§ 60. Ingen må handle som dommer i en sag, når han
1) selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald eller, hvis det er
en straffesag, er forurettet ved forbrydelsen;
2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i en borgerlig sag eller
med sigtede i en straffesag i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så
nær som søskendebørn eller er en af parternes eller sigtedes ægtefælle, værge,
adoptiv- eller plejefader, adoptiv- eller plejesøn;
3) er gift med eller beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje
eller beslægtet i sidelinjen så nær som søskende med nogen i en borgerlig
sag optrædende advokat eller anden rettergangsfuldmægtig for en af parterne
eller med den forurettede i en straffesag eller dennes rettergangsfuldmægtig
eller med nogen i en sådan sag optrædende offentlig anklager eller
politiembedsmand eller forsvarer for sigtede;
4) har aflagt vidnesbyrd eller været syns- eller skønsmand i sagen eller har
handlet i den, hvis det er en borgerlig sag, som advokat eller i øvrigt som
rettergangsfuldmægtig for nogen af parterne og, hvis det er en straffesag, som
politiembedsmand, offentlig anklager, forsvarer eller rettergangsfuldmægtig for
den forurettede;
5) har handlet i sagen i den underordnede instans som dommer eller, hvis det er
en straffesag, som nævning eller domsmand eller
6) har deltaget som dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig under den
tidligere hovedforhandling i en straffesag, der er hjemvist til ny
hovedforhandling efter § 929 eller genoptaget efter
§§ 976 eller
977.
Stk. 2. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende, vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at varetægtsfængsle den tiltalte efter § 762, stk. 2, eller om brevåbning og brevstandsning i medfør af § 781, stk. 4. Dette gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 831 eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der har begrundet indgreb som nævnt i 1. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.
Stk. 3. Afgørelse under hovedforhandlingen i en straffesag om varetægtsfængsling i medfør af § 762, stk. 2, om ophævelse af varetægtsfængsling i medfør af § 762, stk. 2, jf. § 766 eller § 768, eller om brevåbning og brevstandsning i medfør af § 781, stk. 4, skal træffes af en dommer, i landsretten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen. Det gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 831 eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der begrunder indgreb som nævnt i 1. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.
Stk. 4. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår i medfør af § 746, stk. 2, har truffet afgørelse om, at materiale, som politiet efter anmodning har fremlagt over for retten, ikke er omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt.
Stk. 5. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at undtage materiale fra forsvarerens og sigtedes adgang til aktindsigt i medfør af § 745 c eller har truffet anden afgørelse, hvor der har været fremlagt oplysninger, der efter § 745 c er undtaget fra forsvarerens adgang til aktindsigt.
Stk. 6. Under hovedforhandlingen i en straffesag skal de afgørelser, som er nævnt i stk. 4 og 5, træffes af en dommer, i landsretten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen.
Stk. 7. Den omstændighed, at dommeren, fordi flere embedsvirksomheder er forenede i hans person, tidligere af den grund har haft med sagen at gøre, medfører ikke inhabilitet, når der ikke efter de foreliggende omstændigheder er grund til at antage, at han har nogen særegen interesse i sagens udfald.
I § 60, stk. 2 er henvisningen til § 925 og 925 a ændret
til § 922 og 923 fra d. 01.07.2001, jfr. lov
nr. 433 af 31.05.2000
§ 60, stk. 3 er indsat ved lov
nr. 428 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2000.
I § 60, stk. 3, 2. pkt. er henvisningen til § 925 og 925 a ændret til § 922
og 923 fra d. 01.07.2002, jfr. § 1 i lov
nr. 256 af 08.05.2002
§ 60, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved lov
nr. 436 af 10.06.2003 fra d. 11.06.2003.
§ 60, stk. 4-6 er indsat ved lov
nr. 436 af 10.06.2003 fra d. 11.06.2003.
§ 60, stk. 5 er ændret fra d. 01.07.2004 , jfr. lov
nr. 215 af 31.03.2004 således :I § 60,
stk. 5, ændres to steder »forsvarerens« til: »forsvarerens og
sigtedes«, og to steder ændres »§ 745 b« til: »§ 729 c«.
§ 60, stk. 2-6 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "domsforhandlingen"
er ændret til "hovedforhandlingen".
§ 60, stk. 1, nr. 5 er ophævet ved § 1.33 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. Et nyt nr. 5 og 6 er indsat.
Hidtidig formulering. § 60, stk. 1, nr. 5. har
handlet i sagen i den underordnede instans som dommer eller, hvis det er en
straffesag, som nævning eller domsmand.
§ 60, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 1.34 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "§ 922 eller § 923"
er ændret til "§ 831"
§ 61. Ingen må handle som dommer i en sag, når der i
øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om
dommerens fuldstændige upartiskhed.
§ 62. Dommeren skal påse, om der efter §
60 eller § 61 foreligger grunde, der kan medføre
inhabilitet. Beklædes retten af flere dommere, skal hver enkelt dommer give
retten meddelelse om omstændigheder, der efter §
60 eller § 61 kan medføre
den pågældendes eller en af de andre dommeres inhabilitet. Endvidere kan spørgsmål
om en dommers habilitet rejses af sagens parter.
Stk. 2. Afgørelse om en dommers habilitet træffes af retten ved kendelse. Beklædes
retten af flere dommere, er den dommer, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål,
ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.
§ 63. Spørgsmålet om en dommers fratræden, der, når det
rejses af en af parterne, i borgerlige sager i processuel henseende behandles
som andre formalitetsindsigelser, bør så vidt muligt rejses før den mundtlige
forhandlings begyndelse. Det kan afgøres, uden at parterne har haft adgang til
at ytre sig derom.
§ 64. Kendelser, hvorved en enkeltdommer erklærer at ville
vige sit sæde, eller hvorved det pålægges en dommer i en kollegialret at vige
sit sæde, er ikke genstand for anke eller kære. Imod kendelser, hvorved
indsigelser mod en dommers habilitet forkastes, kan kæremål rejses. Når det
straks forlanges, kan i denne anledning en kort udsættelse af sagen tilstås.
§ 65. Fra det øjeblik, da retskendelse for, at en dommer
skal vige sit sæde, er afsagt, er denne dommer kun berettiget til at foretage sådanne
handlinger i sagen, som ej kan opsættes.
§ 66. De om dommere givne forskrifter finder også
anvendelse på nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, justitssekretærer,
fuldmægtige ved domstolene og retsvidner. Afgørelsen af habilitetsspørgsmålet
træffes af retten.
Stk. 2. Når nævninger, domsmænd eller sagkyndige retsmedlemmer medvirker,
skal rettens formand, inden behandlingen af den enkelte sag begynder, spørge
disse, om der foreligger nogen omstændighed, som er til hinder for, at de
medvirker i sagen.
§ 66, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.15 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. "justitssekretærer,",
der var nævnt mellem "retsmedlemmer," og "fuldmægtige ved
domstolene" udgår.
§ 67. En stævningsmand må ikke foretage eller deltage i
en forretning, når nogen af parterne er hans ægtefælle eller beslægtet eller
besvogret med ham i lige op- eller nedstigende linje eller i første sidelinje,
eller han selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11