Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2008

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

Nyheder 2009

Nyheder 2007

Nyheder 2006

Nyheder 2005

Nyheder 2004

Nyheder 2003

Nyheder 2002

Nyheder 2001

Nyheder 2000


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1141 af 27.11.2008 om regulering af beløb i henhold til arveloven forhøjet beløbsgrænsen i AL § 5, stk. 2 for begrænsning af tvangsarv til 1.040.000 kr. i 2009 og forhøjet beløbsgrænsen for suppleringsarv til 630.000 kr. i 2009

Skrivelse nr. 9825 af 14.11.2008 om orientering om regulering af beløb i henhold til den hidtil gældende arvelov (ægtefællers suppleringsarv). Beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 er i 2009 på 220.000 kr. Det anføres fortsat fejlagtigt i en note, at beløbsgrænsen i den nye arvelovs § 11, stk. 2 er på 500.000 kr.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1108 af 20.11.2008 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 36.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2009.

Lov nr. 532 af 17.06.2008 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død): . Træder i kraft d. 01.01.2009.

Lov nr. 521 af 17.06.2008 om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love - (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v). Trådt i kraft ved dødsfald efter d. 30.06.2008

Arveloven er blevet ændret ved § 3 i lov nr. 168 af 12.03.2008 med virkning fra d. 01.04.2008 (Berigtigelse af fire henvisningsfejl i den nye arvelov)

Skrivelse nr. 9026 af 29.01.2008 om orientering om regulering af beløb i henhold til den hidtil gældende arvelov (ægtefællers suppleringsarv). Beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 i 2008 er på 210.000 kr. Det anføres fejlagtigt i en note, at beløbsgrænsen i den nye arvelovs § 11, stk. 2 er på 500.000 kr.


2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


ØLK af 10.01.2008 (B2513002): Kommune havde krav på refusion af afholdte begravelsesudgifter fra statskassen som modtager af boudlæg.

Skifteretten i Glostrup havde foretaget boudlæg til statskassen i et bo, hvor der var aktiver på 25.000 kr. Kommunen krævede udgiften til begravelse refunderet af statskassen, hvilket skifteretten afviste under henvisning til, at kommunen kunne have fået boet som boudlæg, og at der ikke fandt nogen bobehandling sted, hvorfor skifteretten ikke kunne være forpligtet til at realisere afdødes aktiver og betale regningerne. ØL fandt, at kommunen havde krav på at få udgifterne godtgjort i det omfang nettoværdien i det modtagne ved boudlægget til statskassen gav mulighed herfor. ØL ophævede derfor skifterettens kendelse og hjemviste sagen.

b. Ugeskrift for Retsvæsen


UfR 2008.2717 ØLK: Et afsluttet dødsbo skulle genoptages, hvis udfaldet af en skattesag blev, at der nu fandtes et yderligere aktiv.

En retssag om et muligt tilgodehavende på overskydende skat verserede i dødsboet efter A, der var afsluttet ved betaling af boafgiften d. 16.05.2008. Boet nedlagde påstand om, at skifteretten skulle anerkende, at eventualkravet på bl.a. overskydende skat, som ikke kunne opgøres, var et aktiv, der var udlagt til arvingerne. Skifteretten i Lyngby udtalte, at boet skulle genoptages i medfør af DSL § 103, stk. 1, nr. 1, såfremt den verserende skattesag medførte et yderligere aktiv i boet. ØL fandt ikke, at skifterettens kendelse indebar, at skifteretten havde bestemt, at det eventuelle tilgodehavende hos SKAT ikke var et aktiv, men derimod, at skifteretten anså kravet for et aktiv, som dog ikke aktuelt kunne værdiansættes, og efter aktivets karakter heller ikke til 0 kr. På denne baggrund og af de grunde, skifteretten havde anført, tiltrådte ØL, at boet skulle genoptages, såfremt den verserende skattesag medførte et yderligere aktiv til boet.

UfR 2008.2690 ØLD: Efterlevende samlever fik ikke medhold i påstand om, at DSL § 56, stk. 1, ikke var overholdt. Kompensations- og berigelseskrav mod boet blev afvist.

M døde d. 30.12.1999, og han efterlod sig børnene C og D og samleveren gennem 12 år, K. Han havde ikke oprettet testamente. Boet blev behandlet som et bobestyrerbo. M's formue var ifølge regnskab pr. 31.2.1998 på ca 83 mio kr., men det viste sig, at boet var insolvent, og Skifteretten i Nykøbing Sjælland tog i juni 2001 boet under insolvensbehandling, jf. DSL § 69, stk. 1. K lagde sag an mod boet med påstand om, at boet skulle anerkende, at hendes krav mod boet med urette var afvist af boet, da formalia i DSL § 56 ikke var overholdt, og at boet skulle betale hende 8 mio. kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn. Boet påstod frifindelse og nedlagde en selvstændig påstand om betaling af 4.335.500 kr. Kravet var sammensat af et berigelseskrav på 2.500.000 kr., et vederlag på 153.000 kr. for K's benyttelse af M's ejendom samt et lån på 1.682.500 kr. ØL lagde efter de afgivne forklaringer til grund, at boets stillingtagen til K's krav var blevet drøftet i boet, at bobestyreren havde forelagt C og D en indstilling om, at de fremsatte krav skulle afvises, og at C og D tiltrådte denne indstilling. På denne baggrund blev boet frifundet for K's afvisningspåstand. Vedrørende påstanden på de 8 mio. kr. udtalte ØL, at der allerede som følge af den konstaterede insolvens ikke var grundlag for et kompensationskrav. Efter en samlet bedømmelse af M og K's økonomi og levefod var der herefter heller ikke grundlag for et berigelseskrav. K blev frifundet for berigelseskravet på 2.500.000 kr., da K som længstlevende var blevet eneejer af aktiepost i joint ownership. Kravet om vederlag for K's benyttelse af M's ejendom blev taget til følge med et nedsat beløb på 60.000 kr. Lånet på 1.682.500 kr. fandtes at skulle tilbagebetales, da der havde været tale om et lån og ikke en gave.

UfR 2008.2461 ØLK: Dansker som ved sin død var tilmeldt folkeregisteret, men som havde haft bopæl i Irland fra 1988 til 1998 var at anse som processuel indlænding.

A afgik ved døden på Jamaica d. 24.10.2007, hvorefter A's brødre anmodede om, at boet blev udleveret til behandling ved en dansk bobestyrer. B var ved testamente indsat som A's arving, og B's advokat nedlagde påstand om, at boet hørte under de irske myndigheder, idet A måtte anses for processuel indlænding i Irland. A havde i perioden fra 1988 til 1998 haft folkeregisteradresse i Irland, hvor han både ejede hus og biler, men ellers i Danmark, hvor han også var registreret ved sin død. Skifteretten i København fandt, at det måtte tillægges betydelig vægt, at A ved sin død var tilmeldt en dansk adresse i folkeregistret, navnlig når der hensås til, at A tidligere har været registreret som udrejst til Irland i en periode på ca. 10 år, hvorefter han alene havde været tilmeldt en dansk adresse. Når A endvidere havde to fuldt møblerede boliger her i landet samt oprettede et dansk testamente med hjælp fra en dansk advokat, fandt retten, at A måtte anses for at have bevaret en mindst lige så stærk tilknytning til Danmark som til Irland. A måtte på den baggrund anses for at være processuel indlænding, hvorefter Københavns Byrets skifteafdeling havde skiftekompetence. ØL stadfæstede med bemærkning om, at det processuelle bopælsbegreb ikke er det samme som domicilbegrebet i den internationale privatret.

UfR 2008.2323 VLD: Advokat fandtes erstatningsansvarlig på grund af faglig fejl ved oprettelse af testamente.

Advokat Aksel Holst Nielsen, A, havde i 2001 rådgivet ægteparret H og M i forbindelse med oprettelse af parrets testamente, hvori det bl. a. var bestemt, at H efter M's død skulle have en livsvarig rentenydelsesret af en kapital på 4 mio. kr., som skulle tilfalde 6 velgørende institutioner til lige deling. M døde i juni 2005. Skifteretten i Kolding meddelte ved afgiftsberegningen, at der skulle betales boafgift på godt 1,4 mio. kr. af rentenydelseskapitalen. H lagde sag an mod A med påstand om erstatning på 390.860 kr. pga. mangelfuld rådgivning. Byretten i Viborg frifandt A. VL udtalte, at det var en klar faglig fejl, at A ikke rådgav om, at der med den valgte løsning skulle betales et betydeligt beløb i boafgift. M rådede ved testamentet blandt andet over 4 mio. kr. til fordel for H og de seks institutioner. Boafgiften heraf udgjorde såvel relativt som absolut et så stort beløb, at det i høj grad havde formodningen for sig, at M med kendskab hertil ville have disponeret anderledes. Denne formodning kunne ikke anses for afkræftet ved bevisførelsen, herunder oplysningerne om M's tidligere dispositioner og A's forklaring. Det blev lagt til grund, at det ville have været muligt at opfylde M's ønske om at tilgodese H og institutionerne på anden vis, uden at det ville have udløst en tilsvarende boafgift. På den baggrund måtte det antages, at M - hvis han havde modtaget en fyldestgørende rådgivning - ville have valgt en anden løsning, som i afgiftsmæssig henseende havde været mere hensigtsmæssig, uden at det var muligt nærmere at fastlægge hvilken. Det måtte i den forbindelse antages, at en sådan løsning ville være kommet ikke blot institutionerne, men også H til gode, og hun havde derfor som følge af den mangelfulde rådgivning lidt et adækvat tab. H blev ikendt erstatning på det påståede beløb på 390.860 kr. (2-1) Dissensen angik erstatningsudmålingen og ville tildele H 150.000 kr.

UfR 2008.1710 VLD: Bedstemors salg af sommerhus til barnebarn kunne ikke anfægtes på grund af underpris.

Bedstemoderen A, der sad i uskiftet bo, havde d. 01.07.2004 solgt sit sommerhus på Fanø til sit barnebarn, B, og dennes samlever, C, for 555.000 kr. Sommerhusets værdi på salgstidspunktet blev af en syns- og skønsmand vurderet til 825.000 kr. Kort tid her efter havde A givet 50.000 kr. til sin datter, D, samt samme beløb til hvert af sine to børnebørn, B og E. D hævdede, at B og C havde udnyttet A til at sælge sommerhuset for billigt, jf. AFTL §§ 31, 33 og 36, at der også var tale om misbrug af det uskiftede bo, jf. den dagældende AL § 22 samt at A ikke havde været i stand til at handle fornuftsmæssigt i sommeren 2004, jf. VML § 46. Det blev hverken fundet bevist, at A skulle have lidt af sindssygdom eller lign., der skulle havde frataget hende evnen til at handle fornuftsmæssigt, eller at B og C skulle have lagt pres på A for at få hende til at sælge sommerhuset. Salget af sommerhuset var derfor ikke ugyldigt efter VML § 46 og VL udtalte, at der hverken efter de påberåbte ugyldighedsregler i AFTL eller efter almindelige erstatningsregler var grundlag for at dømme B og C til at betale erstatning. VL bemærkede, at det var reglerne om omstødelse i den nye AL §§ 31, stk. 1 og 32, stk. 2, der skulle anvendes, jf. AL § 103, stk. 2. Da sagen om omstødelse af salget af sommerhuset ikke var anlagt inden et år efter, at D var blevet bekendt med salget, var sagen anlagt for sent. Med gaven på 50.000 kr. til B, D og E havde A søgt at tilgodese både sin datter og sine to børnebørn, og der var således ikke tale om en illoyal råden over det uskiftede bo. På den baggrund stod gaven ikke i misforhold til boets formue, og gaven kunne derfor ikke kræves omstødt efter AL § 22. B og C blev derfor i det hele frifundet.

UfR 2008.1948 HD: En kodicil var en testamentarisk disposition og ikke en aftale om en gave eller et arveforskud.

H sad i uskiftet bo med to fællesbørn. Den ene søn døde, og enken B sad i uskiftet bo. H og hendes afdøde mand havde udlånt den afdøde søn godt 7,1 mio. kr. i forbindelse med køb og ombygning af ejendommen Snede Skov. H opsagde lånet og sagsøgte B til betaling. Under retssagen blev der navnlig rejst spørgsmål om, hvorvidt fordringen var et anfordringslån, og om en kodicil oprettet af H, hvorved den nu afdøde søn eller hans børn forlods skulle arve et beløb svarende til lånet, var en testamentarisk disposition eller udtryk for aftale om en gave eller arveforskud, der ikke kunne tilbagekaldes ved en ensidig testamentarisk disposition. HR lagde, navnlig på baggrund af den måde, fordringen var blevet behandlet på i skatte- og afgiftsmæssig henseende, til grund, at fordringen blev etableret som et anfordringslån. HR fandt, at kodicillen alene var en testamentarisk disposition, og at det ikke var godtgjort, at der i forbindelse med oprettelsen af kodicillen blev indgået en aftale mellem H og hendes søn om, at gælden ikke kunne kræves indfriet forud for skifte af forældrenes fællesbo. HR fandt endvidere ikke, at der var grundlag for at fastslå, at den testamentariske disposition var uigenkaldelig.

UfR 2008.1495/1 ØLK: Skifteretten var ikke berettiget til at nedsætte salær jf. DSL § 79, stk. 5, i bo der blev udleveret til uskiftet bo.

Advokat Jesper Anhøj, A, blev indsat som bobestyrer i boet efter afdøde, D. Åbningsstatus viste, at boet havde en aktivmasse på 641.331 kr. A fik etableret en ordning med et særbarn, hvorefter boet kunne udleveres til D's enke som uskiftet bo. For dette arbejde opgjorde A sit salær til 20.400 kr., hvilket skifteretten i Svendborg af egen drift nedsatte til 5.000 kr. jf. DSL § 79, stk. 5. ØL ophævede kendelsen fra skifteretten og udtalte, at da boet efter D blev udleveret til enken til hensidden i uskiftet bo, og idet der ikke var rejst indsigelse mod det af A beregnede salær, burde skifteretten - som sagen i øvrigt var oplyst - ikke af egen drift have nedsat A's salær.

UfR 2008.1428 HD: Méngodtgørelse var en personlig ydelse, og faldt ikke i arv da skadelidte var afgået ved døden inden Arbejdsskadestyrelsens endelige afgørelse.

Skadelidte, S's læge anmeldte d. 01.04.2004 til Arbejdsskadestyrelsen, A, at S havde fået konstateret lungekræft, og at det kunne være en arbejdsbetinget lidelse. A anerkendte d. 06.04.2004 sygdommen som en arbejdsskade og tilkendte S godtgørelse for varigt mén på 201.920,00 kr., som blev udbetalt ved check af 13.04.2004. D. 04.04.2004 var S imidlertid afgået ved døden, hvilket A af S's ægtefælle B blev oplyst om d. 15.04.2004. A meddelte efterfølgende B, at hun ikke havde ret til godtgørelsen. Spørgsmålet for HR var herefter, om retten til godtgørelse for varigt mén efter ASFL faldt i arv til B og i modsat fald, om B under henvisning til forvaltningsretlige principper havde været berettiget til at beholde checken på godtgørelsen. HR udtalte, at ydelse af godtgørelse for varigt mén er en personlig ydelse, som forudsætter, at skadelidte er i live på det tidspunkt, hvor A træffer afgørelse om kravet. Er skadelidte afgået ved døden inden dette tidspunkt, er der derfor ikke opstået et krav, som kan falde i arv. Arvingerne kunne derfor ikke støtte ret på A's afgørelse af 06.04.2004 om méngodtgørelse til skadelidte, og A havde med rette meddelt B, at hun ikke havde ret til godtgørelsen.

UfR 2008.1318 ØLK: Testamentsbestemt kompensationsydelse skulle medregnes i den afgiftspligtige arvebeholdning.

Boet efter A blev udleveret til advokat Jan Martens, J, som bobestyrer. A havde i et testamente bestemt, at hans samlever, S, forlods ved hans død skulle have en kompensationsydelse på 1,5 mio. kr. af det samlede bo, som udgjorde ca. 58,5 mio. kr. J fratrak herefter kompensationsydelsen, så det afgiftspligtige beløb var ca. 57 mio. kr. ØL fandt det ikke godtgjort, at S gennem deltagelse i parternes fælles udgifter eller på anden måde i så væsentlig grad havde bidraget til, at afdøde havde kunnet skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue, at der var grundlag for at tilkende hende et kompensationsbeløb. Derfor skulle der ske afgiftsberegning af det fulde beløb.

UfR 2008.764 ØLK: Skifteretten kunne ikke give pålæg om at rømme et kolonihavehus tilhørende et dødsbo.

D afgik ved døden i november 2001, hvorefter hans bo blev taget under behandling som bobestyrerbo. A boede sammen med D i et kolonihavehus på lejet grund og fortsatte efter D's dødsfald med at bebo huset alene. A var i ØL blevet dømt til at anerkende, at det pågældende kolonihavehus tilhørte dødsboet. A havde fået medhold i at være medlejer af havelodden. Skifteretten i Glostrup besluttede på bobestyrerens anmodning, at A skulle fraflytte huset med henblik på, at boet kunne fjerne huset fra grunden og sælge det til opstilling et andet sted. ØL udtalte, at det efter DSL § 53, stk. 1 og § 63, stk. 1, tilkommer bobestyreren, eventuel i samråd med arvingen, at træffe sådanne bestemmelser, og om fornødent at anmode om fogdens bistand. Derimod indeholder hverken DSL § 89, som regulerer skifterettens saglige kompetence i dødsboskiftesager, eller andre bestemmelser i DSL hjemmel til, at skifteretten på bobestyrerens anmodning i stedet kan træffe afgørelse herom. ØL ophævede derfor skifterettens beslutning.

UfR 2008.654 HD: Gaver fra uskiftet bo resulterede i skævdeling på 10 mio. kr. Dette medførte ikke omstødelse, da gaver ikke stod i misforhold til det samlede bo.

Efter M's død i 1997 hensad H i uskiftet bo med to fællesbørn A og B. A afgik ved døden i 1998 og efterlod sig to livsarvinger S. Fra 1997 og frem til sin død i 2003 gav H ved flere lejligheder gaver til A og B, og til de to livsarvinger, S, på en sådan måde, at der samlet skete en skævdeling til fordel for B. S anlagde sag med påstand om, at B skulle betale ca. 9,6 mio. kr. til fællesboet. S havde navnlig gjort gældende, at gaverne til fordel for B stod i misforhold til det uskiftede bos formue. Misforholdsvurderingen skulle efter deres synspunkt tage udgangspunkt i det uskiftede bos formueforhold på tidspunktet for de omtvistede gaver. Det var B's opfattelse, at gavernes værdi skulle holdes op mod boets værdi på tidspunktet for fællesboets etablering - dvs. ved M's død i 1997. HR fastslog, at afgørelsen af, om der skal ske omstødelse af en gave i medfør af AL § 22, beror på en samlet bedømmelse af, om gaven stod i misforhold til boets formue, og at der som udgangspunkt henses til gavens værdi og formuens størrelse på det tidspunkt, hvor gaven blev givet. HR anførte, at H i 1997 gav det samme beløb ca. 23 mio. kr. til både A og B. I 1999, efter A's død, modtog S (til deling) og B gaver for henholdsvis 7 og 13 mio. kr. I 2003 modtog B gaver for 4 mio. kr. Gaverne til B androg således i alt ca. 40 mio. kr., og gaverne til A og S ca. 30 mio. kr. Under disse omstændigheder fastslog HR, at afgørelsen skulle træffes i lyset af de samlede gavedispositioner og boets formue før gavedispositionerne. HR fastslog herefter, at der var sket en skævdeling til fordel for det B på ca.10 mio. kr. Set i lyset af, at der samlet var ydet gaver til livsarvingerne på ca. 70 mio. kr., stod skævdelingen ikke i misforhold til boets formue, der før gavedispositionerne var på ikke under 84 mio. kr., og B blev frifundet.

UfR 2008.290 VLD: 11 års fængsel for drab på tidligere samlever. T frakendt retten til engangsbeløb, kundekapital og ratepension samt ydelser og beløb iht. gruppelivsforsikring, jf. analogien af AL § 36, stk. 1.

T havde d. 06.12.2006, mens hans tidligere samlever, F, lå på gulvet, holdt hende for munden med den ene hånd og senere 2 gange med den anden hånd grebet fat om hendes hals og klemt til. T havde desuden i tidsrummet mellem d. 06.01.2007 og d. 07.01.2007 været i besiddelse af og affyret et afkortet haglgevær. T havde d. 07.01.2007 skudt og dræbt F. T havde boet sammen med F fra år 2000, indtil han blev anholdt d. 07.12.2006 for den vold, som han nu var dømt for. T blev fundet skyldig i overtrædelse af STRFL § 237, § 245, stk. 1, og § 291, stk. 1 og våbenlovens § 10, stk. 2, 1. led, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. øL udtalte, at udgangspunktet for strafudmåling ved drab af samleverske er 10 år. T var endvidere bl.a. fundet skyldig i overtrædelse af STRFL § 245, stk. 1, begået over for den samme person, som han var fundet skyldig i senere at have dræbt, og i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 2, 1. led. Herefter, og da drabet var begået meget kort tid efter, at T var blevet løsladt efter varetægtsfængslingen i forlængelse af voldsforholdet, var der grundlag for at fravige udgangspunktet. T blev idømt 11 års fængsel. Anklagemyndighedens påstand om, at T blev frakendt retten til som begunstiget at oppebære engangsbeløb, kundekapital og ratepension iht. en forsikring i PFA samt ydelser og beløb i henhold til gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv, blev taget til følge, jf. en analogi af AL § 36, stk. 1. Haglgeværet blev konfiskeret i medfør af STRFL 77 a.

UfR 2008.287 ØLK: Sag om overførsel af forældremyndighed kunne behandles i København, selv om moderen var flyttet til Sverige med børnene.

I en sag mellem M og F om overførsel af FM indbragte statsforvaltningen d. 17.09.2007 sagen for Københavns Byret, som afviste sagen, idet byretten ikke var rette værneting, jf. RPL § 248, stk. 2, jf. § 448 f. ØL udtalte, at forældremyndighedsloven § 32 a, der var gældende indtil d. 01.10.2007, og RPL § 448 f blev indsat ved lov nr. 434 af 08.05.2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Henset til forarbejderne til loven, og til at statsforvaltningen modtog M's begæring om overførsel af forældremyndigheden d. 15.06.2007, og at H tog bopæl med børnene i Sverige d. 17.08.2007, fandt ØL, at Københavns Byret kunne behandle sagen, jf. RPL § 448 f.

UfR 2008.106 ØLK: E pålagt dagsbøder på 61.000 kr. samt taget i forvaring, hvis hun ikke opfyldte editionskendelse.

Sagen er en fortsættelse af UfR 2004.2857 ØLK, UfR 2005.482 øLK og UfR 2007.1464 ØLK: Boet efter M blev behandlet som insolvent bobestyrerbo. M havde konto i schweizisk bank, og enken H havde fuldmagt til kontoen. Skifteretten i Roskilde pålagde i medfør af DSL § 92, stk. 2 H at bemyndige bobestyrer til at indhente oplysninger om afdøde M's engagement hos banken i Schweiz. ØL fandt, at der hverken efter ordlyden af bestemmelserne i DSL § 92, stk. 2, jf. RPL kapitel 28 eller forarbejderne hertil var givet skifteretten mulighed for at meddele pålæg i det skete omfang, og ophævede skifterettens kendelse herom. ØL havde ikke kunnet tage stilling til, i hvilket omfang der i øvrigt kunne være grundlag for meddelelse af pålæg i medfør af DSL § 92, stk. 2, jf. RPL kap. 28. H nægtede dog at medvirke til at fremskaffe materialet, og blev i medfør af RPL § 178, stk. 1, jf. DSL § 92, stk. 2, jf. RPL § 299, pålagt dagsbøder på 1.000 kr. der løb fra d. 01.04.2007 og foreløbig til d. 31.05.2007, såfremt H ikke senest 31.03.2007 opfyldte skifterettens kendelse. Skifteretten pålagde nu H at betale tvangsbøder på i alt 61.000 kr., til statskassen inden 14 dage, ligesom hun 14 dage efter endelig kendelse ville være at tage i forvaring af politiet i 15 dage, såfremt hun ikke forinden havde opfyldt skifterettens editionskendelse om materiale vedrørende afdøde M's konti i Schweiz. ØL stadfæstede.

UfR 2008.17 VLK: Boudlæg til afdødes egen søn og ikke til samlevers søn.

M og K havde boet sammen i mange år, da K døde i 2004. M, der havde to sønner, hvoraf den ene boede i USA, og den anden, S, på Sjælland, døde i 2007. S tog sig af rydningen af K's lejlighed og af begravelsen. S anmodede om udlevering af boet som boudlæg, jf. DSL § 18, stk. 1 og § 19, stk. 1. K havde 4 børn, og en af disse, C, krævede boet udleveret. M efterlod sig aktiver for 51.303 kr. Begravelsesudgifterne m.v. udgjorde 30.896,88 kr., således at bobeholdningen udgjorde 20.406,12 kr. Randers skifteret lagde til grund, at C og dennes familie også efter K's død jævnligt havde været i kontakt med M, at M de sidste år af sit liv deltog i højtider hos C og dennes familie, og at C og dennes familie tog sig af M i forbindelse med K's død i 2004 og i forbindelse med M's sygdom. S havde været i jævnlig kontakt med M. Det måtte imidlertid lægges til grund, at kontakten de senere år primært havde været telefonisk. Efter en samlet vurdering fandt skifteretten herefter, at C var at anse som M 's nærmeste efterladte i relation til DSL § 19, stk. 1. Boet efter M skulle udleveres som boudlæg til C, jf. DSL § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, mod at han betalte udgifterne ved begravelsen og boets behandling. VL fandt, efter de oplysninger, der forelå om tilknytningen mellem M og hans søn, S, ikke grundlag for at antage, at S ikke måtte anses for M's nærmeste efterladte, jf. DSL § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1. VL ophævede derfor skifterettens kendelse og hjemviste sagen med henblik på udlæg af dødsboet til S.

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret


TFA 2009.29 ØLK: Ikke grundlag for at afsætte bobestyrer, som havde anset dansk skifteret for kompetent og havde anvendt dansk arveret.

M, som havde boet i Danmark siden 2003, døde i maj 2005 og efterlod sig en samlever og to livsarvinger. Boet blev udleveret til testamentarisk udpeget bobestyrer. M havde helårsbolig i England. I februar 2008 klagede livsarvingerne over bobestyreren. Skifteretten i Holbæk fandt ikke, at det kunne kritiseres, at han havde betragtet dansk skifteret som kompetent og havde lagt til grund, at lovvalget var dansk ret. Indsigelserne herom burde være fremsat i 2005. Selv om det kunne bebrejdes bobestyreren, at han først i 2007 blev klar over, at M havde angivet sig som »begrænset skattepligtig« i Danmark, kunne dette ikke i sig selv føre til afsættelse, jf. DSL § 41. ØL stadfæstede.

TFA 2008.587 VLK: Skifteretten havde i strid med DSL § 80 forhøjet boafgift uden forudgående meddelelse til bobestyrer og arvinger.

Skifteretten i Esbjerg godkendte ved kendelse et tillæg til boopgørelse i et bobestyrerbo samt et yderligere salær til bobestyrer på 5.000 kr. plus moms. I samme kendelse forhøjede skifteretten boafgiften med 15% af 231.800 kr. eller 34.770 kr. med bemærkning om, at bundfradraget fra førstafdøde var bortfaldet i medfør af BAL § 8, stk. 3. Da skifteretten ikke havde fulgt fremgangsmåden i DSL § 80 om at give meddelelse til bobestyrer om afgiftsberegningen og først efter en klagefrist på 4 uger træffe afgørelse, betragtedes kæreskriftet som en klage i medfør af DSL § 80, stk. 3, som skifteretten skulle tage stilling til. Herefter hjemvistes sagen til skifteretten.

TFA 2008.578 VLK: Bobestyrersalær nedsat fra 100.000 kr. + moms til 50.000 kr. + moms.

H, der havde siddet i uskiftet bo siden 1958, døde i 2003. Arvingerne var to børn, det genoptagne bo efter et tredje barn samt 3 børnebørn. Boet blev ifølge testamente fra 1999 udleveret til bobestyrerbehandling ved advokat A, der havde oprettet testamentet. Bruttoaktiverne udgjorde godt 1,3 mio. kr., der primært bestod af et sommerhus. Under bobehandlingen kom en af arvingerne under værgemål, og bobehandlingen blev yderligere kompliceret af, at testationskompetencen var overskredet, og at A havde overset, at arveloven fra 1926 skulle finde anvendelse. Bobestyreren opgjorde sit salær til 100.000 kr. plus moms. Arvingerne klagede til Skifteretten i Sønderborg, som nedsatte salæret til 50.000 kr. plus moms. VL stadfæstede efter en samlet vurdering af boets beskaffenhed og de opgaver, som efter arveforholdene med rimelighed havde skullet udføres.

TFA 2008.576 VLK: Bobestyrers afgørelser om hensættelse af midler til vedligeholdelse af gravsted og om deling af bøger på bobestyrers kontor blev stadfæstet.

M's urne var i 2006 nedsat i det gravsted, hvor H's urne også var nedsat. Arvingen A ville ud fra M's ønske have urnen flyttet til samleverens S's ejendom og protesterede mod bobestyrer C's afgørelse om hensættelse af midler til påsætning af navn på gravstenen samt beplantning og renholdelse mv. af gravstedet. A havde kendt M's ønsker siden 2006 uden at have anlagt sag om flytning af urnen. Herefter, og da C skulle fremme boets behandling mest muligt, stadfæstede Skifteretten i Århus C's afgørelse, selv om A nu havde rettet henvendelse til kirkegårdskontoret. C's beslutning om udskillelse af M's bøger fra samleveren S's bøger og deling mellem A og arvingen B på C's kontor blev også stadfæstet. B ville ikke medvirke til deling på S's bopæl, og der var ikke oplysninger om, at S ikke ville medvirke. VL stadfæstede.

TFA 2008.560/1 ØLK: Bo skulle udleveres til bobestyrerbehandling, da usikkerhed om arveforholdene, og da boet ikke var berigtiget 9 måneder efter dødsfaldet.

H døde d. 08.08.2007. Seks arvinger havde givet arveafkald, for at en syvende kunne skifte privat som enearving. En arving tilbagekaldte afkaldet. Frederiksberg Skifteret bestemte bobestyrerbehandling, henset til, at der forelå en mulig tvist om et arveafkald og dermed, om vedkommende havde ret til arv, jf. DSL § 36, stk. 5, samt til at boet ikke var berigtiget ni måneder efter dødsfaldet, DSL § 36, nr. 7. ØL stadfæstede.

TFA 2008.531/1 ØLK: Fristforlængelse for indlevering af tillægsboopgørelse afslået.

H døde d. 11.08.2006, og boet blev udleveret til privat skifte i september 2006. Skifteretten på Frederiksberg forlængede d. 30.11.2007 fristen for indgivelse af tillægsboopgørelse til d. 01.06.2008, jf. DSL § 31, stk. 2. Under hensyn til, at boets ejendom ikke var solgt, og til tidspunktet for udlevering til privat skifte afslog skifteretten at forlænge fristen. Hvis den ikke blev overholdt, ville boet blive udleveret til bobestyrerbehandling. ØL stadfæstede.

TFA 2008.530 ØLK: Klage over, at salg af boets ejerlejlighed var trukket ud, blev ikke taget til følge.

Arvingen A klagede over, at bebostyrer i åbningsstatus havde anslået et bobestyrersalær på 60.000 kr., og over, at salget af en ejerlejlighed var trukket ud. Bobestyreren havde indtil nu anvendt 18 timer, heraf 7 timer til møder med klageren m.v. Ejerlejligheden havde været udbudt til salg for 1.965.000 kr., og der forelå et tilbud fra august 2007 på 1.845.000 kr. med overtagelse den 1. januar 2008. Bobestyreren havde fundet dels, at det var for tidligt at give så stort et afslag, dels at den sene overtagelsesdag var betænkelig. Skifteretten i Lyngby afviste klagerne, idet der særligt vedrørende ejendomssalget henvistes til, at flertallet af arvingerne havde tiltrådt bobestyrerens anbefaling. ØL stadfæstede.

TFA 2008.515 VLD: Afdødes særbørn havde ikke krav på yderligere arv.

M døde i 1999 og efterlod sig to børn og en samlever K, som skulle arve M ifølge testamente. Ved K's død skulle M's to børn arv, hvad K havde arvet efter M. K døde i 2004 og efterlod sig aktiver for ca. 16 mio kr. Bobestyrer opgjorde arven til M's to børn til i alt ca. 3,5 mio. kr. Børnene påstod boet tilpligtet at anerkende, at de skulle arve yderligere 5 mio. kr., da M havde haft konti i Schweiz. Horsens Skifteret fandt det ikke dokumenteret, at børnene havde yderligere krav mod dødsboet. VL stadfæstede.

TFA 2008.479/3 ØLK: Skifteretten fastsatte frist for arvinger til at anlægge sag mod medarving.

Søn S havde to dage før moderens død hævet 250.000 kr på hendes konto i henhold til en fuldmagt. Moderen havde over for banket bekræftet, at udbetalingen var i orden. S oplyste, at pengene var afleveret til moderen på hospitalet. Skifteretten i Odense fandt ikke anledning til at pålægge bobestyrer at omgøre beslutningen om ikke at indgive politianmeldelse eller anlægge sag mod S. Skifteretten fastsatte en frist efter DSL § 109 for, at klagerne selv kunne anlægge retssag mod S. S havde givet personligt arveafkald efter at han havde modtaget a conto arv i form af depositum på 8.500 kr og en bil til 2.000 kr. Bobestyreren havde med rette lagt arveafkaldet materielt til grund, således at S, der havde givet arveafkald mod vederlag, måtte betragtes som legatar, og hans livsarvinger som arvinger. ØL stadfæstede.

TFA 2008.459 ØLK: Begravelsesudgifter på ca. 59.000 kr. anset for rimelige.

Skifteretten i Nykøbing F fandt under revision af et bobestyrerbo, at begravelsesudgifter på 58.952,13 kr. oversteg, hvad der var rimeligt, henset til at boet var insolvent. Særligt sattes spørgsmålstegn ved en stenhuggerudgift på 9.515 + moms og en udgift til gravstedsvedligeholdelse på 16.050 kr. ØL fandt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for ikke at medtage de nævnte udgifter som rimelige begravelsesudgifter.

TFA 2008.435/2 ØLK: Bobestyrers beslutninger om lodtrækning vedr. indbo blev stadfæstet.

Bobestyrer havde besluttet, at kun de arvinger, der havde tilkendegivet ønske om at udtage indboeffekter, skulle deltage i en lodtrækning om de ønskede effekter, jf. AL § 24 a. Indboet, der var uden særlig værdi, bortset fra affektionsværdien, var af vurderingsmanden skønsmæssigt fordelt i hensigtsmæssige »portioner« til fordeling ved lodtrækningen. Skifteretten i Lyngby stadfæstede bobestyrerens beslutninger, idet samtlige arvingers mulighed for at udtage effekter var tilgodeset. En opsplitning af to »effekter« skønnedes uforholdsmæssigt omkostningskrævende. ØL stadfæstede.

TFA 2008.416 ØLK: Advokat, som havde konciperet afdødes codicil, hvis rækkevidde nu skulle afklares, blev ikke bobestyrer.

M og H havde i 1990 oprettet testamente, som ifølge § 11 ikke kunne ændres af længstlevende, bortset fra vedrørende enkelte indboeffekter. Ved en kodicil fra 1997 disponerede H som længstlevende over »mit øvrige indbo« til fordel for en samlever og indsatte advokat R som bobestyrer. Advokat R havde medvirket som anmelder og identitetsvidne. To fællesbørn protesterede mod, at advokat R blev bobestyrer. Frederiksberg Skifteret tog ikke protesten til følge. Under hensyn til, at rækkevidden af kodicillen skulle afklares under bobehandlingen, fandt ØL, at afgørende grunde talte mod, at R blev bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5.

TFA 2008.406/2 VLD: Vidnetestamente ikke gyldigt.

T havde i vidnetestamente fra 2001 bestemt, at hans datter B skulle arve mest muligt og hans sønnedatter A skulle arve mindst muligt. T var død som 97-årig i 2003. Vidnerne pensionist G og husmor I havde ved deres underskrift på testamentet bekræftet, at de som testamentsvidner efter T's ønske samtidig havde overværet T's underskrift af testamentet, og at T var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente. A anfægtede testamentets gyldighed. G var afgået ved døden, og I var ude af stand til at afgive forklaring under sagen, men havde i sommeren 2005 i forbindelse med en anden sag om gaver fra T til B forklaret, at B kom ud til hende i køkkenet med et dokument og sagde, at det var et testamente. I læste det ikke, men skrev under som en vennetjeneste. Hun mente, at hendes mand G også skrev under i køkkenet, og at hun ikke så T skrive under. På baggrund af denne forklaring forelå der sådanne særlige omstændigheder som nævnt i den dagældende AL § 57, stk. 2, at gyldighedsbetingelserne i § 42 ikke alene ved vidnepåtegningerne kunne anses for opfyldt. B havde ikke ved forklaringer afgivet af hende selv, ægtefælle, søn og svigerinde løftet bevisbyrden efter AL § 57, stk. 1, for, at testamentet var gyldigt oprettet. VL tog derfor A's påstand om, at B skulle anerkende, at testamentet var ugyldigt, til følge.

TFA 2008.395 VLK: Ikke tilstrækkelig sikkert, at samlever var død.

M havde forladt sit hjem i deprimeret tilstand og var ikke vendt tilbage. Samleveren K anmodede om dødsfaldskendelse. Hjørring Skifteret afviste begæringen, idet det faktum, at M forlod hjemmet i deprimeret tilstand for 3 uger siden og ikke havde givet livstegn fra sig siden, på trods af, at hans bil, hue og trøje er fundet på - - -, ikke var tilstrækkeligt til, at det kunne anses for sikkert, at han var død, jf. DSL § 5. VL stadfæstede.

TFA 2008.337 VLK: Omvurdering af ejendom tilladt.

M døde i oktober 2004. Han ejede en ejendom i lige sameje med sin samlever K. Ejendommen blev december 2004 vurderet til 950.000 kr. K udtrykte ønske om at overtage M's halvpart, hvis det var økonomisk muligt for hende. Boets behandling var herefter udsat på en civil sag mellem boets arvinger, D og K. Sagen blev forligt i april 2007, og D begærede nu ejendommen omvurderet. Skifteretten i Herning fandt, at der ikke var sket udlodning af M's halvpart til K, og det var ikke godtgjort, at K havde aftalt med dødsboet, at hun på et senere tidspunkt kunne overtage den i overensstemmelse med vurderingen fra 2004. Da boets andel af ejendommens værdi efter vurderingen udgjorde ca. halvdelen af boets aktiver, og da ejendommens handelsværdi måtte antages at afvige væsentligt fra vurderingen fra 2004, tillod skifteretten omvurdering, jf. DSL § 94, nr. 3. VL stadfæstede.

TFA 2008.273 ØLK: Bobestyrers beslutning om salg af sommerhus for 10 mio kr. stadfæstet.

Et dødsbo ejede et sommerhus med en unik beliggenhed. En mægler havde vurderet huset til 6.975.000 kr., men havde indvilget i at udbyde det til 13,5 mio. kr. Der forelå nu et købstilbud på 10 mio. kr. Skifteretten på Frederiksberg henviste til, at bobestyreren havde ydet en professionel indsats for at opnå den maksimale pris og havde foretaget tilstrækkelige salgsbestræbelser. Under de fire måneder, formidlingsaftalen havde løbet, havde mægleren alene modtaget tilbuddet på de 10 mio. kr. Bobestyrerens beslutning om at acceptere tilbuddet blev taget til følge. ØL fandt efter oplysningerne om salgsbestræbelserne ikke grundlag for at tilsidesætte skifterettens afgørelse.

TFA 2008.256 ØLD: M's særbørn skulle arve deres legale arv, da skifte var begæret af H som længstlevende.

M og H havde i januar 2005 oprettet et testamente, hvorefter deres særbørn kun skulle have deres tvangsarv, hvis de ikke tiltrådte længstlevendes ønske om at kunne sidde i uskiftet bo. Efter M's død i oktober 2005 anmodede H under et møde i skifteretten i december 2005 om skifte, og boet blev udleveret til bobestyrerbehandling. H havde ikke før eller under mødet anmodet om udlevering til uskiftet bo eller anmodet M's to særbørn om samtykke hertil. Under hensyn til, at H havde anmodet om skifte, fortolkede Roskilde Ret testamentet således, at særbørnene skulle arve i henhold til loven. ØL tiltrådte dette og tilføjede, at det forhold, at enken efterfølgende havde anmodet om at få boet udleveret til uskiftet bo i medfør af DSL § 65, ikke kunne føre til andet resultat, da skiftet var påbegyndt på en begæring fra H, der havde aktualiseret særbørnenes ret til at arve i henhold til testamentet.

TFA 2008.251 VLK: Boudlæg til afdødes samlever og ikke til afdødes barn.

Skifteretten i Aalborg havde udlagt boet efter 87-årig K som boudlæg til et af K's børn. Afdødes samlever M anmodede om genoptagelse og oplyste, at de reelt havde været samlevende i de sidste 12 år. K havde boet på 1. sal i en lejlighed i M's ejendom, og M havde boet i en lejlighed nedenunder. Skifteretten tog ikke anmodningen til følge. VL fandt ikke grundlag for at antage, at M ikke måtte anses for K's nærmeste efterladte, jf. DSL § 18, stk. 1 og § 19, stk. 1. VL ophævede derfor skifterettens kendelse og hjemviste sagen med henblik på udlæg af boet til M.

TFA 2008.233/1 ØLK: Testamentsindsat bobestyrer var inhabil, da han havde repræsenteret to af arvingerne.

M, der havde 3 børn, havde i vidnetestamente indsat advokat A som bobestyrer. Skifteretten i Glostrup anså ham for inhabil, idet han under sagen havde repræsenteret to af arvingerne, herunder under et møde i skifteretten. Den tredje arving skulle kun have tvangsarven. Hendes værge havde anmodet om, at der blev udpeget en anden bobestyrer. ØL stadfæstede.

TFA 2008.230/2 VLK: Bobestyrer i insolvent bo inhabil, da han havde medvirket til gaveægtepagt, som evt. kunne omstødes.

M døde i februar 2007 og efterlod sig H samt 3 særbørn. Skifteretten i Sønderborg afsagde kendelse om udlevering af boet til B som bobestyrer i overensstemmelse med H's ønske. B, der havde været advokat for M og H i mange år, havde bl.a. medvirket ved udarbejdelse af skøde vedrørende et sommerhus, ægtepagtstillæg, ægtepagt vedrørende en gave på ca. 160.000 kr. fra M til H samt aftaler om særejets omfang. Særbørnene protesterede mod udleveringen til B, men skifteretten fandt ikke, at B var inhabil som følge af de nævnte forhold. l september 2007 overgik boet til insolvensbehandling, og skifteretten bestemte, at B fortsat skulle være bobestyrer. VL ophævede afgørelsen, da der nu kunne blive spørgsmål om omstødelse af gaven på ca. 160.000 kr., og der derfor nu var tvivl om B's upartiskhed, jf. DSL § 115, stk. 1. Sagen blev hjemvist til fortsat behandling og udpegning af en ny bobestyrer.

TFA 2008.227 VLK: Bobestyrersalær på 2 mio. kr. godkendt.

Advokaterne A og B var indsat som bobestyrere i afdødes testamente. Boet var på ca 180 mio. kr. Der var 4 livsarvinger. Bobestyrerne oplyste, at de havde anvendt ca. 850 timer på boet, men der var ikke fremlagt en egentlig tidsregistrering. Bobestyrerne beregnede sig et salær på 2 mio kr. Skifteretten i Århus fandt, at tidsforbruget var for højt og fastsatte salæret til 1,5 mio. kr. plus moms. Under anken indhentede udtalelse fra Advokatrådets Responsumudvalg, som ikke fandt grundlag for at kritisere et salær på 2 mio kr. Efter indholdet af denne udtalelse fandt VL ikke grundlag for at nedsætte salæret.

TFA 2008.166/2 VLK: Bobestyrerindsættelse opretholdt.

T, der havde datter som eneste arving, havde i februar 2007 i et notartestamente bestemt, at hendes dødsbo skulle behandles med advokat B som bobestyrer. Skifteretten i Aalborg fandt det ikke godtgjort, at T's forhold havde ændret sig fra, at hun oprettede testamente og indtil dødsfaldet, og at der efter boets karakter ikke var rimelig grund til at opretholde T's bestemmelse, og at der heller ikke længere var grundlag for at tillægge T's ønske om bobestyrerbehandling væsentlig betydning, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4. VL stadfæstede.

TFA 2008.132 ØLD: Gave fra enke i uskiftet bo ikke omstødt, da modtager med føje troede, at ejendommen var givers særeje.

90-årig H, der sad i uskiftet bo, havde i 2004 gaveoverdraget et ubehæftet sommerhus til en værdi på 1.550.000 kr. til sin afdøde mands svenske nevø, D. Det var ubestridt, at gaven stod i misforhold til det uskiftede bos formue. D troede, ligesom H's familie og flere advokater, at H's formue i det væsentlige var arvet som særeje. D havde derfor ikke pligt til yderligere undersøgelser. Betingelserne for omstødelse efter AL § 22, stk. 1, var derfor ikke opfyldt. Det lagdes efter vidnernes forklaringer og lægelige oplysninger til grund, at H på skødetidspunktet var i stand til at handle fornuftmæssigt og vidste, hvad hun skrev under på. H var under pres fra familien, men tog ikke skridt til at få skødet ejendommen tilbage, ligesom hun fortsatte med at komme i sommerhuset hos D og dennes ægtefælle. Der var ikke grundlag for at antage, at H var udnyttet af D. Der var ikke grundlag for tilsidesættelse efter VML § 46 eller AFTL §§ 31, 33 eller 36.

TFA 2008.73 VLK: Klager over bobestyrer afslag på arveudlæg kunne ikke afgøres af skifteretten.

Klage fra en arving over bobestyrerens beslutning om at lade arvingerne overtage aktiverne efter vurdering mod indbetaling af et vurderingsbeløbet til boet og om ikke at sælge aktiverne till afdødes forældre, kunne ikke behandles som en klage over bobestyreren, men skulle afgøres af skifteretten ved dom efter DSL § 101, jf. § 89, stk. 1, nr. 1. VL tiltrådte, at der ikke var grundlag for at anfægte bobestyrerens beslutning om inden proklamafristens udløb at bortskaffe aktiverne, da der efter dødsfaldet havde været indbrud i afdødes ejendom. VL traf ikke afgørelse om forhold, der ikke havde været indbragt for skifteretten, jf. DSL § 96, stk. 1.

TFA 2008.57 VLK: Bobestyrersalær nedsat fra 45.000 kr. + moms til 30.000 kr. + moms.

Et bobestyrerbo bestod af en ejendom, løn, aktier samt en forsikringsudbetaling, og bruttoaktiverne udgjorde knap 1,5 mio. kr., Afdødes arvinger var to umyndige børn, der under skiftet blev repræsenteret ved deres farfar som skifteværge. Bobestyrers salærforslag lød på 45.000 kr. plus moms ud fra et registreret tidsforbrug på 17 advokattimer og 8 sekretærtimer. Skifteværgen godkendte boopgørelsen, men skifteretten i Sønderborg fandt på baggrund af det oplyste om tidsforbruget i sagen, herunder fordelingen mellem advokat- og sekretærtimer, boets beskaffenhed, at der kun var to arvinger, og at bobestyrer har beregnet et sælgersalær på 8.000 kr. med tillæg af moms, at salæret passende kan nedsættes til 30.000 kr. plus moms. VL stadfæstede.

TFA 2008.37 ØLD: Bestemmelse i samlevertestamente om samtidige dødsfald var ikke gældende ved længstlevendes død.

M og K havde i notartestamente fra 1988 bestemt, at længstlevende skulle være universalarving. Der var udførlige bestemmelser om retsstillingen, såfremt testatorerne skulle dø samtidig, men intet om arvens fordeling ved længstlevendes død. Testamentet var oprettet uden juridisk bistand. Boet var på ca. 900.000 kr. Retten i Nykøbing Falster fandt, at boet efter M skulle tilfalde M's søster og ikke også 3 af K's slægtninge. ØL tiltrådte efter bevisførelsen, herunder forklaringerne, at der ikke var tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at testamentet skulle fortolkes, så bestemmelserne om arvens fordeling i tilfælde af, at testatorerne døde »samtidig«, også gjaldt ved arvens fordeling efter længstlevendes død. M's søster var herefter universalarving.

TFA 2008.23 VLK: Bobestyrersalær nedsat fra 127.000 kr. + moms til 60.000 kr. + moms.

I et bo med aktiver for ca 580.000 kr. og 6 arvinger, der havde 4 advokater, havde bobestyrer beregnet sit salær til 127.049 kr. Skifteretten i Herning lagde til grund, at der var tale om et bo med få aktiver af ukompliceret karakter, at sagsbehandlingen vedrørende omstødelsessager og vederlagskrav ikke havde været korrekt, og at der derfor som udgangspunkt skulle fastsættes salær svarende til en bobehandling uden særlige problemer. Under hensyn til, at stridigheder mellem arvingerne havde medført et forøget tidsforbrug, som ikke kunne tilregnes bobestyreren, fastsattes salæret skønsmæssigt til 60.000 kr. + moms. Under kæren oplyste bobestyreren, at der havde været et registreret tidsforbrug på 138 timer, men VL fandt ikke grundlag for at forhøje salæret.

TFA 2008.13 ØLK: Bo udleveret M til uskiftet bo på grundlag af en generalfuldmagt.

H var død d. 02.04.2007. Datteren D begærede på vegne af M, der var 91 år, boet udleveret til uskiftet bo. M og H havde d. 23.03.2007 giver datteren D generalfuldmagt. Der var indledt sag om værgemål for M. Skifteretten i Odense nægtede at imødekomme begæringen for tiden - henset til principperne i AL § 11 sammenholdt med oplysningerne om M's aktuelle tilstand, hvor han ikke kunne gennemføre en relevant samtale. ØL ophævede kendelsen og hjemviste sagen til skifteretten med henblik på udlevering af boet til uskiftet bo, allerede fordi der var meddelt D generalfuldmagt, og da der ikke for landsretten var forelagt oplysninger, der gav tilstrækkelig grund til at drage gyldigheden af denne i tvivl.

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


TfS 2008.925 BRD (SKM2008.513 BRD: Dødsbo skattefrit, da aktiver der var solgt, ikke skulle medregnes som aktiv.

Vognmand B døde d. 02.09.2003. Nettoformuen på skæringsdagen i boopgørelsen d. 02.09.2004 var utvivlsomt under grænsebeløbet for skattefrihed på 1.708.800 kr. i 2004. Aktiverne bestod - ud over en fast ejendom - bl.a. af kontanter modtaget som vederlag for salg af en Scania Lastbil til 1.425.000 kr. Heraf var 551.840 kr. anvendt til indfrielse af et billån, 285.000 kr. til betaling af moms vedr. lastbilen, og 194.728 kr. til indfrielse af boliglån. Tvisten handlede om, hvor meget af provenuet ved salget af driftsmidlet, der skulle indgå i aktivernes størrelse ved afgørelse af spørgsmålet, om boet var skattefritaget eller ikke. LSR havde anset boet for ikke at være skattefritaget, da kun den gæld, der vedrørte det solgte aktiv, kunne modregnes i aktiverne ved vurderingen af, om boets aktiver på skæringsdagen i boopgørelsen oversteg beløbsgrænsen for skattefrihed på 2.278.400 kr.. Aktiverne oversteg herefter grænsebeløbet. Boets påstand var, at det alene var de aktiver, som boet havde til rest på skæringsdagen i boopgørelsen, efter gældsposter var betalt, uanset om den betalte gæld ikke havde sammenhæng med det solgte driftsmiddel, der var afgørende for, om boet var skattefritaget eller ikke. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, og retten afgjorde sagen til boets fordel.

TfS 2008.443 SR (SKM2007.856 SR): H, der sad i uskiftet bo, kunne skattefrit sælge parcelhus, som M havde boet i.

M var død og H overvejede at sidde i uskiftet bo. M havde siden 1991 boet i et parcelhus, som H ikke havde beboet. SR fandt, at ejendomsavancen ved H's salg af M's parcelhus var skattefri i medfør af EABL § 8, jf. DBL § 59.

TfS 2008.195 SKAT (SKM2008.34 SKAT): Proklama obligatorisk ved ægtefælleudlæg og ved uskiftet bo.

Når dødsboer skal skiftes, har der hidtil kun været krav om, at der skulle udstedes præklusivt proklama ved to former for skifte, nemlig privatskiftede boer og boer, der skiftes ved bobestyrer. Lov nr. 2007-06-06 nr. 516 om ændring af blandt andet dødsboskifteloven har tilføjet yderligere to former for skifte, hvor der også skal udstedes præklusivt proklama, nemlig udlæg til efterlevende ægtefælle samt ved uskiftet bo. RIM skal derfor anmelde krav ved de fire former for skifte indenfor fristen på 8 uger, da kravet ellers fortabes. Ændringen skete d. 1. januar 2008.

e. Fuldmægtigen

3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Karsten Gianelli: Dødsbobeskatning, 3. udg., dec. 2008, 385 sider, Forlaget Thomson. 1. udgave af Karsten Liljegren er anmeldt af Jan Pedersen i UfR 1999 B.553. 2. udg. er anmeldt af Sys Rovsing i TFA 2007.85-86.

Anne Louise Bormann , Finn Taksøe-Jensen og Ib Hounsgaard Trabjerg: Arveloven af 2008 med kommentarer, 1. udg., dec. 2008, 568 sider, Forlaget Thomson

Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal i TFA 2008.421-426: Pensionsarveret - nogle bemærkninger om forsikringsaftalelovens § 104 (pensionsopsparingslovens § 4)

Lennart Lynge Andersen: Begunstigelse i bankpension, 1. udg., dec. 2008, 152 sider, Forlaget Thomson

Jesper Møller Andersen og Jesper Rasmussen: Generationsskifte, 1. udg., nov. 2008, 160 sider, Forlaget Thomson

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2008-4

Anne Louise Bormann og Finn Taksøe-Jensen i TFA 2008.303-310: Reglerne om fælles testamenter efter den nye arvelov.

Claus Munk i ADV nr. 6/2008 p. 50-51: Er samleverne blevet vildledt?

Anitta Godsk Pedersen og Hans Viggo Godsk Pedersen: Familie- og Arveret, 6. udg., aug. 2008, 301 sider, Forlaget Thomson. 3. udg. 1996 er anmeldt af Linda Nielsen i UfR 1996 B.425-426. 6. udg. er anmeldt af Svend Danielsen i TFA 2008.427

Rasmus Kristian Feldthusen i TFA 2008.205-214: Fælles og gensidige testamenter efter den ny arvelov - med fokus på længstlevende testators testations- og rådighedsbeføjelser.

Christian Trolle Andersen og Johan Iversen Møller i Justitia nr. 3/2008 p. 3-47: Bobestyrerbehandling af insolvente dødsboer

Svend Danielsen har i TFA 2008.91 anmeldt Kirsten Reimers-Lund og Flemming Sorth: Den nye arvelov. Hvad betyder den for dig?, 182 sider, marts 2008, Magnus Informatik.

Svend Danielsen har i TFA 2008.89-91 anmeldt Peter Lødrup: Arverett, 5. utgave, 421 sider, 2008, Gyldendal Akademisk, Oslo.

Svend Danielsen har i TFA 2008.87-89 anmeldt Irene Nørgaard: Arveret, 5. udg., 384 sider, 2008, DJØF.

Julie Skat Rørdam i Danske revisorer nr. 2/2008 p. 4-5: Ny arvelov.

Om ændringerne vedrørende den legale arvedeling. Omtale af nye muligheder for at disponere ved testamente, herunder forøgelsen af friarven, muligheden for beløbsmæssigt at begrænse et barns arvelod, indbofordelingslister og tilbagekaldelse. Omtale af forholdene for ugifte samlevende.

Hans Mosbæk i ADV nr. 4/2008 p. 42-44: Borgere risikerer vildledning om nye arveregler.

Gør gældende at samleveren ved et udvidet samlevertestamente højest kan få 3/4 og ikke 7/8 af boet.

Rasmus Kristian Feldthusen i UfR 2008 B.183-185: Mere om overgangsreglen i arvelovens § 103, stk. 4 - en replik til UfR 2008 B.36-38.

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2008-2

Kirsten Reimers-Lund og Flemming Sorth: Den nye arvelov. Hvad betyder den for dig?, 182 sider, marts 2008, Magnus Informatik.

Peter Lødrup: Arverett, 5. utgave, 421 sider, 2008, Gyldendal Akademisk, Oslo.

Torben Buur i TfS 2008.211: Hvornår er et dødsbo skattefrit - praksisændring!

Anne Kristine Axelsson og Ib Hounsgaard Trabjerg i JUR 2008.24-32: Ny arvelov og ændringer i reglerne om begunstigelsesindsættelser.

Irene Nørgaard: Arveret, 5. udg., 2008, 384 sider, DJØF.

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2008-1

Anne Louise Bormann og Ib Hounsgaard Trabjerg i UfR 2008 B.36-38: Arvelovens § 83 - en beskyttelse af førstafdødes livsarvinger.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

10-11-17