Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2010

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. SKM

e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

Nyheder 2011

Nyheder 2009

Nyheder 2008

Nyheder 2007

Nyheder 2006

Nyheder 2005

Nyheder 2004

Nyheder 2003


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Justitsministeren har d. 24.11.2010 fremsat Lovforslag L 83 til Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love. (Revision af dødsboskifteloven m.v.) Skal træde i kraft d. 01.07.2011.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1316 af 18.11.2010 om regulering af beløb i henhold til arveloven forhøjet beløbsgrænsen for suppleringsarv til 660.000 kr. i 2011 og beløbsgrænsen for maksimering af tvangsarv til 1.100.000 kr.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1299 af 18.11.2010 bibeholdt beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 på 38.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2011.

Dødsboskiftelovens § 11, stk. 2, 2) er ændret ved § 4 i lov nr. 718 af 25.06.2010 (Rekonstruktion m.v.) fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.

Dødsboskatteloven er ændret ved

§ 1 i lov nr. 723 af 25.06.2010 (Midlertidig udligningsskat på store pensionsudbetalinger, afskaffelse af særligt ægtefællefradrag m.v.) fra d. 26.06.2010.
§ 4 i lov nr. 724 af 25.06.2010
(Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.) fra d. 26.06.2010.


2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. SKM

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


b. Ugeskrift for Retsvæsen


UfR 2010.2756 VLK: Ikke ægtefælleudlæg til afdødes samlever, selv om der var oprettet udvidet samlevertestamente.

M var død. Skifteretten besluttede, at boet ikke kunne udlægges til samleveren K i medfør af DSL § 22, ligesom boet ikke kunne udleveres hende til forenklet privat skifte i medfør af DSL § 34. K gjorde i den forbindelse gældende, at parterne havde oprettet et udvidet samlevertestamente, jf. AL § 87, hvorefter to personer ved testamente kan bestemme, at de helt eller delvis vil arve hinanden og arves, som var de ægtefæller. Hun havde derfor samme krav på suppleringsarv i medfør af AL § 11, stk. 2, og da nettoaktiverne med sikkerhed ikke oversteg den i bestemmelsen anførte beløbsgrænse, skulle boet ikke skiftes, men udlægges. VL stadfæstede skifterettens afgørelse, idet ægtefælleudlæg i medfør af DSL § 22, efter sin ordlyd, alene kunne ske til en efterlevende ægtefælle, og der var ikke grundlag for at fastslå, at denne ret også kunne benyttes af en efterlevende samlever, selv om denne efter AL § 87 arver afdøde som en ægtefælle.

UfR 2010.1811 ØLK (TFA 2010.469/2 ØLK): Privatskifte bo ikke genoptaget på grund af lavere værdiansættelse af fast ejendom.

I et privatskiftet bo med skæringsdag d. 17.04.2009 skulle boopgørelsen have været indsendt senest d. 17.07.2009, men blev det først d. 19.10.2009. SKAT godkendte værdiansættelserne d. 06.11.2009. Skifteretten i Næstved modtog d. 25.11.2009 en korrigeret boopgørelse, idet boet mente, at ejendommen var mindre værd end anført i den første opgørelse. Skifteretten beregnede boafgiften uden at tage hensyn til den nye opgørelse, da den oprindelige opgørelse fremtrådte som endelig og var godkendt af SKAT vedrørende værdiansættelserne. Den korrigerede opgørelse fremsendtes på ny til skifteretten, der anså den som en anmodning om genoptagelse af boet i medfør af DSL § 103. Skifteretten fandt imidlertid ikke betingelserne herfor opfyldt, særligt under hensyn til at opgørelsen, som var lagt til grund i den videre behandling, var indgivet mange måneder for sent. ØL stadfæstede.

UfR 2010.1542 HKK: Passivpost skulle beregnes ud fra ejendommens handelsværdi på udlægstidpunktet.

En arvelader havde ved testamente gyldigt truffet bestemmelse om, at en fast ejendom i medfør af arveforordningen fra 1769 skulle udlægges til et af hans børn til en værdi, der var væsentligt under handelsværdien. Under delingen af dødsboet opstod der tvist om, hvorvidt en passivpost efter BAL § 13 a, stk. 1, skulle beregnes ud fra aktivets handelsværdi eller den værdi, som aktivet i overensstemmelse med testamentet var arveudlagt til. Der var endvidere uenighed om, hvorvidt passivposten tillige skulle tages i betragtning i forbindelse med arvefordelingen ved opgørelsen af udlægget af den begunstigedes arvelod. HR fastslog, at beregningen skulle ske ud fra ejendommens handelsværdi på udlægstidspunktet. Det var aktivets handelsværdi på skæringsdagen, henholdsvis udlodningsdagen, der efter bestemmelsen i § 13 a, stk. 1, skulle lægges til grund for beregningen af passivposten i relation til aktivet. HR fastslog endvidere, at den, som fik aktivet udlagt, i mangel af anden aftale havde krav på, at der ved arvefordelingen blev medtaget en passivpost i tilknytning til aktivet af samme størrelse som den, der skulle lægges til grund ved beregningen af boafgift, også selvom aktivet udlagdes til en lavere værdi end handelsværdien. (3-2) HR stadfæstede dermed VL’s afgørelse.

UfR 2010.1074 HD (TFA 2010.336 HD og TFA 2008.132 ØLD): Gave fra enke i uskiftet bo ikke omstødt, da modtager med føje troede, at ejendommen var givers særeje.

90-årig H, der sad i uskiftet bo, havde i 2004 gaveoverdraget et ubehæftet sommerhus til en værdi på 1.550.000 kr. til sin afdøde mands svenske nevø, D. Det var ubestridt, at gaven stod i misforhold til det uskiftede bos formue. D troede, ligesom H's familie og flere advokater, at H's formue i det væsentlige var arvet som særeje. D havde derfor ikke pligt til yderligere undersøgelser. Betingelserne for omstødelse efter AL § 22, stk. 1, var derfor ikke opfyldt. Det lagdes efter vidnernes forklaringer og lægelige oplysninger til grund, at H på skødetidspunktet var i stand til at handle fornuftmæssigt og vidste, hvad hun skrev under på. H var under pres fra familien, men tog ikke skridt til at få skødet ejendommen tilbage, ligesom hun fortsatte med at komme i sommerhuset hos D og dennes ægtefælle. Der var ikke grundlag for at antage, at H var udnyttet af D. Der var ikke grundlag for tilsidesættelse efter VML § 46 eller AFTL §§ 31, 33 eller 36. HR lagde til grund, at B og B's familie var af den opfattelse, at B's formue i det væsentlige bestod af særeje, og at sommerhuset var erhvervet for særejemidler, og at advokat G, som berigtigede handlen, modtog disse oplysninger. G var berettiget til at gå ud fra, at de modtagne oplysninger var rigtige, og at han på baggrund af den opgave, han havde fået, ikke havde pligt til at foretage yderligere undersøgelser. Der ville ikke uden en undersøgelse som den, der blev gennemført ved skiftet af boet efter B's død, være blevet klarlagt, at arven efter B's far indgik i det uskiftede bo. Der var herefter ikke grundlag for at omstøde gaven i medfør af den dagældende AL § 22, stk. 1, selv om det måtte kunne lægges til grund, at G i forbindelse med udfærdigelsen af gaveskødet ikke alene var advokat for B, men også for E, og selv om der i så fald måtte være grundlag for at henføre fejl begået af G til E. HR stadfæstede derfor, at E var blevet frifundet.

UfR 2010.918/2 ØLK (TFA 2010.253 ØLK): Kæremål afvist, da det var iværksat af enearving i boet og ikke af bobestyreren.

Efter anmodning fra Skattecenter Køge og med samtykke fra bobestyreren afholdt Fogedretten i Roskilde d. 23.10.2009 tvangsauktion over en fast ejendom tilhørende dødsboet efter D. A, der var enearving i boet, kærede d. 04.11.2009 tvangsauktionen til ØL. Da kæremålet ikke var iværksat af bobestyreren, jf. DSL § 53, stk. 1, afviste ØL imidlertid kæremålet.

UfR 2010.774 HD (TFA 2010.250 HD og VLD af 20.10.2008): Ændringen af FAL § 104 er ikke sket med tilbagevirkende kraft for dødsfald før lovens ikrafttræden.

M døde d. 24.05.2006. Han efterlod sig en datter, D, og en samlever, K, som i 1993 var indsat som begunstiget ved navns nævnelse på en gruppelivsforsikring i PFA-Pension på 181.744,16 kr. Boet efter M blev udlagt som boudlæg. Retten i Århus gav ved dom af 03.10.2007 D medhold i påstand om, at K skulle betale D halvdelen af forsikringssummen efter boafgift eller 77.241,27 kr., idet det ikke kunne anses for godtgjort, at begunstigelsen var uigenkaldelig. VL fandt, at ændringslovens § 1, nr. 3 og dermed den nugældende affattelse af FAL § 104, stk. 1 og 2 skulle finde anvendelse, uanset at dødsfaldet var indtrådt før d. 01.01.2008. Da D ikke havde godtgjort, at begunstigelsen af K var urimelig, blev K frifundet. Dissens fra Lis Frost, der fandt, at det ikke kunne antages at have været hensigten at ændre de materielle retsvirkninger af en arveladers (forsikringstagers) tidligere trufne dispositioner, efter at denne er afgået ved døden, og dermed fratage tvangsarvinger en allerede erhvervet ret. Højesteret fastslog, at sagen skulle afgøres efter den affattelse af FAL § 104, der var gældende ved M's død - af de grunde, der var anført af VL's mindretal, og stadfæstede byrettens dom af de grunde, der var anført af byretten.

UfR 2010.89 VLD (TFA 2010.37/1 VLD, VLD af 22.09.2009): Særbarns tvangsarv skulle beregnes efter den nye arvelov.

M og H, der havde hver sit særbarn og ingen fællesbørn, oprettede i 1994 et testamente, hvori de bestemte, "at længstlevende skal kunne sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbarn. Såfremt sådant samtykke fra særbarnet ikke meddeles, skal han/hun alene arve sin tvangsarv." I marts 2008 afgik M ved døden, og fællesboet var på ca. 3 mio kr. M's særbarn S ville ikke meddele samtykke til uskiftet bo og gjorde gældende, at hans tvangsarv skulle beregnes efter reglerne på tidspunktet for oprettelsen af testamentet. Retten i Kolding fandt, at S alene skulle arve sin tvangsarv på 1/8 af M's boslod. VL tiltrådte, at tvangsarven skulle beregnes efter den nye arvelov, da dødsfaldet var sket efter lovens ikrafttræden, og da andet ikke fulgte af AL § 100-102 eller en konkret fortolkning af testamentet.

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret


TFA 2010.715/2 VLD: Ægtepagt oprettet 10 dage før dødsfald ikke ugyldig.

M og H, som havde levet sammen i over 10 år, indgik ægteskab ved nødvielse d. 21.04.2007. De underskrev d. 22.04.2007 en ægtepagt, hvorefter M's ejendele med en værdi på ca. 2,1 mio kr. skulle være hans fuldstændige særeje, mens H's ejendele med en værdi på ca. 877.000 kr. skulle være fælleseje. H døde d. 02.05.2007. H havde siden d. 16.03.2010 været indlagt på Aalborg Sygehus med kræft i spiserøret, og hun havde d. 30.03.2010 fået at vide, at sygdommen var uhelbredelig. H's datter gjorde gældende, at ægtepagten var ugyldig. Retten i Hjørring gav ikke datteren medhold heri. VL fandt det ikke godtgjort, at H ved ægtepagtens oprettelse og tinglysning ikke var i stand til at handle fornuftsmæssigt, jf. VML § 46, stk. 1, eller var blevet udnyttet på en sådan måde, at ægtepagten ikke var gyldig efter AFTL §§ 31, 33 eller 36. Selve den omstændighed, at der overførtes aktiver fra en ægtefælles bodel til samme ægtefælles særeje var ikke i sig selv en gavedisposition, men hvis den anden ægtefælles død var nært forestående, kunne afkaldet på boslodskrav efter omstændighederne have en sådan aktualitet, at det måtte betragtes som en dødslejegave, jf. AL § 70. Det fandtes ikke godtgjort, at H's død ved ægtepagtens oprettelse og underskrift var nært forestående, eller hun selv anså sin død som nært forestående. H's afkald på boslod kunne derfor ikke anses for en dødslejegave.

TFA 2010.629 VLK: Bobestyrerindsættelse tilsidesat.

A havde i testamente fra 2003 indsat advokat B som bobestyrer, da han var bekendt med afdødes forhold. Indsættelsen skulle ifølge testamentet ikke være til hinder for privat skifte, hvis advokaten og arvingerne var enige herom. Afdøde efterlod sig en søn S som arving og havde desuden bestemt, at S's datter skulle arve et kontantbeløb. S begærede boet udleveret til privat skifte og B protesterede. Skifteretten i Sønderborg udleverede boet til privat skifte. Efter det oplyste om boets ukomplicerede karakter var der ikke rimelig grund til at opretholde afdødes bestemmelse om bobestyrerbehandling. Testamentet gav mulighed for privat skifte, og det indeholdt kun en generel begrundelse for ønsket om bobestyrerbehandling. Efter de foreliggende oplysninger var der herefter ikke længere grundlag for at tillægge afdødes ønsker væsentlig betydning. B's anmodning om udlevering til bobestyrerbehandling blev derfor ikke taget til følge, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4.

TFA 2010.615 ØLK: Ikke grundlag for omvurdering.

I et bobestyrerbo var et sommerhus i maj 2009 vurderet af to ejendomsmæglere til henholdsvis 7.5 mio. kr. og 5.9 mio. kr. I september 2009 vurderede en tredje ejendomsmægler ejendommen til 4 mio. kr. Bobestyreren traf afgørelse om, at to arvinger, der i henhold til testamente havde fortrinsret til sommerhuset, kunne udtage det for gennemsnittet af de 3 vurderinger eller 5.8 mio. kr. Flere af de øvrige arvinger klagede til skifteretten i Lyngby, der bestemte, at der skulle indhentes en fjerde vurdering. ØL fandt, at der ikke var grundlag for på ny at tillade omvurdering af ejendommen, jf. DSL § 94, og skifteretten måtte, på det foreliggende grundlag, træffe afgørelse vedrørende klagerne over værdiansættelsen.

TFA 2010.592/2 ØLK: Bostyre kunne tilsidesætte arvingers beslutning på et bomøde.

To bobestyrere tilsidesatte en beslutning på et bomøde om, at en gave fra afdøde til en datter på opførelsesomkostningerne til et hus - anslået 3.750.000 kr. - skulle ansættes til de faktiske udgifter på ca. 8,2 mio kr. Bostyret fandt, at gaven skulle ansættes til det anslåede beløb med med et tillæg på 50% eller til 5.625.000 kr. Ifølge afdødes testamente § 6 skulle arvinger, der anfægtede hans dispositioner, alene arve deres tvangsarv. Skifteretten i Lyngby fandt, at der var på grund af testamentets § 6, at arvingsgruppe B havde undladt at stemme, og tiltrådte, at bostyret havde tilsidesat beslutningen i medfør af DSL § 53, stk. 3. ØL stadfæstede.

TFA 2010.443 VLK: Skifteretten kunne ikke nedsætte advokatsalær i privatskiftet dødsbo.

Advokat A havde forestået et privat skifte. Boets nettoformue var på ca. 3,5 mio. kr. I boopgørelsen angav A salæret til 45.000 kr. plus moms. Skifteretten i Holstebro opfordrede A til af egen drift at nedsætte salæret, men A fastholdt det beregnede salær. Skifteretten afsagde herefter kendelse om nedsættelse af salæret til 30.000 kr. plus moms. VL bemærkede, at der ikke som ved bobestyrerskifte i DSL § 79 er hjemmel for skifteretten til at nedsætte det advokatsalær, som arvingerne i et privat skiftet bo har opført som passiv i boopgørelsen. Skifteretten har dog mulighed for efter lovens § 80 af afgiftsmæssige årsager helt eller delvist at nægte godkendelse af et passiv i boopgørelsen. VL ophævede på den baggrund skifterettens kendelse.

TFA 2010.382 ØLK: Fogedforretning mod insolvent bobestyrerbo afvist.

Fogedretten i Lyngby afviste udlæg for ejerforenings krav på skyldige fællesudgifter på 38.869 kr. i henhold til ejerforeningsvedtægter, der var lyst pantstiftende på afdødes ejerlejlighed, da boet behandledes som insolvent bobestyrerbo, jf. DSL § 51, jf. §§ 9 og 10. ØL stadfæstede, idet ejerforeningens krav ikke var omfattet af DSL § 10, stk. 6.

TFA 2010.256 ØLK: Arvingers sagsanlæg blev admitteret, selv om bobestyrer ikke havde fastsat frist for sagsanlæg.

A havde 11 dage før sin død d. 12.01.2007 solgt 7,3 ha landbrugsjord til sin nabo, N, som hidtil havde forpagtet jorden, for 700.000 kr. Arvingerne anlagde i maj 2008 sag mod N og advokat O med påstand om erstatning på 1 mio. kr., da A havde solgt til en »voldsom underpris«. 4 uger efter sagsanlægget meddelte bobestyreren, at boet ikke ville gennemføre sagen, og at der meddeltes samtykke til sagsanlægget på betingelse af, at påstanden ændredes, således at et eventuelt provenu tilfaldt boet. De sagsøgte påstod afvisning, idet proceduren i DSL § 109, stk. 1 ikke var fulgt. Skifteretten i Nykøbing F admitterede sagen, idet bobestyrerens samtykke til sagens gennemførelse måtte anses for bobestyrerens bemyndigelse til arvingerne til at anlægge sagen. Under disse særlige omstændigheder var det uden betydning, om reglerne i DSL § 109, stk. 1, var fulgt. Retten lagde endvidere til grund, at bobestyreren ikke havde vejledt arvingerne om DSL § 109, stk. 1. ØL stadfæstede i henhold til grundene.

TFA 2010.149 VLD: Tidligere samlever, der var indsat som universalarving, anset for nærmeste pårørende.

T, der var ugift og barnløs, døde d. 09.03.2001. Hun havde i januar 2001 indsat sin tidligere samlever gennem 13 år som universalarving i et vidnetestamente, som ved VL-dom fra 2005 blev anset for gyldigt. T havde 4 livsforsikringer på i alt ca. 750.000 kr., hvor begunstigelsesklausulen lød på "nærmeste pårørende". Antaget at S var begunstiget, da han var T's arving ifølge testamente, og da andet ikke fremgik af omstændighederne. S, der havde fri proces, skulle i medfør af RPL § 332, stk. 2 delvis erstatte statskassens udgifter ved den fri proces med 50.000 kr.

TFA 2010.41 VLK: Begæring om skifte af uskiftet bo kunne tilbagekaldes.

M var død i 2008, og H, der havde to særbørn, sad i uskiftet bo med et fællesbarn samt M's to særbørn, hvoraf det ene, D, senere havde givet afkald på arv til fordel for sine to børn B og C. M og H havde ved testamente truffet bestemmelse om den nærmere fordeling af arven mellem samtlige børn. H fremsatte i februar 2009 begæring om, at B og C ved bobestyrerskifte fik udbetalt deres tvangsarv efter M. Skifteretten i Århus tog begæringen til følge og udleverede boet til bobestyrerbehandling. H tilbagekaldte begæringen om skifte i marts 2009. Da H ikke, som hun havde forudsat ved skiftebegæringen, kunne udskifte B og C ved udbetaling af deres tvangsarv, og da skifteretten ikke havde vejledt H om retsvirkningerne af, at skiftebegæringen blev taget til følge, tog skifteretten trods B og C's protest H's anmodning om omgørelse til følge, således at boet blev udleveret til H til fortsat hensidden i uskiftet bo. VL stadfæstede.

TFA 2010.36 ØLK: Bobestyrersalær på 27.500 kr + moms godkendt.

Boet efter M, som døde i 2008, indeholdt aktiver for ca. 380.000 kr., der i det væsentlige bestod af bankindeståender. Bobestyrere krævede et salær på 27.500 kr. + moms samt 1.200 kr. + moms i godtgørelse for porto/copialia, idet han anførte et tidsforbrug på 23 juristtimer og 7,5 sekretærtimer. H klagede, og skifteretten i Roskilde nedsatte salæret til 20.000 kr. + moms samt 400 kr. + moms for porto/copialia. Bobestyreren kærede med påstand om, at salæret fastsattes til 27.500 kr. + moms og 600 kr. + moms for porto/copialia. ØL fandt efter det oplyste om boets forhold ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte det af bobestyreren krævede salær.

d. SKM


e. Fuldmægtigen


3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Grethe Opstrup i R&R nr.12/2010 p. 58-60: Arveloven – specielt set i forhold til generationsskifte.

Gennemgang af ændringerne af tvangsarvereglerne med henblik på lettelse af generationsskifte af virksomheder.

Nis Nicolaisen i ADV nr. 10/2010 p. 16-17: Friere valg af arvelov.

Advokat Maryla Wróblewski omtaler arbejdet i CCBE’s familie-arveretsgruppe med en ny arveretsforordning.

Henrik Dam og Jakob Graff Nielsen i SO 2010.537-549: Det er så yndigt at følges ad - om boets behandlingsmåde og dødsboets beskatning

Per Andreasen har i TFA 2010.666-667 anmeldt Anitta Godsk Pedersen og Hans Viggo Godsk Pedersen: Familie- og Arveret, 7. udg., sep. 2010, 317 sider, Thomson Reuters.

Anne Broksø har i TFA 2010.665-666 anmeldt Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen: Arveretten, 2. udg., aug. 2010, 222 sider, Gjellerup.

Lone Brandenborg og Niels Kahlke i TFA 2010.519-523: Betænkning om revision af dødsboskifteloven (betænkning nr. 1519/2010) afgivet af Ægtefælleskifteudvalget, 132 sider

Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen: Arveretten, 2. udg., aug. 2010, 222 sider, Gjellerup. 1. udg., 2007, er anmeldt af Hans Viggo Godsk Pedersen i UfR 2007 B.278. og af Svend Danielsen i TFA 2007.423-424

Anitta Godsk Pedersen og Hans Viggo Godsk Pedersen: Familie- og Arveret, 7. udg., sep. 2010, 317 sider, Thomson Reuters. 3. udg. 1996 er anmeldt af Linda Nielsen i UfR 1996 B.425-426. 6. udg. er anmeldt af Svend Danielsen i TFA 2008.427

Marianne Holdgaard og Bodil Selmer i TFA 2010.289-301: Familien i arveloven: Sammensæt selv din familie!

Steen Falsner og Erik Werlauff i UfR 2010 B.47-48: Fondes aktiearv.

Høringssvar om bet. 1519/2010 af 30.08.2010 fra Danske Familieadvokater og Danske Advokater

Betænkning nr. 1519/2010: Revision af dødsboskifteloven

Vibeke Samuelsen i ADV nr. 2/2010 p. 38-39: Nemmere adgang til skattemappen.

Advokater, der virker som bobestyrere, får fremover digital adgang til en række oplysninger fra SKAT.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

10-11-17