Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2002

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

Nyheder 2003

Nyheder 2001

Nyheder 2000

Nyheder 1999

Nyheder 1998

Nyheder 1997

Emneinddelt oversigt over praksis vedr. dødsboskifteloven

Denne side er opdateret til d.

30-08-17


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Reglerne om tillægsskat i dødsboskattelovens § 86 er ophævet med virkning fra d. 01.01.2003 ved § 2 i lov nr. 1058 af 17.12.2002.

Bekg. nr. 1137 af 13.12.2002 om regulering af beløb i henhold til lov om skifte af dødsboer (I 2003 udgør beløbsgrænsen for boudlæg 31.000 kr.

Bekg. nr. 1136 af 13.12.2002 om regulering af beløb i henhold til arveloven (I 2003 udgør beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 190.000 kr.).

Dødsboskatteloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 760 af 10.09.2002 


2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser



b. Ugeskrift for Retsvæsen


Gavebreve ugyldige som dødsgaver

UfR 2002.2762/2 ØLD: Den 93-årig proprietær A havde under en højtidelighed d. 08.05.1998 til hvert af sine 3 børnebørn udstedt et gavebrev, hvorefter disse hver modtog en livsgave på 1 million kr. i form af udlæg i A's landejendom. Gavebrevene blev herefter lagt i A's skrivebordsskuffe. A døde d. 27.08.1998. Der var ikke i tiden mellem overdragelsen og dødsfaldet taget faktiske eller retlige skridt til sikring af børnebørnenes rettigheder i henhold til gavebrevene. Under disse omstændigheder havde A ikke undergivet sig en sådan begrænsning i adgangen til at råde over gården, at gaverne kunne anses for opfyldt. Det var ikke godtgjort, at gaverne var bestemt til opfyldelse i levende live, og da gaverne ikke var givet i testamentsform, jf. AL § 70, kunne gavebrevene ikke gøres gældende i A's dødsbo.


Skifteretten havde ikke tilsidesat vejledningspligt vedr. ejendomsavancebeskatning

UfR 2002.2734 ØLK: B var død d. 30.04.1997, og boet blev ved skifteretten i Rønne udleveret til forenklet privat skifte. En § 17 a-befuldmægtiget bistod arvingen med at udarbejde åbningsbalance og boopgørelse og heri blev en fast ejendom ansat til ejendomsværdien på 230.000 kr. B havde købt ejendommen for 350.000 kr og arvingen solgte pr. 01.01.1999 ejendommen for dette beløb, hvilket udløste ejendomsavanceskat på 52.000 kr. Skifteretten lagde til grund, at det var en fast og indarbejdet praksis at vejlede arvinger om ejendomsavancebeskatningsreglerne, og skifteretten fandt ikke anledning til at antage, at nævnte praksis havde været fraveget ved skifterettens behandling af nærværende bo, hvorfor skifteretten måtte afvise at have begået fejl, der kunne begrunde en genoptagelse af boet i medfør af DSL § 103, stk. 1, nr. 3. ØL stadfæstede.


Godtgjort, at gensidigt testamente var uigenkaldeligt

UfR 2002.2730 VLD: M og H havde i 1989 i forbindelse med forestående separation oprettet gensidigt testamente, og i en samtidigt oprettet bodelingsoverenskomst, hvorefter M beholdt rådigheden over hele boet, og H frafaldt skifte i de første 10 år, stod der, at testamentet var uigenkaldeligt. M havde i 1999 oprettet vidnetestamente, hvori han tilbagekaldte notartestamente og begunstigede sin samlever C mest muligt. Skifteretten i Kolding fandt, at testamentet fra 1989 var uigenkaldeligt. VL stadfæstede.


Privatskiftet dødsbo ikke afsluttet pr. skæringsdagen

UfR 2002.2622 HKK: A var død d. 16.03.1994 og de privatskiftende arvinger indleverede boopgørelse med d. 16. juni 1995 som skæringsdag. På skiftesamlingen d. 21.06.1995 blev det besluttet, at boet skulle udstede proklama. Allerede som følge heraf kunne boet ikke anses som afsluttet i civilretlig henseende d. 16.06.1995. (Der var nu anmeldt erstatningskrav for selskabstømning på godt 1,5 mio kr.)


Ikke grundlag for genoptagelse af privatskiftet bo med henblik på ændring af skæringsdag

UfR 2002.2573 ØLK (FM 2002.133 ØLK): Skifteretten havde i et bo på  7 mio. kr. tilrådet arvingernes repræsentant A at søge advokat- eller revisorbistand. A indleverede d. 02.11.2001 en åbningsstatus, der ved afkrydsning skulle gælde som boopgørelse pr. dødsdagen. Efter kontakt med skattemyndighederne fortrød hun dette og anmodede d. 22.01.2002 om genoptagelse med henblik på at ændre skæringsdagen. Skifteretten i Taastrup afslog dette og henviste til, at hun var blevet behørigt vejledet om, at valget af skæringsdato kan have skatteretlig betydning, og at A, da boet var skattepligtigt og af betydelig størrelse, blev henvist til at søge advokatbistand. ØL stadfæstede.


Vidnetestamente opretholdt

UfR 2002.2538 VLD (FM 2002.160 VLD): Enke havde i et vidnetestamente bestemt, at et mindelegat skulle arve 400.000 kr, medens et niecebarn skulle arve resten - ca 100.000 kr. Indboet skulle tilfalde et ægtepar, M og H. M medvirkede som testamentsvidne. Niece anfægtede gyldigheden af vidnetestamentet, hvor vidnepåtegningerne opfyldte arvelovens krav. Skifteretten i Holsted fandt, at enken ikke havde været dement i en sådan grad, at hun ikke fornuftsmæssigt kunne oprette testamente. Da vidnet kun skulle arve indbo af beskeden værdi, og da begunstigelsen var velbegrundet, var testamentet ikke ugyldigt på grund af vidnets inhabilitet. VL stadfæstede.


Ankesag afvist, da appellanten var død.

UfR 2002.2471 HD: Sø- og Handelsretten havde i august 2000 afsagt dom i sag anlagt af A mod Aarhus Oliefabrik. A ankede dommen til Højesteret, men døde under anken. Da A's arvinger ikke ønskede at indtræde i sagen, og inden således havde dokumenteret at være berettiget til at videreføre sagen, afvistes anken efter påstand af indstævnte.


Skifteretten havde med rette afvist at tage stilling til indholdet af samejekontrakt

UfR 2002.2371 ØLD: Ifølge testamente skulle ejendom i Charlottenlund udlægges til 3 fællesbørn i lige sameje. Arvingernes rettigheder og forpligtelser skulle reguleres i en af advokat Preben Kønig udarbejdet samejekontrakt. En af arvingerne nedlagde for Gentofte Skifteret påstand om, at boet og de to medarvinger skulle anerkende nogle ændringer i samejekontrakten. Sagen blev afvist, da det ikke er domstolenes opgave at foreskrive, hvorledes en samejekontrakt nærmere skal udformes.


Enkes salg af hus til datter omstødt

UfR 2002.1968 ØLD: H, der sad i uskiftet bo med 3 fællesbørn, havde d. 21.04.1999 overdraget ejendom i Hundested til datteren B for 459.000 kr. - svarende til ejendomsværdien minus 15%. H havde livsvarig bopælsret mod betaling af 2.000 kr. om måneden. H døde d. 30.05.1999. Antaget, at B på overdragelsestidspunktet indså eller burde have indset, at H højst kunne forventes at ville komme til at bo på ejendommen i en kortere periode. B fik en gave, der skønsmæssigt kunne fastsættes til 100.000 kr. En gave af denne størrelse stod i misforhold til det uskiftede bos størrelse, der på dødsdagen udgjorde 340.000 kr. B dømtes til at betale 100.000 kr. til dødsboet.


Gyldigheden af testamente kunne ikke afgøres under en klagesag mod bobestyreren

UfR 2002.1897 VLK (FM 2002.102 VLK): Arving havde oprindeligt anerkendt et formløst testamente, hvorefter boet blev udleveret til privat skifte. Arvingen tilbagekaldte senere anerkendelsen, og boet blev taget under bobestyrerbehandling. Arvingen klagede nu over, at bobestyreren ville lægge testamentet til grund. Skifteretten i Århus fandt ikke grundlag for at ophæve bobestyrerens beslutning. VL udtalte, at da klagen vedrørte spørgsmålet om retten til at arve, kunne det ikke afgøres under en klagesag mod bobestyreren, men ved selvstændigt sagsanlæg. Skifterettens afgørelse blev derfor ophævet.


Længstlevende kunne holde indekskonti og kapitalpensionskonti uden for dødsboskiftet.

UfR 2002.1849 HD (TFA 2001.58 ØLD og FM 2000.7): H var afgået ved døden d. 28.08.1998. Hun havde kort før sin død i sit testamente bestemt, at hendes kapitalpension på ca. 160.000 kr. skulle tilfalde hendes særbarn. Da dette ikke var meddelt selskabet, skulle kapitalpensionen udbetales til M, som var begunstiget i policen. H havde indekskonti for ca. 61.000 kr. og M havde indekskonti for ca. 98.000 kr. M havde en privat kapitalpension i Sydbank på 76.527 kr. og en kapitalpensionsforsikring i Tryg-Baltica, som var tegnet som led i et ansættelsesforhold. Skifteretten i Ballerup antog, at M's indekskontrakter og kapitalpensioner skulle indgå i boet. ØL fandt, at M kunne holde sine kapitalpensioner og indekskonti uden for skiftet. M kunne ikke frit disponere over pensionsordningerne, idet en ophævelse i utide bl. a. udløste skatter/afgifter til staten. De tilbagebetalingsmæssige muligheder svarede herved til de pensionsordninger, der var omfattet af UfR 1962.870 HD og UfR 1998.1777 ØLD. De hensyn til længstlevende forsørgelse i pensionsalderen, der lå til grund for ovennævnte afgørelser, fandtes at måtte føre til, at M's pensionsordninger kunne holdes uden for fællesboet. Under disse omstændigheder og under hensyn til, at H også havde tegnet kapitalpension og indekskonti, var der heller ikke grundlag for at tage særbarnets påstand om vederlag på 287.270 kr. i medfør af RVL § 23 til følge. Ballerup Skifterets dom er komm. af Henning Broman i FM 2000.8. Se ligeledes Henning Broman i FM 2000.35, hvor det antages, at når afdødes indekskonti skal indgå i boet, skal længstlevendes naturligvis gøre det samme. Procesbevillingsnævnet har meddelt tredjeinstansbevilling d. 19.02.2001, jfr. FM 2001.28. ØLD er stadfæstet af Højesteret d. 30.05.2002, som bl. a. udtalte, at spørgsmålet om, hvorvidt en ægtefælles rettigheder kan holdes uden for fællesboskifte i medfør af RVL § 15, stk. 2, ikke nødvendigvis skal afgøres på samme måde ved dødsboskifte som ved skifte i anledning af separation eller skilsmisse, og at alle de omtvistede ordninger var af pensionsmæssig art og var af rimelig størrelse. Vederlagskravet var desværre frafaldet for Højesteret. Komm. af Henning Broman i FM 2002.71(nr. 6): Pensionssagen er afgjort. (Er endnu et skridt i retning af at gøre førstafdødes særbørn "arveløse").


Dom ophævet, bl. a. fordi skifteretten havde tilsidesat sin vejledningspligt

UfR 2002.1673 ØLD: Frederiksberg Skifteret havde afsagt dom om, at A ikke var testamentsarving efter afdøde B, idet B efterfølgende havde indgået ægteskab, hvorfor testamentet var bortfaldet. Tvisten skulle, jf. DSL § 98, have været behandlet i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige bestemmelser om civile sager herunder med sædvanlig skriftveksling. Under henvisning hertil og til at det ikke kunne lægges til grund, at A havde modtaget den i DBL § 7, stk. 3, og § 91 nævnte vejledning, ophævedes dommen og sagens hjemvistes.


Afgørelse om udtagelse af personbil skulle ske ved lodtrækning

UfR 2002.1610 VLK (FM 2002.62 Kendelse afsagt af Grenå Skifteret): 3 helsøskende ønskede på skiftet af boet efter deres moder at udtage afdødes Opel Ascona. Bobestyreren bestemte, at spørgsmålet om at udtage bilen skulle afgøres ved lodtrækning, jfr. AL 24 a, 2. pkt., da AL 24 a, 3. pkt. ikke fandt anvendelse. Skifteretten i Grenå og VL stadfæstede denne afgørelse.


Ret til udbakning fortabt ved næsten 3 års passivitet

UfR 2002.1158 ØLK (FM 2002.46 ØLK): Boet efter M, der døde d. 18.07.2002 blev udlagt som ægtefælleudlæg til H, som undlod at indrykke proklama. I foråret 1998 rejste 2 af M's kreditorer krav om betaling af i alt 365.000 kr. H henvendte sig til en advokat, og på det møde i skifteretten d. 18.08.1998 drøftede man mulighederne for genoptagelse af boet. Advokaten anmodede om at få sagen sat i bero i 1 måned. H begærede boet genoptaget d. 12.07.2001 med henblik på udbakning, jfr. DSL § 23. Kreditorerne protesterede. Skifteretten i Tåstrup fandt, at enken havde udvist en sådan passivitet, at hensynet til kreditorerne talte mod at genoptage sagen. ØL stadfæstede.


Bo genoptaget, da tvivlsomt, om skifteretten havde opfyldt sin vejledningspligt.

UfR 2002.1114 ØLK (FM 2002.28 ØLK): I et privatskiftet bo havde arvingerne valgt at udlægge fast ejendom til dem selv for ejendomsværdien og derefter solgt ejendommen, hvilket udløste ejendomsavancebeskatning. Skifteretten på Frederiksberg afviste at genoptage boet. ØL fandt det tvivlsomt, om skifteretten havde opfyldt sin vejledningspligt efter DSL § 91, og boet burde derfor genoptages. Komm. af Flemming Sorth i FM 2002.85-86.


Dom over M kunne fuldbyrdes over for H, der sad i uskiftet bo.

UfR 2002.921 ØLK (FM 2002.22 ØLK): M, der i 1987 var dømt til at betale rekvirenten et beløb, var død i 1991, hvorefter H sad i uskiftet bo. Dommen over M kunne fuldbyrdes over for H, jfr. AL § 16, stk. 1


Dødsbo ikke genoptaget med henblik på forhøjelse af værdiansættelsen af fast ejendom.

UfR 2002.873 VLK: Privatskiftede enearving havde i boopgørelse af 02.03.1998 udlagt ejendom til 290.000 kr. Skifteretten i Brønderslev foreslog, at ejendommen blev udlagt til ejendomsværdien minus 15%, hvis arvingen ønskede at beholde ejendommen, hvilket råd arvingen fulgte. Ejendommen blev senere solgt for 436.167 kr., hvorefter arvingen i 2001 begærede boet genoptaget med henblik på forhøjelse af værdiansættelsen, hvilket skifteretten afslog. VL udtalte, at genoptagelse af et dødsbo, der er sluttet, og hvor værdiansættelserne er endelige, sædvanligvis ikke kan ske med det formål at ændre værdiansættelserne. Selv om det havde været rigtigst, at skifteretten havde gjort arvingen opmærksom på spørgsmålet om ejendomsavancebeskatning ved salg, tiltrådtes det, at boet ikke kunne genoptages, idet en ændring af værdiansættelsen af boets ejendom ikke ville have medført en ændring af fordelingen af arv eller udlodning. Komm. af Flemming Sorth i FM 2002.85-86.


Bo ikke udleveret til anden bobestyrer end den testamentsindsatte.

UfR 2002.484 ØLK: M og H oprettede i 1959 et fælles testamente, hvorefter M's datter B alene skulle arve sin tvangsarv. M døde i 1985 og H, der nu sad i uskiftet bo med M's datter, i 1994 et nyt testamente, hvori det bl.a. bestemtes, at testamentet fra 1959 blev tilbagekaldt, og at B og to af H's niecer, C og D, hver skulle arve 1/3 af hendes formue. Som eksekutor indsattes advokat A, Virum, der også havde udfærdiget testamentet. Efter at H var død i 2001, rejste de to niecer indsigelse mod, at A blev indsat som bobestyrer, idet de gjorde gældende, at der var opstået uenighed mellem arvingerne om fortolkningen af de to testamenter, og at A, der havde udfærdiget testamentet fra 1994, havde en opfattelse af, hvorledes arven skulle fordeles, der stred mod C's og D's opfattelse heraf. Under hensyn til at den opståede tvist, hvis der ikke opnåedes enighed, skulle afgøres ved dom afsagt af skifteretten, fandtes der ikke at være anført afgørende grunde imod at lade A behandle boet som testamentsindsat bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5, hvorfor boet udleveredes til A som bobestyrer


Længstlevende kunne ikke tilbagekalde legatbestemmelse i uigenkaldeligt testamente.

UfR 2002.451 VLD (FM 2002.6 VLD): M og H, der var barnløse, havde i gensidigt testamente fra 1983 bestemt, at der uigenkaldeligt ved længstlevendes død skulle udredes nogle legater, bl. a. et legat på 75.000 kr. til R. Efter M's død i 1985 havde H i 1985 i en codicil tilbagekaldt legatet, idet hun anførte, at forudsætningerne for legatet var bristet. Skifteretten Skjern fandt ikke, at førstafdøde på en bevisligt klar og utvetydig måde havde tilkendegivet, at dispositionen, der ikke var meddelt legataren, skulle tilbagekaldes, og fandt derfor, at legatet bestod. VL stadfæstede med tilføjelse om, at det uigenkaldelige testamente ikke kunne tilbagekaldes af enken efter mandens død, jfr. AL § 48, 2. pkt.


Boudlæg tilladt, selv om værdigrænsen var overskredet med ca. 12.000 kr.

UfR 2002.436 VLK (FM 2002.7 VLK): : Afdøde efterlod sig aktiver for ca. 61.000 kr og begravelsesudgifterne var på knapt 20.000 kr. Afdøde havde 6 søskende, hvoraf 4 var døde og efterlod sig 12 børn, hvoraf nogle var døde. Skifteretten i Grindsted afslog nevøs begæring om boudlæg. VL fandt efter en samlet vurdering af boets overskud, antallet af arvinger og de forventede udgifter til eftersøgning af disse, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske boudlæg efter DSL § 18, stk. 2. Komm. kritisk af Henning Broman i FM 2002.7, som håber, at der er tale om en enlig svale, som ikke gentages.


Datter havde ret til at se sin mors testamente

UfR 2002.179 VLK (FM 2001.171 VLK): Datter havde som arving krav på at få en kopi af sin afdøde mors testamente,  jfr. DSL § 114, stk. 3, selv om boet var sluttet som boudlæg til en anden datter.


Bobestyrersalær nedsat til halvdelen eller 9.000 kr., da bobestyrer ikke havde forlagt inhabilitetsspørgsmål for skifteretten.

UfR 2002.167 VLK: Advokat B, der var bobestyrer i boet efter D, og advokat A, der var bobestyrer i boet efter D's søn E, fusionerede pr. d. 01.50.2000. Advokat B blev ved skifterettens kendelse i jan. 2001 afsat på grund af inhabilitet, efter at han nu var kompagnon med B. B krævede et honorar på 18.000 kr. plus moms, hvilket skifteretten i Herning godkendte. VL fandt, at advokaterne B og C i forbindelse med fusionen af de advokatfirmaer, hvori de var medejere, selv burde have forelagt spørgsmålet om deres fortsatte habilitet for skifteretten. Da dette ikke er sket, fandtes salæret til advokat B at burde nedsættes til 50% eller 9.000 kr. plus moms samt 500 kr. plus moms til porto og copialia.


c. Tidsskrift for Familie- og Arveret


Salær til bobestyrer fastsat til 100.000 kr. for 80 timers arbejde.

TFA 2002.487 ØLK: Bobestyrer ønskede et salær på 130.000 kr. plus moms. På baggrund af bobehandlingens karakter og det oplyste tidsforbrug på ca. 80 timer nedsatte skifteretten i Svendborg salæret til 100.000 kr. plus moms. Skifteretten bemærkede under kæremålet, at man ikke havde anvendt eller skelet til de tidligere gældende, vejledende salærtakster. ØL stadfæstede.


Spørgsmål om arvingers udtagelsesret og krav mod boet kunne ikke afgøres under klage over bobestyrer

TFA 2002.487 ØLK: Skifteretten i Gentofte fastslog, at skifteretten ikke under behandlingen af en klage over bobestyrer kunne tage stilling til spørgsmålet om arvingers ret til at overtage effekter fra boet i medfør af AL § 24 a og om en arvings krav mod  boet. Disse spørgsmål skulle afgøres under en selvstændigt sag i medfør af DSL § 89. Bobestyrer havde haft til at nægte at udlåne samtlige boets akter til en arving til gennemsyn i hendes hjem.. Arvingen kunne gennemse akterne i skifteretten og mod vederlag forlange udskrift af dokumenterne, jfr. DSL § 114, stk. 3. ØL stadfæstede.


Begunstigelse af samlever bortfaldet ved samlivsophævelse

TFA 2002.480 ØLD: M døde d. 28.10.2000. Han efterlod sig 2 døtre fra 1979 og 1992. M havde i 1996 indsat sin samlever K som begunstiget til livsforsikringssum på 400.000 kr. i Forenede Gruppeliv. Parterne havde ophævet samlivet i januar 2000, hvor M flyttede til en lejlighed i Odense. Det forhold, at K i begunstigelseserklæringen ikke var benævnt som samlever, kunne ikke i sig selv tillægges betydning. Da det ikke var godtgjort, at begunstigelsen var oprettet som f. eks. økonomisk kompensation til K, lagdes det til grund, at samlivet havde været forudsætningen for at indsætte K som begunstiget. Det var ikke godtgjort, at M ønskede at opretholde begunstigelsen af K uanset samlivsophævelsen, og begunstigelsen var derfor bortfaldet efter en analogi af arvelovens § 49.


Boudlæg uden yderligere undersøgelser

TFA 2002.468 VLK (FM 2002.160 VLK): Skifteretten i Tønder udlagde bo med et bankindestående på 16.500 kr. til afdødes datter B, som to år tidligere havde hævet 168.000 kr. fra moderens konto med henblik på at give gaver til børn og børnebørn. Skifteretten antog midlertidig bobestyrer og afhørte de to døtre: VL fandt ikke anledning til, at skifteretten foranstaltede yderligere undersøgelser  af, hvorledes det hævede beløb var blevet anvendt.


Bo skulle behandles i Danmark

TFA 2002.467 VLK (FM 2002.161 VLK): M og H, der i en årrække havde boet i Australien, hvor de ejede en udlejningsejendom, rejste i maj 2000 til Danmark med returbillet. H var allerede ved indrejsen til Danmark vidende om, at hun grundet sin sygdom måske ikke ville komme tilbage til Australien, og H havde alene været i Danmark i kort tid, da det stod klart, at hun ikke ville komme tilbage til Australien. H havde straks ved ankomsten ladet sig registrere i folkeregisteret og modtog pension i en del af perioden i Danmark. M ønskede boet skiftet i Australien, men skifteretten i Varde fandt, at H havde etableret bopæl i Danmark, og H havde derfor hjemting i Danmark, jfr. DSL § 2. VL stadfæstede.


Ikke grundlag for genoptagelse af privatskiftet bo.

TFA 2002.465 VLK (FM 2002.161 VLK): Efter M's død fik H boet udleveret til privat skifte som enearving, da børnene efter dødsfaldet havde givet arveafkald. Boet var nu sluttet. Tilsyneladende havde H's advokat ikke været opmærksom på, at enken skatteretligt blev stillet, som om hun sad i uskiftet bo. H begærede nu boet genoptaget, så arveafkaldene kunne tilbagekaldes, og boet skiftes med børnene. Skifteretten i Kolding tog ikke begæringen til følge. VL stadfæstede.


Boudlæg til søn, som tilbød at rydde lejligheden

TFA 2002.454 ØLK (FM 2002.106 ØLK): Skifteretten i København udlagde bo på ca. 23.400 kr. netto, efter at begravelsen var betalt, til herboende søn, som havde tilbudt at rydde lejligheden. En anden søn, som boede i Canada, og som havde bestilt begravelsen, fik ikke medhold i, at boet blev udlagt til alle 3 børn i fællesskab. ØL stadfæstede.


Testamentarisk indsat bobestyrer var inhabil

TFA 2002.443 ØLK: Advokat R, der var indsat som bobestyrer i afdødes testamente, havde medvirket til afdødes dispositioner, mens hun sad i uskiftet bo. Disse dispositioner skulle undersøges nærmere af den kommende bobestyrer. Skifteretten i Sorø fandt derfor advokat R inhabil efter DSL § 115, stk. 1, og afslog at antage advokat R som bobestyrer, jfr. DSL § 38, stk. 1, nr. 1. ØL stadfæstede.


Ikke grundlag for genoptagelse af off. skiftet dødsbo

TFA 2002.441 VLK (FM 2002.103 VLK): H var død i 1995, og boet taget under off. skiftebehandling ved skifteretten i Aalborg, da der verserede umyndiggørelsessag mod M, som dog ikke blev umyndiggjort. Boet blev derefter udleveret M til hensidden i uskiftet bo. Søn krævede nu boet genoptaget, da han mente, at der var begået fejl ved boets salg af landbrugsejendom. Begæringen blev afvist, da sønnen ikke havde retlig interesse. Opbevaringsfirma begærede genoptagelse, da søn ikke havde afhentet nogle løsøreeffekter. Da disse tilhørte sønnen, kunne spørgsmålet om fjernelse af dem ikke begrunde en genoptagelse af boet.


Bo udleveret til privat skifte, da bobestyrerklausul ikke var til hinder herfor.

TFA 2002.441 ØLK (FM 2002.106 ØLK): T havde i sit testamente fra nov. 1999 indsat advokat R som bobestyrer. Advokat R skulle være berettiget til at lade arvingerne overtage boet til privat skifte, såfremt hun skønnede, at betingelserne herfor forelå, dog under forudsætning af, at advokat R blev bobehandler. Skifteretten i Gladsaxe fastslog, at det ikke var advokat R, der bestemte, om betingelserne for privat skifte var opfyldt, og bestemte, at boet kunne udleveres til privat skifte, og at advokat R ikke kunne forskrive, at hun skulle behandle det privatskiftede bo. ØL stadfæstede.


Ikke grundlag for omvurdering. Bobestyrers fordeling af indbo tilsidesat

TFA 2002.437 VLK (FM 2002.104 VLK): Aut. bobestyrer i Århus havde ladet indbo vurdere uden at der var givet arvingerne mulighed for at være til stede under vurderingsforretningen, hvilket en af arvingerne havde ønsket. Skifteretten i Århus fandt ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen, selv om arvingerne burde have haft underretning, da der ikke var påvist fejl eller mangler ved vurderingen., jfr. DSL §  94. Bobestyreren havde fordelt indboet mellem to arvinger på et møde, hvortil de ikke var indkaldt, men efter at have tilsendt dem lister til afkrydsning. Der var ikke ved tilsendelsen tilkendegivet, at manglende svar inden fristens udløb ville medføre, at man ikke kom i betragtning. Skifteretten i Århus ophævede fordelingen og pålagde bobestyreren at tage begge arvingers ønsker i betragtning og ved uenighed trække lod. VL stadfæstede.


Klagesag over bobestyrer hjemvist til fornyet behandling

TFA 2002.435 VLK (FM 2002.103 VLK): Skifteretten i Haderslev havde opremset og kommenteret 13 klagepunkter over bobestyrer under overskriften 'skifterettens afgørelse.'  Da skifteretten ikke havde anført en samlet konklusion, og da konklusionen ikke kunne udledes  i forbindelse med gennemgangen af de enkelte klagepunkter, men kun nogle af disse, blev sagen hjemvises til fornyet behandling.


Testamentarisk bobestyrerindsættelse tilsidesat

TFA 2002.423 ØLK (FM 2002.100 ØLK): T havde i 1978 indsat 12-årig som sin universalarving og advokat A som eksekutor. T døde i feb. 2002 og boet bestod af fast ejendom, en bil og værdipapirer, i alt ca 1,7 mio kr. Arvingerne fremsatte via advokat B ønske om udlevering af boet til privat skifte. Skifteretten i Odense tilsidesatte bobestyrerindsættelsen efter DSL § 38, stk. 1, nr. 4. ØL stadfæstede, da baggrunden for eksekutorindsættelsen ikke var oplyst, og under henvisning til testamentets alder, boets karakter og det forhold, at arvingerne ville lade boet berigtige ved advokat.


Bo udleveret til bobestyrerbehandling, da usikkert hvem der var arvinger.

TFA 2002.421 VLK (FM 2002.102 VLK): Afdøde havde i sit notartestamente indsat foreningen Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab som universalarving. Afdødes søster meddelte skifteretten, at hun ville anfægte testamentet. Skifteretten i Herning udpegede herefter en aut. bobestyrer til at forestå bobehandlingen, jfr. DSL § 36, stk. 5 og DSL § 37, stk. 1. VL stadfæstede under henvisning til, at tvivlen om arvespørgsmålet skulle afgøres ved dom. Foreningen burde være hørt, inden afgørelsen blev truffet af skifteretten.


Salær til bobestyrer på 15.600 kr for 13 timers arbejde blev godkendt

TFA 2002.396 VLK: Skifteretten i Aalborg havde udleveret boet efter M til bobestyrerbehandling, da faderskabssag mod M var søgt genoptaget. Da faderskabssagen blev nægtet genoptaget, blev boet udleveret til privat skifte. Bobestyreren krævede et salær på 15.600 kr. plus moms for 13 timers arbejde, hvilket skifteretten godkendte bl. a. under henvisning til at bobestyreren havde repræsenteret boet under faderskabssagen. VL stadfæstede med tilføjelse om, at det forhold, at den samme dommer dels havde udpeget bobestyreren og dels havde behandlet klagen over salæret, ikke medførte inhabilitet.


M's særbo ikke genoptaget

TFA 2002.389 ØLK: M var død i juli 1998. H sad i uskiftet bo med M's to særbørn, som desuden underskrev erklæring om, at de acceptere, at et hus, der var M's fuldstændige særeje, blev værdiansat til knap 2,2 mio. kr. - svarende til restgælden, og at der derfor ikke var aktiver i særboet. Der forelå nu en mæglervurdering, hvorefter husets værdi i 1998 var på 2.850.000 kr. Særbørnene fik i skifteretten i Lyngby medhold i begæring om genoptagelse af særboet. ØL fandt det ikke godtgjort, at der var begået fejl i forbindelse med boets behandling, jfr. DSL § 103, stk. 1, nr. 3, hvorfor særboet ikke skulle genoptages.


Beskikkelse af skifteværge for dement ægtefælle opretholdt

TFA 2002.366 VLK (FM 2002.80 VLK (nr.6)): H var død, og hun efterlod sig M, der boede på plejehjem og var fremskreden dement, samt 2 sønner, der havde modtaget afgiftsfrie gaver fra M efter moderens død. Skifteretten i Randers skikkede en skifteværge for M  i medfør af DSL § 15, stk. 1, 4), hvilket sønnerne påkærede. VL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2002.80.


Sygehus pålagt at udlevere afdødes journal

TFA 2002.359 VLK (FM 2002.78 VLK): Under sag om gyldigheden af et testamente oprettet for notaren i Herning i 1996 af T, der gennem en årrække havde været under behandling for en stemningssindsygdom, blev Herning Sygehus pålagt at udlevere journalen i sin helhed, jfr. RPL § 299, stk. 1, jfr. RPL § 170, stk. 2, og lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1. Notaren havde anført, at det var usikkert, om T var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente. Komm. af Henning Broman i FM 2002.79, hvor det kritiseres, at notaren ikke havde søgt at få afklaret, om testator var habil eller ej, og af Ellen Marie Sørensen i FM 2002.89-90: Er notaren aldrig i tvivl?


Gensidigt testamente mellem to brødre kunne ændres af længstlevende

TFA 2002.345 VLD: To brødre, Henry og Villy, havde i 1983 oprettet gensidigt testamente, hvorefter den længstlevende skulle være universalarving., og ved længstlevendes død skulle arven tilfalde en broder, subsidiært hans børn. Henry døde i 1986, og Villy arvede ca. 460.000 kr. Villy oprettede i 1997 og 2000 tillæg til testamentet, hvorefter 4 søskende skulle arve hans formue, som ved hans død i 2000 udgjorde ca. 680.000 kr. Testamentet fra 1983 var ikke gjort uigenkaldeligt, og VL fandt derfor, at længstlevende som udgangspunkt kunne ændre testamentet for så vidt angik den del, som han ikke havde arvet fra førstafdøde. Boet skulle herefter deles med 50% til arvingerne efter 1983-testamentet og 50% til de 4 nye arvinger.


Dødsbo tilkendt sagsomkostninger

TFA 2002.344 VLK (FM 2002.100 VLK): Afdødes broder fik ikke medhold i, at invalideforsikringssum på knap 130.000 kr. skulle udbetales uden om det insolvente dødsbo, dels fordi der ikke kunne indsættes nogen begunstiget, dels fordi kreditorbeskyttelsen måtte være bortfaldet ved død. Skifteretten i Varde pålagde broderen af betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til dødsboet. Dette blev kæret af broderen, der hævdede, at bobestyreren havde givet ham en anden opfattelse. VL fandt ikke grundlag for at antage, at broderen var blevet vildledt, og stadfæstede omkostningsafgørelsen.


Testamentarisk indsat bobestyrer var ikke inhabil

TFA 2002.344 ØLK: Arving rejste indsigelse mod udpegning af testamentsindsat bobestyrer, advokat A, da denne skulle været advokat for de to andre arvinger. Advokat A oplyste, at han alene havde været advokat for afdøde og fjernere familie. Skifteretten i Hørsholm fandt ikke, at der var påvist afgørende grunde, der talte imod at lade boet behandle ved den indsatte bobestyrer. ØL stadfæstede.


Bo udleveret til bobestyrerbehandling, da usikkert hvem der var arvinger.

TFA 2002.343 ØLK (FM 2002.78 ØLK): Afdøde havde oprette et vidnetestamente, hvor et af vidnerne F var far til de 3 begunstigede børnebørn. Et arveafkald fra børnebørnenes moder, datteren D,  nævnt i testamentet var bortkommet. D havde haft en blodprop og kunne derfor ikke underskrive eller vedstå en arveafkaldserklæring. Da det var usikkert, hvem der var arvinger i boet, udleverede Gladsaxe Skifteret boet til bobestyrerbehandling, jfr. DSL § 36, stk. 5. ØL stadfæstede.


Privat skiftet bo kunne sagsøges ved skifteretten, da boet ikke var delt

TFA 2002.332 ØLK (FM 2002.61 ØLK): Privatskiftet dødsbo kunne i medfør af DSL § 89, stk. 1, nr. 2 og stk. 2 sagsøges ved skifteretten i Lyngby af en kreditor, selv om boopgørelse var indleveret og boafgiften betalt, idet der fortsat henstod 60.000 kr. på boets konto hos bobehandlende advokat.


Klage over bobestyrer afvist

TFA 2002.307 VLK: Klage over en bobestyrer i Aalborg blev afvist, da spørgsmålene skulle afgøres ved dom, jfr. DSL § 97, stk. 5, jfr. § 89, stk. 1, nr. 1-5, og § 106, stk. 1.


Ikke bevist, at afdøde havde ydet to døtre gaver

TFA 2002.302 VLD: To af afdødes børn fik medhold i, at afdøde havde ydet to døtre lån på hver 100.000 kr., og at der ikke var tale om gaver. De to søstre blev dømt til at betale gælden til dødsboet


Klage over bobestyrer efter godkendelse af boopgørelsen afvist

TFA 2002.298 VLK: Klage over en bobestyrer, efter at boopgørelsen var godkendt, blev afvist, da spørgsmålene skulle afgøres ved dom, jfr. DSL § 97, stk. 5, jfr. § 89, stk. 1, nr. 1-5, og § 106, stk. 1. Skifteretten har ikke adgang til at tildele bobestyreren påtaler.


Bobestyrersalær på 101.000 kr. for 97,35 timer blev godkendt. Vejledningspligt ikke tilsidesat

TFA 2002.295 ØLK: Advokat havde som bobestyrer anvendt 97,35 timer til behandling af fælles- og særbo. Advokaten havde i alt beregnet sig et salær på 101.000 kr. plus moms. Næstved Skifteret fandt ikke grundlag for nedsættelse af salæret. Landsretten fandt ikke, at den anvendte tid til behandling af boerne kunne anses som urimelig, og stadfæstede afgørelsen. Skifteretten i Næstved havde ikke tilsidesat sin vejledningspligt, og klagen over bobestyrerens sagsbehandling blev ikke taget til følge.


Boudlæg ophævet, da afdødes datter ikke havde afgivet forklaring om 369.000 kr.

TFA 2002.284 ØLK: Skifteretten i Køge havde udlagt bo som boudlæg til afdødes datter, D. Afdøde havde i 1996 solgt sin andelsbolig med et provenu på ca. 290.000 kr. , og hun havde i 1997 arvet 79.000 kr. D havde modtaget begge beløb , som ikke var indgået på afdødes konto. Landsretten fandt, at D burde have været afhørt i skifteretten under strafansvar om disse forhold, inden boet kunne udlægges efter DSL § 18 eller skulle undergives skiftebehandling.


Ikke grundlag for at omgøre udlevering til uskiftet bo

TFA 2002.279 ØLK: Københavns Byrets Skifteret havde d. 12.07.2001 udleveret boet efter M til enken, som efter dødsfaldet havde fået beskikket en skifteværge, som havde anbefalet udlevering til uskiftet bo. Der var ikke grundlag for at omgøre denne beslutning i medfør af DSL § 103.


Ikke boudlæg, da der muligvis forelå en ugyldig dødsgave.

TFA 2002.272 VLK (FM 2002.61 VLK): H, der havde adopteret en søn med testationsforbehold, havde i 1998 ved uigenkaldeligt testamente indsat sit barnebarn T som universalarving. Hun havde i 1999 som gave overdraget sin ejendom og sine møbler til sin adoptivsøn S mod at få livsvarig brugsret. Efter H's død protesterede T mod, at boet blev udlagt som boudlæg til S, idet gaven kunne være en dødsgave. Skifteretten i Hobro gav T medhold heri og udleverede boet til bobestyrerbehandling. VL stadfæstede.


Ikke basis for beskikkelse af ny advokat for arving, som var behørigt vejledt

TFA 2002.270 ØLK: Arving havde haft to advokater beskikket i medfør af DSL § 100. Skifteretten i København afslog at beskikke en ny advokat for arvingen, idet der ikke var udsigt til, at en ny advokat ville kunne varetage arvingens interesser på den måde, som han ønskede det. ØL stadfæstede. Skifteretten fandtes at have opfyldt sin vejledningspligt, som ikke omfattede udformningen af processkrifter, som der i øvrigt ikke stilles formkrav til.


Salær til bobestyrer nedsat fra 88.000 kr til 75.000 kr.

TFA 2002.268 ØLK: Advokat havde som bobestyrer havde i et bo med 3 arvinger og med en nettoformue på ca 2 mio kr. anvendt 57,5 advokattimer, 12 fuldmægtigtimer og 24 sekretærtimer. Skifteretten i Helsingør godkendte et honorar på 88.000 kr. plus moms. ØL lagde til grund, at det høje tidsforbrug i det væsentlige kunne tilskrives arvingerne, og at den anvendte tid ikke kunne anses for urimelig. Advokattimerne kunne ikke alene bære et så højt honorar, og fuldmægtig- og sekretærtimerne havde ikke et sådant omfang, at de kunne begrunde et salær af den indstillede størrelse. Salæret nedsat skønsmæssigt til 75.000 kr. plus moms.


Tvivl om vurdering burde afklares ved henvendelse til vurderingsmanden

TFA 2002.250 VLK (FM 2002.27 VLK): I et bobestyrerbo var et hotel blevet vurderet til 10,45 mio kr., hvilket 6 uger senere senere nedsattes til 9,65 mio kr., da det viste sig, at der var problemer med lovliggørelse af køkkenet. Hotellet blev a contoudlagt til en af arvingerne. Skifteretten i Tønder bestemte, at udlægsprisen skulle fastsættes, så der blev taget højde for den værdistigning, der var sket i forbindelse med lovliggørelse af køkkenet. VL fandt, at spørgsmålet kunne afklares ved en henvendelse til vurderingsmanden, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling.


Enkes salg af landbrugsejendom til den ene søn blev ikke omstødt.

TFA 2002.215 VLD: H, der sad i uskiftet bo med tre sønner, havde i 1996 solgt landbrugsejendom til den ene søn B for 15% under ejendomsværdien. eller for 2.658.000 kr. En anden søn anlagde efter moderens død omstødelsessag mod B. Handelsværdien udgjorde 4.513.000 kr og B's forbedringer udgjorde 500.000 kr, således at handelsværdien herefter var 4.013.000 kr. Prisen i familiehandler ligger 25% under og familieprisen var herefter 3.010.000 kr. eller 352.000 kr mere end den aftalte pris. der var efter en samlet vurdering ikke grundlag for at antage, at der var ydet en gave, der udgjorde en så væsentlig del af fællesboet, at gaven skulle omstødes (2-1).


Bo udlagt til afdødes stedsøn og ikke til 3 søstre

TFA 2002.209 ØLK: Skifteretten i Rødovre havde udlagt boet til afdødes stedsøn, der havde forestået begravelsen. Efterfølgende ønskede afdødes 3 søstre, der boede i Odense, Sverige og Polen, at få boet udlagt. Skifteretten fandt, at boet med rette var udlagt til stedsønnen, når hensås til oplysningerne om hans sociale og familiemæssige tilknytning til afdøde. ØL stadfæstede.


Testamentsbestemmelse om svensk advokat som bobestyrer tilsidesat.

TFA 2002.207 ØLK (FM 2002.29 ØLK): Svensk statsborger, der de sidste 7 måneder havde haft bopæl i Danmark, var død, og han efterlod sig en formue på ca. 20 mio svenske kr., der væsentligst befandt sig i Sverige. Han havde 6 måneder før sin død oprettet et vidnetestamente, hvor han indsatte en svensk advokat som eksekutor. Skifteretten i Helsingør udpegede en dansk bobestyrer, da det fandtes udelukket at blive bobestyrer, når man var bosat i udlandet. ØL udtalte, at der kunne opstå spørgsmål om anfægtelse af vidnetestamentet, ligesom der kunne være spørgsmål om, hvilket lands lov der skulle lægges til grund ved skiftet. Herefter burde boet behandles af en autoriseret bobestyrer.


Uigenkaldelig begunstigelse af samlever ikke bortfaldet ved samlivsophævelse.

TFA 2002.192 ØLD (FM 2002.24 ØLD og FM 2001.106 Dom afsagt af retten i Sorø): M havde i perioden 1990-1997 haft et samlivslignende forhold til K. M havde i 1994 indsat K som uigenkaldeligt begunstiget på en livsforsikring på 73.000 kr. M havde i 1999 giftet sig med H, og M døde i 2000. Antaget at den uigenkaldelige begunstigelse ikke var bortfaldet som følge af bristende forudsætninger. M havde begrundet begunstigelsen med ønsket om at kompensere K for forskellige ulemper og udgifter, hun havde haft. Begunstigelseserklæringen blev afgivet og det fælles testamente oprettet på et tidspunkt, hvor K og M efter folkeregisteroplysningerne ikke var samboende. M tilbagekaldte fællestestamentet i efteråret 1998 efter at K var fraflyttet den fælles bopæl, og efter at M havde lært H at kende


Ikke nyt boudlæg til samlever, der havde givet ukorrekte oplysninger til skifteretten.

TFA 2002.191 ØLK (FM 2002.24 ØLK): Boet efter K var d. 31.07.2001 udlagt som boudlæg til samlever gennem 6 år, M. Da det senere blev konstateret, at K var ejer af en bil og kontanter for 45.000 kr., blev disse ejendele d. 18.09.2001 udlagt som nyt boudlæg til M. K's forældre begærede sagen genoptaget, hvilket skifteretten i Hørsholm ikke fandt grundlag for. ØL fandt, at M på d. 31.07.2001 var bekendt med, at der forelå yderligere aktiver, uden at han oplyste dette til skifteretten. Under disse omstændigheder kunne boet, der på genoptagelsestidspunktet d. 18.09.2001 overskred værdigrænsen i DSL § 18, stk. 1, ikke sluttes med et nyt boudlæg, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved skifteretten. Komm. af Henning Broman i FM 2002.24, der finder afgørelsen fin og klar.


Kæremål fra advokat A afvist, da advokaten ikke kunne optræde på vegne et uberigtiget bo.

TFA 2002.188 ØLK (FM 2002.24 ØLK): M, der døde d. 29.09.2001, havde ved ægtepagt lyst d. 21.09.2001 ydet en gave til H i form af obligationer. Advokat A anmodede på vegne H skifteretten i Gentofte om at pålægge Sydbank at overføre obligationerne til H. Skifteretten tog ikke begæringen til følge, da boet endnu ikke var berigtiget. ØL afviste kæremål, da advokat A ikke kunne optræde på boets vegne og derfor ikke havde retlig interesse i sagen.


Dødsbo pålagt sagsomkostninger

TFA 2002.185 ØLK: K havde fået medhold i en sag mod et bobestyrerbo om udlevering af en række løsøreeffekter. Skifteretten i Gentofte hævede sagens omkostninger. ØL fandt efter sagens forløb og udfald, at boet skulle betale 15.100 kr. i sagsomkostninger.


Ikke hjemmel til generel kritik af bobestyrerens behandling af boet.

TFA 2002.183 VLK (FM 2002.28 VLK): Skifteretten i Viborg havde ikke fundet grundlag af kritik af bobestyrerens behandling af boet. VL fandt, at der ikke er hjemmel til at påtale bobestyrerens generelle sagsbehandling. Da klageren ikke havde nedlagt påstand om afsættelse af bobestyreren eller om pålæg til bobestyreren, blev klagen afvist. Komm. af Henning Broman i FM 2002.28.


Ikke grundlag for omvurdering

TFA 2002.150 VLD: Skifteretten i Gråsten havde tilladt omvurdering af ejendom, som af statsaut. ejendomsmægler var vurderet til 3.100.000 kr., mod at arvingerne stillede sikkerhed for omkostningerne herved. En anden mægler havde vurderet ejendommen til.3.740.000 kr.  VL fandt, at der ikke var grundlag for omvurdering, jfr. DSL § 94


Vidnetestamente fandtes gyldigt oprettet

TFA 2002.146 ØLD: Den 64-årige M havde d. 12.09.1999 oprettet vidnetestamente til fordel for hans samlever K og hendes søn T. M's 4 børn fik ved skifteretten i Kalundborg medhold i, at vidnetestamentet var ugyldigt, da det ikke var godtgjort, at testamentet var underskrevet af M, og da vidnerne var inhabile. ØL fandt det godtgjort, at vidnetestamentet var oprettet i overensstemmelse med reglerne i AL § 42. Det lagdes til grund, at vidnerne ikke have en sådan tilknytning til K og T, at de ikke kunne fungere som testamentsvidner, jfr. AL § 43, stk. 2. Det var herefter godtgjort, at testamentet var gyldigt oprettet, jfr. AL § 57.


Ikke grundlag for genoptagelse på grund af dobbeltpostering.

TFA 2002.130 ØLK (FM 2002.7 ØLK): Det fandtes ikke påkrævet at genoptage et privatskiftet bo, hvor der fejlagtigt var sket en dobbeltpostering på 10.538 kr., der alene havde fordelingsmæssige konsekvenser. Skifteretten i Brøndbyerne havde vejledet arvingerne om den korrekte udlodning af arven.


Bobestyrersalær nedsat til 200.000 kr. plus moms

TFA 2002.123 ØLK: Advokat A havde som bobestyrer i et bo med aktiver for ca. 10,8 mio kr. beregnet sig et salær på 256.620 kr. plus moms. Bobestyreren havde anvendt ca. 53 timer og hans sekretær ca. 13 timer på arbejde udført i forbindelse med artikelserie i Ekstra Bladet og efterfølgende politianmeldelser. Da dette arbejde ikke vedkom boet, nedsatte skifteretten på Frederiksberg salæret til 200.000 kr. plus moms. ØL stadfæstede.


Ikke grundlag for omvurdering

TFA 2002.121 ØLK: I et bobestyrerbo var et sommerhus blevet vurderet af ejendomsmægler til 750.000 kr. Arving anmodede om omvurdering, idet en anden ejendomsmægler i en ensidigt indhentet vurderingsrapport havde vurderet ejendommen til 850.000 kr. Skifteretten i Slagelse fandt ikke grundlag for en omvurdering. ØL stadfæstede.


Bobestyrer pålagt at fremlægge sin korrespondance med arvingerne

TFA 2002.112 ØLD: Under retssag mellem arvingerne om begravelsesudgifterne ved skifteretten i Rødovre blev bobestyrer pålagt at fremlægge sin korrespondance med arvingerne, da det ikke kunne udelukkes, at denne kunne være af betydning for sagen, jfr. RPL § 298.


Boudlæg ophævet, da det ikke fremgik, hvilke aktiver det drejede sig om.

TFA 2002.101 ØLK: Skifteretten i Helsingør havde udlagt bo som boudlæg til to sønner, et barnebarn og en svigerdatter. Da skifteretten ikke havde taget stilling til, hvilke aktiver der indgik i boet, ophævedes kendelsen om boudlæg og sagen hjemvistes.


Ikke grundlag for at udpege anden bobestyrer

TFA 2002.96 ØLK: Skifteretten i Store Heddinge havde efter ønske fra en af arvingerne udpeget den ene af retskredsens to autoriserede bobestyrere som bobestyrer. Den anden autoriserede bobestyrer, advokat X, som havde været advokat for afdøde, anmodede om at blive udpeget i medfør af DSL § 37, stk. 4. Skifteretten fandt ikke grundlag for at statuere inhabilitet hos advokat X. Skifteretten tillagde det afgørende vægt, at der ikke var enighed blandt arvingerne om udpegning af advokat X som bobestyrer, og der var ikke væsentlige hensyn, der talte for udpegning af en ny bobestyrer. ØL stadfæstede.


Vidnetestamente ugyldigt, da det ikke var godtgjort, at testator var habil.

TFA 2002.87 VLD (FM 2001.172 VLD): Ældre landmand T på plejehjem i Tønder havde i oktober 1996 oprettet vidnetestamente til fordel for en ven. T kom i juni 1997 under værgemål på grund af en demenssygdom, og vennen blev beskikket som værge. T døde d. 11.11.1997. Vidnerne havde ikke forinden oprettelsen talt med plejehjemmets personale ellers T's læge om T's tilstand. Det kunne ikke alene ved vidnernes forklaring anses for godtgjort, at M var testamentshabil, og testamentet blev erklæret ugyldigt, jfr. AL § 51.


Kreditor kunne ikke kræve bobestyrerbehandling af privatskiftet bo

TFA 2002.85 VLK (FM 2001.150 VLK): En kreditor med et tilgodehavende på 20.000 kr. krævede, at privatskiftet bo overgik til bobestyrerbo, da boet havde anmodet en panthaver om at fremsende et  pantebrev på 20.000 kr. i aflyst stand, hvorefter dette ville blive indfriet. Kreditor fik ikke medhold ved skifteretten i Horsens, da der ikke var nærliggende fare for at en fortsættelse af bobehandlingen ville medføre tab, jfr. DSL § 30, stk. 1, nr. 2. VL  stadfæstede.


Bo udleveret til bobestyrerbehandling

TFA 2001.57 ØLK (FM 2001.171 ØLK): H døde d. 04.05.2001. H's nærmeste legale arving, en broder, var død i Sverige d. 11.05.2001, og H havde oprettet et formløst testamente om, at hendes broders børn skulle arve hende. Der var en køber til H's andelslejlighed. Skifteretten i København bestemte d. 13.09.2001, at boet efter H skulle tages under bobestyrerhandling, da der var usikkerhed om arveforholdene, jfr. DSL § 36, stk. 5, og da der ikke inden rimelig tid havde kunnet træffes bestemmelse om, at boet skulle behandles på anden måde, jfr. DSL § 36, nr. 7


Ikke hjemmel til at tilkende bobestyrer sagsomkostninger for møde under sag om genoptagelse.

TFA 2002.56 ØLD: Bobestyrer havde givet møde i skifteretten i Helsinge i forbindelse med en begæring om genoptagelse af boet, som var afsluttet i sept. 1998. Der fandtes ikke hjemmel til at tilkende advokaten sagsomkostninger


Klager over bobestyrer afvist

TFA 2002.53 ØLK (FM 2001.148 ØLK): Testamentarisk bobestyrer i Vordingborg ikke inhabil, uanset at han havde bistået en begunstiget søn af afdøde med en sag om 25.000 kr., og havde udvist tilbageholdenhed med yderligere undersøgelser vedr. afdødes dispositioner med henblik på at fastslå et eventuelt misbrug. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte bobestyrers vurdering af, at boet ikke ville kunne få medhold i en omstødelsessag mod den begunstigede søn.


Enke fik ikke henstand med udbetaling af arv til mindreårig arving.

TFA 2002.38 VLK (FM 2001.149 VLK): Enke, der skiftede et uskiftet bo, fik ikke medhold i anmodning om henstand med udbetaling af arven til mindreårig arving S. Boet var på ca. 1,5 mio. kr, og arven til S udgjorde ca. 500.000 kr. Boets aktiver bestod af en fast ejendom til 1,2 mio. kr., en bil til 215.000 kr. og bankindeståender og værdipapirer for ca. 500.000 kr. Sammensætningen af boets aktiver fandtes at give mulighed for, at arven til S blev udredet, uden at det var nødvendigt at afhænde fast ejendom eller løsøre, der var nødvendigt for, at enken kunne opretholde hjemmet eller sit erhverv, jfr. AL § 24 e


Skifteretten kunne ikke under klage over bobestyrer efterprøve spørgsmål, som skulle afgøres ved dom.

TFA 2002.37 VLK: Bobestyrer havde på et bomøde godkendt krav fra længstlevende på 298.421 kr, svarende til provenuet på kreditforeningslån i længstlevendes særejeejendom. Arving klagede over bobestyreren til skifteretten i Haderslev, som fandt klagen ubegrundet. VL ophævede skifterettens kendelse, da skifteretten ikke under en sag efter DSL kap. 27 om klage over bobestyreren kan efterprøve spørgsmål, som skal afgøres af skifteretten ved dom, jfr. DSL § 97, stk. 5, jfr. § 89, stk. 1, nr. 1-5. Da der forelå en tvist, som skulle afgøres efter DSL § 89, stk. 1, nr. 2, var klageren henvist til at anlægge sag ved udtagelse af stævning ved skifteretten.


Fortolkning af afdødes testamente skulle ske ved retssag for skifteretten.

TFA 2002.23 VLK (FM 2001.145 VLK): Skifteretten i Haderslev havde afslået at behandle klage over bobestyrers værdiansættelse af boets faste ejendom, da klagen var indgivet for sent. VL ophævede skifterettens beslutning, da spørgsmålet om ejendommen skulle udlægges til arvingerne til den offentlige ejendomsvurdering eller til handelsværdien angik fortolkning af afdødes testamente og skulle afgøres af skifteretten efter DSL § 89, stk. 1, nr. 1. Arvingen var således henvist til i givet fald at indlevere stævning ved skifteretten mod medarvingen. Komm. af Henning Broman i FM 2001.146.


Bobestyrer havde med rette afsat 33.000 kr. til vedligeholdelse af gravsted.

TFA 2002.18 VLK (FM 2001.126 VLK): Bobestyrer havde afsat 33.000 kr. til pyntning og vedligeholdelse af gravstedet i fredningsperioden. H protesterede mod dette, da hun boede tæt på og selv kunne ordne det, mens børnene, der boede langt derfra, fastholdt, at der skulle indgås en sådan vedligeholdelsesaftale. Skifteretten i Nibe fandt ikke anledning til at kritisere bobestyrerens dispositioner. VL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2001.126, hvor det anføres, at arvingerne skal være enige om vedligeholdelsesaftaler om gravsted, medmindre afdøde havde tilkendegivet andet. I modsat fald godkendes kun en minimumsvedligeholdelse i korteste løbeperiode.


d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


Beskatning af aktieindkomst i skattepligtigt dødsbo

TfS 2002.689 LSR (SKM2002.367): Reglen om beskatning af aktieindkomst i DBL § 32 skal forstås således, at aktieindkomst under grundbeløbet på 35.000 kr. beskattes med 25 % og medtages ikke i boindkomsten, mens aktieindkomst over grundbeløbet medtages i boindkomsten med 75 %.


H skulle ikke beskattes efter reglerne om uskiftet bo, da hun gav arveafkald

TfS 2002.684 LSR (SKM2002.370): M var død 14.06.1999. H gav inden indlevering af boopgørelsen afkald på arv til fordel for M's forældre. Der skulle ikke ske beskatning efter DBL kapitel 10, jf. § 58, stk. 1, nr. 4, af H, idet hun herefter ikke kunne anses at være legal arving eller testamentsarving i boet.


Dødsbo var skattefrit, da alene nettoprovenuet af solgt ejendom skulle medregnes.

TfS 2002.168 LSR: A var død d. 05.12.1998 og boet blev skiftet privat med 01.10.1999 som skæringsdag. Boet solgte fast ejendom for 1.389.142 kr. brutto og 744.000 kr. i nettoprovenu. Boets advokat fik ikke medhold i, at boet var skattepligtigt, idet man alene skulle medregne nettoprovenuet ved boets salg til tredjemand af en fast ejendom. Da boets aktiver herefter ikke oversteg lovens grænsebeløb, var boet skattefrit.


e. Fuldmægtigen


Ikke grundlag for at afsætte bobestyrer

FM 2002.133 ØLK: Arving klagede over, at bobestyrer ikke havde besvaret hans henvendelser og  havde haft et personligt venskab med afdøde og derfor måtte anses for inhabil. Skifteretten i Hørsholm fandt ikke, at der var påvist fejl eller forsinkelser eller interessekonflikt med arvingen i forbindelse med bobehandlingen og fastholdt derfor, at bobestyreren kunne fortsætte behandlingen. ØL stadfæstede.


Moder og skifteret erstatningsansvarlige for at arv til 4-årig ikke blev sat i forvaltningsafdeling

FM 2002.104 VLD: På et privatskiftet bo i 1983 efter SKL § 75 mellem enke og 4-årig søn skulle sønnen ifølge boopgørelsen arve ca. 150.000 kr. På det afsluttende møde i skifteretten oplyste advokaten, enken og sønnens ad hoc værge, at arven ville blive indsat i en bestemt forvaltningsafdeling. Dette skete ikke, og moderen havde nu brugt arven. Ad hoc værgen var død og proklamafristen udløbet. Antaget, at moderen var erstatningsansvarlig som værge, og at det ikke var godtgjort, at arven var gået til sønnens underhold ud over almindelig underholdsforpligtelse. Advokaten frifundet, da det var ad hoc værgen og enken, der i fællesskab skulle have sørget for, at pengene blev indbetalt.  Byretten i Kolding frifandt skifteretten. VL fastslog, at skifteretten, jfr. SKL § 78, havde haft pligt til at kontrollere såvel boopgørelsen som bevis for , at beløbet var indbetalt til forvaltningsafdeling. Da skifteretten ikke havde gjort dette, var den erstatningsansvarlig for tabet i samme omfang som moderen.


Klager over bobestyrers afgørelse skulle ske ved udtagelse af stævning ved skifteretten

FM 2002.80 ØLK (nr. 6): Klager over bobestyrers afgørelser skulle ifølge skifteretten i Nyborg ske ved civilt søgsmål ved civilretten. ØL fandt, at sagen skulle rejses efter DSL § 89, stk. 1, nr. 1, jfr. § 101, stk. 1, og at sagen derfor skulle anlægges ved skifteretten.


Udtagelse af bil skulle afgøres ved lodtrækning

FM 2002.62 Kendelse afsagt af Grenå Skifteret: 3 søskende ønskede på skiftet af boet efter deres moder at udtage afdødes bil. Bobestyreren bestemte, at spørgsmålet om at udtage bilen skulle afgøres ved lodtrækning, jfr. AL 24 a, 2. pkt., da AL 24 a, 3. pkt. ikke fandt anvendelse. Skifteretten i Grenå var enig heri.


Klage over bobestyrer 5 måneder efter godkendelse af boopgørelsen afvist

FM 2002.60 ØLK: Boopgørelse i bobestyrerbo var godkendt af arvingerne d. 04.03.2001. En arving, A,  fremsatte d. 01.09.2001 14 klagepunker. Skifteretten i Hørsholm tog stilling til samtlige klagepunkter. ØL afviste klagen, da der ikke var grundlag for at give bobestyreren pålæg, afsætte ham eller sætte frist for boets afslutning.


Boudlæg kunne ikke fravælges af skattemæssige grunde

FM 2002.29: Enkemand ønskede boudlæg ændret til uskiftet bo, da han ved boudlægget havde mistet afdødes personfradrag og derved fik udløst en restskat for dødsåret. Skifteretten i Esbjerg fastholdt, at boudlægget var obligatorisk og derfor ikke kunne ændres. Sagen endte i øvrigt med, at den lokale skatteregion af sociale grunde eftergav enkemanden restskatten.


Udlagte aktiver skulle tilbagebetales efter genoptagelse af boudlæg

FM 2002.8 Københavns Byrets Skifteafdeling: Bo var boudlagt til afdødes søn S, men blev genoptaget, da der til skifteretten blev udbetalt en forsikringssum for indbo på 85.000 kr. Boet blev herefter udlagt til 3 sønner til forenklet privat skifte og kontaktpersonen fik udbetalt de 85.000 kr. Efter begæring af en af sønnerne blev boet senere taget under bobestyrerbehandling. Skifteretten bestemte, at S skulle tilbagebetale de midler han fik udlagt ved det oprindelige boudlæg, da han måtte værende vidende om forsikringssummen, da han fik boet boudlagt. Der blev i fogedretten gjort udlæg for S's tilsvar til boet.


Modpart i dødsbo, der var genoptaget, havde ikke krav på aktindsigt.

FM 2002.8 ØLK: Dødsbo efter en guldsmed var blevet genoptaget med henblik på anlæg af sag mod rettighedshaver - R -  for misbrug af en personlig kunstnersignatur. R havde ikke krav på aktindsigt i genoptagelsessagen, da han ikke var part i dødsboet.


Bobestyrer havde ikke pligt til at fremskaffe oplysninger til brug for faderskabssag mod afdøde.

FM 2002.7  Kendelse afsagt af Esbjerg Skifteret: Bobestyrer ikke forpligtet til at fremskaffe oplysninger om afdødes læge eller på hvilke hospitaler, han sidst havde været behandlet. Oplysningerne skulle bruges til at skaffe vævsprøver til brug for en faderskabssag. Bobestyreren skal ifølge DSL § 48 skaffe oplysninger om, hvem er er arvinger og ikke om, hvem der kunne tænkes at være det.


Bank kunne ikke modregne i løn udbetalt efter dødsdagen.

FM 2002.6 Holsted Skifterets dom: Efter A's død d. 17.08.2000 var A's månedsløn på 19.344,45 kr. d. 31.08.2000 indsat på lønkonto i Tønder Bank, som modregnede i beløbet over for A's insolvente bobestyrerbo. Modregningen måtte sidestilles med betaling af gæld efter fristdagen, hvorfor det fulgte af DSL § 69, stk. 3, jfr. § 104, at beløbet skulle tilbagebetales til boet.


3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Flemming Sorth i FM 2002.175-178: Skifteretsseminarerne i oktober 2001. 3. afsnit.

Svend Danielsen har i UfR 2002 B.518-520 anmeldt Finn Taksøe-Jensen: Testamenter - Nye konciperingsmåder og deres betydning ved generationsskifte, 1. udg., maj 2002, 250 sider, DJØF

Birgitte Sølvkær Olesen  og Søren Halling-Overgaard: Generationsskifte - det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering, 1. udg. nov. 2002, 296 sider, DJØF. Opdateres løbende på nettet - klik her

Finn Taksøe-Jensen i Festskrift til Peter Lødrup, 2002, p. 699-714: Efterlevende ægtefællers arveretlige stilling. Er tiden inde til nytænkning.

Inger Dübeck i Festskrift til Peter Lødrup, 2002, p. 221-234: Testationsfrihed og tvangsarv i retshistorisk belysning.

Jørgen U. Grønborg: Kompendium om insolvente dødsboer, 7. udg., ajourført til d. 04.11.2002, 58 sider. Kan bestilles på tlf.: 86 13 06 00. 180 kr. plus moms.

Henning Broman i FM 2002.145-146: Hvorfor er notaren en dommer?

Flemming Sorth i FM 2002.143-144: Skifteretsseminarerne i oktober 2001. 2. afsnit.

Troels Lind Pedersen i UfR 2002 B.331-338: Skattestraffesager mod afdøde - Dødsboskattelovens § 86, stk. 1.

Ivan Sørensen i UfR 2002 B.310-311: Overførsel af ulykkesforsikringens ydelser ved arv.

Marianne Lund: Bobestyrerbehandling - håndtering af tvister, studenterafhandling, Københavns Universitet, 2002.

Ellen Marie Sørensen i FM 2002.89-90: Er notaren aldrig i tvivl?

Flemming Sorth i FM 2002.85-86: Genoptagelse efter Dødsboskiftelovens § 103.

C. C. Munksgaard Nielsen: Begunstigelsesinstituttet. Begunstigedes retsstilling i forsikrings. og opsparingsordninger, 1. udg. 2002, 405 sider, Forsikringshøjskolens Forlag

Rasmus Kristian Feldthusen: Trusts, 1. udg., maj 2002, 400 sider, Thomson.

Flemming Sorth i FM 2002.49-51: Skifteretsseminarerne i oktober 2001.

Finn Taksøe-Jensen: Testamenter - Nye konciperingsmåder og deres betydning ved generationsskifte, 1. udg., maj 2002, 250 sider, DJØF.

Henning Broman i FM 2002.17: Når den længstlevende stritter imod. Blanket SK 26 A lægger op til, at bobestyreren har en større kompetence, end loven foreskriver.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter