Nyheder i familieret 2008

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

Nye litteraturhenvisninger

 

Nyheder i familieret 2009

Nyheder i familieret 2007

Nyheder i familieret 2006

Nyheder i familieret 2005

Nyheder i familieret 2004

Nyheder i familieret 2003

Nyheder i familieret 2002

Nyheder i familieret 2001

Denne side er opdateret til d.

30-08-17


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Bekg. nr. 1364 af 19.12.2008 om opkrævning af underholdsbidrag. Trådt i kraft d. 01.01.2009

Lov om inddrivelse af underholdsbidrag er ændret ved § 13 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Lovens titel er nu: Lov om opkrævning af underholdsbidrag

Cirkulæreskrivelse nr. 9860 af 15.12.2008 om vejledende indtægtsgrænser for afgørelser om transport i forbindelse med samvær

Vejledning nr. 9858 af 11.12.2008 om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2009.

Vejledning nr. 9857 af 11.12.2008 om retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2009.

Cirkulæreskrivelse nr. 9849 af 03.12.2008 om gebyr for ansøgning om navneændring 2009 (440 kr.)

European Convention on the Adoption of Children (Revised)
CETS No.: 202 - DK undertegnede den d. 27.11.08. På Høringsportalen ligger et notat om konventionen - oprettet 19.11.08. 

Bekg. nr. 1123 af 21.11.2008 om ikrafttræden af overenskomst af 26. januar 2006 om ændring af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål undertegnet i Stockholm den 6. februar 1931. Trådt i kraft d. 01.12.2008.

Bekg. nr. 1117 af 21.11.2008 om offentlig retshjælp ved advokater

Bekg. nr. 1116 af 21.11.2008 om fri proces

Bekg. nr. 1115 af 24.11.2008 af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Bekg. nr. 827 af 13.08.2008 om ændring af bekendtgørelse om godkendelse som adoptant (Gældende fra d. 15.08.2008)

Vejledning  nr. 9187 af 26.05.2008 om behandling af navnesager

Vejledning nr. 9016 af 30.01.2008 om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag.

Vejledning nr. 9013 af 25.01.2008 om børnesagkyndige undersøgelser


2. Nye afgørelser:

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


a. Utrykte afgørelser


b. Ugeskrift for Retsvæsen


M havde ikke ved passivitet afskåret sig fra at kræve fællesboet delt

UfR 2008.2740 ØLK: H og M blev separeret ved dom i april 2003. I marts 2004 anmodede H skifteretten i Roskilde om skifte af deres fællesbo. I oktober 2004 fremsatte H et forligsforslag til fuld og endelig afgørelse af sagen. I september 2005 afholdtes et møde i skifteretten uden resultat, og i juli 2006 meddelte skifteretten parterne, at sagen ville blive anset som udenretligt forligt, medmindre man havde modtaget anden underretning inden d. 01.09.2006, hvilket ikke skete. I maj 2007 modtog skifteretten en henvendelse om sagen fra M's advokat, som herefter ikke reagerede på skifterettens svar, hvorefter skifteretten i august 2007 meddelte parterne, at sagen var sluttet. I januar 2008 meddelte H skifteretten, at hun tilbagekaldte sagen, som følge af, at M ikke ville medvirke til en bodeling. I marts 2008 anmodede M skifteretten om, at fællesboet blev taget under offentligt skifte. Skifteretten udtalte, at der ikke fandtes grundlag for at betvivle, at H efter august 2007 havde indrettet sig på, at hver part beholdt, hvad man havde. Da det imidlertid fremgik af sagen, at sagen havde kørt i flere år, at der var en del oplysninger, som ikke var fremkommet, og at M ikke havde givet afkald på at få boet delt, fandt skifteretten ud fra en samlet vurdering ikke, at M havde udvist en sådan passivitet, at han nu var afskåret fra at begære bodelingssagen fortsat. ØL stadfæstede.


Gave på 23.000 kr. ugyldig på grund af manglende ægtepagt

UfR 2008.2728 ØLD: M indgik d. 27.04.2004 forlig i skifteretten i Næstved med sin tidligere ægtefælle H1 om, at han inden 14 dage skulle betale 600.000 kr. i boslodskrav. Da forliget ikke blev opfyldt, indgav H1 fogedbegæring, og d. 26.07.2004 afgav M insolvenserklæring. Dernæst indgav H1 konkursbegæring, og d. 14.09.2004 blev M's bo taget under konkursbehandling. Ved skøde af 03.05.2004 havde M's nye ægtefælle H overtaget hans faste ejendom for 925.000 kr. Købesummen blev bl.a. berigtiget med et ejerpantebrev på 200.000 kr. Ejerpantebrevet lå til sikkerhed for et boliglån på godt 269.000 kr. M blev ikke ved salget frigjort for sin hæftelse for dette lån, og H måtte indtræde som meddebitor for det fulde beløb. M havde endvidere i henhold til salgsslutseddel af 28.04.2004 ladet sin bil indgå i H's køb af en ny bil for 208.022 kr. M's bil indgik med en værdi af 75.302 kr. med fradrag af restgæld på 52.000 kr. M’s konkursbo gjorde gældende, at der var tale om ugyldige gaver. ØL fandt, at der ikke var tale om en gave vedrørende ejendommen, da det at H indtrådte som meddebitor på boliglånet opvejede det gavemoment, der lå i M’s fortsatte medhæftelse på lånet, som delvist var sikret ved pant i ejendommen. For så vidt angik bilen lagde ØL til grund, at den kontante del i forbindelse med købet blev finansieret ved, at M samtidig afhændede sin bil, hvori indgik en friværdi, som parterne var enige om kunne ansættes til 23.000 kr., og resten blev betalt kontant. Efter bevisførelsen blev det lagt til grund, at H selv skaffede kontantbeløbet. Da der ikke forelå dokumentation for, at H havde betalt de resterende 23.000 kr. til M, fandtes der at foreligge en ikke sædvanlig gave mellem ægtefællerne for så vidt angik dette beløb, jf. RVL § 30, for hvilken der ikke var oprettet ægtepagt. Gaven på 23.000 kr. var derfor ugyldig og kunne som følge heraf kræves indbetalt til M's konkursbo.


Dødsbo frifundet for samlevers kompensationskrav, da boet var insolvent

UfR 2008.2690 ØLD: M døde d. 30.12.1999, og han efterlod sig børnene C og D og samleveren gennem 12 år, K. Han havde ikke oprettet testamente. Boet blev behandlet som et bobestyrerbo. M's formue var ifølge regnskab pr. 31.2.1998 på ca 83 mio kr., men det viste sig, at boet var insolvent, og Skifteretten i Nykøbing Sjælland tog i juni 2001 boet under insolvensbehandling, jf. DSL § 69, stk. 1. K lagde sag an mod boet med påstand om, at boet skulle anerkende, at hendes krav mod boet med urette var afvist af boet, da formalia i DSL § 56 ikke var overholdt, og at boet skulle betale hende 8 mio. kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn. Boet påstod frifindelse og nedlagde en selvstændig påstand om betaling af 4.335.500 kr. Kravet var sammensat af et berigelseskrav på 2.500.000 kr., et vederlag på 153.000 kr. for K’s benyttelse af M's ejendom samt et lån på 1.682.500 kr. ØL lagde efter de afgivne forklaringer til grund, at boets stillingtagen til K’s krav var blevet drøftet i boet, at bobestyreren havde forelagt C og D en indstilling om, at de fremsatte krav skulle afvises, og at C og D tiltrådte denne indstilling. På denne baggrund blev boet frifundet for K’s afvisningspåstand. Vedrørende påstanden på de 8 mio. kr. udtalte ØL, at der allerede som følge af den konstaterede insolvens ikke var grundlag for et kompensationskrav. Efter en samlet bedømmelse af M og K’s økonomi og levefod var der herefter heller ikke grundlag for et berigelseskrav. K blev frifundet for berigelseskravet på 2.500.000 kr., da K som længstlevende var blevet eneejer af aktiepost i joint ownership. Kravet om vederlag for K’s benyttelse af M’s ejendom blev taget til følge med et nedsat beløb på 60.000 kr. Lånet på 1.682.500 kr. fandtes at skulle tilbagebetales, da der havde været tale om et lån og ikke en gave. 


Vidnesanktion i form af forvaring bør ikke anvendes over for mødre, som ikke vil oplyse faderens identitet.

UfR 2008.2488 VLK: Moderen, M, ville i en faderskabssag ikke oplyse faderen, F’s, identitet, jf. RPL § 456 i og BL § 16. Sagen var efterfølgende indbragt for retten, hvor M var blevet idømt tvangsbøder på mere end 8.000 kr. Ifølge M var mere end 3.000 kr. betalt, og M fastholdt, at hun ikke ville afgive identitetsoplysningerne. Byretten i Sønderborg fandt, at M skulle tages i forvaring i indtil 6 måneder, uanset at retten var opmærksom på, at tvangsmidlerne i RPL § 178, stk. 1, skulle anvendes lempeligt. VL ophævede kendelsen og bemærkede, at i forbindelse med Folketingets behandling af forslaget til BL udtalte Folketingets Retsudvalgs flertal, at flertallet forudsatte, at domstolene i tilfælde som det foreliggende ikke vil anvende strengere sanktioner end en bøde efter RPL § 178, stk. 1, nr. 1. Folketingets Retsudvalgs flertal udtalte endvidere, at domstolene efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder moderens begrundelse for at nægte at give oplysninger, helt kunne undlade at anvende vidnesanktioner. Henset hertil fandt VL, at M ikke burde tages i forvaring

Da anmodning om erstatningssamvær blev indleveret dagen efter samværet skulle have fundet sted, havde Fogedretten ikke kompetence til at træffe afgørelse.

UfR 2008.2468 VLK: Moderen, M, nægtede d. 14.01.2008 at udlevere fællesbarnet, B, til faderen, F, som aftalt. Herefter indgav F anmodning til Fogedretten i Århus vedrørende fastsættelse af erstatningssamvær. M forhindrede yderligere samvær d. 17.01.2008 og d. 28.01.2008. Fogedretten fandt sig ikke kompetent til at træffe afgørelse vedrørende det manglende samvær d. 14.01.2008 og udtalte, at ifølge forarbejderne til RPL § 536, stk. 5, kunne der fastsættes erstatningssamvær, i tilfælde af at en bopælsforælder uden grund forhindrer samværet. Det fulgte endvidere af forarbejderne, at formålet hermed var at sikre, at den løbende kontakt til samværsforælderen ikke afbrydes eller forhindres. Henset til parternes forklaringer om de sikkerhedsmæssige foranstaltninger i relation til ”hullet” i mellemgangen hos F, fandt fogedretten, at der for M var rimelig grund til den 17.01.2008 at forhindre samværet med B på 2 år, og der var derfor ikke grundlag for at fastsætte erstatningssamvær for det mistede samvær. Vedrørende samværet den 28.01.2008 fandt fogedretten ikke, at der, da F henvendte sig personligt på hospitalet på Fyn med henblik på at få udleveret B til samvær, var rimelig grund til at forhindre samværet. Da samværet efter det oplyste imidlertid efterfølgende var genoptaget fuldt ud i overensstemmelse med statsforvaltningens afgørelse, og den løbende kontakt mellem F og B derved var genetableret, fandt fogedretten efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke grundlag for at fastsætte erstatningssamvær for det mistede samvær den 28. januar 2008. VL stadfæstede afgørelsen.

Erstatningssamvær skulle fastsættes af fogedretten, jf. RPL § 536, stk. 5.

UfR 2008.2463 ØLK: Der var mellem fader, F, og moderen, M i dagene d. 19-23.06.2008 aftalt samvær vedrørende barnet B. M udleverede ikke B som aftalt d. 19.06.2008, og på den baggrund søgte M, Fogedretten i Svendborg om fastsættelse af erstatningssamvær, hvilket blev afvist af Fogedretten med den begrundelse, at den periode der søgtes erstatningssamvær for, skulle være påbegyndt før sagens indbringelse, jf. RPL § 536, stk. 4. ØL udtalte, at det fremgik af forarbejderne til RPL § 536, stk. 5, at det blandt andet var hensigten med bestemmelsen, at give fogedretterne mulighed for at effektivisere fuldbyrdelsessagerne, i tilfælde af at en bopælsforælder uden grund forhindrer samvær. Endvidere var det ifølge forarbejderne til bestemmelsen vigtigt, at der med det samme fastsættes erstatningssamvær, hvis barnet ikke var blevet udleveret til samvær, med henblik på at sikre den løbende kontakt til samværsforælderen. Henset hertil, og da nogle af de dage (d. 20-23.06.2008), som der søgtes erstatningssamvær for, var omfattet af RPL § 536, stk. 5, fandt ØL, at fogedretten skulle fastsætte erstatningssamvær for disse dage, jf. RPL § 536, stk. 5, herefter hjemvistes sagen med henblik på den nærmere fastsættelse af erstatningssamværet.

Part med fri proces i sag om skifte af fællesbo pålagt delvis betaling af sagsomkostninger, jf. RPL § 332, stk. 2.

UfR 2008.2462 ØLK: Skifteretten i Hillerød bestemte under et skifte af et fællesbo, at hver af parterne skulle bære halvdelen af omkostningerne ved skiftet. Der var bevilget fri proces til begge parter. M’s beskikkede advokat blev tilkendt 50.000 kr. i salær, og H’s advokat blev tilkendt 56.250 i salær. Bodelingen medførte at parterne hver modtog ca. 670.000 og på denne baggrund bestemte Skifteretten, jf. RPL § 332, stk. 2, at parterne hver skulle erstatte statskassens udgifter med 30.000 kr. H indbragte afgørelsen for ØL, som stadfæstede afgørelsen med bemærkningen om, at det forudsættes, at retten i alle tilfælde, hvor en part med fri proces tilkendes et større pengebeløb, fremover vil overveje, om parten bør pålægges at refundere statskassens udgifter til den fri proces.

Faderskabssag genoptaget efter mere end 27 år, på grund af dna-test

UfR 2008.2459 ØLK: A blev født i 1980 af K. På tidspunktet var K gift med B, som anerkendte faderskabet, hvorefter K og B blev skilt i 1981. A fik først kendskab til B da hun var 14 år gammel, og opnåede først varig kontakt i en alder af 26. K oplyste, at hun inden hun blev gravid, havde haft samleje med B, C og D. I sagen forelå to Dna-test, den ene viste at C med 99,99 % sandsynlighed var A’s far, hvorimod den anden test udelukkede at B kunne være far til A. C nægtede at have haft et seksuelt forhold til K. Henset hertil fandt byretten i Holbæk, ikke at betingelserne for genoptagelse var opfyldt jf. dagældende RPL § 456 r, stk. 1, jf. børnelovens § 36. ØL fandt at der nu var fremkommet sådanne oplysninger, at der var særlig anledning til at antage, at sagen ved genoptagelse ville få et andet udfald. Derefter fandt ØL, at sagen burde genoptages.

Det er statsforvaltningen og ikke fogedretten, der skal fastsætte erstatningssamvær, når samværet ikke har tilknytning til en verserende fogedsag.  

UfR 2008.2386/2 ØLK: Fogedretten i Nykøbing Falster afviste at fastsætte erstatningssamvær for F, som ikke havde haft med datteren B i uge 40 og 44. F kærede fogedrettens kendelse og gjorde i den forbindelse blandt andet gældende, at erstatningssamvær skal fastsættes af fogedretten frem for statsforvaltningen. ØL udtalte, at der i forarbejderne til RPL § 536, stk. 4 og stk. 5 bla. var anført, ”I forhold til bestemmelserne i stk. 4 og 5, bemærkes, at det ikke er hensigten, at fogedretten skal kunne tage stilling til det overordnede og løbende samvær, der er fastsat af statsforvaltningen eller domstolene”. ØL udtalte videre, at bestemmelsen i § 536, stk. 5, efter sin ordlyd og de ovenfor gengivne uddrag af forarbejderne til RPL § 536, stk. 4 og 5 indebar, at erstatningssamvær kunne fastsættes for samvær, der ikke havde kunnet udøves i den periode, hvor en sag om tvangsfuldbyrdelse af samvær havde været under behandling ved fogedretten. Da de omhandlede samvær i uge 40 og 44 efter ØL’s oplysninger ikke havde tilknytning til en verserende sag om tvangsfuldbyrdelse af samvær, kunne fogedretten derfor ikke fastsætte erstatningssamvær i medfør af RPL § 536, stk. 5. I den foreliggende situation hørte spørgsmålet om fastsættelse af erstatningssamvær således under statsforvaltningen.


Afgørelse om afslag på anmodning om fuldbyrdelse trods anke kunne ikke særskilt kæres 

UfR 2008.2339 ØLK: I en forældremyndighedssag, hvor F fik overført forældremyndigheden, havde F påstået, at retten skulle bestemme, at dommen kunne fuldbyrdes, selv om den blev anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. RPL § 480, stk. 2. Retten på Bornholm gav ikke F medhold på dette punkt. ØL fandt, at der ikke kunne rejses særskilt kæremål mod dommens bestemmelse om eksekution, og afviste kæremålet.


Under ægteskabssag blev advokat pålagt vidnepligt vedrørende den fælles rådgivning, han havde givet parterne forud for oprettelse af en ægtepagt.

UfR 2008.2283 VLK: H påstod under en ægteskabssag en oprettet ægtepagt tilsidesat som ugyldig, M ønskede derfor at advokat Jesper Gad, A, der havde rådgivet parterne i forbindelse med oprettelsen af ægtepagten, skulle føres som vidne. VL udtalte, at den rådgivning som var ydet i forbindelse med oprettelsen af ægtepagten, var ydet over for parterne i fællesskab på møder, hvor de begge var til stede. Hensynet til H's ønske om hemmeligholdelse af indholdet af drøftelserne med advokaten kunne derfor ikke tillægges samme vægt, som hvis hun alene havde modtaget rådgivning af A. H havde blandt andet nedlagt påstand om, at M skulle anerkende, at ægtepagten skulle tilsidesættes som ugyldig. H havde i den forbindelse fremsat forskellige anbringender om, at hun ikke havde forstået ægtepagtens indhold og konsekvenser. Hvis ægtepagten blev tilsidesat som ugyldig, måtte det antages at få væsentlig betydning for formuedelingen mellem parterne. Under disse omstændigheder tiltrådte VL, at betingelserne i RPL § 170, stk. 2, for at pålægge A at afgive vidneforklaring under ægteskabssagen, var opfyldt.


H tilkendt bidrag i 2½ år og 400.000 kr. i særejegodtgørelse

UfR 2008.2030 VLD: 12 års ægteskab og 9 års forudgående samliv. M havde været skovrider og havde nu undervisningsarbejde. H var 53 år, uddannet sygeplejerske og arbejdsløs efter en arbejdsulykke i 1998. M havde en særformue på over 13 mio kr., og H havde en særformue på  562.000 kr. Retten i Århus tilkendte i okt. 2006 H bidrag i 2 år og 300.000 kr. i § 56-godtgørelse. VL tilkendte i maj 2008 H bidrag i 1 år fra landsrettens dom og forhøjede godtgørelsen til 400.000 kr. med procesrenter fra byrettens dom. VL lagde til grund, at H kun i meget begrænset omfang havde bidraget til den forøgelse af M's formue, der var opstået under ægteskabet og det forudgående samlivsforhold, idet forøgelsen skyldes konjunkturstigninger. VL lagde særlig vægt på den tid, parterne havde samlevet, og på den måde, de havde indrettet deres dagligdag på, bl.a. i forbindelse med børnenes opvækst, mens disse var små.


H havde ikke ved passivitet fortabt retten til at kræve bodelingsaftale tilsidesat

UfR 2008.2005 VLD: M og H havde ophævet samlivet i januar 2003. M havde i den forbindelse spurgt H, hvor meget hun skulle have, og H havde bedt om 300.000 kr. Advokat A ved Landboforeningen udfærdigede en bodelingsoverenskomst i november 2003 med et tillæg i juli 2004, hvor H havde lånt 150.000 kr. af M. I 2005 blev parterne skilt, og det fremgik af dommen, at fællesboet ikke var delt. I marts 2006 modtog M et brev, hvori H krævede bodelingsoverenskomsten tilsidesat i medfør af ÆL § 58. H anlagde sag mod M med krav om, at bodelingsoverenskomsten skulle erklæres for uforbindende, og at M skulle betale H yderligere 2.845.000 kr., idet M's formue ved indgåelsen af aftalen havde været på 6-7 mio. kr. Retten i Randers frifandt M, idet H ved den undladte reklamation og udviste passivitet havde fortabt retten til at få bodelingsoverenskomsten tilsidesat helt eller delvist. VL dømte M til at anerkende, at H ikke ved passivitet havde fortabt retten til at kræve bodelingsoverenskomsten tilsidesat helt eller delvist, og hjemviste sagen til fortsat behandling i byretten. VL lagde bl.a. vægt på, at det havde fremgået af skilsmissedommen fra 2005, at fællesboet ikke var delt, og H havde ikke før brevet af 22.03.2006 forholdt sig på en måde, så M havde haft grund til at tro, at hun ikke ville gøre et krav gældende.


Landsret skulle have samtale med to børn, da der ikke var notat om samtalen i byretten

UfR 2008.1786 ØLD: Hillerød Ret havde tilkendt M FM over 2 børn på 10 og 8 år. Af dommen fremgik, at dommeren havde haft en samtale med børnene, jf. FAL § 34 og RPL § 450 c. I forarbejderne til RPL § 450 c anføres blandt andet, at det normalt vil være mest hensigtsmæssigt at udarbejde et notat om det væsentligste indhold af samtalen med barnet. Landsdommerne vil ofte kunne støtte sig til notatet om samtalen i byretten og derved skåne barnet for at skulle til samtale i landsretten. Byretten havde ikke udarbejdet et notat om hovedindholdet af samtalen med børnene. Landsrettens dommere har derfor haft en samtale med B1 og B2 og gjort parterne bekendt med hovedindholdet af samtalen.


Statsforvaltning havde ikke haft hjemmel til at træffe midlertidig bopælsafgørelse

UfR 2008.1550 VLK: Statsforvaltningen, S, afsluttede forældremyndighedssag vedrørende barnet, B, d. 14.01.2008. S traf efter anmodning d. 17.01.2008 afgørelse om, at B skulle blive boende hos faderen, mens forældremyndighedssagen verserede. VL henviste til FAL § 26, hvorefter den myndighed, som behandler en sag om forældremyndighed, efter anmodning kan træffe afgørelse om, hos hvem af forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl. Da S allerede d. 14.01.2008 havde truffet afgørelse i sagen, havde den ikke d. 17.01.2008 verseret hos S. Dermed fandt VL, at S ikke havde haft hjemmel til afgørelsen, og denne var derfor ugyldig.

I sag om forældremyndighed havde faderen som part krav på at få kopi af børnesagkyndig erklæring.

UfR 2008.1283 ØLK: I en forældremyndighedssag fandt ØL modsat Roskilde byret, at da andet ikke var bestemt, kunne faderen som part forlange at få udleveret kopi af de dokumenter, der vedrørte sagen, herunder også kopi af den børnesagkyndiges rapport, jf. RPL § 255 a.

Skifteretten alene har kompetence til i første instans at træffe afgørelser om vederlagskrav. 

UfR 2008.1272 ØLD: M og H var blevet separeret i okt. 2006. Skifteretten i Glostrup afviste at skifte boet, da begge bodele var negative. M havde inden mødet i skifteretten anlagt sag mod H med krav om erstatning på 189.021 kr., svarende til halvdelen af provenuet ved H's salg af ejerlejlighed, som hun ejede. Glostrup Ret frifandt H, da H's bodel var negativ. ØL udtalte, at det krav om betaling, som M havde rejst over for H, var et vederlagskrav efter RVL §  23. Efter RVL § 24 skal de i § 23 nævnte vederlagsfordringer gøres gældende under skifte af parternes fællesbo. Bestemmelsen i § 24 måtte forstås således, at alene skifteretten havde kompetence til i 1. instans at træffe afgørelse om vederlagskrav. M fandtes derfor at have været afskåret fra at få prøvet sit vederlagskrav ved de almindelige domstole i 1. instans, hvorfor sagen ville være at afvise.

M ikke pålagt sagsomkostninger i ægteskabssag

UfR 2008.1259 ØLK: I en skilsmissesag ved Helsingør Ret havde M nedlagt påstand om en § 56-godtgørelse og om tilsidesættelse af ægtepagt og bodelingsoverenskomst. H fik medhold i alle sine påstande. Der fandtes ikke at foreligge særlige grunde efter RPL § 312, stk. 6, til at M skulle pålægges at betale sagsomkostninger til H

Handleplanerne i forbindelse med tvangsfjernelsen af to børn led ikke af sådanne mangler, at afgørelsen kunne anses for ugyldig.

UfR 2008.1208 HD: Efter børne- og ungeudvalgets, U, afgørelse om tvangsfjernelsen af to børn fra moderen M, hævdede M, at afgørelsen, som var stadfæstet af Ankestyrelsen, A, var ugyldig og skulle ophæves. Dette var begrundet med, at de handleplaner, der havde ligget til grund for afgørelsen, var mangelfulde og reelt indholdsløse, da de ikke indeholdt oplysninger om børnenes anbringelsessted, og heller ikke angav hvilke foranstaltninger der skulle iværksættes overfor familien. HR udtalte, at de handleplaner, som blev udarbejdet forud for U’s beslutning om anbringelse af børnene uden for hjemmet, i det væsentlige var i overensstemmelse med forskrifterne i den dagældende § 58 a, stk. 8, i lov om social service og handleplanerne led ikke af mangler af en sådan karakter, at U’s og A’s afgørelser kunne anses for ugyldige.

M ikke tilkendt sagsomkostninger i sag om sammenblanding af særeje med fællesejemidler

 

UfR 2008.1096 VLK: H havde under ægteskabet modtaget arv på 1,2 mio. kr. fra sine forældre og denne arv  skulle ifølge testamente være H’s skilsmissesæreje. De nu tidligere ægtefæller havde haft fælles bankkonto, og arven var blandt andet benyttet til at indfri et boliglån. Herudover var et overtræk på M’s konto blevet dækket, der var indsat et beløb på en aktionærkonto tilhørende M, og der var indkøbt en bil som blev registreret i M’s navn. I forbindelse med bodelingen gjorde H gældende, at aktiverne tilhørte H, subsidiært at M skulle betale et vederlag på 1,2 mio. kr. M blev frifundet for kravet, idet skifteretten i Hjørring statuerede, at arven havde mistet sin status som særeje på grund af sammenblanding med fællesejemidler. Der var under sagen ikke hjemmel til at pålægge M et vederlagskrav, da dette efter RVL § 23, stk. 3 skulle dækkes af den disponerende ægtefælles bodel. Skifteretten bestemte, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden. Denne afgørelse kærede M, idet han påstod sig tillagt sædvanlige procedureomkostninger. Henset til tvistens karakter tiltrådte VL skifterettens afgørelse.

 

Spørgsmål om, hvorvidt en gave var særeje, kunne ikke behandles under en ægteskabssag, jf. RPL kap. 42.

 

UfR 2008.1061 ØLD: Under en retssag om separation og forældremyndighed nedlagde M påstand om, at H skulle anerkende, at der ikke var særeje i ægteskabet, subsidiært at H betalte M en godtgørelse efter ÆL § 56. Byretten i København behandlede spørgsmålet om særeje, og fandt, at der ikke var godtgjort, at H's fader havde bestemt særeje senest samtidigt med gaven, som bestod i K/S-anparter til en værdi på ca 1,2 mio kr. ØL udtalte, at  parterne under en ægteskabssag ved aftale ikke kan fravige reglerne om, hvilke sager der skal behandles efter de særlige bestemmelser herom i  RPL kap. 42 og at der ikke efter RPL § 448 under sager om ægteskab eller forældremyndighed var hjemmel til, at retten efter særskilt påstand kunne tage stilling til, hvorvidt der under ægteskabet var særeje eller ej. ØL tog derfor H's påstand om ophævelse af byrettens afgørelse til følge.

Forældremyndighedssag vedrørende barn bosiddende i Thailand, var ikke af så hastende karakter, at sagen kunne behandles i Danmark. 

UfR 2008.1018 ØLK: Under en ferie i Danmark, hvor det 14-årige barn, B, opholdt sig hos sin fader, F, anmodede F statsforvaltningen, S, om at forældremyndigheden over B blev overført til ham. B var til daglig bosat i Thailand hos sin moder, M, som protesterede imod F’s anmodning. Statsforvaltningen fandt ikke at sagen var af så hastende karakter, at man kunne fravige udgangspunktet, hvorefter en sag om forældremyndighed skal behandles i det land, hvor barnet er bosiddende jf. FML § 32a, jf. RPL § 448f, stk. 1, nr. 5. Københavns byret ophævede beslutningen fra S, og udtalte, at sagen på grund af den hastende karakter kunne behandles i Danmark. ØL var ikke enig i byrettens vurdering, og fandt ikke sagen af hastende karakter, derfor stadfæstedes det oprindelige afslag fra S.

Der forelå ikke tungtvejende grunde til at ophæve fælles forældremyndighed.

UfR 2008.562 ØLD: M, der var dansk statsborger og havde bopæl her i landet, havde sammen med den kuwaitiske statsborger F, som havde bopæl i Antwerpen, Belgien, et 5-årigt barn, B, som de havde fælles forældremyndighed over. M og F ønskede hver for sig forældremyndigheden tillagt sig alene. ØL fandt, at der i sagen ikke var grund til at søge B’s egne synspunkter belyst jf. FAL § 5. M havde under sagen udtalt frygt for at F ville indrejse i Kuwait med B. Denne frygt fandt ØL ubegrundet, idet retten udtalte, at F havde bestridt at ville udrejse med B, og at F uden problemer havde gennemført samvær med B hidtil. Derefter udtalte retten, at idet parterne tidligere havde kunnet samarbejde om samvær, og begge parter havde gode sociale og personlige forhold forelå der derfor ikke tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed, som derfor skulle fortsætte jf. FAL § 11. Efter FAL § 17 bestemtes det, at på grund af B’s opvækst hos M i Danmark, skulle B have bopæl hos hende.

Dansk skilsmissesag ikke afvist ud fra litispendens i forhold til skilsmissesag i England.

UfR 2008.761 ØLD: H indgav på grund af hustruvold ansøgning om skilsmisse til en domstol i England i november 2004. I maj 2006 anlagde H skilsmissesag ved Københavns Byret i medfør af ÆL §32. M og H havde i den danske sag indgået aftale om, at såfremt de ikke inden 02.02.2007 havde opnået skilsmisse på baggrund af den engelske skilsmissesag, ville de søge skilsmisse i Danmark i medfør af ÆL §32. Da skilsmisse ikke blev opnået i England inden den aftalte frist, afsagde Københavns Byret skilsmissedom i medfør af ÆL §32. H ankede dommen og gjorde gældende, at den engelske retssag om skilsmisse havde forrang frem for den danske jfr. såvel Haagerkonventionen om anerkendelse af skilsmisser og separationer, som EF-domskonventionen, og at byretten som følge af den internationale litispendens-virkning derfor burde have afvist hendes stævning. Subsidiært påstod H, at byretten burde havde udsat sagens behandling, til der forelå en endelig engelsk domstolsafgørelse. ØL fandt ikke grundlag for at afvise sagen fra byretten efter reglerne om international litispendens. Endvidere fandtes EF-domskonventionen ikke at være anvendelig på sagen, der nu alene vedrørte spørgsmålet om skilsmisse. Herefter, og da byretten ikke har haft anledning til at udsætte sagen længere, end det med parternes samtykke skete, stadfæstede ØL dommen.

Forældremyndighed over barn på 6 måneder tilkendt K, da man skønnede at barnet havde stort behov for at være sammen med sin mor.

UfR 2008.330 VLD: K blev, i en forældremyndighedssag, tilkendt forældremyndigheden over barnet B, der kun var 6 måneder gammelt, da man skønnede, at B havde et stort behov for at være sammen med sin mor. Efter FAL § 8 var udgangspunktet, at den fælles forældremyndighed fortsatte, selv om forældrene havde ophævet samlivet. Dette krævede dog efter forarbejderne, at mindst én af forældrene ønskede dette. Begge forældre havde påberåbt sig dette i deres subsidiære påstande. VL udtalte, at den omstændighed, at parterne principalt havde nedlagt påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed, ikke betød, at VL var afskåret fra at træffe bestemmelse om fortsat fælles forældremyndighed, såfremt dette blev vurderet at være bedst for barnet, jf. FAL § 4. Det forhold, at begge forældre principalt havde påstået den fælles forældremyndighed ophævet, kunne imidlertid indgå i vurderingen af hvad der var bedst for barnet. Det der blev afgørende, var om forældrene kunne håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke gik ud over barnet. Det fandtes ikke at være tilfældet, og forældremyndigheden blev derfor tillagt K.

Ikke grundlag for at forlange samtale med de tre ældste børn, da børnesagkyndig psykolog kort forinden havde haft samtale med børnene.

UfR 2008.328 VLK: I en forældremyndighedssag, der skulle afgøres efter forældreansvarsloven, fandt VL, lige som Byretten i Horsens, at der ikke var grundlag for at foretage en samtale med de tre ældste børn. Dette blev, med henvisning til forarbejderne til FAL § 34, begrundet i, at en børnesagkyndig psykolog for under to måneder siden havde haft en samtale med børnene og udarbejdet et udførligt høringsnotat.

Prækluderet krav mod afdød M kunne ikke gøres gældende over for H i medfør af RVL § 33

UfR 2008.272 ØLD: H sad i uskiftet bo med to fællesbørn, D1 og D2. H gav, mens hun sad i uskiftet bo, D2, som var gift med sagsøgte, A, kontante gaver for i alt 1.689.145 kr. D2 døde i marts 2005 og H døde i april 2005. D2 havde ved gaveægtepagt tinglyst d. 18.03.2004 givet A ca. 2,3 mio. kr. D1 påstod A  dømt til at betale 1.689.145 kr. ØL udtalte, at efter A's forklaring måtte det lægges til grund, at A ud over sit kendskab til H's kontoforhold i banken ikke havde nærmere indsigt i dennes økonomi. Det forhold, at A som led i sit ansættelsesforhold i banken havde overført de kontante gavebeløb til D2, kunne derfor ikke i sig selv medføre, at hun må anses for at have medvirket til gaveoverdragelserne på en ansvarspådragende måde. Herefter, og da der heller ikke efter bevisførelsen i øvrigt var grundlag for at fastslå, at A havde handlet ansvarspådragende, kunne der ikke gøres et selvstændigt erstatningsansvar gældende over for hende. Det afgørende var herefter, om der kunne gøres et krav gældende mod A i medfør af RVL § 33. Ud fra hensynet bag RVL § 33, måtte udtrykket ”hvis fuld dækning hos denne må anses uopnåelig” fortolkes således, at et krav ikke kan gøres gældende over for den gavemodtagende ægtefælle, når kravet er prækluderet i forhold til den gavegivende ægtefælles dødsbo, og når det - som i nærværende sag - kunne lægges til grund, at der i givet fald ville have været fuld dækning for kravet i den gavegivende ægtefælles dødsbo. ØL fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at fravige denne fortolkning, og allerede som følge heraf frifandtes A.


Aftale vedrørende lejemål indgået under vilkårsforhandling havde ikke en sådan klarhed, at den kunne danne grundlag for udsættelse af lejemålet

UfR 2008.53 ØLK: Under en vilkårsforhandling i statsamtet havde M og H indgået aftale om, at H under sagen fortsat kunne bebo den hidtidige fælles lejlighed sammen med parrets børn, idet M ville opholde sig hos sine forældre på Sjælland. Odense fogedret fandt, at aftalen efter en fortolkning af ordlyden måtte forstås således, at aftalen kun skulle gælde, så længe M opholdt sig på Sjælland. De to betingelser for H's ophold i lejligheden måtte forstås som værende kumulative, således at H kunne bebo lejemålet under sagen i den periode, hvor M boede på Sjælland. Uanset resultatet af denne fortolkning forekom uhensigtsmæssig, idet aftalen således frembød en vis vilkårlighed i varigheden af H's ophold i lejligheden, fandt fogedretten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at aftalen skulle fortolkes på anden måde, hvorfor udlægsbegæringen blev nægtet fremmet. ØL tiltrådte, at den foreliggende aftale ikke havde en sådan klarhed, at den kunne danne grundlag for udsættelse af lejemålet med fogedrettens bistand, jf. RPL § 478, styk. 1, nr. 2.


d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


Nye litteraturhenvisninger

Birte Rasmussen i SR-Skat 2008.412-414: Skatteretlige regler vedrørende børnebidrag og ægtefællebidrag

Linda Nielsen har i UfR 2008 B.407 anmeldt Annette Kronborg: Forældremyndighed og menneskelig integritet, 1. udg., marts 2007, 221 sider, DJØF

Linda Nielsen har i UfR 2008 B.316-317 anmeldt Julie Skat Rørdam: Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning, 1. udg., sept. 2007, 295 sider, DJØF

Pia Birkegaard i ADV nr. 9/2008 p. 42-43: Manglende prisoplysninger og sag om forældremyndighed

Linda Nielsen: Skilsmisseret - de økonomiske forhold, 1. udg., okt. 2008, 352 sider, Forlaget Thomson

Birte Rasmussen i SR-Skat 2008.284-286: Beskatning af ægtefæller.

Brit Elling: Vi skal giftes, 1. udg. 2008, 161 sider, Nyt Juridisk Forlag. Anmeldt af Svend Danielsen i TFA 2008.427

Kirsten Reimers-Lund: Jeg skal skilles, 1. udg. 2008, 168 sider, Nyt Juridisk Forlag. Anmeldt af Svend Danielsen i TFA 2008.427

Nina Vinther Andersen i ADV nr. 6/2008 p. 18-21: Advokater slår alarm i børnesager

Anitta Godsk Pedersen og Hans Viggo Godsk Pedersen: Familie- og Arveret, 6. udg., aug. 2008, 301 sider, Forlaget Thomson. 3. udg. 1996 er anmeldt af Linda Nielsen i UfR 1996 B.425-426. 6. udg. er anmeldt af Svend Danielsen i TFA 2008.427

Charlie Karlsson i Rettid 2008 Afhandling nr. 5: Regulering af sammenblandede formuearter med særligt henblik på lovligheden af anpartssæreje 

Hanne Warming,  Bibi Wegler, Ruben Elgaard og Michael Storm i ADV nr. 2/2008 p. 34-36: Børn kommer i centrum af familiesager

Julie Skat Rørdam i JUR 2008.33-37: Ægtefælleskiftet - et længe overset problembarn

Rubya Mehdi (red.), Inger DübeckMarie-Claire FobletsMaja HolmlundJørgen S. NielsenLinda NielsenHanne Petersen og Jens Jørn Viuf:  Integration & Retsudvikling, 1. udg. 2007, 298 sider,  DJØF.

Annette Kronborg i Festskrift til Jørn Vestergaard, 1. udg. 30.01.2008, 536 sider, DJØF p. 327-338: Ulovlige børnebortførelser.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

30-08-17