Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2004

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

Nyheder 2005

Nyheder 2003

Nyheder 2002

Nyheder 2001

Nyheder 2000

Nyheder 1999

Nyheder 1998

Nyheder 1997

Emneinddelt oversigt over praksis vedr. dødsboskifteloven


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 for boudlæg er uændret på 32.000 kr. i 2005, jfr. bekg. nr. 1144 af 24.11.2004

Beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 er fra d. 01.01.2005 forhøjet fra 190.000 kr. til 200.000 kr., jfr. bekg. nr. 1119 af 19.11.2004 om regulering af beløb i henhold til arveloven.

Fra d. 10.06.2004 er det blevet muligt at begunstige samleveres livsarvinger på børnepensioner, rate- og kapitalpensioner, jfr. §§ 1.3, 1.9 og 1.10 i lov nr. 457 af 09.06.2004. Der stilles ikke noget krav om, at livsarvingerne på noget tidspunkt skal have boet sammen med indehaveren af pensionen. Samleverens livsarvinger skal betale tillægsboafgift af kapitalpensioner, da de ikke er omfattet af BAL § 1, stk. 2, d.

Der er indsat et nyt kapitel 31 a om digital kommunikation i dødsboskifteloven ved § 3 i lov nr. 447 af 09.06.2004. Ikrafttræden efter justitsministerens nærmere bestemmelse.

Bekg. nr. 250 af 01.04.2004 om beregning af engangsbeløb i forbindelse med ATP-medlemmets død (Engangsbeløb til ægtefæller, samlevere og børn)

Dødsboskiftelovens § 114, stk. 3 om aktindsigt er ændret ved § 4 i lov nr. 215 af 31.03.2004 (Offentlighed i retsplejen fra d. 01.07.2004)

Cirkulære nr. 141 af 27.11.2003 om tilbagebetaling af tillægsskat i henhold til dødsboskattelovens § 86.

Beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 er fra d. 01.01.2004 på 190.000 kr., jfr. bekg. nr. 944 af 27.11.2003 om regulering af beløb i henhold til arveloven.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 9433 af 27.11.2003 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 om boudlæg til 32.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2004.


2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


b. Ugeskrift for Retsvæsen


UfR 2004.2795 VLK: Bobestyrer, der havde optrådt som advokat for en af arvingerne, var inhabil.

T havde d. 08.04.2003 oprettet et notartestamente, hvorefter arven skulle fordeles lige mellem hans 5 børn, herunder B, hvis mor T i 1952 var kendt bidragspligtig til. T havde i testamentet indsat advokat i X, Silkeborg, som bobestyrer. Efter T's død i 2004 udpegede skifteretten i Kjellerup advokat X som bobestyrer. To af de andre arvinger oplyste, at de ønskede at anfægte testamentet. Under denne tvist, der skulle afgøres af skifteretten, ville der blandt andet opstå spørgsmål om forløbet før og efter oprettelsen af testamentet, herunder om advokat X særligt havde varetaget B's interesser. Advokat X havde udfærdiget testamentet. Advokat X havde på vegne B, med det formål at få fastslået faderskabet, den 11.06.2003 indgivet begæring til retten om genoptagelse af den faderskabssag fra 1952. Det måtte herefter lægges til grund, at advokat X havde medvirket i det forløb, der var genstand for tvist. VL fandt herefter, at advokat X ikke fremtrådte med den upartiskhed, som kræves af en bobestyrer. Afgørende grunde talte således imod, at boet behandledes af advokat X som bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5. VL ophævede derfor den påkærede afgørelse og hjemviste sagen til skifteretten med henblik på udpegelse af en anden autoriseret bobestyrer.

UfR 2004.2562 ØLK: Enke havde ikke misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo.

M var død i 1959, og H sad i uskiftet bo med fællesbørnene A og B. Fællesboets nettoformue udgjorde pr. dødsdagen godt 3,9 mio. kr. I 2002 begærede A det uskiftede bo skiftet i medfør af AL § 20. A gjorde navnlig gældende, at H ved sin livsførelse og sine økonomiske dispositioner, herunder indskud i fonde, ved misbrug væsentligt havde formindsket boet, og henviste herunder til, at H's formue ultimo 2002 udgjorde godt 10 mio. kr., hvilket svarede til en formindskelse på 75 %, idet de godt 3,9 mio. kr. i 1959 i henhold til udviklingen i forbrugerprisindekset svarede til godt 41 mio. kr. i 2002-kr. Udtalt, at det ikke i sig selv kunne karakteriseres som et misbrug, hvis den efterlevende ægtefælle undlod at sikre en opretholdelse af købekraften af formuen i det uskiftede bo. Ved afgørelsen af, hvorvidt pligt til at skifte i medfør af AL § 20 var indtrådt, måtte der anlægges en helhedsvurdering. Ved vurderingen indgik blandt andet værdien af det uskiftede bo på etableringstidspunktet, værdien af den efterlevende ægtefælles kritiserede dispositioner og værdien af det uskiftede bo på dispositionstidspunkterne. H fandtes ikke ved misbrug af sin rådighed over boet væsentligt at have formindsket dette eller fremkaldt nærliggende fare for en sådan formindskelse, hvorfor der ikke var pligt til at skifte med A i medfør af AL § 20.

UfR 2004.1668 ØLK: Ikke hjemmel til genoptagelse af privatskiftet bo med henblik på ændring af skæringsdag.

Et privatskifte bo havde valgt dødsdagen d. 30.04.2003 som skæringsdag, idet man overså, at boet var skattepligtigt. Da man opdagede dette, og at der som følge heraf var mulighed for tilbagebetaling af overskydende skat med 42.803 kr., anmodede man om genoptagelse med henblik på at ændre skæringsdagen og indgive selvangivelse for boet. Skifteretten i Brøndbyerne afslog begæringen. ØL stadfæstede, idet DSL § 103 ikke indeholder hjemmel til at genoptage boet, fordi skæringsdagen ønskes ændret af skattemæssige årsager. DSL § 103, stk. 1, nr. 1 omhandler den situation, at der efter boets afslutning viser sig, at afdøde efterlod sig yderligere aktiver eller passiver.

UfR 2004.1420/2 ØLK: H dømt til at skifte uskiftet bo på grund af misbrug.

M døde i 1998, og H sad i uskiftet bo med livsarvingerne B1-B7. Nettoformuen udgjorde ifølge åbningsstatus godt 3.174.000 kr. I 2002 solgte H boets andel på 2/3 af den faste ejendom til B6 for 1.333.333 kr., hvoraf godt 520.000 kr. udgjorde den kapitaliserede værdi af en livsvarig brugsret over ejendommen for H, medens de resterende godt 813.000 kr. skulle berigtiges kontant. Skødet blev tinglyst i november 2002. Samtidig afvistes en servitutstiftende bestemmelse om H's brugsret på grund af manglende angivelse af påtaleberettiget, uden at der blev foretaget videre i den anledning. I tiden frem til august 2003 blev der på ejendommen tinglyst pantebreve og udlæg for et samlet pålydende på godt 4,3 mio. kr. B2-B5 begærede herefter det uskiftede bo skiftet i medfør af AL § 20. Skifteretten i Gentofte fandt, at der ikke forelå dokumentation for B6's betaling af den kontante del af købesummen, ligesom den kapitaliserede værdi af brugsretten ikke kunne anses for endeligt berigtiget. Der forelå en gavelignende disposition over det uskiftede bo, som antoges at udgøre mere end halvdelen af den samlede formue. Den gavelignende disposition stod i misforhold til det uskiftede bos formue. Der forelå et misbrug, som væsentligt havde formindsket boet eller fremkaldt nærliggende fare herfor, og H tilpligtedes at skifte med arvingerne B2-B5. ØL stadfæstede.

UfR 2004.1228 ØLK: DSL § 56 gælder ikke bobestyrers testamentsfortolkning.

Bobestyrer havde d. 08.05.2003 truffet beslutning dels om, hvorledes han ville fortolke M's testamente, og dels om 4 anmeldte krav i boet fra A og B. Bobestyreren gav klagevejledning om, at der inden 4 uger efter modtagelsen skulle anlægges sag. Skifteretten i Tårnby fandt, at 4-ugers fristen skulle regnes fra d. 09.05.2003, og at fristen var overskredet og ikke kunne forlænges. ØL udtalte, at DSL § 56 efter sin ordlyd alene vedrører bobestyrerens prøvelse af anmeldte fordringer og andre krav mod boet. Der var for andre beslutningers vedkommende ingen hjemmel for bobestyrer til at fastsætte en frist, inden for hvilken der skulle anlægges sag, med den virkning at overskridelse af fristen bevirkede, at de af bobestyreren trufne beslutninger blev endelige. A og B var derfor ikke på nuværende tidspunkt afskåret fra at anlægge sag vedrørende de af bobestyreren trufne beslutninger, som ikke vedrørte prøvelse af krav mod boet. Det tiltrådtes, at bobestyrerens indstilling måtte anses for modtaget af A og B d. 09.05.2003, og at fristen for sagsanlæg derfor udløb d. 06.06.2003. Uanset at det var beklageligt, at skifteretten efterfølgende uden hjemmel havde forlænget fristen, tiltrådtes det, at fristen for at anlægge sag mod boet i relation til de beslutninger, som var omfattet af DSL § 56, var overskredet.

UfR 2004.1206 ØLD: Boslodsafkald i ægtepagt omstødt.

M og H havde d. 03.09.2001 oprettet ægtepagt, hvor en landbrugsejendom i Haarby, en bil og nogle aktier blev overført fra H's bodel til H's fuldstændige særeje. M havde en negativ bodel, da han skyldte Sydbank ca. 748.000 kr. M havde ca. 3 uger forinden af lægerne fået at vide, at han var meget alvorligt syg af kræft. Under disse omstændigheder fandtes M's afkald på boslod til fordel for H at udgøre en gave, der er omfattet af DSL § 70, stk. 1, jf. KL § 64, stk. 1. Da denne gave var fuldbyrdet senere end 6 måneder før M's dødsdag den 22.11.2001, kunne den fordres omstødt. H dømt til at betale dødsboet 267.932 kr.

UfR 2004.1187 VLD: Krav mod dødsbo, der var indtrådt i sag, var ikke omfattet af proklama.

Arkitekt M havde d. 05.10.2000 sagsøgt M til betaling af 320.723 kr. i skyldigt honorar. M døde d. 17.10.2001, og H overtog boet til privat skifte. M anmeldte ikke sit krav inden proklamafristens udløb d. 18.01.2002. Retten i Grindsted fandt, at A's krav var prækluderet. VL ophævede byrettens dom og hjemviste sagen til fortsat behandling, idet boet var indtrådt i sagen i afdødes sted i medfør af DSL § 110, hvorfor M's krav ikke var omfattet af det udstedte proklama.

UfR 2004.895 VLK: Bobestyrer havde med rette tilsidesat flertalsbeslutning.

På et bomøde i et bobestyrerbo besluttede et flertal, bestående af fællesbarnet B, som skulle arv 60%, at der ikke skulle gøres krav gældende mod B's datter D, som havde købt to sommerhuse af afdøde 6 måneder før dødsfaldet uden at betale restkøbesummerne på i alt ca 1.240.000 kr. Bobestyrer tilsidesatte denne beslutning i medfør af DSL § 53, stk. 3. Skifteretten og VL stadfæstede, da det ikke på forhånd kunne udelukkes, at boet havde et krav mod D, og da en undladelse af at gøre kravet gældende ville kunne stride mod arvingernes ret, herunder mindretallets, og mod statskassens interesse i, at der beregnedes afgift af samtlige aktiver.

UfR 2004.645 VLK: Bobestyrerklausul ikke tilsidesat.

T havde i et vidnetestamente bestemt, at advokat A skulle være bobestyrer. Advokat A havde bistået T med oprettelsen af vidnetestamentet og med bodeling i anledning af separation pr. d. 01.07.2003. Skifteretten i Aalborg fandt det tvivlsomt, om A opfyldte inhabilitetsbetingelsen i DSL § 115, stk. 1 og udleverede boet til behandling ved en autoriseret bobestyrer i medfør af DSL § 38, stk. 1, nr. 5. VL fandt, at den omstændighed, at advokat A varetog T's interesser over for dennes fraseparerede H, ikke gav grundlag for at antage, at han ikke ville kunne varetage skiftet af dødsboet betryggende. Den omstændighed, at advokat A havde medvirket i forbindelse med T's oprettelse af vidnetestamente, kunne ikke føre til andet resultat. Boet blev udleveret til bobestyrerbehandling ved advokat A.

UfR 2004.644 VLD: Bobestyrerbo ikke genoptaget, da arving først havde meldt sig mere end 5 år efter dødsfaldet.

A var død d. 17.01.1997, og boet blev behandlet ved bobestyrer. Boet blev fordelt mellem afdødes 2 børn og et barnebarn. B, der var født uden for ægteskab i 1942, begærede boet genoptaget, da A havde anerkendt faderskabet. Skifteretten i Haderslev tog ikke begæringen til følge, da begæringen om genoptagelse først blev indgivet mere end 5 år efter A's død, jf. lov om borteblevne § 25, stk. 1, og da der ikke var belæg for at tro, at arvingerne var i ond tro om B's eksistens. VL tiltrådte, at B ikke var berettiget til arv, og stadfæstede derfor afgørelsen om ikke at genoptage boet, jf. DSL § 103.

UfR 2004.238 VLK: Bestemmelse om, at advokat skulle forestå bobehandlingen, var ikke en bobestyrerklausul.

A havde i et vidnetestamente fra 1998 bestemt, at det "originale eksemplar af dette testamente opbevares hos advokat B, der skal forestå afviklingen af mit bo". Efter A's død anmodede B efter ønske fra arvingen skifteretten om at udlevere boet til B til behandling som bobestyrer. Skifteretten i Århus tog ikke anmodningen til følge, idet A ikke havde bestemt, at boet skulle behandles som bobestyrerbo, og heller ikke bestemt, at B skulle behandle boet som bobestyrer, jfr. DSL § 36, nr. 4. Det forhold, at det efter B's oplysning var A's udtrykkelige ønske, at B skulle forestå bobehandlingen, kunne ikke ændre herved. Da B ikke var autoriseret bobestyrer, kunne skifteretten ikke tillægge arvingens ønske om boets udlevering til B som bobestyrer betydning, jf. herved DSL 37, stk. 2, modsætningsvist. VL stadfæstede skifterettens kendelse.

UfR 2004.221 VLK (FM 2003.275 VLK): Skifteretten burde have afvist klage over, at bobestyrer beregnede sig gebyr for notering af udlæg.

Handelsfinans A/S havde gjort udlæg i falden arv. Bobestyrer A havde beregnet sig et ekspeditionsgebyr på 400 kr. for notering af et udlæg hos en arving, hvilket Handelsfinans klagede over. Skifteretten i Skive behandlede klagen og fastslog, at A ikke var berettiget til at opkræve et ekspeditionsgebyr. VL ophævede kendelsen, idet klagen ikke vedrørte en afgørelse, som A havde truffet i sin egenskab af bobestyrer i dødsboet, ligesom den ikke vedrørte A's pligter efter DSL, jf. lovens § 96, hvorfor skifteretten burde have afvist klagen.

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret


TFA 2004.544 ØLK: Ikke dokumenteret, at familielån ved nedbragt ved gældseftergivelser.

H havde et tilgodehavende mod arvingen A på 397.000 kr. I boopgørelsen i boet efter H blev gælden opgjort til 260.000 kr., idet H skulle have ydet gaver til A og dennes søskende på i alt 137.000 kr. Skifteretten i Odense fandt det ikke godtgjort, at disse gaver var ydet, og forhøjede bobeholdningen med 137.000 kr. ved beregningen af boafgiften. ØL stadfæstede.

TFA 2004.542 ØLK: Enkes overdragelse af sommerhus var misbrug af rådigheden over uskiftet bo.

H, der sad i uskiftet bo, havde d. 06.02.2003 solgt sommerhus, der var boets væsentligste aktiv, til to af børnene for ejendomsværdien på 1.300.000 kr. minus 15% eller 1.105.000 kr., hvoraf 99.800 kr. blev berigtiget som gave, og 159.443 kr. var den kapitaliserede værdi af en livsvarig fribolig. H fraflyttede ejendommen ultimo april 2003. Odense Skifteret fandt det godtgjort, at H havde misbrugt sin rådighed over fællesboet og derved væsentligt havde formindsket dette, hvor det uskiftede bo skulle skiftes, jf. AL § 20, stk. 1. ØL stadfæstede med bemærkning, at beløbet 159.443 kr. i realiteten dækkede over en gavedisposition.

TFA 2004.533 ØLK: Klage fra arving over bobestyrer afvist, da boet var insolvent.

Afdødes datter klagede over bobestyrer, som kort forinden havde udarbejdet endelig boopgørelse, der viste , at boet var insolvent med en dividende til de simple kreditorer på 46,80%. Københavns Byrets Skifteafdeling fandt, at klagepunkterne ikke kunne rykke ved boets insolvens på en sådan måde, at datteren kunne forvente at modtage arv. Hun havde derfor ikke på dette stade af bobehandlingen retlig interesse i sagen, hvorfor klagen afvistes. ØL stadfæstede.

TFA 2004.531 ØLK: Bo skulle behandles ved bobestyrer, da enearvingen havde fået beskikket en skifteværge.

T havde i testamente indsat Lrs. C til at behandle boet som eksekutor eller "den, som eksekutor måtte indsætte i sit sted.". Lrs. C havde intet at erindre imod, at boet blev behandlet som privat skifte eller som bobestyrerbo med advokat A som bobestyrer. Skifteretten besluttede, at boet skulle behandles ved en autoriseret bobestyrer. ØL udtalte, at Lrs. C's erklæring ikke indebar, at han udpegede en anden til at være bobestyrer i hans sted, men måtte opfattes som et afkald på at gøre eksekutorindsættelsen gældende. Da der var beskikket en skifteværge for S, der var eneste arving, således at boet ikke kunne behandles som privat skifte, jf. DSL § 36, nr. 3, tiltrådte ØL, at boet skulle behandles af en autoriseret bobestyrer.

TFA 2004.499 ØLK: Bobestyrers salær godkendt med 2.055.000 kr.

Testamentsindsat bobestyrer havde beregnet sig et honorar på 2.055.000 kr. for behandlingen af et bo med aktiver for ca. 56,9 mio kr. og passiver på ca. 11,6 mio kr. Han havde anvendt 1.387 timer på bobehandlingen, som varede ca. 6 år. den gennemsnitlige timesats var 1.480 kr. plus moms. Københavns Byrets Skifteret fandt salæret for rimeligt og godkendte dette. ØL stadfæstede.

TFA 2004.498 ØLK: Bobestyrers salær fastsat til 110.000 kr. uanset overslag på 45.000 kr.

Bobestyrer havde på et indledende møde givet et salæroverslag på 45.000 kr. plus moms. Boet bestod af aktiver for 1.200.000 kr. og passiver for 227.000 kr. Bobestyreren anvendte 95 advokattimer på boets behandling, hvortil kom ca. 50 sekretærtimer. En af arvingerne havde henvendt sig til bobestyrer utallige gange under bobehandlingen. Skifteretten i Store Heddinge fastsatte salæret til 110.000 kr. ØL stadfæstede.

TFA 2004.482 ØLD: Ægtepagt ikke tilsidesat som dødslejegave.

M og H havde d. 24.04.2001 oprettet ægtepagt, hvor to faste ejendomme, bankkonti på godt 42.000 kr og værdipapirer for ca. 212.000 kr. blev overført fra M's bodel til M's fuldstændige særeje. Ægtepagten blev lyst d. 02.05.2001. H havde i efteråret 2000 fået konstateret uhelbredelig lungekræft. H døde d. 17.05.2001 af et akut mavesår. H's særbarn, datteren D påstod ægtepagten tilsidesat som en ugyldig dødslejegave, jf. AL § 70. Frederikssunds Skifteret fandt det ikke bevist, at H ved underskrivelsen af ægtepagten måtte anse sin død som nært forestående. ØL stadfæstede.

TFA 2004.476 VLK: Skifteretten havde ikke tilsidesat vejledningspligt vedr. afkald på falden arv.

En kvinde var død og hendes arvinger var hendes broder B og søster samt to afdøde søskendes børn. Boet blev i juni 2002 udleveret til privat skifte, og der blev udloddet 1.550.000 kr. a conto arv d. 11.12.2002. Boopgørelsen blev indleveret til skifteretten d. 09.05.2003 vedlagt en erklæring af 09.11.2003, hvorefter B gav afkald på arv mod et vederlag på 200.000 kr. Bobeholdningen var på 4.489.156 kr. Skifteretten i Aalborg fandt, at B's arveafkald ikke kunne få virkning efter BAL § 5, stk. 1, og at det ikke var godtgjort, at der forelå et mundtlige testamente, eller at B havde givet afkald på forventet arv. Skifteretten havde ikke forsømt vejledningspligten ved ikke uden konkret anledning af have vejledt om BAL § 5, stk. 4. VL stadfæstede.

TFA 2004.432 ØLK: Ikke medhold i editionspålæg og sagkyndig erklæring vedr. afdødes habilitet.

Under sag ved skifteretten i Gladsaxe om tilsidesættelse af testamente på grund af manglende testamentshabilitet fik to arvinger ikke medhold i begæring om fremlæggelse af afdødes læge- og plejehjemsjournaler, da det ikke af påstanden fremgik, hvem en sådan pligt i medfør af RPL § 299 ønskedes pålagt. Arvingerne fik heller ikke medhold i begæring om indhentelse af en sagkyndig erklæring, da der ikke på nuværende tidspunkt forelå noget materiale, som kunne danne grundlag for en sådan erklæring.

TFA 2004.425 ØLK: Bobestyrer havde været berettiget til at antage datters tilbud som det højeste.

Skifteretten i Ringsted antog, at bobestyrer havde været berettiget til at antage datters bud på 27,2 mio kr. på dødsboets faste ejendom med tilhørende hotel og konferencecenter, da sønnens bud var betinget af, at boets fordring mod ham på knap 3 mio. kr. blev fastsat til kr. 0. ØL stadfæstede.

TFA 2004.416 VLK: Boudlæg til afdødes fraseparerede hustru.

Skifteretten i Randers udlagde boet efter M som boudlæg til hans fraseparerede hustru, da hun - og ikke M's datter - måtte anses for at være M's nærmeste efterladte. VL stadfæstede.

TFA 2004.407 VLK: Boet efter længstlevende kunne ikke begære boet efter førstafdøde ændret til et uskiftet bo.

H døde d. 24.03.2004 og M døde d. 06.04.2003. Boet efter H blev udleveret til privat skifte d. 13.05.2003. Skifteretten i Kolding afslog anmodning om udlevering af boet efter H til uskiftet bo, da anmodningen ifølge AL § 12 skulle fremsættes af ægtefællen eller dennes værge eller skifteværge. VL stadfæstede, idet adgangen til at sidde i uskiftet bo med livsarvinger efter AL § 8 alene tilkomme den efterlevende ægtefælle.

TFA 2004.400 ØLK: Ikke behov for beskikkelse af advokat for arving under afhøring af en anden arving.

Skifteretten i Nakskov afslog at beskikke advokat for en arving B i forbindelse med en afhøring af C i skifteretten i medfør af DSL § 92, stk. 2 vedr. nogle klart definerede dispositioner. ØL fandt, at afhøring af C kunne gennemføres på betryggende vis, selv om B ikke var bistået af advokat, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skifterettens skøn, jf. DSL § 100.

TFA 2004.355 ØLK: Indsættelse af advokat B som bobestyrer var gyldigt tilbagekaldt ved formløs erklæring.

M og H havde i et fælles testamente fra 1999 indsat advokat B som bobestyrer. H, der døde d. 08.03.2004, havde som enke i 2003 underskrevet formløs erklæring, hvori hun tilkendegav, at hun ikke ønskede boet behandlet ved advokat B, men gerne ved advokat A, som behandlede boet efter M. Skifteretten i Helsinge bestemte, at boet skulle behandles med advokat A som bobestyrer. Tilbagekaldelsen af indsættelsen af advokat B krævede ikke testamentsform, jf. AL § 46. Indsættelsen af advokat A krævede nyt testamente, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 6. ØL kunne tiltræde, at skifteretten havde udpeget advokat A som bobestyrer, jf. DSL § 37, stk. 2.

TFA 2004.337 ØLK: Tilbagebetalingskrav mod arving blev ikke lempet.

A havde arvet hele bobeholdningen i boet efter hendes bedsteforældre eller 303.580 kr. i februar 2000. Boet var sluttet i august 2001. B begærede 1½ år efter boet genoptaget, da hun var arveberettiget til 50% af boet. B havde ikke udvist passivitet og skifteretten i Rødovre genoptog boet. A forklarede, at hun havde brugt arven til indfrielse af gæld på ca. 150.000 kr, køb af møbler for ca. 62.000 kr., udgifter til hest og rejse til Caribien for 38.000 kr. Skifteretten fandt ikke grundlag for at lade tilbagebetalingskravet nedsætte eller bortfalde, jf. DSL § 104, stk. 4, uanset at A havde været i god tro. ØL stadfæstede med bemærkning at afgørelsen vedr. tilbagebetalingskravet burde være truffet ved dom, jf. DSL § 101, stk. 1, jf. § 89, stk. 1, nr. 3.

TFA 2004.336 VLK: Privatskiftet bo ikke genoptaget, da skifteretten ikke havde tilsidesat sin vejledningspligt.

Skifteretten i Holstebro havde udlevet skattepligtigt bo til afdødes samlever K, der i testamente var indsat som enearving, til privat skifte. K oplyste, at hun ville søge bistand hos hendes broder, der var civiløkonom. K indleverede d. 22.04.2003 boopgørelse med dødsdagen d. 24.02.2003 som skæringsdag. K begærede d. 11.12.2003 boet genoptaget. Antaget, at kontorfuldmægtigen havde vejledt om, at boet var skattepligtigt, og at hun skulle rette henvendelse til skattemyndighederne med hensyn til overtagelsesdatoen for den faste ejendom. Der var ikke grundlag for at antage, at skifteretten havde tilsidesat sin vejledningspligt eller begået fejl ved vejledningen. Begæringen om genoptagelse blev derfor ikke taget til følge.

TFA 2004.314 VLK: Boet skulle efter arvingernes ønskes behandles af en udenbys bobestyrer.

Arvingerne ønskede, at boet skulle behandles af advokat Michael Baruah, der var autoriseret bobestyrer i Kolding. Skifteretten i Fredericia fandt, at boet ikke burde behandles af en udenbys bobestyrer og udpegede en anden bobestyrer. Da der ikke var oplyst omstændigheder, der talte imod at udlevere boet til advokat Baruah i overensstemmelse med værgen for arvingernes ønske, jf. DSL § 37, stk. 2, ophævede VL kendelsen og hjemviste sagen til fortsat behandling i skifteretten.

TFA 2004.256 VLD: Advokat ansvarlig for, at vidnetestamente var ugyldigt.

Advokat i Århus erkendte, at han var ansvarlig for, at et vidnetestamente oprettet for M og H var ugyldigt, idet et af vidnerne var inhabilt. Et fællesbarn, de var begunstiget i vidnetestamentet, krævede erstatning på 274.254,50 kr. Da M efter H's død sad i uskiftet bo med fællesbørnene, og det derfor var uvist, hvor stort boet var, når det skulle deles, var det ikke muligt for tiden at opgøre arvingens tab, og advokaten blev frifundet for tiden.

TFA 2004.236 ØLK: Boudlæg genoptaget mod sikkerhedsstillelse.

Dødsboet efter M var blevet udleveret til samlever S som boudlæg. M's datter D begærede boet genoptaget, da hun hævdede at afdøde havde ejendele i Tyrkiet og havde anlagt en retssag i Tyrkiet. Skifteretten i Lyngby tog genoptagelsesbegæringen til følge på betingelse af, at D inden 4 uger stillede sikkerhed på 75.000 kr. for omkostningerne forbundet med boets genoptagelse. ØL stadfæstede.

TFA 2004.235 ØLK: Bobestyrer fik tilkendt 100.000 kr. plus moms i a conto honorar.

Bobestyrer fik efter 4½ års arbejde tilkendt a conto honorar på 100.000 kr. plus moms af skifteretten i Ringsted, jf. DSL § 57, stk. 2. ØL stadfæstede under hensyn til boets beskaffenhed sammenholdt med bobestyrerens redegørelse for det af ham udførte arbejde, og da boet efter det oplyste ikke stod umiddelbart foran sin afslutning.

TFA 2004.218 ØLD: Køberet til fast ejendom var ikke en dødsgave.

Moder havde i 1986 solgt halvdel af landbrugsejendom til den ene af sine tre døtre A, og der var samtidigt givet A tinglyst køberet til den anden halvdel af ejendommen. Antaget, at køberetten kunne gøres gældende i moderens levende live, hvilket den også var blevet i 1998. Landsretten fandt herefter ikke, at køberetten skulle anses for en dødsgave, der er omfattet af reglerne om testamenter, jf. AL § 70.

TFA 2004.206 ØLK: Bobestyrersalær nedsat fra 94.500 kr. til 79.500 kr.

Testamentarisk bobestyrer (afdødes far) havde beregnet sig i alt 94.500 kr. plus moms. Boets aktivmasse var på ca. 970.000 kr., og bobestyreren havde anvendt i alt 47 timer, og en advokat havde som medhjælper anvendt 53 timer. Skifteretten i Holbæk nedsatte salæret til 79.500 kr. plus moms bl. a. under henvisning til, at 6 timer, der var anvendt i forbindelse med begravelsen, ikke var omfattet af arbejdet med boets behandling. ØL stadfæstede. Der havde ikke foreligget sådanne særlige omstændigheder, der havde begrundet behandling ved flere bobestyrere, jf. DSL § 37, stk. 3. Bobestyrers antagelse af medhjælp fandtes derfor ikke at kunne medføre en forhøjelse af salæret. Tvisten måtte anses for en klage, der var behandlet i henhold til reglerne herom i DSL kap. 27. Som følge heraf og uanset parternes skriftveksling fandt landsretten ikke grundlag for at tillægge arvingen sagsomkostninger i anledning af klagen.

TFA 2004.194 ØLK: Skifterettens afvisning af omvurdering hjemvist til fornyet behandling.

Skifteretten i Gentofte havde i en skrivelse afvist en begæring om omvurdering. Landsretten lagde til grund, at skifteretten ikke havde forelagt begæringen om omvurdering for boet til eventuel udtalelse, forinden skifteretten traf sin beslutning. Uanset at boets nærmere stillingtagen til begæringen således ikke kendtes, lagdes det til grund, at skifterettens afgørelse angik en tvist. Herefter, og da afgørelsen af tvisten ikke var truffet ved kendelse, jf. DSL § 102, stk. 1, hjemvistes sagen til fornyet behandling ved skifteretten.

TFA 2004.193 VLK: Enke havde misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo.

M var død d. 20.11.2001, og H sad i uskiftet bo. Boets formue blev i løbet af de følgende 22 måneder nedbragt fra 781.000 kr. til 337.000 kr, hvoraf 285.000 kr var gaver til børn og børnebørn. Der var 3 børn og det ene barns familie havde fået 179.400 kr i gaver, mens de 2 andre børns familier havde fået i alt 105.800 kr. Det fandtes godtgjort, at H ved misbrug af sin rådighed over boet væsentligt havde formindsket dette, og H var derfor i medfør af AL § 20 forpligtet til at skifte med de 2 børn.

TFA 2004.192 VLK: VL tillod at endelig boopgørelse vedr. fast ejendom blev udskudt til efter boets slutning.

I et privatskiftet bo var 56 ha af jorden til boets ejendom solgt ved betingede skøder, of den resterende del af jorden med bygninger og maskiner var sat til salg ved statsautoriseret ejendomsmægler. Skifteretten i Holsted nægtede at tillade udsættelse efter DSL § 31, stk. 2 med indsendelse af tillægsboopgørelse, idet bestemmelsen efter skifterettens opfattelse ikke kunne anvendes, når aktivet var i boet på 1-årsdagen. Det måtte da udlægges til arvingerne til den værdi, det skønnedes at have. I kæreskriftet anførtes bl.a., at opgørelsen forventedes indleveret inden 3 måneder. Landsretten tillod, at endelig opgørelse for så vidt angik boets faste ejendom blev henskudt til efter boets slutning.

TFA 2004.169 ØLD: Ikke godtgjort, at testamente var tilbagekaldt eller bortfaldet på grund af bristende forudsætninger.

M og H havde i 1987 i gensidigt testamente bestemt, at en ven B skulle arve H, hvis hun blev længstlevende. M døde i 1992, og H fik boet udlagt efter SKL § 62 b, stk. 2. H blev gift med A i 1997. H døde i 2001. Frederiksberg Skifteret fandt det ikke bevist, at H havde tilbagekaldt testamentet, eller at dette var bortfaldet på grund af bristende forudsætninger. B skulle derfor arve halvdelen af boets efter H. ØL stadfæstede.

TFA 2004.158 ØLK: Boudlæg ikke genoptaget.

Skifteretten i Ringsted havde foretaget boudlæg til M's samlever K, som havde bestilt og betalt begravelsen. Der var aktiver for 11.640,30 kr. og begravelsesudgifter for 24.431 kr. M's to børn begærede boet genoptaget. Skifteretten tog ikke begæringen til følge. ØL stadfæstede, idet samleveren også efter det for landsretten oplyste måtte betragtes som afdødes nærmeste.

TFA 2004.123 ØLK: Salær til bobestyrer godkendt med 52.000 kr.

Bobestyrer havde i et bo med en aktivmasse på godt 600.000 kr. og 5 arvinger anvendt 45½ time. Bobestyreren beregnede sig et salær på 52.000 kr. plus moms. Skifteretten i Nyborg nedsatte salæret til 40.000 kr. plus moms. ØL fandt uanset boets størrelse ikke grundlag for at tilsidesætte det af bobestyreren oplyste tidsforbrug som værende urimeligt. Salæret kunne derfor passende fastsættes til 52.000 kr.

TFA 2004.120 ØLK: Skifteretten havde ikke opfyldt sin vejledningspligt.

Skifteretten i Faaborg havde afslået at udlevere en ejendomsvurdering til en ejendomsmægler E, som optrådte på vegne en arvings værge, da E ikke havde noget krav på at få udleveret interne arbejdspapirer i boet. ØL lagde til grund, at E og /eller værgen ikke havde modtaget den i DSL § 91 nævnte vejledning, herunder om, at E efter skifterettens opfattelse ikke kunne fremsætte andragendet om udlevering af et dokument på vegne værgen. Da skifteretten anså E's henvendelse som en klage over en afgørelse truffet bobestyrer, burde klagen være behandlet efter regler i DSL § 96 og § 97, herunder burde klageren være gjort bekendt med bobestyrerens indlæg. Af disse grunde ophævedes skifterettens kendelse.

TFA 2004.120 VLK: Salær til bobestyrer nedsat fra 268.500 kr til 225.000 kr.

Bobestyrer ønskede et salær på 268.500 kr plus moms i et bo, hvor tidsforbruget have været på 126 advokattimer og 196 sekretærtimer. Skifteretten i Lemvig fandt ikke grundlag for at anfægte opgørelsen af tidsforbruget, men nedsatte salæret til 225.000 kr. plus moms. I VL kunne bobestyrerens påstand om et højere salær ikke tages under påkendelse, da kære ikke var iværksat rettidigt. VL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skifterettens skøn.

TFA 2004.110 ØLD: Notartestamente tilsidesat i medfør af AL § 51.

T, der var født i 1918, havde i 1996 i et notartestamente bestemt, at en veninde skulle arve. Han tilbagekaldte d. 24.11.1998 testamentet for notaren i Store Heddinge og bestemte i et nyt testamente, at en plejedatter skulle være universalarving. Underskrivelsen skete under udkørende forretning i et lægehus under overværelse af notaren, advokaten og testators læge. Notaren havde ved en tidligere forretning otte dage tidligere på dommerkontoret ikke kunnet konstatere, om testator kunne handle fornuftmæssigt, og ønskede derfor en læges medvirken. Notaren anførte i påtegningen, at indholdet var godkendt af testator, men denne »var imidlertid ikke i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente, da han fremstod som dement i sværere grad«. Der var vedlagt en erklæring fra lægen om, at testator fremtrådte klart hukommelsessvækket, men at han uden tvivl og tøven anerkendte plejedatteren som retmæssig arving. T, der siden august 1998 havde været på plejehjem, fik d. 30.11.1998 beskikket en værge med henblik på salg af en ejendom. T døde i februar 2000. Skifteretten i Køge fandt det betænkeligt at anse testamentet for gyldigt. ØL fandt, at T manglede evnen til fornuftmæssigt at råde over sine ejendele. Der hensås navnlig til lægelige oplysninger under værgemålssagen og notarpåtegningen samt notarens forklaring om omstændighederne omkring oprettelsen. Der var ikke grund til at betvivle notarpåtegningens rigtighed, jf. AL § 56, og landsretten stadfæstede skifterettens dom.

TFA 2004.102 ØLK (FM 2003.275 ØLK): Boudlæg ikke genoptaget.

Skifteretten i Køge havde foretaget boudlæg til afdødes to døtre A og B. A begærede boet genoptaget, da der var fjernet ting fra afdødes lejlighed, og da B dermed ikke havde overholdt deres indbyrdes aftale om fordeling af deres afdødes mors ejendele. Skifteretten fandt ikke grundlag for en genoptagelse, jf. DSL § 103, stk. 1. ØL stadfæstede.

TFA 2004.68 ØLK (FM 2003.275 ØLK): Skifteretten var ikke kompetent til at træffe afgørelse om valg af gravsted, når urnen var nedsat.

Skifteretten i Hillerød afviste at tage stilling til, om en urne burde flyttes. ØL stadfæstede, da kompetencen til at træffe afgørelse ved uenighed om valg af gravsted ikke længere tilkom skifteretten, da urnen var nedsat. Kompetencen til at tillade flytning af urner tilkommer den pågældende kirkegårdsbestyrelse, jf. § 25 i bekg. nr. 577 af 19.06.1992.

TFA 2004.68 VLK (FM 2003.274 VLK): Frist for tillægsboopgørelse ikke forlænget.

Skifteretten i Aalborg havde d. 07.01.2003 og d. 24.04.2003 tilladt, at boopgørelse vedrørende boets faste ejendomme blev henskudt til tiden efter boets afslutning, jf. DSL § 31, stk. 2. Sidste frist for indlevering af tillægsboopgørelse var d. 04.08.2003. Da ejendommene 1½ år efter dødsfaldet endnu ikke var solgt, og der ikke forelå konkrete omstændigheder, der pegede på, at boet kunne afsluttes inden for den nærmeste fremtid, var der ikke grundlag for at indrømme yderligere udsættelser. VL stadfæstede.

TFA 2004.64 ØLK (FM 2003.275 ØLK): Boudlæg uden yderligere undersøgelser.

Afdøde H havde siddet i uskiftet bo efter M med 11 livsarvinger siden 1972. H havde i 1976 overdraget fast ejendom til sønnen S. De øvrige livsarvinger gjorde gældende, at købesummen aldrig var blevet betalt og derfor var et aktiv i boet, der således ikke kunne berigtiges ved et boudlæg. ØL fandt det ikke sandsynliggjort, at en bobestyrerbehandling af boet ville medføre konstatering af yderligere aktiver, hvorfor det tiltrådtes, at boet var udlagt som boudlæg til den arving, som havde betalt begravelsen.

TFA 2004.62 VLK: Bobestyrer havde ikke pligt til at indhente oplysninger om ægtefælleudlæg fra 1983.

M var død i 1983, og H havde fået boet på 18.300 kr. udlagt i medfør af SKL § 62, d, stk. 2, jf. § 57. Efter H's død ønskede det ene af to fællesbørn B, at bobestyreren indhentede en række oplysninger om faderens dødsbo og om moderens forbrug. Skifteretten i Århus fandt, at bobestyreren ikke havde pligt til at indhente de ønskede oplysninger og afviste klagen. VL stadfæstede.

TFA 2004.62 ØLK: Bobestyrer, der sad i bestyrelsen for afdødes virksomhed, var ikke inhabil.

M havde indsat advokat A som testamentarisk bobestyrer. M døde 2½ måned efter indgåelse af ægteskab. H gjorde gældende at advokat A var inhabil, da han sad i bestyrelsen for M's selskab. Skifteretten i Slagelse anså ikke advokat A for at være inhabil. ØL henså tillige til, at boets formue hovedsageligt bestod af en virksomhed, der skulle afhændes til en tredjemand, og stadfæstede byrettens kendelse.

TFA 2004.51 ØLK (FM 2003.247 ØLK): Bobestyrerbo kunne ikke afsluttes som boudlæg.

I et bobestyrerbo udgjorde aktiverne 68.000 kr. og bobehandlingsudgifterne inklusiv salær 37.000 kr. Bobestyreren anmodede herefter skifteretten om at boudlægge boet til en datter af sidste ægteskab. Københavns Byrets skifteafdeling afviste at boudlægge boet, da der var foretaget en egentlig bobehandling, som umiddelbart kunne afsluttes med udlodning til arvingerne og betaling af en anmeldte gæld. Som følge heraf var betingelserne for boudlæg, der efter DSL § 18 forudsætter, at der ikke har fundet en forudgående bobehandling sted, og arvingerne måtte have en berettiget forventning om at modtage deres arv. ØL stadfæstede. Komm. i FM 2003.248 af Henning Broman, som tilslutter sig afgørelsen og finder, at resultatet også gælder, hvis boet er insolvent. Jeg mener, at afgørelsen er i direkte modstrid med ordlyden af DSL § 65.

TFA 2004.21 ØLK (FM 2003.219 ØLK): Testamentsindsat bobestyrer erstattet af autoriseret bobestyrer.

Bo var blevet udleveret til testamentsindsat bobestyrer, som på forespørgsel bekræftede, at han var advokat. Det viste sig, at han havde deponeret sin bestalling 4 måneder tidligere, og at han var påbegyndt bobehandlingen uden at have bobestyrerattest, ansvarsforsikring og kautionsforsikring. Skifteretten i Lyngby udpegede nu en autoriseret bobestyrer. ØL stadfæstede under henvisning til, at der var opstået tvistigheder mellem de to, der i testamentet var udpeget til at behandle boet. Komm. af Henning Broman i FM 2003.219, som med rette undrer sig over begrundelsen.

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


TfS 2004.356 ØLD (SKM 2004.120 ØLD): Prækluderet krav på restskat kunne modregnes i overskydende skat, da kravene var konnekse.

Efter at proklamafristen var udløbet, anmeldte Københavns Kommune et restskattekrav for 1993 i dødsboet. Efterfølgende var der en omfattende skriftveksling mellem S og henholdsvis Københavns Kommune og Told- og Skatteregion København om sagen. D. 28.04.1998 meddelte regionen, at restskattekravet var endeligt prækluderet og ikke senere ville blive søgt inddrevet, hvorimod Københavns Kommune ved en skrivelse af samme dato forbeholdt sig ret til modregning, såfremt udfaldet af en verserende sag i Landsskatteretten måtte blive, at der fremkom en overskydende skat for indkomståret 1993. Resultatet af Landsskatterettens behandling af sagen blev, at der kom et beløb til udbetaling, og Københavns Kommune anvendte beløbet til modregning. ØL udtalte, at hoved- og modkravet hidrørte fra afdødes skatteansættelse for 1993, og at begge krav vedrørte de samme poster i skatteansættelsen. Præklusionen var dermed ikke til hinder for, at der kunne ske modregning. Endvidere fandt landsretten ikke, at det udelukkede modregning, at Told- og Skatteregion København havde meddelt, at kravet var endeligt prækluderet, og at beløbet ikke ville blive modregnet, idet Told- og Skatteregionen ikke var kompetent til at afgøre sagen.

e. Fuldmægtigen


3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Ligningsvejledningen - Beskatning ved dødsfald 2004 - 4.

Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal: Begunstigelse i pension og forsikring, 3. udg., 2004, 166 sider, Gjellerup

Jørgen U. Grønborg: Kompendium om insolvente dødsboer, 9. udg., ajourført til d. 20.10.2004, 60 sider. Kan bestilles på tlf.: 86 13 06 00. 180 kr. plus moms.

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2004 - 3 af 15.07.2004

Niels Kiil i JUR 2004.81-84: Rentenydelseskapitaler - en konfliktskaber?

Erik Werlauff: Arv & Skifte, 5. udg., 2004, 400 sider, DJØF.

Ellen Marie Sørensen: Systematisk oversigt over afgørelser i dødsboskiftesager, 1. udg. marts 2004, 311 sider, Thomson

Finn Taksøe-Jensen og Henrik Dam har i TFA 2004.1-6 anmeldt Peter Lødrup: Nordisk arverett. En sammenlignende studie av dansk finsk, islandsk, norsk og svensk rett med drøftelser av harmoniseringsmuligheter og reformbehov (Nord 2003:3).

Annette Kronborg har i UfR 2004 B.16-17 anmeldt Peter Lødrup: Nordisk arverett. En sammenlignende studie av dansk finsk, islandsk, norsk og svensk rett med drøftelser av harmoniseringsmuligheter og reformbehov (Nord 2003:3).

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2004 - 1 af 18.01.2004

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

19-11-17