Lov nr. 274 af 22.12.1908 om forældelse af visse fordringer
VI FREDERIK DEN OTTENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goter, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, GØRE VITTERLIGT: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
§ 1 For følgende Fordringer gælder en
Forældelsesfrist af 5 Aar:
1) Fordring, som støttes på Overenskomst om
a. Salg eller anden Overdragelse af Varer eller andet Løsøre,
der ikke er afhændet som Tilbehør til fast Ejendom,
b. Brug af fast Ejendom eller Løsøre,
c. Ydelse af Ophold, Fortæring eller Forplejning,
d. Befordring af Personer eller Gods,
e. Udførelse af Arbejde eller Ydelse af personlig Virksomhed af
hvilken som helst Art;
2) Fordring på Restance af stadigt tilbagevendende Afgift, som
hviler på fast Ejendom uden særlig vedtagelse gaar overfra Ejer
til Ejer, paa forfalden Rente, paa Restance af Livrente,
Overlevelsesrente, Pension, Aftægtsydelse, Underholdsbidrag
eller anden lignende Ydelse, der forfalder med bestemte Mellemrum
og ikke er at betragte som Afdrag paa en skyldig Kapital;
3) Fordring ifølge Forløfte, indgaaet for noget i denne
Paragraf omhandlet Krav;
4) Statens eller Kommunens Krav paa Skatter eller Afgifter af
offentligretlig Natur;
5) Fordring paa Erstatning for Skade, tilføjet udenfor
Kontraktforhold, medmindre Skaden er bevirket ved en Forbrydelse,
for hvilken der under offentlig Straffesag paalægges Straf; og
6) Fordring, som udenfor Tilfælde af Svig haves på Betaling af,
hvad nogen har ydet i urigtig Formening om, at Forpligtelse
hertil paahvilede ham.
Foranførte Forældelsesfrist er dog ikke anvendelig, naar der
for Fordringen er udstedt Gældsbrev eller tilvejebragt andet
særligt retsgrundlag, hvorved dens Tilblivelse og Størrelse er
anerkendt af Skyldneren eller på anden Maade skriftligt
fastslaaet.
§ 2 Den i § 1 fastsatte kortere
Forældelsesfrist regnes fra den Tid, da Fordringen af
Fordringshaveren kan kræves betalt. Fordringen fortabes,
medmindre Fordringshaveren inden Fristens Udløb enten erhverver
Skyldnerens Erkendelse af Gælden eller foretager retslige Skridt
mod ham og uden ufornødent Ophold forfølger disse til
Erhvervelse af Forlig, Dom eller anden Retsafgørelse.
§ 3 Naar den Fordringshaver, for Hvem noget
af de i § 1 ommeldte Krav er stiftet, paa Grund af utilregnelig
Uvidenhed om sit Krav eller om Skyldnerens Opholdssted har været
ude af Stand til at gøre sin Ret gældende, regnes den i § 1
omhandlede kortere Forældelsesfrist først fra den Tid, da
Fordringshaveren var eller ved sædvanlig Agtpaagivenhed vilde
have været i Stand til at Kræve sit krav betalt.
§ 4. Den almindelige Forældelsesfrist af 20 Aar vedbliver ved
Siden af den i § 1 fastsatte.
§ 5. Denne Lov træder i Kraft den 1. Januar 1910. Dens
Bestemmelser finde Anvendelse ogsaa paa tidligere stiftede
Fordringer, som ikke inden den nævnte Dag ere bortfaldne i
Medfør af de hidtil gældende Regler. Dog skal Forældelse i
Henhold til denne Lov i intet Tilfælde indtræde før Udgangen
af Aar 1911, medmindre Fordringen ogsaa efter de hidtil gældende
Regler vilde være bortfalden paa et tidligere Tidspunkt.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 22de December 1908.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Frederik R.
(L. S.)
/ Svend Høgsbro
Officielle noter
(* 1) Udfærdiget gennem Justitsministeriet. Se Rigsdagstidende
for 1908-09: Folket. Tid. Sp. 2278, 2378, 2408; Landst. Tid.
Sp. 33, 240, 248; Till. A. Sp. 1921;Till. B. Sp. 31; Till. C. Sp.
555, 561. (Jfr. endvidere: Rigsdagstidende for 1907-08:
Folket. Tid. Sp. 4520, 6893, 7138, 8614; Landst. Tid. Sp. 1733,
2253, 2259, 2381; Till. A. Sp. 3691; Till. B. Sp. 2517,
3683, 3935; Till. C. Sp. 1585, 2661, 2721).
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11