Oversigt over nogle af de nye regler i den nye lov om forældreansvar.

Familieministeren fremsatte d. 31.01.2007 forslag til ny lov om forældreansvar. Lovforslaget byggede på forslaget i Bet. nr. 1475/2006: Barnets perspektiv. Forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, tvangsfuldbyrdelse.  Lovforslaget med 5 ændringsforslag  blev vedtaget enstemmigt af Folketinget d. 10.05.2007. Loven er bekendtgjort som lov nr. 499 af 06.06.2007. Loven trådte i kraft d. 01.10.2007.

Der er fra d. 01.10.2012 indført en række ændringer af reglerne i FAL, se Oversigt over nogle af ændringerne pr. 01.10.2012 i lov om forældreansvar.

  1. Med den nye lov er udgangspunktet fælles forældremyndighed. Retten kan dømme til fælles forældremyndighed, hvis mindst én af forældrene ønsker dette. Retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis tungtvejende grunde taler for det, jfr. § 11. Det kan f. eks være

    a) svære og uovervindelige samarbejdsproblemer af varig karakter. Vurderer retten, at forældrenes uenighed og konflikt i forhold til forskellige forhold vedrørende barnet eller samarbejdet herom, er så voldsom, at barnet lider under det, må retten ophæve den fælles forældremyndighed.

    b) den ene af forældrene har været voldelig eller krænket barnet seksuelt. Volden kan være dokumenteret ved skadestuerapport eller anden form for dokumentation, f.eks. krisecentererklæring.

    c) den ene af forældrene er uegnet som forældremyndighedsindehaver. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende forælder har et massivt misbrug, en alvorlig psykisk lidelse eller andet, der gør forælderen uegnet til at deltage i væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv. Der kan også være tale om, at en forælder ikke er interesseret i at varetage omsorgen for barnet eller deltage i barnets liv, og at det derfor ikke kan anses for at være bedst for barnet, at der fortsat er fælles forældremyndighed.

  2. Domstolene kan nu afgøre, hvor barnet skal bo, jfr. § 17. Spørgsmålet om barnets bopæl hørte tidligere under den fælles forældremyndighed og var ofte sagens egentlige kerne, når forældre anmodede om at få den fælles forældremyndighed bragt til ophør. 

  3. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være, jf. § 3, stk. 1. Bopælsforælderen træffer således bestemmelse om den direkte daglige omsorg, daginstitution, skolepsykolog, almindelige lægeundersøgelser og behandlinger, børnesagkyndig rådgivning, fritidsaktiviteter, der ikke er risikobetonede, og indenlandske flytninger. 

    Forældrene skal dog fortsat være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv, f.eks. væsentlige medicinske indgreb, valg af skoleretning og videreuddannelse, skolefritidsordning, risikobetonet fritidsaktivitet, som f.eks. dykning, boksning, motorsport, bjergbestigning e.l., hvor der er stor risiko for skader, religion, navnevalg, pas og flytning til udlandet, herunder Færøerne og Grønland. 

    I praksis vil begge forældre kunne træffe de dagligdags beslutninger for barnet, f.eks. om mad, tøj, sengetider mv. Det afgørende i den forbindelse er, hvem barnet opholder sig hos. Den forælder, som i situationen er nærmest til at træffe beslutningen, har kompetencen hertil.

  4. Loven indeholder ikke regler om, hvad forældrene skal gøre, hvis de ikke kan blive enige om en væsentlig beslutning vedrørende barnets liv. Hidtil har man kunnet få den fælles forældremyndighed bragt til ophør, men det vil i fremtiden kun kunne ske undtagelsesvist. Hvis de er uenige om værgemålsbeslutninger, kan statsforvaltningen træffe afgørelsen, jf. VML § 3. Der er ikke en tilsvarende regel om uenighed om væsentlige forældremyndighedsbeslutninger. Sådanne uoverensstemmelser må løses ved, at forældrene ved møder, herunder børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling i statsforvaltningen, forsøger at få løst op for deres konflikt. Dette giver anledning til en lang række problemer.

  5. Forældre, der ikke har haft eller har mistet forældremyndigheden før d. 01.10.2007, har nu mulighed for at rejse en sag for at få del i forældremyndigheden, jfr. § 14. Igangværende sager der behandles, når loven træder i kraft skal behandles efter de nye regler. I sager efter FAL § 14 gælder der ikke en formodning for fælles forældremyndighed. Der kan kun dømmes til fælles forældremyndighed, hvis den, der ikke har del i forældremyndigheden, nedlægger påstand herom.

  6. Alle børn skal nu inddrages i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, så deres perspektiv belyses, jfr. § 34. Dette kan ske ved for eksempel samtaler eller børnesagkyndige undersøgelser. Barnet kan undlade at udtale sig, hvis det ønsker dette. Der er ikke længere en aldersgrænse for, hvornår barnet skal inddrages, idet der altid skal ske en synliggørelse af det enkelte barns perspektiv. Det afhænger af det enkelte barns alder og modenhed, om dets perspektiv belyses bedst ved en egentlig samtale eller på anden måde. Det forudsættes, at inddragelsen af barnet sker på den for barnet mest skånsomme måde og som udgangspunkt under medvirken af børnesagkyndige.

  7. Et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær, § 35.

  8. Forældrene har et fælles ansvar for at et samvær kan virkeliggøres. Forældrene skal som noget nyt som udgangspunkt dele udgifterne til transporten af barnet til og fra et samvær, jfr. § 21, stk. 3. Efter bestemmelsen er gældende praksis ændret, således at det er udgangspunktet, at samværsforælderen sørger for afhentningen af barnet ved samværets start, og bopælsforælderen sørger for afhentningen i forbindelse med afslutningen af samværet. Begge forældre afholder udgifterne til den del af transporten, som den pågældende er ansvarlig for, herunder transport af både barnet og eventuel ledsager. Der kan dog være forhold i sagen, der medfører, at dette udgangspunkt må fraviges, f.eks. en meget stor forskel i forældrenes økonomi.

    Hel eller delvis fritagelse for at deltage i betalingen af udgifterne til transporten meddeles som udgangspunkt kun, når følgende tre betingelser er opfyldt:

    1. Ansøgeren har en meget lav indkomst. Der lægges herved vægt på, om ansøgeren økonomisk vil blive stillet urimeligt ringe ved at skulle afholde udgifter til transporten af barnet til eller fra samvær. Efter Familiestyrelsens opfattelse er dette normalt kun opfyldt ved en indkomst under ca. 220.000 kr. om året (2010-niveau) og ca. 220.000 kr. om året (2011)
    2. Den anden forælders indkomst er væsentligt højere end ansøgerens indkomst. Efter Familiestyrelsens opfattelse er dette normalt kun opfyldt, når forskellen i forældrenes indkomster er på mindst 310.000 kr. – 410.000 kr. om året (2010-niveau) og 340.000 kr. - 450.000 kr. om året i 2011-niveau.
    3. Der er tale om transportudgifter, der ikke kan anses for ubetydelige.

  9. Det skal være muligt at fastsætte samværsordninger, hvor barnet er lige meget hos hver forælder (Deleordninger), § 21, stk. 2

  10. En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skal orienteres om og have adgang til at deltage i de generelle sociale aktiviteter på skoler og i institutioner, jfr. § 23. Det er nu muligt for den pågældende forælder at få udleveret skriftlige dokumenter fra barnets skole og børneinstitution, hvis disse forefindes. Den pågældende forælder vil desuden have ret til efter anmodning at blive orienteret om generelle og sociale aktiviteter på barnets skole eller institution, samt få adgang til at deltage heri. Der er etableret en forenklet klageadgang på området, således at afgørelser fra de nævnte myndigheder om at nægte orientering eller udlevering af dokumenter, kan påklages til statsforvaltningerne. Dette gælder dog ikke afgørelser truffet af sundhedsvæsenet, hvor der er et særskilt klagesystem (patientklagenævnet).

  11. Forældre, der flytter indenlands eller udenlands, skal 6 uger inden flytningen give den anden forælder besked om flytningen, § 18. Dette gælder uanset, om der er fælles forældremyndighed eller ej. Varslingspligten gælder også for en samværsforælder. Hensigten er, at den forælder, der ikke flytter, får lejlighed til at bringe spørgsmål vedrørende barnets fremtidige bopæl, forældremyndigheden over barnet eller hensigtsmæssigheden af en eksisterende samværsordning op i statsforvaltningen, således at der kan ske en vurdering af, om flytning er i barnets interesse. Statsforvaltningen vil efter omstændighederne kunne træffe en midlertidig afgørelse om bopælen eller forældremyndighedssagen, indtil der foreligger en afklaring af, hvad der tjener barnet bedst. Indførelse af en varslingsbestemmelse er ikke sanktioneret, men en manglende opfyldelse heraf kan – som et moment blandt andre – få betydning, hvis retten skal vurdere, om barnets bopæl skal forblive hos den nuværende bopælsforælder. I forlængelse heraf foreslås, at retten skal have mulighed for at træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl med den ene forælder i udlandet.

  12. Der kan i særlige tilfælde fastsættes samvær med barnet med andre end dets forældre, når der kun er meget lidt eller intet samvær med den anden forælder, § 20. Her tænkes på samvær med f.eks. bedsteforældre eller søskende.

  13. Selv om der er uenighed om forældremyndigheden mellem forældre, der har fælles forældremyndighed, kan statsforvaltningen træffe afgørelse om, at den ene forælder kan tage barnet med til udlandet, Grønland eller Færøerne i en kortere periode, jfr. § 25.

  14. Der skal ske en opstramning af praksis for fastsættelse af erstatningssamvær, og fogedretternes tvangsfuldbyrdelse af samværssager skal effektiveres. Fogedretten får mulighed for at fastsætte erstatningssamvær, som erstatning for et samvær, der ikke har kunnet udøves under en fuldbyrdelsessag. Samværschikane skal have større vægt ved bedømmelsen af, hvad der er i barnets bedste, når der skal træffes afgørelse om barnets bopæl eller forældremyndigheden over barnet.

  15. Det skal have betydning for afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl, hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed sikre barnets samvær med den anden forælder.

  16. Domstolenes afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær skal begrundes bedre. Det skal tydeligt fremgå, hvad forudsætningerne for en afgørelse er, således at der senere kan lægges vægt herpå, f.eks. hvis en samværsaftale eller afgørelse ikke overholdes.

  17. I visse situationer, hvor forældrene har haft et forudgående samliv eller ægteskab, skal der etableres et retligt fællesskab omkring barnet allerede fra fastslåelsen af faderskabet. Det drejer sig om de tilfælde, hvor parret har boet sammen i en periode før barnets fødsel, men hvor samlivet afbrydes før barnets fødsel eller kort tid herefter, eller hvor parret har været gift i denne periode, og hvor der ikke indgives en omsorgs- og ansvarserklæring. Der etableres således automatisk fælles forældremyndighed ved fastslåelse af faderskabet, når forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, jf. § 7, stk. 3. Forældre, der har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, får automatisk fælles forældremyndighed ved fastslåelse af faderskabet, jf. § 6, stk. 3. Forældre, der er separerede på tidspunktet for barnets fødsel, får ligeledes fælles forældremyndighed ved fastslåelsen af faderskabet.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

25-07-16

Hit Counter