Nye love, bekendtgørelser m.v.
|
Dødsboskatteloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 333 af 02.04.2012
Bekg. nr. 117 af 07.02.2012 om autorisation af bobehandlere
Bekg. nr. 110 af 28.01.2012 om vederlag og udlæg til skifteværge ( i kraft d. 15.02.2012)
Dødsboskatteloven er ændret ved § 2 i lov nr. 1380 af 28.12.2011 (Nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession ved overdragelse af aktier) fra d. 01.01.2012.
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1187 af 12.12.2011 om regulering af beløb i henhold til arveloven forhøjet beløbsgrænsen for suppleringsarv til 680.000 kr. og beløbsgrænsen for maksimering af tvangsarv til 1.140.000 kr. i 2012.
Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1118 af 29.11.2011 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 40.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2012.
Bekg. nr. 808 af 29.06.2011 om bobestyrere. (gælder for boer, der udleveres til skifte ved bobestyrer efter den 1. juli 2011)
Notarialbekendtgørelsen er ændret ved bekg. nr. 839 af 06/07/2011 fra d. 15.07.2011. Notarialgenparter skal nu være på almindeligt A4 papir
Dødsboskifteloven er ændret ved lov nr. 221 af 21.03.2011 om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love (Revision af dødsboskifteloven m.v.) fra d. 01.07.2011. Se oversigt over nogle af de nye regler i lov nr. 221 af 21.03.2011 om ændring af dødsboskifteloven.
Dødsboskatteloven er ændret ved § 2 i lov nr. 174 af 04.03.2011 (Forbedring af etablerings- og iværksætterkontoordningerne m.v.) fra d. 15.03.2011.
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
Fortolkning af uklart testamente
VLD af 10.05.2012 (B-2038-11): M døde d. 05.02.2010. Han efterlod sig H og 4 særbørn. Der var rent fuldstændigt særeje i ægteskabet. M havde i 2009 i et testamente bestemt, at 2 af hans særbørn alene skulle arve deres tvangsarv. Testamentet indeholdt ikke bestemmelser om fordelingen af resten af boet, som var på ca. 5.190.000 kr. Bobestyrer fandt, at H først skulle have 1/2 og desuden 1/2 af den ledige lod på 6/32, eller i alt 19/32. De to andre særbørn skulle have alt 11/32. De to andre særbørn nedlagde påstand om, at H skulle arve 1/2 af boet efter at tvangsarven på i alt 2/32 til de to særbørn var udredet. H ville dermed få 15/32 af boet. Retten i Horsens var enig med bobestyrer. VL fandt, at den samlede tvangsarv på 1/4 af boet først skulle fordeles med 1/8 til H og 1/8 til hver af M's 4 særbørn. Friarven på 3/4 skulle fordeles med 1/2 til H og 1/2 til de andre særbørn. H's samlede arv blev herefter på 16/32 af boet.
Arvebrøker i testamente fra 1990 ikke ændret, selv om den længstlevende døde efter den nye arvelovs ikrafttræden
ØLD af 27.01.2012 (BS 1750-11): M og H havde i 1990 oprettet et testamente, hvorefter de 3 fællesbørn ved længstlevendes død skulle arve deres lovmæssige andel af fællesboet, dvs. 1/6 af vort bo til hver, medens resten, dvs. halvdelen af fællesboet, skulle tilfalde deres 4 børnebørn. I et udkast til testamente fra 1989 var det anført, at fællesbørnene alene skulle arve deres tvangsarv. M døde i 1991, og H døde i 2009. Retten i Lyngby fandt, at en datter skulle arve 1/6 af det uskiftede bo. ØL lagde betydelig vægt på, at testamentet i modsætning til udkastet indeholdt en klar angivelse af en arveandel, og stadfæstede dommen.
Gave til H 4½ måned før død ikke en dødslejegave
UfR 2011.3007 VLK (TFA 2011.560/1 VLK): M gav ved ægtepagt af 24.04.2009 H en gave på 10 mio. kr. M døde d. 11.09.2009. Skifteretten i Aalborg anså gaven for en dødslejedisposition omfattet af AL § 93, stk. 1, nr. 2. VL fandt det ikke godtgjort, at døden måtte anses for nært forestående, da M underskrev ægtepagt og gældsbrev. VL lagde til grund, at M, der i 2008 var blevet opereret på grund af cancer, i februar 2009 af neurokirurgerne var beskrevet som velbevaret, at det d. 30.03. 2009 ved en MR-scanning blev konstateret, at knuden ikke havde udviklet sig, samt at M d. 16.04. 2009 havde ringet til neurokirurgerne og fortalt, at han havde tiltagende svimmelhed. VL ophævede som følge heraf skifterettens kendelse og hjemviste sagen til fortsat behandling ved skifteretten.
Ægtepagt oprettet 42 dage før H's død ikke en dødslejegave
TFA 2012.49 ØLD: M og H indgik ægteskab med formuefællesskab i 2000. Begge havde børn fra tidligere forhold. M købte i 2003 et sommerhus på Sjællands Odde i eget navn. H blev i 2005 opereret for brystkræft, men sygdommen vendte tilbage - i 2006 blev der konstateret spredning til knogler og lunger, hvilket var inoperabelt. I februar 2007 tilkom forværring med yderligere spredning til bughinden. H fik ambulant kemoterapibehandling. Ved ægtepagt underskrevet d. 11.03.2007 blev M's sommerhus gjort til M's fuldstændige særeje. Derudover havde ægtefællerne fortsat fælleseje. H døde 42 dage senere d. 22.04.2007 af sin kræftsygdom. Et af H's særbørn gjorde gældende, at boslodsafkaldet i ægtepagten var en ugyldig dødslejegave fra H til M, jf. den dagældende AL § 70, hvilket Skifteretten i Holbæk gav særbarnet medhold i. ØL lagde efter overlægens forklaring til grund, at H's tilstand i marts 2007 var uhelbredelig, og at restlevetiden var meget vanskelig at vurdere, men formentlig kunne måles i måneder. H var d. 11.03.2007 fortsat i behandling, der udelukkende havde til formål at lindre en uhelbredelig sygdom. Der forelå ikke oplysninger om, at H selv skulle have anset sin død som nært forestående, og de objektive lægelige oplysninger i patientjournaler mv. om hendes tilstand gav ikke grundlag for at antage, at hun skulle have haft en sådan opfattelse. Under disse omstændigheder var det ikke godtgjort, at H's død ved ægtepagtens oprettelse var nært forestående, eller at hun selv anså sin død som nært forestående. H's afkald på boslod kunne derfor efter de regler, der gjaldt på det tidspunkt, hvor hun døde, ikke betragtes som en dødslejegave efter AL § 70.
Bo udleveret til bobestyrerbehandling, da det var usikkert, hvem der skulle arve ved samtidigt dødsfald
TFA 2011.419 VLK: Boet efter M og H, der var afgået ved døden samtidigt, blev af skifteretten i Kolding udleveret til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 36, nr. 5, da de afdøde i deres testamente ikke havde taget stilling til, hvem der skulle arve, hvis de døde samtidigt. VL stadfæstede.
Bobestyrer havde været berettiget til at vurdere gyldigheden af ægtepagt.
TFA 2011.338 VLK: M var død i 2006. H gjorde gældende, at en ægtepagt, der var blevet anmeldt til tinglysning før dødsdagen, afvist og derefter efter dødsdagen anmeldt på ny og tinglyst, var gyldig. Ad hoc bobestyrer A udarbejdede boopgørelse, hvori det blev lagt til grund, at ægtepagten var ugyldig. Skifteretten i Aalborg tog ikke klage over bobestyreren til følge, VL udtalte, at A berettiget til at foretage en vurdering af ægtepagtens gyldighed, og H måtte herefter anlægge sag efter DSL § 89, hvis hun var uenig i A's vurdering. Da H ikke havde gjort dette, havde A med rette lagt sin vurdering til grund i den fortsatte bobehandling, og VL tiltrådte, at klagen var blevet afvist.
Bobestyrer ikke pålagt at fremskaffe yderligere dokumentation vedr. begravelsesomkostninger
TFA 2011.269/1 ØLK: En arving klagede over, at at der i boopgørelsen indgik uspecificerede begravelsesomkostninger for 6.209,65 kr., idet de pågældende udgifter alene var dokumenteret ved et regnskabsbilag, hvoraf fremgik, at Nordea havde betalt diverse udgifter, som banken karakteriserede som »begravelsesomk.«. Skifteretten i Lyngby fandt, at oplysningerne efter det foreliggende var tilstrækkelig dokumentation, også henset til beløbets størrelse og dettes marginale betydning for klagerens arv og boafgiften. ØL tiltrådte, at der ikke var grundlag for at pålægge bobestyreren at foretage yderligere vedrørende den omhandlede udgiftspost.
Udlejers krav på istandsættelsesudgifter prækluderet
TFA 2011.49 ØLD: A døde i august 2008. U opgjorde i brev af 12.08.2008 til skifteretten et krav på husleje og varme og anførte, at der var et yderligere krav vedrørende istandsættelse af lejligheden, men der var ingen beløbsmæssig opgørelse af dette krav. Proklama i dødsboet udløb den 21.10.2008. U anmeldte d. 18.03.2009 et krav på 119.000 kr. vedrørende istandsættelse. Frederiksberg Ret og ØL fandt, at U's krav var prækluderet. da den foreløbige anmeldelse af 12.08.2008 ikke indeholdt en skønsmæssig angivelse af kravet, og anmeldelsen således ikke opfyldte kravene i DSL § 82, stk. 3. U havde blandt andet gjort gældende, at bobestyreren burde have vejledt hende om proklamareglerne, men fik ikke medhold heri. ØL fandt det ikke godtgjort, at boets bestyrer havde handlet således, at U havde grundlag for at antage, at kravet vedrørende istandsættelsesudgifter var anmeldt i boet d. 12.08.2008.
Ellen Marie Sørensen har i TFA 2012.124-126 anmeldt Erik Werlauff: Arv & Skifte - med skiftereformen 2011, 8. udg., nov. 2011, 424 sider, DJØF.
Karsten Gianelli: Dødsbobeskatning, 4. udg., april 2012, 377 sider, Karnov Group.
Maja Holmlund og Ümit Gezder i TFA 2011.525-535: Bobehandling, når boet indeholder ejendom i Tyrkiet
Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen: Arveretten, 3. udg., jan. 2012, 234 sider, Gad.
Erik Werlauff: Arv & Skifte - med skiftereformen 2011, 8. udg., nov. 2011, 424 sider, DJØF. 6. udg. er anmeldt af Tove H. Dahl i TFA 2007.261-263. 7. udg. er omtalt i TFA 2007.513.
Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen i TFA 2011.397-407: Rige, forældreløse børn - om mindreåriges friarv
Johan Hartmann Stæger i TFA 2011.303-308: Båndlæggelse af umyndiges friarv.
Marianne Holdgaard i TFA 2011.117-126: Retlige konsekvenser af nye familieformuer - i familieformue- og arveretten.
Anne Louise Bormann i TfK 2011.2321-236: Frakendelse af forældres arveret efter deres børn Arvelovens § 48, stk. 2 - en glemt bestemmelse.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
Denne side er opdateret til d. 22-05-12