Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2000

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser
b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

Nyheder 2001

Nyheder 1999

Nyheder 1998

Nyheder 1997

Emneinddelt oversigt over praksis vedr. dødsboskifteloven

Denne side er opdateret til d.

30-08-17


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

 Justitsministeren har d. 02.10.2000 besluttet at nedsætte et udvalg, der skal se nærmere på de arveretlige regler og komme med forslag til en fuldstændig revision af arveloven og af reglerne om skifte af fællesbo ved separation og skilsmisse. Som formand for udvalget er udpeget højesteretsdommer Jørgen Nørgaard. Omtalt af Claes Nilas i Lov & Ret nr. 8/2000 p. 32 Undersøgelse af arveregler. Se i øvrigt kommissoriet, som er trykt i TFA 2001.3

Konkursskatteloven, som i kap 3 A indeholder reglerne om beskatning af insolvente dødsboer, er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 808 af 24.08.2000.

Dødsboskatteloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 47 af 19.01.2000.

Fra d. 01.01.2000 skal der svares notarialgebyr på 300 kr for oprettelse og tilbagekaldelse af notartestamenter, jfr. RAL § 42.

Ved lov nr. 1116 af 29.12.1999 er DSL § 71 blevet ændret med virkning fra d. 01.04.2000:


2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


Dødsbo genoptaget, da det ikke kunne udelukkes, at et ikke anmeldt krav kunne gøres gældende

VLK af 15.12.2000 (B-2387-00): Advokatfirma i Kolding havde d. 12.02.1997 udtaget stævning mod E til betaling 8.845 kr. til dækning af tillægsboafgift og restsalær i et dødsbo, hvor E var arving. E døde d. 09.01.1998, og boet blev udleveret til 5 børn til forenklet privat skifte, jfr. DSL § 33. Advokatfirmaet, der først blev bekendt med dødsfaldet i maj 1999, havde ikke anmeldt kravet i dødsboet inden for proklamafristen. Advokatfirmaet begærede nu dødsboet genoptaget, hvilket skifteretten i Esbjerg afslog, da kravet var prækluderet. VL anførte, at en af E's arvinger havde optrådt som fuldmægtig for E under retssagen, og at han først d. 13.05.1999 havde meddelt advokatfirmaet, at E var død. Under disse omstændigheder og da det på det foreliggende grundlag ikke kunne udelukkes, at advokatfirmaet havde et krav, fandtes det påkrævet, at dødsboet blev genoptaget, således at boet kunne underrettes om sagen, jfr. DSL § 103, stk. 1, nr. 6, sammenholdt med DSL § 110, 2. pkt.


Testamente fra 1981, hvorefter M's særbarn alene skulle arve sin tvangsarv, ikke bortfaldet ved separation.

Dom afsagt af Skifteretten i Vejle d. 22.08.2000 (BS 3/2000) M og H havde i 1981 oprettet et notartestamente, hvorefter M's særbarn født i 1965 alene skulle arve sin tvangsarv. De blev separeret i 1986 og skilt i 1988, og M indgik nyt ægteskab i 1990. M døde d. 28.08.1999 og efterlod sig en formue på ca. 1,5 mio kr. Antaget, at bestemmelserne i testamentet til fordel for H og H's slægtninge måtte anses for genkaldt ved separationen i 1986, jfr. AL § 49. Testationerne til fordel for M's slægtninge måtte anses for tilbagekaldt ved M's indgåelse af nyt ægteskab og M's adoption af H2's særbarn. Der var derimod ikke holdepunkter for, at M havde anset testamentets bestemmelse om begrænsning af særbarnets arv til tvangsarv for tilbagekaldt. M havde de sidste 15 år ikke haft nogen kontakt med sit særbarn, og M havde opbevaret det originale testamente fra 1981 sammen med sine øvrige personlige papirer, som H2 skulle overgive til advokaten, hvis han døde først. Særbarnet skulle derfor alene arve sin tvangsarv.


Udlejers krav i lejers dødsbo prækluderet, da egentlig anmeldelse først fremkom 2 dage efter proklamafristens udløb.

Dom af 14.03.2000 afsagt af Københavns Byret (5B-8940/1999): Lejer døde d. 12.10.1998. Udlejer tog i skrivelse af 25.11.1998 forbehold om anmeldelse af eventuelle krav. Da udlejers krav på 79.475 kr. først blev anmeldt d. 29.01.1999, uanset at proklamafristen var udløbet d. 27.01.1999, var kravet prækluderet.


b. Ugeskrift for Retsvæsen


Arvinger havde ret til at overvære de øvrige arvingers forklaring.

UfR 2000.2540 ØLK (FM 2000.118 ØLK): Skifteretten i Ringsted havde indkaldt 3 arvinger til at afgive forklaring om afdødes forhold. Skifteretten bestemte, at de to øvrige arvinger ikke måtte overvære den første arvings forklaring, jfr. RPL § 182. ØL fandt, at de to øvrige arvinger måtte anses som parter i sagen, jfr. DSL § 99, og at de som følge heraf ikke kunne udelukkes fra at overvære et retsmøde i sagen.


Gensidigt testamente bortfaldet, da førstafdødes bo var udlagt stil H for begravelsesomkostningerne.

UfR 2000.2378 ØLD: M og H havde i 1950 oprettet et gensidigt notartestamente, hvorefter der ved længstlevendes død skulle ske en fordeling med halvdelen til førstafdødes og halvdelen til længstlevendes arvinger. M havde et særbarn og H var barnløs. M døde i 1959 og boet blev udlagt til H for begravelsesomkostningerne. H døde i 1999. Det fandtes ikke godtgjort, at H ved et udateret testamentsudkast utvetydigt havde tilbagekaldt det gensidige testamente fra 1950. H tog ikke arv efter M i 1959. Testamentet fra 1950  måtte under disse omstændigheder anses fro bortfaldet. Arven efter H skulle herefter fordeles mellem H's legale arvinger, idet landsretten tiltrådte, at AL § 7, stk. 2 ikke fandt anvendelse. Komm. af Jens Kristiansen i Fagl. Nyt 2001.58-58, som antager at resultatet var blevet det samme, hvis M var død efter d. 01.04.1964 samt hvis H havde fået boet udlagt ved boudlæg.


Notartestamente erklæret ugyldigt på grund af manglende testamentshabilitet

UfR 2000.2365 ØLD: Den 87-årige  frk. T havde d. 12.05.1997 for notaren i Helsinge oprettet et testamente, hvorefter hendes gode venners 4 børnebørn skulle være hendes universalarvinger. Testamentet var konciperet af advokat F, der var far til de 4 universalarvinger. T's faste advokat i Frederiksværk havde afslået at medvirke og lederen af plejehjemmet havde besluttet, at personalet ikke måtte medvirke til et vidnetestamente. T døde d. 25.05.1997. Det fandtes godtgjort, at T på grund af demens manglede evnen til fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele, og testamentet skulle derfor tilsidesættes som ugyldigt, jfr. AL § 51. Dissens med hensyn til begrundelsen.


Mundtligt nødtestamente ikke gyldigt.

UfR 2000.1989 HD (FM 2000.104 HD, UfR 1998.744 VLD, TFA 1998.225 VLD, FM 1998.80 og Fagl. Nyt 1998.131): A, der var 76 år og barnløs,  havde på Aalborg Sygehus fredag d. 22.03.1996 kl. 14.10 i overværelse af en sygeplejerske meddelt en tilkaldt advokat, at han ønskede, at hans nabo og dennes samlever skulle arve hans formue på ca. 2 mio. kr. Advokaten udarbejdede udkast til notartestamente og kom tilbage til sygehuset med notaren en time senere, men A var da for syg til at underskrive. A døde samme aften kl. 19.10. Advokaten og sygeplejersken påtegnede dagen efter testamentsudkastet en erklæring om, at dette var A's ønsker. A's tilkendegivelser kunne ifølge VL ikke anses som en testamentarisk disposition efter arveloven. Sygeplejersken var hverken af afdøde eller af advokaten opfordret til at virke som testamentsvidne. Højesteret  fandt, at sygeplejersken ikke var til stede som testamentsvidne efter AL § 44, stk. 1 og stk. 2, jfr. § 42, stk. 2, da A besvarede advokatens spørgsmål om, hvem der skulle arve. Da der derfor ikke forelå et gyldigt nødtestamente, stadfæstede Højesteret dommen.


Ikke grundlag for tilsidesættelse af notartestamente pga. fornuftsmangel, tvang eller udnyttelse eller vildfarelse..

UfR 2000.1913 ØLD (FM 2000.89 ØLD): Ugifte samlevende gennem 15 år havde i sept. 1997 oprettet et fælles notartestamente, hvor samleveren skulle være universalarving, idet K's nevø dog skulle arve 700.000 kr. K døde i sept. 1998. K's to søstre gav arveafkald til fordel for K's nevø N, der herefter påstod testamentet erklæret ugyldigt efter AL §§ 51, 52 og 53. Der fandtes ikke ved den øvrige bevisførelse mod notarens attestation og afgivne forklaring grundlag for at fastslå, at T ved oprettelsen befandt sig i en tilstand som beskrevet i AL § 51. Det var heller ikke godtgjort, at testamentet bude tilsidesættes på grund af tvang eller udnyttelse. Det forhold, at testamentet ikke omtalte, at M havde et særbarn, gav ikke grundlag for at fastslå, at K ved oprettelsen befandt sig i en vildfarelse, som var afgørende for hendes disposition.


Skifterettens udeblivelsesdom blev ophævet

UfR 2000.1843 VLD: Ifølge testamente fra 1979 skulle halvdelen af arven efter M og H tilfalde M's slægtning. Efter M's død i 1987 oprettede H nyt testamente, hvorefter hele arven skulle tilfalde hendes niece C og nevø D. E, der var arving efter testamentet fra 1979, anlagde ved skifteretten i Herning sag mod C og D med påstand om, at arven skulle fordeles efter testamentet fra 1979. D afleverede svarskrift, mens C blev dømt som udeblevet. VL fandt, at skifteretten burde have undladt at tillægge C's udeblivelse sædvanlig udeblivelsesvirkning, jfr. RPL § 354, stk. 7. Disse forhold kunne påberåbes i medfør af RPL § 369, stk. 4 og sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved skifteretten.


Skifteretsattest i privat skifte lyst som adkomst

UfR 2000.1617 VLK: A og B havde overtaget boet efter deres forældre til privat skifte. Skifteretsattesten skulle lyses som adkomst for boet, uden at der kunne stilles krav om, at A og B havde taget stilling til, om ejendommen skulle afhændes eller arveudlægges. Komm. af Jens Kristiansen i Fagl. Nyt 2000.351.


Holografisk testamente ikke tilsidesat på grund af manglende testationshabilitet.

UfR 2000.1340 HD: 64-årig T, der havde en datter B, begik selvmord d. 26.11.1995. T havde samme dag i et brev til en bekendt udtalt, at hans samlever A skulle arve alt, hvad hun ønskede. Der var ikke grundlag for at antage, at T i almindelighed eller ved den testamentariske disposition havde manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt, og A fik derfor medhold i, at hun skulle arve mest muligt (dissens).


Skifteretten skulle afgøre tvist om gravstedsret.

UfR 2000.1284 ØLK: Skifteretten i Holbæk havde udlagt gravstedsretten til afdødes samlever og forældre i forening, da de ikke kunne blive enige. ØL ophævede kendelsen, da tvisten om den fremtidige ret til gravstedet var opstået og begæret afgjort inden boets afslutning, og tvisten derfor var omfattet af skifterettens kompetence, jfr. DSL § 89.


Honorar til advokat for arbejde for boet efter dødsfaldet var massekrav

UfR 2000.1229 VLD: Advokat J i Thisted havde efter A's dødsfald d. 16.09.1996 og frem til boet d. 10.10.1996 blev taget under offentligt skifte som gældsfragåelsesbo søgt at sælge A's forretning og udført forskelligt arbejde for boet. J krævede et honorar på 25.200 kr. plus moms godkendt som massekrav. Antaget, at fuldmagten til at sælge virksomheden måtte anses for bortfaldet ved A's død, jfr. AFTL § 21, stk. 1, 1. pkt., og at A ikke havde krav på honorering for sit salgsarbejde efter dødsfaldet. Det øvrige arbejde fandtes at burde godkendes som massekrav i boet med 8.000 kr. plus moms.


Afkald på forsikringssummer ikke bindende på grund af urigtige forudsætninger.

UfR 2000.959 VLD (FM 2000.42 VLD): A havde i en pensionsordning i Codan, en kapitalpension i BG Bank og en gruppelivsforsikring i PFA indsat sine nærmeste pårørende som begunstiget. A havde i sit testamente bestemt, at hans samlever skulle arve mest muligt, og hans 3 børn alene deres tvangsarv. Efter A's død i august 1995 skrev skifterettens medhjælper, advokat T, til børnene, at pensionerne og forsikringssummerne indgik i boet og således skulle deles med samleveren. Han bad børnene skriftligt tiltræde dette, hvilket de gjorde. Skifteretten i Ribe fandt, at arvingerne var bundet af deres erklæring. VL fandt, at arvingerne havde underskrevet erklæringerne ud fra den væsentlige og urigtige forudsætning, at beløbene indgik i boet, og da denne forudsætning havde været kendelig for advokat T, som repræsenterede boet , var de ikke bundet af deres erklæring. Der var ikke i øvrigt tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at fravige den forståelse af klausulerne, som fulgte af FAL § 105, stk. 5. Beløbene skulle derfor tilfalde børnene uden om boet.


Aftale om fordeling af indbo anset for et arveforskud og ikke en aftale omfattet af AL § 30.

UfR 2000.814 HD: M var død i 1994 og H sad i uskiftet bo med de 4 fællesbørn, B, C, D og F. Huset i Hellerup blev solgt og H flyttede på plejehjem. Taksator registrerede og vurderede indboet på ejendommen til 188.200 kr. B og C fik generalfuldmagt fra H. Arvingerne delte herefter indboet. H døde d. 26.08.1995. Skifteretten i Gentofte fandt, at indboet var delt. ØL fandt, at aftalen var ugyldig i medfør af AL § 30. Højesteret fandt, at der var tale om en aftale om arveforskud og ikke en aftale omfattet af AL § 30. Aftalen omfattede ikke de genstande, der befandt sig på plejehjemmet, og B fik derfor medhold i, at disse genstande ikke var delt. Komm. af Lennart Lynge Andersen i UfR 2000 B.271-272.


Advokat frifundet for erstatningsansvar over for arvinger, der havde ydet lån til dødsbo.

UfR 2000.796 HD: Arvingerne efter F, som døde d. 25.04.1992, påstod advokat dømt til at betale erstatning på 2,9 mio kr. De havde efter dødsfaldet solgt deres aktier i familieaktieselskab og udlånt provenuet til dødsboet mod sikkerhed i en ejendom i Kolding. De gjorde gældende, at advokaten som designeret eksekutor var erstatningsansvarlig ved iunder urigtige forudsætninger, culpøst og i strid med god advokatskik at havde medvirket til, at de ydede lånet uden at sikre sig, at lånet kunne tilbagebetales. Advokaten fandtes ikke at have handlet erstatningspådragende - særligt under hensyn til den specielle familiemæssige baggrund for dispositionerne. (3-2).


Arvelovens § 7, stk. 2 fandt anvendelse, hvor der var sket ægtefælleudlæg før d. 01.01.1997.

UfR 2000.734 ØLD: M, der var barnløs, var død d. 06.01.1993, og H fik boet på 68.000 kr. udlagt i medfør af SKL § 57, jfr. § 62 b, stk. 2. H døde d. 18.01.1997. Antaget på baggrund af lovmotiverne, at arven efter H skulle fordeles efter AL § 7, stk. 2.


Afdødes samlever var ikke begunstiget via klausulen "nærmeste pårørende", som ikke var tilbagekaldt.

UfR 2000.709 ØLD: M og K havde levet sammen siden 1995. De havde begge særbørn og havde d. 13.03.1998 oprettet gensidigt testamente, hvori de begunstigede hinanden mest muligt. M havde i brev af 08.04.1998 anmodet parternes advokat, C.H., om at ordne indsættelse af K som begunstiget i M's 5 pensionsordninger i PFA og Danske Pension, hvor den samlede sum var på ca. 2.139.000 kr. M døde d. 14.04.1998. Antaget, at brevet af 08.04.1998 ikke kunne anses som en gyldig meddelelse efter FAL § 103 om tilbagekaldelse af den eksisterende begunstigelsesindsættelse "nærmeste pårørende" i M's pensions- og forsikringsordninger. Der fandtes ikke tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at fravige fortolkningen i FAL § 105, stk. 5, hvorefter M's "nærmeste pårørende" var hans 3 børn.


Privatskiftet bos pantsætning af fast ejendom krævede statsamtets samtykke, da der var mindreårige arvinger

UfR 2000.272 ØLK: Skifteretsattest i et privatskiftet bo med enken og 6 arvinger, heraf to mindreårige arvinger, blev afvist fra lysning i forbindelse med boets lysning af ejerskiftelån ved boets salg af ejerlejlighed ejendom, idet statsamtet ikke havde meddelt godkendelse efter VBKG § 6, nr. 2. Komm. af Henrik Storr-Hansen i ADV 1999.263 og af Jens Kristiansen i Fagl. Nyt 2000.125, hvor det antages, at statsamtet skal godkende, hvis de umyndige repræsenteres af født værge, men ikke hvis det er en skifteværge.


c. Tidsskrift for Familie- og Arveret


Indsigelse mod afvisning af krav skulle ske ved sagsanlæg.

TFA 2000.455 VLK (FM 2000.117 VLK): Arving havde anmeldt et krav på  22.980 kr. Bobestyreren godkendte 12.831 kr. og afslog at honorere tilgodehavendet ved udlæg af en del af boets obligationer. Arvingen klagede og skifteretten i Gråsten afviste klagen. VL fandt ikke, at arvingen havde krav på, at den godkendte del af hans tilgodehavende udbetaltes ved udlæg af boets værdipapirer. Indsigelse mod den delvise afvisning skulle gøres gældende ved sagsanlæg, jfr. DSL § 56, stk. 4, og da en sådan sag ikke var anlagt, forelå der ikke nogen afgørelse, som landsretten kunne tage stilling til.


Ikke grundlag for kritik af bobestyrer, som ikke var inhabil.

TFA 2000.454 VLK: Bobestyrer havde i tilførsel til skifteprotokollen tilkendegivet, at hun anså vurdering af boets effekter for overflødig, og opfordret arvingerne til at protestere, hvilket de ikke havde. Da de to smykker måtte antages at repræsentere en relativt beskeden værdi, tiltrådtes det, at skifteretten i Skanderborg ikke havde fundet grundlag for at kritisere bobestyrerens fremgangsmåde. Det forhold, at bobestyreren tidligere havde repræsenteret modparten i en samværssag som en af arvingerne havde været involveret i, medførte ikke at bebobestyreren var inhabil efter DSL § 115, stk. 1.


Skøde fra bobestyrerbo kunne lyses uden statsamtets godkendelse

TFA 2000.453 VLK: Dødsboet efter K, hvis eneste arvinger var hendes to mindreårige børn, behandledes ved bobestyrer, og der var udpeget skifteværge for arvingerne. Dødsboets salg af halvparten af ejendom til afdødes samlever M, som var børnenes fader, skulle ikke godkendes af statsamtet, og der var således ikke grundlag for at afvise skødet. Der var ej heller grundlag for at afvise pantebrevene. Det bemærkedes, at revision af boopgørelser i boet med umyndige arvinger foretages af skifteretten, jfr. DSL § 79, stk. 3, nr. 1.


Privatskiftet bo ikke genoptaget på grund af ønske om ændret værdiansættelse

TFA 2000.449 ØLK (FM 2000.105 ØLK): Privatskiftende enearving havde i boopgørelsen sat landbrugsejendoms værdi til ejendomsværdien på 680.000 kr.. Hun havde nu sat ejendommen til salg for 1.230.000 kr. og ønskede boet genoptaget for at få forhøjet værdiansættelsen. Skifteretten i Roskilde afviste begæringen, idet vejledningspligten var opfyldt ved, at hun var blevet henvist til at søge advokatbistand. Landsretten stadfæstede og bemærkede, at der ikke i DSL § 103 er hjemmel til at genoptage et bo med den begrundelse, at et aktiv havde en anden værdi end den, der fremgik af boopgørelsen.


Dødsbo ikke henvist til anden skifteret.

TFA 2000.444 ØLK: Arving i bobestyrerbo i Ringsted havde klaget over bobestyrer og desuden anmodet om, at boet blev henvist til upartisk behandling ved en anden skifteret. Skifteretten fandt ikke, at der forelå forhold, som gjorde det væsentligt mere hensigtsmæssigt at lade boet behandle ved en anden skifteret, jfr. DSL § 2, stk. 3,  og anmodningen kunne derfor ikke efterkommes. ØL stadfæstede.


Testamente var ikke uigenkaldeligt.

TFA 2000.437 ØLD (FM 2000.101 ØLD):  M og K havde levet sammen siden 1951. De oprettede i 1966 begge testamenter, hvorefter den længstlevende skulle arve førstafdøde. De bestemte begge ved enslydende kodiciller i 1990, at M's halvsøster A skulle arve længstlevende. K døde i 1990, og hendes bo blev udlagt til M for begravelsesomkostningerne. M oprettede i 1996 testamente til fordel for sin nabo N. Kodicillerne var ikke efter deres indhold gjort uigenkaldelige. Det fulgte derfor af AL § 67, stk. 2, at M havde været berettiget til at oprette testamente som sket i 1996.


Udlejers krav i lejers dødsbo prækluderet

TFA 2000.426 ØLD (FM 2000.142 ØLK): Lejer af lejlighed i Charlottenlund var død i efteråret 1998. Bobestyrer indrykkede proklama d. 04.12.1998. Bobestyrer opsagde i dec. 1998 lejemålet til fraflytning pr. d. 31.03.1999. Udlejer tog ved modtagelsen af opsigelsen forbehold om betaling af kontraktmæssige forpligtelser indtil 31.03.1999. Proklamafristen udløb d. 29.01.1999. Der afholdtes flyttesyn d. 04.02.1999, hvori bobestyrer deltog. Husleje frem til 31.03.1999 var anerkendt af boet. Udlejer anmeldte d. 10.03.1999 et krav ifølge flytteopgørelsen på 50.062,50 kr. Antaget, at kravet var prækluderet som for sent anmeldt, jfr. DSL § 83, stk. 1. Kravet var ikke omfattet af DSL § 83, stk. 2, nr. 1, og udlejer havde ikke indgivet foreløbig anmeldelse efter DSL § 82, stk. 3. Boet havde ikke anerkendt kravet eller i øvrigt handlet således, at en foreløbig anmeldelse var ufornøden.


Ikke grundlag for klager over bobestyrer

TFA 2000.414 VLK (FM 2000.99 VLK): Skifteretten i Gråsten fandt ikke grundlag for to arvingers klage over bobestyrer, idet arvingerne løbende havde været underrettet om boets behandling, og idet bobestyreren havde taget forbehold om de øvrige arvingers godkendelse af udgiften på 5.2000 kr. til to arvinger for rydning af afdødes bolig. Arvingerne påstod under kæremålet bobestyreren og skifteretten tildelt en påtale. VL fandt, at der ikke var hjemmel for skifteretten til at meddele en bobestyrer en påtale. Skifterettens afvisning af klagen blev stadfæstet.


Bobestyrersalær nedsat til 28.000 kr.

TFA 2000.413 VLK (FM 2000.100 VLK): Autoriseret bobestyrer i Gråsten havde i et ukompliceret bo med en aktivbeholdning på 535.000 kr., bestående af bankindestående og en fast ejendom, beregnet sig et salær på 33.700 kr. plus et særskilt salær for repræsentation ved salg af ejendommen, herunder 3.090 kr. for lånesagsbehandlingen. Tidsforbruget var opgjort til 25½ advokattimer og 11 sekretærtimer. Salæret blev nedsat til 27.000 kr. plus 1.000 kr. for sælgerrepræsentationen. (Salær efter de ophævede takster ville være godt 17.000 kr.)


Arving fik ikke medhold i klager over bobestyrers beslutninger vedr. gravstedsvedligeholdelse og indbo.

TFA 2000.398 VLK: Skifteretten i Ringkøbing godkendte, at bobestyrer ikke havde medtaget udgifter til gravstedsvedligeholdelse, idet afdøde var brændt, og urnen hensat i de ukendtes grav. Udgifterne vedr. førstafdødes gravsted måtte afholdes af arvingerne, herunder navnlig klagere, der havde fjernet gravstenen. Skifteretten godkendte endvidere, at der ikke var eller blev foretaget vurdering af indboet, at indboet var værdiansat til 0 kr, at arvingerne kunne beholde de effekter, som de hver især var i besiddelse af, og at boet ikke havde hensat midler til klagerens flytning og magasinering af indbo for afdøde. VL stadfæstede.


Bobestyrersalær fastsat til 400 timer á 1.400 kr. eller 560.000 kr. plus moms.

TFA 2000.398 ØLK: Bobestyrer havde ikke ført tidsregistrering men anslog tidsforbruget til mindst 400 timer. Boets aktiver havde væsentligst bestået i let omsættelige værdipapirer, indbo, der enten var udtaget af arvingerne eller bortsolgt på auktion, samt faste ejendomme, der til dels havde været udlejet, men var afhændet gennem ejendomsmægler. Skifteretten i Gentofte fandt, at et berettiget og nødvendigt tidsforbrug kunne fastsættes til 400 timer, og at bobestyrer, henset til boets formue og kompleksitet, ikke kunne beregne sig et honorar, der oversteg 1.400 kr. pr. time. Honoraret blev herefter fastsat til 560.000 kr. plus moms. Landsretten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre afgørelsen.


Erstatningskrav var rettidigt anmeldt.

TFA 2000.395 ØLK (FM 2000.98 ØLK): M døde d. 28.08.1999, og boet behandlet ved bobestyrer. Proklama indrykket d. 15.09.1999. M havde i 1998 solgt en ejendom, og købernes advokat anmeldte d. 03.09.1999 til skifteretten et erstatningskrav på 50.000 kr. i anledning af afdødes salg af ejendommen og tog forbehold om regulering. Købernes advokat forhøjede d. 10.12.1999 kravet til 73.050 kr. på baggrund af indhentet tilbud på udbedringsomkostninger. Skifteretten i Store Heddinge fandt, at det havde været ønskeligt, at anmelderen havde uddybet baggrunden for anmeldelsen, men at dette ikke var en nødvendig betingelse for at anse den foreløbige anmeldelse for at være rettidig, jfr. DSL § 82, stk. 3. Da endelig anmeldelse blev foretaget d. 10.12.1999 var kravet rettidigt anmeldt. ØL stadfæstede.


Sag mod bobestyrerbo blev ikke afvist som følge af manglende påstandsdokument.

TFA 2000.379 ØLK (FM 2000.98 ØLK): Sydbank A/S havde anlagt sag mod bobestyrerbo med påstand om, at boet skulle anerkende, at 5 års renter af bankens fordring på 68.265 kr. måtte betragtes som rettidigt anmeldt. Bobestyreren påstod sagen afvist, da påstandsdokument var indleveret 10 dage for sent. En afvisning ville medføre retstab for sagsøger, idet denne var forhindret i på ny at anlægge sagen på grund af fristen i DSL § 56, stk. 4. Skifteretten i Store Heddinge fandt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der burde føre til, at sagen undtagelsesvist ikke afvistes. ØL stadfæstede med bemærkning, at skifterettens skrivelse med tilkendegivelse om udeblivelsesvirkninger havde hjemmel i DSL § 98, jfr. RPL § 356 a.


Sag om genoptagelse af dødsbo hjemvist, da arvingerne ikke havde haft lejlighed til at ytre sig.

TFA 2000.374 ØLK: M var død d. 02.02.1987 og boet på ca. 120.000 kr. blev skiftet privat af M's 3 børn, A, B og C. Et fjerde barn, D, som var født uden for ægteskab i 1954, begærede boet genoptaget. Skifteretten i Odense afslog dette, da det ikke fandtes antageligt, at der forelå svigagtig fortielse fra de øvrige arvingers side. Arvingerne var ikke orienteret om anmodningen om genoptagelse af faderens dødsbo. Landsretten hjemviste sagen til fornyet behandling, da arvingerne efter sagens omstændigheder burde have haft lejlighed til at ytre sig, inden skifteretten traf sin afgørelse.


Bobestyrer burde foretage yderligere undersøgelser angående aktieoverdragelse

TFA 2000.372 VLK (FM 2000.99 VLK): To arvinger klagede til skifteretten i Thisted over, at bobestyrer ikke havde foretaget tilstrækkelige undersøgelser om afdødes overdragelse af aktier til to andre arvinger A og B  to måneder før dødsfaldet i 1997. Skifteretten tog ikke klagen til følge. VL fandt, at det burde pålægges arvingerne A og B under vidneforklaring at afgive detaljeret forklaring om deres kendskab til ejerskabet til R Ltd. og om grundlaget for den kurs, som aktierne var blevet solgt for. Samtlige arvinger måtte endvidere afgive nærmere oplysninger til belysning af, om der forelå en dødslejegave i forbindelse med aktieoverdragelsen, jfr. DSL § 92. Sagen hjemvistes til skifteretten til fortsat behandling.


Anpart i sejlbåd skulle tilfalde afdødes moder

TFA 2000.368 VLD (FM 2000.99 VLD): T havde i notartestamente af 08.10.1998 konciperet af advokat i Thisted bestemt, at hans moder skulle have en forsikringssum i PFA og arve hans indbo og øvrige ejendele. Alt, hvad han i øvrigt efterlod sig, skulle tilfalde en fond til støtte af ungdomsarbejde i tre sejlklubber. T døde d. 19.12.1998 og efterlod sig ud over kontanter og likvide midler alene indbo uden økonomisk værdi og en halvpart i en sejlbåd, som blev vurderet til 300.000 kr. Antaget, at ordene " øvrige ejendele" også omfattede afdødes anpart af båden, som derfor skulle tilfalde moderen. (2-1).


Boudlæg genoptaget

TFA 2000.361 VLK (FM 2000.98 VLK): Boet efter H var d. 08.01.1998 berigtiget som boudlæg, uden at der blev taget stilling til, hvorledes der skifteretligt skulle forholdes med boets mulige krav mod Sparekassen Kronjylland og den retssag, der på daværende tidspunkt var anlagt herom. Arvingernes advokat havde d. 08.01.1998 meddelt landsretten, at arvingerne var enige om at fortsætte sagen. Skifteretten i Skive genoptog d. 13.06.2000 boet og udleverede dette til bobestyrerbehandling, idet boet havde fået fri proces til anlæggelse af sag mod Sparekassen med påstand om betaling af 559.000 kr. Sparekassen fandtes at have den fornødne interesse i kære af skifterettens afgørelse, som blev stadfæstet, idet betingelserne for genoptagelse i DSL § 103, stk. 1 fandtes opfyldt, og idet arvingerne ikke havde opgivet kravet eller ud fra en passivitetsbetragtning var afskåret fra at begære boet genoptaget.


Længstlevende havde ved nyt testamente ændret gensidigt testamente.

TFA 2000.324 VLD (FM 2000.89 VLD): M og H, der var barnløse, havde i et gensidigt testamente fra 1948  indsat hinanden som arvinger og bestemt, at arven efter længstlevende skulle fordeles mellem deres slægter. Den længstlevende var berettiget til frit at ændre dette. Efter M's død i 1970 bestemte H i 1975 i et testamente konciperet af en advokatfuldmægtig, der nu var højesteretsdommer, at det fælles testamente skulle ophæves fuldstændigt for hendes vedkommende, og at samtlige hendes efterladenskaber skulle deles ligeligt mellem hendes søskendebørn. Skifteretten i Viborg fandt, at H kun havde testeret over den halvdel, der faldt i arv efter hende, og at mandens slægt derfor skulle arve 50%. VL fandt, at testamentet - navnlig efter højesteretsdommerens forklaring - måtte forstås således, at H's søskendebørn skulle arve hele boet. Komm. af Henning Broman i FM 2000.90, hvor det anføres at landsrettens resultat synes meget vanskeligt at forstå ud fra en sproglig synsvinkel.


Dødbo skulle behandles ved den testamentsindsatte bobestyrer.

TFA 2000.321 ØLK: Skifteretten i Hvidovre havde bestemt, at boet skulle behandles af den testamentsindsatte bobestyrer, advokat C, og at advokat V skulle beskikkes som skifteværge for en umyndig arving. Uanset at ingen af arvingerne ville modsætte sig privat skifte, fandtes der fortsat at være afgørende hensyn, der talte i mod et privat skifte. Der var ikke oplysninger, der afgørende talte imod, at boet blev behandlet af advokat C og ikke af en autoriseret bobestyrer. Det fandtes ikke hensigtsmæssigt at beskikke den af A foreslåede skifteværge, som var søster til A's ægtefælle. Skifterettens afgørelse blev herefter stadfæstet.


Privatskiftet bo genoptaget på grund af forbigået arving

TFA 2000.321 VLK (FM 2000.89 VLK): H var død i 1938, og M sad i uskiftet bo med fællesbarnet F indtil sin død i 1995. Boet blev udleveret til F til privat skifte. M havde i 1944 med sin husholderske fået en datter D, som var bortadopteret i 1946. D begærede i efteråret 1999 boet genoptaget. Skifteretten i Esbjerg tog begæringen til følge, idet D ikke fandtes at have udvist passivitet. VL stadfæstede.


Skiftesamling burde være udsat, da arving var syg.

TFA 2000.314 ØLK (FM 2000.90 ØLK): Arving, der havde fået beskikket advokat, udeblev fra skiftesamling på grund af sygdom. Skifteretten i Helsingør nægtede at udsætte skiftesamlingen, da der ikke forelå dokumentation for sygdom, og da arvingen var repræsenteret ved advokat. ØL fandt, at skifteretten burde have udsat sagen, i hvert fald for at undersøge spørgsmålet om sygdom nøjere. Dertil kom, at arvinger havde krav på at være personligt til stede, selv om han var repræsenteret af advokat, hvorfor der burde indkaldes til ny skiftesamling. Det tiltrådtes, at den beskikkede advokat ikke var blevet fritaget for sit hverv.


Bobestyrersalær fastsat til 80.000 kr. -  trods tidsforbrug på 240 timer.

TFA 2000.284 ØLK: Bobestyrer i boet efter en advokat, der efterlod sig en virksomhed i drift, havde anvendt ikke under 240 timer på behandlingen af boet. Boets indtægter var på godt 600.000 kr. Skifteretten i Hørsholm fastsatte salæret til 80.000 kr. plus moms, idet der var brugt uforholdsmæssigt mange timer. ØL stadfæstede.


Krav afvist som for sent anmeldt

TFA 2000.279 VLD: M var død d. 24.03.1996, og boet blev behandlet som gældsfragåelsesbo ved skifteretten i Thisted. Proklamafristen udløb d. 20.07.1996. A anmeldte d. 16.08.1996 eventualkrav på 2 mio kr. i forbindelse med selskabstømning. Kravet blev afvist som for sent anmeldt. VL stadfæstede. Medhjælper havde i et forslag til a conto udlodning d. 15.09.1997 medtaget et eventualkrav på 2 mio. kr., da der skulle være utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække boets forpligtelser. Der var på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at medhjælper skulle have anerkendt kravet som anmeldt.


Ikke godtgjort, at der forelå misbrug af uskiftet bo.

TFA 2000.277 ØLK: Enke, der sad i uskiftet bo, havde i oktober 1998 solgt landbrugsejendom på Fyn til barnebarn for 1.190.000 kr (ejendomsvurderingen minus 15%). To fællesbørn fik ikke medhold i begæring om skifte af det uskiftede bo, da det ikke var godtgjort, at enken havde misbrugt sin rådighed over fællesboet ved at yde en gave, der stod i misforhold til boets formue. Fællesboets formue på 2,9 mio kr. var større end ved etableringen af det uskiftede bo.


Arveafkald tilsidesat i medfør af AFTL § 36

TFA 2000.272 VLD: A, der var barnløs, havde i 1984 oprettet et notartestamente, hvorefter hans nevø N skulle være hans universalarving. Efter A's død i 1998 gav N under et møde i skifteretten i Kjellerup afkald på arven til fordel for sin fader. Boet var på ca. 2 mio kr. Antaget, at afkaldet var givet efter tilskyndelse fra faderen, og at N følte sig under pres fra faderen. N fik ikke en selvstændig og detaljeret rådgivning om den økonomiske og juridiske betydning af afkaldet, og N turde ikke være repræsenteret af egen advokat under mødet i skifteretten. Under disse omstændigheder ville det være i strid med redelig handlemåde at gøre arvekaldet gældende, og arveafkaldet blev tilsidesat i medfør af AFTL § 36.


Udlevering til uskiftet bo ikke genoptaget

TFA 2000.269 ØLK: H var død d. 06.10.1990 og M fik boet udleveret til hensidden i uskiftet bo. M gav ikke personligt møde og indleverede senere en fællesboopgørelse, hvor fællesformuen blev opgjort til 3.649.737 kr. incl. pensionsordninger og livsforsikringer for ca. 3,4 mio. kr. og en udestående fordring på 500.000 kr., som senere viste sig at være uerholdelig. Han vedlagde årsopgørelsen for 1989, hvor formuen var opgjort til -311.411 kr. M begærede i 1999 boet, der nu var på ca. 3,5 mio kr., skiftet, da han ville indgå nyt ægteskab. M begærede nu genoptagelse af skifterettens beslutning om udlevering af boet til hensidden i uskiftet bo. Skifteretten i Store Heddinge fandt ikke, at der forelå sådanne væsentlige fejl i den tidligere behandling af dødsboet, at der var grundlag for en genoptagelse, jfr. DSL § 103, stk. 1, nr. 3. ØL stadfæstede.


Ikke hjemmel til kun at udpege den ene af to testamentsindsatte bobestyrere.

TFA 2000.257 VLK (FM 2000.58 VLK): Ægtepar havde indsat advokat A som bobestyrer. H havde som længstlevende i uskiftet bo i 1992 bestemt, at advokat B tillige skulle være bobestyrer. En livsarving protesterede mod, at B blev bobestyrer. Skifteretten i Haderslev tog ikke indsigelsen til følge VL stadfæstede, allerede fordi der ikke var hjemmel til at træffe bestemmelse om bobestyrerbehandling med den ene af to indsatte bobestyrere alene, jfr. DSL § 38, stk. 1.


Bobestyrer afsat, da tvivl om upartiskhed.

TFA 2000.249 ØLK: Skifteretten i Roskilde afsatte bobestyrer, som havde bistået afdøde med gaveoverdragelse af fast ejendom og indbo til en af arvingerne, idet de øvrige arvinger kunne føle tvivl om bobestyrerens upartiskhed. ØL stadfæstede den i medfør af DSL § 38, stk. 1, nr. 5 trufne afgørelse.


Boudlæg ikke genoptaget.

TFA 2000.245 VLK (FM 2000.59 VLK): Enke med 3 børn havde i 1997 givet gaver på 40.000 kr. til 2 børn og 10.000 kr. til et svigerbarn. Ved hendes død i 1999 blev udlagt som boudlæg. Det tredje barn krævet boet genoptaget under henvisning til, at enken ikke havde været i stand til at give gaver. Skifteretten i Silkeborg fandt det ikke påkrævet at genoptage boet, idet sag om omstødelse af gaverne kunne anlægges alligevel, og der var ikke påvist nye aktiver, som kunne begrunde en genoptagelse. VL stadfæstede, idet det ikke var påkrævet at genoptage boet på grund af de nye oplysninger, jfr. DSL § 103, stk. 1, nr. 6, og idet betingelserne for genoptagelse i medfør af DSL § 103, stk. 1, nr. 1 ikke var opfyldt på nuværende tidspunkt..


Bobestyrersalær nedsat fra 31.000 kr til 25.000 kr.

TFA 2000.242 ØLK (FM 2000.80 ØLK): Bobestyrer i et bo med en aktivmasse på 4,4 mio. kr. bestående af bankindeståender og let realisable aktiver, og to arvinger, havde i åbningsstatus anslået sit honorar til 100.000 kr. inkl. moms. Arvingerne klagede over dette og fik boet udleveret til privat skifte. Bobestyreren beregnede sig et honorar på 31.000 kr. plus moms, og oplyste at tidsforbruget var på 13 advokattimer og 30 kvalificerede sekretærtimer. Københavns Byrets Skifteafdeling fastsatte honoraret til 25.000 kr. plus moms under hensyn til boets sammensætning og arten og omfanget af bobestyrerens arbejde. ØL stadfæstede.


Sag om omstødelse af gave fra uskiftet bo anlagt for sent.

TFA 2000.240 ØLD: Enke i uskiftet bo havde d. 24.10.1997 overdraget landbrugsejendom på Fyn til barnebarn for 1.190.000 kr (15% under ejendomsvurderingen). To børn anlagde omstødelsessag d. 22.12.1998. Sagsøgerne havde på et møde d. 13.11.1997 fået oplyst, at gården var solgt, og de kunne og burde senest i begyndelsen af december 1997 have indhentet nærmere oplysninger om vilkårene for handelen. Fristen i AL § 22, stk. 2 var herefter ikke iagttaget, hvorfor sagsøgte blev frifundet.


Vederlag til skifteværge skulle ikke afholdes af boet, men af arvingen selv

TFA 2000.223 ØLK: M var død i april 1997, og under skiftet ved bobestyrer blev advokat A beskikket som skifteværge for afdødes søn, der blev myndig under skiftet. Skifteretten i Hillerød bestemte, at vederlaget til skifteværgen skulle afholdes af boet. ØL bestemte, at vederlaget skulle afholdes af arvingen, jfr. DSL § 16, stk. 4.


Boudlæg til afdødes søster

TFA 2000.212 ØLK (FM 2000.46 ØLK): Afdødes søster havde sørget for begravelsen. Bobeholdningen udgjorde 17.558 kr., og både afdødes datter og søster begærede boudlæg. Skifteretten i Odense anså søsteren som afdødes socialt set nærmeste pårørende og udlagde boet til hende. ØL stadfæstede.


Salær til arvings beskikkede advokat forhøjet.

TFA 2000.211 ØLK: Skifteretten i Kalundborg havde d. 13.07.1999 i medfør af DSL § 100 beskikket advokat for en arving, som havde klaget over en bobestyrer. Den beskikkede advokat fik senere tilkendt et honorar på 15.000 kr plus moms. ØL forhøjede salæret med 7.500 kr, idet der ved salærfastsættelsen også skulle tages hensyn til det arbejde, som med føje var foretaget før beskikkelsen, jfr. RPL § 332, stk. 3.


Tilbagebetalingskrav ikke lempet

TFA 2000.208 ØLK: M døde d. 25.01.1998, og H fik d. 10.03.1998 udlagt boet som ægtefælleudlæg. 50% af en ejendom var i opgørelsen medtaget med 750.000 kr. på baggrund af en vurdering af en EDC-mægler. Hele ejendommen var i sept. 1997 sat til salg for 2,1 mio kr., og ejendommen blev ikke sat til salg for 1,5 mio kr., men solgt d. 15.05.2000 for 1,95 mio kr. Skifteretten genoptog i sept. 1998 boet efter begæring fra M's særbarn. Bobestyrer opgjorde nu boet til 216.300 kr. Skifteretten i København bestemte, at kravet mod H om tilbagebetaling af de af boets midler, der oversteg 160.000 kr., bortfaldt, jfr. DSL § 104, stk. 4. ØL fandt ikke grundlag for nogen nedsættelse af kravet mod H. Der lagdes vægt på oplysningerne om ejendommen forskellige værdiansættelser og senere salg, den omstændighed , at ejendommen ikke blev udbudt til den lavere pris, og til værdien af den ejerlejlighed, som H kort efter erhvervede.


Sag anlagt af arving vedrørende prøvelse af fordringer blev afvist som for sent anlagt.

TFA 2000.185 ØLK: Bobestyrer havde d. 28.10.1999 ved anbefalet og almindeligt brev til arvingen fremsendt indstilling vedrørende anmeldte fordringer. Arvingen anlagde sag ved Gentofte Skifteret d. 06.12.1999. Arvingen havde ikke oplyst, at det med almindelig post afsendte brev ikke var kommet frem til ham, og da 4-ugers fristen i DSL § 56, stk. 4 var overskredet, tiltrådtes det, at sagen var afvist.


Sag mod dødsbo henvist fra byretten til skifteretten

TFA 2000.174 ØLK: To anpartsselskaber havde ved retten i Maribo anlagt sag mod dødsbo, der behandledes ved bobestyrer. Dødsboet påstod sagen afvist, idet en ny sag da ville være for sent anlagt. ØL tiltråde, at sagen var blevet henvist til Skifteretten, jfr. RPL § 232, stk. 2, sammenholdt med § 248, stk. 2, jf. DSL § 89 og § 98.


Bobestyrersalær på 43.050 kr. godkendt.

TFA 2000.143 ØLK: Bobestyrer i Odense havde beregnet sig et honorar på 43.050 kr. plus moms i et bo med en aktivmasse på 2.008.679 kr. Tidsforbruget udgjorde 45-50 timer. Bobestyreren havde ikke indkaldt til afsluttende bomøde, jfr. DSL § 68, og skifteretten i Odense tog derfor ikke stilling til, om arvingen kunne klage ca. 4 måneder efter at have godkendt boopgørelsen. Skifteretten godkendte salæret og ØL stadfæstede.


Længstlevende kunne ikke ændre gensidigt testamente til skade for førstafdødes arvinger.

TFA 2000.139 ØLD: M og H, der begge var barnløse, havde i 1974 oprettet testamente, hvorefter længstlevende skulle sidde i uskiftet bo. De havde i 1985 oprettet codicil, hvorefter boet efter den længstlevendes død skulle deles ved 4/7 til M's 4 søskendebørn og 3/7 til H's 3 søskendebørn. H døde i 1989. M oprettede i 1992 codicil, hvorefter alt, hvad han efterlod sig, skulle tilfalde hans søster og 4 søskendebørn. M døde i 1998. Det måtte efter en samlet vurdering antages at have været ægtefællernes vilje, at testamentet skulle være et gensidigt testamente, bl. a. fordi det indeholdt bestemmelser om fordelingen af boet efter længstlevendes død. Antaget, at arven efter begge ægtefælles ønske skulle fordeles med 4/7 af boet til M's arvingsgren og 3/7 af boet til H's arvingsgren. Codicillen fra 1992 kunne ikke føre til et andet resultat.


Bobestyrer skulle udarbejde komplet fordringsliste.

TFA 2000.137 VLK (FM 2000.11 VLK): Arving klagede over, at bobestyreren ikke havde påført fordringslisten udgifter til en ejendomsmægler og til rengøring af afdødes lejlighed. Skifteretten i Århus afviste klagen. VL hjemviste sagen til fornyet behandling i skifteretten med henblik på, at bobestyreren efter DSL § 56, stk. 1 kunne udarbejde en komplet fordringsliste med sin indstilling.


Genoptagelse af privat skifte ikke tilladt.

TFA 2000.134 VLK (FM 2000.10 VLK): To privatskiftende arvinger havde med et-årsdagen d. 06.08.1998 som skæringsdag indleveret boopørelse, hvor ejendom blev arveudlagt til 2,75 mio. kr. Værdiansættelsen blev godkendt og boafgiften betalt d. 20.04.1999. Arvingerne anmodede d. 09.06.1999 om genoptagelse, idet ejendommen nu var solgt for 2,4 mio. kr. Da værdiansættelserne var godkendt og boet sluttet, fandt Skifteretten i Randers ikke hjemmel til at genoptage bobehandlingen med det ene formål at nedsætte boafgiften. VL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2000.10-11.


Bobestyrers accept af købstilbud på ejendom blev tiltrådt.

TFA 2000.133 ØLK: Arving klagede over, at bobestyrer havde accepteret købstilbud på boets ejendom på en kontantpris på 1.745.000 kr. med vilkår om, at ejendommen blev overtaget med miljøsag, således at dødsboet ikke hæftede for denne. Da det måtte befrygtes, at et salg på en tvangsauktion ville medføre en budsum langt under købstilbuddet, og at der derved ikke ville opnås dækning til alle panthaverne i ejendommen med deraf følgende større underskud ved ejendomssalget end de ca. 55.000 kr., som det accepterede købstilbud indebar, tiltrådte skifteretten i Køge bobestyrers accept. ØL stadfæstede.


Boudlæg genoptaget

TFA 2000.126 VLK (FM 2000.9 VLK): Efter at et bo var udlagt som boudlæg, begærede en afdødes samleverske K, som mente at have et tilgodehavende mod afdøde på ca. 641.781 kr. i henhold til omstødt gave, jfr. TFA 1998.336 VLD, boet genoptaget, da afdøde kort før sin død til sin nærmeste familie havde ydet betydelige gaver, som muligvis kunne omstødes. Skifteretten i Randers genoptog boet, jfr. DSL § 103, stk. 1, nr. 5, jfr. § 36, nr. 2, jfr. § 69, men bestemte, at K skulle stille sikkerhed for omkostningerne herved. VL tiltrådte, at boet skulle genoptages, men uden sikkerhedsstillelse, da man efter forarbejderne til DSL § 103, stk. 2 ikke fandt særlig anledning dertil.


Bobestyrer burde ikke have solgt ejendom uden bomøde.

TFA 2000.122 VLK (FM 2000.7 VLK): Arving klagede efter boets afslutning over, at bobestyreren havde solgt boets faste ejendom uden at indkalde til bomøde. Skifteretten i Mariager påtalte, at reglerne i DSL § 53 ikke var overholdt, men afviste i øvrigt klagen. VL konstaterede, at det ikke var muligt at ændre bobestyrerens afgørelse, idet boet var udlagt som ægtefælleudlæg, jfr. TFA 1999.331 VLK, men udtalte, at klagen ikke burde have været afvist og påtalte i kendelsens konklusion bobestyrerens adfærd.


Bobestyrersalær nedsat fra 50.000 kr til 40.000 kr.

TFA 2000.109 VLK: Bobestyrer i Århus havde beregnet sig et salær på 50.000 kr plus moms i et bo med en aktivmasse på ca. 1 mio. kr. Der var anvendt over 50 timer på sagen, hvortil kom mange sekretærtimer. Skifteretten i Århus fastsatte salæret til 50.000 kr. VL nedsatte hendes salær til 40.000 kr. plus moms.


Ikke grundlag for at udpege anden bobestyrer end den af H udpegede.

TFA 2000.98 VLK (TFA 2000.69 VLK og FM 2000.8 VLK): Boet efter M skulle skiftes, og H ønskede, at boet skulle behandles af advokat A, som var autoriseret bobestyrer. Skifteretten i Thisted udpegede en anden lokal autoriseret bobestyrer, idet advokat A efter dødsfaldet havde opfordret en af arvingerne til at give arveafkald mod vederlag. Advokat A havde ikke sendt arvingen åbningsstatus, idet han ikke havde været i stand til at fremskaffe oplysningerne. Antaget, at H kunne træffe bestemmelse om bobestyrerbehandling og tilkendegive, hvem der som bobestyrer skulle behandle boet - også uden testamentsbestemmelse herom, jfr. DSL § 38, stk. 1, nr. 6, forarbejderne hertil og den tidligere retstilstand. Da der ikke forelå afgørende grunde, der talte imod at lade boet behandle ved den af H udpegede bobestyrer, blev skifterettens beslutning ophævet og sagen hjemvist til skifteretten med henblik på udlevering af boet til bobestyrerbehandling ved advokat A. Komm. af Henning Broman i FM 2000.8, hvor det anføres, at arvingen næppe fremover kan have den fulde tillid til advokat A, når han har forsøgt at "kaste ham af hesten", og af Hans Holck i FM 2000.73-76: Om ægtefællers ret til at udpege bobestyrer og om bobestyreres inhabilitet.


Ikke privat skifte, da det var retligt uafklaret, om førstafdødes udarvinger havde arveret.

TFA 2000.64 ØLK (FM 2000.80 ØLK): H havde i 1968 fået boet efter M, der ikke efterlod sig livsarvinger, udleveret efter SKL § 57, jfr. § 62 b, stk. 2. Efter H's død i 1999 begærede H's 13 udarvinger boet udleveret til privat skifte. Dette blev nægtet, da det for tiden var retligt uafklaret, om førstafdødes udarvinger havde arveret. En sådan tvist måtte afgøres af skifteretten ved dom. Se nu UfR 2000.734 ØLD


Dødsbo genoptaget, da det viste sig, at afdøde havde 7 yderligere arvinger.

TFA 2000.50 VLK (FM 2000.82 VLK): Dødsboet efter A var afsluttet med udlodning til 128.610 kr til 3 søskendebørn. F begærede d. 10.05.1999 boet genoptaget, da det viste sig, at A's afdøde broder havde 7 børn. Oplysningen om, at broder var død barnløs, var givet af A's niece. VL tiltrådte herefter, at skifteretten i Randers havde genoptaget skiftet. Der fandtes ikke at være indtrådt passivitetsvirkninger i forhold til de forbigåede arvinger.


Kreditor kunne ikke kræve, at privatskiftet bo overgik til bobestyrerbehandling.

TFA 2000.45 ØLK (FM 2000.82 ØLK): Københavns Søfartskursus fik som kreditor i privatskiftet bo ikke medhold i begæring om, at boet skulle overgå til behandling ved autoriseret bobestyrer, idet der ikke fandtes at være en nærliggende risiko for, at kreditor ville lide tab, såfremt det private skifte fortsatte, jfr. DSL § 30, stk. 1, nr. 2. Skifteretten satte som betingelse, at arvingerne og deres advokat skulle erklære, at der ikke udbetaltes arv i boet, før kreditorerne var betalt, ligesom realisationssummerne skulle indbetales til advokaten. ØL stadfæstede


Datter, der var bortadopteret i 1959, havde ikke arveret efter sin biologiske fader.

TFA 2000.38 VLD (FM 2000.82 VLD): Datter havde ikke arveret efter sin biologiske fader, idet hun d. 22.07.1959 var blevet adopteret af hendes moders nye mand, og idet der ikke var taget forbehold om, at arveretten skulle bevares.


Bobestyrersalær på 110.000 kr. godkendt.

TFA 2000.36 ØLK: Bobestyrer havde beregnet sig et salær på 110.000 kr plus moms. Tidsforbruget udgjorde 86,9 advokattimer og 39,7 sekretærtimer. Skifteretten i Gentofte godkendte salæret, hvilket ØL stadfæstede.


Klage over bobestyrer afvist.

TFA 2000.26 ØLK (FM 1999.154 ØLK): Arving klagede over, at bobestyrer på et bomøde d. 04.05.1999 havde accepteret et købstilbud på afdødes vinhandel fra de to øvrige arvinger. Den klagende arving havde på grund af ferie ikke deltaget i bomødet. Skifteretten i Helsinge og ØL afviste klagen.


Fortolkning af uklart testamente.

TFA 2000.21 VLD (FM 2000.82 VLD): M, der havde 4 særbørn, og H, der var barnløs, havde i 1975 med bistand fra en cand. jur. oprettet et notartestamente, hvorefter boet ved længstlevendes død skulle fordeles "blandt samtlige begges legale arvinger efter loven (børn)". M's særbørn havde ved påtegning på testamentet tiltrådt, at H kunne sidde i uskiftet bo. M døde i 1992 og H sad i uskiftet bo til sin død i 1997. Antaget, at M's særbørn skulle arve hele boet, idet de som vederlag for forhåndssamtykket til uskiftet bo, var blevet stillet i udsigt, at de skulle være enearvinger, hvis H blev længstlevende.


d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

Indeksering af anskaffelsessum på landbrugsejendom skulle ske til og med dødsåret

TfS 2000.687 LSR: A var død d. 20.07.1997 og landbrugsejendom blev d. 11.03.1998 arveudlagt til A's fader pr. 01.01.1998. Indekseringen af anskaffelsessummen efter EABL § 5 a skulle foretages til og med dødsåret, jfr. DSL § 21, stk. 3, og dødsboet fik derfor ikke medhold i, at indekseringen skulle ske til og med 1998.


Aktier kunne ikke arveudlægges med succession

TfS 2000.348 LR: Aktier i moderselskab kunne ikke udloddes med succession ved arv fra mor til søn. Selskabet havde 4 datterselskaber, og hele koncernen ejede 194 udlejede ejerlejligheder, som blev solgt ved ledighed. Den væsentligste erhvervsmæssige aktivitet måtte antages at være udlejning af fast ejendom, jfr. DBL § 29, stk. 3, 1. pkt.


e. Fuldmægtigen


Indsigelse mod boregnskab burde være afgjort ved dom.

FM 2000.119 ØLK: Arving klagede til skifteretten i Gentofte over, at bobestyreren havde godkendt en flytteregning på ca. 34.000 kr. Skifteretten afviste ved kendelse klagen, da arvingen ikke havde anlagt sag inden 4 uger. Da indsigelsen mod boregnskabet skulle have været afgjort ved dom, jfr. DSL § 89, stk. 1, nr. 2, jfr. § 101, stk. 1, ophævede landsretten kendelsen og henviste arvingen til evt. at anlægge retssag.


Justitsministeriet afstod arv til afdødes fætter

FM 2000.97: Justitsministeriet afstod i medfør af AL § 71, stk. 2, 2. pkt. en arv på ca. 215.000 kr til en fætter af afdøde. Det var af fætteren og tre andre vidner i skifteretten i Frederikssund forklaret, at afdøde gennem årene havde givet udtryk for, at fætteren skulle arve ham. Fætteren havde på dødsdagen hævet 100.000 kr. på afdødes bankbog. Komm. i FM 2000.98 af Henning Broman, der finder, at afgørelsen bryder med den hidtidige strenge praksis om, at man ikke kan reparere på et manglende testamente, medmindre der er en særlig grund hertil. Fætterens brug af selvbetjeningsprincippet burde have haft væsentlig negativ indflydelse på afgørelsen.


Bobestyrer afsat på grund af inhabilitet

FM 2000.59 ØLK: Testamentsindsat bobestyrer blev afsat af skifteretten i Roskilde, da de øvrige arvinger kunne føle tvivl om, hvorvidt advokaten ville være fuldkommen upartisk, når der skulle tages stilling til gyldigheden af gaver fra afdøde til en datter og til ejendomsretten til effekter i bankboks. Advokaten havde udfærdiget dokumenterne, og havde undladt at sikre afdødes boks, hvortil den pågældende datter havde adgang. ØL stadfæstede.


Gave fra enke i uskiftet bo til søn ikke omstødt.

FM 2000.57 VLD: Enke, der sad i uskiftet bo efter M's død i 1981 med 5 børn, havde i 1995 overdraget landbrugsejendom til en af sønnerne S for 2,7 mio kr., hvoraf 100.000 kr blev givet som gave. Handelsværdien blev vurderet til 3, 5 mio. kr. Broder anlagde omstødelsessag. VL lagde vægt på, at S havde arbejdet på gården i 14 år og efter faderens død forestået driften for en løn, der var væsentligt lavere end den, en fremmed bestyrer skulle have haft. Værditilvæksten kunne tillige tilskrives hans arbejde, hans lange arbejdstid og manglende ferier. Den betalte pris, der ikke svarede til markedsprisen, fandtes herefter rimelig og gaven blev ikke omstødt.


Ikke hjemmel til genoptagelse af bobehandlingen for at ændre værdiansættelsen.

FM 2000.45 Gladsaxe Skifterets kendelse: I privatskifte bo blev ejendom udlagt til to arvinger for 600.000 kr., hvilket blev godkendt af skattemyndighederne, hvorefter skifteretten d. 12.07.1999 meddelte, at der ikke skulle betales boafgift. Arvingerne anmodede d. 26.01.2000 om genoptagelse med henblik på forhøjelse af ejendommens værdi til 800.000 kr., idet ejendommen var solgt for dette beløb. Da genoptagelsen alene var begrundet i ønsket om en ændret værdiansættelse, blev begæringen afvist.


Arveret frakendt i medfør af AL § 36

FM 2000.19 ØLD: Søn, der havde dræbt sin mor, frakendt arveretten efter hende, og det bestemtes tillige, at arven efter faderen, som døde 31 dage senere, måtte ikke forøges som følge af moderens død.


Gensidigt testamente bortfaldet på grund af bristende forudsætninger.

FM 2000.9 ØLK: M og H havde oprettet et gensidigt testamente, hvori de ved længstlevendes død ligestillede M 2 særbørn og H særbarn. Testamentet var uigenkaldeligt for den længstlevende. M døde umiddelbart før parterne skulle skilles, og M's bo viste sig at være insolvent. H oprettede herefter et nyt testamente, hvor hun gjorde sin søn til universalarving. Efter H's død gjorde M's særbørn krav på arv efter det oprindelige testamente. Antaget af Københavns byrets skifteafdeling, at det oprindelige testamente var bortfaldet ud fra bristende forudsætninger. M 's særbørn pålagt at betale 13.000 kr. i sagsomkostninger. ØL stadfæstede omkostningsafgørelsen.


Ikke grundlag for at udpege anden bobestyrer end den testamentsindsatte.

FM 2000.8 VLK: Afdøde havde i sit testamente indsat advokat A som bobestyrer. Skifteretten i Thisted udleverede boet til en lokal autoriseret bobestyrer, idet advokat A efter dødsfaldet havde opfordret en af arvingerne til at give arveafkald mod vederlag. Advokat A havde ikke sendt arvingen åbningsstatus, idet han ikke havde været i stand til at fremskaffe oplysningerne. VL fandt ikke, at der forelå afgørende grunde, der talte mod at udpege advokat A som bobestyrer, jfr. DSL § 38, stk. 1, nr. 5, hvorfor sagen blev hjemvist med henblik herpå. Komm. af Henning Broman i FM 2000.8, hvor det anføres, at arvingen næppe fremover kan have den fulde tillid til advokat A, når han har forsøgt at "kaste ham af hesten".


Afdødes datter idømt sagsomkostninger.

FM 2000.8 VLK: A sagsøgte sin søster B og fik medhold i, at sagsøgte uberettiget havde tilegnet sig 50.000 kr. fra moderen i moderens levende live. B dømtes til at betale 15.000 kr. i sagsomkostninger


3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Kim Sommer Jensen i UfR 2000 B.611-617: Sagsøgers processuelle stilling, når sagsøgte går konkurs eller dør.

Finn Taksøe-Jensen: Lærebog i arveret, 2. udg. dec. 2000, 400 sider, DJØF. 1. udg. 1998 er anmeldt af Lennart Lynge Andersen i UfR 2000 B.270-272.

Flemming Sorth i FM 2000.85-86: Arvingsløse kapitaler. (Anbefaler, at der udfærdiges nye forskrifter for bobestyreres behandling af sådanne boer)

Anne Segato i Revisorbladet nr. 4/2000 p. 13-21: Dødsbobehandling - relevante oplysninger for revisor.

Hanne Pape og Fritz Videbeck i ADV 2000.147-149: Arveskifter med spanske interesser.

Henning Broman i FM 2000.77-78: Stævning eller ej? (En kritisk kommentar til UfR 1999.1266/2 VLK).

Hans Holck i FM 2000.73-76: Om ægtefællers ret til at udpege bobestyrer og om bobestyreres inhabilitet. (kommentar til TFA 2000.98 VLK og FM 2000.8 VLK)

Lennart Lynge Andersen har i UfR 2000 B.270-272 anmeldt Irene Nørgaard, Jørgen Nørgaard og Peter Vesterdorf: Arveret, 3. udg., 1998 og Finn Taksøe-Jensen: Arveret, 1998.

Finn Taksøe-Jensen: Redegørelse for behovet for ændringer af arveloven, 2000, 55 sider, DJØF.

C. C. Munksgaard Nielsen i Forsikrings- og Erstatningsretlige Skrifter (FEST) nr. 1/2000 p.121-159: FALs begunstigelsesregler i kritisk belysning. (Foreslår bl. a., at FAL § 104, stk. 2 ikke skal gælde for rene risikoforsikringer og ulykkesforsikringer).

Viggo Bækgaard: Årsmøde i FAF

Finn Taksøe-Jensen: Hvem arver mig?, 1. udg., 2000, 143 sider, Green§jura.

Finansministeriet januar 2000: Vilkår for dødsboer, arvinger og efterlevende, redegørelse udarbejdet af Finansministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Arbejdsministeriet, By- og Boligministeriet og Sundhedsministeriet. Rapportens formål er at analysere gældende regler og vilkår for dødsboer, arvinger og efterlevende, afdække samspil og forskelle samt vurdere behovet for en harmonisering af regler og vilkår for dødsboer, arvinger og efterlevende ved dødsfald. Rapporten peger på, at vilkårene for dødsboer og efterlevende ægtefæller i dag er karakteriseret ved: - uensartethed,- fordelingsmæssig skævhed - manglende fokusering på sociale hensyn. I rapporten overvejes mulige forslag til forbedring af reglerne

Flemming Sorth og Henrik Lyhne: Boopgørelsen i dødsboer, 1. udg., 2000, 157 sider, Thomson. Anmeldt af Henning Broman i FM 2000.33-35: Bedre boopgørelser er sagen.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter