
nr. 324 af 18.05.2005 fra d. 01.07.2005: Ordene »med opholdstilladelse
efter § 9 a« udgår.
§ 14, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. I § 14,
stk. 1, nr. 2,ændres »Estland, Letland, Litauen, Polen« til: »Bulgarien,
Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien«
§ 14, stk. 1, nr. 2 er
ændret ved § 1.7 i
lov
nr. 264 af 23.04.2008 fra d. 01.05.2008. I § 14,
stk. 1, nr. 2, indsættes efter »Ungarn«: », der ikke opfylder
betingelserne i § 6, jf. § 9 a, stk. 5 og 6«.
§ 14, stk. 1, nr. 8 er indsat
ved § 1.5 lov
nr. 485 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 14, stk. 1, nr. 2
er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 313
af 28.04.2009 fra
d. 01.05.2009. I § 14, stk. 1,
nr. 2, udgår », dog ikke statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland,
Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der ikke
opfylder betingelserne i § 6, jf.
§ 9 a, stk. 5
og 6«.
§ 15. Der kan knyttes betingelser til en arbejdstilladelse.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om arbejdstilladelser, herunder om tilladelsernes indhold og varighed og om de betingelser, der kan knyttes til en tilladelse.
§ 16. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den, der beskæftiger en udlænding, skal underrette jobcenteret.
§ 16 er ændret er ændret fra
d. 01.01.2007 ved § 14.3 i lov
nr. 523 af 24.06.2005: Formulering indtil da: § 16.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at en udlænding, som har
arbejdstilladelse eller er fritaget for krav herom, skal være medlem af en
arbejdsløshedskasse, og om, at den, der beskæftiger en udlænding, skal
underrette arbejdsformidlingen. Stk. 2. Den, der beskæftiger
en udlænding, skal på begæring meddele vedkommende myndighed de nødvendige
oplysninger til konstatering af, om udlændingen arbejder lovligt her i landet.
§ 16 er ændret ved
§ 14.2 i
lov
nr. 483 af 12.06.2009 fra
d. 01.08.2009. I § 16
udgår »staten i«.
Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser
§ 17. En opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor.
Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når en mindreårig udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration.
Stk. 3. Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde.
Stk. 4. En opholdstilladelse, der er givet i medfør af §§ 7-8, ophører først efter stk. 1 og 2, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land.
Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4.
§ 17, stk. 4 er indsat
ved
§ 1.7
lov
nr. 486 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 17, stk. 2 er indsat ved
§ 1.12 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010 og gælder alene for udlændinge, der
efter indsættelsens ikrafttræden udrejser af Danmark og opholder sig uden for
landet i mere end 3 måneder på genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af
negativ betydning for deres skolegang og integration. For andre udlændinge
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 17, stk. 3 er ændret ved
§ 1.13 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010. I § 17, stk. 2,
der bliver stk. 3, indsættes efter »i de i stk. 1«: »og 2«.
§ 17, stk. 4 er ændret ved
§ 1.14 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010. I § 17, stk. 3,
der bliver stk. 4, indsættes efter »efter stk. 1«: »og 2«.
§ 17 a. Uanset bestemmelsen i § 17 bortfalder en opholdstilladelse først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder og har opholdstilladelse efter
2) § 9 b,
3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b,
4) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
5) § 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsubegrænset,
6) § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 1-5, jf. dog stk. 3, eller
7) et andet grundlag end nævnt i nr. 1-6, hvis det bestemmes efter ansøgning.
Stk. 2. Det kan efter ansøgning bestemmes, at opholdstilladelsen for en udlænding omfattet af stk. 1 først skal anses for bortfaldet, når der er forløbet højst 12 måneder efter den i stk. 1 nævnte periode.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 1, nr. 6, hvis udlændingen vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 17 bortfalder en opholdstilladelse først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, har opholdt sig uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende måneder og har opholdstilladelse efter
1) § 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsbegrænset,
2) § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 1, jf. dog stk. 5, eller
3) et andet grundlag end nævnt i nr. 1 og 2, hvis det bestemmes efter ansøgning.
Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 4, nr. 2, hvis udlændingen vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen.
Stk. 6. En udlænding kan kun én gang bevare sin opholdstilladelse i henhold til stk. 1-5.
§ 18. Retten til ophold her i landet bortfalder, når der af forsørgelsesmæssige grunde er truffet afgørelse om, at en udlænding, der ikke har de fornødne midler til sit underhold, skal hjemsendes.
§ 18 er ændret fra d. 01.05.2003 ved lov nr. 291 af 30.04.2003
§ 18 a. En opholdstilladelse bortfalder, når en udlænding erhverver dansk indfødsret.
Stk. 2. En udlænding, hvis danske indfødsret er blevet frakendt ved dom efter § 8 A i lov om dansk indfødsret, kan generhverve den opholdstilladelse, der er bortfaldet efter stk. 1.
Stk. 3. Generhvervelse efter stk. 2 er betinget af, at der ikke ville være grundlag for at inddrage den opholdstilladelse, der er bortfaldet efter stk. 1, jf. § 19.
§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages:
1) Når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8.
2) Når udlændingen ikke har fornødent pas eller anden rejselegitimation, jf. § 39, der giver adgang til tilbagerejse til udstederlandet.
3) Når udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en arbejdstilladelse. Betingelserne skal udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse.
4) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen eller den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 9, stk. 5, 2. og 3. pkt., stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1. og 2. pkt., og udlændingen eller den herboende person modtager sådan hjælp.
5) Når opholdstilladelsen, fordi ganske særlige grunde afgørende taler derimod, ikke er betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 9, stk. 5, 2. pkt., og disse ganske særlige grunde ikke længere foreligger og udlændingen eller den herboende person modtager sådan hjælp, jf. § 9, stk. 5, 2. og 3. pkt..
6) Når opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 6, stk. 16, 3. pkt., og stk. 21, 3. pkt., og den herboende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 28, finder tilsvarende anvendelse.
7) Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 6, stk. 16, 3. pkt., og stk. 21, 3. pkt., og disse særlige grunde ikke længere foreligger, og den herboende person ikke kan godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Bestemmelserne i § 9, stk. 28, finder tilsvarende anvendelse.
8) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 3, 1. pkt., og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
9) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet, jf. § 9 f, stk. 5, og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager offentlig hjælp til forsørgelse. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, under opholdet her i landet har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.10) Når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, er idømt eller har vedtaget en bøde eller er tildelt en indenretlig advarsel for at arbejde uden fornøden tilladelse, jf. § 59, stk. 2, eller i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse, jf. § 60, stk. 1, eller over for Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet uden fornøden tilladelse eller i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse.
Stk. 2. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages,
1) når udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig,
2) når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 1, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse,
3) når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, eller
4) når en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie eller andet korterevarende ophold til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7 og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer sådan forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2. En opholdstilladelse kan inddrages efter 1. pkt. indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang.
Stk. 3. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages, hvis en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4. Det samme gælder, hvis udlændingen er indberettet til SIS II som uønsket, fordi den pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union. Inddragelse efter 1. og 2. pkt. sker efter konsultation i medfør af Schengenkonventionens artikel 25 med myndighederne i et andet Schengenland.
Stk. 4. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages, såfremt en administrativ myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilknyttet Den Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter §§ 22-24, § 25, § 25 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 3, eller § 25 c, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan opholdstilladelsen alene inddrages, hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der kan ikke træffes afgørelse om inddragelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er familiemedlem til en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.
Stk. 5. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 f kan inddrages, såfremt udlændingen ved endelig dom er idømt straf for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b. Til brug for Udlændingeservices afgørelse om inddragelse efter 1. pkt. kan politiet uden udlændingens samtykke videregive oplysninger til Udlændingeservice om, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f ved endelig dom er idømt straf for overtrædelse af de i 1. pkt. nævnte bestemmelser i straffeloven.
Stk. 6. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2 og 3, jf. § 10, stk. 5, finder § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør af § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra udlændingen afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1 eller 2. I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende person afgive en udtalelse til Udlændingeservice om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.
Stk. 9. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter stk. 3, der er begrundet i, at udlændingen er indberettet til SIS II som uønsket, fordi den pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, finder bestemmelsen i § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
§ 19, stk.1, 4) er ændret ved
§ 1.26 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 19, stk.1, 4) og 5) er ændret ved § 1.27 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 19, stk.1, 6) og 7) er ændret ved § 1.28 og 1.29 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 19, stk.1, 8) er indsat ved § 1.30 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 19, stk. 5 er indsat ved § 1.31 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 19, stk. 6 er ændret ved § 1.32 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 19, stk. 9 er indsat ved § 1.33 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 19, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 1.13 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006: I § 19,
stk. 2, nr. 2, indsættes efter »opholdstilladelse,«: »eller«.
§ 19, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006: I § 19,
stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 22-25 eller § 25 a, stk. 1
eller stk. 2, nr. 3« til: »§§ 22-24, § 25, § 25 a,
stk. 1 eller stk. 2, nr. 3, eller § 25 c«.
§ 19, stk. 1, 5 og 9 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 19, stk. 1, nr. 4 er ændret ved § 1.13 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Hidtidige formulering. §
19, stk. 1, nr. 4. Når opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende
person godtgør at være i stand til at forsørge udlændingen, jf. § 9,
stk. 3, stk. 12, 1. pkt., og stk. 17, 1. pkt., og den herboende
person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 22,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 19, stk. 1, nr. 5 er ændret ved § 1.14 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Hidtidige formulering: §
19, stk. 1, nr. 5. Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende
person godtgør at være i stand til at forsørge udlændingen, fordi ganske særlige
grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 3, og disse ganske særlige
grunde ikke længere foreligger og den herboende person ikke kan godtgøre at være
i stand til at forsørge udlændingen. Bestemmelserne i § 9, stk. 22,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 19, stk. 1, nr. 6 og 7 er ændret ved § 1.15 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. I § 19, stk. 1, nr. 6
og 7, ændres »stk. 12, 2.
pkt., og stk. 17, 2. pkt.« til: »stk. 12, 3. pkt., og stk. 17,
3. pkt.
§ 19, stk. 1, nr. 8, 1. pkt. er ændret ved § 1.11 i lov
nr. 379 af 25.04.2007 fra
d. 01.05.2007. I § 19, stk. 1, nr.
8, 1. pkt. ændres »§ 9 f, stk. 4« til: »§ 9 f, stk. 5«.
§ 19, stk. 8 er ændret ved § 1.6 i lov
nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. I § 19,
stk. 8, indsættes to steder efter »§ 9, stk. 1, nr. 1,«: »eller
§ 9 c, stk. 1,«.
§ 19, stk. 6 er ændret ved
§ 1.8 i lov
nr. 264 af 23.04.2008 fra d. 01.05.2008. I § 19,
stk. 6, ændres »opholdstilladelse« til: »registreringsbevis eller
opholdskort«.
§ 19, stk.
1, nr. 8 er indsat ved
§ 1.8 i
lov
nr. 486 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 19, stk. 6 er ændret ved
§ 1.9 i
lov
nr. 486 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
I § 19, stk. 6, ændres »stk. 1, nr.
2-8« til: »stk. 1, nr. 2-9«.
§ 19, stk. 3 er ændret ved
§ 2.5 samt omtryksnoten i
lov nr. 1398
af 27.12.2008 fra
et tidspunkt, der fastsættes af integrationsministeren. Hidtidig formulering:
Stk. 3. En
tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages, såfremt
en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er
tilsluttet Den Europæiske Union, er indberettet til
Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af Schengenkonventionen på
baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter
kapitel 4. Inddragelse efter 1. pkt. sker i forbindelse med konsultationer i
medfør af Schengenkonventionens artikel 25 med myndighederne i et andet
Schengenland.
§ 19, stk. 10 er indsat ved
§ 2.6 i lov nr. 1398
af 27.12.2008 fra
et tidspunkt, der fastsættes af integrationsministeren.
§ 19, stk. 2, nr. 3 er ændret ved
§ 1.3 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009. I
§ 19, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »nr. 1 og 2,«:
»og stk. 5,«.
§ 19, stk. 7, 2. pkt. er ændret ved
§ 1.4 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009. Hidtidig formulering: Ved
afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, finder
bestemmelsen i
§ 26,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.
§ 19, stk. 1, nr. 10 er indsat ved
§ 1.15 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010 og finder alene anvendelse for
lovovertrædelser begået efter indsættelsens ikrafttræden. For lovovertrædelser
begået før indsættelsens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
§ 19, stk. 2, nr. 2 er ændret ved
§ 1.16 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010. I § 19, stk. 2,
nr. 2, udgår »eller«.
§ 19, stk. 2, nr. 3 er ændret ved
§ 1.17 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010. I § 19, stk. 2,
nr. 3, ændres »udelukke udlændingen fra opholdstilladelse« til: »udelukke
udlændingen fra opholdstilladelse, eller«.
§ 19, stk. 2, nr. 4 er indsat ved
§ 1.18 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010 og gælder alene
for udlændinge, der efter indsættelsens ikrafttræden rejser til det land, hvor
den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet at udlændingen
risikerer forfølgelse omfattet af § 7.
§ 19, stk. 6 er indsat ved
§ 1.19 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010. I § 19, stk. 6,
ændres »nr. 2-9« til: »nr. 2-10«.
§ 19, stk. 6 er ophævet ved § 1.8 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011.
. Hidtidig
formulering:
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2-10, finder ikke anvendelse på udlændinge,
som har registreringsbevis eller opholdskort efter
§ 6.
§ 19, stk. 1, nr. 4
er ændret ved § 1.24 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 19,
stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 12, 1. og 2. pkt., og stk. 17, 1. og 2. pkt.«
til: »stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1. og 2. pkt.«
§ 19, stk. 1, nr. 6 og 7 er ændret ved § 1.25 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 19,
stk. 1, nr. 6 og 7, ændres »stk. 12, 3. pkt.,
og stk. 17, 3. pkt.« til: »stk. 16, 3. pkt., og stk. 21, 3. pkt.« og »stk. 24«
til: »stk. 28«.
§ 20. Er der i medfør af §§ 7 eller 8 givet opholdstilladelse til en udlænding, der er kommet hertil som led i en omfattende indstrømning af flygtninge, kan tilladelsen inddrages, såfremt tredjeland har erklæret sig villigt til at modtage og yde den pågældende beskyttelse eller de omstændigheder, der begrundede opholdstilladelsen, klart er bortfaldet.
§ 21. En arbejdstilladelse bortfalder, når udlændingens opholdstilladelse bortfalder eller inddrages.
§ 21 a. Udlændingeservice træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når
1) en au pair-person hos værtsfamilien har udført pligter i mere end det timemæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien,
2) det lommepengebeløb, som en au pair-person har modtaget fra værtsfamilien, er mindre end det af udlændingemyndighederne fastsatte minimumslommepengebeløb eller
3) der ikke i værtsfamiliens bolig er blevet stillet et separat værelse til rådighed for en au pair-person.
§ 21 a er indsat ved §
1.2 i lov
nr. 505 af 06.06.2007 fra
d. 01.07.2007.
§ 21 a er ændret ved § 2.5 i
lov
nr. 400 af 21.04.2010 fra d. 01.05.2010. Hidtidig formulering:
§ 21 a.
Træffes der afgørelse om inddragelse eller
nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt på baggrund af et au
pair-ophold, skal der træffes afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra
afgørelsen om inddragelse eller nægtelse af forlængelse ikke kan meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik
på au pair-ophold hos den pågældende værtsperson, når inddragelsen eller nægtelsen
af forlængelse af opholdstilladelsen er begrundet i, at
1) udlændingen hos værtsfamilien udfører pligter i mere end
det timemæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller udfører andet end
huslige opgaver for værtsfamilien,
2) det lommepengebeløb, som udlændingen modtager fra værtsfamilien,
er mindre end det af udlændingemyndighederne fastsatte minimumslommepengebeløb,
eller
3) der ikke i værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse
til rådighed for au pair-personen.
Udvisning
§ 22. En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis
1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
5) udlændingen efter § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
6) udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2 pkt., jf. 1. pkt., § 123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230, § 235, § 237, § 244, § 245, § 245 a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 279, jf. § 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, § 288, § 289, § 289 a, § 290, stk. 2, § 291, stk. 1, jf. stk. 4, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, eller
7) udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende har tvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, eller
8) udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, eller § 10, stk. 2, i lov om våben og eksplosivstoffer eller § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 449 af 9. juni 2005 om våben og ammunition m.v., idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 22, 6) er ændret fra d.
29.05.2003 ved lov
nr. 386 af 28.05.2003 (Kvindelig omskæring)
§ 22, 6) er ændret fra d. 01.10.2004 ved § 1.4. i lov
nr. 429 af 09.06.2004 (I § 22,
nr. 6, indsættes efter »§ 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1,«:
»§ 215,«, og efter »§ 261, stk. 2,« indsættes: »§ 262
a,«.
§ 22, 7) er indsat fra d. 01.10.2004 ved § 1.5. i lov
nr. 429 af 09.06.2004.
§ 22, 5) er ændret fra d.
01.07.2005 ved § 1.7 i lov
nr. 324 af 18.05.2005
§ 22, stk. 1 er ændret ved § 1.4. i lov
nr. 403 af 01.06.2005 fra d. 01.07.2005: I § 22,
stk. 1, ændres »§§ 7 eller 8« til: »§ 7 eller § 8,
stk. 1 eller 2,«.
§ 22 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006: Hidtidig
formulering: »En udlænding, som har
haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 7 år, og en udlænding
med opholdstilladelse efter § 7 eller 8, stk. 1 eller 2 kan udvises«.
§ 22 nr. 6 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 429 af 10.05.2006
fra d. 01.06.2006: Hidtidig formulering:
»6) udlændingen efter
bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119,
stk. 1 og 2, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2,
§ 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 192
a, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222,
§§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 237, § 245, 245 a,
§ 246, § 252, stk. 2, § 261, stk. 2, § 262 a,
§ 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 288
eller § 290, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
eller«
§ 22, nr. 1 er ændret ved
§ 1.5 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse. I § 22, nr. 1,
ændres »4 år« til: »3 år«.
§ 22, nr. 2 er ændret ved
§ 1.6 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse. I § 22, nr. 2,
ændres »2 år« til: »1 år«.
§ 22, nr. 3 er ændret ved
§ 1.7 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse. I § 22, nr. 3,
ændres »2 år« til: »1 år«.
§ 22, nr. 6 er ændret ved
§ 1.8 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse. I § 22, nr. 6,
indsættes efter »§ 123«: », § 136«, efter »§ 193, stk. 1« indsættes: », § 208,
stk. 1«, og efter »§ 237« indsættes: », § 244«.
§ 22, nr. 6 er ændret ved
§ 1.9 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse. I § 22, nr. 6,
udgår »§ 192 a,«, og efter »karakter,« udgår »eller«.
§ 22, nr. 7 er ændret ved
§ 1.10 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse. I § 22, nr. 7,
ændres »karakter.« til: »karakter, eller«.
§ 22, nr. 8 er indsat ved
§ 1.11 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse. I § 22, nr. 7,
ændres »karakter.« til: »karakter, eller«.
§ 22, nr. 8 er ændret ved § 3.9 i
Lov nr. 1511
af 27.12.2009 fra d.
01.01.2010. I § 22, nr. 8, ændres »§ 10, stk. 2 og
3« til: »§ 10, stk. 2«.
§ 22, nr. 6 er indsat ved
§ 1.20 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010 og finder alene anvendelse for
lovovertrædelser begået efter indsættelsens ikrafttræden. For lovovertrædelser
begået før indsættelsens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse..
I § 22, nr. 6, ændres »§ 119, stk. 1 og 2« til:
»§ 119, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt.«, efter »§§ 278-283, jf.
§ 286,« indsættes: »§ 279, jf. § 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri,«,
efter »§ 289,« indsættes: »§ 289 a,«, og efter »§ 290, stk. 2,« indsættes:
»§ 291, stk. 1, jf. stk. 4,«.
§ 23. En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvises
1) af de grunde, der er nævnt i § 22,
2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller
4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 23, stk. 3 er ændret
ved § 1.14 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006: I § 23,
nr. 3, indsættes efter »varighed,«: »eller«.
§ 23 er ændret ved § 1.6 i lov
nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006: I § 23
ændres »3 år« til: »5 år«.
§ 23, nr. 2 er ændret ved
§ 1.12 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse. I § 23, nr. 2,
ændres »2 år« til: »1 år«.
§ 23, nr. 3 er ændret ved
§ 1.13 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse. I § 23, nr. 3,
ændres »1 års« til: »6 måneders«.
§ 23, nr. 4 er ændret ved
§ 1.14 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse. I § 23, nr. 4,
ændres »1 års« til: »6 måneders«.
§ 24. Andre udlændinge kan udvises
1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller
2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 24 nr. 1 er ændret ved § 1.15 i lov nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006: I § 24, nr. 1, indsættes efter »§§ 22 eller 23,«: »eller«.
§ 24 a. Ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter § 22, nr. 4-8, skal der lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af
1) grovheden af den begåede kriminalitet,
2) længden af den idømte frihedsstraf,
3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet,
4) tidligere domme for strafbart forhold,
5) at kriminaliteten er begået af flere i forening, eller
6) at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.
§ 24 a er indsat ved § 1.7 i lov
nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006.
§ 24 a er ændret ved
§ 1.15 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Hidtidig formulering:
§ 24 a.
Ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig
efter § 22, nr. 4-7, skal der lægges vægt på, om udvisning må anses
for særlig påkrævet på grund af
1) grovheden af den begåede kriminalitet,
2) længden af den idømte frihedsstraf,
3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den
begåede kriminalitet, eller
4) tidligere domme for strafbart forhold.
§ 24 a, nr. 4 er ændret ved § 1.1 i
lov
nr. 758 af 29.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 24
a, nr. 4, udgår »eller«.
§ 24 a, nr. 5 er ændret ved § 1.2 i
lov
nr. 758 af 29.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 24
a, nr. 5, ændres »i forening.« til: »i forening, eller«.
§ 24 a, nr. 6 er indsat ved § 1.3 i
lov
nr. 758 af 29.06.2011 fra d. 01.07.2011.
§ 24 b. En udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.
Stk. 2. Ved betinget udvisning skal der fastsættes en prøvetid. Prøvetiden beregnes fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse og udløber 2 år efter tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring eller fra ophør af ophold i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge. Er betinget udvisning sket ved betinget dom om frihedsberøvelse eller dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, udløber prøvetiden 2 år efter tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, 2 år efter dommens forkyndelse.
Stk. 3. En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Kan der ikke ske udvisning, jf. § 26, stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2.
Stk. 4. Udvises en udlænding betinget, skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejlede udlændingen om betydningen heraf.
§ 24 b er indsat ved ved § 1.7 i lov
nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006.
§ 24 b, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov
nr. 758 af 29.06.2011 fra d. 01.07.2011. Hidtidig formulering:
§ 24 b.
En udlænding kan udvises
betinget, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at
udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi udvisning må antages at
virke særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.
§ 24 b, stk. 3 er ændret ved § 1.5 i
lov
nr. 758 af 29.06.2011 fra d. 01.07.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 3.
En udlænding, der er idømt betinget
udvisning efter stk. 1, kan udvises, hvis den pågældende i prøvetiden
for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning
til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages
rettergangsskridt, medmindre en afgørelse om udvisning må antages at virke særlig
belastende, jf. § 26, stk. 1.
§ 25. En udlænding kan udvises, hvis
1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed eller
2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
§ 25 a. En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan endvidere udvises, hvis
1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 2. pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119, 244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, eller lov om våben og eksplosivstoffer eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, eller
2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.
Stk. 2. Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:
1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.
2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.
3) Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.
§ 25 a, nr. 1 er ændret ved § 1.16 i lov nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006: I § 25 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »strafbare forhold,«: »eller«.
§ 25 b. En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
Stk. 2. En udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er pålagt at udrejse af landet straks, eller som ikke udrejser i overensstemmelse med udrejsefristen, jf. § 33, stk. 2, skal udvises af landet, medmindre særlige grunde taler herimod.
§ 25 b, stk. 2 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 248 af 30.03.2011 fra d. 01.04.2011.
§ 25 c. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f kan uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde udvises, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.
§ 25 c er indsat ved ved § 1.8 i lov nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006
§ 26. Ved afgørelsen om udvisning efter §§ 25 a-25 c skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af
1) udlændingens tilknytning til det danske samfund,
2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,
3) udlændingens tilknytning til herboende personer,
4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed,
5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og
6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2 eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.
Stk. 2. En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
§ 26, stk. 2 er ændret fra d.
01.10.2004 ved § 1.6. i lov
nr. 429 af 09.06.2004
§ 26, stk. 1, 4) er ændret
ved § 1.11 i lov
nr. 324 af 18.05.2005 fra d. 01.07.2005.
§ 26, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 1.5. i lov
nr. 403 af 01.06.2005 fra d. 01.07.2005: I § 26,
stk. 1, nr. 6, indsættes efter »§ 7, stk. 1 og 2,«: »eller
§ 8, stk. 1 og 2,«.
§ 26, stk. 2 er indsat ved § 1.9 i lov
nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006.: I § 26,
stk. 2, ændres »kan« til: »skal«.
§ 26, stk. 2 er ændret ved
§ 1.16 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
I § 26, stk. 2, ændres »§ 22, nr.
4-7« til: »§ 22, nr. 4-8«.
§ 26, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 1.9 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011.
§ 26, stk. 1 er
ændret ved § 1.6 i
lov
nr. 758 af 29.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 26,
stk. 1, indsættes efter »Ved afgørelsen om udvisning«: »efter §§ 25 a-25
c«.
§ 26, stk. 2
er ændret ved § 1.7 i
lov
nr. 758 af 29.06.2011 fra d. 01.07.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 2. En
udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-8, og
§ 25, medmindre de i
stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod.
Dette gælder
dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af
§ 2 (EU-reglerne).
§ 26 a. Ved afgørelsen om udvisning skal der tages særligt hensyn til, om de omstændigheder, som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvisning.
§ 26 a er indsat ved § 1.7 i lov nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007.
§ 27. De i § 11, stk. 4, nr, 1, §§ 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.
Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.
Stk. 3. Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingeservice. Forlænges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1-2, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.
Stk. 4. Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.
Stk. 5. Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.
§ 27, stk. 1 er ændret
ved § 1.17 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006:
I § 27, stk. 1, indsættes
efter »fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse«: »eller fra tidspunktet,
hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt
ligger efter ansøgningstidspunktet«.
§ 27, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 27, stk. 1 er ændret ved
§ 1.21 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.06.2010 og finder anvendelse for udlændinge, der
fra og med den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse. For udlændinge, der har indgivet ansøgning før den 26. marts
2010, finder de hidtil gældende regler anvendelse. I § 27,
stk. 1, ændres »§ 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5« til: »§ 11,
stk. 4, nr. 1«.
§ 27 a. Til brug for Udlændingeservices og
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelser om udvisning
efter kapitel 4, jf. § 49, kan politiet uden udlændingens samtykke
videregive oplysninger om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser
for strafbare forhold, til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration eller Udlændingeservice.
§ 27 a er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
Fuldbyrdelse af endelige administrative afgørelser
truffet af myndigheder i andre Schengenlande eller i lande, der er tilsluttet
Den Europæiske Union, om udsendelse af udlændinge m.v.
§ 27 b. En udlænding kan udsendes af landet, hvis en administrativ
myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilsluttet Den Europæiske
Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre
udvisning efter kapitel 4, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende,
jf. dog stk. 2 og § 31. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af et
strafbart forhold, kan der alene træffes afgørelse om udsendelse efter 1.
pkt., hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det pågældende
land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på udlændinge, der
1) har opholdstilladelse her i landet,
2) er statsborgere i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, eller
3) er familiemedlemmer til statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har gjort brug af
deres ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.
Stk. 3. Har en udlænding som
nævnt i stk. 1 opholdstilladelse i et andet Schengenland eller i et EU-land,
eller har den pågældende visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med
gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), træffes afgørelse
om udsendelse efter stk. 1 i forbindelse med konsultationer i medfør af
Schengenkonventionens artikel 25, stk. 2, med myndighederne i det land, hvor der
er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, og med
myndighederne i det land, hvor den pågældende har opholdstilladelse eller
langtidsvisum. Inddrages den pågældendes opholdstilladelse eller langtidsvisum
ikke, træffes der ikke afgørelse om udsendelse efter stk. 1.
Stk. 4. Ved afgørelser om udsendelse efter stk. 1 finder bestemmelsen i
§ 26,
stk. 1, tilsvarende anvendelse.
§ 27 b, stk.
3 er ændret ved § 1.9 i
lov
nr. 1542 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Har en udlænding som nævnt i stk. 1 opholdstilladelse i et andet
Schengenland eller i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, træffes
afgørelse om udsendelse efter stk. 1 i forbindelse med konsultationer i medfør
af Schengenkonventionens artikel 25, stk. 2, med myndighederne i det land, hvor
der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, og med
myndighederne i det land, hvor den pågældende har opholdstilladelse. Inddrages
den pågældendes opholdstilladelse ikke, træffes der ikke afgørelse om
udsendelse efter stk. 1.
§ 27 c. Når en udlænding, som er omfattet af
§ 27 b, stk. 1, udrejser eller
udsendes af landet, underretter Udlændingeservice uden udlændingens samtykke det Schengenland eller det land,
der er tilsluttet Den Europæiske Union, hvor der er truffet endelig afgørelse om
udsendelse af den pågældende, herom.
§ 27 c er ændret ved § 1.1 i
lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 27 d. Udlændingeservice og politiet kan uden udlændingens samtykke indhente
fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om en udlænding,
der opholder sig her i landet, fra en myndighed i et andet Schengenland eller i
et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har truffet endelig afgørelse
om udsendelse af udlændingen, hvis indhentelsen er nødvendig til brug for en
afgørelse efter § 27 b.
Stk. 2. Udlændingeservice og politiet kan uden udlændingens samtykke
videregive fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om en udlænding, der er udvist af landet
efter kapitel 4, til myndigheder i andre Schengenlande eller lande, der er tilsluttet Den Europæiske Union, hvis
videregivelsen er nødvendig til brug for myndighedens afgørelse om udlændingens
udsendelse af det pågældende land.
§ 27 d, stk. 1 og 2 er ændret ved
§ 1.1 i
lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 27 e. Politiet kan efter forespørgsel uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlændings eventuelle tidligere straffe til myndigheder i et andet EU-land/EØS-land eller et land, der er omfattet af § 2, stk. 5, til brug for det pågældende lands vurdering af, om udlændingen udgør en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed i forbindelse med landets behandling af sager om udstedelse af registreringsbevis eller opholdskort efter EU-retten. Findes der i det pågældende land ikke en registreringsordning, kan videregivelsen ske senest 3 måneder efter udlændingens indrejse eller fra den dato, hvor udlændingen har anmeldt sin tilstedeværelse i det pågældende land. En forespørgsel skal besvares inden 2 måneder fra modtagelsen.
§ 27 e er indsat ved § 1.10 i lov nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011.
Afvisning
§ 28. En udlænding, der ikke har opholdstilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i landet, og en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, i følgende tilfælde:
1) Hvis udlændingen har indrejseforbud og ikke har visum udstedt efter §§ 4 eller 4 a, jf. § 3 a, 1. pkt.
2) Hvis udlændingen ikke opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum og indrejse, som er fastsat efter kapitel 7.
3) Hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at den pågældende vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af denne grund.
4) Hvis udlændingen ikke kan forevise dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af denne grund.
5) Hvis udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det påtænkte ophold i Schengenlandene og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor den pågældende er sikret indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at erhverve disse midler. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af denne grund.
6) Hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen.
7) Hvis andre hensyn til Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.
Stk. 2. Statsborgere i lande, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen eller Den Europæiske Union, skal afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6.
Stk. 3. En udlænding, der ikke har opholdstilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i landet, eller en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen fra et Schengenland efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6. En nordisk statsborger kan dog kun afvises efter stk. 1, nr. 2, såfremt den pågældende indrejser fra et ikke-nordisk land, jf. § 39, stk. 4.
Stk. 4. En udlænding, der ikke er nordisk statsborger og ikke er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan afvises ved indrejsen i Danmark, hvis den pågældende kan afvises efter de regler, der gælder i det andet nordiske land, hvortil den pågældende må antages at ville rejse.
Stk. 5. Afvisning efter stk. 1-4 kan endvidere ske indtil 3 måneder efter indrejsen. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog efter indrejsen kun afvises efter stk. 1, nr. 1 og 7, og, såfremt det offentlige må bekoste udlændingens rejse ud af landet, tillige efter stk. 1, nr. 5. Har Danmark fremsat anmodning over for et andet land om overtagelse, tilbagetagelse eller modtagelse af udlændingen efter reglerne i kapitel 5 a, regnes fristen i 1. pkt. fra det tidspunkt, da det andet land har besvaret anmodningen.
Stk. 6. Afvisning efter stk. 1-5 må dog ikke ske, hvis udlændingen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra c, har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark. Har udlændingen efter § 2 b, stk. 4, ret til at rejse gennem Danmark, kan den pågældende alene afvises efter stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2-5.
Stk. 7. En udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller hvis ansøgning om asyl bortfalder efter § 40, stk. 9, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-4 afvises i indtil 3 måneder fra indrejsen.
Stk. 8. En udlænding, der ikke har fast bopæl her i landet, kan uanset bestemmelserne i kapitel 1 afvises, såfremt det findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed.
Stk. 9. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om afvisning og udsendelse af blindpassagerer.
§ 28, stk. 1, 5) er ændret fra d. 01.05.2003 ved lov
nr. 291 af 30.04.2003
§ 28, stk. 6 er ændret ved § 1.18 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 13.10.2006: I § 28,
stk. 6, ændres »Schengenkonventionens artikel 5, stk. 2«
til: »Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra c«.
§ 28, stk. 7 er ændret ved
§ 1.12 i lov nr.
324 af 18.05.2005 fra d. 01.07.2005.
§ 28, stk. 1 og 3 er ændret ved § 1.9 i
lov
nr. 264 af 23.04.2008 fra d. 01.05.2008. I § 28, stk. 1
og 3 , indsættes efter »En udlænding, der ikke har
opholdstilladelse«: »eller har fået udstedt registreringsbevis eller
opholdskort, jf. § 6,«.
§ 28, stk. 1, nr. 6 er ændret ved
§ 2.7 i lov nr. 1398
af 27.12.2008 fra
et tidspunkt, der fastsættes af integrationsministeren. I § 28, stk. 1, nr.
6, ændres »Schengeninformationssystemet« til: »SIS II«, og
»Schengenkonventionen« ændres til: »SIS II-forordningen«.
§ 28, stk. 6 er ændret ved § 3.10 i
Lov nr. 1511
af 27.12.2009 fra d.
05.04.2010. I § 28, stk. 6, ændres »§ 2 b, stk. 3,
4. pkt.« til »§ 2 b, stk. 3«.
§ 28, stk. 6, 2. pkt. er
ophævet ved § 1.10 i
lov
nr. 1542 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Har udlændingen efter
§ 2 b, stk. 3, ret til at rejse gennem
Danmark, kan den pågældende alene afvises efter stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, jf.
stk. 2-5.
§ 29. (Ophævet)
Overførsel m.v. efter reglerne i Dublinforordningen
Ved § 1.1 i lov nr. 323 af 18.05.2005 ændres overskriften til Overførsel m.v. efter reglerne i Dublinforordningen fra d. 01.04.2006.
§ 29 a. En udlænding kan afvises, overføres eller tilbageføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen eller efter en overenskomst eller et hertil svarende arrangement, som Danmark har indgået med et eller flere lande i tilslutning til Dublinforordningen.
Stk. 2. Ved Dublinforordningen forstås i denne lov Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, med senere ændringer.
Ved § 1.2 og 1. 3 i lov
nr. 323 af 18.05.2005 ændres Ef-asylkonventionen til
Dublinforordningen og § 29 a, stk. 2, er ændret fra d. 01.04.2006:
Hidtidig formulering: Ved
EF-asylkonventionen forstås i denne lov konvention om fastsættelse af, hvilken
stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en
af Den Europæiske Unions medlemsstater.
§ 29 a, stk. 1 er ændret ved § 1.8 i lov
nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. I § 2
a, stk. 2, ændres »EF-asylkonventionen« til: »Dublinforordningen«
Forskellige regler om opholdstilladelse, udvisning og afvisning
§ 30. En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse af landet.
Stk. 2. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3. Til brug for behandlingen af en
sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlændingeservice, Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration, domstolene eller Flygtningenævnet uden udlændingens
samtykke alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, til
politiet, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren
frafalder ansøgningen herom.
§ 30, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 30, stk. 3 er ændret ved § 1.12 i lov
nr. 379 af 25.04.2007 fra
d. 01.05.2007. Hidtidig formulering: Til
brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlændingeservice
eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået
i sagen om opholdstilladelse efter § 7, til politiet, når der er meddelt
endeligt afslag på opholdstilladelse efter § 7, eller når udlændingen
frafalder ansøgningen herom.
§ 30, stk. 3 er ændret ved
§ 1.1 i lov
nr. 487 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009. I
§ 30, stk. 3, indsættes efter »Integration«: »,
domstolene«.
§ 30 a. Folketingets Ombudsmand varetager tilsyn med tvangsmæssig udsendelse.
Stk. 2. Tilsynet udøves i overensstemmelse med lov om Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand skal ved tilsynet særlig påse, at politiets virksomhed foretages med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse.
Stk. 3. Folketingets Ombudsmands tilsyn foretages på grundlag af regelmæssige indberetninger fra politiet og ved gennemgang af et antal afsluttede udsendelsessager.
Stk. 4. Folketingets Ombudsmand kan være til stede under politiets udsendelse af udlændinge. Politiet sørger for det praktisk nødvendige i forbindelse med Folketingets Ombudsmands tilstedeværelse under udsendelsen. Tilsynet omfatter tiden fra beslutningen om tvangsmæssig udsendelse, og frem til udsendelsen er gennemført. Politiet meddeler Folketingets Ombudsmand de oplysninger, som er nødvendige til varetagelse af tilsynets virksomhed.
Stk. 5. Folketingets Ombudsmand afgiver en årlig beretning om tilsynets virksomhed. Beretningen offentliggøres.
§ 30 a er indsat ved § 1.3 i lov nr. 248 af 30.03.2011 fra d. 01.04.2011.
§ 31. En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.
Stk. 2. En udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. dog stk. 1.
§ 32. En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.
Stk. 2. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 meddeles for
1) 4 år, hvis udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget frihedsstraf af ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter eller varighed,
2) 6 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke over 1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
3) 12 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
4) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneder, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, medmindre der alene findes grundlag for at meddele indrejseforbud for 12 år, eller for
5) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Stk. 3. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, og udvisning ved dom af en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, meddeles dog for mindst 6 år
Stk. 4. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 meddeles for bestandig. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a og 25 b meddeles for 2 år. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 c meddeles for 4 år. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 b kan meddeles for 5 år, når udlændingen ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og er indrejst i strid med et indrejseforbud, der tidligere er meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 b.
Stk. 5. Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en skriftlig og begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om strafansvaret ved overtrædelse heraf.
Stk. 6. Et indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under de i § 10, stk. 3 og 4, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f.
Stk. 7. Et indrejseforbud meddelt en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en schweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, kan ophæves, såfremt særlige grunde taler derfor. Der skal tages stilling til en ansøgning om ophævelse af indrejseforbuddet inden 6 måneder fra ansøgningens indgivelse.
Stk. 8. En udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, må ikke uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet gælder, så længe udlændingen er omfattet af de restriktive foranstaltninger. Indrejseforbuddet bortfalder, hvis udlændingen ophører med at være omfattet af de restriktive foranstaltninger eller udlændingen af særlige grunde meddeles opholdstilladelse her i landet.
Stk. 9. Indrejseforbud
i forbindelse med udvisning efter § 25 b, der meddeles en udlænding, som ikke er
statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger),
kan i ganske særlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, ophæves.
§ 32, stk. 6 er ændret ved § 1.34 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 32, stk. 3 er ændret ved
§ 1.13 i lov nr.
324 af 18.05.2005 fra d. 01.07.2005.
§ 32, stk. 2, nr. 3 er ændret ved § 1.19 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006: I § 32,
stk. 2, nr. 3, indsættes efter »varighed,«: »eller for«.
§ 32, stk. 6 er ændret ved § 1.20 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 30.04.2006: I § 32,
stk. 6, ændres »§§ 6-9 f« til: »§§ 7-9 f«.
§ 32, stk. 7 er ændret ved § 1.21 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 30.04.2006: Hidtidig
formulering: Stk. 7. Et
indrejseforbud meddelt en statsborger i et andet nordisk land kan senere ophæves,
såfremt ganske særlige grunde taler derfor.
§ 32, stk. 2, nr. 4 er indsat ved § 1.10 i lov
nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006.
§ 32, stk. 3 er ændret ved § 1.11 i lov
nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006. Hidtidig
formulering: Indrejseforbud
i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-7, meddeles dog for mindst 5
år.
§ 32, stk. 4, 3. pkt. er indsat ved § 1.12 i lov
nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006
§ 32, stk. 2, nr. 3 er ændret ved § 1.9 i lov
nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. I § 32,
stk. 2, nr. 3, udgår »eller for«.
§ 32, stk. 2, nr. 4 er ændret ved § 1.10 i lov
nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. I § 32,
stk. 2, nr. 4, indsættes efter »indrejseforbud for 10 år,«: »eller
for«.
§ 32, stk. 2, nr. 1 er ændret ved
§ 1.17 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
I § 32, stk. 2, nr. 1, ændres »3 år«
til: »4 år«.
§ 32, stk. 2, nr. 2 er ændret ved
§ 1.18 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
I § 32, stk. 2, nr. 2, ændres »5 år«
til: »6 år«.
§ 32, stk. 2, nr. 3 er ændret ved
§ 1.19 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
I § 32, stk. 2, nr. 3, ændres »10 år«
til: »12 år«.
§ 32, stk. 2, nr. 4 er ændret ved
§ 1.20 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
I § 32, stk. 2, nr. 4, ændres »10 år«
til: »12 år«.
§ 32, stk. 3 er ændret ved
§ 1.21 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
I § 32, stk. 3, ændres »§ 22, nr.
4-7« til: »§ 22, nr. 4-8«, og »5 år« ændres til: »6 år«.
§ 32, stk. 4 er ændret ved
§ 1.22 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009 og finder
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
I § 32, stk. 4, ændres »1 år« til: »2
år«, og »3 år« ændres til: »4 år«.
§ 32, stk. 8 er indsat ved
§ 1.23 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009.
§ 32, stk.
3 er ændret ved § 1.4 i
lov
nr. 248 af 30.03.2011 fra d. 01.04.2011.
I § 32, stk. 3, indsættes efter »§ 22, nr. 4-8,«: »§
23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8,«.
§ 32, stk. 4, 4. pkt. er indsat ved § 1.5 i
lov
nr. 248 af 30.03.2011 fra d. 01.04.2011 og gælder for udlændinge, der efter
lovens ikrafttræden indrejser i strid med et indrejseforbud, der tidligere er
meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 b.
§ 32, stk. 7, 2. pkt. er indsat ved § 1.6 i
lov
nr. 248 af 30.03.2011 fra d. 01.04.2011.
§
32, stk. 9 er indsat ved § 1.7 i
lov
nr. 248 af 30.03.2011 fra d. 01.04.2011.
§ 32 a. Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller afgørelser om bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilladelse skal tillige indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf. § 31.
§ 32 a er ændret ved § 1.6. i lov nr. 403 af 01.06.2005 fra d. 01.07.2005: I § 32 a og § 53 a, stk. 4, ændres »§§ 7-8« til: »§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,«.
§ 32 b. En afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller 8, stk. 1 eller 2, ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal ændres, hvis det grundlag, som er angivet i afgørelsen, ikke længere er til stede.
§ 32 b er ændret ved § 1.7. i lov nr. 403 af 01.06.2005 fra d. 01.07.2005: I § 32 b, § 34, stk. 3, § 42 a, stk. 8, § 49 a og § 53 a, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »§§ 7 eller 8« til: »§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2«.
§ 33. Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om udstedelse af et registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, beslutning om inddragelse af et registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, og beslutning om udvisning efter §§ 25, 25 a eller 25 b og beslutning om udsendelse efter § 27 b skal indeholde en frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglerne i stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.
Stk. 2. I afgørelser, der er omfattet af stk. 1, fastsættes udrejsefristen til 1 måned, hvis udlændingen er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, hvis udlændingen er omfattet af de regler, der er nævnt i § 2, stk. 4, (EU-reglerne), eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse. For andre udlændinge fastsættes udrejsefristen til 7 dage. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til straks. Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse. Det kan ikke anses for et påtrængende tilfælde, at der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde, hvis udlændingen er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1.
Stk. 3. Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet. Opretholdes afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En udlænding, der ikke hidtil har haft opholdstilladelse, registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i landet, og som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive her i landet, indtil en klage over en beslutning om udvisning efter §§ 25 a eller 25 b er afgjort. Klage over en afgørelse, som ikke er omfattet af 1. pkt., kan kun tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor.
Stk. 4. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis ansøgningen indgives senest 15 dage efter registreringen som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, eller, såfremt asylsagen afgøres inden dette tidspunkt, jf. § 53 b, stk. 1, hvis ansøgningen indgives i tilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse med et afslag på ansøgningen om opholdstilladelse efter § 7. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, der indgives på et senere tidspunkt end det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, har ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 5. Ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet, jf. § 9, stk. 22, § 9 a, stk. 4, § 9 c, stk. 5, og § 9 f, stk. 7, og ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 d tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.
Stk. 6. Hvis en afgørelse truffet af Udlændingeservice efter § 53 b, stk. 1, indbringes for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Indbringes en afgørelse truffet af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter § 9 b for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis indbringelsen må anses for åbenlyst ubegrundet eller indbringelsen ikke sker i tilknytning til meddelelsen af afslaget på opholdstilladelse efter § 9 b.
Stk. 7. En ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b har ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet afgørelsen, træffer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 8. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, efter § 9 c, når ansøgningen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e behandles ikke, hvis den myndighed, der skal træffe afgørelsen, ikke er bekendt med udlændingens opholdssted. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7, efter § 9 b, efter § 9 c, når afgørelsen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e.
Stk. 9. Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. dog stk. 15. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.
Stk. 10. Ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, jf. § 10, stk. 4, fra en udlænding med indrejseforbud, har ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed, der behandler ansøgningen, træffer beslutning herom.
Stk. 11. Klage over en afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at indrejse i landet.
Stk. 12. Påklager en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 e, eller en beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dage efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive her i landet, indtil sagen er afgjort.
Stk. 13. Påklages et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter, at det er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort.
Stk. 14. Har en udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlændingeservice efter anmodning udrejsefristen til 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod. Udrejsefristen kan efter anmodning fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjemsendelse. Udrejsefristen kan højst udgøre 100 dage.
Stk. 15. Stk. 14 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der har været udsat for menneskehandel og er udvist ved dom.
§ 33, stk. 2, 2. pkt., 33, stk.
4, § 33, stk. 6 er ændret fra d. 01.05.2003 ved lov
nr. 291 af 30.04.2003
§ 33, stk. 1 er ændret ved § 1.35 og 1.36 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 33, stk. 3, 4. pkt. er indsat ved § 1.37 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 33, stk. 7 er ændret ved § 1.38 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 33, stk. 8 er ændret ved § 1.38 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 33, stk. 10 er ændret ved § 1.39 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 33, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.22 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006: I § 33,
stk. 2, 2. pkt., udgår », 1. eller 3. pkt.«
§ 33, stk. 4. er ændret ved § 1.23 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006. Hidtidig
formulering: Stk. 4.
En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, hvis ansøgningen indgives inden 15 dage efter, at
Udlændingestyrelsen har meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7. Har Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b, stk. 1, meddelt
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, har ansøgningen om
opholdstilladelse efter § 9 b dog alene opsættende virkning, hvis ansøgningen
indgives i tilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse med
afslaget på opholdstilladelse efter § 7. En ansøgning om opholdstilladelse
efter § 9 b, der indgives på et senere tidspunkt end de i 1. og 2. pkt. nævnte
tidspunkter, har ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde
taler derfor.
§ 33, stk. 1 er ændret ved § 1.13 i lov
nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006: I § 33,
stk. 1, ændres »§§ 25 a eller 25 b« til: »§§ 25,
25 a eller 25 b«.
§ 33, stk. 2 og 5 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 33, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.13 i lov
nr. 379 af 25.04.2007 fra
et tidspunkt der fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration. I § 33, stk. 3, 1. pkt.
ændres »eller hidtil har haft opholdstilladelse her i landet« til: »,
dog ikke opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 20.«
§ 33, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 1.11 i lov
nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. I § 33,
stk. 4, 1. pkt., ændres »inden 15 dage« til: »senest 15 dage«.
§ 33, stk. 9, 1. pkt. er ændret ved § 1.12 i lov
nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. I § 33,
stk. 9, 1. pkt., indsættes efter », fastsætter politiet
udrejsefristen til straks«: », jf. dog stk. 15«.
§ 33, stk. 14 og 15 er indsat ved § 1.13 i lov
nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007.
§ 33, stk. 1, 1. pkt. er
ændret ved § 1.10 i
lov
nr. 264 af 23.04.2008 fra d. 01.05.2008. I § 33,
stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »beslutning om inddragelse af en
opholdstilladelse,«: »afslag på en ansøgning om udstedelse af et
registreringsbevis eller opholdskort, beslutning om inddragelse af et
registreringsbevis eller opholdskort,«.
§ 33, stk. 3, 3. pkt. er ændret ved § 1.11 i
lov
nr. 264 af 23.04.2008 fra d. 01.05.2008. I § 33,
stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »har haft opholdstilladelse«: »,
registreringsbevis eller opholdskort«.
§ 33, stk. 3, 1. pkt.
er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 313
af 28.04.2009 fra
d. 01.05.2009.
I § 33, stk. 3, 1. pkt., udgår », dog ikke
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 20«.
§ 33, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved
§ 1.22 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010 og gælder alene for udlændinge, der indgiver klage
efter ændringens ikrafttræden. For udlændinge, der har indgivet klage før
ændringens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. I
§ 33, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »hidtil har
haft opholdstilladelse«: »med mulighed for varigt ophold«
§ 33, stk. 3, 4. pkt. er ændret ved
§ 1.23 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010. Hidtidig formulering:
En udlænding, der hidtil har haft en
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, som efter fast praksis
ikke kan forlænges yderligere, har ikke i medfør af 1. pkt. ret til at blive her
i landet, indtil en klage over en afgørelse om nægtelse af forlængelse af
opholdstilladelsen er afgjort.
§ 33, stk. 5 er ændret ved
§ 1.24 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010 og
gælder alene for udlændinge, der indgiver ansøgning efter
ændringens ikrafttræden. For udlændinge, der har indgivet ansøgning før
ændringens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hidtidig
formulering:
Stk. 5.
Indbringes en afgørelse truffet af Udlændingeservice efter § 53 b, stk. 1,
for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning.
§ 33, stk. 6, 1. pkt. er indsat ved
§ 1.25 i
lov
nr. 572 af 31.05.2010
fra d. 01.08.2010.
§ 33, stk. 2
er ændret ved § 1.8 i
lov
nr. 248 af 30.03.2011 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 2.
Meddeler Udlændingeservice i medfør af
§ 53 b, stk. 1,
eller Flygtningenævnet
afslag på en
ansøgning om
opholdstilladelse efter
§ 7,
pålægges udlændingen at
udrejse straks.
Det samme
gælder ved
fastsættelse af en
ny udrejsefrist,
hvis der
er meddelt
opsættende virkning med
hensyn til
udrejsefristen, efter at
Udlændingeservice i
medfør af
§ 53 b, stk. 1,
eller Flygtningenævnet
har meddelt
afslag på en
ansøgning om
opholdstilladelse efter
§ 7,
eller hvis
der er
meddelt opsættende
virkning i
medfør af
§ 33, stk. 4, og
udrejsefristen først
fastsættes efter,
at Flygtningenævnet har
meddelt afslag
på en ansøgning
om opholdstilladelse
efter
§ 7.
Ved afgørelser
om udsendelse
efter
§ 27 b kan
udlændingen pålægges
at udrejse straks. I
andre tilfælde
må fristen
bortset fra
påtrængende tilfælde
ikke være
kortere end 15 dage
eller, hvis
udlændingen er
statsborger i et
andet nordisk land og
har haft bopæl her
i landet,
eller hvis
udlændingen hidtil
har haft opholdstilladelse, 1
måned.
§ 33, stk. 1, er ændret ved § 1.11 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011.
I § 33, stk. 1, indsættes to steder efter
»opholdskort,«: »jf. § 6,«.
§ 33, stk. 3, er ændret ved § 1.12 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011.
I § 33, stk. 3, indsættes efter »opholdskort«: »,
jf. § 6,«.
§ 33, stk. 5 er ændret ved § 1.26 i
lov
nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I
§ 33, stk. 5, ændres »§ 9, stk. 18« til: »§ 9,
stk. 22«.
§ 33 a. Udlændinge, som samarbejder om udrejsen og indgår en kontrakt om opkvalificeringsforløb og frivillig udrejse med Udlændingeservice, jf. § 43 c, skal uanset den fastsatte udrejsefrist, jf. § 33, først udrejse, når opkvalificeringsforløbet i Danmark er afsluttet eller ophørt.
§ 33 a er indsat ved § 1.1 i lov nr. 507 af 06.06.2007 fra dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
§ 33 b. En afgørelse, der er omfattet af § 33, stk. 1, skal meddeles skriftligt. Det samme gælder en afgørelse om, hvorvidt en klage over en sådan afgørelse kan tillægges opsættende virkning.
Stk. 2. Efter anmodning gives udlændingen en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen, jf. stk. 1, på et sprog, som udlændingen forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.«
§ 33 b er indsat ved § 1.9 i lov nr. 248 af 30.03.2011 fra d. 01.04.2011.
§ 33 c. En udrejsefrist efter § 33, stk. 2, kan forlænges, hvis særlige grunde taler herfor. Afgørelsen skal meddeles skriftligt.
§ 33 c er indsat ved § 1.9 i lov nr. 248 af 30.03.2011 fra d. 01.04.2011.
§ 34. Indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt en udlænding skal udvises, afvises, overføres eller tilbageføres eller udsendes under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a, og indtil en afgørelse herom kan iværksættes, kan politiet, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse, bestemme, at udlændingen skal:
1) deponere sit pas, anden rejselegitimation og billet hos politiet,
2) stille en af politiet fastsat sikkerhed,
3) tage ophold efter politiets nærmere bestemmelse og
4) give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter.
Stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til sagens behandling eller udrejsen, bestemme, at en udlænding skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, såfremt
1) udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
2) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring ved Udlændingeservice eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,
3) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,
4) udlændingen ikke efterkommer Udlændingeservices bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingeservices nærmere bestemmelse, jf. § 42 a, stk. 7, 1. pkt. og § 42 d, stk. 2, 2. pkt., eller
5) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt.
Stk. 3. Politiet bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted.
Politiet kan bestemme, at en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, med henblik på løbende at sikre at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted.
Stk. 4. Politiet kan bestemme, at en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning.
Stk. 5. Politiet kan anvende de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, når det må anses for nødvendigt for at sikre tilstedeværelsen af en udlænding, der er i transit i en dansk lufthavn med henblik på udsendelse.«
§ 34, stk. 2 er ændret
fra d. 01.05.2003 ved lov
nr. 291 af 30.04.2003
§ 34, stk. 2, 4) er ændret fra d. 01.07.2003 ved
lov nr. 292 af 30.04.2003
§ 34, stk. 2, 5) er ændret
ved § 1.4 i lov
nr. 324 af 18.05.2005 fra d. 01.07.2005.
§ 34, stk. 4 er indsat fra
d. 01.05.2003 ved lov
nr. 291 af 30.04.2003
§ 34, stk. 3 er ændret ved § 1.7. i lov
nr. 403 af 01.06.2005 fra d. 01.07.2005: I § 32
b, § 34, stk. 3, § 42 a, stk. 8, § 49 a og § 53
a, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »§§ 7 eller 8« til:
»§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2«.
§ 34, stk. 5. er indsat ved § 1.24 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006.
§ 34, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 34, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1397
af 27.12.2008 fra
d. 28.12.2008. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Politiet kan bestemme, at en udlænding, der er meddelt afslag på en
ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men
som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal give møde hos politiet på
nærmere angivne tidspunkter, med henblik på løbende at sikre at politiet har
kendskab til udlændingens opholdssted.
§ 34 a. Udlændingeservice skal beslutte, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, som har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og som gentagne gange er straffet for manglende overholdelse af et opholdspåbud, jf. § 42 a, stk. 8, jf. § 60, stk. 1, som en foranstaltning til at styrke kontrollen med overholdelsen af opholdspåbuddet, jf. § 42 a, stk. 9, i en periode på 1 måned skal registreres ved ind- og udgang af indkvarteringsstedet ved en elektronisk sender, som monteres på udlændingens person.
Stk. 2. Politiet yder bistand til gennemførelsen af monteringen af den elektroniske sender på udlændingens person. Monteringen af den elektroniske sender skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse.
Stk. 3. Begærer udlændingen spørgsmålet om montering af den elektroniske sender indbragt for retten, skal Udlændingeservice inden 5 søgnedage indbringe sagen for byretten på det sted, hvor indkvarteringsstedet er beliggende.
Stk. 4. Reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a finder tilsvarende anvendelse på sager indbragt for retten efter stk. 3.
Stk. 5. Har en udlænding, som har fået monteret en elektronisk sender, fået dispensation fra overholdelse af et opholdspåbud, jf. § 42 a, stk. 8, skal den elektroniske sender fjernes fra udlændingens person i den periode, dispensationen vedrører. Den elektroniske sender monteres på ny, når dispensationen fra overholdelse af opholdspåbuddet er udløbet.
Stk. 6. Medvirker udlændingen ikke til monteringen af den elektroniske sender, straffes udlændingen med bøde. Med bøde straffes også den udlænding, som efter monteringen af den elektroniske sender fjerner eller ødelægger denne.
§ 34 a er indsat ved § 1.2 i lov nr. 487 af 12.06.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 35. En udlænding kan varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan fuldbyrdes, og når:
1) Udlændingen ikke har fast bopæl her i landet, og der er begrundet mistanke om, at udlændingen har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning efter §§ 22-24.
2) Udlændingen er indrejst i strid med et indrejseforbud.
Stk. 2. En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, kan varetægtsfængsles med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning.
Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i stedet herfor, finder i øvrigt anvendelse. Der fastsættes dog altid en frist for varetægtsfængslingens eller foranstaltningens længde ved varetægtsfængsling eller foranstaltning, der træder i stedet herfor, alene med henblik på fuldbyrdelse af bestemmelse ved endelig dom om udvisning. Fristen efter 2. pkt. fastsættes af retten på det sted, hvor udlændingen er tilbageholdt.
§ 36. Såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning, for udvisning efter § 25, nr. 2, §§ 25 a, 25 b og 25 c, for overførsel eller tilbageførsel eller for udsendelse af en udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a i øvrigt ikke har ret til at opholde sig her i landet, kan politiet bestemme, at den pågældende skal frihedsberøves. Politiet kan bestemme, at en udlænding skal frihedsberøves for at sikre muligheden for udvisning efter § 25, nr. 1. Har udlændingen fast bopæl her i landet, kan den pågældende alene frihedsberøves for at sikre muligheden for udvisning efter § 25. En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 forventes eller er udtaget til behandling efter den i § 53 b, stk. 1, nævnte procedure, kan efter en konkret, individuel vurdering frihedsberøves, såfremt det er påkrævet for at fastholde udlændingens tilstedeværelse under asylsagsbehandlingen, medmindre de i § 34 nævnte foranstaltninger er tilstrækkelige.
Stk. 2. En udlænding kan frihedsberøves, såfremt den pågældende ikke efterkommer Udlændingeservices bestemmelse om at tage ophold, jf. § 42 a, stk. 7, 1. pkt. og § 42 d, stk. 2, 2. pkt. En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, kan endvidere frihedsberøves, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring ved politiet eller Udlændingeservice, hvortil den pågældende er indkaldt.
Stk. 3. En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er udvist efter § 25 a, stk. 1, kan frihedsberøves med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning.
Stk. 4. Såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre en effektiv behandling af asylansøgningen og udsendelse af landet, kan en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, frihedsberøves under asylsagens behandling, hvis udlændingen gennem sin adfærd lægger væsentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning ved
1) gentagne gange uden rimelig grund at udeblive fra afhøringer ved politiet eller Udlændingeservice, hvortil den pågældende er indkaldt,
2) ikke at meddele eller ved at tilsløre oplysninger om sin identitet, nationalitet eller rejserute eller ved at meddele utvivlsomt urigtige oplysninger herom, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller
3) på anden lignende måde ikke at medvirke til sagens oplysning.
Stk. 5. Drager
politiet omsorg for en udlændings udrejse, og medvirker udlændingen ikke
hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt., kan udlændingen frihedsberøves med henblik
på at sikre, at udlændingen meddeler de nødvendige oplysninger til udrejsen
og medvirker til tilvejebringelse af den nødvendige rejselegitimation og visum
og til udrejsen i øvrigt.
Stk. 6. En udlænding, der af Udlændingeservice i
medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet er meddelt afslag på en ansøgning
om opholdstilladelse i medfør af
§ 7, og hvor politiet drager omsorg for udlændingens
udrejse og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt., kan
frihedsberøves, såfremt de i § 34 og
§ 42 a, stk. 7, 1. pkt., og
stk. 11, nævnte
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre udlændingens medvirken
til udrejsen.
Stk. 7. En udlænding, der en eller flere gange ikke efterkommer politiets bestemmelse efter § 34, stk. 3, kan frihedsberøves, såfremt det er nødvendigt for at afgøre, om der er opstået mulighed for udsendelse, jf. § 32 b.
Stk. 8. Såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre tilstedeværelsen af en udlænding, der er i transit i en dansk lufthavn med henblik på udsendelse, kan udlændingen frihedsberøves.
§ 36, stk.5 og 6
er indsat fra d. 01.05.2003 ved lov
nr. 291 af 30.04.2003
§ 36, stk. 2, 1.pkt. er ændret fra d. 01.07.2003 ved
lov nr. 292 af 30.04.2003
§ 36, stk. 5 og 6 er ændret
ved § 1.14 i lov
nr. 324 af 18.05.2005 fra d. 01.07.2005.
§ 36, stk. 7 er ændret ved
§ 1.40 i lov
nr. 427 af 09.06.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 36, stk. 8. er indsat ved § 1.25 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006.
§ 36, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.14 i lov
nr. 429 af 10.05.2006 fra d. 01.06.2006: I § 36,
stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 25, 25 a og 25 b« til:
»§§ 25, 25 a, 25 b og 25 c«.
§ 36, stk. 2, 4 og 6 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 36, stk. 6 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1397
af 27.12.2008 fra
d. 28.12.2008. I
§ 36, stk. 6, ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.
§ 36, stk. 1 er ændret ved
§ 1.3 i lov
nr. 487 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
Såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at
sikre muligheden for afvisning, for udvisning efter §§ 25,
25 a, 25 b og 25 c,
for overførsel eller tilbageførsel eller for udsendelse af en udlænding, der
efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5
a i øvrigt ikke har ret til at opholde sig
her i landet, kan politiet bestemme, at den pågældende skal frihedsberøves.
Har udlændingen fast bopæl her i landet, kan den pågældende alene frihedsberøves
for at sikre muligheden for udvisning efter § 25. En udlænding, hvis ansøgning
om opholdstilladelse efter
§ 7 forventes eller er udtaget til behandling
efter den i § 53 b, stk. 1, nævnte procedure, kan efter en konkret,
individuel vurdering frihedsberøves, såfremt det er påkrævet for at
fastholde udlændingens tilstedeværelse under asylsagsbehandlingen, medmindre
de i § 34 nævnte foranstaltninger er tilstrækkelige.
§ 37. En udlænding, der er frihedsberøvet efter § 36, skal, medmindre den pågældende forinden løslades, inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse fremstilles for retten, der tager stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse. Er frihedsberøvelsen iværksat for at sikre muligheden for udvisning efter § 25, nr. 1, skal spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og eventuelt fortsatte opretholdelse inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse indbringes for retten, uanset om den pågældende forinden løslades. Er frihedsberøvelsen efter § 36 iværksat umiddelbart i forlængelse af en frihedsberøvelse efter lov om politiets virksomhed, regnes fristen fra tidspunktet for frihedsberøvelsen efter lov om politiets virksomhed. Rettens prøvelse af en frihedsberøvelse, der er iværksat for at sikre muligheden for udvisning efter § 25, nr. 1, behandles efter kapitel 7 b. Er frihedsberøvelsen efter § 36 iværksat umiddelbart i forlængelse af en anholdelse efter retsplejelovens kapitel 69, regnes fristen fra tidspunktet for anholdelsen. Fremstillingen skal ske for retten på det sted, hvor udlændingen er tilbageholdt, jf. dog 4. pkt.
Stk. 2. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Tidspunktet for frihedsberøvelsens iværksættelse og for fremstillingen i retten anføres i retsbogen.
Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Er udlændingen frihedsberøvet på afgørelsens tidspunkt, og findes frihedsberøvelsen lovlig, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat tilbageholdelse. Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen. Er frihedsberøvelsen iværksat i medfør af § 36, stk. 1, 4. pkt., kan frihedsberøvelsen opretholdes efter denne bestemmelse i højst 7 dage fra frihedsberøvelsens iværksættelse efter § 36, stk. 1, 4. pkt.. Retsplejelovens § 748 b finder med undtagelse af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse for retsmøder, hvor der skal tages stilling til forlængelse af fristen for frihedsberøvelse
Stk. 4. Ved frihedsberøvelsens iværksættelse skal politiet gøre udlændingen bekendt med bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Politiet skal endvidere gøre udlændingen bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentation eller, såfremt udlændingen søger opholdstilladelse efter § 7, med en repræsentant for Dansk Flygtningehjælp.
Stk. 5. Kæremål har ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om afvisning, udvisning, overførsel eller tilbageførsel eller udsendelse under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a.
Stk. 6. Retsplejelovens kapitel 43 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. En afgørelse om frihedsberøvelse efter § 36 og om opretholdelse heraf, jf. stk. 1, 1. pkt., skal meddeles skriftligt.
Stk. 8. Frihedsberøvelse med henblik på udsendelse efter § 36 må ikke finde sted i et tidsrum, der overstiger 6 måneder. Retten kan dog forlænge dette tidsrum i op til yderligere 12 måneder, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvis udsendelsesproceduren uanset alle rimelige bestræbelser kan forventes at tage længere tid som følge af udlændingens manglende medvirken til udsendelsen eller forsinkelser i forbindelse med fremskaffelse af nødvendig rejselegitimation og indrejsetilladelse. Frihedsberøvelsen skal være af så kort varighed som muligt og må kun opretholdes, så længe udsendelsen er under forberedelse og gennemføres med omhu.
Stk. 9. Frihedsberøvelse med henblik på udsendelse efter § 36 skal finde sted i særlige faciliteter. Hvis dette ikke er muligt, skal den frihedsberøvede holdes adskilt fra almindelige indsatte.
§ 37, stk. 1 er ændret ved
§ 1.3 i lov
nr. 487 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
En udlænding,
der er frihedsberøvet efter § 36, skal, medmindre den pågældende
forinden løslades, inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse
fremstilles for retten, der tager stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens
lovlighed og fortsatte opretholdelse. Er frihedsberøvelsen efter
§ 36 iværksat
umiddelbart i forlængelse af en anholdelse efter
retsplejelovens kapitel 69,
regnes fristen fra tidspunktet for anholdelsen. Fremstillingen skal ske for
retten på det sted, hvor udlændingen er tilbageholdt.
§ 37, stk. 3 er ændret ved
§ 1.4 i lov
nr. 487 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009.
I
§ 37, stk. 3, ændres to steder »3. pkt.« til: »4.
pkt.«
§ 37, stk. 3, 5. pkt. er indsat ved
§ 2.1 i lov
nr. 493 af 12.06.2009 fra
et tidspunkt, der fastsættes af ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration.
§ 37, stk. 1, 3. pkt. er indsat ved
§ 3.11 i Lov
nr. 1511 af 27.12.2009 fra d. 01.01.2010.
§ 37, stk. 1, 6.
pkt. er ændret ved § 3.12 i
Lov nr. 1511
af 27.12.2009 fra d.
01.01.2010. I § 37, stk. 1, 5. pkt., der bliver 6.
pkt., ændres »3. pkt.« til: »4. pkt.«
§ 37, stk. 7-9 er indsat ved § 1.10 i
lov
nr. 248 af 30.03.2011 fra d. 01.04.2011.
§ 37 a. Retsplejelovens § 758, stk. 1, 1.-3. pkt., § 758, stk. 2, og § 759 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der frihedsberøves i medfør af § 36.
Stk. 2. Retsplejelovens §§ 773-776 og 778 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36.
§ 37 b. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, er under frihedsberøvelsen ikke undergivet andre indskrænkninger i sin frihed, end frihedsberøvelsens øjemed og opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet nødvendiggør.
Stk. 2. Retsplejelovens § 770, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36.
§ 37 c. Retten kan på begæring af politiet bestemme, at en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, fuldstændig eller delvis skal udelukkes fra fællesskab med andre indsatte (isolation), hvis dette er påkrævet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet.
Stk. 2. Isolation må ikke iværksættes eller fortsættes, såfremt formålet hermed kan tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger. Ved afgørelsen om isolation skal der endvidere tages hensyn til den særlige belastning, indgrebet kan medføre for den frihedsberøvede på grund af dennes unge alder eller fysiske eller psykiske svagelighed.
Stk. 3. Politiets begæring om isolation indgives til retten på det sted, hvor udlændingen er frihedsberøvet. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om isolation. Retsplejelovens kapitel 43 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Finder retten, at isolation kan iværksættes eller fortsættes, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat isolation. Ved iværksættelse af isolation må den første frist for indgrebets længde ikke overstige 2 uger. Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen. Fuldstændig isolation må ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 4 uger. Retsplejelovens § 748 b finder med undtagelse af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse for retsmøder, hvor der skal tages stilling til iværksættelse eller forlængelse af isolation.
Stk. 5. Politiet kan bestemme, at en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, fuldstændig eller delvis skal undergives isolation, såfremt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt. Udlændingen kan kræve, at en af politiet i medfør af 1. pkt. truffet beslutning om isolation forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 c, stk. 4, 5. pkt. er indsat ved § 2.2 i lov nr. 493 af 12.06.2009 fra et tidspunkt, der fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
§ 37 d. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet tillader det. Politiet kan af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, modsætte sig, at den frihedsberøvede modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Den frihedsberøvede har altid ret til ukontrolleret besøg af den beskikkede advokat. En frihedsberøvet, der har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7, har endvidere altid ret til ukontrolleret besøg af en repræsentant for Dansk Flygtningehjælp.
Stk. 2. Nægter politiet besøg til en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Nægter politiet besøg til en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse.
Stk. 4. En udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse. En begæring efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37, jf. § 36. En begæring efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 e. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, har ret til at modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, eller til skade for opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet.
Stk. 2. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, har ret til ukontrolleret brevveksling med den beskikkede advokat, ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, Udlændingeservice og Flygtningenævnet. Har udlændingen ansøgt om opholdstilladelse efter § 7, har vedkommende endvidere adgang til ukontrolleret brevveksling med Dansk Flygtningehjælp. Retsplejelovens § 772, stk. 2, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse. Opretholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen og adressaten straks underrettes, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør
af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af
§ 37, skal
afsenderen og adressaten straks underrettes herom, medmindre politiet af hensyn
til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en
tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt
opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage
omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. Afsenderen eller
adressaten kan kræve, at politiets tilbageholdelse af et brev forelægges
retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i
medfør af § 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning.
§ 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 e, stk. 2 er ændret ved §
1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse m.v.
§ 38. Ved grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal ind- og udrejsekontrol finde sted i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 6 og 7.
Stk. 2. Ind- og udrejsekontrol må ikke finde sted ved grænsen til et Schengenland. Dog kan der undtagelsesvis ske kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23.
Stk. 3. Ind- og udrejse over grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, må, medmindre andet er fastsat i medfør af Schengen-grænsekodeksens artikel 4, stk. 2, alene finde sted ved de grænseovergangssteder (havne og lufthavne), der er godkendt af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, og alene inden for disses åbningstid. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen af en havn eller lufthavn som grænseovergangssted.
Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om ind- og udrejsekontrol, herunder politiets adgang til flyselskabernes bookingsystemer, om udenlandske besætningsmedlemmers ophold her i landet, om på- og afmønstring her i landet af udenlandske besætningsmedlemmer og om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.
Stk. 5. I forbindelse med ind- og udrejsekontrol efter stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., har politiet ret til at undersøge bagagerum og andre lukkede rum i køretøjer, skibe og luftfartøjer for at sikre, at ulovlig ind- og udrejse ikke finder sted.
Stk. 6. Politiet kan standse et køretøj inde i landet med henblik på at kontrollere, om køretøjet transporterer en eller flere udlændinge, der er indrejst ulovligt i landet.
Stk. 7. Politiet kan foretage stempling af en udlændings pas eller anden rejselegitimation ved ind- eller udrejse eller ved afvisning eller udvisning. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimation.
§ 38, stk. 1 er ændret ved § 1.26 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 13.10.2006: I § 38,
stk. 1, ændres »Schengenkonventionens artikel 6« til: »Schengengrænsekodeksens
artikel 6 og 7«.
§ 38, stk. 2 er ændret ved § 1.27 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 13.10.2006: I § 38,
stk. 2, ændres »Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2«
til: »Schengengrænsekodeksens artikel 20«.
§ 38, stk. 3 er ændret ved § 1.28 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 13.10.2006: I § 38,
stk. 3, ændres »Schengenkonventionens artikel 3, stk. 1, 2.
pkt.« til: »Schengen-grænsekodeksens artikel 4, stk. 2«.
§ 38, stk. 4 er ændret ved § 1.29 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006: I § 38,
stk. 4, indsættes efter »herunder om«: »politiets adgang til
flyselskabernes bookingsystemer,«.
§ 38, stk. 2 er ændret ved § 1.14 i lov
nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. I § 38,
stk. 2, ændres »Schengengrænsekodeksens artikel 20« til: »Schengengrænsekodeksens
artikel 23«.
§ 39. En udlænding skal ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse herfra være i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, i hvilket omfang passet eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse i eller udrejse af landet. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan endvidere fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet.
Stk. 3. Passet eller rejselegitimationen skal ved ind- og udrejse forevises for paskontrollen og under ophold her i landet på begæring forevises for offentlige myndigheder. Ved indrejse fra eller udrejse til et Schengenland skal passet eller rejselegitimationen ikke forevises for paskontrollen, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf. § 38, stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan bestemme, at udlændinge til stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation under ophold her i landet.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for statsborgere i et andet nordisk land, der opholder sig her i landet, eller som indrejser fra eller udrejser til et andet nordisk land. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fritage andre udlændinge for pligterne efter stk. 1 og 3.
Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument. Et barn under 15 år med selvstændigt pas eller selvstændig særlig rejselegitimation kan af den eller dem, der har forældremyndigheden, efter samme regler, som gælder om pas til danske statsborgere, kræves slettet i andre personers særlige rejselegitimation. Særlig rejselegitimation til udlændinge kan inddrages efter samme regler, som gælder om pas til danske statsborgere, eller når grundlaget for udstedelsen er bortfaldet.
§ 39, stk. 5 er indsat fra d. 01.07.2003 ved lov
nr. 387 af 28.05.2003
§ 39, stk. 3 er ændret ved § 1.30 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 fra d. 13.10.2006: I § 39,
stk. 3, ændres »Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2«
til: »Schengengrænsekodeksens artikel 20«.
§ 39, stk. 3 er ændret ved § 1.14 i lov
nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. I § 39,
stk. 3, ændres »Schengengrænsekodeksens artikel 20« til: »Schengengrænsekodeksens
artikel 23«.
§ 40. En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Udlændingen skal oplyses om, at de oplysninger, der er nævnt i 1. og 2. pkt., kan videregives til efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne i kapitel 7 a. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.
Stk. 2. Udgifter, som en udlænding måtte have afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, kan alene kræves betalt af udlændingemyndighederne, hvis myndighederne, forinden oplysningerne er tilvejebragt, har givet skriftligt tilsagn herom.
Stk. 3. En udlænding skal meddele de oplysninger om sine økonomiske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om Udlændingeservice kan pålægge udlændingen at tilbagebetale udgifterne til udlændingens underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. § 42 a, stk. 4.
Stk. 4. Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse, skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen i øvrigt. Retten kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent med henblik på udsendelse af udlændingen, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at medvirke dertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning. Ved rettens behandling af sagen finder retsplejelovens kapitel 43 a i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love.
Stk. 6. Den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding opnår en opholdstilladelse, et registreringsbevis eller et opholdskort, jf. § 6, ved svig, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved udlændingesagens behandling.
Stk. 7. Til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan der optages forhør i retten, jf. retsplejelovens § 1018.
Stk. 8. Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.
Stk. 9. Udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7, efter at være tilsagt personligt til at møde hos Udlændingeservice eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingeservice kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.
Stk. 10. Ved behandlingen af en ansøgning om visum efter § 4 eller § 4 a, stk. 1 kan Udlændingeservice tilsige den herboende reference til at give personligt møde hos Udlændingeservice eller politiet og fremvise legitimation, der godtgør den pågældendes identitet. Udebliver referencen efter at være tilsagt til at møde hos Udlændingeservice eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, kan der gives afslag på visumansøgningen. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse.
§ 40, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved
§ 1.15 i lov nr.
324 af 18.05.2005 fra d. 01.07.2005: I § 40, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller
om udlændingen lovligt opholder sig her i landet« til: »eller om udlændingen
opholder sig eller arbejder lovligt her i landet«.
§ 40, stk. 2 er indsat
ved § 1.16 i lov
nr. 324 af 18.05.2005 fra d. 01.07.2005.
§ 40, stk. 3 er ændret fra d. 01.05.2003 ved lov
nr. 291 af 30.04.2003
§ 40, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2003 ved
lov nr. 292 af 30.04.2003
§ 40, stk. 9 er indsat fra d. 01.10.2004 ved § 1.8.
i lov
nr. 429 af 09.06.2004
§ 40, stk. 3, 9 og 10 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 40, stk. 6 er ændret ved § 1.12 i
lov
nr. 264 af 23.04.2008 fra d. 01.05.2008.
I § 40, stk. 6,
indsættes efter »opnår en opholdstilladelse«: », et registreringsbevis eller et
opholdskort, jf. § 6,«.
§ 40, stk. 6, 2. pkt. er ophævet
ved
§ 40.3 i
lov nr. 1336
af 19.12.2008 fra
d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Kravet
tillægges udpantningsret.
§ 40, stk. 1, 3. pkt. er
ændret
ved
§ 1.24 i lov
nr. 486 af 12.06.2009 fra
d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
Udlændingen skal oplyses om,
at de
i 1. og 2. pkt. nævnte oplysninger kan videregives til efterretningstjenesterne
og anklagemyndigheden efter reglerne i kapitel 7 a,
og at oplysningerne vil kunne danne grundlag for anklagemyndighedens beslutning
om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for
Danmark.
§ 40, stk.
10 er ændret ved § 3.13 i
Lov nr. 1511
af 27.12.2009 fra d. 05.04.2010 og finder ikke anvendelse på
ansøgninger, der er indgivet inden den 5. april 2010. For sådanne ansøgninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hidtidig formulering:
Stk. 10. Ved
behandlingen af en ansøgning om visum efter § 4 eller
§ 4 a kan Udlændingeservice
tilsige den herboende reference til at give personligt møde hos Udlændingeservice
eller politiet og fremvise legitimation, der godtgør den pågældendes
identitet. Udebliver referencen efter at være tilsagt til at møde hos Udlændingeservice
eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, afvises visumansøgningen.
Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingeservice
kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal afvises.
§ 40, stk. 11 er indsat
ved § 3.14 i
Lov nr. 1511
af 27.12.2009 fra d. 05.04.2010 og finder ikke anvendelse på
ansøgninger, der er indgivet inden den 5. april 2010. For sådanne ansøgninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 40, stk. 11 er ophævet ved § 1.11
i lov
nr. 1542 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. For udlændinge, der
har indgivet ansøgning om visum inden lovens ikrafttræden, finder
udlændingelovens § 4, stk. 2-7, § 40, stk. 11, og § 47 b som ophævet ved denne
lovs § 1, nr. 7, 11 og 12, fortsat anvendelse.
Hidtidig formulering: Stk. 11. Der kan gives afslag på en ansøgning om visum efter
§ 4, hvis
ansøgeren ikke giver samtykke til, at Udlændingeservice og Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration i forbindelse med behandlingen af en sag
om et beløbs forfald til betaling efter
§ 4, stk. 3-5, kan
videregive oplysninger, der indgår i sagen, til den herboende reference, og til,
at Udlændingeservice sender sagens akter til ministeriet ved påklage af en
afgørelse i en sådan sag. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor danske
diplomatiske eller konsulære repræsentationer udsteder visum på vegne af et
andet Schengenland, som Danmark repræsenterer.
§ 40, stk. 10 er ændret
ved § 1.13 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011.
I § 40, stk. 10, ændres »§ 4 a« til: »§ 4 a,
stk. 1,«.
§ 40 a. Der optages fingeraftryk af en udlænding, som
1) søger om opholdstilladelse efter
§ 7, stk. 1 og 2,
jf. dog stk. 11,
2) pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse her i landet
fra et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union, og som ikke afvises,
jf. § 28, eller
3) søger om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter
§ 7 eller
§ 8, jf. dog stk. 11.
Stk. 2. Der kan endvidere optages fingeraftryk af en udlænding,
1) som opholder sig ulovligt her i landet, med henblik på at kontrollere, om udlændingen tidligere har indgivet ansøgning om asyl i et andet EU-land,
2) som ikke søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og som skal afvises, udvises eller udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1, såfremt der på baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og andre personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2,
3) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende,
4) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument til den pågældende, eller
5) hvis udlændingen er omfattet af § 58 g.
Stk. 3. Fingeraftryk, der optages i medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt edb-register, der føres af Rigspolitichefen. Politiet og Udlændingeservice kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Rigspolitichefen er dataansvarlig myndighed for registret.
Stk. 4. Fingeraftryk, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register.
Stk. 5. Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket.
Stk. 6. Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom.
Stk. 7. Fingeraftryk, der er optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom eller sikret som bevis i en straffesag, kan til brug for efterforskningen af et strafbart forhold manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk, der er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register.
Stk. 8. Fingeraftryk, der modtages som led i en international efterlysning, kan manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk, der er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register. Oplysninger fra edb-registret kan til brug for besvarelse af en international efterlysning videregives til den internationale politisamarbejdsorganisation eller den udenlandske myndighed, der har udsendt efterlysningen.
Stk. 9. Politiet og Udlændingeservice kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, til udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet kan endvidere med henblik på identifikation af en udlænding eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument videregive fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, til hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til internationale politisamarbejdsorganisationer.
Stk. 10. Optagelse af fingeraftryk skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse.4
Stk. 11. Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk. Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene fingeraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt 6 år.
Stk. 12. Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis fingeraftryk optages efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.
§ 40 a, stk. 2, stk. 3, stk. 6
og stk. 9 er ændret fra d. 01.05.2003 ved lov
nr. 291 af 30.04.2003
§ 40 a, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 323 af 18.05.2005 fra d. 01.04.2006: Hidtidig formulering: Der
kan optages fingeraftryk af en udlænding,
1) som søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2,
2) som søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1
eller 2, og som kan afvises, udvises, overføres eller tilbageføres efter
§ 48 a, stk. 1, eller
3) som ikke søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og
som skal afvises, udvises eller udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1,
såfremt der på baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske
midler og andre personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende
vil indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1
og 2.
Stk. 2. Der kan endvidere optages fingeraftryk af en udlænding,
1) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende,
eller
2) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller
fremskaffelse af rejsedokument til den pågældende.
§
40 a, stk. 5 er er ændret
ved § 1.5 i lov
nr. 323 af 18.05.2005 fra d. 01.04.2006. I § 40 a, stk. 5 ændres
»10 år
efter registreringen« til: »10 år efter optagelsen«.
§ 40 a, stk. 3 og 9 er ændret ved § 1.1 i
lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra d.
01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 40 a, stk.
2, nr. 3 er ændret ved
§ 2.9 i lov nr. 1398
af 27.12.2008 fra
et tidspunkt, der fastsættes af integrationsministeren. I § 40 a, stk. 2, nr.
3, udgår »eller«.
§ 40 a, stk. 2, nr.
4 er ændret ved
§ 2.10 i lov nr. 1398
af 27.12.2008 fra
et tidspunkt, der fastsættes af integrationsministeren. I § 40 a, stk. 2, nr.
4, ændres »pågældende.« til: »pågældende, eller«.
§ 40 a, stk. 2, nr.
5 er indsat ved
§ 2.11 i lov nr. 1398
af 27.12.2008 fra
et tidspunkt, der fastsættes af integrationsministeren.
§ 40 a. stk. 10 er indsat ved §
2.12 i lov
nr. 1398 af 27.12.2008 fra d. 01.03.2009.
§ 40 a, stk. 5 er ændret ved § 3.15
i Lov nr.
1511 af 27.12.2009 fra d. 01.01.2010.
I § 40
a, stk. 5, udgår »i registret«.
§ 40 a, stk. 1 er ændret
ved § 1.14 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2012.
Hidtidig formulering:
§ 40 a. Der optages fingeraftryk af en udlænding,
1) som søger om
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2,
eller
2) som pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse her i landet
fra et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union, og som ikke afvises,
jf. § 28
§ 40 a, stk. 11 og 12 er indsat
ved § 1.15 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2012.
§ 40 b. Der optages personfotografi af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7 eller om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk. 11.
Stk. 2. Der kan endvidere optages personfotografi af en udlænding,
1) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende,
2) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse af identitetskort eller andet legitimationsdokument til den pågældende,
3) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument til den pågældende, eller
4) hvis udlændingen er omfattet af § 58 g.
Stk. 3. Personfotografi, der optages i medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt register, der føres af Rigspolitichefen. Politiet og Udlændingeservice kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Rigspolitichefen er dataansvarlig myndighed for registret.
Stk. 4. Personfotografi, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte register.
Stk. 5. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, slettes 10 år efter optagelsen af personfotografiet.
Stk. 6. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom.
Stk. 7. Personfotografi, der er optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom, kan til brug for efterforskningen af et strafbart forhold manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi, der er registreret i det i stk. 3 nævnte register.
Stk. 8. Personfotografi, der modtages som led i en international efterlysning, kan manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi, der er registreret i det i stk. 3 nævnte register. Oplysninger fra registret kan til brug for besvarelse af en international efterlysning videregives til den internationale politisamarbejdsorganisation eller den udenlandske myndighed, der har udsendt efterlysningen.
Stk. 9. Politiet og Udlændingeservice kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, til indenlandske og udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet kan endvidere med henblik på identifikation af udlændingen eller med henblik på udstedelse af eller fremskaffelse af rejsedokument videregive personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, til hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til internationale politisamarbejdsorganisationer.
Stk. 10. Optagelse af personfotografi skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse.
Stk. 11. Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene personfotografi efter stk. 1 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget.
Stk. 12. Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis personfotografi optages efter stk. 1 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.
§ 40 b, stk. 2-9 er ændret fra d. 01.05.2003 ved lov
nr. 291 af 30.04.2003
§ 40 b, stk. 8 er ændret fra d. 01.10.2004 ved § 1.9. i lov
nr. 429 af 09.06.2004: I § 40
b, stk. 8, 2. pkt., ændres »edb-registret« til: »registeret«.
§ 40 b, stk. 5 er
er ændret
ved § 1.5 i lov
nr. 323 af 18.05.2005 fra d. 01.04.2006. I § 40 b, stk. 5
ændres
»10 år
efter registreringen« til: »10 år efter optagelsen«.
§ 40 b, stk. 3 og 9 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 89 af 30.01.2007 fra
d. 01.02.2007. Overalt i loven ændres »Udlændingestyrelsen« til: »Udlændingeservice«
og » Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingeservices«.
§ 40 b, stk. 2, nr. 2 er
ændret ved
§ 2.13 i lov nr. 1398
af 27.12.2008 fra
et tidspunkt, der fastsættes af integrationsministeren. I § 40 b, stk. 2, nr.
2, ændres »pågældende, eller« til: »pågældende,«.
§ 40 b, stk. 2, nr. 3 er ændret ved
§ 2.14 i lov nr. 1398
af 27.12.2008 fra
et tidspunkt, der fastsættes af integrationsministeren. I § 40 b, stk. 2, nr.
3, ændres »pågældende.« til: »pågældende, eller«.
§ 40 b, stk. 2, nr. 4 er indsat ved
§ 2.15 i lov nr. 1398
af 27.12.2008 fra
et tidspunkt, der fastsættes af integrationsministeren.
§ 40 b, stk. 10 er indsat ved
§ 2.16 i lov nr. 1398
af 27.12.2008 fra
d. 01.03.2009.
§ 40 b, stk. 5 er ændret ved § 3.16
i Lov nr.
1511 af 27.12.2009 fra d. 01.01.2010.
I § 40
b, stk. 5, udgår »i registret«.
§ 40 b, stk. 1 er ændret ved
§ 1.16 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011.
Hidtidig formulering:
§ 40 b. Der kan
optages personfotografi af en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter
§ 7.
§ 40 b, stk. 11 og 12 er indsat ved
§ 1.17 i
lov
nr. 463 af 18.05.2011 fra d. 20.05.2011.
§ 40 c. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, kan udlændingemyndighederne kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.
Stk. 2. Politiet og Udlændingeservice kan kræve, at en uledsaget udlænding, der oplyser at være under 18 år, medvirker til en lægelig undersøgelse med henblik på at fastslå udlændingens alder.
§ 40 c, stk. 2 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1543 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. Udlændingelovens § 9 c, stk. 3, § 40 c, stk. 2, og § 56 a, stk. 1, 5. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 2 og 4, finder alene anvendelse for uledsagede mindreårige udlændinge, der indrejser i Danmark fra og med den 1. januar 2011.
§ 40 d. I forbindelse med at en udlænding skal aflægge den prøve, der er nævnt i § 9, stk. 2, 2. pkt., og § 9 f, stk. 4, 1. pkt., kan prøveafholder uden udlændingens samtykke fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations personregister over udlændinge indhente oplysninger om udlændingens
1) navn,
2) køn,
3) fødselsdato,
4) nationalitet,
5) pasnummer eller nummer på anden rejselegitimation og
6) fotografi.
§ 40 d er indsat ved § 2.6 i lov nr. 400 af 21.04.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
§ 41. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at udlændinge af hensyn til statens sikkerhed eller opretholdelsen af ro og orden har pligt til at melde sig hos en offentlig myndighed.
§ 42. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler, hvorefter den, der mod eller uden vederlag yder logi til eller stiller lejrplads til rådighed for udlændinge, skal føre fortegnelse over udenlandske gæster og give politiet underretning om deres ankomst og afrejse. Fortegnelsen skal til enhver tid kunne forevises politiet.
Stk. 2. Udlændinge skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1.
Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte fortegnelser over udenlandske gæster, herunder om fortegnelsernes udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som udlændinge efter stk. 2 skal meddele, om de dokumenter, udlændinge skal fremvise, og om de udgifter, der påhviler den, der efter stk. 1 har pligt til at føre fortegnelsen.
§ 42 a. En udlænding, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller