Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2009

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. SKM

e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

Nyheder 2010

Nyheder 2008

Nyheder 2007

Nyheder 2006

Nyheder 2005

Nyheder 2004

Nyheder 2003

Nyheder 2002


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Lov nr. 1278 af 16.12.2009 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, udbytteskat i skattefritagne dødsboer og tekniske justeringer af forårspakke 2.0). Der er i DBL § 6, stk. 1, 2. pkt. genindført hjemmel til, at indeholdt udbytteskat i skattefritagne dødsboer ikke udbetales til boet. Gælder hvis dødsfaldet er sket efter d. 31.12.2009. For så vidt angår de skattefritagne boer efter personer, der er afgået ved døden i tidsrummet mellem d. 01.07.2008 og 31.12.2009, har disse således krav på tilbagebetaling af udbytteskat, der er indeholdt i boperioden, men ikke i mellemperioden.

Skrivelse nr. 9948 af 08.12.2009 om orientering om regulering af beløb i henhold til den hidtil gældende arvelov (ægtefællers suppleringsarv). Beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 er i 2010 på 230.000 kr. Det anføres fortsat fejlagtigt i en note, at beløbsgrænsen i den nye arvelovs § 11, stk. 2 er på 500.000 kr.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1126 af 25.11.2009 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 38.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2010.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1117 af 23.11.2009 om regulering af beløb i henhold til arveloven forhøjet beløbsgrænsen for suppleringsarv til 650.000 kr. i 2010 og beløbsgrænsen for maksimering af tvangsarv til 1.080.000 kr.

Dødsboskatteloven er ændret ved
§ 3 i lov nr. 459 af 12.06.2009 (Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat) fra d. 13.06.2009.
§ 8 i lov nr. 521 af 12.06.2009 (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) fra d. 13.06.2009.
§ 4 i lov nr. 525 af 12.06.2009 (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) fra d. 13.06.2009.

Dødsboskifteloven er ændret ved § 27 i lov nr. 521 af 12.06.2009 (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) fra d. 13.06.2009.


2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. SKM

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


b. Ugeskrift for Retsvæsen


UfR 2009.2823 VLD (TFA 2009.606/1 VLD): Overdragelse af hus ikke omstødt.

M døde i aug. 2003, og H, der var 86 år, sad herefter i uskiftet bo med 5 fællesbørn. Ifølge fællesboopgørelsen androg boets aktiver ca. 838.000 kr., herunder en fast ejendom til en værdi af 820.000 kr. H solgte pr. d. 01.03.2007 ejendommen til sønnen S for 722.500 kr., der berigtigedes kontant. H skulle betale de med oprettelsen og ekspeditionen af skødet forbundne omkostninger. Ejendomsværdien androg 850.000 kr. De 4 øvrige fællesbørn anlagde mod S med påstand om betaling af 357.096 kr., under henvisning til den dagældende AL § 22, En skønsmand vurderede ejendommens kontante handelsværdi til 1.035.000 kr. Retten i Aalborg anførte, at denne pris svarede til værdien i handel og vandel. Der var ikke tinglyst nogen bopælsret, men det blev lagt til grund, at H kunne forblive boende, og at overdragelsen var båret af hendes ønske om at kunne blive boende uden at have ejerforpligtelser. Under disse omstændigheder fandtes udgangspunktet for bedømmelsen af, om der forelå en gavedisposition, derfor ikke udelukkende at kunne tages i den af skønsmanden fastsatte vurderingspris, idet der også måtte tages hensyn til bopælsforpligtelsen, hvis værdi ikke nærmere var fastsat. Efter det oplyste lagde retten til grund, at overdragelsen indeholdt et gavemoment, men af en væsentlig lavere størrelse end påstået af sagsøgerne. Ved bedømmelsen af, om gaven stod i misforhold til boets formue, måtte endvidere ud over E's formål med overdragelsen også henses til, at S helt fra forældrenes erhvervelse af ejendommen og indtil E's død havde ydet væsentlig såvel praktisk som økonomisk bistand til forældrene. På denne baggrund fandtes det ikke godtgjort, at gaven havde stået i misforhold til boets formue, og S blev frifundet. VL stadfæstede dommen og bemærkede, at VL ikke herved havde taget stilling til, om appellanternes påstand om betaling af gaven i stedet for tilbageskødning af andre grunde ikke ville kunne tages til følge.

UfR 2009.2258 VLD (TFA 2009.484 VLD): Overdragelse af landbrugsejendom fra enke i uskiftet bo blev ikke omstødt.

M var død i 1974 og H sad i uskiftet bo med 4 fællesbørn. Hun solgte i nov. 2003 en landsbrugsejendom i Egtved på ca. 19 ha til sønnen K for 1.530.000 kr, svarende til den nyeste ejendomsvurdering minus 15%. 730.000 kr. blev berigtiget på et rentefrit anfordringsgældsbrev. H fraskrev sig mangelsansvaret. H sparede ved slaget til den lave pris en skat på 581.143 kr. Datteren D anlagde i maj 2007 omstødelsessag. Retten i Kolding fandt, at D først blev bekendt med en mæglervurdering af ejendommen i juli 2006, og at sagen derfor var rettidigt anlagt, jf. AL § 22, stk. 2. Retten fandt, at der var ydet en gave på forskellen mellem handelsværdien og købesummen eller 1.245.000 kr., og at gaven stod i misforhold til det uskiftede bo, som efter salget udgjorde ca. 2,5 mio kr. Overdragelsen blev derfor omstødt. VL tiltrådte, at sagen var rettidigt anlagt, jf. AL § 32, stk. 2. En ansvarsfraskrivelse ville ved salg til tredjemand have medført et prisnedslag på 200.000 kr., og der var ved salget til sønnen sparet omkostninger på 120.050 kr. Når hensås hertil og til de gunstige betalingsvilkår til beløbet på 730.000 kr. samt til skatteforholdene måtte den reelle forskel mellem købesum og handelsværdi anslås til ca. 800.000 kr. Efter fast praksis med hensyn til overdragelse af landbrugsejendomme i familieforhold skulle forholdsmæssigheden af et sådant gaveelement vurderes ud fra en helhedsbetragtning, hvori også indgik baggrunden for overdragelsen og andre dispositioner af betydning for forholdet mellem erhververen og boet. Efter en samlet vurdering fandtes der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at anse H's dispositioner over det uskiftede bo for at sådant misbrug, at overdragelsen kunne omstødes efter AL § 31, jf. § 29, stk. 2.

UfR 2009.2127 HKK (TFA 2009.462 HKK, UfR 2008.106 ØLK og UfR 2007.1464 ØLK): E kunne ikke pålægges dagbøger eller tages i forvaring, hvis hun ikke opfyldte editionskendelse.

Sagen er en fortsættelse af UfR 2004.2857 ØLK og UfR 2005.482 ØLK. Boet efter M blev behandlet som insolvent bobestyrerbo. M havde konto i schweizisk bank, og enken H havde fuldmagt til kontoen. Skifteretten i Roskilde pålagde i medfør af DSL § 92, stk. 2 H at bemyndige bobestyrer til at indhente oplysninger om afdøde M's engagement hos banken i Schweiz. ØL fandt, at der hverken efter ordlyden af bestemmelserne i DSL § 92, stk. 2, jf. RPL kapitel 28 eller forarbejderne hertil var givet skifteretten mulighed for at meddele pålæg i det skete omfang, og ophævede skifterettens kendelse herom. ØL havde ikke kunnet tage stilling til, i hvilket omfang der i øvrigt kunne være grundlag for meddelelse af pålæg i medfør af DSL § 92, stk. 2, jf. RPL kap. 28. H nægtede dog at medvirke til at fremskaffe materialet. I medfør af RPL § 178, stk. 1, jf. DSL § 92, stk. 2, jf. RPL § 299, blev H pålagt dagsbøder på 1.000 kr. der løb fra d. 01.04.2007 og foreløbig til d. 31.05.2007, såfremt H ikke senest 31.03.2007 opfyldte skifterettens kendelse af 15.03.2006. Da E fortsat ikke indhentede de fornødne oplysninger, bestemte skifteretten endvidere, at E skulle tages i forvaring af politiet. Denne afgørelse blev stadfæstet af ØL. HR udtalte, at bestemmelsesretten over boet for så vidt angår væsentlige spørgsmål lå hos boets kreditorer, jf. DSL § 70, stk. 1, og i øvrigt hos B, der var legitimeret til at tegne boet. Dokumenter i form af kontoudtog kunne derfor ikke antages at være undergivet E's rådighed. Da det heller ikke på andet grundlag var godtgjort, at E havde mulighed for at fremskaffe de ønskede oplysninger, var betingelserne for anvendelse af tvangsmidler i RPL § 178, stk. 1, nr. 4 og 5, ikke opfyldt. HR ophævede derfor ØL's kendelse.

UfR 2009.328 VLK (TFA 2009.101/1 VLK): Bobestyrer havde ikke hjemmel til at fastsætte frist for sagsanlæg om arveforholdene.

M døde d. 23.07.2006. Han sad i uskiftet bo med 4 fællesbørn med H, der døde i 1992. M havde 2 dage før sin død indgået nyt ægteskab med H2 - uden at skifte det uskiftede bo. Fællesbørnene gjorde gældende, at der ikke skulle afsættes arv til M i forbindelse med skiftet af det uskiftede bo. Bobestyreren sendte d. 14.11.2007 et brev til de pågældende børn, hvori han meddelte dem en frist til og med d. 31.12.2007 til at anlægge sag ved skifteretten, hvis de ikke var enige i, at M skulle arve H. Børnene anlagde først sag 2 dage efter fristens udløb, hvorefter Skifteretten i Viborg afviste sagen. VL anførte, at tvister om arveretten i henhold til DSL § 89, stk. 1, nr. 1, skulle afgøres af skifteretten. Der var ikke i DSL en udtrykkelig hjemmel til, at bobestyreren kunne fastsætte en frist, inden for hvilken der skulle anlægges sag i henhold til DSL § 89, stk. 1, nr. 1, med den virkning, at overskridelse af fristen bevirkede, at et sagsanlæg vedrørende spørgsmålet måtte afvises. En sådan hjemmel kunne heller ikke indfortolkes i DSL § 56, stk. 4, som vedrørte anerkendelse af fordringer og krav, eller i DSL § 54. Da bobestyreren ikke kunne fastsætte en frist for sagsanlægget, kunne sagen ikke afvises som for sent anlagt. VL ophævede derfor skifterettens dom og hjemviste sagen til fortsat behandling.

UfR 2009.64 ØLK (TFA 2009.33/2 ØLK): Afdød arvings søn havde ret til aktindsigt i boet efter sin morfar.

A havde klaget over, at bobestyrer advokat Michael Steffensen, S, havde nægtet ham aktindsigt i boet efter C, samt over S's efterfølgende antagelse af, at han havde givet arveafkald. A havde endvidere som arving nedlagt påstand om, at skifteretten skulle erklære C's vidnetestamente fra 1993 for ugyldigt samt udpege en ny bobestyrer pga. S's uforsvarlige og uredelige bobehandling. Endelig havde A klaget over, at skifteværge, advokat Henrik Holmblad, der var beskikket som skifteværge for boets legale arving L, ikke havde gjort indsigelse mod C's vidnetestamente, hvori blandt andre A's mor B var indsat som arving. B afgik ved døden d. 26.02.2008, og boet blev af Skifteretten i Gråsten udleveret til behandling ved bobestyrer. Da boet herefter tegnedes af bobestyrer H, og A ikke i øvrigt havde godtgjort en konkret retlig interesse i boets dokumenter, fandt Frederiksberg Skifteret ikke, at A havde krav på aktindsigt i henhold til DSL § 114, stk. 3, jf. RPL § 41 d. Klagen over S's nægtelse af aktindsigt blev derfor ikke taget til følge. Da A ikke tegnede boet efter B og således ikke i øvrigt var klageberettiget i henhold til DSL § 96 vedrørende bobestyrers, skifteværges eller skifterettens behandling af boet, afvistes den øvrige klage. ØL udtalte, at A som søn af afdøde B var arving i boet efter C, og fandt derfor, at A havde en sådan individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, at begæringen om aktindsigt i boet efter C skulle tages til følge, jf. DSL § 114, stk. 3, sammenholdt med RPL § 41 d, stk. 1. Der var ikke herved taget stilling til, i hvilket omfang der skulle meddeles aktindsigt. ØL stadfæstede dermed skifterettens kendelse med den ændring, at begæringen om aktindsigt i boet efter C blev taget til følge.

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret


TFA 2009.593/1 VLK: Bobestyrer uden for afdødes retskreds udpeget.

Afdødes eneste arving - en umyndig søn ved værgen V - anmodede om udpegning af advokat D fra Sønderborg som bobestyrer. Skifteretten i Esbjerg tog ikke anmodningen til følge. Da D's kontor lå i nærheden af arvingens bopæl og boets ejendomme, og da det måtte lægges til grund, at såvel afdøde som værgen havde haft en vis tilknytning til D, ophævede VL skifterettens kendelse om ikke at udpege D og hjemviste sagen til fortsat behandling ved skifteretten, jf. DSL § 37, stk. 2.

TFA 2009.593/2 ØLD: Der skulle beregnes arv til efterlevende ægtefælle ved successivt skifte af uskiftet bo.

M døde d. 30.03.1985 og efterlod sig H og 2 særbørn A og B. M havde testeret mest muligt til H. A ville ikke samtykke i uskiftet bo, og hun blev udskiftet med 1/12 af fællesbo, hvorefter H sad i uskiftet bo med B. H oprettede i 1996 testamente til fordel for H's slægtninge. H døde d. 29.11.2006. Bobestyrer fordelte i boopgørelsen boet med 5/12 til B og 7/12 til H's bror, nevøer og niecer. Skifteretten i Glostrup fandt, at boet skulle deles som anført af bobestyrer. ØL fandt, at der ved skiftet i 1985 skulle beregnes arvelod til H, således som antaget i den juridiske teori med støtte i bemærkningerne i bet. 291/1961 om arvelovningen. Den omstændighed, at det ikke havde været muligt at fremskaffe boopgørelsen, eller at der ikke var betalt arveafgift af arven til H, ændrede ikke herved. På skiftet i 1985 skulle boet deles med 1/12 til A, 3/12 til B og 8/12 til H. Da der var udloddet 1/12, skulle boet nu fordeles med 3/11 til B og 8/11 til H's arvinger.

TFA 2009.593 ØLK: Boudlæg, selv om værdigrænsen var overskredet.

Afdøde efterlod sig aktiver for 96.773 kr., hvoraf 80.023 kr. var en opsagt pensionsordning. Begravelsesudgifterne og udgifterne til boets behandling udgjorde 48.022 kr., og der var således et overskud på 48.751 kr., eller 12.751 kr. over grænsen for boudlæg i 2009. Der var anmeldt krav i boet på næsten 2,7 mio. kr. Skifteretten i Helsingør foretog boudlæg til den efterlevende ægtefælle, jf. DSL § 18, stk. 2., idet en insolvent bobestyrerbehandling ikke kunne forventes at medføre dividende til kreditorerne, og idet pensionsbeløbet var tilfaldet ægtefællen uden om boet, hvis det ikke var blevet hævet. ØL stadfæstede.

TFA 2009.577/2 ØLK: Omvurdering af villa men ikke af bil.

I et bobestyrerbo ønskede afdødes to livsarvinger, at der sket omvurdering af afdødes bil og villa. Bilen var vurderet til 45.000 kr. ved køb i ren handel, men arvingerne havde på nettet set tilsvarende biler til salg hos forhandlere for 90.000 kr. Villaen var vurderet til 2.250.000 kr. Ejendomsværdien var 5.150.000 kr., og arvingerne oplyste, at andre mæglere uden besigtigelse havde anslået prisen pr. kvm til 20-25.000 kr. Villaen var på 178 kvm. Vurderingsmanden havde anført, at vurderingen var sket til brug for boets opgørelse af ejendommen, og at det ikke kunne udelukkes, at en eventuel liebhaver ville betale mere for villaen. Skifteretten i Lyngby fandt ikke grundlag for omvurdering. ØL stadfæstede vedr. bilen. ØL fandt, at der var skabt en sådan usikkerhed om villaens handelsværdi, at betingelserne for omvurdering efter DSL § 94 var opfyldte.

TFA 2009.577/1 VLK: Efterlevende H's bobestyrerønske imødekommet trods indsigelse fra særbarn.

M var død og efterlod sig H og særbarnet D. Advokat A, der repræsenterede H, anmode skifteretten om at udpege advokat B, der var i kontorfællesskab med A, som bobestyrer. Advokat C protesterede på vegne af M's særbarn, D. Skifteretten i Sønderborg fandt, at der kunne være risiko for interessekonflikt mellem B og D og udpegede den autoriserede bobestyrer E. VL hjemviste sagen med henblik på udpegning af B, da H kunne træffe bestemmelse om bobestyrerbehandling og tilkendegive, hvem der som sådan skulle behandle boet, og da der ikke var grundlag for at antage, at B ikke ville kunne varetage skiftet betryggende.

TFA 2009.574/2 ØLK: Privatskiftet bo ikke genoptaget.

De privatskiftende arvinger havde indleveret åbningsstatus, der samtidig var endelig boopgørelse, i august 2008. De anmodede i april 2009 om genoptagelse, idet boets ejendom ikke var udlagt til A til den reelle handelsværdi, men alene var anført i opgørelsen til ejendomsværdien minus 15%. Arvingernes advokat anførte, at arvingerne ikke havde fået den fornødne vejledning, hvilket havde haft væsentlige skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Skifteretten i Helsingør tog ikke anmodningen til følge, idet boet var udleveret uden vejledning i skifteretten på baggrund af en skriftlig anmodning fra arvingerne, hvorfor skifteretten ikke havde haft anledning til at vejlede arvingerne. ØL stadfæstede.

TFA 2009.466 ØLK: Bobestyrerindsættelse tilsidesat.

M, der sad i uskiftet bo, havde i testamente oprettet i 2007 bestemt, at arven til hans sønner B og C skulle reduceres til tvangsarven, og at advokat A, der medvirkede ved oprettelsen af testamentet, skulle forestå skiftet. A havde endvidere medvirket ved overdragelsen af 2/7 af M's andelslejlighed til hans datter D, og der var strid mellem arvingerne om gyldigheden af denne gave. Skifteretten i Lyngby fandt det ikke hensigtsmæssigt, at A behandlede boet, og bestemte, at boet skulle behandles ved en af skifterettens autoriserede bobestyrere. ØL stadfæstede under henvisning til, at A havde medvirket ved overdragelsen af andelslejligheden og i den forbindelse udarbejdet gavebrev. Da overdragelsen var genstand for tvist, fandt ØL ikke, at A kunne fremtræde med den tilstrækkelige upartiskhed, som må kræves af en bobestyrer, og afgørende grunde talte således imod, at boet behandledes af A som bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5.

TFA 2009.415/1 VLK: Advokat, der ikke var autoriseret, kunne ikke beskikkes som bobestyrer.

Privatskiftende arvinger kunne ikke indlevere boopgørelse inden fristens udløb, og boet skulle derfor overgå til bobestyrerbehandling. Arvelader havde ved testamente bestemt, at advokat C, subsidiært advokat D, skulle være eksekutor, men C var afgået ved døden, og D kunne på grund af sygdom ikke påtage sig opgaven. Advokat A og B havde behandlet boet for arvingerne, men uanset at det ville medføre store omkostninger for arvingerne med udpegning af en anden som bobestyrer, kunne ingen af dem udpeges, da de ikke var autoriserede bobestyrere, jf. DSL § 37. Skifteretten i Århus udleverede boet til en autoriseret bobestyrer. VL stadfæstede.

TFA 2009.297 VLK: Ægtefælleudlæg genoptaget, da M havde holdt 90.000 kr. uden for boet. M var erstatningsansvarlig.

M havde siden 1997 siddet i uskiftet bo med S. M ville indgå nyt ægteskab og fik i maj 2007 boet udlagt som ægtefælleudlæg, idet bobeholdningen blev oplyst til 206.666 kr. I de sidste 2½ måned forud for ægtefælleudlægget havde M i et pengeinstitut købt to checks på 30.000 kr. og 60.000 kr. og havde efter ægtefælleudlægget fået dem indløst samme sted. Pengene havde han senere på året anvendt til dækning af bl.a. bryllupsudgifter, men på udlægstidspunktet havde de endnu været i hans besiddelse. Boet blev derfor genoptaget. Da M måtte anses for at have hævet beløbene for at bringe bobeholdningen så langt ned, at de økonomiske betingelser for ægtefælleudlæg var opfyldt, fandt skifteretten i Hjørring, at M havde pådraget sig et almindeligt erstatningsansvar. Den bil og de aktier, der var blevet udlagt til M og nu var faldet i værdi, skulle derfor medtages i boopgørelsen til værdien på tidspunktet for ægtefælleudlægget. VL stadfæstede.

TFA 2009.268 VLK: Klage over bobestyrers afvisning af anmeldt krav kunne ikke afgøres under klage over bobestyrer.

Skifteretten i Kolding traf afgørelse om ikke at foretage sig yderligere vedrørende en arvings klage over bebobestyrerens nægtelse af at godkende et krav i boet på gravstedsvedligeholdelse og over, at henvendelser fra nogle arvinger ikke var besvaret. Da krav mod boet behandles efter DSL § 89, stk. 1, nr. 2, og ikke kan afgøres af skifteretten i forbindelse en klage over bobestyreren, jf. DSL § 97, stk. 5., burde skifteretten have afvist dette spørgsmål og henvist arvingen til at anlægge retssag. Nægtelsen af at godkende krav mod boet på gravstedsvedligeholdelse blev herefter ophævet, medens afgørelsen i øvrigt stadfæstedes.

TFA 2009.184/1 VLK: Bobestyrerindsættelse tilsidesat.

I et gensidigt testamente fra 1999 var advokat A indsat som principal bobestyrer ved boets behandling efter længstlevendes død. Bestemmelsen skulle dog ikke være til hinder for privat skifte, hvis betingelserne herfor var til stede, og bobestyreren skønnede, at det ville være forsvarligt. Ved længstlevendes død anmodede de to fællesbørn om udlevering af boet til privat skifte, medens advokat A, anmodede om boets udlevering til bobestyrerbehandling. Boets formue var på ca. 1,5 mio. kr. og bestod af indestående i pengeinstitut samt værdipapirer. Den faste ejendom var overdraget til en af arvingerne. Selv om testamentet indeholdt bestemmelse om særeje for børnenes arv, måtte boets forhold betragtes som enkle. Da A ikke havde godtgjort, at der var forhold, som gjorde udlevering af boet til privat skifte uforsvarlig, og der ikke var rimelig grund til at opretholde bestemmelsen om bobestyrerbehandling, tog Skifteretten i Aalborg ikke begæringen om udlevering til bobestyrerbehandling til følge. VL stadfæstede.

TFA 2009.147 VLK: Sag om genoptagelse af boudlæg hjemvist til skifteretten.

Skifteretten i Hjørring havde udlagt boet efter AL til D. Arvingerne A, B og C anmodede om genoptagelse, da AL i 2006 havde en formue på 174.000 kr., og da der var hævet 134.000 kr. på AL's konto kort før dødsfaldet. Skifteretten tog ikke begæringen til følge. Da det ikke fremgik af sagen, at D var gjort bekendt med anmodningen og havde haft lejlighed til at udtale sig, og da det ikke kunne udelukkes, at boet skulle genoptages i medfør af DSL § 103, ophævede ØL skifterettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

TFA 2009.129 VLD: Uskiftet bo efter H1 skulle deles, forinden der sket deling af fællesbo med H2.

M var død d. 13.10.2004. Han sad i uskiftet bo efter H1, som døde d. 30.04.1968. Han havde i 1982 indgået ægteskab med H2 og M's 3 særbørn havde forinden givet skifteafkald. H2 påstod sig tilkendt boslod på halvdelen af fællesboet med M. Skifteretten i Esbjerg fandt, at de sammenblandede boet skulle oprulles forfra, således at alle parter blev stillet som om det uskiftede bo blev skiftet ved M's indgåelse af nyt ægteskab. Det uskiftede bo efter H1 skulle deles mellem H1's livsarvinger og boet efter M, før der blev beregnet boslod og arvelod til H2. VL fandt, at det i overensstemmelse med gældende skifteretspraksis måtte antages, at der skulle beregnes arv til H1's livsarvinger, inden der sket deling af M's og H2's fællesbo. Da henholdsvis bestemmelserne om formuefællesskabet i RVL og arvelovens bestemmelser om det uskiftede bos omfang ikke var uforenelig hermed, måtte denne praksis anses for at være gældende ret.

TFA 2009.68 VLK: Bobestyrersalær på 250.000 kr. godkendt.

Boet efter A, som døde i 2006, blev behandlet af aut. bobestyrer B. A havde ved testamente bestemt, at der skulle oprettes en fond, som bl.a. skulle arve A's kunstneriske produktion. Fonden var ikke oprettet ved dødsfaldet. Der blev indgået en overenskomst mellem arvingerne og et museum, der tilgodeså det, der havde været A's formål med en fond, nemlig at bevare kunstværkerne. Skifteretten i Hjørring fandt, at bobehandlingen havde været særdeles ressourcekrævende i relation til registrering af aktivmassen, der var på 6.285.740 kr., og til opfyldelse af A's testamente. Desuden var der udført et omfattende arbejde med afklaring af boets skatte- og momsmæssige forhold. Efter B's redegørelse og boets karakter var der ikke grundlag for at betvivle, at der var anvendt 125 timer af B, 190 timer af en sekretær og 70 timer af en anden medarbejder. På den baggrund godkendtes B's salærforslag på 250.000 kr. + moms. VL stadfæstede.

TFA 2009.63 VLK: Skøde, hvor privatskiftet dødsbo solgte ejendom, skulle ikke godkendes af statsforvaltningen, selv om der var mindreårige arvinger, som var repræsenteret ved skifteværge.

I dødsboet efter H og hendes tidligere afdøde ægtefælle M var blandt andet 3 mindreårige børnebørn, for hvem der blev beskikket en skifteværge. Boet blev udleveret til privat skifte, og boet solgte den faste ejendom, der havde været H's bopæl, med skifteværgens tiltræden. Skødet blev afvist fra tinglysning af Retten i Varde med en bemærkning om, at der muligvis skulle indhentes godkendelse hos statsforvaltningen. VL tog boets påstand om tinglysning til følge, da boet var sælger, og salget derfor ikke krævede statsforvaltningens godkendelse efter VBKG § 6, nr. 1. Det var i den forbindelse uden betydning, at de mindreårige arvinger var repræsenteret i boet ved en skifteværge.

TFA 2009.47/1 VLK: Ikke privat skifte, da tvivl om arveafkalds gyldighed.

A efterlod sig en søn og en datter D, som oplyste, at hun på et forkert grundlag havde frasagt sig »enhver ret til afdødes begravelse, arv og hvad det indebærer«, og at hun ønskede at arve sin far. På den baggrund tog skifteretten i Sønderborg D's begæring om bobestyrerbehandling af boet til følge, jf. DSL § 36, nr. 5. VL stadfæstede, da der var tvivl om det afgivne arveafkald.

TFA 2009.29 ØLK: Ikke grundlag for at afsætte bobestyrer, som havde anset dansk skifteret for kompetent og havde anvendt dansk arveret.

M, som havde boet i Danmark siden 2003, døde i maj 2005 og efterlod sig en samlever og to livsarvinger. Boet blev udleveret til testamentarisk udpeget bobestyrer. M havde helårsbolig i England. I februar 2008 klagede livsarvingerne over bobestyreren. Skifteretten i Holbæk fandt ikke, at det kunne kritiseres, at han havde betragtet dansk skifteret som kompetent og havde lagt til grund, at lovvalget var dansk ret. Indsigelserne herom burde være fremsat i 2005. Selv om det kunne bebrejdes bobestyreren, at han først i 2007 blev klar over, at M havde angivet sig som »begrænset skattepligtig« i Danmark, kunne dette ikke i sig selv føre til afsættelse, jf. DSL § 41. ØL stadfæstede.

d. SKM


SKM2009.720 ØLD: Ejendoms udlægsværdi forhøjet, da der ikke var givet underretning om a contoudlæg.

I privatskiftet bo var ejendom acontoudlagt pr. d. 01.01.2008 for 1.550.000 kr. Boet blev opgjort pr. d. 15.06.2008, og SKAT forhøjede ejendommens værdi til 2.250.000 kr., da der nu forelå ejendomsværdi pr. okt. 2007, og da der ikke var givet meddelelse om a contoudlæg, jf. DBL § 5, stk. 2. Skifteretten fandt, at boets indsendelse af skema 03.073 Indberetning - Overdragelse af fast ejendom (tidligere "Grønt skema") til den kommunale ejendomsbeskatning ikke kunne sidestilles med underretning til SKAT om acontoudlodning. ØL stadfæstede.

e. Fuldmægtigen


3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Rasmus Kristian Feldthusen har i TFA 2009.560-562 anmeldt Jesper Møller Andersen og Jesper Rasmussen: Generationsskifte, 1. udg., nov. 2008, 160 sider, Forlaget Thomson

Anja Cordes har i TFA 2009.350-352 anmeldt Lennart Lynge Andersen og Dorrit Sylvest Nielsen, (red.): Familieret og engagement. Hilsener til Svend Danielsen, 1. udg. juni 2009, 255 sider, Thomson Reuters.

Svend Danielsen: Familieretlige erindringer

Lennart Lynge Andersen i UfR 2009 B.424: Om skatte- og afgiftstænkning (- en bemærkning til advokat Steen Falsner og professor, dr.jur. Erik Werlauff) En kommentar til UfR 2009 B.319-323.

Steen Falsner og Erik Werlauff i UfR 2009 B. 319-323: Om skattebyrden, når en fond arver aktier

Marianne Holdgaard i UfR 2009 B. 311-318: Arveloven - hvad var den reelle begrundelse for ændringen?

Birte Rasmussen i SR-Skat 2009.39-44: L 159- Et serviceeftersyn på dødsboskatteloven

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2009-2

Rasmus Kristian Feldthusen har i UfR 2009 B.122 anmeldt Anne Louise Bormann, Finn Taksøe-Jensen og Ib Hounsgaard Trabjerg: Arveloven af 2008 med kommentarer, 1. udg., dec. 2008, 568 sider, Thomson Reuters

Irene Nørgaard har i TFA 2009.119-127 anmeldt Anne Louise Bormann, Finn Taksøe-Jensen og Ib Hounsgaard Trabjerg: Arveloven af 2008 med kommentarer, 1. udg., dec. 2008, 568 sider, Forlaget Thomson.

Bertil Jacobi i TFA 2009.12-23: Døds- og skilsmisseboer med fransk ejendom

Marianne Hartling og Helle Lokdam: Arv, 1. udg., feb. 2009, 156 sider, DJØF

Ligningsvejledningen; Beskatning ved dødsfald 2009-1

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

10-11-17