Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2007

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

Nyheder 2008

Nyheder 2006

Nyheder 2005

Nyheder 2004

Nyheder 2003

Nyheder 2002

Nyheder 2001

Nyheder 2000


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Cirkulæreskrivelse nr. 10292 af 21.12.2007 om båndlagt arv

Bekg. nr. 1555 af 18.12.2007 om notarialforretninger

Bekg. nr. 1554 af 18.12.2007 om formueoversigten i uskiftet bo

Bekg. nr. 1553 af 18.12.2007 om henstand med udbetaling af livsarvingers arv.

Bekg. nr. 1552 af 15.12.2007 om arv, der tilfalder staten

Bekg. nr. 1428 af 11.12.2007 om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv (fra 01.01.2008)

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1422 af 11.12.2007 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 35.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2008.

Dødsboskatteloven er ændret ved § 5 i lov nr. 540 af 06.06.2007 (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.) fra d. 01.07.2007 med virkning for indkomståret 2008 og senere indkomstår, dog har ændringen i §§ 17 og 33 virkning fra indkomståret 2007 og senere indkomstår.

Lov nr. 516 af 06.06.2007 om ændring af forsikringsaftaleloven og forskellige andre love (Begunstigelser i forsikringsordninger og ændringer som følge af arveloven m.v.). Træder i kraft d. 01.01.2008

Lov nr. 515 af 06.06.2007 ny arvelov. Træder i kraft d. 01.01.2008

Dødsboskattelovens § 63, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1 i lov nr. 348 af 18.04.2007 (Ændrede beskatningsregler for uskiftet bo m.v.) Gælder fra d. 01.05.2007 og finder anvendelse ved beregning af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter, når afdøde er afgået ved døden efter påbegyndelsen af ægtefællernes indkomstår 2008.

Dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 5. pkt. er ændret ved § 2 i lov nr. 1580 af 20.12.2006 (Bedre mulighed for generationsskifte) fra d. 01.01.2007.

Justitsministeren har d. 06.12.2006 fremsat L 100 Forslag til ny arvelov og L 101 Forslag til lov om ændring af forsikringsaftaleloven samt forskellige andre love (Begunstigelser i forsikringsordninger og ændringer som følge af arveloven mv.) Skal træde i kraft d. 01.01.2008.

Beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 for boudlæg er forhøjet til 34.000 kr. fra d. 01.01.2007, jfr. bekg. nr. 1089 af 07.11.2006

Beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 er fra d. 01.01.2007 forhøjet til 210.000 kr., jfr. bekg. nr. 1093 af 07.11.2006 om regulering af beløb i henhold til arveloven.


2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


ØLK af 16.09.2007 (B-1539-07): Bo udleveret til M til uskiftet bo, da datteren havde generalfuldmagt fra M.

H var død d. 02.04.2007. Datteren D begærede på vegne M, der var 91 år, boet udleveret til uskiftet bo. M og H havde d. 23.03.2007 giver datteren D generalfuldmagt. Der var indledt sag om værgemål for M. Skifteretten i Odense nægtede at imødekomme begæringen for tiden - henset til principperne i AL § 11 sammenholdt med oplysningerne om M's aktuelle tilstand, hvor han ikke kunne gennemføre en relevant samtale. ØL ophævede kendelsen og hjemviste sagen til skifteretten med henblik på udlevering af boet til uskiftet bo, allerede fordi der var meddelt D generalfuldmagt, og da der ikke for landsretten var forelagt oplysninger, der gav tilstrækkelig grund til at drage gyldigheden af denne i tvivl.

b. Ugeskrift for Retsvæsen


UfR 2007.2930 ØLK: Renter af boafgift fra 3-års dagen.

Skifteretten i Lyngby havde opkrævet 993.087,58 i rente af boafgiften. ØL udtalte, at efter BAL § 38, stk. 2, skal der i bobestyrerboer betales rente af boafgiften, såfremt denne ikke er betalt senest 3 år efter dødsdagen, medmindre der forinden er betalt et beløb til dækning af afgiftskravet. Der er ikke efter ordlyden af eller forarbejderne til bestemmelsen grundlag for at forstå fristen således, at det er en betingelse for et rentekrav efter bestemmelsen, at det på 3-års-dagen er muligt at opgøre bobeholdningen, eller at skifteretten har opkrævet og beregnet boafgiften. Der er heller ikke grundlag for at anse det for en betingelse, at skifteretten har gjort bobestyreren opmærksom på muligheden for at indbetale foreløbige afgifter. Skifterettens kendelse stadfæstedes.

UfR 2007.2925 ØLK: A, der var indsat som bobestyrer, kunne ikke rejse indsigelse mod gyldigheden af notartestamente, hvori der indsattes nye bobestyrere.

T havde i notartestamente af 02.04.2004 indsat A som bobestyrer. Ved et nyt notartestamente af 15.05.2007 havde T bestemt, at E og F skulle være bobehandlere, samt at boet om muligt skulle skiftes privat. T døde kort efter, og da dennes børn ikke ønskede privat skifte, skulle boet behandles ved en bobestyrer, i hvilken forbindelse børnene pegede på B, som var autoriseret ved den ret, som skulle tage stilling til boets behandling. Lyngby Skifteret udleverede herefter boet til B. A anførte nu, at T på tidspunktet for ændringen ikke var habil og ikke syntes intellektuelt at kunne ændre tidligere testamenter. øL udtalte, at det følger af AL § 56, at er testamentet oprettet for en notar, skal hans attestation på testamentet anses som bevis for de af denne omfattede forhold, medmindre særlige omstændigheder giver grund til at betvivle påtegningens rigtighed. Den testamentariske disposition af 15.05.2007 var oprettet for notar, der i sin påtegning havde anført, at D var i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente. Der var ved sagens behandling for øL ikke fremkommet oplysninger, der gav anledning til at betvivle påtegningens rigtighed, herunder at notaren ikke havde haft et sædvanligt og forsvarligt grundlag for udøvelsen af sit skøn. Endvidere fulgte det af AL § 55, at A ikke kunne gøre indsigelse gældende mod testamentets gyldighed, idet A ikke ville arve, hvis testamentet blev erklæret ugyldigt. Skifterettens afgørelser blev derfor stadfæstet.

UfR 2007.2815 HD (UfR 2006.2147 VLD): Livsforsikringssummer alene tilkendt moderen til 24-årig, da den biologiske fader ikke blev anset som nærmeste pårørende.

24-årig C var død uden af efterlade sig ægtefælle eller livsarvinger. C havde 4 gruppelivsforsikringer på i alt 767.945 kr., hvor begunstigelsesklausulen lød på "nærmeste pårørende". C's fader F havde på intet tidspunkt levet sammen med moderen M, og C havde ikke haft kontakt med sin fader. Der var ikke noget forsørgelseshensyn at tage. Antaget, at F ikke kunne anses som nærmeste pårørende til C, og at der således forelå omstændigheder i FAL § 105, stk. 1, som gjorde, at bestemmelsen i FAL § 105, stk. 5, ikke skulle anvendes. Forsikringssummerne skulle derfor udbetales til moderen. Når hensås til, at han var født uden for ægteskab af forældre, hvis kontakt var ophørt, inden han blev født, at han var opvokset hos M, og at han ikke havde haft nogen kontakt overhovedet med F, tiltrådte HR, at der - også uden viljestilkendegivelse - forelå omstændigheder, som indebar, at F ikke kunne anses som nærmeste pårørende.

UfR 2007.2753 ØLK: Dommer, som i forældremyndighedssag havde afslået begæring om børnesagkyndig undersøgelse, fandtes ikke at være inhabil.

I en forældremyndighedssag havde en dommer i Svenborg Byret afslået en begæring om foretagelse af en børnesagkyndig undersøgelse. Sagsøger, der havde ønsket denne undersøgelse, kærede kendelsen. På denne baggrund valgte dommeren ikke at tage stilling til, om der skulle afholdes en samtale med et eller flere af børnene. Sagsøgers advokat påstod herefter dommeren inhabil, jf. RPL § 61, idet dommeren allerede skulle have taget stilling til sagen. Dommeren fandtes ikke at være inhabil.

UfR 2007.2491 VLD: Bobestyrer erstatningsansvarlig for at have udbetalt arven til en forkert organisation.

En advokat, A, var i 1998 blevet antaget som bobestyrer for boet efter P. P og dennes ægtefælle havde i et fælles testamente fra 1969 indsat "Danske døves Landsforening" som arving. I 1973 havde foreningen ændret navn til "Danske Døves Landsforbund", L. I 1998 havde L givet A fuldmagt til at repræsentere sig under bobehandlingen. I forbindelse med boets afslutning i 2001 udbetalte A d. 18.04.2001 ved en fejl arven til Døveforeningen af 1866, hvis advokat heller ikke var opmærksom på, at der var tale om to forskellige organisationer. Formanden for L kontaktede i juli 2004 A for at høre, hvor langt han var kommet med bobehandlingen, idet han tidligere havde oplevet, at behandlingen kunne trække i langdrag. Fejlen blev herefter opdaget. L påstod nu A erstatningsansvarlig for at have udbetalt arven til en forkert organisation. Erstatningskravet var opgjort til arvebeløbet på 117.320 kr. med renter fra udbetalingstidspunktet. A påstod sig frifundet under henvisning til, at L ikke havde været i utilregnelig uvidenhed om sit krav, samt at der var udvist retsfortabende passivitet. Kolding Byret fandt bl.a., at udlodningen måtte tilskrives A som en - omend undskyldelig - ansvarspådragende fejl. Allerede fordi en eventuel forældelsesfrist efter 1908-loven først kunne begynde at løbe fra boets afslutning i 2001, var L's erstatningskrav ikke forældet, og L havde ikke fortabt sin ret ved passivitet. A skulle derfor betale 117.320 kr. i erstatning til L. VL stadfæstede og udtalte, bl.a. under hensyn til at L i andre arvesager havde erfaret, at en bobehandling kunne vare i flere år, at L have befundet sig i en utilregnelig uvidenhed om sit erstatningskrav. Forældelsesfristen, jf. forældelsesloven af 1908 § 3, skulle derfor tidligst regnes fra den seneste udbetaling d. 18.04.2001. L's krav på erstatning var herefter ikke forældet. Der var ikke oplyst omstændigheder, der kunne begrunde, at L's krav skulle forrentes allerede fra d. 18.04.2001, hvorfor kravet først blev forrentet fra tidspunktet for sagsanlægget.

UfR 2007.2034 ØLD: M fandtes i stand til at handle fornuftsmæssigt, hvorfor testamente og ægtepagt ikke blev tilsidesat i medfør af AL § 51, jf. 56 og VML § 46.

Afdøde M og den efterlevende H oprettede d. 16.07.1999 et notartestamente og underskrev samme dag en ny ægtepagt. I testamentet gav M bl.a. afkald på arv efter H, såfremt han blev længstlevende. ægtepagten ophævede formuefællesskabet mellem ægtefællerne og opregnede begge ægtefællers fuldstændige særeje. Ifølge notarens påtegning var de begge i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente. M blev indlagt på hospitalet i september 1999, og det fremgik af journalen, at M gennem 6-7 år havde været tiltagende hukommelsessvækket og ikke kunne klare almindelige gøremål. M afgik ved døden i 2003 som følge af Alzheimers sygdom. M's særbørn, A og B, påstod, at testamentet og ægtepagten var ugyldige jf. AL § 51, jf. § 56 og VML § 46. øL fandt det ikke for godtgjort, at M ved testamentets oprettelse manglede evnen til fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele. Betingelserne i AL § 51, jf. § 56, for at tilsidesætte testamentet som ugyldigt på grund af fornuftsmangel, fandtes derfor ikke at være til stede. Efter det anførte og på baggrund af sammenhængen mellem testamentet og ægtepagten var der endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte ægtepagten efter VML § 46.

UfR 2007.2025 ØLK: Anmodning om omvurdering af ejendom i forbindelse med dødsboskifte ikke imødekommet.

En liebhaverejendom i Rungsted skulle ifølge testamente arveudlægges til den efterlevende ægtefælle H. 3 arvinger påklagede bobestyrerens afvisning af udmeldelse af sagkyndig vurderingsmand i henhold til DSL § 93. Helsingør Skifteret udtalte, at der i alt var foretaget 3 vurderinger, der alle måtte betegnes som sagkyndige. Der fandtes ikke grundlag for at antage, at betingelserne for omvurdering var til stede, hvorfor skifteretten tiltrådte bobestyrerens afvisning. ØL fandt ikke, at betingelserne i DSL § 94 var opfyldt, for at skifteretten skulle træffe bestemmelse om omvurdering. ØL stadfæstede herefter.

UfR 2007.1730 VLK: Skifteretten var ikke kompetent til at behandle spørgsmål om udbetaling af livsforsikring i forbindelse med dødsfald, efter at dødsboet var afsluttet ved boudlæg uden skiftebehandling, jf. DSL § 18.

Et dødsbo var d. 18.04.2005 afsluttet ved boudlæg uden skiftebehandling, jf. DSL § 18. Herefter blev der i Aalborg skifteret i november 2005 anlagt retssag, først af boet, hvilket dog senere blev ændret til afdødes mor, mod afdødes tidligere samlever, S, om, hvem der var den begunstigede i en livsforsikring, som skulle udbetales efter afdøde. S påstod sagen afvist fra skifteretten, eftersom S ikke mente, at skifteretten var kompetent til at behandle dette spørgsmål. Skifteretten tog dog ikke den påstand til følge. VL udtalte, at efter DSL § 89, stk. 1, nr. 4, afgør skifteretten tvister, som opstår i forbindelse med boernes behandling, herunder spørgsmål om retten til en kapital ifølge en livsforsikring, der kommer til udbetaling i anledning af et dødsfald, når tvisten angår, hvem der som begunstiget er berettiget til at modtage kapitalen. VL bemærkede, at retssagen blev anlagt i november 2005, efter at dødsboet d. 18.04.2005 blev afsluttet ved boudlæg uden skiftebehandling, jf. DSL § 18, og overskriften til DSL kap. 12. Da tvisten herefter ikke var opstået under boets behandling, var skifteretten ikke kompetent til at behandle retssagen.

UfR 2007.1464 ØLK: Enke der nægtede at medvirkede til at fremskaffe oplysninger om afdød ægtefælles bankengagement i Schweiz, blev pålagt dagsbøder á 1.000 kr.

Sagen er en fortsættelse af UfR 2004.2857 ØLK og UfR 2005.482 ØLK: Boet efter M blev behandlet som insolvent bobestyrerbo. M havde konto i schweizisk bank, og enken H havde fuldmagt til kontoen. Skifteretten i Roskilde pålagde i medfør af DSL § 92, stk. 2 H at bemyndige bobestyrer til at indhente oplysninger om afdøde M's engagement hos banken i Schweiz. ØL fandt, at der hverken efter ordlyden af bestemmelserne i DSL § 92, stk. 2, jf. RPL kapitel 28 eller forarbejderne hertil var givet skifteretten mulighed for at meddele pålæg i det skete omfang, og ophævede skifterettens kendelse herom. ØL havde ikke kunnet tage stilling til, i hvilket omfang der i øvrigt kunne være grundlag for meddelelse af pålæg i medfør af DSL § 92, stk. 2, jf. RPL kap. 28. H nægtede dog at medvirke til at fremskaffe materialet. I medfør af RPL § 178, stk. 1, jf. DSL § 92, stk. 2, jf. RPL § 299, blev H pålagt dagsbøder på 1.000 kr. der løb fra d. 01.04.2007 og foreløbig til d. 31.05.2007, såfremt H ikke senest 31.03.2007 opfyldte skifterettens kendelse af 15.03.2006.

UfR 2007.1397 VLK: Særbørns forhåndssamtykke til uskiftet bo var ikke bortfaldet på grund af bristende forudsætninger.

M og H havde begge tidligere været gift, og efterlod sig hhv. tre og to særbørn. I 2000 oprettede M og H et testamente, hvori de bl.a. fremsatte ønske om, at den længstlevende skulle kunne hensidde i uskiftet bo. Alle særbørn underskrev en påtegning om samtykke hertil på testamentet oven for M's og H's underskrift. I 1998 begyndte H at blive dement, og M passede hende i hjemmet indtil 2005, hvor hun kom på plejehjem, hvor hun senere døde i 2006. To af H's særbørn, A og B, tilbagekaldte et par måneder før H's død deres samtykke til, at M kunne sidde i uskiftet bo. De fastholdt efter H's død denne tilbagekaldelse, idet de gjorde gældende, at deres forudsætninger for at give forhåndssamtykke var væsentligt forandrede, som følge af, at M kort tid efter H kom på plejehjem havde indledt et bekendtskab med en norsk kvinde. århus skifteret fandt, at forudsætningerne for det meddelte forhåndssamtykke til uskiftet bo ikke var ændret i en sådan grad, at det kunne anses for bortfaldet. VL udtalte, at forhåndssamtykket var en aftale mellem ægtefællerne og de 5 særbørn, og det kunne derfor ikke frit tilbagekaldes. En samlet vurdering af oplysningerne om M's relation til sin hustru i tiden før hun døde og om karakteren af det bekendtskab, M har haft til den norske kvinde, bevirkede ikke, at forudsætningerne for A og B's forhåndssamtykke var ændret i en sådan grad, at forhåndssamtykket var bortfaldet.

UfR 2007.1146 ØLD: Bestemmelse i et 17 år gammelt testamente om begravelse i de ukendtes grav blev ikke taget til følge.

I et testamente fra 1985 havde E, som havde børnene A, B og C, bestemt, at hendes urne skulle nedsættes i de ukendtes grav. Efter E's død i 2002 blev hendes urne trods protest fra A nedsat i et selvstændigt urnegravsted. A anlagde herefter sag mod B og C, samt C's datter, D, med påstand om, at E's urne skulle nedsættes i de ukendtes grav. ØL fandt det efter bevisførelsen tvivlsomt, hvorvidt bestemmelsen i testamentet fra 1985 vedrørende gravsted svarede til E's endelige ønske. Herefter, og under hensyn til at urnen på tidspunktet for domsafsigelsen allerede var nedsat, og at to ud af afdødes tre efterlevende børn modsatte sig en flytning af denne, fandt ØL det rettest at tage B, C og D's frifindelsespåstand til følge.

UfR 2007.876 ØLK: Ægtefælleudlæg nægtet, da afdøde var insolvent.

H var afgået ved døden d. 30.06.2006. H's bodel var negativ med ca 511.000 kr. M's bodel var negativ med ca. 870.000 kr. Skifteretten i Køge afviste at tage M's begæring om ægtefælleudlæg til følge, idet boet efter H var insolvent. ØL stadfæstede, idet boet efter H måtte antages at være insolvent, og M's gæld oversteg hans aktiver, hvorfor hensynet til afdødes kreditorer fandtes at føre til, at boet ikke udleveredes efter DSL § 22 eller udleveredes til privat skifte.

UfR 2007.698 ØLK: Klage over bobestyrers salær skulle indgives til bobestyrer.

A indgav 13 dage efter det afsluttende bomøde klage til skifteretten i Gentofte over bobestyrerens salær. Skifteretten konstaterede, at klagen var rettidig, og besluttede at anmode bobestyreren om en specificeret opgørelse over sit tidsforbrug. ØL lagde til grund, at såvel efter ordlyden af DSL § 68, stk. 2, som efter betænkning 1270/1994 s. 245 skal klage indgives til bobestyreren, der derefter kan indbringe sagen for skifteretten. Herefter havde skifteretten ikke haft hjemmel til at påbegynde behandling af A's klage, der ikke havde været behandlet af bobestyreren. Skifterettens beslutning blev derfor ophævet.

UfR 2007.628 VLK: Overdragelsesaftale vedr. aktier skulle kun fremlægges delvist under omstødelsessag.

A påstod B dømt til at betale 4.594.708 kr. til boet efter deres forældre forældre M og H. A anførte, at B i 2002 og 2003 havde modtaget gaver svarende til beløbet, og at gaverne, som B fik af M, der sad i uskiftet bo, stod i misforhold til boets formue, jf. AL § 22. B påstod frifindelse og anførte bl.a., at gaverne skulle sammenholdes med, at A ved overtagelse af nogle aktier i selskabet R A/S, som blev stiftet af M, var blevet begunstiget i væsentligt omfang. Aktierne i R A/S blev med virkning fra d. 01.05. 2003 solgt til D A/S. I 2000 var aktierne solgt af et ApS, i hvilket A og J ejede anpartskapitalen. B havde i forbindelse med sagens behandling anmodet A om at fremlægge overdragelsesaftalen mellem ApS og D A/S, men A oplyste, at hun ikke var i besiddelse af aftalen. B fremsatte herefter anmodning om, at det pålagdes ApS at fremlægge aftalen med D A/S om overdragelse af aktierne i R A/S, hvilket både R A/S og ApS protesterede imod. B havde til støtte for anmodningen bl.a. anført, at M tilbagesolgte boets sidste aktiepost i R A/S til selskabet kort før, at aktierne blev solgt til D A/S, og at det måtte formodes, at aktieposten blev solgt til en væsentligt lavere værdi end værdien, som aktierne blev realiseret til ved salget til D A/S. A var derfor enten direkte eller indirekte blevet begunstiget ved M's tilbagesalg af aktieposten til selskabet. D A/S ønskede - i overensstemmelse med D A/S' generelle holdning ved køb af fremmede virksomheder - ikke at oplyse om vilkårene for købet af aktierne i R A/S. VL udtalte at B ikke i tilstrækkelig grad havde påpeget omstændigheder, der godtgjorde, at det var relevant for afgørelsen af denne sag, at overdragelsesaftalen mellem D A/S og ApS skulle fremlægges i sin helhed. Derimod fandt VL, at dele af overdragelsesaftalen kunne have haft betydning for afgørelsen af, om gaverne, som B modtog fra M, der sad i uskiftet bo, stod i misforhold til boets formue, og om hun vidste eller burde vide dette, jf. AL § 22. De dele af aftalen, som kunne have været af betydning for sagens afgørelse, var oplysninger om den pris, som D A/S betalte for aktierne i R A/S, betalingsbetingelserne og tidspunktet for aftalens indgåelse. Da hensynet til kontraktparten D A/S på baggrund af det anførte ikke kunne føre til andet resultat, pålagdes det ApS i det nævnte omfang at fremlægge oplysningerne fra aftalen med D A/S. Endvidere tilføjede VL, at parterne under domsforhandlingen ville have mulighed for at anmode om dørlukning i medfør af RPL § 29, stk. 1, nr. 3.

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret


TFA 2007.541 VLK: Bobestyrersalær nedsat fra 80.000 kr. + moms til 45.000 kr. + moms.

I et dødsbo med aktiver for godt 640.000 kr., som i det væsentligste bestod af to ejendomme, var der tre legale arvinger samt en testamentsarving. Bobestyrer fastsatte i et udkast til boopgørelse sit salærkrav til 80.000 kr. + moms for et registreret tidsforbrug på 96 sekretærtimer samt 17½ advokattime. Uanset det høje tidsforbrug til dels kunne tilskrives klage fra testamentsarvingen, fandt skifteretten, under hensyn til at boet ligeledes betalte særskilt salær til et ejendomskontor og til bobestyrerens advokatkontor og henset til forløbet med salget af ejendommene passende at kunne fastsætte salæret til 45.000 kr. + moms. VL stadfæstede.

TFA 2007.540 VLK: Ægtefælleudlæg kunne ske på basis af den seneste offentlige ejendomsvurdering, da samtlige arvinger havde godkendt denne værdi.

LL havde fremsat begæring om ægtefælleudlæg i medfør af DSL § 22, stk. 1. Sønderborg Skifteret imødekom ikke denne begæring, men fandt, at boets to ejendomme skulle vurderes. VL udtalte, at da samtlige arvinger ved deres underskrift på åbningsstatus havde godkendt de værdiansættelser, der var anført heri, herunder at de faste ejendomme blev ansat til den offentlige ejendomsvurdering, kunne den offentlige ejendomsvurdering lægges til grund ved bedømmelse af spørgsmålet om ægtefælleudlæg efter § 22, stk. 1. Da man i åbningsstatus havde anvendt vurderingen pr 01.10.2005 og ikke havde anvendt den seneste offentlige ejendomsvurdering, blev sagen hjemvist til fornyet behandling ved skifteretten.

TFA 2007.525 VLK: Ejendoms værdi fastsat som gennemsnittet af tre vurderinger.

En ejendom i et bobestyrerbo var af tre forskellige mæglere vurderet til hhv. 1 mio. kr., 1,75 mio. kr., og 2,5 mio. kr. Da ejendommen lå i et område, hvor der sjældent blev udbudt sammenlignelige ejendomme til salg, hvilket gjorde vurderingsfastsættelsen vanskelig, fastsatte bobestyreren værdien som et gennemsnit af de tre vurderinger (1,75 mio. kr.), hvilket Viborg Skifteret tiltrådte. VL fandt ikke grundlag for at udsætte behandlingen af kæremålet for at få lejlighed til at stille supplerende spørgsmål til to af mæglerne, og stadfæstede afgørelsen.

TFA 2007.522/2 ØLK: En bobestyrer kunne træffe afgørelse om, hvorvidt bo skulle gøre krav gældende mod afdødes børnebørn.

Næstved Skifteret fastslog under en klagesag, at en bobestyrer i medfør af DSL § 53, stk. 3, havde haft beføjelse til at træffe afgørelse om, hvorvidt boet skulle gøre krav gældende mod den afdødes børnebørn i forbindelse med pengegaver til disse. En klage afvistes, idet spørgsmålet skulle afgøres ved dom, hvorfor skifteretten ikke kunne træffe afgørelse i klagesagen, jf. DSL § 97, stk. 5. ØL stadfæstede.

TFA 2007.519 VLK: Begæring om genoptagelse efter DSL § 103 blev afvist, da det ikke var godtgjort, at en ejendomsvurdering ikke var retvisende.

H døde i 2001. M udtog i forbindelse med skifte med H's særbørn en ejendom med to erhvervslejemål samt ægtefællernes bolig. Ejendomme blev i marts 2002 vurderet af Home til til 2,5 mio. kr. M døde i juli 2004, hvorefter hans dødsbo i november 2004 solgte ejendommen for 6,5 mio. kr. Et af H's særbørn, B, begærede efter proklamafristens udløb boet efter H genoptaget, jf. DSL § 103, stk. 1, nr. 1 og nr. 6. Randers Skifteret udtalte bl.a., at en arving i princippet kan anmode om genoptagelse af en bobehandling efter DSL § 103 uden nogen form for tidsbegrænsning. Da B havde anmodet om genoptagelse af bobehandlingen - og ikke havde valgt at rejse et erstatningskrav mod boet efter M - gjaldt der således ingen tidsfrister, heller ikke efter reglerne om proklama. Da B ikke har bevist, at den væsentlig højere salgspris, som der var opnået for ejendommen i forhold til vurderingen, ikke skyldes prisudviklingen på ejendomsmarkedet, blev B's begæring afvist. VL tiltrådte, at der ikke var nogen tidsbegrænsning for genoptagelse. VL udtalte, at B ikke havde godtgjort, at vurderingen af ejendommen i 2002 ikke var retvisende, eller at den i øvrigt var behæftet med fejl. VL lagde herved vægt på, at der havde været store stigninger i priserne på fast ejendom i perioden fra vurderingen i marts 2002 og til salget i november 2004, og at dette navnlig havde gjort sig gældende for ejendomme som den foreliggende. VL lagde endvidere vægt på, at forholdene omkring ejendommens benyttelse havde ændret sig væsentligt frem til salget i november 2004, idet de store lejemål i ejendommen på daværende tidspunkt ikke var lejet ud. VL tiltrådte med denne begrundelse, at der ikke forelå sådanne nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling, der gjorde det påkrævet at genoptage dødsboet efter H, jf. DSL § 103, stk. 1, nr. 6.

TFA 2007.517/2 ØLK: Begæring om ophævelse af båndlagt arv blev taget til følge for så vidt angik tvangsarven.

M og H havde oprettet testamente, hvorefter deres datter, D, skulle arve 2/3 og hendes to børn skulle dele 1/3. M og H havde desuden bestemt, at hele arven skulle båndlægges. M døde i oktober 1986 og H, som sad i uskiftet bo, døde i november 2006. D og dennes to børn begærede båndlæggelsen tilsidesat. Hillerød Skifteret udtalte, at da D levede, var den for afdødes børnebørn båndlagte arv ikke tvangsarv, hvorfor båndlæggelsen var sket i henhold til AL § 65. Bestemmelsen i AL § 59 om tilsidesættelse af bestemmelse om båndlæggelse fandt ikke anvendelse herpå, jf. AL § 65 modsætningsvis. Herefter fandtes der ikke at være grundlag for at tage den af børnebørnene fremsatte begæring til følge. D var eneste barn af de afdøde, hvorfor halvdelen af boets beholdning var hendes tvangsarv, jf. AL § 25. Hun var over 25 år, og da det kunne lægges til grund, at hun var i stand til på forsvarlig måde at råde over arven, blev begæringen om ophævelse af båndlæggelsen af tvangsarven taget til følge. Da der ikke fandtes at være hjemmel til ophævelse af båndlæggelsen af den resterende del af den D tilkomne arv, blev denne begæring ikke tager til følge. For ØL nedlagde børnebørnene påstand om, at skifterettens kendelse blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling f.s.v.a. børnebørnene, da de ikke mente, at AL § 64, jf. § 65, fandt anvendelse på friarv, hvorfor skifteretten, efter at den i testamentet indsatte eksekutor var afgået ved døden, var kompetent til at foretage skønnet over, om betingelserne for tilsidesættelse af båndlæggelsen efter testamentets indhold er opfyldt. øL stadfæstede af de af byretten anførte grunde, og idet skifteretten ikke har kompetence til at træffe afgørelse efter AL § 64.

TFA 2007.517 VLK: Salær til bobestyrer nedsat fra 21.500 kr til 12.000 kr plus moms.

Et bobestyrerbo bestod hovedsageligt af en fast ejendom til 1.161.179 kr., et bankindestående på 1.430.184,87 kr., lidt værdipapirer og indbo til 36.400 kr. Efter ejendommen var realiseret, blev der udpeget en ny bobestyrer, B. B havde opgjort sit tidsforbrug til 18 timer og påstod sig tilkendt et salær på 21.500 kr. + moms. Kolding Skifteret udtalte, at B's stort set eneste opgaver havde været at foretage fordeling af indbo og udarbejde boopgørelse. B kunne ikke herfor få honoreret 18 timers arbejde. Skifteretten fandt et salær på 12.000 kr. + moms for det af B udførte arbejde passende, hvorved i øvrigt bemærkedes, at et samlet salær på 26.000 kr. + moms til bobestyrerne fandtes rimeligt. VL stadfæstede.

TFA 2007.471 ØLK: Salær til bobestyrer nedsat fra 325.000 kr. til 300.000 kr. plus moms.

Arvinger klagede over det af bobestyreren beregnede salær på 325.000 kr. plus moms. Boets nettoformue var på ca. 19 mio kr. og der var 17 arvinger. Bobestyrer havde anvendt 235,75 timer. Skifteretten i Lyngby fandt, at det beregnede salær på 325.000 kr. stod i rimeligt forhold til boets karakter og formue. ØL fandt, at det af bobestyreren opgjorte timeforbrug var rimeligt henset til boets betydelige værdier, det store antal arvinger, bobehandlingens forløb og resultat og ansvaret i forbindelse med bobehandlingen. ØL fandt derimod, at det anslåede og uspecificerede tidsforbrug på 30 timer til afslutning af boet efter regnskabets udarbejdelse burde nedsættes, henset til, at værdierne i boet på dette tidspunkt var opgjort og afhændet, således at salæret skønsmæssigt fastsattes til 300.000 kr. med tillæg af moms.

TFA 2007.461 ØLK: Testamentsindsat bobestyrer var inhabil, da han var kompagnon med en af arvingerne.

M havde indsat advokat B som testamentarisk bobestyrer. Advokat A protesterede herimod, idet advokat B måtte betragtes som inhabil. Skifteretten i Lyngby fandt ikke, at det forhold, at advokat B var kompagnon med arvingen C, medførte, at advokat B måtte betragtes som nærtstående, således at denne ikke kunne indsættes som bobestyrer. Efter det om arveforholdene i boet oplyste fandt ØL, at der bestod en sådan risiko for interessekonflikter mellem arvingerne, at advokat B som kompagnon med en af arvingerne ikke bude udpeges som bobestyreren jfr. jf. DSL § 115, stk. 1 in fine. Sagen hjemvistes til skifteretten med henblik på udnævnelse af ny bobestyrer.

TFA 2007.427/2 ØLD: Længstlevende kunne ændre testamente for så vidt angik den del, som hun ikke havde arvet fra førstafdøde.

M og K, der havde levet sammen siden 1950'erne, havde oprettet et gensidigt testamente i 1967. M havde 4 børn og K var barnløs. Ved kodicil oprettet i 1988 bestemte M og K bl.a., at såfremt K blev længstlevende, skulle M's børn arve alt, hvad hun efterlod sig. M døde i 1998 og K arvede halvdelen af boet efter M - 446.930 kr. - mens resten blev fordelt med 1/4 til hver af børnene. I juni 2000 oprettede K testamente til fordel for tre velgørende foreninger. K afgik ved døden d. 12.06.2002, og boet efter hende androg knapt 1,5 mio. kr. Foreningerne nedlagde påstand om, at M's børn skulle anerkende, at foreningerne var arvinger i boet efter K, bortset fra 446.930 kr. Byretten i Frederiksberg fandt, at halvdelen af boet skulle tilfalde de 3 foreninger. ØL fandt, at hverken testamentet eller kodicillen var gjort uigenkaldelig, at hverken testamentet eller kodicillen var gjort uigenkaldelig og omstændighederne vedrørende parrets indtægts- og formueforhold kunne ikke føre til en begrænsning af K's testationskompetence. Ved oprettelsen af kodicillen i 1988 måtte det dog antages at have været parternes hensigt, at M's børn i hvert fald skulle arve en andel af boet efter K, svarende til hendes arv efter M. Foreningerne var derfor arvinger i boet til arvebeholdningen, bortset fra 446.930 kr.

TFA 2007.384 ØLD: Gaver fra enke i uskiftet bo omstødt i medfør af AL § 22.

M afgik ved døden d. 15.02.2002 og H hensad i uskiftet bo med M's to særbørn. Formuen var fra 2002 indtil H's død i 2004 reduceret fra 2,3 mio. kr. til 1,66 mio. kr. H's egen søn havde med en hævefuldmagt disponeret over samtlige konti. Han havde overført 302.905 kr. til sig selv, sin hustru og deres to børn samt 90.000 kr. til børnebørnene. Byretten i Kalundborg gav M's særbørn medhold i, at dispositionerne skulle tilsidesættes efter AL § 22. Det blev lagt til grund, at børnebørnene var i god tro, hvorfor de 90.000 kr. blev uddraget. H's søn blev dømt til at betale 300.000 til dødsboet. ØL stadfæstede. Henset til boets og gavernes størrelse samt at gaverne indebar en åbenbar skævdeling af boet til fordel for H's livsarvinger i strid med testamentets bestemmelse om ligedeling, fandt ØL, at gaverne stod i misforhold til boets formue, jf. AL § 22 og derfor kunne omstødes.

TFA 2007.373 VLK: Usikkert krav mod arving kunne ikke danne grundlag for ændring af beslutning om insolvensbehandling af dødsbo.

I forbindelse med opgørelsen af et dødsbo viste en foreløbig opgørelse over dødsboets aktiver og passiver en negativ formue på knap 20.000 kr. Under henvisning til oplysningerne i de fremlagte bilag besluttede Holstebro Skifteret at lade boet overgå til insolvent bobestyrerbehandling jf. DSL § 69. VL udtalte, at skifterettens beslutning om boets overgang til insolvensbehandling var truffet på grundlag af en foreløbig opgørelse. Boets mulige krav mod en af arvingerne var så usikkert, at det ikke kunne medtages som aktiv i opgørelsen over boets formuemasse. Der var herefter ikke grundlag for at ændre skifterettens beslutning, hvorfor VL stadfæstede afgørelsen.

TFA 2007.365 ØLK: Bobestyrers salær på 300.000 kr. for i alt 280 timers arbejde fandtes passende. Spørgsmål om bl.a. erstatningskrav mod bobestyreren skulle behandles ved en selvstændig retssag.

I forbindelse med dødsbobehandling blev der klaget over boopgørelsen i medfør af DSL § 68, stk. 2. Klagen omhandlede bl.a. et bobestyrersalær på 300.000 kr. plus moms for 230 timers arbejde før og 50 timer efter klagen. Det fremgik, at der var aktiver i boet for 7.585.722 kr. og en bobeholdning på 5.829.900 kr. Der havde været afholdt 6 bomøder og retssager. Efter det oplyste om boets størrelse, beskaffenhed og arbejdets omfang, herunder konflikten mellem de 2 arvingsgrupper, og under hensyn til det med arbejdet forbundne ansvar fandt Lyngby skifteret, at salæret på 300.000,00 kr. plus moms kunne godkendes. I forbindelse med en klage over problemer med opbevaring af nogle ægte tæpper bemærkedes, at spørgsmålet om hvorvidt bobestyreren var erstatningsansvarlig skulle afgøres ved en retssag mod hende, og en evt. vurdering af tæpperne skulle finde sted under retssagen. Andre tvister måtte også afgøres ved sagsanlæg. ØL stadfæstede skifterettens kendelse.

TFA 2007.344/3 VLK: Der fandtes ikke grundlag for at forhøje bobestyrerens salær, som var fastsat til 75.000 kr. + moms.

Et bo der i medfør af DSL § 2, stk. 2, var henvist til skifteretten i århus, blev udleveret til bobestyrerbehandling. Efter modtagelsen af åbningsstatus og i overensstemmelse med bobestyrerens indstilling blev boet d. 02.11.2004 taget under insolvensbehandling. Af åbningsstatus, som bobestyreren ved fremsendelsen oplyste var meget foreløbig, fremgik, at boets aktiver da skønnedes at udgøre 6.910,25 kr., mens passiverne foreløbigt var angivet til 377.165,14 kr. I udkast til boopgørelse i dec. 2006 udgjorde aktiverne 109.458 kr., mens udgifterne - bortset fra salær til bobestyreren - var opgjort til 28.231,42 kr., hvorfor boet indstilledes til slutning efter KL § 143, jf. DSL § 70, stk. 1. Bobestyreren havde indstillet, at hans salær blev fastsat til 139.000 kr. + moms. Skifteretten bemærkede, at det tidligt under bobehandlingen havde vist sig, at passiverne væsentligt oversteg aktiverne, hvorfor det efter en samlet vurdering, der særligt omfattede boets størrelse og beskaffenhed samt det opnåede resultat, fandtes, at salæret passende kunne fastsættes til 75.000 kr. + moms. VL stadfæstede afgørelsen, da de fremkomne oplysninger ikke gav grundlag for en forhøjelse.

TFA 2007.313/2 ØLK: Boudlæg til den ene søn, der havde forestået begravelsen og som havde boet sammen med afdøde igennem en årrække.

A, som var søn af afdøde M, og som havde boet sammen med M, begærede boet udlagt til sig som boudlæg. B, der ligeledes var M's søn, gjorde indsigelse herimod og begrundede dette med, at der var forsvundet genstande fra det uskiftede bo, herunder barndomsbilleder, og at han ikke selv havde haft adgang til M's hjem, hvorfor han ikke var bekendt med, om der var værdier i hjemmet. Frederiksberg Skifteret udtalte, at det fremgår af DSL § 18, at boer, der ikke overstiger 33.000 kr. efter fradrag af rimelige udgifter til begravelsen, udlægges til nærmeste pårørende uden skiftebehandling. Skifteretten lagde til grund, at boet ikke oversteg grænsen for boudlæg. Der var herved lagt vægt på forklaringerne i sagen og på det forhold, at boet ifølge opgørelserne i sagen alene havde en bobeholdning på ca. 3.600 kr. Eftersom A igennem en årrække havde boet sammen med M, og idet han havde stået for begravelsen, blev han anset som nærmeste pårørende og hans anmodning blev taget til følge. ØL stadfæstede afgørelsen.

TFA 2007.235 VLK: Begæring om ægtefælleudlæg taget til følge.

M anmodede om ægtefælleudlæg. Formuen udgjorde ifølge åbningsstatus ca. 120.000 kr. Rubrikken vedr. værdien af bl.a. smykker var udfyldt med "nil". H's særbarn, S, protesterede herimod og henviste til, at smykkerne måtte have en betydelig større værdi. M forklarede, at han havde lagt smykker for 4.000 - 5.000 kr. ned i H's kiste og selv beholdt for måske 500 kr. Aalborg Skifteret fandt det godtgjort, at der udelukkende var aktiver, herunder smykker af værdi som skønnet af M. Ved senere kæreskrift opgjorde S værdien af smykkerne til mellem 40.000 - 70.000 kr. VL udtalte, at et dødsbo kan udleveres til ægtefællen, hvis værdien af boet udgør mindre end 200.000 kr., jf. DSL § 22, stk. 1, nr. 1, jf. AL § 7 b, stk. 2. Herefter og af de grunde, som skifteretten havde anført, og da det der var anført for VL, ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede VL.

TFA 2007.232 ØLK: Ikke godtgjort at betingelserne for genoptagelse af boudlæg var opfyldt.

Boet efter M var udlagt som boudlæg til datteren D. Sønnen S anmodede om genoptagelse. Københavns Skifteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte D's forklaring om at 28.000 kr. og 5.000 kr.var overført fra afdødes konto til hende til dækning af refusion af idgifter afholdt af D for afdøde. Der var endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte hendes forklaring om afdødes indbo, smykker og kuvert med påførslen "Tilhører S". Det måtte herefter lægges til grund, at boets aktiver bestod af de på anmodningen om boudlæg anførte 14.723,18 kr. med tillæg af begravelseshjælp fra sygesikringen og "Danmark" med i alt 2.050 kr. og indbo ansat til 6.230 kr. Aktiverne udgjorde således i alt 23.003,18 kr. Skifteretten fandt ikke, at S havde godtgjort, at betingelserne i DSL § 103, stk. 1, om genoptagelse var opfyldt. ØL stadfæstede.

TFA 2007.231 ØLK: Sag om omstødelse efter AL § 22 kunne ikke anlægges ved den faste ejendoms værneting.

Der var i medfør af AL § 22 anlagt en sag ved en fast ejendoms værneting (Helsinge Byret) om omstødelse af overdragelse af ejendommen under et uskiftet bo. ØL fandt - uanset formuleringen af påstanden - ikke, at tvisten direkte angik en rettighed over fast ejendom, hvorfor værnetingsreglen i RPL § 241 ikke fandt anvendelse. Sagen blev derfor henvist til Retten i Svendborg, jf. RPL 248, stk. 2, som var rette værneting.

TFA 2007.227 ØLK: Advokats salær i privatskiftet bo nedsat fra 45.000 kr. til 25.000 kr.

Advokat A forestod behandlingen af privat dødsboskifte. A beregnede sig salær på 45.000 kr. plus moms. Odense Skifteret forhøjede den afgiftsfri beholdning med 20.000 kr., idet det rimelige salær efter boets størrelse og enkle karakter burde fastsættes til 25.000 kr. plus moms. A havde anvendt 25 timer og bobeholdningen var på ca. 1,15 mio. kr., bestående af kontanter efter de pårørendes salg af indbo, et stort bankindestående, nogle bankaktier samt overskydende skat. Inden udleveringen til privat skrifte var arveforholdene blevet klarlagt. ØL stadfæstede.

TFA 2007.225 ØLD: Vidnetestamentet erklæret ugyldigt, da et af vidnerne ikke var klar over, at det var et testamente, han underskrev.

I forbindelse med underskrivelsen af et vidnetestamente blev A spurgt om han ville underskrive til vitterlighed og bekræfte, at opretteren var den, som han udgav sig for. A indvilligede heri, men havde ikke forinden læst dokumentets overskrift. Frederiksberg Skifteret udtalte, at det følger direkte af AL § 42, at vidnerne skal have kendskab til, at det er oprettelsen af et testamente, de bevidner. Efter A's forklaring lagde retten til grund, at denne betingelse ikke var opfyldt. Retten fandt derfor, at det oprettede vidnetestamente var ugyldigt. ØL stadfæstede.

TFA 2007.221 VLK: H's påstand om at bodelingsoverenskomst var ugyldig var ikke uegnet som grundlag for sagens behandling.

H anmeldte d. 24.06.2004 en fordring, som foreløbigt var skønsmæssigt opgjort til 900.000 kr. ekskl. renter i dødsboet efter H's tidligere ægtefælle M. Bobestyreren afvist d. 14.09.2005 kravet. H anlagde d. 11.10.2005 civilt søgsmål mod boet med påstand om, at dette skulle anerkende, at bodelingsoverenskomsten mellem M og H omkring årsskiftet 2002-2003 var ugyldig. Retten i Frederikshavn admitterede sagen. VL fandt, at H's påstand ikke som påstået af boet havde en sådan beskaffenhed eller manglende klarhed, at den var uegnet som grundlag for sagens behandling. Sagen blev derfor ikke afvist.

TFA 2007.211 ØLK: Arvings klage over bobestyrerens beslutning om 10 års vedligeholdelse af urnested blev afvist.

A ønskede 20 års vedligeholdelse af sin faders urnegravsted, medens to andre arvinger kun ønskede 5 års vedligeholdelse. Bobestyreren bestemte, at der skulle ske vedligeholdelse i 10 år, hvilket var minimumsvedligeholdelsesperioden på den kirkegård, hvor afdøde lå. A klagede over denne afgørelse. ØL fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte den af bobestyreren trufne afgørelse, hvori en minimumsvedligeholdelse i 10 år blev godkendt, idet der ikke mellem arvingerne var enighed om en vedligeholdelsesperiode på 20 år.

TFA 2007.202/2 VLK: Ikke skifte af uskiftet bo på trods af nyt ægteskab uden skifteafkald fra søn. Ikke misbrug af rådigheden over boet.

M sad i uskiftet bo med sønnen S. I 2003 indgik M nyt ægteskab med fuldstændigt særeje, uden at S havde underskrevet en fremsendt skifteafkaldserklæring. I 2005 blev ægteskabet opløst. M's eneste formueaktiv var en bolig med en salgsværdi på 1,8 mio. kr. M havde brugt penge på istandsættelse af huset, havde skiftet bil 3 gange og havde ellers kun brugt penge på gaver til S, herunder delvis betaling af en rejse til Thailand. S begærede det uskiftede bo skiftet. VL fandt ikke, at der var ført bevis for misbrug af rådigheden over boet. M ville ved skifte være nødsaget til at sælge boligen. VL fandt endvidere - efter en samlet vurdering - ikke, at betingelserne for at gennemtvinge et skifte af det uskiftede bo var opfyldt.

TFA 2007.158 VLK: Spørgsmål om arvings udtagelse af ejendom skulle afgøres ved dom.

Bobestyrer havde efter bomøde med afstemning blandt arvingerne besluttet at sælge boets ejendom til tredjemand. En arving A indbragte afgørelsen for skifteretten i Gråsten med påstand om, at han som arving var berettiget til at overtage ejendommen på samme vilkår som tredjemand. Skifteretten stadfæstede bobestyrerens afgørelse. VL ophævede skifterettens kendelse med den begrundelse, at spørgsmål om retten til at arve, herunder retten til at overtage aktiver efter vurdering, skal afgøres ved dom, jf. DSL § 97, stk. 5, jf. § 89, stk. 1, nr. 1. A var således henvist til at udtage stævning.

TFA 2007.154 VLK: Bo skulle ikke tages under bobestyrerbehandling.

I boet efter A var der tre arvinger, hvoraf den ene D arbejdede i udlandet for et dansk firma. Der var ikke oplyst adresse i udlandet. Skifteretten i Sønderborg tog boet under bobestyrerbehandling, da boet muligvis var insolvent, og da skifteretten ikke havde kendskab til D's adresse. VL fandt, at det ikke kunne antages, at boet var insolvent, og da det ikke var usikkert, hvem der var arvinger, var der for tiden ikke oplyst omstændigheder, der kunne begrunde udlevering til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 36. VL hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i skifteretten.

TFA 2007.141 ØLK: Bo udleveret til privat skifte trods en dags forsinkelse med sikkerhedsstillelse for boafgiften.

Begge arvinger var bosat i udlandet og skifteretten i Nykøbing Sjælland fastsatte d. 21.07.2006 en frist til d. 03.08.2006 for betaling af en sikkerhed på 20.000 kr. som betingelse for udlevering dødsboet til privat skifte, jfr. BAL § 21. Sikkerhedsstillelsen indgik på skifterettens konto d. 03.08.2006 efter kontortids ophør. Skifteretten omgjorde ikke beslutningen om bobestyrerbehandling. ØL fandt henset til fristens længde og omstændighederne i øvrigt ikke, at den korte fristoverskridelse burde føre til, at boet ikke kunne udleveres til privat skifte, jf. i øvrigt princippet i DSL § 65. Sagen hjemvistes til skifteretten med henblik på udlevering til privat skifte.

TFA 2007.135 ØLK: Enke havde ikke ydet omstødelig gave ved at give løn til søn, der passede virksomheden.

To børnebørn anlagde omstødelsessag mod afdødes søn A om godt 3,2 mio. kr. i medfør af AL § 22, idet S havde modtaget en løn, der efter deres opfattelse stod i misforhold til arbejdsindsatsen. Afdøde H havde siddet i uskiftet bo siden 1979. Ved M's død i 1979 udgjorde fællesboets formue over 20 mio. kr. Ved H's død i 2003 var der godt 7,2 mio. kr. tilbage. A havde arbejdet i M's byggefirma i 19 år, før denne døde. Umiddelbart efter dødsfaldet indgik H og A aftaler om, at han skulle bestyre firmaet for en nærmere fastsat løn på det dobbelte af den vejledende løn til en .... ØL fastslog, at selv om arbejdsopgaverne gradvis var blevet færre, havde A reelt udført arbejde i 2000-04. Det beroede på et skøn, hvad der kunne anses for et rimeligt vederlag. Efter det oplyste havde principperne for lønberegningen været uændrede fra før 1979. På denne baggrund fandtes børnebørnene ikke at have bevist, at H ved ikke at opsige A eller ved ikke at ændre hans løn havde ydet en gave, der kunne omstødtes.

TFA 2007.133 VLK: Privatskiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling, da boopgørelse ikke var indleveret rettidigt.

Boet efter M blev udleveret til privat skifte til H og tre fællesbørn. Skifteretten i Terndrup afslog en anmodning om udsættelse med indlevering af boopgørelse, idet fristen for indlevering af boopgørelse var overskredet, og boet blev taget under bobestyrerbehandling, jf. DSL § 30, stk. 1, nr. 3. Boet blev skønnet at være solvent, og bruttoaktiverne blev i henhold til åbningsstatus anslået til 7.848.300 kr. Arvingerne kærede afgørelsen og anførte, at skifteretten under henvisning til DSL § 30, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med BAL § 17, stk. 3, måtte kunne undlade at træffe bestemmelse om bobestyrerbehandling. VL stadfæstede afgørelsen, da boopgørelse ubestridt ikke var indleveret rettidigt, og da anvendelse af BAL § 17, stk. 3, er fakultativ og desuden forudsætter, at den afgiftspligtige arvebeholdning ikke kan opgøres.

TFA 2007.121 VLK: Spørgsmål om A's krav mod boet skulle ikke afgøres under klage over boopgørelsen.

I den endelige indstilling til boopgørelse havde bobestyrer modregnet bl.a. et beløb på 2.048,15 kr. i A's arv, idet A ikke havde dokumenteret, hvad beløbet vedrørte. Skifteretten i Silkeborg godkendte dette, da A fortsat ikke på tilstrækkelig vis havde dokumenteret, hvad beløbet vedrørte. For VL forelå der oplysninger, der syntes at vise, at betalingen vedrørte ejendomsskat på en ejendom, der indgik i boet. Da spørgsmålet, om boet kunne gøre krav gældende mod A, eller A kunne gøre krav gældende mod boet som følge af boets modregning, imidlertid skulle afgøres ved dom og ikke under en klage over boopgørelsen, jf. DSL § 68, stk. 2, jf. § 97, stk. 5, afviste VL sagen.

TFA 2007.110 VLD: Sag om prøvelse af bobestyrers godkendelse af anmeldt krav blev afvist som for sent anlagt.

Bobestyrer havde indstillet, at to fordringer på i alt 77.750 kr., som var anmeldt af afdødes samlever, skulle godkendes. Arvingen A blev ved anbefalet brev underrettet dels om bobestyrerens endelige indstilling i boet, dels om at han, såfremt han ikke ønskede at godkende indstillingen, skulle anlægge sag ved skifteretten inden 4 uger efter modtagelsen af indstillingen, og at overskridelse af fristen ville medføre, at indstillingen var godkendt. A meddelte inden fristens udløb d. 01.11.2005 bobestyreren, at indstillingen ikke kunne godkendes, og sendte ham samtidig diverse papirer, men anlagde først sag d. 08.12.2005. Spørgsmålet om rettidighed blev udskilt til særskilt afgørelse. Skifteretten i Århus afviste ved kendelse sagen som for sent anlagt, idet A's henvendelse til bobestyreren var uden betydning for beregning af fristen i DSL § 56, stk. 4. VL stadfæstede afgørelsen ved dom med bemærkning om, at skifterettens afgørelse efter DSL § 89, stk. 1, nr. 2, jf. § 101, stk. 1, ligeledes skulle være truffet ved dom.

TFA 2007.105 ØLK: Privat skifte ikke genoptaget for at få ændret skæringsdatoen.

Afdødes datter D havde fået boet udleveret til privat skifte. Hun mødte ikke i skifteretten og fik tilsendt »Vejledning om udfyldelse af åbningsstatus« og »Dødsbo 2005«. I åbningsstatus modtaget d. 04.02.2006 var sat kryds i rubrikken »Opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med skæringsdag på dødsdagen«. Skifteretten i Gentofte videresendte status til skattemyndighederne. D. 07.04.2006 meddelte D, at åbningsstatus ved en fejl var opfattet som endelig boopgørelse. Skifteretten meddelte, at valget af skæringsdag ikke kunne omgøres. Skattecenteret fremsendte værdigodkendelse og skatteberegning. Boafgift og retsafgift blev betalt i juli 2006. To dage senere anmodede D om revurdering, idet en blanket med overskriften åbningsstatus ikke ved en afkrydsningsfejl burde kunne ændres til en boopgørelse. Skifteretten afslog genoptagelse efter DSL § 103 under henvisning til, at D ikke havde ønsket at møde i skifteretten og var vejledt i muligt omfang ved fremsendelse af de nævnte vejledninger. ØL stadfæstede.

TFA 2007.102 VLK: Bobestyrers salær godkendt med 26.000 kr.

Bobestyrer havde beregnet sig et honorar på 26.000 kr. plus moms. Aktiverne bestod af 641.874 kr i form af kontant indestående, indbo og en ubebygget grund, som blev arveudlagt til den ene af de 4 arvinger. Der var anvendt 15 advokattimer samt 27½ sekretærtimer. Skifteretten i Haderslev fandt, at salæret var passende fastsat. Skifteretten fandt ikke anledning til at tilsidesætte tidsforbruget. Skifteretten lagde vægt på, at behandlingen af et bobestyrerbo forudsætter særligt uddannet sekretærbistand. Det fandtes derfor rimeligt, at der skete særskilt honorering af disse sekretærtimer. Skifteretten lagde endvidere vægt på boets størrelse, aktivernes karakter, det arbejde, der havde været i forbindelse med boets behandling samt at der har været uenighed mellem arvingerne VL stadfæstede.

TFA 2007.93/2 ØLK: Bo udleveret til boudlæg og ikke til forenklet privat skifte.

H var død, og enearvingen S begærede boet udleveret til forenklet privat skifte. S havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten. S skyldte H 200.000 kr., men fordringen måtte ansættes til kurs 0. Boet var ikke tilstrækkelig til at dække gælden, og der var ikke stillet sikkerhed herfor. Betingelserne i DSL § 33, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, var ikke til stede. S, der havde bestilt begravelsen, fik boudlæg i henhold til § 18, stk. 1.

TFA 2007.93 ØLK: Klage over bobestyrer afvist.

Arving klagede til skifteretten i Odense og ønskede, at der blev udpeget en ny bobestyrer. Skifteretten afviste klagen, idet der ikke var rejst berettiget tvivl om bobestyrerens upartiskhed, og det ikke var påvist, at bobestyreren ikke skulle behandle boet forsvarligt. Skifteretten henviste bl.a. til, at klageren, der havde administreret afdødes økonomi, ikke til første bomøde medbragte papirerne, således som han var blevet opfordret til, og at han havde tilbageholdt kontantbeholdningen. Parterne havde under mødet lejlighed til at udtale sig om mange forhold, og det gjorde ikke bobestyreren inhabil, at denne og navnlig klageren ikke var enige om alle boets forhold. Endelig henvistes til, at forlig ikke nødvendigvis skulle indgås på første møde. ØL stadfæstede, at betingelserne for at afsætte bobestyreren ikke var til stede.

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


TfS 2008.195 SKAT (SKM2008.34 SKAT): Proklama obligatorisk ved ægtefælleudlæg og ved uskiftet bo.

Når dødsboer skal skiftes, har der hidtil kun været krav om, at der skulle udstedes præklusivt proklama ved to former for skifte, nemlig privatskiftede boer og boer, der skiftes ved bobestyrer. Lov nr. 2007-06-06 nr. 516 om ændring af blandt andet dødsboskifteloven har tilføjet yderligere to former for skifte, hvor der også skal udstedes præklusivt proklama, nemlig udlæg til efterlevende ægtefælle samt ved uskiftet bo. RIM skal derfor anmelde krav ved de fire former for skifte indenfor fristen på 8 uger, da kravet ellers fortabes. Ændringen skete d. 1. januar 2008.

TfS 2007.1101 LSR (SKM2007.601 LSR): Dødsbo kunne sælge ejendom skattefrit.

En tidligere blandet benyttet ejendom kunne af et dødsbo afhændes skattefrit efter EABL § 8, jf. DBL § 27, stk. 2, da ejendommen på salgstidspunktet havde karakter af beboelsesejendom.

TfS 2007.730 ØLD (SKM2007.138 ØLD): Længstlevende ægtefælle skulle beskattes på trods af arveafkald og indsættelse i testamente.

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt den efterlevende ægtefælle var omfattet af DBL § 58, stk. 1, nr. 4. I givet fald skulle førstafdødes indkomst i mellemperioden beskattes hos den efterlevende ægtefælle og ikke i dødsboet. Da førstafdøde ikke efterlod sig livsarvinger, var længstlevende ægtefælle eneste legale arving i boet, hvorfor beskatningen af ham skulle ske i henhold til DBL § 58, stk. 1, nr. 4. Det forhold at den efterlevende ægtefælle havde givet arveafkald og samtidig var blevet indsat som testamentsarving kunne i den foreliggende sag ikke føre til et andet resultat. ØL bemærkede herved, at længstlevende ægtefælles arvemæssige forhold ikke blev ændret ved testamentsoprettelsen.

TfS 2007.583 LSR (SKM2007.287 LSR): Fastlæggelse af mellemperioden i forbindelse med uskiftet bo og bagud forskudt regnskabsår, jf. KSL §§ 92 og 93.

Sagen angik fastlæggelse af mellemperioden i forbindelse med uskiftet bo og bagud forskudt regnskabsår, jf. KSL §§ 92 og 93. S og hendes afdøde mand havde forskudt indkomstår der løb fra 1. maj til 30. april. LSR fandt, at efterlevende ægtefælle ved indkomstopgørelsen skal medtage afdødes indkomst for perioden 1. maj 2001 - 22. august 2001 da afdøde var i live den 30. april 2001. Skatteberegningen foretages efter reglerne i dødsboskattelovens § 63.

e. Fuldmægtigen


3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Irene Nørgaard: Arveret, 5. udg., 384 sider, DJØF.

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2008-1

Anne Louise Bormann og Ib Hounsgaard Trabjerg i UfR 2008 B.36-38: Arvelovens § 83 - en beskyttelse af førstafdødes livsarvinger.

Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal i TFA 2007.505-512: Hvornår gælder de nye begunstigelsesregler?

Tove H. Dahl i INSPI nr. 11/2007 p. 6-11: Ny arvelov 2008 - opdateringsartikel.

Om betydningen for testamenter oprettet før den nye arvelov af 2008, herunder drøftelse af standardformuleringer. Oprettelse af testamente efter den nye arvelov, herunder af ægtefæller med særbørn og af ugifte samlevende. Omtale af livsforsikringer for ugifte samlevende og udvidet samlevertestamente.

Hanne Hauerslev i ADV nr. 9/2007 p.26-27: Mere arv til elskerinden

Rasmus Kristian Feldthusen i UfR 2007 B. 317-321: Om omstødelse og vederlagskrav ved gensidige testamenter efter den nye arvelov. En kritisabel overgangsregel.

Indeholder en kritik af den nye AL § 104, stk. 4.

Marianne Holdgaard i UfR 2007 B.301-308: Suppleringsarv og nye familiemønstre.

Skrivelse af 04.09.2007 fra Advokatrådets Responsumudvalg vedrørende en advokats pligt til at af egen drift at rådgive om nødvendigheden af individuelle begunstigelsesklausuler i forbindelse med oprettelse af testamenter.

Erik Werlauff: Arv & Skifte, 7. udg., nov. 2007, 382 sider, DJøF. 6. udg. er anmeldt af Tove H. Dahl i TFA 2007.261-263. 7. udg. er omtalt i TFA 2007.513.

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2007-4

Betina Heldmann og Beth von Tabouillot i TFA 2007.257-261: Offentlige ægtefælleskifter med medhjælper.

Rasmus Kristian Feldthusen: Familie- og arveretlig domssamling, 1, udg. juli 2007, 344 sider, Gjellerup

Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen: Arveretten, 1. udg. juli 2007, 218 sider, Gjellerup. Anmeldt af Hans Viggo Godsk Pedersen i UfR 2007 B.278. og af Svend Danielsen i TFA 2007.423-424.

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2007-3

Tove H. Dahl i INSPI nr. 5/2007 p. 14-17: Ny arvelov 2008

Jane K. Bille i TFA 2007.62-66: Generationsskiftet fra en skattemæssig synsvinkel

Henning Broman i TFA 2007.52-53: Har notaren ingen samvittighed?

Ole Aagesen i SR-Skat 2007.48-55: Dødsboskatteloven (1996-2006).

Indeholder en gennemgang af 33 lovændringer.

Lars Lindencrone Petersen i ADV nr. 1/2007 p. 40: Ny arvelov på vej.

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2007-1

Oversigt over nogle af de nye regler i den nye arvelov

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

12-11-17