Kapitel 6. Almindelige bestemmelser
Kapitel 8: Nævninge- og domsmandslister
Kapitel 9: Udtagelse af nævninger for de enkelte sager
Kapitel 9 a: Udtagelse af domsmænd for de enkelte sager
Kapitel 6. Almindelige bestemmelser
§ 68. For hver landsretsnævningekreds vælges for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar et antal personer, der må anses for egnede til at virke som nævninger eller domsmænd. Listerne over disse personer benævnes grundlister. For hver landsretsnævningekreds dannes en nævninge- og domsmandsliste ved lodtrækning blandt de personer, der er opført på grundlisterne. På samme måde dannes en nævninge- og domsmandsliste for hver byret, der ligger i landsretsnævningekredsen.
Stk. 2. Ved landsretsnævningekreds forstås den del af en landsretskreds, som i henhold til § 8, stk. 1 og 2, er henlagt til samme landsretstingsted.
Stk. 3. Nævninger og domsmænd kan efter udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for dette tidsrum.
§ 68 er ændret ved § 1.35 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Tidligere formulering. § 68. For
hver nævningekreds vælges for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar et
antal personer, der må anses egnede til at virke som nævninger eller domsmænd.
Listerne over disse personer benævnes grundlister. Ved lodtrækning blandt de på
grundlisterne opførte personer dannes byretternes domsmandslister og
landsrettens nævninge- og domsmandsliste.
Stk. 2. Ved nævningekreds forstås den del af en landsretskreds, som i henhold
til § 11 er henlagt til samme landsretstingsted.
§ 68, stk. 3, 2. pkt. er ophævet ved § 1.5 i lov
nr. 325 af 11.04.2012 fra d. 12.04.2012 og finder anvendelse i forhold til midlertidigt beskikkede dommere og sagkyndige retsmedlemmer, hvis beskikkelse ophører efter lovens ikrafttræden,
og finder anvendelse i forhold til nævninger og domsmænd, for hvem det tidsrum, for
hvilket grundlisten gælder, udløber efter lovens ikrafttræden. Hidtidig formulering:
Beføjelsen til i medfør af 1. pkt. at færdigbehandle påbegyndte sager ophører ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
§ 69. Til nævning eller domsmand kan med de af
§ 70 følgende
undtagelser udtages enhver uberygtet mand eller kvinde, der har valgret til
folketinget, medmindre den pågældende fylder 70 år inden udløbet af det
tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, eller på grund af åndelig eller
legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af
stand til at fyldestgøre en nævnings og domsmands pligter.
§ 70. Udelukkede fra at være nævninger og domsmænd er: ministre, advokater,
advokatfuldmægtige, centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens,
overøvrighedens, politiets og fængselsvæsenets tjenestemænd og øvrige
personale samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds
gejstlige.
§ 71. Følgende personer kan begære sig fritaget for nævninge- og
domsmandshvervet:
1) folketingets medlemmer og dets tjenestemænd,
2) tjenstgørende militærpersoner,
3) told- og postvæsenets tjenestemænd, faste brandfolk samt de ved jernbaner,
telegrafer og telefoner ansatte personer,
4) læger og jordemødre,
5) lodser,
6) sagkyndige, der er beskikket efter
§ 92 i denne lov eller efter
§ 172 i lov om social service, og lægdommere ved boligretterne,
7) de, som er fyldt 60 år,
8) de, som på grund af deres helbredstilstand eller erhvervs- eller
familieforhold ikke uden fare for deres velfærd kan opfylde nævninge- eller
domsmandspligten,
9) de, som har taget bopæl i en anden kreds end den, for hvilken deres
udtagelse gælder.
§ 71, nr. 6 er ændret ved § 1.36 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Tidligere formulering. § 71, nr.
6) medlemmer af Sø- og Handelsretten i
København, sø- og handelskyndige dommere ved byret og landsret, sagkyndige
dommere i børneforsorgssager og lægdommere ved boligretterne,
Kapitel 7: Grundlister
§ 72. Udtagelsen til grundlisten foretages inden for hver kommune af et
grundlisteudvalg på 5 medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen for de
kommunale råds valgperiode. I København kan kommunalbestyrelsen bestemme, at
der skal nedsættes flere grundlisteudvalg. De nærmere regler om antallet af
personer, der skal udtages, og om selve udtagelsen fastsættes af
justitsministeren.
§ 73. I tilfælde af forsømmelse med grundlistens udarbejdelse kan
landsrettens præsident under anvendelse af tvangsbøder pålægge
grundlisteudvalget at træffe de foreskrevne foranstaltninger.
Kapitel 8: Nævninge-
og domsmandslister
§ 74. Efter modtagelsen af grundlisterne affatter landsrettens præsident nævninge-
og domsmandslisterne.
Stk. 2. Byrettens nævninge- og domsmandsliste dannes ved lodtrækning blandt de personer, der er optaget på grundlisterne inden for retskredsen.
Stk. 3. Landsrettens nævninge- og domsmandsliste dannes for hver landsnævningekreds
ved lodtrækning blandt de personer, der herefter er tilbage på grundlisterne
inden for landsnævningekredsen.
§ 74, stk. 2 er ændret ved § 1.37 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. "nævninge- og" indsættes
efter "Byrettens".
§ 74, stk. 3 er ændret ved § 1.38 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. "nævningekreds" ændres
til "landsnævningekreds" og "nævningekredsen" ændres til
landsnævningekredsen".
§ 75. De på nævninge- og domsmandslisterne optagne personer underrettes om
udtagelsen ved en skriftlig meddelelse, der skal indeholde opfordring til de pågældende
om at rette henvendelse til landsrettens præsident, såfremt de anser sig
udtaget med urette eller ønsker at fremsætte begæring om fritagelse efter
§
71.
§ 76. Landsrettens præsident afgør, om de til nævninge- og domsmandslisterne
udtagne opfylder betingelserne efter §§ 69 og
70 for at kunne være nævning
eller domsmand, og om fremsatte begæringer om fritagelse efter § 71 skal imødekommes.
De trufne afgørelser kan ikke påklages.
§ 77. Bliver landsrettens præsident efter nævninge- og domsmandslisternes
udarbejdelse opmærksom på grunde, som udelukker nogen af de på listerne opførte
personer fra nævninge- og domsmandshvervet, eller tager han en begæring om
fritagelse efter § 71 til følge, foretager han fornøden berigtigelse af
listerne.
§ 78. Landsrettens præsident fastsætter antallet af nævninger og domsmænd,
der skal udtages efter § 74. Antallet skal fastsættes således, at en nævning
eller domsmand må ventes at komme til at virke 4 gange årligt.
§ 78, 1. pkt. er ændret ved § 1.39 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Tidligere formulering. Antallet
af nævninger og domsmænd, der i henhold til § 74 skal udtages for hver nævningekreds
og for hver retskreds, fastsættes af landsrettens præsident.
Kapitel
9: Udtagelse af nævninger for de enkelte sager
§ 79. Når behandling skal finde sted af en sag, i hvilken nævninger skal medvirke, udtager ved landsretten retsformanden og ved byretterne præsidenten det fornødne antal nævninger og suppleanter af de øverst på nævninge- og domsmandslisten opførte personer, der ikke tidligere i det tidsrum, for hvilket listen gælder, har gjort tjeneste som nævninger eller domsmænd eller som suppleanter.
Stk. 2. Når man er nået listen til ende, sker udtagelse på ny forfra.
Stk. 3. Træffer landsretten i medfør af
§ 8, stk. 4,
bestemmelse om, at en sag skal behandles uden for landsretsnævningekredsen, kan
landsretten bestemme, at nævningerne skal udtages af nævninge- og
domsmandslisten for den landsretsnævningekreds, hvor sagen skal behandles. Træffer
byretten i medfør af § 13, stk. 3, bestemmelse om, at en sag skal
behandles uden for retskredsen, kan byretten bestemme, at nævninger skal
udtages af nævninge- og domsmandslisten for den retskreds, hvor sagen skal
behandles. Inden der træffes afgørelse i medfør af 1. og 2. pkt., skal
parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.
§ 79, stk. 1 er ændret ved § 1.40 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. "vedkommende retsformand"
ændres til "ved landsretten retsformanden og ved byretterne præsidenten
(på Bornholm dommeren)".
§ 79, stk. 3 er indsat ved § 1.41 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.
§ 79, stk. 1 er ændret ved
§ 1.7 i lov nr.
495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I
§ 79, stk. 1, udgår »(på Bornholm dommeren)«.
§ 80. Meddelelse om, hvem der er udtaget som nævninger, tilstilles
anklagemyndigheden samt tiltalte og forsvareren mindst to uger før
hovedforhandlingen. Denne frist kan dog undtagelsesvis forkortes, dersom der er
særlig grund til at fremskynde hovedforhandlingen.
§ 80 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. "domsforhandlingen" er ændret
til "hovedforhandlingen".
§ 81. Når en nævningesag skal behandles ved byretten, har anklagemyndigheden
og tiltalte ret til uden angivelse af grund hver at udskyde 1 nævning, i sager
angående politiske overtrædelser dog 2 nævninger.
Stk. 2. Når en nævningesag skal behandles ved landsretten, har anklagemyndigheden og tiltalte ret til uden angivelse af grund hver at udskyde 2 nævninger, i sager angående politiske overtrædelser dog 3 nævninger.
Stk. 3. Anklagemyndigheden og tiltalte kan helt eller delvis give afkald på deres udskydningsret efter stk. 1 og 2
Stk. 4. Er der i samme sag flere tiltalte, tilkommer der hver af disse udskydningsret. Anklagemyndigheden har i så fald ret til at udskyde samme antal nævninger som de tiltalte tilsammen.
Stk. 5. Såfremt en nævning udskydes, skal underretning herom gives
retsformanden snarest muligt og senest 4 dage efter modtagelsen af den i
§ 80 nævnte
meddelelse om, hvem der er udtaget som nævninger, eller, hvis fristen efter
§
80, 1. pkt., er forkortet i medfør af § 80, 2. pkt., senest dagen efter
modtagelsen af den nævnte meddelelse.
§ 81, stk. 1 er ophævet ved § 1.42 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Et nyt stykke 1 - 3 indsættes,
hvorefter stk. 2 og 3. bliver til stk. 4 og 5. Tidligere formulering. § 81,
stk. 1 Anklagemyndigheden og tiltalte
har ret til uden angivelse af grund hver at udskyde 2 eller, i sager angående
politiske lovovertrædelser, 4 nævninger, medmindre de helt eller delvis har
givet afkald på deres udskydningsret.
§ 82. Retsformanden drager omsorg for, at det fornødne antal af de udtagne nævninger
med en uges varsel indkaldes til at give møde i retten. Indkaldelsen skal
indeholde oplysning om, at det påhviler en nævning, der mener at have lovligt
forfald, snarest muligt skriftligt at meddele retsformanden dette, og om følgerne
af undladelse heraf eller udeblivelse uden lovligt forfald.
Stk. 2. Er fristen efter
§ 80, 1. pkt., forkortet i medfør af § 80, 2. pkt.,
kan indkaldelse ske med kortere varsel end en uge.
§ 83. Finder retsformanden efter de foreliggende oplysninger, at et opgivet
forfald er gyldigt, indkalder han yderligere en eller flere af de udtagne nævninger.
Indkaldelse kan i så fald ske med kortere varsel end en uge.
Stk. 2. Om fornødent kan retsformanden supplere antallet af udtagne nævninger
i overensstemmelse med bestemmelserne i § 79. Med hensyn til de således
udtagne nævninger iagttages bestemmelserne i §§ 80-82 snarest muligt. De her
omhandlede frister forkortes så meget, som omstændighederne gør nødvendigt.
§ 84. De i §§ 79 og
83 omhandlede afgørelser er ikke genstand for anke eller
kære.
§ 85. En nævning, som udebliver uden lovligt forfald eller
uden rettidigt at have meldt sit forfald, straffes med bøde. Det samme gælder
den nævning, som efter at være mødt uden oplyst forfald unddrager sig
opfyldelsen af de ham som nævning påhvilende pligter.
Stk. 2. Den afsagte kendelse forkyndes snarest muligt for den pågældende nævning. Denne har i en uge fra kendelsens forkyndelse adgang til at fremkomme med oplysninger for retten om, at han har haft lovligt forfald. Findes disse fyldestgørende, kan retten omgøre sin kendelse.
Stk. 3. Afgørelse af de i denne paragraf omhandlede spørgsmål træffes af retten.
Stk. 4. De omhandlede kendelser kan ikke gøres til genstand for anke, men kan påkæres,
når bøden er over 400 kr.
§ 86. Dersom det fornødne antal nævninger ikke er mødt, når retten skal sættes,
kan retsformanden uden at iagttage bestemmelsen i § 79 udtage og tilkalde det
manglende antal nævninger blandt de på nævninge- og domsmandslisten opførte
personer. Det samme gælder, dersom en nævning, der har givet møde, ikke kan
deltage i sagens behandling.
Stk. 2. Såfremt den i § 81 nævnte udskydningsret ikke er udnyttet fuldt ud, skal der forinden tilkaldelsen gives anklagemyndigheden og tiltalte adgang til at foretage udskydning.
§ 86 a. Nævninger
deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet, jf.
§ 891 og
§ 931, stk. 2,
og i fastsættelsen af sanktionen, jf.
§ 894 og
§ 931, stk. 3,
men deltager ikke i andre retshandlinger eller afgørelser under sagen.
§ 86 a. er indsat ved § 1.43 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.
§ 87. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til
nævninger.
Kapitel
9 a: Udtagelse af domsmænd for de enkelte sager
§ 88. Reglen i § 79 finder tilsvarende anvendelse ved udtagelse af domsmænd for de enkelte sager
Stk. 2. Udtagelsen sker for en enkelt dag, således at de pågældende medvirker
ved hovedforhandlingen og påkendelsen af alle de sager, hvis behandling påbegyndes
den nævnte dag, selv om sagen ikke kan afsluttes samme dag.
§ 88, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. "domsforhandlingen" er ændret
til "hovedforhandlingen".
§ 88, stk. 1 og 2 er ophævet ved § 1.44 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Et nyt stykke 1 er indsat og stk. 3
bliver herefter stk. 2. Tidligere formulering. § 88, stk.1. Når
behandling skal finde sted af sager, i hvilke domsmænd skal medvirke, udtager
vedkommende retsformand eller dommer det fornødne antal domsmænd og
suppleanter af de øverst på vedkommende liste opførte personer, der ikke
tidligere i det tidsrum, for hvilket listen gælder, har gjort tjeneste som nævninger
eller domsmænd eller som suppleanter. Ved de i § 15 og § 16 a nævnte retter
foretages udtagelsen af rettens præsident eller af den i medfør af § 16 a,
stk. 3, beskikkede dommer.
Stk. 2. Når man er nået listen til ende, sker udtagelse på ny forfra.
§ 89. De udtagne domsmænd og suppleanter indkaldes med 3 dages varsel i
overensstemmelse med reglerne i § 82, stk. 1.
§ 90. Bestemmelserne i §§ 83-86 og
87 finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til domsmænd.
§ 90 er ændret ved § 1.45 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. "§§ 83-87" er ændret
til "§§ 83-86 og 87".
§ 91. Forinden en domsmand træder i virksomhed, forelægger retsformanden ham
en erklæring til underskrift, hvori han på ære og samvittighed lover, at han
som domsmand opmærksomt vil følge forhandlingerne i retten og dømme således,
som han finder ret og sandt at være efter loven og sagens bevisligheder.
Stk. 2. Domsmænd virker med samme beføjelse som dommere under hovedforhandlingen og de i forbindelse med denne stående afgørelser, men deltager ikke i andre under sagen forefaldende retshandlinger eller afgørelser. Dog træffes de i § 998 omhandlede afgørelser under medvirken af domsmænd.
Stk. 3. Domsmænd deltager ikke i de i
§ 60, stk. 3,
§ 62, stk. 2, eller
§
90, jf. § 85, omhandlede afgørelser eller i afgørelser vedrørende borgerlige
krav, der rejses under en straffesag.
§ 91, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. "domsforhandlingen" er ændret
til "hovedforhandlingen".
![]()
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
19-04-12