Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2003

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

Nyheder 2004

Nyheder 2002

Nyheder 2001

Nyheder 2000

Nyheder 1999

Nyheder 1998

Nyheder 1997

Emneinddelt oversigt over praksis vedr. dødsboskifteloven

Denne side er opdateret til d.

30-08-17


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Cirkulære nr. 141 af 27.11.2003 om tilbagebetaling af tillægsskat i henhold til dødsboskattelovens § 86.

Beløbsgrænsen  i AL § 7 b, stk. 2 er fra d. 01.01.2004 på 190.000 kr., jfr. bekg. nr. 944 af 27.11.2003 om regulering af beløb i henhold til arveloven.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 9433 af 27.11.2003 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 om boudlæg til 32.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2004.

Dødsboskatteloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 827 af 22.09.2003.

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2003 - 1

FM 2003.51: Skifteretten har fra d. 01.07.2003 i privatskiftede boer indberetningspligt til skattemyndighederne om identiteten på arvingerne, jfr. § 8 i bekg. nr. 1176 af 17.12.2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven


2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


Skifterettens afvisning af omvurdering hjemvist til fornyet behandling

ØLK af 22.12.2003 (1. afd. B-3689-03): Skifteretten i Gentofte havde i en skrivelse afvist en begæring om omvurdering.. Landsretten lagde til grund, at skifteretten ikke havde forelagt begæringen om omvurdering for boet til eventuel udtalelse, forinden skifteretten traf sin beslutning. Uanset at boets nærmere stillingtagen til begæringen således ikke kendtes, lagdes det til grund, at skifterettens afgørelse angik en tvist. Herefter, og da afgørelsen af tvisten ikke var truffet ved kendelse, jfr. DSL § 102, stk. 1, hjemvistes sagen til fornyet behandling ved skifteretten.


Enke havde misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo

VLK af 22.12.2003 (B-1689-03):  M var død d. 20.11.2001 og H sad i uskiftet bo. Boets formue blev i løbet af de følgende 22 måneder nedbragt fra 781.000 kr. til 337.000 kr, hvoraf 285.000 kr var gaver til børn og børnebørn. Der var 3 børn og det ene barns familie havde fået 179.400 kr i gaver, mens de 2 andre børns familier havde fået i alt 105.800 kr. Det fandtes godtgjort, at H ved misbrug af sin rådighed over boet væsentligt havde formindsket dette, og H var derfor i medfør af AL § 20 forpligtet til at skifte med de 2 børn.


b. Ugeskrift for Retsvæsen

Bobestyrer, der var bestyrelsesmedlem i familiefond, der var universalarving, var ikke inhabil

UfR 2003.2558 VLK (FM 2003.274 VLK): Boet efter A var udleveret til advokat HL som bobestyrer. En familiefond F var indsat som universalarving. En legatar, B, protesterede mod at HL var bobestyrer, bl. a. under henvisning til, at HL var bestyrelsesmedlem i F og derfor inhabil. Skifteretten i Århus udtalte, at B efter DSL § 115 måtte anses for nærtstående til F, og gav B medhold i protesten og afsatte HL, jfr. DSL § 41. VL udtalte, at forarbejderne til DSL § 115, stk. 1 om begrebet nærtstående henviser til KL § 2. B kunne herefter ikke ved sit medlemskab af bestyrelsen anses som nærtstående i forhold til F, ligesom bestyrelseshvervet efter det oplyste om arveforholdene ikke alene kunne begrunde en tvivl om HL's upartiskhed ved boets behandling. Skifterettens afgørelse ophævedes derfor. Kritisk komm. af Henning Broman i FM 2003.274.


Skifteretten var ikke kompetent til at træffe afgørelse om valg af gravsted, når urnen var nedsat

UfR 2003.2545 VLK (FM 2003.220 VLK): Skifteretten i Grenaa havde bestemt,. at afdødes urne skulle forblive, hvor den var i eget gravsted. VL ophævede kendelsen, idet skifterettens kompetence efter § 9 i lov om begravelse og ligbrænding måtte være begrænset til tvister om valg af gravsted, inden begravelse er sket.


H var alene berettiget til at ændre gensidigt testamente for så vidt angik halvdelen af  det beholdne fællesbo.

UfR 2003.2461/2 ØLD: M og H, der havde formuefællesskab, oprettede i 1991 et fælles gensidigt testamente, hvori den længstlevende blev indsat som begunstiget, og hvor der endvidere blev truffet bestemmelse om den senere fordeling af arven. Testamentet indeholdt intet om længstlevendes testationsret. M døde senere samme år, og boet blev skiftet i henhold til testamentet. H oprettede i 1994 et nyt testamente, hvor hun tilbagekaldte det tidligere testamente i sin helhed, og traf dispositioner, hvis indhold var uforeneligt med det gensidige testamente. H døde i 2002. Det fandtes uden betydning for anvendelsen af udfyldningsreglen i AL § 48, at boet efter førstafdøde i sin helhed blev skiftet ved hans død. H's testamente fra 1994 kunne ikke anses for ugyldigt i sin helhed. Halvdelen af det beholdne fællesbo skulle deles i overensstemmelse med testamentet fra 1991, medens den anden halvdel skulle deles i overensstemmelse med testamentet fra 1994, jf. AL § 53, stk. 2.


Spørgsmål om, hvorvidt afdøde havde givet dødslejegaver, kunne ikke afgøres ved klage over bobestyrer.

UfR 2003.2229 ØLK (FM 2003.190 ØLK): Bobestyrer havde på et bomøde afvist, at afdøde havde givet dødslejegaver til nogle af arvingerne. Klage over bobestyreren blev afvist af Københavns Byrets Skifteafdeling, da spørgsmålet skulle afgøres ved dom, og da arvingen derfor burde have anlagt rets sag. ØL stadfæstede.


Bobestyrer, der tillige var fast værge for afdødes ægtefælle, var inhabil

UfR 2003.2229 ØLK (FM 2003.190 ØLK): Bobestyrer anset for inhabil, jfr. DSL § 115, da han under skiftet var blevet beskikket som fast værge for afdødes ægtefælle, selv om der var beskikket en anden skifteværge under hele skiftet. Da den retsstridige tilstand var ophørt, og da der ikke var påvist omstændigheder, der gav anledning til tvivl om bobestyrerens upartiskhed under bobehandlingen, fandtes der ikke anledning til at afsætte ham på nuværende tidspunkt.


Ikke hjemmel til genoptagelse af privatskiftet bo med henblik på ændring af skæringsdag

UfR 2003.2194 VLK (FM 2003.187 VLK): I privatskiftet bo, hvor A var død d. 16.09.2002, indleverede advokaten d. 20.12.2002 boopgørelse med skæringsdag d. 16.01.2003. Advokaten anmodede d. 30.01.2003 om genoptagelse af boet med henblik på at ændre skæringsdagen til d. 23.08.2003, idet boet var blevet beskattet af udbyttet på 130.000 kr. af nogle Danske Invest-obligationer. Skifteretten i Kolding afslog at ændre skæringsdagen. VL stadfæstede, da der ikke i DSL § 103 er hjemmel til at genoptage et bo med henblik på at ændre skæringsdagen af skattemæssige årsager.


Ejerpantebrev kunne ikke slettes efter TL § 20, stk. 2, da panteretten ikke var prækluderet'

UfR 2003.1867 VLK: Ejerpantebrev på 22.0000 kr. udstedt af M var tinglyst i 1973. Efter M's død solgte H ejendommen med overtagelse d. 01.12.2002, og H døde d. 11.12.2002. Tinglysningsdommeren i Århus afslog at aflyse det bortkomne ejerpantebrev i medfør af TL § 20, stk. 2. VL udtalte, at et ejerpantebrev som udgangspunkt ikke kunne slettes i medfør af TL § 20, stk. 2, men måtte søges mortificeret efter bestemmelserne i mortifikationsloven. Uanset det fremgår af DSL § 83, stk. 2, nr. 3, at krav sikret ved håndpanteret i et ejerpantebrev prækluderes, hvis fordringen ikke anmeldes rettidigt, og boet ikke er eller burde være bekendt med kreditorernes identitet, prækluderes selve panteretten i henhold til ejerpantebrevet ikke. Da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at ejerpantebreve ikke kan slettes efter TL § 20, stk. 2, stadfæstede landsretten tinglysningsdommerens afgørelse.


Førstafdødes indekskonto kunne ikke holdes uden for fællesboet

UfR 2003.1407 ØLD (FM 2003.115 ØLD): H var afgået ved døden d. 28.08.1998. H havde indekskonti for ca. 61.000 kr. og M havde indekskonti for ca. 98.000 kr. M havde en privat kapitalpension i Sydbank på 76.527 kr. og en kapitalpensionsforsikring i Tryg-Baltica, som var tegnet som led i et ansættelsesforhold. Højesteret fastslog i UfR 2002.1849 HD, at M kunne holde sine kapitalpensioner og indekskonti uden for skiftet. Skifteretten i Ballerup bestemte, at M ikke kunne kræve boslod af H's indekskonto. ØL fandt, at indekskontrakten ved indehaverens død mistede sin betydning som pensionsordning. Indekskontraktens indestående tilfaldt derfor dødsboet, jfr. § 20, stk. 2 i bekg. om alderdomsreguleret alderdomsopsparing. Komm. af Henning Broman i FM 2003.115-116: Forsørgelsen sejrede over logikken.


Privatskiftet bo genoptaget, da skifteretten ikke havde vejledet arvingerne

UfR 2003.1145 ØLK (FM 2003.115 ØLK): Arvinger i privat skifte havde i oktober 2000 indleveret åbningsstatus, der samtidigt var boopgørelse pr. dødsdagen med angivelse af, at værdien af boets faste ejendom var 930.000 kr. Arvingerne solgte herefter ejendommen for en højere pris , og da de blev afkrævet ejendomsavanceskat, begærede de i november 2002 boet genoptaget. Skifteretten på Frederiksberg afslog genoptagelse, da arvingerne ikke var mødt til vejledningsmødet, og da en ændring af værdien af boets faste ejendom ikke ville ændre på fordelingen af arven. ØL fandt ikke, at boet kunne genoptages alene med den begrundelse, at man ønskede at ændre værdiansættelsen. ØL fandt imidlertid, at skifteretten ikke havde opfyldt sin vejledningspligt efter DSL § 91, og at arvingerne ikke havde frafaldet at modtage vejledning, og at den manglende vejledning havde haft betydning for deres valg af skæringsdag og værdiansættelse med væsentlige skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Boet skulle derfor genoptages. Komm. af Henning Broman i FM 2003.113-114: Når skifteretten vildleder arvinger.


Overdragelse af ejendom til søn omstødt efter AL § 22.

UfR 2003.1138 ØLD: Den 85-årige M, der sad i uskiftet bo med sønnen med og datteren C, havde i maj 2000 overdraget sin ejendom i Espergærde til sønnen B for 15% under nyeste ejendomsværdi, eller 816.000 kr. M søgte kort tid efter underskriften at få skødet annulleret. Handelsværdien var ifølge syn og skøn 1.650.000 kr., og det uskiftede bo var på 1.580.000 kr. Antaget, at der var ydet en gave, der stod i åbenbart misforhold til nettoværdien af det uskiftede bo, uanset af M var indrømmet livsvarig bopælsret på 1.salen, og at B vidste eller burde have indset dette. Overdragelsen blev omstødt efter AL § 22.  M fik desuden medhold i, at overdragelsen var ugyldig i medfør af AFTL § 36.


Privatskiftet bo genoptaget, da boafgiftsberegningen viste sig at være forkert

UfR 2003.471 ØLK (TfS 2003.36 ØLK og FM 2003.44 ØLK): Skifteretten i Rønne havde foretaget en skønsmæssig opgørelse af bobeholdningen i et privatskiftet bo, idet boopgørelsen var mangelfuld, jfr. boafgiftsbekg. § 11, jfr. BAL § 17, stk. 3. Skifteretten havde ikke givet nedslag på 205.000 kr. vedrørende boets faste ejendom, da der var anlagt sag om et erstatningskrav for et tilsvarende beløb. Arvingerne havde senere måttet opgive dette krav. Skifteretten nægtede at genoptage boet. ØL fandt, at bobehandlingen burde genoptages, jfr. DSL § 103, stk. 1, nr. 4 , således at der kunne ske tilbagebetaling af for meget erlagt boafgift. Komm. kritisk af Henning Broman i FM 2003.45.


Bo udleveret til aut. bobestyrer i Rødovre uanset arvingernes ønske om en bobestyrer fra Skanderborg

UfR 2003.241 ØLK: De 3 arvinger i boet efter C,  begærede advokat H.M.V., Skanderborg, der var autoriseret bobestyrer i Skanderborg,  udpeget som bobestyrer, jfr. DSL § 37, stk. 2. Skifteretten i Rødovre besluttede at udpege en af de ved skifteretten i Rødovre autoriserede bobestyrere. Alene en af arvingerne boede i Skanderborg, og det ikke var oplyst, at de to øvrige arvinger havde særlige tilknytning til advokaten. Advokaten havde ikke særlig tilknytning til boet. og boet havde ikke særlig tilknytning til Skanderborg. De ikke afklarede arveforhold kunne medføre forhandling ved retten i Rødovre, og boet havde en fast ejendom i Rødovre. ØL stadfæstede.


Skifteretten kunne ikke tage stilling til krav om tilbagelevering af dødslejegaver.

UfR 2003.218 ØLK: Arving gjorde gældende, at en legatar havde havde fået flere effekter som dødslejegaver, og anmodede skifteretten i Tåstrup om at tage stilling til kravet. ØL tiltrådte, at skifteretten ikke i DSL § 89, stk.1, nr. 3 havde hjemmel til at tage stilling til tilbagesøgningskravet, og at kravet i overensstemmelse med § 106 måtte rejses af boet ved de almindelige domstole.


Boudlæg til nabo og ikke datter

UfR 2003.207 VLK (FM 2002.189 VLK): Skifteretten i Grindsted udlagde boet efter M, der efterlod sig aktiver for ca. 40.000 kr. og begravelsesudgifter på ca. 25.000 kr., til M's nabo og ikke til M's datter, idet M selv i en skriftlig erklæring selv havde givet udtryk for, at hun skulle have hans ting, og idet hun som den eneste havde taget sig af ham det sidste år før hans død. VL stadfæstede.


c. Tidsskrift for Familie- og Arveret


Krav i dødsbo var prækluderet

TFA 2003.502 ØLK: I et bobestyrerbo var proklamafristen udløbet d. 18.04.2002. Bobestyrer blev først bekendt med et muligt krav fra B d. 04.07.2002. Skifteretten i Helsingør fandt, at der indtrådt præklusion, og at kravet var bortfaldet. Det forhold, at B på forskellig vis havde forsøgt at finde frem til, hvem der var bobestyrer i afdødes bo, kunne ikke føre til et andet resultat. ØL stadfæstede.


Privatskiftet bo genoptaget, da der var rejst tilbagebetalingskrav for overpris på andelslejlighed mod boet

TFA 2003.500 ØLK (FM 2003.219 ØLK): Privatskiftet dødsbo havde solgt afdødes andelslejlighed pr. 01.09.2001 for 299.000 kr. Arvingerne sluttede boet, inden det endelige regnskab i andelsboligforeningen forelå. Køber rejse nu tilbagebetalingskrav på 102.457 kr., subsidiært 61.176 kr. Køberen af andelsboligen fik ved skifteretten i Vordingborg medhold i, at boet skulle genoptages efter DSL § 103, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, da det var sandsynliggjort, at køberen havde et krav mod boet, og da arvingerne ikke med rimelighed kunne henvise køberen til at anlægge sag mod andelsboligforeningens rådgivere. Det måtte være i arvingernes interesse, at boet blev genoptaget, da et eventuelt tilbagebetalingskrav ville kunne berettige til tilbagebetaling af for meget opkrævet boafgift. ØL stadfæstede.


Arving havde krav på aktindsigt i dokumenterne i dødsbo

TFA 2003.499 ØLK (FM 2003.219 ØLK): Skifteretten på Færøerne havde nægtet A udskifter fra ægtefælleskifte, som var sluttet i 1987 og fra et offentligt skiftet dødsbo, da boerne var afsluttede for mere end 5 år siden, og da de trufne afgørelser var retskraftige. ØL fandt at A, der som ægtefælle og arving måtte betragtes som part i de to boer, havde krav på udskrift af dokumenter, som hun ikke tidligere havde modtaget.


Bomøde kunne indkaldes med 3 dages varsel

TFA 2003.491 ØLK: Bobestyrer havde indkaldt arving til bomøde med 3 dages varsel. Skifteretten i Store-Heddinge fandt, at varslet efter omstændighederne var passende, da der var tale om stillingtagen til salg af boets ejendom, og der var en køber til ejendommen. ØL stadfæstede


Boudlæg til sønnen B uden yderligere undersøgelser

TFA 2003.487 ØLK: Københavns Byrets Skifteafdeling udleverede bo til sønnen B, som måtte betragtes som afdødes nærmeste. En datter C havde i 1999 oppebåret eb check på 120.000 kr. fra Bruun Rasmussens Kunstauktioner i forbindelse med salg af afdødes indbo. Da der var forløbet 4 år, var der ikke anledning til at foretage yderligere undersøgelser vedrørende afdødes aktiver på dødsfaldstidspunktet. ØL stadfæstede.


Ægtefælleudlæg fra 1974 ikke genoptaget.

TFA 2003.486 VLK: M var død i 1974, og H havde fået boet udlagt efter SKL § 62 b, stk.2, jfr. § 57.  M og H var barnløse og efter H's død begærede H's søskende boet efter M genoptaget med henblik på at boet blev udlagt for begravelsesomkostningerne. derved ville kun de og ikke også M's søskende arve. Skifteretten i Fredericia  tog ikke begæringen til følge. VL fandt det ikke sandsynliggjort, at boets aktiver i 1974 ikke oversteg begravelsesomkostningerne, eller at der var begået væsentlige fejl ved behandlingens af M's bo. Betingelserne for genoptagelse af M's dødsbo var ikke opfyldt, jfr. DSL § 103, stk. 1 nr. 5 og nr. 6.


Ikke boudlæg, da afdøde muligvis havde ydet omstødelige gaver

TFA 2003.485 VLK (FM 2003.186 VLK): Skifteretten i Hjørring udleverede i medfør af DSL § 18, stk. 3 bo til bobestyrerbo, selv om en arving anmodede om at få det udleveret som boudlæg. Afdøde havde siddet i uskiftet bo og havde solgt en ubehæftet fast ejendom og ydet betydelige gaver. Der kunne rejses tvivl om, hvorvidt afdøde havde misbrugt sin rådighed over boet. Landsretten tiltrådte, at der var anledning for skifteretten for nærmere at undersøge, hvorledes midlerne var anvendt, og stadfæstede afgørelsen.


Bobestyrerklausul tilsidesat

TFA 2003.471 VLK (FM 2003.187 VLK): T, der efterlod sig ca 6,3 mio kr. og een arving, havde i sit testamente fra 1992 indsat advokat A som bobestyrer. Advokat A havde efter dødsfaldet tilkendegivet, at boet godt kunne udleveres til privat skifte med fuldmagt til hende til at behandle boet. Skifteretten i Viborg fandt ikke grundlag for at tilsidesætte bobestyrerindsættelsen. VL fandt ikke rimelig grund til at opretholde afdødes bestemmelse om bobestyrerbehandling. T's formue var nogle år før dødsfaldet administreret af arvingens ægtefælle, og T havde ikke været i stand til at ændre testamentet. Boet blev herefter udleveret til privat skifte, jfr. DSL § 38, stk. 1, nr. 4. Komm. af Henning Broman i FM 2003.188.


Omkostningerne ved om vurdering skulle afholdes af boet

TFA 2003.460 VLK (FM 2003.186 VLK): I bobestyrerbo blev sommerhusgrund, som var vurderet til 325.000 kr, efter begæring omvurderet. Omvurderingen nåede også frem til 325.000 kr. Skifteretten i Grenå pålagde herefter arvingen at betale vurderingsomkostningerne på 5.250 kr., jfr. DSL § 95, stk. 3. VL fastslog, at udgangspunktet er, at boet skal afholde omkostningerne. Da beslutningen om omvurdering hvilede på en udtalelse fra en ejendomsmægler, bobestyreren havde anbefalet det og to arvinger udtalt, at grunden kunne sælges for 368.000 kr, og da den nu var sat til salg for dette beløb, var der ikke grundlag for at fravige hovedreglen, hvorefter boet skulle betale for omvurderingen.


Privatskiftet bo genoptaget, da der var mulighed for at få overskydende skat tilbage.

TFA 2003.460 ØLK (FM 2003.188 ØLK): Et privatskifte bo havde valgt dødsdagen som skæringsdag, idet man overså, at boet var skattepligtigt. Da man opdagede dette, og at der som følge heraf var mulighed for tilbagebetaling af overskydende skat med ca. 40.000 kr., anmodede man om genoptagelse med henblik på at ændre skæringsdagen og indgive selvangivelse for boet. Skifteretten i Roskilde afslog begæringen. ØL fandt, at en beskatning af boet ville tilføre boet et nyt aktiv, og da dette aktiv ikke var af uvæsentlig størrelse, var betingelserne for genoptagelse til stede, jfr. DSL § 103, stk. 1, nr. 1


Bo ikke udleveret til forenklet privat skifte, da der var en fiktiv gældspost

TFA 2003.437 VLK (FM 2003.186 VLK): A havde siddet i uskiftet bo til sin død. Skifteretten i Kolding nægtede at udlevere boet på 339.269 kr. til forenklet privat skifte, da en gæld til 3 børn på i alt 189.000 kr. ikke kunne fradrages i bobeholdningen, idet der ikke var tale om et reelt gældsforhold, jfr BAL § 13, stk. 3. VL stadfæstede.


Bobestyrerklausul ikke tilsidesat

TFA 2003.434 ØLK: M og H havde i testamente fra 1992 indsat advokat A som bobestyrer. De to arvinger ønskede boet behandlet ved en anden bobestyrer, da de var meget utilfredse med den pågældende advokat. Skifteretten i Hørsholm fandt ikke grundlag for at nægte advokat A at blive udpeget som bobestyrer, jfr.  DSL § 38, stk. 1, nr. 5, og skifteretten fandt det ligeledes ikke overvejende betænkeligt, at boet blev behandlet ved den indsatte bobestyrer, således at dette tillige burde behandles af en anden autoriseret bobestyrer, jfr. DSL § 38, stk. 3.


Salær til bobestyrer nedsat fra 60.000 kr til 50.000 kr.

TFA 2003.428 ØLK (FM 2003.189 ØLK): Bobestyrer havde i et bo med aktiver for godt 1 mio kr., hvoraf det meste var en fast ejendom, beregnet sig et honorar på 60.000 kr. plus moms. Bobestyreren oplyste, at han havde anvendt 38 timer og 40 sekretærtimer, og at arvingerne havde været meget besværlige, og at han havde måttet deltage i vurderingsforretningen vedr. indboet, som varede en hel dag. Skifteretten i Middelfart fandt, at salæret burde nedsættes til 40.000 kr. plus moms. Landsretten fandt, at salæret passende kunne fastsættes til 50.000 kr. plus moms.


Ægtefælleudlæg nægtet, da længstlevende var klart insolvent

TFA 2003.427 ØLK (FM 2003.188 ØLK): Et bo var udleveret til privat skifte til M og H's to særbørn. M begærede senere boet udlagt som ægtefælleudlæg, hvilket blev afslået af skifteretten i Ringsted i medfør af DSL § 22, stk. 2, da der stadig var gæld i boet, som særbørnene hæftede for, hvorfor der ikke kunne ske ægtefælleudlæg uden særbørnenes samtykke. ØL konstaterede, at M's bodel var negativ med 32.459 kr. Allerede fordi han var klart insolvent, kunne hans begæring om ægtefælleudlæg ikke taget til følge. Komm. i FM 2003.189 af Henning Broman, som finder, at skifterettens begrundelse var den rigtige.


Ikke grundlag for at afsætte bobestyrer

TFA 2003.377 ØLK: Arving klagede til Københavns Byrets Skifteret over, at en bobestyrer ikke havde ydet en professionel indsats for at få boets ejendom solgt. Ejendommen var solgt. Da skifteretten ikke kunne tage stilling til spørgsmål, der i medfør af DSL § 101 skule afgøres ved dom, herunder erstatningskrav mod en bobestyrer, jfr. DSL § 97, stk. 5, jfr. § 89, stk. 1, nr.2, afvistes dette klagepunkt. Der fandtes ikke grundlag for at afsætte bobestyrer i medfør af DSL § 41. ØL stadfæstede.


Bo udleveret til privat skifte trods mulighed for genoptagelse af faderskabssag

TFA 2003.342 VLK (FM 2003.190 VLK): Afdødes eneste arving var en datter D, som var født uden for ægteskab i 1954, og hvor afdøde havde anerkendt faderskabet over for politimesteren. Afdødes søster protesterede mod, at boet blev udleveret til D til privat skifte, idet hun gjorde gældende, at D ikke var afdødes datter. Skifteretten i Hjørring fandt det ubetænkeligt at udlevere boet til privat skifte, forinden der var taget stilling til, hvorvidt faderskabssagen skulle genoptages. VL fandt ikke, at der var en sådan usikkerhed om arveforholdene, at boet skulle have været udleveret til behandling ved bobestyrer i medfør af DSL § 36, nr. 5. Da der i øvrigt ikke var afgørende hensyn, der talte imod udlevering af boet til privat skifte i medfør af DSL § 25, stk. 1, nr. 5, tiltrådte det, at boet var udleveret til privat skifte.


Sag vedrørende afvist krav anlagt for sent

TFA 2003.340 VLK: Bobestyrer havde afvist et anmeldt krav på 489.300 kr. fra en medinteressent B, som herefter anlagde sag ved Retten i Grenaa. Sagen blev afvist d. 11.09.2002, da sagen henhørte under voldgift i henhold til interessentskabskontrakten, og d. 22.11.2002 anmodede B boet om at bringe voldgiftsmand i forslag. Bobestyreren afslog dette, da sagen ikke var rettidigt anlagt. Skifteretten i Grenaa stadfæstede bobestyrerens afgørelse, idet sagen ikke unødig forsinkelse var indbragt ved voldgiftsret. I hvert fald da anmodningen om at bringe en voldgiftsmand i forslag var fremsat mere end 4 uger efter afvisningsdommen, jfr. herved DSL § 56, stk. 4 og § 89, stk. 4, tiltrådte VL, at skifteretten havde stadfæstet bobestyrerens afgørelse.


Begæring om syn og skøn ikke taget til følge, da sagen ikke henhørte under skifteretten

TFA 2003.340 ØLK: En arving i et privatskiftet bo fremsatte over for skifteretten i Lyngby begæring om syn og skøn til fastsættelse af værdien af en dragkiste og en frimærkesamling, som afdøde havde overdraget 2 år før sin død. Skifteretten fandt, at en retssag skulle anlægges som et civilt søgsmål. Da det således ikke henhørte under skifteretten, var det ikke relevant for denne sag, at der foretoges syn og skøn, hvorfor begæringen herom ikke blev taget til følge. ØL stadfæstede.


Skifteretten burde ikke have afvist omgørelse uden at afvente oplysninger om medarvings holdning.

TFA 2003.309 ØLK: Skifteretten i Nakskov havde d. 29.08.2002 meddelt bobestyreren, at B, der var tillagt en køberet til en fast ejendom, ikke kunne anses som arving eller legatar, hvorfor omkostningerne i forbindelse med salget af ejendommen ikke skulle indgå i boopgørelsen. Skifteretten havde i december 2002 afvist B's anmodning om omgørelse i medfør af DSL § 103 af skifterettens beslutning.. Da der ikke var oplyst omstændigheder, som nødvendiggjorde, at skifteretten uanset sagens særlige karakter traf afgørelse uden at afvente tilvejebringelsen af oplysningerne om medarvingen C's holdning og eventuelt yderligere bemærkninger fra parterne, og da afgørelsen ikke var truffet ved kendelse, jfr. DSL § 102, stk. 1, blev sagen hjemvist til skifteretten til fornyet behandling.


Salær til advokat som skifteværge fastsat til 15.000 kr.

TFA 2003.305 ØLK: Advokat R havde været beskikket som skifteværge for M i perioden 12.12.200 til 06.07.2001, hvor M fik beskikket en fast værge. Skifteværgen oplyste at have haft et tidsforbrug på 26 timer plus 10 sekretær timer. Skifteretten i Helsingør tilkendte skifteværgen et honorar på 8.000 kr. plus moms og 100 kr til porto og fotokopiering. ØL fandt efter sagens karakter og forløb, at salæret passende burde forhøjes til 15.000 kr. plus moms, og at der herefter ikke var grundlag for at tilkende advokaten yderligere beløb som godtgørelse for udlæg.


Bobestyrer pålagt at afholde et bomøde

TFA 2003.302 ØLK: I et bobestyrerbo med afdødes to døtre A og C som eneste arvinger havde C fremlagt kopi af låneaftale, hvoraf fremgik at A i 1991 have lånt 100.000 kr. A gjorde gældende, at restgælden på 80.000 kr. mundtligt var eftergivet i 1995. A havde anført dette på sin selvangivelse for 1995. Bobestyreren havde opfordret C til selv at anlægge sag mod C i medfør af DSL § 109.. Skifteretten i Taastrup  fandt ikke grundlag for at ændre bobestyrers beslutning. ØL fandt, at spørgsmålet om opgivelsen af det eventuelle krav mod arvingen måtte anses for et væsentligt spørgsmål, og da de to arvinger ikke var enige om afgørelsen heraf, fulgte det af DSL § 53, stk. 2 sammenholdt med § 55, stk. 1, at spørgsmålet skulle drøftes på et bomøde. Da der ikke havde været afholdt et bomøde, og da der efter ordlyden af bestemmelsen ikke var adgang til at undlade at afholde et sådant bomøde, pålagdes bobestyreren af afholde et bomøde.


Salær til bobestyrer godkendt med 190.000 kr.

TFA 2003.299 ØLK: Bobestyrer oplyste, at det reelle tidsforbrug med sikkerhed oversteg 200 timer. Skifteretten i Gentofte godkendte det indstillede salær på 190.000 kr. plus moms. ØL stadfæstede efter det oplyste om boets beskaffenhed og arbejdets omfang.


Klager over bobestyrer beslutning om salg af ejendom og henvendelse til bank afvist

TFA 2003.284 ØLK: Spørgsmålet om, hvilket af afdødes testamenter, der skulle lægges til grund for skiftet, kunne ikke afgøres under en klagesag, jfr. DSL § 97, stk. 5, jfr. § 89, stk. 1, nr. 1. Denne del af klagen afvistes derfor af Skifteretten i Odense. Bobestyreren havde været berettiget - ja forpligtet - til at udbyde ejendom til salg i fri handel for at fremme boets behandling, jfr. DSL § 54, stk. 1, og havde været berettiget til at henvende sig til klagerens bank efter aftale med klageren. ØL stadfæstede.


Bobestyrerklausul ikke tilsidesat

TFA 2003.277 ØLK (FM 2003.118 ØLK): T havde i sit testamente bestemt, at arven til hans datter, der var enearving,  skulle båndlægges indtil hendes 55. år, og at boet skulle behandles af advokat som bobestyrer. Arvingen ønskede at få boet udleveret til privat skifte og at søge båndlæggelsen tilsidesat. den testamentsindsatte bobestyrer modsatte sig dette, da arvingen havde en dårlig økonomi, og T udtrykkeligt havde ønsket, at han skulle sikre arven for hende. Skifteretten i Assens fandt under hensyn til, at testamentet var mindre end 3 år gammelt, at arven skulle båndlægges, og at der var en begrundelse for afdødes ønske om bobestyrerbehandling ved en bestemt advokat, at boet ikke kunne udleveres til privat skifte. ØL stadfæstede.


Autoriseret bobestyrer udpeget i i medfør af DSL § 38, stk. 3.

TFA 2003.276 VLK (FM 2003.118 VLK): T havde i sit testamente indsat advokat A og direktør B som bobestyrere. Efter T's død d. 27.02.2002 begyndte advokat A sit arbejde med sagen. Skifteretten i Grenaa modtog d. 15.02.2003 fra advokat A begæring om privat skifte. Skifteretten besluttede at udlevere boet til bobestyrerbo, jfr. DSL § 36, nr. 7. Da man samtidigt fandt det betænkeligt, at bobehandlingen blev fortsat af den, der hidtil ikke havde kunnet få det afviklet, udpegede skifteretten en autoriseret bobestyrer til at behandle boet i forening med den testamentsindsatte bobestyrer, jfr. DSL § 38, stk. 3 VL stadfæstede.


Ikke hjemmel til kæretilladelse mere end 6 måneder efter skifterettens kendelse.

TFA 2003.274 VLK: Skifteretten i Aalborg havde d. 02.01.2002 ved kendelse afvist klage over bobestyrer. VL afviste arvings anmodning om kæretilladelse, da anmodning herom var modtaget mere end 6 måneder efter skifterettens kendelse, hvorfor der ikke var hjemmel til at meddele kæretilladelse i medfør af DSL § 105, stk. 1, jfr. RPL § 394, stk. 2.


Testamentarisk indsat bobestyrer var inhabil

TFA 2003.236 ØLK (FM 2003.88 ØLK): T havde oprettet et notartestamente i 2000 og senere to vidnetestamenter, hvori advokat  A var indsat som bobestyrer. T havde to dage efter det seneste testamente på et særskilt stykke papir tilbagekaldt det.  Skifteretten forespurgte advokat A, om han var personlig ven af en af testamentsarvingerne, men fik ikke svar. Skifteretten i Gentofte fandt, at der var tvivl om arveforholdene og om advokat A's mulige inhabilitet, og udleverede boet til en autoriseret bobestyrer, jfr. DSL § 38, stk. 1, nr. 5. ØL fandt også, at der var rejst en sådan tvivl om A's upartiskhed, at han var afskåret fra at behandle boet.


Beskikkelse af skifteværge tilbagekaldt, da arving havde fået en midlertidig forældremyndighedsindehaver

TFA 2003.231 VLK (FM 2003.119 VLK): En mindreårig arving havde fået beskikket en skifteværge, efter at begge forældre var døde, jfr. DSL § 15, stk. 1, nr. 8. Da arvingen fik beskikket en midlertidig forældremyndighedsindehaver, jfr. FML § 24, tilbagekaldte skifteretten i Hobro beskikkelsen af skifteværgen. Den faste værge protesterede og henviste til, at den umyndige fortsat havde behov for bistand vedr. forsikrings- og erstatningsbeløb. Skifteretten fastholdt tilbagekaldelsen, idet arvingen enten kunne få bistand af bobestyreren eller måtte søge om fri proces. VL stadfæstede.


Enke i uskiftet bo pålagt at fremlægge kontoudskrifter

TFA 2003.212 VLK (FM 2003.119 VLK): 87-årig enke i uskiftet bo var kommet på plejehjem og havde overladt administrationen af sin økonomi til en datter og svigersøn. To andre børn var kommet besiddelse af oplysninger om, at enkens bankbeholdning skulle være blevet formindsket med 400.000 kr. Skifteretten i Hjørring pålagde enken at at fremlægge kontoudskrifter, jfr. AL § 13, stk. 4. VL stadfæstede.


Sag mod afsluttet dødsbo henvist til skifteretten

TFA 2003.203 ØLK: K, der havde købt andelsbolig i Vordingborg af privatskiftet dødsbo, der nu var afsluttet, anlagde ved Byretten i Store Heddinge sag mod boet ved A med påstand om nedsættelse af købesummen med 102.457 kr. Byretten henviste sagen til Boligretten i Vordingborg, jfr. ABL § 16, stk. 5, jfr. DSL § 89, stk. 4. ØL fandt, at det var en forudsætning for at sagen kunne anlægges mod boet, der nu var ophørt med at eksistere som selvstændigt retssubjekt, at boet blev genoptaget i medfør af DSL § 103. Boet blev derfor henvist til skifteretten i Vordingborg med henblik på, at skifteretten kunne tage stilling til, om betingelserne for genoptagelse af boet var opfyldt. Det forhold, at skifteretten muligt ikke var kompetent til at behandle tvisten, jfr. DSL § 89, stk. 4., kunne ikke føre til et andet resultat.


Bobestyrer pålagt at opretholde klage over off. ejendomsvurdering.

TFA 2003.193 VLK (FM 2003.89 VLK): Arvelader havde klaget over den offentlige ejendomsvurdering før sin død. Ejendommen blev under bobehandlingen vurderet af en ejendomsmægler til 3,1 mio kr, og bobestyreren ønskede derpå at frafalde klagen over ejendomsvurderingen. VL fandt - i modsætning til Skifteretten i Gråsten -, at bobestyreren burde pålægges at opretholde klagen, da ejendomsvurderingen ikke var uden betydning for ejendommens handelsværdi, da en realisation ikke var nært forestående, og da opretholdelse af klagen ikke ville påføre boet yderligere omkostninger eller besvær.


Klager over bobestyrers beslutning om salg af ejendom ved tvangsauktion afvist

TFA 2003.178 VLK: M døde d. 20.07.2001. S, der var hans eneste arving, var gået konkurs, og boet efter M blev udleveret til bobestyrerbehandling. 6 uger senere gjorde S gældende, at han i 2000 havde givet personligt arveafkald til fordel for sine 2 mindreårige børn, hvis moder A begærede fast ejendom udlagt til børnene. Statsamtet afslog at give tilladelse hertil, jfr. værgemålsbekg. § 6. Bobestyrer besluttede, at ejendommen skulle sælges ved tvangsauktion, hvilket A og S klagede over. Konkursboet havde bestridt gyldigheden af arveafkaldet og havde anlagt retssag herom ved skifteretten i Randers. Da arveforholdene var usikre, kunne bobestyreren ikke på nuværende tidspunkt træffe beslutning om arveudlæg til de umyndige børn. Ejendommen havde været til salg i 1 år, og boet påførtes herved omkostninger og ejendommen blev forringet ved fortsat at stå tom. Skifteretten fandt herefter, at bobestyrerens beslutning var velbegrundet, og klagen blev afvist. VL stadfæstede med bemærkning om, at Civilretsdirektoratet nu havde tiltrådt statsamtets afgørelse.


Ikke grundlag for genoptagelse af privatskiftet bo.

TFA 2003.177 VLK (FM 2003.90 VLK): I et privatskiftet bo havde skifteretten i Terndrup ansat bobeholdningen skønsmæssigt, jfr. BAL § 17, stk. 3, da der ikke efter 15 måneder var indsendt en boopgørelse med bilag. Skifteretten modtog næsten 2 år efter en anmodning om genoptagelse med henblik på korrektioner, da der ikke var sket udlodning til de øvrige arvinger i boet. Under hensyn til den tid, der var gået, til at der ikke tidligere var kommet indsigelser, og da det ikke var godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var behæftet med konkrete fejl, nægtede skifteretten at genoptage sagen. VL stadfæstede.


Salær til bobestyrer nedsat fra 86.000 kr. til 45.000 kr.

TFA 2003.150 VLK (FM 2003.90 VLK): En bobestyrer skiftede boet efter H, som bestod af bankkonti på ca. 613.000 kr. samt et boslodskrav mod M, som havde en nettobodel på ca. 5 mio kr. M var habil og i stand til at varetage sine interesser. Bobestyreren foreslog et salær på 86.000 kr. plus moms. Skifteretten i Terndrup nedsatte salæret til 45.000 kr. plus moms under hensyn til, at en stor del af arbejdet vedrørte administration af M's bodel, der var omfattet af M's rådighed, jfr. DSL § 75, stk. 1. VL stadfæstede.


Begæring om privat skifte ikke imødekommet.

TFA 2003.149 VLK (FM 2003.89 VLK): I boet efter M og H var der tvivl om gyldigheden af sønnen S's arveafkald fra 1994 til fordel for hans børn. Rækkevidden af afdødes vidnetestamente fra 1999 forekom ikke helt klar, og det forekom tvivlsomt, i hvilket omfang den faste ejendom skulle inddrages i boet, når hensås til S's køberet og lejeret. Hertil kom, at to af arvingerne var bosat i England, at et anmeldt krav var bestridt, og at en kommune havde gjort udlæg i S's arv for 53.000 kr. S optrådte som fuldmagtshaver og kontaktperson. Skifteretten i Århus fandt, at afgørende hensyn talte mod udlevering af boet til privat skifte, jfr. DSL § 25, stk. 1, nr. 5, og boet udleveredes til bobestyrerbehandling, jfr. DSL § 36, 1, nr. 5. VL stadfæstede.


Bo udleveret til privat skifte trods bobestyrerklausul

TFA 2003.148 VLK (FM 2003.89 VLK): T havde i notartestamente fra 1999 indsat advokat A som bobestyrer, hvilket dig ikke skulle være til hinder for privat skiftet, såfremt dette måtte være mest hensigtsmæssigt, og bobestyreren ikke havde indvendinger herimod. De to livsarvinger rettede henvendelse til advokat B og bad ham forestå et privat skifte. Advokat A ønskede boet, der bestod af bankindeståender og værdipapirer for ca 1,2 mio. kr., udleveret til bobestyrerbehandling og henviste til, at afdøde mente, at der var forsvundet en sum penge hidrørende fra et grundsalg og til, at den ene søn skyldte T penge, hvor gælden ikke var opgjort. Arvingerne oplyste, at købesummen vedrørende grunden var indsat på afdødes konto, og at der var enighed om den ene søns gæld til boet. Skifteretten i Viborg fandt herefter ikke, at der var grundlag for at tillægge T's ønske om bobestyrerbehandling væsentlig betydning. Skifteretten lagde endvidere vægt på, at advokat A også selv måtte have anset det for forsvarligt at behandle boet som privat skifte, idet han havde fremsendt dokumenter til arvingerne med henblik herpå. Boet blev udleveret til privat skifte ved advokat B, jfr. DSL § 38, stk. 1, nr. 4. VL stadfæstede.


Klagefrist ikke sprunget, da der ikke var afholdt nyt afsluttende bomøde

TFA 2003.147 ØLK (FM 2003.44 ØLK): I et bobestyrerbo deltog boets tre arvinger i et afsluttende bomøde d. 27.09.2002, hvor boopgørelsen blev godkendt, hvorefter de to arvinger gav arveafkald, således at den tredje arving arvede det hele. Bobestyrer udarbejdede som følge heraf en ny boopgørelse med den ændrede arvefordeling og sendte denne til enearvingen d. 30.09.2002. Arvingen klagede d. 05.11.2002 over bobestyrerens salær. Skifteretten i Næstved afviste klagen som for sent indgivet, jfr. DSL § 68, stk. 2. ØL ophævede afgørelsen, da bobestyreren ikke havde indkaldt til afsluttende bomøde efter at den nye boopgørelse var fremsendt. Komm.  i FM 2003.44 af Henning Broman, der finder det overflødigt og unødigt formelt at kræve, at der skal indkaldes til et nyt bomøde, for at arvingen kan fremsætte klage, som burde være fremsat på det (forrige) afsluttende bomøde eller inden 4 uger efter dette.


Bobestyrerklausul ikke tilsidesat

TFA 2003.133 ØLK: M og H havde i juni 2001 oprettet testamente og indsat advokat A, der var i familie med ægtefællerne, som bobestyrer. H døde i 2002. Advokat A var død og der var ikke indsat en subsidiær bobestyrer. Boet omfattede bl. a. en væsentlig aktiepost i et større firma. M og arvingerne begærede boet udleveret til privat skifte, jfr. DSL § 38, stk. 1, nr. 4, hvilket skifteretten i Roskilde afslog. ØL stadfæstede under hensyn til det korte tidsrum mellem testamentets oprettelse og dødsfaldet samt særboets karakter.


Klage over bobestyrer afvist, da klagefristen var sprunget.

TFA 2003.113 VLK: Skifteretten i Silkeborg havde afvist klage over bobestyrer, da klagen var modtaget mere end 14 dage efter, at klageren A fik kendskab til afgørelsen, jfr. DSL § 96, stk. 2, 1. pkt.. A kærede 31 dage efter. Antaget, at A havde retlig interesse i at få behandlet klagepunkterne. Da A ikke fra skifteretten havde modtaget vejledning om kærefristen, tillod landsretten kæren efter RPL § 394, stk. 2, 3. pkt., jfr. DSL § 105, stk. 1. VL stadfæstede afgørelsen om afvisning.


Spørgsmål om, hvem der var arvinger, kunne ikke afgøres ved klage over bobestyrer.

TFA 2003.110 VLK (FM 2003.44 VLK): Arving klagede til skifteretten i Haderslev over, at bobestyrer ikke ville indsætte hans steddatter som arving i stedet for ham selv. Skifteretten afviste klagen, da spørgsmålet ikke kunne behandles under en klage over boopgørelsen eller bobestyrer, da det skulle afgøres ved dom, jfr. DSL § 101, stk. 1, jfr. § 89, stk. 1, nr. 1. Skifteretten godkendte, at en udgift på 2.665 kr. til et mindesamvær var en boudgift, og at en udgift til annoncering i forbindelse med begravelsen på 1.592,50 kr. ikke var urimelig høj. VL stadfæstede.


Salær til bobestyrer nedsat fra 40.250 til 25.000 kr.

TFA 2003.108 VLK: Bobestyrer havde i et bo med bruttoaktiver på 525.005 kr. bestående af kontanter, bankindeståender, kolonihave, 2 biler og en ejendom krævet et salær på 39.000 kr. plus moms. Der var anvendt 14 advokattimer, 52 kvalificerede sekretærtimer og 3,25 almindelige sekretærtimer. Skifteretten i Randers godkendte honoraret samt 1.250 kr. i porto og kopiudgifter. VL nedsatte salæret inkl. et skønsmæssigt beløb til porto og copialia til 25.000 kr. plus moms under hensyn til det oplyste om arbejdets omfang og aktivernes værdi og karakter.


Privatskiftet bo blev efter begæring fra arving taget under bobestyrerbehandling, da boet ikke var afsluttet.

TFA 2003.107 ØLK: Bo var d. 07.02.2002 udleveret til A, B og C til privat skifte. Skifteretten i København modtog  d. 06.08.2002 åbningsbalance, som tillige skulle være endelig boopgørelse. Skifteretten modtog d. 26.08.2002 skattevæsenets kvittance. A anmodede d. 25.09.2002 om at boet overgik til bobestyrerbehandling. Da skifteretten ikke havde foretaget afgiftsberegning, var boet ikke afsluttet, og boet blev udleveret til bobestyrerbehandling, jfr. § 30, stk. 1, 1). ØL stadfæstede.


Salær til bobestyrer på 24.000 kr. plus moms blev godkendt

TFA 2003.103 ØLK: Skifteretten i Rødovre lagde til grund at bobestyrerens arbejde havde været særdeles tidskrævende, og at bobestyreren på vegne boet havde ført en meget tidskrævende retssag vedrørende begravelsesomkostningerne. På dette grundlag godkendtes salæret på 24.000 kr. plus moms. Porto og kopialia på 793,13 kr og kautionsforsikringspræmie på 650 kr. blev ligeledes godkendt. ØL stadfæstede.


Klage over bobestyreres fordeling af indbo afvist

TFA 2003.101 ØLK: Arvinger klagede over at bobestyrer havde fordelt indbo, som flere ønskede at  udtage, ved lodtrækning. Københavns Skifteafdeling fandt, at klagen var indgivet for sent og i øvrigt tidligere var frafaldet efter skifterettens tilkendegivelse. Det fandtes ikke godtgjort, at der fandtes yderligere indbo af værdi. ØL stadfæstede.


Omvurdering tilladt

TFA 2003.96 ØLK: Ejerlejlighed i Charlottenlund var i juli 2002 vurderet til 2,9 mio. kr. eller 200.000 kr. under ejendomsværdien. Afdødes særbørn begærede omvurdering. Skifteretten i Gentofte tillod omvurdering efter DSL § 94, nr. 3, allerede fordi det ikke kunne afvises, at ejendomme i det pågældende område generelt handles væsentligt over den offentlige ejendomsværdi, og det derfor ikke kunne udelukkes, at handelsværdien afveg væsentligt fra vurderingsresultatet.


Bobestyrer ikke afsat på grund af inhabilitet

TFA 2003.89 VLK (FM 2002.190 VLK): Bobestyrer havde solgt jorden fra boets landbrugsejendom og havde repræsenteret køberen i forbindelse med skødeskrivningen og udstykningssagen. E arving klagede og anførte, at bobestyreren havde gjort sig inhabil. Bobestyreren havde i mellemtiden meddelt, at hun ikke længere repræsenterede køberen, da der var rejst kritik heraf. Skifteretten i Lemvig fandt ikke, at der forelå væsentlige hensyn, der talte for at udpege en ny bobestyrer i medfør af DSL § 37, stk. 4. VL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2002.190-191, der finder, at bobestyreren var inhabil, og at det vil klæde Vestre Landsret, hvis afgørelsen ikke blev gentaget.


Mindreårig arving fik beskikket skifteværge, da der var risiko for interessekonflikt

TFA 2003.78 ØLK: I et bobestyrerbo var en datter og en mindreårig søn arvinger.  Sønnens værge havde afgivet tilbud på køb af boets ejendom på Bornholm. Da der var risiko for en interessekonflikt mellem den umyndige arving og dennes værge om et aktiv af ikke ubetydelig værdi, fandt skifteretten i København, at det i henhold til DSL § 15, stk. 1, nr. 6 var nødvendigt med beskikkelse af en skifteværge for den umyndige arving.


Privat skiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling

TFA 2003.57 ØLK: Skifteretten i Gentofte traf i medfør af DSL § 30, stk. 1, nr. 4 bestemmelse om, at et privatskiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling, da der ikke var indgivet åbningsstatus senest 6 måneder efter boets udlevering. ØL stadfæstede beslutningen


Vidnetestamente opretholdt

TFA 2003.46 VLD (FM 2002.190 VLD): M og H oprettede i 1958 et gensidigt notartestamente,  hvorefter forskellige slægtninge fra begges familier skulle arve ved længstlevendes død. M døde i 1962, og H fik boet udlagt for begravelsesomkostningerne. H, der var født i 1910, oprettede d. 20.04.2000 under indlæggelse på Holstebro Sygehus et vidnetestamente, hvorefter 6 forskellige kirkelige organisationer skulle arve hendes formue. Advokat og dennes hustru var testamentsvidner. H døde d. 16.05.2000 og efterlod sig en formue på ca. 773.000 kr. Det fandtes godtgjort, at H var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente. Der var ikke grundlag for at fastslå, at H på grund af testamentet fra 1958 havde været afskåret fra at oprette testamentet d. 20.04.2000.


Boudlæg til afdødes søn

TFA 2003.26 ØLK: Skifteretten i Store Heddinge tog bobestyrers anmodning om afslutning af boet i medfør af DSL § 65 som boudlæg til følge. Efter afholdelse af omkostninger, herunder bobestyrersalær på 15.000 kr. plus moms, var der alene et overskud på 1.079 kr. Boet udlagdes til søn, som igennem en lang årrække havde boet sammen med afdøde, selv om alle 3 børn havde haft tæt kontakt til afdøde.


Klage over bobestyrer direkte til landsretten blev afvist.

TFA 2003.17 VLK (FM 2002.161 VLK): Bobestyrer havde besluttet, at et bomøde ikke skulle udsættes. Arving klagede direkte til landsretten, som videresendte klagen til skifteretten i Lemvig. Arvingen fastholdt, at hun ville klage direkte til landsretten, som herefter afviste kæremålet.


Klage over bobestyrer afvist, da spørgsmålet var omfattet af DSL § 89 om udtagelsesret.

TFA 2003.6 VLK (FM 2002.79 VLD): Arving A havde til skifteretten i Nykøbing Mors klaget over bobestyrer i anledning af, at arvingerne ved kvalificeret flertal (5/6) havde besluttet at sælge ejendom til tredjemand for 795.000 kr., selv om A havde tilbudt at købe den for 800.000 kr. Bobestyrer havde ikke fundet anledning til at tilsidesætte flertallets afgørelse. VL udtalte, at skifteretten ved en klage over en bobestyrer ikke kan efterprøve spørgsmål, som skal afgøres af skifteretten eller de almindelige domstole ved dom. Da spørgsmålet om retten til at overtage ejendommen var omfattet af DSL § 89, stk.1, og derfor ikke kunne påkendes under klagesagen, blev klagen afvist. 


d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


TfS 2003.522 LR (SKM2003.215 LR): Enke og 3 børn kunne succedere i afdødes beskatning ved salg af fast ejendom som næringsbeskattet efter SL § 4, for de ejendomme, der udloddes fra boet, jfr. DBL § 29, stk. 1 sammenholdt med DBL § 36.


e. Fuldmægtigen


Vidnetestamente opretholdt

FM 2003.276 Københavns Byret:  T, der var indlagt på en klinik i Tyskland med henblik på behandling, oprettede den 17/6 et dokument, som blev bevidnet af to personer af det tyske personale, og døde derpå den 23/6. Efter dette skulle hans ”samlever” (med egen adresse) arve alt efter ham. Efter hans død anfægtede to af hans søskende dokumentet som et gyldigt testamente. Testamentsvidnerne blev ført og bekræftede, at de havde været til stede samtidig, at afdøde var klar, at han underskrev dokumentet, som de opfattede som et testamente, og at han var enig i indholdet. Han var ikke påvirket af medicin og forstod indhold og rækkevidde af dokumentet. Under disse omstændigheder fandt skifteretten i København, at der var tale om et gyldigt oprettet vidnetestamente. Man fandt det heller ikke godtgjort, at der havde været tale om utilbørlig påvirkning fra samleverens side.


Afdødes samlever anset som nærmeste pårørende 

FM 2003.247 Dom afsagt d.10.11.2003 af Odense Skifteret: M og K havde levet sammen fra 1988 til M døde i 2002. M efterlod sig ulykkes- og livsforsikringer med en forsikringssum på i alt 761.000 kr., som skulle tilfalde M's nærmeste pårørende. Parterne havde i 1995 underskrevet en håndskrevne erklæring om, hvorledes deres bo skulle deles ved samlivsophør, og hvor de i et PS havde anført, at de skulle arve hinanden ved død. M's forældre var M's eneste legale arvinger. Antaget, at K var afdødes nærmeste pårørende. Komm. i FM 2003.247 af Henning Broman, som ikke er helt sikker på, at han er enig i afgørelsen.


Omvurdering af af ejendom tilladt

FM 2003.200 VLK: Arvingerne havde i boopgørelsen sat en ejendoms værdi til 293.000 kr. Skattemyndighederne forhøjede værdien til 400.000 kr. svarende til ejendomsværdien. Skifterettens vurderingsmand vurderede herefter ejendommen til 695.000 kr. Arvingerne begærende omvurdering og fremlagde en vurdering fra en anden mægler på 105.000 kr. Skifteretten afviste omvurdering. VL fandt, at vurderingerne var så forskelligartede, at betingelserne for en omvurdering var til stede. Komm. af Henning Broman i FM 2003.221.


Boudlæg var obligatorisk og kunne ikke ændres til uskiftet bo.

FM 2003.220 VLK: M have fået boet efter H udlagt som boudlæg. Han ønskede nu at få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo Skifteretten i Skive afslog dette under henvisning til, at boudlægget var obligatorisk, når aktivmassen ikke var større. VL stadfæstede.


Skifteretten indbragte klage over bobestyrer for Advokatnævnet

FM 2003.219  Kendelse afsagt af Lyngby Skifteret: Bobestyrer havde videregivet arvings beskyttede adresse til boets øvrige arvinger. Advokatnævnet afviste at behandle klagen, da den ikke kom fra skifteretten. Skifteretten afsagde herefter kendelse om, at klagen blev indbragt for advokatmyndighederne, idet skifteretten fandt, at handlingen var kritisabel.


Fristen for klage over boafgiftsberegning overskredet.

FM 2003.190 ØLK: Skifteretten på Frederiksberg havde forhøjet aktivmassen i en boopgørelse med 1,5 mio kr. og d. 03.03.2003 udsendt en afgiftsberegning. Skifteretten modtog d. 04.04.2003 en klage over afgiftsberegningen. Da arvingerne måtte formodes at have modtaget afgiftsberegningen d. 04.03.2003, var 4-ugers fristen for klage oversiddet, og skifteretten afviste klagen. ÆL stadfæstede.


Bo udleveret til bobestyrerbehandling, da arveforholdene var uafklarede.

FM 2003.120 ØLK: H, som var længstlevende i et barnløst ægteskab, var død og arven skulle deles efter AL § 7. M's bror erklærede, at H ikke efterlod sig arvinger, og anmodede om at få boet udleveret til privat skifte. H's advokat oplyste, at H over for hans hustru havde oplyst, at hun havde en bror i Kina og en søster i USA. Da arveforholdene ikke var afklarede, udleverede skifteretten i Svendborg boet til bobestyrerbehandling. ØL stadfæstede


Gensidigt testamente forudsatte, at længstlevende havde arvet førstafdøde.

FM 2003.45 København Byrets skifteafdeling:  M og H havde oprette gensidigt testamente med klausul om deling af boet efter længstlevende mellem begges livsarvinger. M døde i 1997, og H fik boet udlagt som ægtefælleudlæg. Efter H's død i 2001 gjorde M's arvinger gældende, at de de var arvinger ifølge testamentet. Antaget, at testamentet forudsatte, at længstlevende havde taget arv efter førstafdøde, og da dette ikke var tilfældet, var H's særbarn den eneste arving. Komm. af Henning Broman i FM 2003.45-46.


3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Henning Broman i FM 2003.242-243: Slaget med skiftesagerne er i gang.

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2003 - 2 af 14.10.2003

Bent Ramskov i SO 2003.384-392: Overdragelse med succession - hvad succederes der i?

Henning Broman i FM 2003.217: D-dag for skifteprojektet.

Alex Nymark har i FM 2003.210-216 anmeldt Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, DJØF

Flemming Sorth i FM 2003.172-173: Er den, der klager over en bobestyrer, retsløs, modløs eller blot forvirret? (Foreslår, at DSL § 96 ændres, således at klager, der ikke kan sanktioneres af skifteretten, kan indbringes for Advokatnævnet)

Lisbeth Rønn Christensen har i FM 2003.206-207 anmeldt Finn Taksøe-Jensen: Testamenter - Nye konciperingsmåder og deres betydning ved generationsskifte, 1. udg., maj 2002, 250 sider, DJØF.

Pia Birkegaard i ADV 2003.299-300: Advokatnævnets kompetence til at behandle klager over bobestyrere og kurator.

Ivan Sørensen har i UfR 2003 B.288-289 anmeldt C. C. Munksgaard Nielsen: Begunstigelsesinstituttet. Begunstigedes retsstilling i forsikrings. og opsparingsordninger, 1. udg. 2002, 405 sider, Forsikringshøjskolens Forlag. 

Sys Rovsing Koch har i TFA 2003.160-162 anmeldt Finn Taksøe-Jensen: Testamenter - Nye konciperingsmåder og deres betydning ved generationsskifte, 1. udg., maj 2002, 250 sider, DJØF

Peter Lødrup: Nordisk arverett. En sammenlignende studie av dansk finsk, islandsk, norsk og svensk rett med drøftelser av harmoniseringsmuligheter og reformbehov (Nord 2003:3). Kan bestilles hos Svensk Norsk Bogimport A/S - www.snbog.dk.

Rasmus Kristian Feldthusen i  Skattepolitisk Oversigt 2003.129-139: Lovhjemmel i DSKL § 6 til medregning af en efterlevende ægtefælles boslod. (Konkluderer, at der savnes hjemmel i dødsboskatteloven til at medregne en efterlevende ægtefælles boslod ved opgørelsen i medfør af DSL § 6, stk. 1, hvorfor den stedfundne praksis siden vedtagelsen af dødsboskatteloven har været ulovlig.)

Aage Michelsen i TfS 2003.398: Reglerne om efterbetaling og tillægsskat vedrørende de af afdøde ikke betalte skatter.

Anders Agell i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 283-306: Efterlevande makes arvsrätt i de nordiske länderna. Rättspolitik och begreppsbildning som medel för lagharmonisering.

Peter Lødrup i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 319-339: Uskiftet bo - en arverettslig uting? Et debattinnlegg.

C. C. Munksgaard Nielsen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 817-833: Uigenkaldelige begunstigelser - retsgrundlag og problemstillinger

Erik Hørlyck i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 907-920: Selskabsdeltageres dødsfald.

Birgit Jordan i Festskrift til Inger Dübeck, 2003 p. 243-255: Skifteværger - anvendelse af repræsentationsordningen i praksis.

Henning Broman i FM 2003.43: Centralregisteret for Testamenter er flyttet (til Personbogen i Århus fra d. 01.01.2003)

Henning Broman i FM 2003.30-32: Godt nyt til testatorer (Anmeldelse af Henrik Dam og Finn Taksøe-Jensen: Dit Testamente.

Flemming Sorth i FM 2003.32-33: Er den, der klager over en bobestyrer, retsløs?

John Fournaise i FM 2003.5-7: Tinglysningsafgift - informationsbrev (Indeholder skema med oversigt over tinglysningsafgifterne ved lysning af skifteretsattester og arveudlægsskøder)

Henning Broman i FM 2003.11-12: Begunstiget? Gode anvisninger til de, der gør brug af livsforsikringer, og til de, der opretter testamenter. (Anmeldelse af Munksgaard Nielsen: Begunstigelsesinstituttet)

Henrik Dam og Finn Taksøe-Jensen: Dit testamente - Kan det give tryghed for dig og din familie?, 1. udg., jan. 2003, 157 sider, Nyt Juridisk Forlag.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter