Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2006

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

Nyheder 2007

Nyheder 2005

Nyheder 2004

Nyheder 2003

Nyheder 2002

Nyheder 2001

Nyheder 2000

Nyheder 1999

Emneinddelt oversigt over praksis vedr. dødsboskifteloven


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 5. pkt. er ændret ved § 2 i lov nr. 1580 af 20.12.2006 (Bedre mulighed for generationsskifte) fra d. 01.01.2007.

Justitsministeren har d. 06.12.2006 fremsat L 100 Forslag til ny arvelov og L 101 Forslag til lov om ændring af forsikringsaftaleloven samt forskellige andre love (Begunstigelser i forsikringsordninger og ændringer som følge af arveloven mv.) Skal træde i kraft d. 01.01.2008.

Beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 for boudlæg er forhøjet til 34.000 kr. fra d. 01.01.2007, jfr. bekg. nr. 1089 af 07.11.2006

Beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 er fra d. 01.01.2007 forhøjet til 210.000 kr., jfr. bekg. nr. 1093 af 07.11.2006 om regulering af beløb i henhold til arveloven.

Bekg. nr. 928 af 05.09.2006 om anbringelse af myndiges båndlagte arv - gældende fra d. 01.10.2006

Dødsboskatteloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 908 af 28.08.2006

Dødsboskiftelovens § 89, stk. 3 er ændret ved § 4 i lov nr. 538 af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007.

Dødsboskatteloven er ændret ved

§ 1 i lov nr. 511 af 07.06.2006 (Lempelse af beskatningen af mellemperioden i ikke-skattepligtige dødsboer) - fra d. 15.03.2006.
§ 2 i lov nr. 514 af 07.06.2006 (Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform m.v. - ændring af § 92) fra indkomståret 2007
§ 5 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen) fra d. 01.01.2007


2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


VLD af 24.05.2006 (B-1761-05): Notartestamente ikke tilsidesat efter AL §§ 51 og 52.

M var enlig og far til 5 børn, hvoraf 2 var bortadopteret omkring 1950. I 2001 oprettede han med advokatbistand notartestamente, hvori de 3 døtre blev indsat til at arve mest muligt efter ham, mens de 2 bortadopterede børn alene skulle have tvangsarv. I sommeren 2002 blev kontakten til det ene bortadopterede barn genoprettet. D. 8.4.2003 oprettede M med advokatbistand nyt notartestamente, hvorefter alle 5 børn skulle arve lige i overensstemmelse med arvelovens regler. Den 14.11.2003 blev M sat under værgemål. Den 12.5.2004 afgik M ved døden. De 3 døtre anlagde sag med påstand om, at notartestamentet af 8.4.2003 var ugyldigt i medfør af AL §§ 51 og 52. Retten i Skive lagde efter bevisførelsen til grund, at M på tidspunktet for testamentets oprettelse var alderdomssvækket og havde problemer med sin hukommelse, men fandt det ikke bevist, at testator var ramt af en så udtalt senil demens, at han manglede evnen til fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele. Skønt den bortadopterede datter kun havde kendt M i relativt kort tid før testamentets oprettelse og datteren havde været behjælpelig med oprettelsen af testamentet, fandt Retten det ejheller bevist, at der var sket et misbrug af Ms tilstand. Retten lagde særligt vægt på testamentets indhold, hvorved der skete en ligestilling af M's børn i overensstemmelse med arvelovens legale ordning. VL stadfæstede dommen i overensstemmelse med de af byretten anførte grunde.

b. Ugeskrift for Retsvæsen


UfR 2006.3230 ØLK: Klager over bobestyrer kunne ikke afgøres af skifteretten.

D. 28.02.2006 blev D's bo udleveret til bobestyrerbehandling ved advokat K. Ifølge D's testamente skulle A arve nogle effekter, herunder scrapbøger og fotografier. A klagede til skifteretten i Odense og nedlagde påstand om, 1) at bobestyrer uberettiget havde tilbageholdt og uberettiget forestået kopiering af hendes effekter, og at alle de fremstillede kopier skulle tilstilles hende, og 2) at i sagen omhandlede 4 plader alle uden forbehold var tildelt hende af bobestyrer og Musikfonden og skulle udleveres til hende. ØL udtalte, at første del af A's påstand 1 var en klage over bobestyrerens adfærd og henhørte under advokatmyndighederne. Anden del af A's påstand 1 kunne ikke afgøres af skifteretten i forbindelse med en klagesag og måtte i givet fald fremsættes af A som et krav mod de pågældende familiemedlemmer. Påstand 2 måtte i givet fald afgøres ved dom, jf. DSL § 89, jf. § 101, og ikke under en klage over bobestyreren.

UfR 2006.3192 ØLD: Far der dræbte sine to døtre på hhv. 2 og 7 år idømt fængsel i 16 år og frakendt arveretten.

T, der var født i 1975, blev fundet skyldig i manddrab ved d. 01.12.2005 at have skåret halspulsåren på sine 2 døtre på hhv. 2 og 7 år over. ØL lagde ved strafudmålingen vægt på, at T på den ene side var fundet skyldig i drab på sine to døtre på henholdsvis 2 og 7 år, samt på karakteren og grovheden af udførelsesmåden, og på den anden side at handlingerne var begået ved én lejlighed og uden planlægning. Straffen blev fastsat til fængsel i 16 år. T blev tillige frakendt arveretten og dømt til at betale børnenes mor en tortgodtgørelse på 200.000 kr. En øvrig del af erstatningskravet, som opgjort af børnenes mor, blev henskudt til et evt. civilt søgsmål eller til behandling ved Erstatningsnævnet, jf. RPL § 991, stk. 4.

UfR 2006.3180 ØLK: Advokat for afdøde var inhabil som bobestyrer.

Enken, H, sad i uskiftet bo med 3 livsarvinger, A, B og C. H oprettede d. 07.04.2006 testamente, hvoraf bl.a. fremgik, at B skulle overtage H's ejendom til lavest mulig pris, beregnet som ejendomsværdien minus 15 %. H Indsatte samtidig sin advokat, X, som bobestyrer. H solgte d. 26.04.2006 ejendommen til B for ejendomsværdien på 3.050.000 kr. H døde d. 10.05.2006. Skifteretten i Lyngby udleverede boet til bobestyrerbehandling ved advokat X. Det blev for ØL oplyst, at A og C ønskede at anfægte navnlig H's ejendomsoverdragelse til B og testamentets bestemmelser i denne forbindelse. ØL fandt, at da X havde medvirket i det forløb, der var genstand for tvist, fremtrådte han ikke med den upartiskhed, som måtte kræves af en bobestyrer. Afgørende grunde talte således imod, at boet blev behandlet af X som bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5.

UfR 2006.2820 ØLK: Hospital pålagt edition i sygeplejekardex i sag vedrørende testamentes gyldighed.

Under en retssag om gyldigheden af afdøde, D's, testamente, anmodede de legale arvinger efter D om aktindsigt i et sygeplejekardex for en periode, hvor D havde været indlagt på et Odense Universitetshospital, og hvor hun havde oprettet testamente til fordel for B. Hospitalet afslog denne anmodning i medfør af § 28, jf. § 26, stk. 2, nr. 2, i lov om patienters retsstilling. De legale arvinger begærede herefter dokumenterne udleveret i medfør af RPL § 299. ØL fandt, at det ikke fremgik nærmere af sagens omstændigheder, at udlevering af de omhandlede sygeplejekardex måtte antages at stride imod afdødes ønske, eller at hensynet til afdøde eller andre private interesser talte afgørende herimod, jf. § 28, stk. 1, i lov om patienters retsstilling. Herefter, og da optegnelserne i sygeplejekardex måtte antages at give yderligere oplysninger om, hvorvidt afdøde ved oprettelsen af testamentet havde manglet evnen til at råde fornuftsmæssigt, fandtes betingelserne for at imødekomme den fremsatte anmodning om editionspålæg, jf. RPL § 299, stk. 1, at være opfyldt.

UfR 2006.2196 ØLK: Arving kunne ikke kræve at afdødes fulde personnummer blev anført på skifteretsattesten.

Dansk Blindesamfund var enearving efter B. Advokat A anmodede på vegne Dansk Blindesamfund om, at boet blev udleveret til privat skifte, og anmodede i den forbindelse udtrykkeligt om, at B's CPR-nummer måtte fremgå af attesten. Københavns Byrets Skifteafdeling udfærdigede skifteretsattest, hvoraf alene B's fødselsdato fremgik. Skifteafdelingen begrundede dette i administrative årsager. A rettede herefter henvendelse til Domstolsstyrelsen, der oplyste A om, at denne havde bestemt, "at den elektroniske blanket til skifteretsattester, som Danmarks Domstole bruger i et sagsbehandlingssystem, ikke skal indeholde et felt til de sidste 4 cifre i såvel afdødes som arvingens fulde personnummer.". Baggrunden herfor var, at det var Domstolsstyrelsens opfattelse, "at angivelse af den afdødes og/eller arvingens personnummer på en skifteretsattest er en videregivelse af fortrolige oplysninger om såvel den afdøde som den person, der har fået boet udleveret, sammenholdt med, at skifteretsattesten er arvingens legitimation over for omverdenen til at disponere over boet.". A gjorde gældende, at boet i sin egenskab af afdødes universalsuccessor var indtrådt i B's rettigheder i enhver henseende, herunder hans rettigheder i henhold til persondataloven. Boet var derfor berettiget til at give samtykke til såvel behandling som videregivelse af oplysninger, hvortil CPR-nummeret måtte henregnes, og skifteafdelingen havde derfor savnet hjemmel til at nægte at anføre nummeret på skifteretsattesten, jfr. i øvrigt PDL § 6. ØL tiltrådte, at oplysninger om personnumre i forhold til offentlige myndigheder måtte anses for at være fortrolige, jf. lov om det centrale personregister § 54, stk. 1. Det fremgik af B's testamente, at denne havde adskillige familiemedlemmer. ØL fandt herefter ikke, at den omstændighed, at Dansk Blindesamfund var indsat som arving til det resterende bo efter udredelse af en række legater, kunne føre til, at boet havde rådighed over afdødes personnummer, hvorfor skifterettens afgørelse blev stadfæstet.

UfR 2006.2147 VLD: Livsforsikringssummer alene tilkendt moderen til 24-årig, da den biologiske fader ikke blev anset som nærmeste pårørende.

24-årig C var død uden af efterlade sig ægtefælle eller livsarvinger. C havde 4 gruppelivsforsikringer på i alt 767.945 kr., hvor begunstigelsesklausulen lød på "nærmeste pårørende". C's fader F havde på intet tidspunkt levet sammen med moderen M, og C havde ikke haft kontakt med sin fader. Der var ikke noget forsørgelseshensyn at tage. Antaget, at F ikke kunne anses som nærmeste pårørende til C, og at der således forelå omstændigheder i FAL § 105, stk. 1, som gjorde, at bestemmelsen i FAL § 105, stk. 5, ikke skulle anvendes. Forsikringssummerne skulle derfor udbetales til moderen. (Dommen er senere stadfæstet af Højesteret, jf. UfR 2007.2815 HD).

UfR 2006.2144 VLD: Bestemmelse i testamente om nedsættelse af urne skulle efterkommes.

H var død i 1972 og M erhvervede brugsret til gravstedets to kistepladser for 30 år fra d. 01.01.1973 til udgangen af 2002. Efter at have levet sammen med B i adskillelige år, oprettede de i 2002 et fælles testamente, hvori de udtrykte ønsket om, at M skulle begraves i gravstedet, hvor H var begravet, samt at B's urne skulle hensættes samme sted. M afgik ved døden d. 09.02.2003 og blev begravet i gravstedet. M og H's 4 fællesbørn overtog brugsretten til gravstedet. Efter B's død d. 02.09.2003 modsatte de sig, at urnen skulle hensættes i samme grav. Grindsted Byret udtalte, at spørgsmålet om hvorvidt M ved testamente kunne disponere over den brugsret, som han erhvervede, var en privatretlig tvist. Det måtte således lægges til grund, at gravstedsretten udløb ved udgangen af år 2002, og at hans søn D1 herefter overtog gravstedsretten og dermed retten til at disponere over gravstedet, hvorfor han ikke var forpligtet til at efterkomme B og M's pålæg om, at B skulle begraves i gravstedet. VL fandt imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at testamentets bestemmelse om B's urnenedsættelse på gravstedet ikke skulle være udtryk for M's vilje. Der måtte således foretages en afvejning af hensynet til at respektere denne vilje over for hensynet til børnenes ønske om, at B's urne ikke skulle nedsættes på samme gravsted som deres mors. Efter bevisførelsen blev det lagt til grund, at B og M havde levet i et ægteskabslignende forhold siden 1975. På den baggrund fandt VL, at testamentets bestemmelse om placering af B's urne skulle efterkommes.

UfR 2006.1931 ØLK: Arvingers sagsanlæg blev admitteret, selv om skifteretten ikke havde fastsat frist for sagsanlæg.

I et bobestyrerbo havde bobestyrer afvist at anlægge omstødelsessag mod S. De 3 arvinger anlagde herefter selv sag mod S med påstand om tilbageskødning af en ejendom til boet. S påstod sagen afvist, under henvisning til at der ikke af skifteretten var fastsat en frist for sagsanlæg, jf. DSL § 109, stk. 1. Retten i Helsingør tog ikke afvisningspåstanden til følge. Der blev herved lagt vægt på, at bobestyrer på intet tidspunkt havde vejledt sagsøgerne om indholdet af DSL § 109, stk. 1, herunder at et sagsanlæg forudsætter, at skifteretten forinden har fastsat en frist, og at disse i forbindelse med sagsanlægget i det hele havde handlet uden ugrundet ophold i relation til den vejledning, de havde fået af såvel bobestyrer som skifteret. Straks efter modtagelsen af bomødereferatet blev der klaget til skifteretten, ligesom sagsøgerne efter modtagelsen af skifterettens kendelse uden ugrundet ophold udtog stævning.

UfR 2006.1840 HD: Enkes begunstigelse af eget særbarn gav ikke fællesbarnet ret til vederlagskrav.

M døde i 1978 og H sad i uskiftet bo med fællesbarnet A. Efter at H var afgået ved døden i 1993, blev fællesboet udleveret til skifte med advokat Jens Chr. Lauridsen som eksekutor. Arvinger i boet efter M og H var fællesbarnet A og H's særbarn B. A anlagde sag mod dødsboet og B med påstand om krav på vederlag efter AL § 21 under henvisning til, at H havde misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo og derved væsentligt formindsket dette. Han henviste navnlig til, at H i 1979 havde solgt aktier i den familieejede virksomhed til B til underpris, og at H i 1984 havde accepteret en væsentlig nedsættelse af den licensafgift, som familievirksomheden skulle betale til H. HR fastslog, at der ikke var grundlag for at anse H's salg af aktier til B for et misbrug af hendes rådighed over boet, selv om salget skete til en lavere pris, end aktierne var værd. Der blev herved lagt vægt på, at gaveelementet udgjorde mindre end 10 % af det uskiftede bos formue, og at formålet med overdragelsen var at sikre, at ledelsen af virksomheden forblev i familien. Heller ikke nedsættelsen af licensafgiften i 1984 indebar noget misbrug af rådigheden over det uskiftede bo. Det kunne lægges til grund, at licensafgiften ved nedsættelsen fik et niveau, der svarede til den markedsmæssige værdi af licensrettighederne, og at der forelå en række saglige grunde til at ændre aftalen som sket.

UfR 2006.1658 VLD: Begunstigelsesklausulen nærmeste pårørende var gældende på ny, da begunstigelse af samlever var bortfaldet ved samlivsophævelse.

A, som var død i november 2003, havde en gruppelivsforsikring, hvor A's »nærmeste pårørende« ifølge en standardklausul var begunstigede. A havde i september 1995 indsat sin samlever K som begunstiget til forsikringen. A og K fik i 1996 en søn S, og i 1998 flyttede K fra A's og K's fælles bopæl. Ved A's død i november 2003 blev boet udlagt som boudlæg til A's mor M. K gav i oktober 2004 skriftligt over for forsikringsselskabet F afkald på begunstigelsen på forsikringen, hvorpå F udbetalte forsikringssummen på 505.708 kr. til skifteretten. Morsø Kommune anmeldte et krav i boet og gjorde gældende, at forsikringssummen skulle udbetales til boet efter A. Retten i Nykøbing Mors og VL antog, at baggrunden for gruppelivsaftalens almindelige begunstigelsesbestemmelse til fordel for »nærmeste pårørende« er, at en sådan bestemmelse normalt er i forsikringstagers interesse. I betragtning heraf og efter en naturlig læsemåde fandtes den nævnte bestemmelse at måtte forstås således, at den skal finde anvendelse, når afdødes særlige bestemmelse om begunstigelse af sin tidligere samlever er bortfaldet ved samlivets ophævelse, hvor der ikke er særlige holdepunkter for det modsatte. Beløbet skulle derfor udbetales uden om boet til S.

UfR 2006.1366/2 ØLK: Sag om fraflytning af boets ejendom og udlevering af boets indbo var ikke en skifteretssag.

Bobestyrer i boet efter A anlagde sag mod C ved skifteretten i Køge med påstand om bl.a., at C tilpligtedes at fraflytte en ejendom, der tilhørte boet, og at C fra ejendommen skulle udlevere nærmere angivet indbo. Skifteretten i Køge afviste sagen. ØL tiltrådte, at skifteretten ikke havde saglig kompetence til at prøve de nævnte påstande, jf. DSL § 89, og udtalte, at retssag om disse påstande måtte anlægges ved de almindelige domstole, jf. samme lovs § 106, stk. 1, eller prøvelse ske ved fogedretten. RPL § 249, stk. 1, kunne ikke føre til andet resultat.

UfR 2006.1017 VLK: Ved ægtefælleudlæg skal værdierne opgøres på tidspunktet for begæringens indgivelse.

Boet efter H blev behandlet af bobestyrer, som nu begærede dødsboet udleveret til M som ægtefælleudlæg i medfør af DSL § 22. H's særbarn, B, protesterede herimod under henvisning til, at betingelserne herfor ikke var opfyldt, da værdierne i boet skal opgøres pr. tidspunktet for førstafdødes død og uden fradrag af efterfølgende omkostninger, og da beløbsgrænsen for ægtefælleudlæg herefter ville være overskredet. Skifteretten i Hjørring fandt, at der er hjemmel til at fradrage de medgående bobehandlingsomkostninger inden vurderingen af, hvorvidt beløbsgrænsen i henhold til DSL § 22 er opfyldt, og at værdierne skal opgøres på tidspunktet for ægtefællens fremsendelse af anmodningen om ægtefælleudlæg. Da parterne var enige om, at beløbsgrænsen på dette tidspunkt var opfyldt, blev anmodningen om ægtefælleudlæg taget til følge. VL stadfæstede med den bemærkning, at resultatet endvidere støttedes af ordlyden af AL § 7 b, stk. 2.

UfR 2006.967 ØLD: Krav om tilbagebetaling af arv bortfaldet i medfør af DSL § 104, stk. 4.

D havde kort før sin død i 2002 oprettet testamente, hvori det var oplyst, at D ikke efterlod sig livsarvinger, og hvorefter A skulle være hans universalarving. I 2003 fik A udbetalt ca. 578.000 kr.. fra boet efter D. I 2005 modtog skifteretten i Tåstrup en henvendelse fra boet efter S, der var afgået ved døden i 2004. Det fremgik heraf, at D i 1948 havde anerkendt faderskabet til S. Boet efter S krævede, at A skulle aflevere halvdelen af den modtagne arv. A havde brugt en stor del af arven til støtte af hendes familie i Thailand. S efterlod sig ingen arvinger. ØL fandt det efter omstændighederne i sagen utvivlsomt, at Justitsministeriet - hvis sagen var blevet forelagt på skriftligt grundlag - ville have afstået arven efter S til A, jf. AL § 71, stk. 2. Allerede af denne grund tiltrådte ØL, at kravet mod indstævnte skulle bortfalde i medfør af DSL § 104, stk. 4.

UfR 2006.395/1 ØLK: Privatskiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling, da boopgørelse ikke var indleveret rettidigt.

A var død d. 26.03.2004 og boet blev udleveret til datteren B til privat skifte. Da boopgørelse, der skulle indsendes til skifteretten inden 3 måneder efter skæringsdagen d. 26.03.2005, ikke var indleveret rettidigt, anmodede skifteretten i Lyngby d. 04.07.2005 B om straks at indsende boopgørelsen. B ansøgte d. 11.08.2005 om udsættelse under henvisning til, at A's bolig var solgt med overtagelsesdag d. 21.05.2005. Skifteretten i Lyngby udtalte bl.a., at den ikke havde hjemmel til at forlænge fristen for indsendelse af boopgørelse, og der var ikke rettidigt ansøgt om tilladelse til, at endelig opgørelse vedrørende boets ejendom blev henskudt til tiden efter boets slutning. Da boopgørelsen ikke var indsendt inden den i DSL § 32 fastsatte frist, og inden den af skifteretten fastsatte frist, bestemte skifteretten, at boet i medfør af DSL § 30, stk. 1, nr. 3, skulle overgå til bobestyrerbehandling. ØL stadfæstede.

UfR 2006.350 VLD: Testamente efter forordningen af 13.05.1769 ikke tilsidesat.

A var sammen med B arving i boet efter M og tidligere afdøde H. A var i december 2002 dømt til at anerkende, at boet skulle skiftes i overensstemmelse med en af M, mens denne sad i uskiftet bo, oprettet kodicil af februar 1992, således at B kunne overtage en fast ejendom E i overensstemmelse med forordningen af 13.05.1769 med senere ændringer, landbrugslovens § 19 og AL § 79. Den samlede arvebeholdning udgjorde mere end 5 mio. kr. Efter en sagkyndig omvurdering var E vurderet til 3.800.000 kr. kontant, og den offentlige vurdering pr. 01.01.2002 var af LSR ansat til 4.000.000 kr. Ved kodicillens oprettelse i 1992 var ejendomsværdien 1.400.000 kr. A påstod ejendommen udlagt til B for 2.900.000 kr., mens B påstod ejendommen udlagt til sig for 2.150.000 kr., nemlig 1.900.000 kr. for moderens halvpart og 250.000 kr. for faderens halvpart. Selv om man som ved opgørelsen af A's påstand måtte tage udgangspunkt i en værdi på 2 mio. kr. for halvparten af ejendommen, var der ikke grundlag for at fastslå, at et vederlag for halvparten af ejendommen på 250.000 kr. var udtryk for et misbrug af reglerne i forordningen af 13.05.1769 sammenholdt med arveforordningens § 26. Ejendommens karakter af lystejendom kunne ikke føre til et andet resultat.

UfR 2006.51 ØLK: Lysning af skifteretsattest udløste fast tinglysningsafgift på 1.400 kr.

Et privatskiftet dødsbo solgte en fast ejendom til en arving og dennes ægtefælle. Tinglysningsdommeren i Vordingborg afviste at notere en skifteretsattest som adkomst for boet, idet attesten, der efter det anførte ikke blot var en meddelelse, skulle tinglyses. Da salget skete til såvel en arving som en ikke-arving, udløste tinglysningen af skifteretsattesten betaling af registreringsafgift på 1.400 kr., jfr. TLAL § 8, stk. 1, nr. 3. ØL tiltrådte, at begæringen om notering af skifteretsattesten var afvist, jfr. TL § 12, stk. 3.

UfR 2006.37 ØLD: Testamente fortolket i lyset af efterfølgende omstændigheder.

M og H havde fællesbarnet F, og H havde tillige et særbarn, S. De havde i 1979 oprettet et testamente, hvori M blandt andet havde bestemt, at såfremt han afgik ved døden før H, skulle H have ret til at hensidde i uskiftet bo, og ved H's død skulle F og S »arve lige meget efter os«. M døde i 1987, og H sad i uskiftet bo. I 2002 blev det uskiftede bo taget under offentligt skifte, idet det viste sig, at S, der på grund af H's demens havde adgang til at disponere på H's vegne, havde tilegnet sig midler fra boet. S blev i 2003 i en straffesag dømt for forholdet samt til at tilbagebetale 160.000 kr. til H, som døde senere samme år. Da det måtte lægges til grund, at det ikke havde været M's hensigt, at S skulle være arving efter ham, hvis han havde været bekendt med S' strafbare forhold over for H og boet, blev M's testamente fortolket således, at S ikke havde arveret i boet efter M.

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret


TFA 2006.482 ØLK: Skifteretten burde have hørt arvingerne, inden boet blev udleveret til bobestyrerbehandling.

Efter H's død i 2004 sad M i uskiftet bo med fællesbarnet S. M skød i marts 2006 først S og derefter sig selv. M og H havde i 2003 oprettet vidnetestamente, hvorefter en udenforstående U skulle arve en fast ejendom, og hvorefter M's søstre og H's bror kunne udtage genstande af affektionsværdi. Det var ikke lykkedes at få kontakt med U. Skifteretten i Slagelse bestemte, at de to boer skulle udleveres til bobestyrerskifte. M's søstre og H's bror kærede. I en skrivelse til landsretten henviste skifteretten til usikkerheden om arveforholdene, jf. DSL § 36, nr. 5, idet der ikke bare var tale om skifte efter AL § 7. Der var uenighed om, hvem der var arveberettiget, og stor uenighed om løsørefordelingen. ØL fandt, at skifteretten burde have hørt de kærende og U, før der blev besluttet bobestyrerbehandling, og hjemviste sagen til skifteretten til fornyet behandling.

TFA 2006.477 VLK: Klage over boafgiftsberegning afvist, da den vedrørte et modkrav.

Arving A klagede over skifterettens afgiftsberegning med den begrundelse, at han havde et modkrav over for statskassen som følge af en fejlagtig bobehandling fra skifterettens og medhjælperens side. Skifteretten i Aalborg fastholdt afgiftsberegningen. VL stadfæstede, idet A's indsigelse ikke vedrørte selve afgiftsberegningen men et eventuelt modkrav og dermed betalingen af afgiften.

TFA 2006.476 ØLK: Boudlæg til den ene af afdødes to sønner.

Skifteretten i Lyngby udlagde boet efter M som boudlæg til den ene af afdødes to sønner, som havde ordnet og betalt begravelsen. Den anden søn fik ikke medhold i, at der skulle ske boudlæg til ham, idet han ikke havde haft kontakt med faderen de sidste mange år. ØL stadfæstede.

TFA 2006.471 VLK: Sag om retten til en livsforsikring kunne ikke behandles af skifteretten, da boet var sluttet som boudlæg og ikke genoptaget.

Boet efter M var udlagt som boudlæg til H i medfør af DSL § 18. Efterfølgende opstod der tvist om retten til en forsikring med A som begunstiget. Boet efter M v/H nedlagde som sagsøger påstand om, at A skulle anerkende, at M's underskrift på begunstigelseserklæringen var falsk, subsidiært at begunstigelsen var bortfaldet på grund af bristede forudsætninger. A påstod principalt afvisning. Skifteretten i Aalborg tog ikke A's afvisningspåstand til følge. VL udtalte, at boet efter M v/H var sluttet ved boudlæg og ikke genoptaget. Boet eksisterede således ikke som retssubjekt og kunne derfor ikke være sagsøger under sagen, som derfor hjemvistes til skifteretten med henblik på behandling af spørgsmålet om eventuel genoptagelse af boet efter DSL § 103.

TFA 2006.470 VLK: Dødsboet efter H genoptaget, da det viste sig, at M havde et særbarn.

M døde i oktober 2002, og boet blev berigtiget ved et forenklet privat skifte med H som eneste arving. H døde i november 2003 uden at efterlade sig livsarvinger. Hun havde ved testamente bestemt, at hendes tre nevøer skulle arve hende, og boet blev sluttet i juni 2004. I november 2005 blev M's dødsbo genoptaget efter begæring fra D, der var M's datter af første ægteskab. I marts 2006 anmodede D om genoptagelse af dødsboet efter H. Skifteretten i Skive lagde til grund, at H ved M's død ikke kendte til D's eksistens. D's krav var af familie- og arveretlig karakter og dermed ikke omfattet af det i H's bo udstedte proklama. Arven efter M var ubestridt fordelt forkert. De nye oplysninger var af væsentlig betydning for behandlingen af H's bo og for D's retsstilling. Betingelserne i DSL § 103, stk. 1, nr. 6, for genoptagelse var derfor opfyldt. Kravet om genoptagelse var fremsat indenfor 5 års fristen i borteblevnelovens § 25, stk. 1. VL stadfæstede.

TFA 2006.467 VLK: Ikke grundlag for at udpege ny bobestyrer.

S døde i oktober 2005 uden at efterlade sig livsarvinger. Eneste kendte arving var hans mor M. På S' dåbsattest var som far angivet en tysk statsborger. Bobestyreren B fremlagde en åbningsstatus, hvori omkostningerne ved boets behandling blev anslået til 42.000 kr. bl.a. under hensyn til, at der skulle foretages en nærmere undersøgelse for at få klarhed over, hvem der var arvinger i S' dødsbo. En svigersøn til M anmodede på vegne M om, at der blev udpeget en anden bobestyrer, da det anslåede salær var af en uacceptabel størrelse, og da man derfor havde mistet tilliden til B. Skifteretten i Fredericia afviste dette. VL udtalte, at det oplyste om B's hidtidige behandling af boet og det foreløbigt anslåede salærkrav ikke gav grundlag for at udpege af en ny bobestyrer, jf. DSL § 37, stk. 4, eller for at afsætte B som bobestyrer, jf. DSL § 41.

TFA 2006.450 ØLD: Notartestamente ikke tilsidesat i medfør af AL §§ 51 eller 52.

Den 80-årige M, der sad i uskiftet bo med fællesbørnene A og B, oprettede i 1999 et notartestamente, hvori han indsatte veninden C til at arve en fast ejendom uden gæld og fri for arveafgift. Resten af hans testationskompetence blev anvendt til fordel for C, D og X. M led af afasi efter en eller flere hjerneblødninger. Boet var på ca. 7,2 mio kr. Testamentet var udfærdiget for advokat og forsynet med normal notarialpåtegning af dommerfuldmægtig, der ikke længere kunne huske den konkrete sag. Roskilde ret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte testamentet efter AL § 51, jf. § 56. Retten fandt, at C havde påvirket testator, men ikke så utilbørligt, at testamentet skulle tilsidesættes i medfør af AL § 52. Der henvistes bl.a. til advokatens medvirken. ØL stadfæstede dommen, idet der navnlig lagdes vægt på, at notaren havde påtegnet testamentet uden forbehold, på den af advokat L afgivne forklaring om testamentets oprettelse og indholdet heraf samt på, at testamentet efter sit indhold ud over indstævnte tillige tilgodeså 2 personer, som ingen tilknytning havde til oprettelsen.

TFA 2006.431 ØLK: Afdødes advokat, som havde konciperet afdødes testamente, hvis fortolkning der nu var tvivl om, blev ikke bobestyrer.

Efter M's død havde enken H i testamente bestemt, at arven til enearvingen D skulle båndlægges, og tilføjet, at dette principielt også skulle gælde for arven efter M. D ønskede ikke den indsatte bobestyrer udpeget, da han ikke var uvildig. Skifteretten i Korsør henviste til, at advokaten havde været værge for M, havde haft generalfuldmagt fra nu afdøde H og havde konciperet hendes testamente, hvis fortolkning arvingen havde rejst tvivl om. Derfor talte afgørende grunde mod, at boet behandledes af den testamentsindsatte bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5. ØL stadfæstede, at boet var udleveret til autoriseret bobestyrer.

TFA 2006.422 VLK: Arving havde ikke krav på at få bilag udleveret i elektronisk form.

Arvingen B påstod ved skifteretten i Haderslev bobestyrer pålagt at fremsende kopi af al korrespondance og samtlige regnskabsbilag. B klagede endvidere over bobestyrers afvisning af at udarbejde en speciel USB-arkivering til B. VL tiltrådte, at B ikke havde krav på at få stillet dokumenter til rådighed i særlig elektronisk form, og at bobestyrer ved at tilbyde B at gennemse alle boets dokumenter på bobestyrerens kontor havde givet B adgang til aktindsigt, jf. DSL § 114, stk. 3, jf. RPL § 41, stk. 4, jf. § 255 a.

TFA 2006.421 VLK: Skifterettens beslutning om at anmode politimesteren om at overveje en værgemålssag kunne ikke påkæres.

Skifteretten i Aalborg besluttede at anmode politimesteren om at tage stilling til, om der skulle rejses værgemålssag for enken H, som var 84-år og lettere dement. Datteren, der havde været skifteværge for H, kærede afgørelsen. VL afviste kæremålet, da skifterettens beslutning om at rette henvendelse til politimesteren ikke rummede en afgørelse, men var af administrativ, diskretionær karakter og derfor ikke kunne påkæres.

TFA 2006.419 ØLK: Enke pålagt at indhente og udlevere materiale vedrørende M's konti i Schweiz.

Skifteretten i Roskilde fandt det bevist, at enken H bevidst modarbejdede, at bobestyrer i M's dødsbo og skifteretten fik oplysninger om hans konti i Schweiz. Hun ønskede ikke at give bobestyreren fuldmagt, hvorfor hun fortsat anvendte og kunne anvende sin fuldmagt vedrørende kontiene. H tilpligtedes at udlevere sit materiale vedrørende engagementerne, og hvis hun ikke havde det, dømtes hun til at indhente materialet fra Schweiz samt til at indhente årsopgørelser vedrørende perioden fra engagementernes begyndelse til dødsdagen, jf. DSL § 92, jf. RPL § 299.

TFA 2006.417 ØLK: Bobestyrers salær godkendt med 88.000 kr.

Bobestyrer havde beregnet sig et honorar på 88.000 kr. plus moms. Boer bruttoaktiver var på 3,3 mio kr. og bestod bl. a. af en blandet bolig - og erhvervsejendom og halvdelen af en erhvervsvirksomhed. Roskilde Skifteret godkendte et honorar på 88.000 kr. Bobestyrer havde anvendt 65 timer og der var ikke i dette timetal indregnet sekretærtimer. Der havde under bobehandlingen været en række problemstillinger i relation til aktiverne, der havde været af væsentlig og ikke ukompliceret karakter, ligesom der henvistes til, at enearvingen var umyndig det første år. ØL stadfæstede.

TFA 2006.413 ØLK: Bobestyrers salær nedsat fra 30.000 kr. til 12.000 kr.

Bobestyrer havde beregnet sig et honorar på 30.000 kr. plus moms plus 3.500 kr. plus moms som salær i forbindelse med salg af boets faste ejendom. Aktiverne udgjorde 1.161.000 kr og passiverne 1.031.000 kr. Skifteretten i Odense anmodede om en salærredegørelse inkl. timeregnskab, men modtog alene en udregning efter den vejledende salæraftale mellem skifteretten og byens advokater. Skifteretten henviste til, at der efter ejendomssalget alene resterede almindelige ekspeditioner for et dødsbo. Hermed kunne kun være anvendt et meget begrænset antal juristtimer. Henset hertil, sammenholdt med boet størrelse, fandtes arbejdet passende at kunne honoreres med kr. 12.000 kr. plus moms. I medfør af DSL § 79, stk. 5, fastsattes det samlede salær til 15.500 kr. plus moms. ØL tiltrådte, at et salær for selve bobehandlingen på 12.000 kr. plus moms stod i rimeligt forhold til boets størrelse og kompleksitet, og stadfæstede afgørelsen.

TFA 2006.380 ØLD: Ægtepagt erklæret ugyldig som dødslejegave.

M og H oprettede 11 dage før M døde d. 29.09.2001 en ægtepagt, hvor M gav H betydelige gaver, og hvor en del af H's bodel blev gjort til H's fuldstændige særeje. M efterlod foruden H og to fællesbørn et særbarn. M var så alvorligt kræftsyg, at han sandsynligvis ville dø i nær fremtid. Ifølge lægejournalerne var han fuldt informeret om den ondartede sygdom, og om at kemoterapien ikke kunne kurere sygdommen, men eventuelt kunne lindre. En måned før oprettelsen af ægtepagten fik han synkestop. ØL tiltrådte, at M ved ægtepagtsoprettelsen måtte anse sin død som nært forestående. Ægtepagten måtte anses som en dødslejegave, omfattet af AL § 70. Den kunne derfor ikke gøres gældende i dødsboet.

TFA 2006.375 ØLK: Arving fik medhold i begæring af omvurdering.

I et bobestyrerbo var en ejerlejlighed vurderet af home til 5.200.000 kr. Afdødes særbarn var ikke orienteret om vurderingen og havde ikke været til stede. Skifteretten på Frederiksberg afslog omvurdering, da arvingen i 50 dage ikke havde reageret på bobestyrers afvisning af omvurdering. Dødsboet havde ikke, trods opfordring hertil, nærmere redegjort for fremgangsmåden ved vurderingens foretagelse. Det var endvidere uoplyst, i hvilket omfang ejendomsmægleren havde haft relevante oplysninger blandt andet vedrørende ejerlejlighedens renovering. På denne baggrund fandt ØL, at betingelserne for omvurdering i medfør af DSL § 94 var opfyldt.

TFA 2006.351 ØLK: Bobestyrer havde været berettiget til at sælge ejendom uden bomøde eller drøftelse med enearving, som havde forholdt sig passiv.

Skifteretten i Svendborg og ØL fandt ikke grundlag for at kritisere, at bobestyrer havde sat boets ejendom til salg uden yderligere orientering af enearvingen, som ikke havde reageret på hans og ejendomsmæglers gentagne henvendelser. Handelsvilkårene burde have været forelagt arvingen, herunder evt. drøftet på et bomøde, inden bobestyrerens accept af salget, jf. DSL § 53, stk. 1, og § 55, stk. 1. En forelæggelse for arvingen fandtes ikke at ville have haft betydning for beslutningen om salget og når endvidere hensås til dødsbobehandlingens forløb og den tid, der var gået siden dødsfaldet (4 år), fandtes bobestyreren at have været berettiget til at meddele dødsboets accept af købsaftalen.

TFA 2006.351 ØLK: Klage over, at bobestyrer ikke havde anmodet om beskikkelse af skifteværge for passiv enearving, blev ikke taget følge.

Arvingen S klagede over, at bobestyrer ikke sikret arvingens retsstilling ved at gøre skifteretten bekendt med arvingens passivitet, med henblik på beskikkelse af skifteværge, se DSL § 15, stk. 2. Skifteretten i Svendborg havde både i forbindelse med skiftesagen og faderskabssagen haft lejlighed til at tale med S. Der har ikke i den anledning vist sig grundlag for beskikkelse af skifteværge. Der fandtes således ikke grundlag for at påtale, at bobestyrer ikke havde underrettet skifteretten om arvingens passivitet. ØL stadfæstede.

TFA 2006.351 ØLK: Bobestyrer havde været berettiget til at fortsætte bobehandlingen trods begæring om privat skifte, da 1-års fristen var udløbet.

Arvingen S klagede over, at bobestyrer ikke havde udlevet boet til privat skifte. Skifteretten i Svendborg fandt, at der ikke var mulighed for at udlægge boet til privat skifte, da et-års fristen i DSL § 31, stk. 1 for længst var udløbet. Bobestyrer havde derfor været berettiget til at fortsætte og afslutte bobestyrerbehandlingen af boet. ØL tiltrådte, at S's begæring om privat skifte ikke kunne imødekommes, jf. DSL § 65, jf. herved § 31, stk. 1, og at bobestyreren derfor havde været berettiget til at fortsætte bobehandlingen, herunder med salget af ejendommen, som sket.

TFA 2006.350 VLK: Enkemand kunne sidde i uskiftet bo, da særbarns forhåndssamtykke anset for ægte.

Efter H's død bestred H's særbarn E ægtheden af en samtykkeerklæring til uskiftet bo fra 1994. Efter udfaldet af en kriminalteknisk undersøgelse, hvorefter der var en overordentlig stor sandsynlighed for, at underskriften på den uigenkaldelige samtykkeerklæring til uskiftet bo var udført af E, lagde skifteretten i Århus til grund, at samtykkeerklæringen var underskrevet af E. Herefter var betingelserne for at udlevere boet til M til hensidden i uskiftet bo, jf. DSL § 24, til stede. VL stadfæstede.

TFA 2006.339 ØLK: Netop påbegyndt bobestyrerbo udleveret til privat skifte.

Skifteretten i Roskilde havde d. 09.03.2006 udleveret boet efter D til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 36, nr. 7, da D's forældre ikke havde indleveret begæring om privat skifte. D var død d. 07.10.2005. Da der var usikkerhed om, hvorvidt forældrene havde modtaget skifterettens seneste rykker, fandt ØL, at boet burde udleveres til privat skifte, jf. DSL § 65.

TFA 2006.338 VLK: Genoptagelse af dødsbo betinget af sikkerhedsstillelse på 15.000 kr.

Afdødes datter A begærede d. 07.02.2006 boet efter moderen genoptaget, da hun ville sagsøge boet som følge af, at testationskompetencen var overskrevet. Skifteretten i Herning betingede genoptagelsen af en sikkerhedsstillelse på 15.000 kr, jfr. DSL § 103, stk. 2. A blev ved skifterettens kendelse af 24.05.2004 bekendt med, at en tvist om testationskompetence skulle afgøres under et sagsanlæg efter DSL § 89. Til trods herfor udtog A hverken stævning på det tidspunkt eller i tiden efter, at der var meddelt fri proces, og indtil boet kunne anses for sluttet ved landsrettens afgørelse af 19.08.2005. På denne baggrund fandt VL, at A havde udvist et forhold, der gjorde det rimeligt at betinge genoptagelsen af sikkerhedsstillelse som sket.

TFA 2006.336 VLK: Længstlevende ægtefælle havde pligt til at udlevere opgørelse over sit særeje.

Boet efter M blev behandlet ved bobestyrer. En arving klagede til skifteretten i Ringkøbing over, at H ikke havde udleveret oplysninger om sit fuldstændige særeje. Skifteretten fandt ikke grundlag for at kritisere bobestyreren. VL udtalte, at det efter DSL § 76, stk. 1 og 2 påhvilede H at udfærdige en opgørelse over samtlige sine aktiver og passiver med angivelse af, om disse er fælleseje eller fuldstændigt særeje, og efter anmodning at dokumentere oplysningernes rigtighed. Da en sådan opgørelse trods gentagne anmodninger ikke var udfærdiget, hjemvistes sagen med henblik herpå, eventuelt ved bobestyrerens foranstaltning, jf. DSL § 76, stk. 3.

TFA 2006.322 VLK: Omvurdering af erhvervsejendom tilladt.

En erhvervsejendom i Randers blev af to mæglere i forening i september 2004 vurderet til 19,5 mio. kr. På telefonisk forespørgsel fra en arving tilkendegav den ene af mæglerne i august 2005, at han ikke fandt det urealistisk at udbyde ejendommen til en kontantpris på 26,5 mio. kr. En arving begærede herefter omvurdering. Arvingen havde ikke udvist retsfortabende passivitet. Skifteretten i Randers antog, at handelsværdien afveg væsentligt fra værdien ifølge vurderingen fra 2004, og besluttede omvurdering, jf. DSL § 94, nr. 3. Det kunne ikke tillægges afgørende betydning, at lejeren af ejendommen, der havde en forkøbsret, havde anslået prisen til 15-18 mio. kr. VL tiltrådte, at der var skabt en sådan usikkerhed om ejendommens handelsværdi, at betingelserne for omvurdering var opfyldt.

TFA 2006.297 ØLK: Ægtefælleudlæg opretholdt trods utilfredshed med ejendomsvurdering hos værge for særbørn.

Skifteretten i Kalundborg havde udlagt boet efter M til H i medfør af DSL § 22. Værgen for M's tre umyndige særbørn kærede. Under et møde i skifteretten havde værgens advokat rådet til, at H og M's tidligere hustruer i fællesskab skulle sørge for vurderingen af en fast ejendom. Det var ikke bestridt, at den udpegede mægler var accepteret af værgen. Den omstændighed, at værgen ikke fandt vurderingen sandsynlig, kunne ikke føre til tilsidesættelse af boudlægget. Det var ikke ved de fremlagte R-75 erklæringer godtgjort, at skifteretten havde bortset fra væsentlige aktiver. Ægtefælleudlægget stadfæstedes.

TFA 2006.290 ØLD: Vidnetestamente og arveafkald var gyldigt.

M og H indgik ægteskab d. 03.07.2003, og de oprettede på vielsesdagen ægtepagt, M oprettede vidnetestamente og H gav arveafkald. Dokumenterne blev underskrevet på Rigshospitalet, hvor M var indlagt. Det ene af testamentsvidnerne var en socialrådgiver. M påstod efter M's død, at testamentet og arveafkaldet var ugyldigt, så hun skulle arve det hele. ØL henviste til, at H ubestridt havde underskrevet afkaldet, og det lagdes til grund, at hun forstod, hvad det indebar. Det tiltrådtes derfor, at det ikke var godtgjort, at det var ugyldigt. Efter testamentsvidnernes forklaringer tiltrådte ØL, at det fandtes godtgjort, at testamentet var gyldigt oprettet.

TFA 2006.289 ØLK: Bo udleveret til bobestyrerforhandling, da der var uklarhed om arveforholdene.

M havde indsat A til at arve en ejerlejlighed, hvis værdi udgjorde over 90% af boet. Legatet kunne ikke gennemføres mod tvangsarvingernes protest. Skifteretten på Frederiksberg udleverede boet til privat skifte. A kærede og oplyste, at hun ville søge spørgsmålet om testamentets fortolkning afklaret ved dom. jf. DSL § 101, jf. § 89, stk. 1, nr. 1. Da betingelserne for privat skifte derefter ikke var opfyldt, bestemte ØL, at boet skulle overgå til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 36, stk. 5.

TFA 2006.255 ØLD: Bobestyrer havde været legitimeret til at sælge aktielejlighed.

I boet efter H havde arvingen A med arvingen B i september 2003 indgået en aftale om, at A skulle have første prioritet til at overtage dødsboets aktie i et ejendomsaktieselskab med tilhørende lejlighed. A og B orienterede ikke bobestyrer, administrator eller bestyrelsen herom. I oktober 2003 skrev bestyrelsesformandens søn - K- til bobestyreren, at han ønskede at købe lejligheden. Bobestyreren videresendte brevet til administrator med bemærkning, at aftalen kunne fremsendes til underskrift for boet. Administrator udarbejdede en købsaftale mellem boet og K. På et bomøde i november 2003 meddelte arvingerne, at de ikke ønskede at sælge til K, men til den anden køber. Boet indgik herefter en skriftlig aftale med denne. Skifteretten på Frederiksberg henviste til, at bobestyreren efter udleveringen af skifteretsattesten havde kompetence og legitimation til at tegne boet, jf. DSL § 42 og § 49. Retten fandt, at bobestyrer havde givet K, administrator og ejendomsaktieselskabet indtryk af, at boet ville sælge til K uden at tage forbehold om arvingernes godkendelse. Arvingen B havde ikke haft retlig kompetence til at indgå aftalen på boets vegne. Skifteretten fandt, at bobestyreren, uanset at spørgsmålet ikke havde været forelagt for arvingerne, havde handlet inden for sin legitimation, og at der var indgået en aftale med K. Bobestyrerens aftale var først i tid og dermed bedst i ret. Boet dømtes til at anerkende aftalen med K. ØL lagde til grund, at K ved modtagelsen af et brev fra bobestyreren var i god tro om adgangen til at overtage lejligheden, og stadfæstede dommen.

TFA 2006.214 VLK: Bobestyrerbo ikke genoptaget på grund af arvings efterfølgende salg af maleri til højere pris end vurderingsprisen.

I et bobestyrerbo blev et maleri blevet vurderet af Bruun Rasmussen auktioner, som efter omvurdering forhøjede vurderingen til 60.000 kr. Maleriet blev udlagt til vurderingsprisen til arvingen C, som mindre end 1 år senere solgte maleriet gennem Bruun Rasmussen for 110.000 kr. Skifteretten i Kolding fandt, at det ikke herved var bevist, at vurderingen og bobestyrerens efterfølgende værdiansættelse var forkert, endsige forkert i en sådan grad, at det kunne begrunde genoptagelse af boet efter DSL § 103, stk. 1, nr. 1.

TFA 2006.208 ØLD: Gaver fra enke i uskiftet bo omstødt efter AL § 22.

H døde i 2003 efter af have siddet i uskiftet bo siden 1992. Datteren A anlagde sag mod sin søster B og dennes ægtefælle E samt deres to børn C og D med påstand om omstødelse efter AL § 22 af gaver på 1 mio kr. Efter salget af en ejendom i 1993 var boets formue ca. 2,6 mio. kr., og efter dødsfaldet var den ca. 1,8 mio. kr., idet værdien af en andelsbolig var steget med 200.000 kr. ØL fandt, at de samlede gaver på i alt 407.000 kr. til datteren, svigersønnen og to børnebørn, ydet over en kortere periode og størstedelen gennem få måneder i 2002-03, udgjorde et betydeligt beløb, der også set i forhold til formuen, samt til, at der ikke forelå sikre oplysninger om gavemotivet, stod i misforhold til formuen, jf. AL § 22. Datteren B, der havde en bankfuldmagt fra moderen, havde fuldt kendskab til formuen og gaverne og fandtes at være klar over misforholdet. Det samme burde hendes ægtefælle være. Derimod fandtes det ikke godtgjort, at børnebørnene burde have haft en tilsvarende viden, og der fandtes ikke grundlag for alene at lægge vægt på deres mors viden. De skulle ikke tilbagebetale gaver på i alt 229.000 kr, men alene hver tilbagebetale 22.500 kr., som de ubestridt havde modtaget som dødslejegaver, jf. AL § 70. Datteren B skulle betale 101.000 kr. til boet og svigersønnen E 32.000 kr.

TFA 2006.205 ØLK: Boudlæg til den ene af afdødes to sønner.

Skifteretten i København udlagde boet efter M som boudlæg til den ene af afdødes to sønner, som havde ordnet og betalt begravelsen. Broderen og afdødes enke, som lå i separationsforhandlinger med M på dødstidspunktet, kærede afgørelsen til ØL, som stadfæstede denne.

TFA 2006.204 ØLK: Privat skifte ikke genoptaget, da der var gået mere end 10 år efter dødsfaldet.

K døde i januar 1995 og hendes to søskende fik boet udlagt til privat skifte. En søn anmodede i januar 2005 om genoptagelse. Skifteretten Nykøbing Sjælland fastslog, at arven utvivlsomt var fordelt forkert, jf. DSL § 103, stk. 1, nr. 2. Da der var gået mere end 10 år fra dødsfaldet, havde sønnen efter lov om borteblevne § 25, stk. 1, ikke krav på arven. Det var ikke godtgjort, at arvingerne kendte sønnens eksistens, endsige at han efter adoptionsreglerne var arveberettiget, og de havde derfor ikke handlet svigagtigt, jf. lov om borteblevne § 22 Dødsboet blev ikke genoptaget. ØL henviste til, at sagen ikke skulle afgøres efter DSL § 103, men efter de indtil 1997 gældende regler, jfr. DSL § 116, stk. 1, jf. § 117, og stadfæstede afgørelsen.

TFA 2006.155 ØLK: Afdød samlevers børn havde arveret ifølge uklart testamente.

M og K havde i 1997 oprettet notartestamente med følgende bestemmelse i § 2: Dersom undertegnede K afgår ved døden før M, skal min efterladte formue deles ligeligt mellem ham og hans to børn S og D. Dersom en eller flere af de indsatte er afgået ved døden før mig, skal den del af min efterladte formue, som ellers ville være tilfaldet den pågældende deles ligeligt mellem de øvrige indsatte. M døde i 2000 og boet blev sluttet som et boudlæg. K døde i 2005. Skifteretten i København udleverede boet efter K til bobestyrerbehandling, da det ikke umiddelbart kunne konstateres, at M's to børn var arvinger efter hendes testamente. ØL fandt efter en fortolkning af testamentets § 2, stk. 2, at børnene skulle arve, og ophævede beslutningen om bobestyrerbehandling.

TFA 2006.154 ØLK: Afdødes smykker skulle fordeles ved lodtrækning.

Bobestyrer havde bestemt, at tre smykker indgik i lodtrækning under dødsbobehandlingen. Bobestyreren anførte, at der ikke ifølge testamente eller formløse fortegnelser var belæg for, at smykkerne skulle tilfalde den matriarkalske linie, og AL § 24 a fandtes ikke anvendelig, da smykkerne havde tilhørt afdøde, der var begge arvingsgruppers slægt. Lyngby Skifteret og ØL tiltrådte, at der skulle trækkes lod om smykkerne.

TFA 2006.144 ØLK: Bobestyrers ekstra salær på 9.600 kr. for revideret boopgørelse ikke godkendt.

Bobestyrer forhøjede salæret med 9.600 kr. plus moms i forbindelse med udarbejdelse af revideret boopgørelse med skæringsdag 1 måned senere. Skifteretten på Frederiksberg fandt det godtgjort, at det yderligere arbejde skyldtes korrektion af den valgte skæringsdag som følge af, at boet herved kunne opnå et yderligere mellemperiodefradrag. Salæret nedsattes med de 9.600 kr. ØL stadfæstede, idet der henvistes til, at bobestyrer havde indbetalt 7.650 kr. til boet og derved havde accepteret, at hans dispositioner over boets løsøre ikke havde været korrekte.

TFA 2006.129 ØLK: Bobestyrers salær på 60.000 kr. for arbejde med tillægsboopgørelse godkendt.

Bobestyrer havde for den oprindelige bobehandling i maj 2003 oppebåret et salær på 95.000 kr. I en tillægsboopgørelse i august 2005 beregnede bobestyreren sig et yderligere salær på 60.000 kr. for 42 juristtimer og anslået 23 sekretærtimer. Skifteretten i København godkendte salæret, idet det bemærkedes, at det ikke kunne antages, at timerne var anvendt på grund af fejl ved bobehandlingen. ØL stadfæstede.

TFA 2006.128/2 ØLK: Bobestyrer kunne ikke kære skifterettens kendelse uden afholdelse af bomøde.

Skifteretten i Helsingør fandt, at en ejendom burde vurderes på ny henset til den generelle værdistigning, da der var forløbet 2 år. ØL henviste til, at værdiansættelsen på væsentlig måde kunne påvirke arvefordelingen. I hvert fald under disse omstændigheder og henset til de foreliggende interessemodsætninger var beslutningen om at kære så væsentlig, at spørgsmålet burde have været forelagt arvingerne, om nødvendigt på et bomøde, jf. DSL § 53, stk. 1 og 2. Kæremålet blev derfor afvist.

TFA 2006.128 ØLK: Bobestyrers salær nedsat fra 214.000 kr. til 180.000 kr.

Bobestyrer havde beregnet sig et honorar på 214.000 kr plus moms i et bo med én arving, samlede aktiver på 7,8 mio kr. og en nettobobeholding på 6,1 mio. kr. Skifteretten i Helsingør nedsatte honoraret til 150.000 kr. efter boets beskaffenhed, da der kun var en arving, og idet bobehandlingen havde været helt sædvanlig. ØL forhøjede honoraret til 180.000 kr. plus moms.

TFA 2006.114 ØLK: Arvinger havde fortabt retten til at anlægge sag om et opgivet krav.

Bobestyrer bestemte i maj 2005, at et lejemål af et fritidshus ikke var et aktiv i boet. Skifteretten i København afsagde kendelse i september 2005. Uanset at en anmodning om fastsættelse af frist for sagsanlæg, jf. DSL § 109, var modtaget ca. 14 dage efter kendelsen, var den ikke fremkommet uden ugrundet ophold, idet arvingerne i hvert fald siden august 2002 havde haft anledning til at anmode om fristfastsættelse.

TFA 2006.108 ØLK: Klage over bobestyrers processkrift og undladelse af revision af gamle regnskaber afvist.

Under en retssag mellem hovedarvingsgruppen og en arving om købesummen for en ideel anpart af en landbrugsejendom havde bobestyreren udfærdiget et processkrift efter drøftelse med førstnævnte gruppe og ud fra, hvad han fandt bedst efter boets forhold. Han havde ikke fundet grundlag for som baggrund for boets påstand at lade foretage revision af driftsregnskaberne for alle ejendomme fra 1986 til 1999. En arving i hovedarvingsgruppen klagede. Skifteretten i Ringsted fandt ikke grundlag for at meddele bobestyreren pålæg om at ændre beslutningerne. ØL stadfæstede, idet der ikke fandtes grundlag for at ændre de af bobestyreren efter DSL § 53, stk. 3 efter trufne beslutninger.

TFA 2006.105 ØLK: Testamentsindsat bobestyrer var inhabil.

Den testamentarisk indsatte bobestyrer havde udarbejdet testamentet, der ifølge skifteretten sandsynligvis var i strid med tvangsarvereglerne, og han havde tillige medvirket ved en ejendomsoverdragelse fem dage før dødsfaldet, og det var muligt, at der forelå en dødslejegave. Skifteretten i Odense fandt, at der forelå berettiget tvivl om upartiskheden, jf. DSL § 115, og beskikkede en autoriseret bobestyrer. ØL stadfæstede.

TFA 2006.92/1 VLK: Klage over bobestyrer afvist, da tvisten skulle afgøres ved dom.

Bobestyrer traf afgørelse om, at boet havde et tilgodehavende på 300.000 kr. mod en arving M og og dennes ægtefælle H. Skifteretten i Aalborg afviste i medfør af DSL § 97, stk. 5, en klage herover, da spørgsmålet skulle afgøres ved dom, såfremt bobestyrerens afgørelse ikke blev accepteret. VL stadfæstede med den tilføjelse, at bobestyreren havde indkaldt til et bomøde, bl.a. til drøftelse af spørgsmålet om et eventuelt lån til arvingen, og at bobestyreren efter karakteren af det omtvistede spørgsmål havde været beføjet til at træffe afgørelse i medfør af DSL § 53, stk. 3.

TFA 2006.80 ØLK: Testamentsindsat bobestyrer var ikke inhabil.

Ernst Andersen og Tove Dobel Andersens Fond var universalarving. Advokat O. E. var bestyrelsesmedlem og indsat som bobestyrer i ægtefællernes testamente, men frasagde sig efter H's død hvervet til fordel for den subsidiært indsatte kompagnon, TD. Skifteretten på Frederiksberg udleverede ikke boet til TD, idet hun fandtes inhabil. ØL fandt ikke, at advokaterne efter DSL § 115, stk. 1, kunne anses for nærstående i forhold til eller for afhængige af fonden. Medlemskabet af bestyrelsen indebar ikke sig selv, at der var tvivl om kompagnonens upartiskhed. Sagen hjemvistes til skifteretten med henblik på, at boet udleveredes til TD som bobestyrer.

TFA 2006.73 ØLK: Arvinger havde fortabt retten til at anlægge sag mod broder.

M var død i 1984, og H sad i uskiftet bo med 3 fællesbørn, indtil hun døde i 2001. To af tre børn mente, at deres bror havde hævet og tilegnet sig 342.000 kr. Boet ønskede ikke at anlægge omstødelsessag. I boopgørelsen af 04.07.2002 indstillede bobestyreren, at boet blev sluttet, da de to havde haft tilstrækkelig tid til at anlægge omstødelsessag. Skifteretten i Store Heddinge tog i 2002 indstillingen om boudlæg til følge, hvilket ØL stadfæstede. I marts 2004 anlagde de retssag mod broderen. De erklærede, at såfremt skifteretten afviste at fastsætte en frist efter DSL § 109, stk. 1, skulle den civile sag afvises. Skifteretten afviste at fastsætte en sådan frist, da arvingerne ikke uden ugrundet ophold havde anmodet om en frist. ØL stadfæstede.

TFA 2006.72 ØLK: Begæring om boudlæg ikke taget til følge.

H efterlod sig M og 2 fællesbørn. Boet var insolvent. M opgjorde boets aktiver minus omkostninger til 15.107 kr. Skifteretten i Vordingborg afslog M's begæring om boudlæg og tog boet under bobestyrerbehandling som insolvent. ØL anførte, at der til boets aktiver skulle lægges SP-ratepension på 6.318 kr. En revisorudgift på 12.500 kr. kunne ikke medtages i boopgørelsen. Værdien af bobeholdningen, som den skulle opgøres efter DSL § 18, stk. 1, oversteg herefter 32.000 kr. Dette gjaldt, uanset at begravelsesudgifterne på 53.313 kr. kunne anses for rimelige, og uanset om en bank måtte have modregningsadgang ud over 14.400 kr. ØL stadfæstede derfor, at der ikke kunne ske boudlæg.

TFA 2006.62 ØLD: Testamentsarving anset som nærmeste pårørende.

T, der var ugift og barnløs, havde i gyldigt holografisk testamente indsat sin søster Ulla som sin universalarving.. En af T's 4 brødre dømtes i skifteretten i Frederikssund til at anerkende, at søsteren herefter også var enebegunstiget på afdødes livsforsikring på ca. 500.000 kr., jfr. FAL § 105, stk. 5, jfr. stk. 5. ØL stadfæstede.

TFA 2006.49 ØLK: Bo skulle behandles som bobestyrerbo, da usikkerhed om arveforholdene.

A havde efterladt sig et vidnetestamente fra 1968, der ikke opfyldte reglerne for oprettelse af testamenter for vidner, og som derfor ikke på det foreliggende grundlag kunne danne grundlag for bobehandlingen. Der var derfor en sådan usikkerhed om arveforholdene, at boet udleveredes til behandling ved en autoriseret bobestyrer. ØL stadfæstede, jf. DSL § 36, 1, nr. 5.

TFA 2006.48 ØLK: Bobestyrerindsættelse tilsidesat.

T, der ikke havde nogen børn, havde i 1994 indsat Hjerteforeningen som eneste arving, og advokat A var indsat til at behandle boet som bobestyrer. Hjerteforeningens anmodning om privat skifte blev imødekommet af Skifteretten i København, henset til testamentets alder, og da der efter det oplyste om, at boets aktiver hovedsagelig var et bankindestående på 330.000 kr. og en ejerlejlighed til en værdi på 1.050.000 kr., ikke var rimelig grund til at opretholde bobestyrerindsættelsen, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4. ØL stadfæstede, da dødsboet kun indeholdt få og let realiserbare aktiver, og da en båndlæggelsesbestemmelse i testamentet nu var uden betydning.

TFA 2006.33/2 ØLK: Bobestyrer havde med rette afvist at sende vurderingsmand ensidigt indhentet tilstandsrapport.

Bobestyreren havde i et dødsbo med 2 arvinger bestemt, at en tilstandsrapport, den ene arving havde indhentet, ikke skulle udleveres til vurderingsmanden. Skifteretten i Gladsaxe gav ikke medhold i en klage herover. Retten fandt ikke, at vurderingsmanden skulle gøres bekendt med en ensidig indhentet tilstandsrapport, udfærdiget uden at hverken medarvingen eller bobestyreren havde været til stede. ØL stadfæstede, idet der tillige henvistes til, at bobestyreren efter DSL § 53, stk. 3, kan tilsidesætte arvingernes beslutning og afgøre et spørgsmål, hvis beslutningen strider mod nogens ret.

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


e. Fuldmægtigen


3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal i TFA 2006.267-282: Arvelovsudvalgets forslag til ændrede begunstigelsesregler i personforsikring og pensionsopsparing

Niels-Jørgen Kaj Petersen: Dødsfald og dødsboer, 1. udg., aug. 2006, 150 sider, Forlaget Thomson. Anmeldt af Jacob Graff Nielsen i TFA 2007.86-88

Jane Karlskov Bille: Skattemæssig succession - ved generationsskifte i levende live og ved død, 1. udg., juli 2006, 440 sider, Forlaget Thomson. Anmeldt af Malene Kerzel i UfR 2006 B.341-342 og af Sys Rovsing i TFA 2007.88-90.

Karsten Gianelli: Dødsbobeskatning, 2. udg., nov. 2006, 373 sider, Forlaget Thomson. Anmeldt af Sys Rovsing i TFA 2007.85-86.

Ellen Marie Sørensen: Systematisk oversigt over afgørelser i dødsboskiftesager 2004-2005, 2. udg. maj 2006, 185 sider, Forlaget Thomson

Erik Werlauff: Arv & Skifte, 6. udg., 2006, 410 sider, DJØF. Anmeldt af Tove H. Dahl i TFA 2007.261-263.

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2006-2

Oversigt over nogle af forslagene til nye regler i lovforslag L100 af 06.12.2006 til ny arvelov

Oversigt over nogle af forslagene til nye regler i betænkning nr. 1473/2006 om revision af arvelovgivningen m.v.

Udkast til ændringer af forsikringsaftaleloven og pensionsopsparingsloven i betænkning nr. 1473/2006 med links til de specielle bemærkninger fra hver enkelt bestemmelse.

Udkast til ny arvelov i betænkning nr. 1473/2006 med links til de specielle bemærkninger fra hver enkelt bestemmelse.

Betænkning nr. 1473/2006 om revision af arvelovgivningen m.v.

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2006-1

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

19-11-17