Nyheder i familieret 2007

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

Tidsskrift for Familie- og Arveret 2007

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder i familieret 2008

Nyheder i familieret 2006

Nyheder i familieret 2005

Nyheder i familieret 2004

Nyheder i familieret 2003

Nyheder i familieret 2002

Nyheder i familieret 2001


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Cirkulæreskrivelse nr. 10291 af 20.12.2007 om vejledende indtægtsgrænser for afgørelser om transport i forbindelse med samvær

Cirkulæreskrivelse nr. 10288 af 20.12.2007 om ændring af ”Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne”

Familiestyrelsens vejledning nr. 10284 af 17.12.2007 om retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2008.

Familiestyrelsens vejledning nr. 10283 af 17.12.2007 om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008.

Vejledning nr. 10282 af 14.12.2007 til statsforvaltningerne om adoption

Ved kongelig resolution af 23.11.2007 er det besluttet, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender nedlægges, og at følgende forretninger overføres til Justitsministeriet:

sager vedrørende adoptionsloven, børneloven, forældreansvarsloven, lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v., lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, lov vedrørende internationalprivatretlige bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ægteskab, adoption, værgemål samt lov om tillæg hertil, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om registreret partnerskab, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om børns forsørgelse, lov om inddrivelse af underholdsbidrag, lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse, navneloven, lov for Grønland om børns retsstilling, lov om umyndighed og værgemål i det omfang loven fortsat er gældende for Grønland og Færøerne, sager vedrørende lov om børns retsstilling i det omfang loven fortsat er gældende for Færøerne inklusiv de til området hørende institutioner m.v.

Vejledning nr. 10177 af 11.10.2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Vejledning nr. 10176 af 11.10.2007 om statsforvaltningernes behandling af faderskabssager.

Vejledning nr. 9868 af 06.09.2007 om international kompetence i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v.

Vejledning nr. 9866 af 06.09.2007 om international kompetence i sager om separation og skilsmisse

Vejledning nr. 9864 af 06.09.2007 om anerkendelse af udenlandske afgørelser m.v. om forældremyndighed

Vejledning nr. 9860 af 06.09.2007 om samvær

Vejledning nr. 9859 af 06.09.2007 om forældremyndighed og barnets bopæl

Bekg. nr. 1071 af 06.09.2007 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Gældende fra d. 01.10.2007

Cirkulæreskrivelse nr. 9877 af 09.08.2007 om behandling af ansøgninger om ikke godkendte fornavne til statsforvaltningerne

Cirkulæreskrivelse nr. 9876 af 09.08.2007 om behandling af ansøgninger om ikke godkendte fornavne til personregisterførerne

Skrivelse nr. 9875 af 09.08.2007 om adresseringsmellemnavne/egentlige mellemnavne til personregisterførerne

Cirkulæreskrivelse nr. 9721 af 23.07.2007 om pligt til at indberette mistanke om proformaægteskab (Ændring af § 22 a i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning)

Vejledning nr. 9520 af 09.07.2007 om processuel skadevirkning i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag

Bidragsbekendtgørelsen er ændret ved bekg. nr. 645 af 18.06.2007 fra d. 01.07.2007.

RVL § 26 og 27 er ophævet fra d. 01.01.2008 ved § 28 i lov nr. 523 af 06.06.2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v.

ÆL § 22 a er ændret ved § 2.1 i lov nr. 504 af 06.06.2007 fra d. 01.08.2007. (indberetningspligt ved proformaægteskaber)

Lov nr. 499 af 06.06.2007: Forældreansvarslov. Træder i kraft d. 01.10.2007. Se Oversigt over nogle af de nye regler i den nye lov om forældreansvar.

Lov nr. 500 af 06.06.2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse). Træder i kraft d. 01.10.2007.

Vejledning nr. 9388 af 15.05.2007 om behandling af navnesager

Navneloven er ændret ved lov nr. 435 af 14.05.2007 med virkning fra d. 16.05.2007 (Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.)

Bekg. nr. 438 af 11.05.2007 om navne (fra d. 16.05.2007)

Cirk. nr. 9317 af 17/04/2007 om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse

Vejledning nr. 9168 af 14.03.2007 om international kompetence i sager om separation og skilsmisse

Vejledning nr. 9167 af 14.03.2007 om international kompetence i sager om forældremyndighed, samvær m.v.

Familieministeren har d. 31.01.2007 fremsat Lovforslag L 133 til lov om forældreansvar, og Lovforslag L 134 til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse). Lovene skal træde i kraft d. 01.10.2007

Forældremyndighedsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 39 af 15.01.2007

Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 38 af 15.01.2007


2. Nye afgørelser:

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


a. Utrykte afgørelser


VLK af 14.12.2007 (B-1800-07): Bestemmelse om at M's pokergæld skulle være særeje kunne ikke lyses.

M og H havde i en ægtepagt bl. a. aftalt, at M's fremtidige indtægter og gæld vedrørende pokerspil skulle være skilsmissesæreje, der dog blev fuldstændigt særeje, hvis M blev længstlevende. Personbogen afviste denne bestemmelse. VL udtalte, at ægtefællers aftaler om individuelle formueordninger skal have hjemmel i RVL § 28. Da denne bestemmelse ikke indeholder hjemmel til ved ægtepagt at træffe afgørelse om, at M's gæld helt eller delvist skal være skilsmissesæreje, stadfæstedes afvisningen af bestemmelsen.

VLK af 12.07.2007 (B-0789-07): Bestemmelse i ægtepagt om særeje vedrørende anparter afvist, da anpartskapitalen ikke var anført.

I en ægtepagt var det bl. a. aftalt, at de M tilhørende anparter, 33,33% af anpartskapitalen i ... ApS, skulle tilhørende M som skilsmissesæreje. Denne bestemmelse blev afvist, da den valgte formulering åbnede mulighed for, at M af sine fællesejemidler løbende kunne købe anparter - såfremt anpartskapitalen forhøjedes - indtil han igen ejede 33,33% af den forhøjede anpartskapital og derfor mulighed for ar kunne overføre midler fra fællesejet til særejet. VL stadfæstede af de nævnte grunde.

b. Ugeskrift for Retsvæsen


UfR 2007.2847 HD (UfR 2007.92 VLD): Selv om M i byretten havde taget bekræftende til genmæle over F's påstand om tilkendelse af FM, kunne M under anken kræve sig tilkendt FM.

F påstod under en ægteskabssag i Kjellerup Byret sig tillagt FM over parternes 3 drenge på 15, 12 og 9 år, A, B og C. M påstod sig tillagt FM over B og tog bekræftende til genmæle over for F's påstand vedrørende de to andre børn. F blev af byretten tillagt FM over alle tre børn. M ankede til VL med påstand om, at FM over B og C. blev tillagt hende. VL afviste M's påstand vedr. C, da hun i byretten havde taget bekræftende til genmæle over for F's påstand, jfr. ændringen af FML § 9, og stadfæstede dommen vedrørende B. M påstod for HR sig tillagt FM over B, og at sagen blev hjemvist til VL vedr. C, subsidiært at FM over C blev tillagt hende. HR udtalte, at parternes enighed for byretten måtte anses som - eller sidestilles med - en aftale, der var anmeldt til retten. FM over B og C var herefter gyldigt tillagt faderen ved aftale mellem parterne. HR fandt, at enigheden mellem parterne i byretten om FM ikke var til hinder for, at M under anke af ægteskabssagen udvidede sin påstand om at få tillagt FM til også at omfatte C. Om en sådan påstand skulle tillades, skulle afgø res efter RPL § 383 og § 384, og under de foreliggende omstændigheder burde VL have meddelt tilladelse efter RPL § 384. HR fandt tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse om FM over C og tog derfor ikke M's påstand om hjemvisning til følge. Efter de oplysninger, der var fremkommet om børnenes, herunder C forhold, fandt HR, at det var bedst for C, at FM over ham blev tillagt F. F.s.v.a B tiltrådte HR, at forældremyndigheden over B var tillagt F. (4-1)

UfR 2007.2748 ØLD (ØLD af 05.07.2007 og Dom afsagt af Retten i Roskilde d. 22.01.2007): Ægtepagt om genstandsrelateret sumsæreje ikke materielt ugyldig.

M og H indgik ægteskab d. 11.09.1999 efter 6 års forudgående samliv. De oprettede og tinglyste før vielsen ægtepagt om rent skilsmissesæreje, dog således at alene 500.000 kr. af friværdien i M's ejendom i Jyllinge skulle være M's skilsmissesæreje. Friværdien i ejendommen var dengang ca. 1 mio kr. Parterne blev separeret d. 30.01.2004. H nedlagde påstand om, at bestemmelsen om sumsæreje var ugyldig, således at hele friværdien på over 1,8 mio. kr. i ejendommen var fælleseje. Retten i Roskilde fandt det sandsynligt, at M ville have betinget sig, at ejendommen som helhed skulle gøres til særeje, hvis han eller hans advokat havde regnet med, at den i ægtepagten benyttede konstruktion ikke var holdbar. Da det således måtte antages, at den valgte konstruktion også var til H's fordel, fandtes ægtepagtens bestemmelse om sumsæreje at have være i begge parters interesse. Der fandtes på denne baggrund ingen betænkeligheder ved at anse ægtepagtens bestemmelse om sumsæreje for gyldig, hvorved bemærkedes, at den ikke sås at stride mod ordlyden af RVL § 28, stk. 2, hvorefter en ægtepagt kan angå en del af en ægtefælles ejendele. ØL fandt, at RVL § 28 efter sin ordlyd ikke var til hinder for en aftale om sumsæreje vedrørende et bestemt aktiv. Det kunne lægges til grund, at ægtepagter om sumsæreje blev godkendt af overøvrigheden (statsamterne) forud for ikrafttrædelsen af lov nr. 396 af 13.06.1990, hvor kravet om godkendelse af visse ægtepagter blev ophævet. Det kunne endvidere lægges til grund, at der både før og efter særejereformen har foreligget en fast praksis, som har tilladt tinglysning af aftaler om sumsæreje. Der var ikke i forarbejderne til lov nr. 396 af 13.06.1990 holdepunkter for at antage, at det med særejereformen, der havde til formål at give ægtefæller større frihed til at træffe aftale om deres formueforhold, var hensigten at begrænse muligheden for at aftale sumsæreje. Den mellem parterne indgåede aftale indeholdt en tilstrækkelig specifikation af den del af M's ejendom, der blev gjort til hans særeje. Herefter, og da der ikke i øvrigt forelå omstændigheder, der kunne begrunde, at parternes aftale om sumsæreje burde tilsidesættes, blev byrettens dom stadfæstet.

UfR 2007.2318 ØLD: Betingelserne for skilsmisse efter ÆL § 34, p.g.a. vold var opfyldt.

Københavns Byret fandt det ikke bevist, at betingelserne for skilsmisse i ÆL § 34 var opfyldt. ØL fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at H under ægteskabet, der blev indgået i 1996, havde været udsat for vold flere gange. M var et år tidligere idømt 30 dages fængsel for vold mod H. Betingelserne for skilsmisse efter ØL § 34 ansås herefter for opfyldt.

UfR 2007.2314 ØLD: FM over to fællesbørn overført fra M til F, da M var flyttet til Frankrig med det formål at hindre børnenes samvær med F.

FM over piger på 9 og 7 år overført til faderen, jf. FML § 13, stk. 1. ØL lagde vægt på, at moderen havde bosat sig i Frankrig med det primære formål at hindre faderen samvær med børnene, og at der kun ved en overførsel af FM kunne etableres en ordning, hvorefter børnene fortsat havde kontakt til begge deres forældre.

UfR 2007.2299 ØLD: Samlever ikke berettiget til engangsbeløb fra ATP, da der ikke var sket notering hos ATP.

M og K, der havde levet sammen i 25 år, underskrev d. 08.09.2005 en blanket til notering af samlevende med henblik på at opnå et engangsbeløb ved død, jf. ATP-lovens § 14 b. Blanketten blev afsendt d. 10.09.2005. M afgik samme dag ved døden. ATP modtog d. 13.09.2005 blanketten og foretog samme dag notering heraf. ØL fandt, at da noteringen hos ATP først skete efter samleveren M's død, var betingelserne for udbetaling af engangsbeløbet på 40.000 kr. til H ikke opfyldt. Der var hverken i loven om arbejdsmarkedets tillægspension eller i øvrigt hjemmel til at dispensere fra denne bestemmelse i loven.

UfR 2007.2076 HD: L var berettiget til i forbindelse med adoption at holde orlov på deltid to gange ugentligt.

L, der var ansat som optiker, meddelte sin arbejdsgiver, A, at han i forbindelse med en forestående adoption ønskede at han og hans hustru, H, skulle have orlov på fuld tid i uge 1-4. I uge 5-56 skulle L have orlov mandag og tirsdag og H onsdag til fredag. A's arbejdsgiverforening meddelte L, at det var deres opfattelse, at en ansat ikke var berettiget til uden aftale med A selv at tilrettelægge sin orlov på den måde, som L havde ønsket, herunder ubetinget ret til at vælge deltidsarbejde. Hvis L fastholdt, ville sagen blive indbragt for domstolene. Arbejdsgiverforeningen anerkendte dog, at forholdet var uafklaret i praksis, hvorfor A ville respektere, at L holdt orlov som varslet, indtil der forelå en domstolsafgørelse. L tog dog forbehold for et eventuelt erstatningsansvar for et tab som følge af afholdelse af orlov på deltid, herunder ekstra omkostninger forbundet med en eventuel ansættelse af barselsvikar, såfremt det måtte vise sig umuligt at finde en vikar 2 dage ugentligt. L opsagde sin stilling d. 30.08.2002 under henvisning til uenigheden om, hvorvidt han havde adgang til orlov i det omfang og på den måde, han ønskede det. Herefter anlagde han sag mod A med påstand om godtgørelse under henvisning til overtrædelse af ligebehandlingsloven. HR udtalte, at efter ordlyden af den dagældende ligebehandlingslovs § 7, stk. 2, sammenholdt med § 10, stk. 4, havde hver af forældrene ret til fravær fra arbejdet i 32 uger og ret til - uden samtykke fra arbejdsgiveren - at disponere på en sådan måde, at fraværet fordeles på flere perioder, og for så vidt ret til over den samlede periode at arbejde på deltid. HR fandt at lovændringen i 2002 bl.a. indebar, at det var muligt for forældre at vælge et fravær som det, L gjorde. (4-3) Vedrørende spørgsmålet om godtgørelse fandt HR, at A's forbehold over for L om et eventuelt erstatningsansvar ikke indebar en ændring eller misligholdelse af ansættelsesforholdet og derfor ikke kunne sidestilles med en afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9 eller § 15, stk. 1. L var derfor ikke berettiget til godtgørelse efter §§ 14-16.

UfR 2007.2009 ØLK: Stadfæstet boopgørelse var fundament for udlæg.

Efter et ægtefælleskifte begærede H udlæg for sit krav på 276.955 kr. mod M på grundlag af en boopgørelse, der var blevet stadfæstet af skifteretten. M rejste indsigelser mod opgørelsen i forbindelse med kære af fogedrettens afgørelse om udlæg. Idet ØL fandt, at den stadfæstede boopgørelse var omfattet af RPL § 478, stk. 1, nr. 1, kunne indsigelser mod den stadfæstede boopgørelse ikke gøres gældende for fogedretten, jf. RPL § 501, stk. 2 og fogedrettens afgørelse blev stadfæstet.

UfR 2007.1680/1 ØLK: Fader fik ikke advokat beskikket under fogedsamværssag, da han ikke opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces.

Faderen, F, anmodede Frederiksberg Fogedret om at gennemtvinge samvær med barnet og anmodede om at få beskikket advokat. Fogedretten afslog dette, da F ikke opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces efter RPL § 325. ØL stadfæstede, idet RPL § 500, stk. 2, som affattet ved lov nr. 554 af 24. juni 2005, må forstås således, at fogedretten kun kan bevillige fri proces, når de økonomiske betingelser herfor er opfyldt.

UfR 2007.1675 ØLD: Hustrubidrag i 3 år og 300.000 kr. i § 56-godtgørelse efter 12 års ægteskab.

Knap 12 års ægteskab og 3 års forudgående samliv. Forinden vielsen i 1994 havde de med advokatbistand oprettet ægtepagt om skilsmissesæreje. I 2000 fik de et fællesbarn, som var handicappet med spastisk lammelse. I den forbindelse valgte parterne, at H, der var kontorassistent, skulle gå på deltid med 30½ time pr. uge. Efter at de blev separeret i 2006 havde H pga. det handicappede barn været nødt til at gå yderligere ned i tid mod delvis lønkompensation fra kommunen. Under ægteskabet havde de stort set har haft den samme årlige indtægt. M var selvstændig tømrer og han havde oparbejdet en formue, der på separationstidspunktet var på omkring 5,5 mio. kr, hvorimod H ikke havde formue af betydning. M havde før separationen betalt H 300.000 kr. i § 56-godtgørelse. H krævede nu tilsidesættelse af ægtepagten, underholdsbidrag samt betaling af yderligere et beløb på ikke under 200.000 kr. Retten i Frederikssund fandt ikke grundlag for tilsidesættelse af ægtepagten, tilkendte H bidrag i 3 år, og yderligere 200.000 kr. i § 56-godtgørelse. ØL tiltrådte, at der ikke var grundlag for helt eller delvis at tilsidesætte ægtepagten efter AFTL § 31 og/eller § 36, og at M skulle betale underholdsbidrag i 3 år. ØL fandt ikke grundlag for at forhøje eller nedsætte det af M betalte beløb efter ÆL § 56.

UfR 2007.1663 ØLK: Tvangsbøder skulle vedrøre bestemt angivne samværsperioder.

Fogedretten i Roskilde fastsatte d. 23.02.200, at barnet B, født 1998, skulle afleveres til samvær hos faderen i overensstemmelse med resolutionen, første gang d. 03.03.2007. Da der var bestemte grunde til at antage, at H ikke vil efterkomme fogedrettens afgørelse om udlevering, fastsattes der en bøde på 1.000 kr., der forfaldt, når bestemmelsen om udøvelse af samværet på de nærmere angivne tidspunkter, ikke blev efterkommet, jf. RPL § 536, stk. 1, sidste pkt. ØL tiltrådte, at der blev pålagt H under tvang af en bøde på 1.000 kr. at udlevere B til samvær den 03.03.2007. Imidlertid fandtes der alene at burde fastsættes en tvangsbøde vedrørende dette samvær, da det ikke fremgik af kendelsen, hvilke bestemt angivne samvær tvangsbøderne herefter vedrørte. Sagen måtte herefter eventuelt på ny behandles af fogedretten.

UfR 2007.1613 VLD: M fik ikke medhold i skilsmisse efter ÆL § 36 om ulovlig børnebortførelse.

M, der var fra Århus, og H, der var fra Rusland, indgik ægteskab i 2003. H rejste i april 2004 tilbage til Rusland, hvor hun i december 2004 fødte sønnen D. H kom i august 2005 tilbage til Danmark med D, men rejste tilbage til Rusland med D efter 10 dages ophold. Retten i Århus fandt, at der forelå ulovlig børnebortførelse, og gav M medhold i påstand om skilsmisse efter ÆL § 36. Byretten tilkendte M FM til D. VL lagde til grund, at M var imod, at H rejste med D, men da der var fælles FM, og da der på det tidspunkt ikke var uenighed om, hvem der skulle have FM alene, forelå der ikke børnebortførelse, jf. FML § 3. D's fortsatte ophold i Rusland, efter at forældrene var blevet uenige om, hvem der skulle have FM alene, var ikke en forlængelse af D's ophold ud over det aftalte, forudsatte eller fastsatte, jf. FML § 3, således som bestemmelsen er præciseret ved lov nr. 434 af 08.05.2005 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen § 7, nr. 1 og dermed heller ikke ulovlig tilbageholdelse. H blev frifundet for skilsmissepåstanden, og parterne blev separeret efter ÆL § 29. H fik tilkendt FM til D.

UfR 2007.1437 ØLK: Tvangsbøder pålagt mor i sag om udlevering af børn til deres far, forfaldt ikke, efter at udlevering skete ved magtanvendelse.

F, der var bosat i England, havde iht. en af statsamtet truffet afgørelse samvær med A, B og C, født hhv. 1995, 1999 og 2000, i julen/nytåret i lige år fra d. 25.12 kl. ca. 14 til d. 01.01 kl. ca. 17. D. 06.12.2006 traf Frederiksberg Fogedret på foranledning af F afgørelse om, at M skulle udlevere børnene til samvær i overensstemmelse hermed. Såfremt dette ikke skete, pålagdes der M fortløbende tvangsbøder á 1.000 kr., der forfaldt første gang d. 25.12.2006 og alle efterfølgende dage, indtil børnene blev udleveret, eller indtil d. 01.01.2007. Da M d. 25. Og 26.12.2006 ikke havde udleveret børnene, efterkom fogedretten d. 27.12.2006 F's anmodning om umiddelbar magtanvendelse. Efterfølgende afgjorde fogedretten, at M skulle betale 2.000 kr. i tvangsbøder. ØL fandt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at træffe bestemmelse om, at de pålagte tvangsbøder for d. 25. og 26.12.2006 var forfaldne, da der var sket udlevering af børnene ved umiddelbar magtanvendelse d. 27.12. 2006.

UfR 2007.1431 ØLD: Ægtepagt på dansk ikke tilsidesat som ugyldig, uanset at H fra Thailand muligvis ikke havde forstået indholdet.

I 2000 indgik M ægteskab med H, som var fra Thailand. Inden ægteskabet havde M og H indgået en ægtepagt på dansk om rent fuldstændigt særeje. I 2005 blev M og H skilt, hvorefter H gjorde gældende, at ægtepagten skulle tilsidesættes som ugyldig, jf. AFTL § 31, da hun ikke havde forstået indholdet heraf, da hun skrev under på den. ØL udtalte, at uanset om H ikke havde forstået indholdet af ægtepagten, fandtes det ikke efter bevisførelsen for ØL godtgjort, at der havde foreligget omstændigheder, der gav grundlag for at tilsidesætte ægtepagten i medfør af AFTL § 31.

UfR 2007.1395/2 VLK: Aftale indgået i retten om børnenes bopæl under retssagen blev ikke anset for et retsforlig.

M og H, der havde fælles forældremyndighed over børnene A og B på 12 og 5 år, indgik under en forældremyndighedssag i retten aftale om, at A og B under sagen skulle have bopæl hos H. Det fremgik desuden af retsbogen, at M og H indgik et retsforlig om samvær. A havde over for M fremsat alvorlige anklager mod H's samlever, S, om overgreb, hvilket var resulteret i en politianmeldelse af S. S havde i forlængelse heraf været varetægtsfængslet i 3 uger. Baggrunden for løsladelsen var ikke oplyst med sikkerhed under denne sag. H påstod under en sag ved Esbjerg Fogedret børnene udleveret fra M. Fogedretten fandt, under henvisning til forholdene vedrørende S, en samtale som fogeden havde gennemført med A, samt det forhold, at H fortsat var samlevende med S, at A's og B's sjælelige og legemlige sundhed vil udsættes for alvorlig fare, hvis de blev udleveret til H. VL afviste sagen fra fogedretten, da aftalen om, hvor børnene skulle bo under sagen, ikke havde karakter af et retsforlig, der kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. RPL § 478, stk. 1, nr. 2.

UfR 2007.1205 HKK (UfR 2006.1350 ØLK): Datter skulle ikke udleveres til fader i Australien, da hun havde erhvervet bopæl i Danmark.

En australsk far, F, og en dansk mor, M, indgik d. 16.02.2004 i Family Court of Australia, Sidney, indgået en aftale "Terms of Settlement", hvorefter moderen skulle bo i Danmark med 4-årig datter og senest d. 01.05.2005 bringe barnet tilbage til Australien. I juli 2004 anmodede F om tilbagegivning af B til ham, da M i juni 2004 havde meddelt ham, at ægteskabet var forbi, ligesom hun havde anlagt forældremyndighedssag i Danmark. Under behandlingen af denne sag bekræftede M, at de dengang var enige om, at hun skulle komme tilbage til Australien efter 1 års tid for at indgå ny aftale om B. Såvel Gladsaxe Fogedret som ØL afslog herefter F's anmodning om tilbagegivelse med den begrundelse, at B efter aftalen, som ikke ansås for bortfaldet, lovligt kunne opholde sig i Danmark indtil den 1. maj 2005. Da M og B ikke kom til Australien efter d. 01.05.2005, indgav F en fornyet begæring til fogedretten med henblik på udlevering af B til ham. ØL fandt, at D som følge af opholdet i Danmark havde erhvervet bopæl her i landet d. 01.05.2005. M's tilbageholdelse af D kunne herefter ikke anses for ulovlig. HR gav F medhold i, at B nu skulle tilbagegives til Australien og anførte bl.a., at B erhvervede bopæl i Australien, da hun sammen med sine forældre opholdt sig i Australien fra oktober 2000 til d. 17.02.2004, alene afbrudt af rejser til Danmark. Efter d. 01.05.2005 var M's tilbageholdelse af B i Danmark ikke længere lovlig iht. aftalen, og B havde ikke i kraft af det aftalte, midlertidige ophold af godt 1 års varighed skiftet bopæl fra Australien til Danmark i BBL § 10's forstand. HR fandt derfor, at M's tilbageholdelse efter d. 01.05.2005 af B herefter var ulovlig, og at F havde krav på at få B tilbagegivet.

UfR 2007.939 ØLD: Ikke skævdeling i medfør af SKL § 69 a efter 19 års samliv og 5 måneders ægteskab.

M og H havde levet sammen siden 1986-1987, og indgik d. 14.05.2005 ægteskab med almindeligt formuefællesskab. Parterne blev ved bevilling skilt d. 03.10.2005 som følge af M's utroskab. M havde i 2003 arvet 885.294 kr. efter sin moder. M påstod efter SKL § 69 a skævdeling af fællesboet, hvis formue udgjorde godt 1,1 mio. kr., under henvisning til det arvede beløb. Under samlivet etablerede parterne et ikke ubetydeligt økonomisk fællesskab med blandt andet fælles køb af faste ejendomme og betaling af såvel fælles som individuelle udgifter med de penge, som parterne til enhver tid i fællesskab rådede over, uanset hvem af parterne den enkelte udgift vedrørte. Uanset at M med arven efter sine forældre indbragte den væsentligste del af fællesboet, og uanset ægteskabets korte varighed, fandt ØL ikke, at en ligedeling af fællesboet vil være åbenbart urimelig henset til det ikke ubetydelige økonomiske fællesskab, som parterne havde etableret under deres mangeårige samliv forud for ægteskabets indgåelse. Betingelserne for skævdeling i medfør af SKL § 69 a var derfor ikke opfyldt.

UfR 2007.673 ØLD: Afgørelse om nægtet samvær hjemvist p.g.a. mangelfuld sagsoplysning.

Ved endelig dom i 2000 blev F pålagt faderskab til B, født i september 1999. F ansøgte i august 2005 om samvær med B, hvilket M tilkendegav at hun var imod, da F ikke før havde vist interesse for B. Statsamtet I Roskilde afslog F's anmodning og anførte bl.a., at "hvis der i mange år - normalt over 5 år - ikke har været kontakt mellem den, der ønsker samvær, og barnet, skal det nøje overvejes, om etablering af kontakten på nuværende tidspunkt vil gribe forstyrrende ind i barnets tilværelse." Der skulle ifølge statsamtet ved denne vurdering bl.a. lægges vægt på barnets alder, sociale forhold samt den familiemæssige situation, herunder om barnet havde etableret en social kontakt til en anden voksen, der kunne træde i den samværssøgendes sted. Afgørelsen blev stadfæstet af Familiestyrelsen. I statsamtets afgørelsesgrundlag indgik dog ikke oplysninger vedrørende de ovennævnte kriterier, og der var ifølge det oplyste ikke taget skridt til at belyse de omhandlede omstændigheder. ØL udtalte herefter, at det under hensyn hertil, samt henset til sagens indgribende karakter, ikke i forbindelse med afgørelsen var foretaget den fornødne oplysning af sagens faktiske omstændigheder. Henset hertil, og da det efter det oplyste om de kriterier, som efter administrativ praksis burde inddrages i vurderingen af sagen, ikke kunne afvises, at en fornøden oplysning af disse forhold kunne have ført til et andet resultat, tog ØL F's hjemvisningspåstand til følge.

UfR 2007.341 HD: Ikke grundlag for at tildele særligt børnetilskud til barn, som var adopteret af eneadoptant.

I 1999 adopterede B, gennem et adoptionscenter, A (født i 1992), som eneadoptant. I 2001 søgte B i medfør af børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 1-3 om særligt børnetilskud til A. Trundholm kommune, K, afslog ansøgningen, idet enlige adoptanter, der adopterede et udenlandsk barn gennem en af de organisationer, der var godkendt af justitsministeriet, ikke var berettigede til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 3, idet adoptanten ved adoptionen havde påtaget sig den fulde forsørgelsespligt. Det Sociale Nævn, N, stadfæstede afgørelsen. HR udtalte at, børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 1-3, efter baggrunden samt efter bestemmelsens indbyrdes sammenhæng måtte forstås således, at retten til særligt børnetilskud til et barn, der adopteres af en enlig person, alene var reguleret af nr. 3. Reglerne om eneforsørgere i nr. 1 og 2 omfattede således ikke eneadoptanter. Bestemmelsen i nr. 3, om eneadoption i tilfælde, hvor forældremyndighedens indehaver er afgået ved døden, var tidligere begrænset til at omfatte eneadoptanter, der var enten barnets stedmor eller - far eller en person i barnets slægt. Ved lovændringen i 1986 udgik ordene "i barnets slægt". På trods af lovændringen fandt HR ikke grundlag for at antage, at det med ændringen i 1986 havde været tilsigtet, at bestemmelsen skulle omfatte enlige adoptanter, der havde adopteret et forældreløst barn, uden at der havde været en vis tilknytning mellem adoptanten og barnet forud for forældremyndighedsindehaverens død. Det kunne som ubestridt lægges til grund, at A's biologiske mor levede på adoptionstidspunktet, og at der ikke havde været en forudgående tilknytning mellem A og B. På denne baggrund tiltrådte HR, at A ikke opfyldte betingelserne for at få særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 3. Spørgsmålet om, hvilken tilknytning barnet og forældrene skulle have til Danmark for at være berettiget til børnetilskud, var reguleret i børnetilskudslovens § 5. De betingelser, der var opstillet i § 4, stk. 3, nr. 1-3, for at opnå særligt børnetilskud, skelnede ikke mellem danske og udenlandske børn. Efter nr. 3 var udenlandske børn, der adopteredes af en enlig person her i landet, således berettiget til særligt børnetilskud i samme omfang som danske børn, der adopteredes af en enlig. Det faktiske forhold, at det uden for familieforhold mv. stort set kun var udenlandske børn, der adopteredes af enlige personer her i landet, kunne ikke føre til, at N's afslag på at yde særligt børnetilskud til A udgjorde en usaglig forskelsbehandling i strid med EMRK artikel 14, jf. artikel 8, eller artikel 14, jf. artikel 1 eller med andre konventionsbestemmelser. (3-2)

UfR 2007.314 ØLD: Skilsmissedom ophævet, da der ikke efter RPL § 448 c, stk. 1, nr. 1-5 var værneting i Danmark.

H, der var svensk statsborger, men havde domicil i Italien, anlagde sag ved Købehavns Byret mod M, der var dansk statsborger med domicil på Cypern, med påstand om skilsmisse. Ved Københavns Byrets skilsmissedom af 06.02.2006 blev ægteskabet mellem M og H opløst, og M blev pålagt bidragspligt over for hustruen i 1 år fra byrettens dom, ligesom H blev tilkendt 25.000 kr. i henhold til ÆL § 56. M påstod for ØL sagen afvist p.g.a. bl.a. manglende værneting i Danmark. ØL fandt, at da M var dansk statsborger, bosiddende på Cypern, og H var svensk statsborger med bopæl i Italien, var der efter reglerne i RPL § 448 c, stk. 1, nr. 1-5 ikke værneting i Danmark. Med hjemmel i RPL § 448 c, stk. 3, var der i Den Nordiske ægteskabskonvention, bekendtgørelse nr. 34 af 28.11.2002, artikel 7, fastsat regler om værneting for "spørgsmål om separation eller skilsmisse mellem ægtefæller, som er statsborgere og har sædvanligt opholdssted i de kontraherede stater". Konventionen indeholdt ingen bestemmelse om værneting i et tilfælde som det foreliggende, hvor hverken M eller H havde sit sædvanlige opholdssted i en af de kontraherende stater. Det måtte herefter lægges til grund, at ægteskabssagen ikke har kunnet anlægges i landet. Byrettens dom blev ophævet og sagen afvist.

UfR 2007.308 ØLK: Fogedretten kunne ikke udvide det fastsatte samværs omfang.

Faderen, F, skulle ifølge en samværsresolution have samvær med sin søn, B, født d. 09.02.2004, i weekender i lige uger. Efter at F havde søgt statsamtet om udvidet samvær og meddelt M, at han regnede med at få det, havde hun nægtet at udlevere B. Helsingør Fogedret fastsatte en optrapning af samværet således, at F skulle have samvær med B to weekender i træk. ØL fandt, at der som led i en optrapningsordning ikke uden parternes enighed herom kunne træffes bestemmelse om samvær på dage, hvor der ikke efter den resolution, hvis fuldbyrdelse der var tale om, skulle være samvær. ØL fandt endvidere, at sagens omstændigheder ikke gav grundlag for at fastsætte en optrapningsordning vedrørende statsamtets resolution, hvorfor kendelsen blev ændret.

c. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


TfS 2007.911 SR (SKM2007.435 SR): M's henstand med boslodskrav udløste ikke kursgevinstbeskatning.

I forbindelse med ægtefælleskifte solgte M sin andel af huset, som tilhørte parterne i lige sameje, til H. M's tilgodehavende skulle forblive indestående i ejendommen rente- og afdragsfrit, enten i form af et egentligt pantebrev eller i form af et gældsbrev, som udgjorde ... kr., dog således, at hvis H ved senere salg oppebar et provenu på mindre end ... kr., forudsat ejendommen ikke siden var belånt, skulle M maksimalt have halvdelen af provenuet. Salget til H udløste ikke beskatning for M af en ejendomsavance, jf. EABL § 8, idet salget var sket ved bodelingsaftalen. Det forhold, at salgssummen egentligt ikke var endeligt aftalt, men dog maksimeret, kunne ikke ændre herved. Den kommende modtagelse af andel af provenuet kunne herefter ikke anses for en afståelse af ejendommen, idet denne afståelse havde fundet sted. M skulle ikke beskattes af manglende renteindtægt, da der ikke blev ydet en modsvarende økonomisk fordel, samt at der ikke er tale om omgåelse. Da lånet ikke kunne indfries til en kurs højere end kurs 100, vil der ikke være en kursgevinst. Det bemærkedes, at der ikke ville være fradragsret for kurstabet, hvis lånet var ydet i danske kroner, jf. KGL§ 14.Samme resultat nås, såfremt forholdet i stedet måtte bedømmes således, at fordringens størrelse på det senere tidspunkt konstateres endeligt og derefter indfries til kurs indtil 100. Da dispositionen skete som led i en bodeling i forbindelse med separation, ville der ikke foreligge en indkomstskattepligtig gave.

TfS 2007.141 LSR (SKM2006.765 LSR): H skulle ikke beskattes af objektiv lejeværdi, da boet ikke var delt.

M og H blev separeret d. 27.12.2002. De ejede ejendom i lige sameje. M blev boende alene på ejendommen i 2003 og 2004. H skulle ikke beskattes af 50% af en objektiv lejeværdi for 2003 og 2004, idet der ikke havde fundet bodeling sted mellem ægtefællerne i de pågældende indkomstår. H skulle betale ejendomsværdiskat af sin andel af ejendommen.

Nye litteraturhenvisninger

Rubya Mehdi (red.), Inger Dübeck, Marie-Claire Foblets, Maja Holmlund, Jørgen S. Nielsen, Linda Nielsen, Hanne Petersen og Jens Jørn Viuf: Integration & Retsudvikling, 1. udg. 2007, 298 sider, DJØF.

Stine Jørgensen i TFA 2007.325-332: Børns rettigheder i socialretlige og familieretlige sager.

Anette Hummelshøj i ADV nr. 7/2007 p. 50-52: Den nye forældreansvarslov - barnets ret til to forældre.

Kirsten Ketscher i JUR 2007.156-160: Menneskerettigheder og lovgivers vilje. Om forskelsbehandling af et eneadopteret barn. (Kommentar til UfR 2007.341 HD)

Julie Skat Rørdam: Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning, 1. udg., sept. 2007, 295 sider, DJØF. Anmeldt af Flemming Sorth i TFA 2007.422-423

Örjan Telemann: Äktenskapsförord, 2. udg., 2006, 123 sider, 123 sider, Norstedts Juridik, Stockholm

Svend Danielsen i TFA 2007.182-184: Lidt bidragsstatistik (Langvarige ægteskaber)

Hans Viggo Godsk Pedersen i: Juridiske emner ved Syddansk Universitet 2007, 1. udg., juni 2007, 275 sider, DJØF: Behandling af ægtefællers pensionsordninger på skifte

Stine Jørgensen i JUR 2007.43-45: Tvangsægteskaber retligt set

Annette Kronborg: Forældremyndighed og menneskelig integritet, 1. udg., marts 2007, 221 sider, DJØF. Anmeldt af Jørgen Dalberg-Larsen i TFA 2007.336.340, og af Linda Nielsen i UfR 2008 B.407.

Henning Broman: Ægtefælleskifte, 1. udg., 2007, 94 sider, Chr. Ejlers Forlag. Anmeldt af Kirsten Reimers-Lund i TFA 2007.340.

Svend Danielsen i TFA 2007.90-92: Domme fra Menneskerettighedsdomstolen

Dorrit Sylvest Nielsen i TFA 2007.83-84: En pensionsretlig kommentar

Kirsten Reimers-Lund i TFA 2007.78-80: Forældremyndighed/forældreskab

Pia Deleuran i TFA 2007.71-77: Mediation og retsmægling inden for det familieretlige område - et advokatperspektiv på muligheder og begrænsninger.

Lisbeth Faurdal i TFA 2007.54-61: Sondringen mellem " rimelige" og "ekstra" pensionsrettigheder ved separation og skilsmisse

Flemming Sorth i TFA 2007.49-51: Den konkursretlige stilling for boslodskrav/vederlagskrav i den anden ægtefælles konkursbo.

Sys Rovsing og Maryla Lemche Wroblewski i TFA 2007.44-48: International familieret - lovvalgsreglerne og ægtefællernes aftalefrihed.

Lars Thøgersen og Carina Fogt-Nielsen i TFA 2007.36-43: Aftaler om børnebidrag og ægtefællebidrag - en gennemgang af regler og praksis.

Bent Hougaard i TFA 2007.25-35: En børnesagkyndigs bekendelser

Lise Heide-Jørgensen i TFA 2007.19-24: De hollandske regler om fælles forældremyndighed efter skilsmisse

Annette Kronborg i TFA 2007.14-18: Dømmekraft i samværssager

Svend Danielsen i TFA 2007.5-13: Foreløbig forældremyndighed

Anja Cordes i TFA 2007.2-4: Familieretsadvokaternes inspirerende faglige dialog og festlige sociale samvær - gennem 25 år

Lisbeth Faurdal i Kapitalmarked og kunderelationer - hilsener til Lars Gorton, 2007, Forlaget Thomson, p. 23-53: Nye regler om behandling af pensionsordninger ved separation og skilsmisse

Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal i UfR 2007 B.69-73: Erklæring efter retsvirkningslovens § 16 f, stk. 6 - et vildskud? (Forfatterne konkluderer, at hverken ægtefællerne eller dele af pensionsinstitutterne på rimelig måde vil kunne håndtere denne regel, der desuden - tilsigtet eller ej - ophæver dele af den traditionelle aftalefrihed på det familieretlige område)

Hanne Hauerslev i ADV nr. 1/2007 p. 32-33: Aktiv indsats gør familietjek til en succes. (Om advokat Annette Hansen, Esbjerg)

Irene Nørgaard: Pensionsrettigheders behandling ved separation, skilsmisse og død, 1. udg., feb. 2007, 182 sider, DJØF. Anmeldt af Sys Rovsing og Jørgen Ulrik Grønborg i TFA 2007.332 - 336.

Pjece fra Familiestyrelsen: Getting divorced, Februar 2007, 13 sider

Advokat Jørgen U. Grønborg