Praksis vedr. dødsboskifteloven

Stedlig kompetence

Engelsk statsborgers bo skulle behandles i Danmark

UfR 2001.1643 ØLK: A, der var engelsk statsborger, var død i Danmark d. 19.12.2000. A efterlod sig foruden aktiverne i Danmark, aktiver i England for £ 117.102, og disse var taget under skifte i England. Skifteretten i Ringsted bestemte, at afdøde skulle betragtes som processuel indlænding i medfør af DSL § 2, idet A på dødsfaldstidspunktet havde haft bopæl i Danmark i mere end 2 år. Som følge heraf skulle samtlige afdødes aktiver, herunder aktiverne i England,  være omfattet af skiftet.

Bo henvist til behandling i Danmark

TFA 2001.499: Justitsministeriet henviste boet efter dansker, som ved sin død havde domicil i Frankrig, til behandling ved Københavns Byrets Skifteafdeling for så vidt angik aktiverne i Danmark, jf. DSL § 2, stk. 2.

Bo henvist til behandling i Danmark

TFA 2001.502: Justitsministeriet henviste boet efter dansker, som ved sin død havde domicil i USA, til behandling ved dansk skifteret for så vidt angik fast ejendom i Danmark, jf. DSL § 2, stk. 2, selv om der ikke forelå samtykke hertil fra alle boets arvinger.

Bo skulle behandles i Danmark

TFA 2002.467 VLK (FM 2002.161 VLK): M og H, der i en årrække havde boet i Australien, hvor de ejede en udlejningsejendom, rejste i maj 2000 til Danmark med returbillet. H var allerede ved indrejsen til Danmark vidende om, at hun grundet sin sygdom måske ikke ville komme tilbage til Australien, og H havde alene været i Danmark i kort tid, da det stod klart, at hun ikke ville komme tilbage til Australien. H havde straks ved ankomsten ladet sig registrere i folkeregisteret og modtog pension i en del af perioden i Danmark. M ønskede boet skiftet i Australien, men skifteretten i Varde fandt, at H havde etableret bopæl i Danmark, og H havde derfor hjemting i Danmark, jf. DSL § 2. VL stadfæstede.

Krav fra forbigåede arvinger i schweizisk bo kunne ikke påkendes i Danmark

TFA 2005.430 VLD: F boede ved sin død d. 05.06.1998 i Luzern, Schweiz. Hele boet på ca. 31,5 mio. kr., der blev behandlet i Schweiz, tilfaldt F's søn S som enearving. F var i 1931 pålagt af svare bidrag til D, som var død i 1984. D's to sønner, A og B, anlagde ved VL sag mod S med påstand om , at de som forbigåede arvinger hver skulle have 1/8 af boet eller godt 3,9 mio. kr.  VL fandt, at kravet, for så vidt det støttedes på lov om borteblevne § 25, stk. 1, var et berigelseskrav, der i givet fald skulle indgå i en samlet skiftebehandling af dødsboet efter F. Kravet måtte under de givne omstændigheder anskues på samme måde, også selv om det støttes på erstatningsretlige eller andre principper, da kravet uanset den retlige kvalifikation vedrørte fordelingen af midlerne i dødsboet efter F. På den baggrund fulgte det af DSL § 2, stk. 1 og 2, at danske domstole ikke havde kompetence til at behandle søgsmålet. VL tog derfor sagsøgtes påstand om afvisning til følge.

Bo ikke henvist fra Odense til Købehavn

TFA 2010.703 ØLK: Arving i et bobestyrerbo ønskede, at boet efter AL, der ved sin død var bosat i Odense, blev henvist til behandling ved skifteretten i København, hvor AL havde boet næsten hele sit liv. Skifteretten i Odense afslog dette. AL ejede ikke aktiver i København, og  ikke alle livsarvinger var bosiddende i Københavnsområdet. ØL fandt det derfor ikke væsentligt mere hensigtsmæssigt at behandle boet i København, jf. DSL § 2, stk. 3.

Dødsfaldskendelse

Ikke tilstrækkelig sikkert, at fader var død.

TFA 1999.298 VLK (FM 1999.116 VLK): To børn anmodede skifteretten i Ribe om at afsige dødsfaldskendelse i anledning af, at deres far havde været forsvundet i 8 år. Han var forsvundet i Italien, hvor man på en rasteplads ved Firenze havde fundet en bil, som han skulle køre til Schweiz, med tændingsnøglen i. Han havde været hospitalsindlagt efter et selvmordsforsøg lige inden sin forsvinden. Skifteretten fandt det sandsynligt, men ikke så sikkert som krævet i DSL § 5, at han var død, og der blev derfor ikke afsagt dødsfaldskendelse. VL stadfæstede.

Ikke tilstrækkelig sikkert, at samlever var død.

TFA 2008.395 VLK: M havde forladt sit hjem i deprimeret tilstand og var ikke vendt tilbage. Samleveren K anmodede om dødsfaldskendelse. Hjørring Skifteret afviste begæringen, idet det faktum, at M forlod hjemmet i deprimeret tilstand for 3 uger siden og ikke havde givet livstegn fra sig siden, på trods af, at hans bil, hue og trøje er fundet på - - -, ikke var tilstrækkeligt til, at det kunne anses for sikkert, at han var død, jf. DSL § 5. VL stadfæstede.

Arvinger og legatarer

Afdødes samlever blev som genstandslegatar anset for arving

TFA 2011.166 VLK: M, der døde i 2010, havde i testamente fra 1993 indsat sin samlever K til at arve M's andel af deres fælles ejendom, der udgjorde boets hovedaktiv. Efter M's død gjorde hans datter D gældende, at M ved testationen til K havde overskredet sin testationskompetence, og bestred, at K var berettiget til arv. Der forelå ingen anmodning vedrørende skiftebehandlingen fra D, men K anmodede skifteretten om at udlevere boet til behandling ved bobestyrer. Da K ifølge testamentet skulle modtage en ganske betydelig del af boet, bestemte skifteretten i Viborg - uden at træffe afgørelse om K's arveret - at K skulle have stilling som arving i boet, jf. DSL § 13, stk. 3, og udleverede dette til bobestyrerbehandling. VL tiltrådte på den anførte baggrund skifterettens afgørelse

Skifteværger

Beskikkelse af skifteværge for umyndig værge i medfør af DSL § 15, stk. 1, nr. 6.

UfR 1997.1436 ØLK (FM 1997.158 ØLK): I et bobestyrerbo med en formue på ca. 500.000 kr., som hovedsagelig bestod af en fast ejendom, fandt skifteretten i Kalundborg, at der skulle beskikkes en skifteværge for en mindreårig arving, idet hans fader og faster var medarvinger i boet. Bobestyreren fandt dette overflødigt. ØL tiltrådte, at muligheden for en evt. interessekonflikt sammenholdt med arten og størrelsen af boets aktiver nødvendiggjorde beskikkelse af en skifteværge.

Skifteværges samtykke til boets salg af fast ejendom krævede ikke statsamtets samtykke.

UfR 1998.977 VLK (TFA 1998.292): Statsamtets godkendelse af skifteværges tiltrædelse af arveudlægsskøde til en legatar i et privatskiftet bo var ufornøden, idet der ikke var tale om, at arvingen erhvervede eller solgte en ham tilhørende fast ejendom, jf. VBKG § 11, jf. § 6, nr. 1.

Skifteværges samtykke til boets pantsætning af fast ejendom krævede ikke statsamtets samtykke.

UfR 1998.1031 VLK (TFA 1998.292): Under et privat skifte var der beskikket en skifteværge for en af de 3 arvinger. Statsamtets godkendelse af skifteværgens tiltrædelse af boets pantsætning af fast ejendom som led i boets salg af fast ejendom var ufornøden, idet der ikke var tale om, at arvingen pantsatte en ejendom, og idet arvingen ikke var under værgemål, jf. VBKG § 11, jf. § 6, nr. 1.

Privatskiftet bos pantsætning af fast ejendom krævede statsamtets samtykke, da der var mindreårige arvinger

UfR 2000.272 ØLK: Skifteretsattest i et privatskiftet bo med enken og 6 arvinger, heraf to mindreårige arvinger, blev afvist fra lysning i forbindelse med boets lysning af ejerskiftelån ved boets salg af ejerlejlighed ejendom, idet statsamtet ikke havde meddelt godkendelse efter VBKG § 6, nr. 2. Komm. af Henrik Storr-Hansen i ADV 1999.263 og af Jens Kristiansen i Fagl. Nyt 2000.125, hvor det antages, at statsamtet skal godkende, hvis de umyndige repræsenteres af født værge, men ikke hvis det er en skifteværge.

Vederlag til skifteværge skulle ikke afholdes af boet, men af arvingen selv

TFA 2000.223 ØLK: M var død i april 1997, og under skiftet ved bobestyrer blev advokat A beskikket som skifteværge for afdødes søn, der blev myndig under skiftet. Skifteretten i Hillerød bestemte, at vederlaget til skifteværgen skulle afholdes af boet. ØL bestemte, at vederlaget skulle afholdes af arvingen, jf. DSL § 16, stk. 4.

Advokat og ikke familiemedlem beskikket som skifteværge.

TFA 2000.321 ØLK: Skifteretten i Hvidovre havde bestemt, at boet skulle behandles af den testamentsindsatte bobestyrer, advokat C, og at advokat V skulle beskikkes som skifteværge for en umyndig arving. Uanset at ingen af arvingerne ville modsætte sig privat skifte, fandtes der fortsat at være afgørende hensyn, der talte i mod et privat skifte. Der var ikke oplysninger, der afgørende talte imod, at boet blev behandlet af advokat C og ikke af en autoriseret bobestyrer. Det fandtes ikke hensigtsmæssigt at beskikke den af A foreslåede skifteværge, som var søster til A's ægtefælle. Skifterettens afgørelse blev herefter stadfæstet.

Skøde fra bobestyrerbo kunne lyses uden statsamtets godkendelse

TFA 2000.453 VLK: Dødsboet efter K, hvis eneste arvinger var hendes to mindreårige børn, behandledes ved bobestyrer, og der var udpeget skifteværge for arvingerne. Dødsboets salg af halvparten af ejendom til afdødes samlever M, som var børnenes fader, skulle ikke godkendes af statsamtet, og der var således ikke grundlag for at afvise skødet. Der var ej heller grundlag for at afvise pantebrevene. Det bemærkedes, at revision af boopgørelser i boet med umyndige arvinger foretages af skifteretten, jf. DSL § 79, stk. 3, nr. 1.

Ikke nødvendigt at beskikke skifteværge for arving.

TFA 2001.187 ØLK (FM 2001.9 ØLK): Søster og broder havde overtaget boet efter deres moder til privat skifte med bistand fra advokat A. Broderen, der var en 53-årig førtidspensionist, som boede i afdødes ejerlejlighed, besvarede ikke advokatens henvendelser, og advokaten anmodede nu om, at broderen fik beskikket en skifteværge. Skifteretten på Frederiksberg fandt det ikke godtgjort, at broderen var svækket i en sådan grad, at beskikkelse af skifteværge i medfør af DSL § 15, stk. 1, 4)  var nødvendig, og der fandtes ikke grundlag for at beskikke skifteværge efter DSL § 15, stk.2. Skifteretten pålagde søsteren at betale omkostningerne ved advokatens besøg på 1.750 kr. ØL stadfæstede nægtelsen af at beskikke skifteværge, men fandt at omkostningerne skulle bæres af boet, da begæringen om beskikkelse af skifteværge var fremsat af advokat A på boets vegne.

Beskikkelse af skifteværge for person, der modsatte sig dette, burde afvente lægeerklæring.

TFA 2001.358 ØLK (FM 2001.78 ØLK): I et bo med en formue på ca. 7 mio. kr. var afdødes 3 søskende arvinger. Søsteren S, der var i 80'erne og på plejehjem, underskrev et dokument, der ikke var et arveafkald. Skifteretten i Roskilde beskikkede en advokat som skifteværge ad hoc. Advokaten aflagde besøg hos S og meddelte skifteretten, at S ikke selv kunne varetage sine interesser. Derefter beskikkedes advokat som skifteværge, jf. DSL § 15, stk. 1, 4). ØL ophævede denne beslutning, navnlig når hensås til, at S havde tilkendegivet, at hun ikke ønskede skifteværge beskikket, og til, at der ikke forelå lægeerklæring. (Skifteretten indhentede herefter en speciallægeerklæring, hvoraf fremgik, at det var yderst tvivlsomt, om S kunne opfatte, forstå, bearbejde og drage relevante konklusioner. Skifteretten beskikkede herefter på ny advokaten som skifteværge, hvilket ØL stadfæstede). Kritisk komm. af Henning Broman i FM 2001.79, da det vil være stærkt forsinkende at afvente lægeerklæringer før beskikkelse af skifteværger.

85-årig fik beskikket skifteværge mod sin protest.

FM 2001.125 ØLK: 85-årig arving fik af skifteretten i Roskilde beskikket en skifteværge, idet det ifølge speciallægeerklæring var tvivlsomt, om hun kunne opfatte, forstå og bearbejde og for sin person drage relevante konklusioner og stillingtagender i forbindelse med bobehandlingen. ØL stadfæstede.

Beskikkelse af skifteværge for dement ægtefælle opretholdt

TFA 2002.366 VLK (FM 2002.80 VLK (nr.6)): H var død, og hun efterlod sig M, der boede på plejehjem og var fremskreden dement, samt 2 sønner, der havde modtaget afgiftsfrie gaver fra M efter moderens død. Skifteretten i Randers skikkede en skifteværge for M  i medfør af DSL § 15, stk. 1, 4), hvilket sønnerne påkærede. VL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2002.80.

Mindreårig arving fik beskikket skifteværge, da der var risiko for interessekonflikt

TFA 2003.78 ØLK: I et bobestyrerbo var en datter og en mindreårig søn arvinger.  Sønnens værge havde afgivet tilbud på køb af boets ejendom på Bornholm. Da der var risiko for en interessekonflikt mellem den umyndige arving og dennes værge om et aktiv af ikke ubetydelig værdi, fandt skifteretten i København, at det i henhold til DSL § 15, stk. 1, nr. 6 var nødvendigt med beskikkelse af en skifteværge for den umyndige arving.

Beskikkelse af skifteværge tilbagekaldt, da arving havde fået en midlertidig forældremyndighedsindehaver

TFA 2003.231 VLK (FM 2003.119 VLK): En mindreårig arving havde fået beskikket en skifteværge, efter at begge forældre var døde, jf. DSL § 15, stk. 1, nr. 8. Da arvingen fik beskikket en midlertidig forældremyndighedsindehaver, jf. FML § 24, tilbagekaldte skifteretten i Hobro beskikkelsen af skifteværgen. Den faste værge protesterede og henviste til, at den umyndige fortsat havde behov for bistand vedr. forsikrings- og erstatningsbeløb. Skifteretten fastholdt tilbagekaldelsen, idet arvingen enten kunne få bistand af bobestyreren eller måtte søge om fri proces. VL stadfæstede.

Salær til advokat som skifteværge fastsat til 15.000 kr.

TFA 2003.305 ØLK: Advokat R havde været beskikket som skifteværge for M i perioden 12.12.200 til 06.07.2001, hvor M fik beskikket en fast værge. Skifteværgen oplyste at have haft et tidsforbrug på 26 timer plus 10 sekretær timer. Skifteretten i Helsingør tilkendte skifteværgen et honorar på 8.000 kr. plus moms og 100 kr til porto og fotokopiering. ØL fandt efter sagens karakter og forløb, at salæret passende burde forhøjes til 15.000 kr. plus moms, og at der herefter ikke var grundlag for at tilkende advokaten yderligere beløb som godtgørelse for udlæg.

Boudlæg

Boudlæg til afdødes stedsøn mod tvangsarvingernes protest.

TFA 1998.52 ØLK (FM 1998.13): Skifteretten havde udlagt boet efter A, som døde d. 22.09.1997, som boudlæg til A's stedsøn, S. Boet bestod af indbo til 1.000 kr, et lejet TV og et mindre bankindestående, i alt under 25.000 kr. A's 7 børn protesterede efterfølgende. S havde bestilt begravelsen og indleveret A's forskellige aktiver til skifteretten. S erklærede at have taget sig af afdøde og kendte til hans forhold. Skifteretten fastholdt afgørelsen, som ØL stadfæstede.

Begæring om boudlæg afslået, da boopgørelse var endelig.

TFA 1998.191 ØLK (FM 1998.81 ØLK): I insolvent bobestyrerbo afholdtes d. 01.10.1997 afsluttende bomøde, hvor bobestyrer fremlagde boopgørelse, hvor der efter begravelsesudgifter på ca. 20.000 kr. og bobehandlingsudgifter på ca. 16.500 kr. var en nettobeholdning på 15.247 kr., som skulle tilfalde Lønmodtagernes Garantifond, som havde et privilegeret krav på godt 32.000 kr. Afdødes moder begærede d. 05.11.1997 boudlæg i medfør af DSL § 65, hvilket blev afslået, da boopgørelsen var endelig 4 uger efter det afsluttende bomøde, jf. DSL § 68, stk. 2, 4. pkt. ØL stadfæstede. (Bobestyreren, moderens advokat, skifteretten og landsretten har overset, at DSL § 68 ikke finder anvendelse i insolvente bobestyrerboer, idet insolvente bobestyrerboer skal afsluttes efter reglerne i KL kap. 18)

Boudlæg til afdødes niece, som måtte betragtes som afdødes nærmeste efterladte.

TFA 1999.11 VLK (FM 1999.8 ØLK): Skifteretten udlagde boet, som efter betaling af begravelsen udgjorde 1.308 kr., til afdødes niece, som havde taget sig af begravelsen. Niecen fordelte derpå løsøret efter afdødes ønsker. Et andet familiemedlem begærede boet genoptaget, fordi hun ønskede løsøre og familiebilleder udleveret til sig. Skifteretten fastholdt afgørelsen, idet niecen måtte betragtes som afdødes nærmeste efterladte. ØL stadfæstede.

Boudlæg ikke genoptaget.

TFA 1999.26 VLK: Boet efter K var d. 01.05.1997 udlagt som boudlæg til hendes samlever S. K's to døtre begærede boudlægget genoptaget, da indboet var værdiansat for lavt, og da afdøde var medejer af en bankkonto. Der var ikke grundlag for en genoptagelse af boets behandling, jf. DSL § 103.

Der kunne ske boudlæg af andelslejlighed til 65.000 kr, da bankgæld kunne modregnes i værdien

UfR 1999.1123 ØLK (FM 1999.80 ØLK): A efterlod sig en andelslejlighed til en værdi på 65.000 kr. og en gæld på ca. 300.000 kr. Ved købet i sommeren 1998 havde A optaget et lån i Unibank, som A's fader kautionerede for. Andelsbeviset, der ikke kunne belånes, havde været opbevaret i banken. ØL fandt, at andelsbevisets opbevaring i den långivende bank måtte sidestilles med en tinglig ret, og der kunne derfor ske boudlæg til faderen. (Kritisk kommenteret af Henning Broman i FM 1999.79: Når boudlægget rammer værdiloftet)

Boudlæg til afdødes samlever

TFA 1999.143 VLK (FM 1999.9 VLK og Fagl. Nyt 1999.51 VLK): Afdødes moder anfægtede, at boet efter hendes søn blev udlagt som boudlæg til sønnens samlever. Skifteretten fandt, at samleveren igennem 10 år måtte betragtes som afdødes nærmeste efterladte, jf. DSL § 19, stk. 1. VL stadfæstede.

Boudlæg til afdødes søster

TFA 2000.212 ØLK (FM 2000.46 ØLK): Afdødes søster havde sørget for begravelsen. Bobeholdningen udgjorde 17.558 kr., og både afdødes datter og søster begærede boudlæg. Skifteretten i Odense anså søsteren som afdødes socialt set nærmeste pårørende og udlagde boet til hende. ØL stadfæstede.

Boudlæg genoptaget

TFA 2000.126 VLK (FM 2000.9 VLK): Efter at et bo var udlagt som boudlæg, begærede en afdødes samleverske K, som mente at have et tilgodehavende mod afdøde på ca. 641.781 kr. i henhold til omstødt gave, jf. TFA 1998.336 VLD, boet genoptaget, da afdøde kort før sin død til sin nærmeste familie havde ydet betydelige gaver, som muligvis kunne omstødes. Skifteretten i Randers genoptog boet, jf. DSL § 103, stk. 1, nr. 5, jf. § 36, nr. 2, jf. § 69, men bestemte, at K skulle stille sikkerhed for omkostningerne herved. VL tiltrådte, at boet skulle genoptages, men uden sikkerhedsstillelse, da man efter forarbejderne til DSL § 103, stk. 2 ikke fandt særlig anledning dertil.

Boudlæg ikke genoptaget.

TFA 2000.245 VLK (FM 2000.59 VLK): Enke med 3 børn havde i 1997 givet gaver på 40.000 kr. til 2 børn og 10.000 kr. til et svigerbarn. Ved hendes død i 1999 blev udlagt som boudlæg. Det tredje barn krævet boet genoptaget under henvisning til, at enken ikke havde været i stand til at give gaver. Skifteretten i Silkeborg fandt det ikke påkrævet at genoptage boet, idet sag om omstødelse af gaverne kunne anlægges alligevel, og der var ikke påvist nye aktiver, som kunne begrunde en genoptagelse. VL stadfæstede, idet det ikke var påkrævet at genoptage boet på grund af de nye oplysninger, jf. DSL § 103, stk. 1, nr. 6, og idet betingelserne for genoptagelse i medfør af DSL § 103, stk. 1, nr. 1 ikke var opfyldt på nuværende tidspunkt.

Boudlæg genoptaget

TFA 2000.361 VLK (FM 2000.98 VLK og FM 2000.142 VLK): Boet efter H var d. 08.01.1998 berigtiget som boudlæg, uden at der blev taget stilling til, hvorledes der skifteretligt skulle forholdes med boets mulige krav mod Sparekassen Kronjylland og den retssag, der på daværende tidspunkt var anlagt herom. Arvingernes advokat havde d. 08.01.1998 meddelt landsretten, at arvingerne var enige om at fortsætte sagen. Skifteretten i Skive genoptog d. 13.06.2000 boet og udleverede dette til bobestyrerbehandling, idet boet havde fået fri proces til anlæggelse af sag mod Sparekassen med påstand om betaling af 559.000 kr. Sparekassen fandtes at have den fornødne interesse i kære af skifterettens afgørelse, som blev stadfæstet, idet betingelserne for genoptagelse i DSL § 103, stk. 1 fandtes opfyldt, og idet arvingerne ikke havde opgivet kravet eller ud fra en passivitetsbetragtning var afskåret fra at begære boet genoptaget.

Boudlæg til søster frem for datter

TFA 2001.54 VLK (FM 2000.140 VLK): Afdøde var en 85-årig mand, hvis nærmeste var hans datter D og hans søster S. De begærede begge boudlæg. Skifteretten i Grenå lagde til grund, at S i hvert fald i de senere år havde haft væsentlig tættere kontakt til afdøde end D, og udlagde boet til S. VL stadfæstede.

Boudlæg til niece ophævet

TFA 2001.88 ØLK (FM 2000.139 ØLK): Skifteretten i København udlagde boet, som var på 26.361 kr. efter at begravelse og skifteafgift var betalt, til afdødes niece, som havde betalt begravelsen. Afdøde havde i testamente fra 1980 betænkt A og B. Skifteretten var bekendt med, at A var i besiddelse af afdødes bankbog. Derfor burde skifteretten, under hensyn til beløbets størrelse, uanset testamentets alder og den mødende nieces oplysninger, have indkaldt i hvert fald A til at afgive forklaring om forbindelsen med afdødes i de senere år. Boudlægget blev derfor ophævet.

H, der havde fået boudlæg, hæftede ikke for tilbagebetaling af pension.

FM 2001.55 Afgørelse af 28.02.2001 fra Den Sociale Ankestyrelse. M var død d. 27.04.2000 efter at pensionen for maj 2000 var indbetalt. H, der havde fået boet udlagt som boudlæg, hæftede ikke for tilbagebetalingskravet.

Boudlæg ophævet, da der ikke var taget stilling til, hvilke aktiver der indgik i boet.

FM 2001.171 ØLK: Skifteretten i Helsingør havde udlagt boet som boudlæg til afdødes to sønner, et barnebarn og enken efter søn S, der var død under boets behandling. S havde for skifteretten gjort gældende, at en række indbogenstande, som ved dødsfaldet befandt sig i S's hjem, var givet som livsgaver til S. Skifteretten havde ikke truffet afgørelse om dette spørgsmål. Da skifteretten herefter ikke havde taget stilling til, hvilke aktiver der indgik i boet, ophævedes skifterettens kendelse, og sagen hjemvistes til skifteretten til fortsat behandling.

Boudlæg tilladt, selv om værdigrænsen var overskredet med ca. 12.000 kr.

UfR 2002.436 VLK (FM 2002.7 VLK): : Afdøde efterlod sig aktiver for ca. 61.000 kr og begravelsesudgifterne var på knapt 20.000 kr. Afdøde havde 6 søskende, hvoraf 4 var døde og efterlod sig 12 børn, hvoraf nogle var døde. Skifteretten i Grindsted afslog nevøs begæring om boudlæg. VL fandt efter en samlet vurdering af boets overskud, antallet af arvinger og de forventede udgifter til eftersøgning af disse, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske boudlæg efter DSL § 18, stk. 2. Komm. kritisk af Henning Broman i FM 2002.7, som håber, at der er tale om en enlig svale, som ikke gentages.

Udlagte aktiver skulle tilbagebetales efter genoptagelse af boudlæg

FM 2002.8 Københavns Byrets Skifteafdeling: Bo var boudlagt til afdødes søn S, men blev genoptaget, da der til skifteretten blev udbetalt en forsikringssum for indbo på 85.000 kr. Boet blev herefter udlagt til 3 sønner til forenklet privat skifte og kontaktpersonen fik udbetalt de 85.000 kr. Efter begæring af en af sønnerne blev boet senere taget under bobestyrerbehandling. Skifteretten bestemte, at S skulle tilbagebetale de midler han fik udlagt ved det oprindelige boudlæg, da han måtte værende vidende om forsikringssummen, da han fik boet boudlagt. Der blev i fogedretten gjort udlæg for S's tilsvar til boet.

Ikke nyt boudlæg til samlever, der havde givet ukorrekte oplysninger til skifteretten.

TFA 2002.191 ØLK (FM 2002.24 ØLK): Boet efter K var d. 31.07.2001 udlagt som boudlæg til samlever gennem 6 år, M. Da det senere blev konstateret, at K var ejer af en bil og kontanter for 45.000 kr., blev disse ejendele d. 18.09.2001 udlagt som nyt boudlæg til M. K's forældre begærede sagen genoptaget, hvilket skifteretten i Hørsholm ikke fandt grundlag for. ØL fandt, at M på d. 31.07.2001 var bekendt med, at der forelå yderligere aktiver, uden at han oplyste dette til skifteretten. Under disse omstændigheder kunne boet, der på genoptagelsestidspunktet d. 18.09.2001 overskred værdigrænsen i DSL § 18, stk. 1, ikke sluttes med et nyt boudlæg, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved skifteretten. Komm. af Henning Broman i FM 2002.24, der finder afgørelsen fin og klar.

Boudlæg kunne ikke fravælges af skattemæssige grunde

FM 2002.29: Enkemand ønskede boudlæg ændret til uskiftet bo, da han ved boudlægget havde mistet afdødes personfradrag og derved fik udløst en restskat for dødsåret. Skifteretten i Esbjerg fastholdt, at boudlægget var obligatorisk og derfor ikke kunne ændres. Sagen endte i øvrigt med, at den lokale skatteregion af sociale grunde eftergav enkemanden restskatten.

Boudlæg ophævet, da det ikke fremgik, hvilke aktiver det drejede sig om.

TFA 2002.101 ØLK: Skifteretten i Helsingør havde udlagt bo som boudlæg til to sønner, et barnebarn og en svigerdatter. Da skifteretten ikke havde taget stilling til, hvilke aktiver der indgik i boet, ophævedes kendelsen om boudlæg og sagen hjemvistes.

Bo udlagt til afdødes stedsøn og ikke til 3 søstre

TFA 2002.209 ØLK: Skifteretten i Rødovre havde udlagt boet til afdødes stedsøn, der havde forestået begravelsen. Efterfølgende ønskede afdødes 3 søstre, der boede i Odense, Sverige og Polen, at få boet udlagt. Skifteretten fandt, at boet med rette var udlagt til stedsønnen, når hensås til oplysningerne om hans sociale og familiemæssige tilknytning til afdøde. ØL stadfæstede.

Ikke boudlæg, da der muligvis forelå en ugyldig dødsgave.

TFA 2002.272 VLK (FM 2002.61 VLK): H, der havde adopteret en søn med testationsforbehold, havde i 1998 ved uigenkaldeligt testamente indsat sit barnebarn T som universalarving. Hun havde i 1999 som gave overdraget sin ejendom og sine møbler til sin adoptivsøn S mod at få livsvarig brugsret. Efter H's død protesterede T mod, at boet blev udlagt som boudlæg til S, idet gaven kunne være en dødsgave. Skifteretten i Hobro gav T medhold heri og udleverede boet til bobestyrerbehandling. VL stadfæstede.

Boudlæg til søn, som tilbød at rydde lejligheden

TFA 2002.454 ØLK (FM 2002.106 ØLK): Skifteretten i København udlagde bo på ca. 23.400 kr. netto, efter at begravelsen var betalt, til herboende søn, som havde tilbudt at rydde lejligheden. En anden søn, som boede i Canada, og som havde bestilt begravelsen, fik ikke medhold i, at boet blev udlagt til alle 3 børn i fællesskab. ØL stadfæstede.

Boudlæg uden yderligere undersøgelser

TFA 2002.468 VLK (FM 2002.160 VLK): Skifteretten i Tønder udlagde bo med et bankindestående på 16.500 kr. til afdødes datter B, som to år tidligere havde hævet 168.000 kr. fra moderens konto med henblik på at give gaver til børn og børnebørn. Skifteretten antog midlertidig bobestyrer og afhørte de to døtre: VL fandt ikke anledning til, at skifteretten foranstaltede yderligere undersøgelser  af, hvorledes det hævede beløb var blevet anvendt.

Boudlæg til nabo og ikke datter

UfR 2003.207 VLK (FM 2002.189 VLK): Skifteretten i Grindsted udlagde boet efter M, der efterlod sig aktiver for ca. 40.000 kr. og begravelsesudgifter på ca. 25.000 kr., til M's nabo og ikke til M's datter, idet M selv i en skriftlig erklæring selv havde givet udtryk for, at hun skulle have hans ting, og idet hun som den eneste havde taget sig af ham det sidste år før hans død. VL stadfæstede.

Boudlæg til afdødes søn

TFA 2003.26 ØLK: Skifteretten i Store Heddinge tog bobestyrers anmodning om afslutning af boet i medfør af DSL § 65 som boudlæg til følge. Efter afholdelse af omkostninger, herunder bobestyrersalær på 15.000 kr. plus moms, var der alene et overskud på 1.079 kr. Boet udlagdes til søn, som igennem en lang årrække havde boet sammen med afdøde, selv om alle 3 børn havde haft tæt kontakt til afdøde.

Ikke boudlæg, da afdøde muligvis havde ydet omstødelige gaver

TFA 2003.485 VLK (FM 2003.186 VLK): Skifteretten i Hjørring udleverede i medfør af DSL § 18, stk. 3 bo til bobestyrerbo, selv om en arving anmodede om at få det udleveret som boudlæg. Afdøde havde siddet i uskiftet bo og havde solgt en ubehæftet fast ejendom og ydet betydelige gaver. Der kunne rejses tvivl om, hvorvidt afdøde havde misbrugt sin rådighed over boet. Landsretten tiltrådte, at der var anledning for skifteretten for nærmere at undersøge, hvorledes midlerne var anvendt, og stadfæstede afgørelsen.

Boudlæg til sønnen B uden yderligere undersøgelser

TFA 2003.487 ØLK: Københavns Byrets Skifteafdeling udleverede bo til sønnen B, som måtte betragtes som afdødes nærmeste. En datter C havde i 1999 oppebåret eb check på 120.000 kr. fra Bruun Rasmussens Kunstauktioner i forbindelse med salg af afdødes indbo. Da der var forløbet 4 år, var der ikke anledning til at foretage yderligere undersøgelser vedrørende afdødes aktiver på dødsfaldstidspunktet. ØL stadfæstede.

Boudlæg var obligatorisk og kunne ikke ændres til uskiftet bo.

FM 2003.220 VLK: M have fået boet efter H udlagt som boudlæg. Han ønskede nu at få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo Skifteretten i Skive afslog dette under henvisning til, at boudlægget var obligatorisk, når aktivmassen ikke var større. VL stadfæstede.

Boudlæg uden yderligere undersøgelser

TFA 2004.64 ØLK (FM 2003.275 ØLK): Afdøde H havde siddet i uskiftet bo efter M med 11 livsarvinger siden 1972. H havde i 1976 overdraget fast ejendom til sønnen S. De øvrige livsarvinger gjorde gældende, at købesummen aldrig var blevet betalt og derfor var et aktiv i boet, der således ikke kunne berigtiges ved et boudlæg. ØL fandt det ikke sandsynliggjort, at en bobestyrerbehandling af boet ville medføre konstatering af yderligere aktiver, hvorfor det tiltrådtes, at boet var udlagt som boudlæg til den arving, som havde betalt begravelsen.

Boudlæg ikke genoptaget

TFA 2004.102 ØLK (FM 2003.275 ØLK): Skifteretten i Køge havde foretaget boudlæg til afdødes to døtre A og B. A begærede boet genoptaget, da der var fjernet ting fra afdødes lejlighed, og da B dermed ikke havde overholdt deres indbyrdes aftale om fordeling af deres afdødes mors ejendele. Skifteretten  fandt ikke grundlag for en genoptagelse, jf. DSL § 103, stk. 1.  ØL stadfæstede.

Boudlæg ikke genoptaget

TFA 2004.158 ØLK: Skifteretten i Ringsted havde foretaget boudlæg til M's samlever K, som havde bestilt og betalt begravelsen. Der var aktiver for 11.640,30 og begravelsesudgifter for 24.431 kr. M's to børn begærede boet genoptaget. Skifteretten tog ikke begæringen til følge. ØL stadfæstede, idet samleveren også efter det for landsretten oplyste måtte betragtes som afdødes nærmeste.

Boudlæg genoptaget mod sikkerhedsstillelse

TFA 2004.236 ØLK:  Dødsboet efter M var blevet udleveret til samlever S som boudlæg. M's datter D begærede boet genoptaget, da hun hævdede at afdøde havde ejendele i Tyrkiet og havde anlagt en retssag i Tyrkiet. Skifteretten i Lyngby tog genoptagelsesbegæringen til følge på betingelse af, at D inden 4 uger stillede sikkerhed på 75.000 kr. for omkostningerne forbundet med boets genoptagelse. ØL stadfæstede.

Boudlæg til afdødes fraseparerede hustru.

TFA 2004.416 VLK: Skifteretten i Randers udlagde boet efter M som boudlæg til hans fraseparerede hustru, da hun - og ikke M's datter - måtte anses for at være M's nærmeste efterladte. VL stadfæstede.

Boudlæg blev ikke genoptaget

TFA 2005.49 VLK: Datter havde fået bo udlagt som boudlæg med en bobeholdning på 12.628 kr. Hun havde under strafansvar oplyst, at indboet ikke havde nogen værdi. Hun anmodede knap 3 måneder senere om genoptagelse, da der ved et privat skifte ville blive udbetalt ca. 16.000 kr. i overskydende skat. Hun oplyste nu, at indboet havde en så stor værdi, at boet oversteg beløbsgrænsen for boudlæg. Skifteretten i Herning afviste begæringen, da der ikke var fremkommet yderligere aktiver, og da der i øvrigt ikke var begået fejl i forbindelse med sagens behandling. VL stadfæstede.

Ikke boudlæg, da andelsbevis måtte anses som et ubehæftet aktiv

UfR 2005.1631 VLK: A ejede ved sin død en andelsbolig. Andelsbeviset var håndpantsat til en Forstædernes Bank, B, der var indsat som begunstiget til en gruppelivsforsikring. A's samlede gæld til B, opgjort pr. dødsdagen til 367.116 kr., blev indfriet i kraft af udbetalingen fra gruppelivsforsikringen. Skifteretten i Brønderslev nægtede at udlevere boet til A's mor, M, som boudlæg efter DSL § 18, fordi A's gæld til B var indfriet pr. dødsdagen, hvorefter aktiverne i afdødes bo ikke længere var pantbehæftede, men måtte betragtes som frie aktiver. Da værdien af boets nettoaktiver herefter oversteg 32.000 kr., var betingelserne for boudlæg ikke opfyldt. VL stadfæstede.

Pension skulle ikke tilbageføres i boudlagt bo

TFA 2005.311 ØLK:  M var død d. 24.10.2004. Glostrup Kommune indsatte pension og boligydelse for november 2005 på afdødes konto d. 29.10.2004. Boet  (incl. pensionen) blev udlagt til afdødes datter ved boudlæg for 29.324 kr. Skifteretten i Glostrup fandt, at kommunens krav på tilbageførsel ikke havde en særlig retsstilling ved boudlæg, og beløbet skulle derfor ikke tilbageføres. ØL stadfæstede.

Begæring om boudlæg ikke taget til følge

TFA 2006.72 ØLK: H efterlod sig M og 2 fællesbørn. Boet var insolvent. M opgjorde boets aktiver minus omkostninger til 15.107 kr. Skifteretten i Vordingborg afslog M's begæring om boudlæg og tog boet under bobestyrerbehandling som insolvent. ØL anførte, at der til boets aktiver skulle lægges SP-ratepension på 6.318 kr. En revisorudgift på 12.500 kr. kunne ikke medtages i boopgørelsen. Værdien af bobeholdningen, som den skulle opgøres efter DSL § 18, stk. 1, oversteg herefter 32.000 kr. Dette gjaldt, uanset at begravelsesudgifterne på  53.313 kr. kunne anses for rimelige, og uanset om en bank måtte have modregningsadgang ud over 14.400 kr. ØL stadfæstede derfor, at der ikke kunne ske boudlæg.

Boudlæg til den ene af afdødes to sønner

TFA 2006.205 ØLK: Skifteretten i København udlagde boet efter M som boudlæg til den ene af afdødes to sønner, som havde ordnet og betalt begravelsen. Broderen og afdødes enke, som lå i separationsforhandlinger med M på dødstidspunktet, kærede afgørelsen til ØL, som stadfæstede denne.

Boudlæg til den ene af afdødes to sønner

TFA 2006.476 ØLK: Skifteretten i Lyngby udlagde boet efter M som boudlæg til den ene af afdødes to sønner, som havde ordnet og betalt begravelsen. Den anden søn fik ikke medhold i, at der skulle ske boudlæg til ham, idet han ikke havde haft kontakt med faderen de sidste mange år. ØL stadfæstede.

Bo udleveret til boudlæg og ikke til forenklet privat skifte

TFA 2007.93/2 ØLK:  H var død, og enearvingen S begærede boet udleveret til forenklet privat skifte. S havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten. S skyldte H 200.000 kr., men fordringen måtte ansættes til kurs 0. Boet var ikke tilstrækkelig til at dække gælden, og der var ikke stillet sikkerhed herfor. Betingelserne i DSL § 33, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, var ikke til stede. S, der havde bestilt begravelsen, fik boudlæg i henhold til § 18, stk. 1.

Ikke godtgjort at betingelserne for genoptagelse af boudlæg var opfyldt

TFA 2007.232 ØLK: Boet efter M var udlagt som boudlæg til datteren D. Sønnen S anmodede om genoptagelse. Københavns Skifteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte D's forklaring om  at  28.000 kr. og 5.000 kr. var overført fra afdødes konto til hende til dækning af refusion af udgifter afholdt af D for afdøde. Der var endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte hendes forklaring om afdødes indbo, smykker og kuvert med påførslen ”Tilhører S”. Det måtte herefter lægges til grund, at boets aktiver bestod af de på anmodningen om boudlæg anførte 14.723,18 kr. med tillæg af begravelseshjælp fra sygesikringen og ”Danmark” med i alt 2.050 kr. og indbo ansat til 6.230 kr. Aktiverne udgjorde således i alt 23.003,18 kr. Skifteretten fandt ikke, at S havde godtgjort, at betingelserne i DSL § 103, stk. 1, om genoptagelse var opfyldt. ØL stadfæstede.

Boudlæg til den ene søn, der havde forestået begravelsen og som havde boet sammen med afdøde igennem en årrække

TFA 2007.313/2 ØLK: A, som var søn af afdøde M, og som havde boet sammen med M, begærede boet udlagt til sig som boudlæg. B, der ligeledes var M's søn, gjorde indsigelse herimod og begrundede dette med, at der var forsvundet genstande fra det uskiftede bo, herunder barndomsbilleder, og at han ikke selv havde haft adgang til M's hjem, hvorfor han ikke var bekendt med, om der var værdier i hjemmet. Frederiksberg Skifteret udtalte, at det fremgår af DSL § 18, at boer, der ikke overstiger 33.000 kr. efter fradrag af rimelige udgifter til begravelsen, udlægges til nærmeste pårørende uden skiftebehandling. Skifteretten lagde til grund, at boet ikke oversteg grænsen for boudlæg. Der var herved lagt vægt på forklaringerne i sagen og på det forhold, at boet ifølge opgørelserne i sagen alene havde en bobeholdning på ca. 3.600 kr. Eftersom A igennem en årrække havde boet sammen med M, og idet han havde stået for begravelsen, blev han anset som nærmeste pårørende og hans anmodning blev taget til følge. ØL stadfæstede afgørelsen.

Boudlæg til afdødes egen søn og ikke til samlevers søn.

UfR 2008.17 VLK: M og K havde boet sammen i mange år, da K døde i 2004. M, der havde to sønner, hvoraf den ene boede i USA, og den anden, S, på Sjælland, døde i 2007. S tog sig af rydningen af K’s lejlighed og af begravelsen. S anmodede om udlevering af boet som boudlæg, jf. DSL § 18, stk. 1 og § 19, stk. 1. K havde 4 børn, og en af disse, C, krævede boet udleveret. M efterlod sig aktiver for 51.303 kr. Begravelsesudgifterne m.v. udgjorde 30.896,88 kr., således at bobeholdningen udgjorde 20.406,12 kr. Randers skifteret lagde til grund, at C og dennes familie også efter K's død jævnligt havde været i kontakt med M, at M de sidste år af sit liv deltog i højtider hos C og dennes familie, og at C og dennes familie tog sig af M i forbindelse med K's død i 2004 og i forbindelse med M's sygdom. S havde været i jævnlig kontakt med M. Det måtte imidlertid lægges til grund, at kontakten de senere år primært havde været telefonisk. Efter en samlet vurdering fandt skifteretten herefter, at C var at anse som M ’s nærmeste efterladte i relation til DSL § 19, stk. 1. Boet efter M skulle udleveres som boudlæg til C, jf. DSL § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, mod at han betalte udgifterne ved begravelsen og boets behandling. VL fandt, efter de oplysninger, der forelå om tilknytningen mellem M og hans søn, S, ikke grundlag for at antage, at S ikke måtte anses for M's nærmeste efterladte, jf. DSL § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1. VL ophævede derfor skifterettens kendelse og hjemviste sagen med henblik på udlæg af dødsboet til S.

Boudlæg til afdødes samlever og ikke til afdødes barn

TFA 2008.251 VLK: Skifteretten i Aalborg havde udlagt boet efter 87-årig K som boudlæg til et af K's børn. Afdødes samlever M anmodede om genoptagelse og oplyste, at de reelt havde været samlevende i de sidste 12 år. K havde boet på 1. sal i en lejlighed i M's ejendom, og M havde boet i en lejlighed nedenunder. Skifteretten tog ikke anmodningen til følge. VL fandt ikke grundlag for at antage, at M ikke måtte anses for K's nærmeste efterladte, jf. DSL § 18, stk. 1 og § 19, stk. 1. VL ophævede derfor skifterettens kendelse og hjemviste sagen med henblik på udlæg af boet til M.

Sag om genoptagelse af boudlæg hjemvist til skifteretten

TFA 2009.147 VLK: Skifteretten i Hjørring havde udlagt boet efter AL til D. Arvingerne A, B og C anmodede om genoptagelse, da AL i 2006 havde en formue på 174.000 kr., og da der var hævet 134.000 kr. på AL's konto kort før dødsfaldet. Skifteretten tog ikke begæringen til følge. Da det ikke fremgik af sagen, at D var gjort bekendt med anmodningen og havde haft lejlighed til at udtale sig, og da det ikke kunne udelukkes, at boet skulle genoptages i medfør af DSL § 103, ophævede ØL skifterettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Boudlæg, selv om værdigrænsen var overskredet

TFA 2009.593 ØLK: Afdøde efterlod sig aktiver for  96.773 kr., hvoraf 80.023 kr. var en opsagt pensionsordning. Begravelsesudgifterne og udgifterne til boets behandling udgjorde 48.022 kr., og der var således et overskud på 48.751 kr., eller 12.751 kr. over grænsen for boudlæg i 2009. Der var anmeldt krav i boet på næsten 2,7 mio. kr. Skifteretten i Helsingør foretog boudlæg til den efterlevende ægtefælle, jf. DSL § 18, stk. 2., idet en insolvent bobestyrerbehandling ikke kunne forventes at medføre dividende til kreditorerne, og idet pensionsbeløbet var tilfaldet ægtefællen uden om boet, hvis det ikke var blevet hævet. ØL stadfæstede.

Ikke boudlæg i et tilfælde, hvor værdigrænsen var overskredet

UfR 2010.2631 VLK (TFA 2010.642/2 VLK): A døde i 2009 og efterlod sig 3 fællesbørn. Boet blev udlagt som boudlæg til hendes søn P. I boet registreredes aktiver i form af begravelseshjælp på 1.050 kr. og et bankindestående på 38.150,62 kr. og passiver på i alt 24.500 kr. P meddelte efterfølgende skifteretten, at der var fundet 5.910 euro i A's bankboks svarende til 43.998 kr., og P anmodede skifteretten om yderligere boudlæg. A's datter D anmodede om, at boet blev udlagt til hende. A og hendes afdøde ægtefælle havde i 1993 i et testamente bl.a. anført, at det var deres ønske, at D forlods skulle arve alt sølvtøjet, alle smykkerne og A's tøj samt alt indboet. Skifteretten i Esbjerg udlagde på ny boet til P som boudlæg, hvilket D påkærede. VL anførte, at der efter det oplyste ikke var kreditorer, der havde anmeldt krav i boet, og boets formue bestod efter de foreliggende oplysninger alene af en kontantbeholdning og noget indbo, ligesom skifteretten var bekendt med arvingernes adresser. Der fandtes på denne baggrund ikke at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder, at boudlæg kunne finde sted, selv om værdigrænsen i DSL § 18, stk. 2., var overskredet. VL ophævede herefter skifterettens beslutning og hjemviste sagen til fornyet behandling ved skifteretten med henblik på stillingtagen til, hvordan boet skulle behandles

Ægtefælleudlæg

AL § 7, stk. 2 fandt anvendelse i bo, der var overtaget efter 150.000 kr.'s-reglen i 1995.

FM 1998.134: M, der i juli 1995 havde overtaget boet efter H i medfør af SKL § 57, jf. § 62 b, stk. 2, døde i 1997 uden at efterlade sig arveberettigede slægtninge. Skifteretten i Roskilde fandt, at H's søskende og disses livsarvinger i medfør af AL § 7 b, stk. 2, 2. pkt. var arvinger i boet, hvilket justitsministeriet tiltrådte. (Der er efter min opfattelse ikke hjemmel til dette resultat i lovens tekst)

Fast ejendom skulle vurderes inden ægtefælleudlæg, medmindre arvingerne samtykkede.

TFA 1999.259 VLK (FM 1999.96 VLK): Skifteretten i Holsted havde med rette nægtet ægtefælleudlæg, da arvingerne ikke havde samtykket i, at en fast ejendom blev ansat til den offentlige ejendomsværdi, og der ikke forelå en vurdering af den aktuelle handelsværdi.

Bobestyrerbo udleveret til ægtefælleudlæg, jf. DSL § 65.

TFA 1999.331 VLK (FM 1999.117 VLK): Dødsbo, hvis væsentligste aktiv var en fast ejendom, der blev vurderet til 275.000 kr, og hvor passiverne udgjorde 46.450 kr., var blevet udleveret til bobestyrerbehandling. Efter at ejendommen var solgt for 170.700 kr., blev boet mod datterens protest udleveret til ægtefællen som ægtefælleudlæg, jf. DSL § 22.

Ægtefælleudlæg ophævet, da forholdene ikke var undersøgt tilstrækkeligt.

TFA 1999.397 ØLK (FM 1999.115 ØLK): Skifteretten i Nakskov havde d. 05.01.1999 bestemt, at et uskiftet bo skulle skiftes på grund af misbrug. Længstlevende M indleverede herefter en opgørelse, hvorefter nettoformuen var på 34.441 kr., og skifteretten udleverede boet som ægtefælleudlæg. ØL fandt, at skifteretten burde have foretaget nøjere undersøgelser og afholdt et retsmøde, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling.

Ikke privat skifte, da det var retligt uafklaret, om førstafdødes udarvinger havde arveret.

TFA 2000.64 ØLK (FM 2000.80 ØLK): H havde i 1968 fået boet efter M, der ikke efterlod sig livsarvinger, udleveret efter SKL § 57, jf. § 62 b, stk. 2. Efter H's død i 1999 begærede H's 13 udarvinger boet udleveret til privat skifte. Dette blev nægtet, da det for tiden var retligt uafklaret, om førstafdødes udarvinger havde arveret. En sådan tvist måtte afgøres af skifteretten ved dom.

Arvelovens § 7, stk. 2 fandt anvendelse, hvor der var sket ægtefælleudlæg før d. 01.01.1997.

UfR 2000.734 ØLD: M, der var barnløs, var død d. 06.01.1993, og H fik boet på 68.000 kr. udlagt i medfør af SKL § 57, jf. § 62 b, stk. 2. H døde d. 18.01.1997. Antaget på baggrund af lovmotiverne, at arven efter H skulle fordeles efter AL § 7, stk. 2.

Tilbagebetalingskrav ikke lempet

TFA 2000.208 ØLK: M døde d. 25.01.1998, og H fik d. 10.03.1998 udlagt boet som ægtefælleudlæg. 50% af en ejendom var i opgørelsen medtaget med 750.000 kr. på baggrund af en vurdering af en EDC-mægler. Hele ejendommen var i sept. 1997 sat til salg for 2,1 mio kr., og ejendommen blev ikke sat til salg for 1,5 mio kr., men solgt d. 15.05.2000 for 1,95 mio kr. Skifteretten genoptog i sept. 1998 boet efter begæring fra M's særbarn. Bobestyrer opgjorde nu boet til 216.300 kr. Skifteretten i København bestemte, at kravet mod H om tilbagebetaling af de af boets midler, der oversteg 160.000 kr., bortfaldt, jf. DSL § 104, stk. 4. ØL fandt ikke grundlag for nogen nedsættelse af kravet mod H. Der lagdes vægt på oplysningerne om ejendommen forskellige værdiansættelser og senere salg, den omstændighed , at ejendommen ikke blev udbudt til den lavere pris, og til værdien af den ejerlejlighed, som H kort efter erhvervede.

Førstafdødes livsarvinger havde ikke legal arveret efter længstlevende, som havde fået boet udlagt som ægtefælleudlæg.

UfR 2001.55 HD (FM 2000.57 ØLD):  M, der havde 2 særbørn, var død i 1981, og boet  blev udlagt til H  efter SKL § 57, stk. 1, jf. § 62 b, stk. 2. H døde i 1998 og efterlod sig ikke livsarvinger, men alene 3 brødre. Skifteretten i Roskilde antog, at boet skulle deles efter AL § 7, stk. 2. Særligt når hensås til, at forarbejderne til AL § 7 b, stk. 2 ikke sås at have taget klart stilling til spørgsmålet, fandt ØL ikke grundlag for at fortolke henvisningsbestemmelsen i AL § 7 b, stk. 2, 2. pkt. således, at også livsarvinger efter førstafdøde, som ikke er omfattet af AL § 7, stk. 2, tager arv efter længstlevende, når denne har udtaget boet efter 150.000 kr.'s reglen. Hele boet skulle herefter tilfalde H's 3 brødre. Højesteret fandt, at AL § 7 b, stk. 2, 2. pkt. fandt anvendelse i et tilfælde, hvor førstafdøde ægtefælle var død før d. 01.01.1997. Bemærkningerne talte for, at AL § 7 b, stk.2 ikke omfatter tilfælde, hvor der er livsarvinger efter førstafdøde. (3-2). Landsrettens dom er komm. af Henning Broman i FM 2000.57, som mener, at AL § 7, stk. 2 bør ændres.

Ret til udbakning fortabt ved næsten 3 års passivitet

UfR 2002.1158 ØLK (FM 2002.46 ØLK): Boet efter M, der døde d. 18.07.2002 blev udlagt som ægtefælleudlæg til H, som undlod at indrykke proklama. I foråret 1998 rejste 2 af M's kreditorer krav om betaling af i alt 365.000 kr. H henvendte sig til en advokat, og på det møde i skifteretten d. 18.08.1998 drøftede man mulighederne for genoptagelse af boet. Advokaten anmodede om at få sagen sat i bero i 1 måned. H begærede boet genoptaget d. 12.07.2001 med henblik på udbakning, jf. DSL § 23. Kreditorerne protesterede. Skifteretten i Tåstrup fandt, at enken havde udvist en sådan passivitet, at hensynet til kreditorerne talte mod at genoptage sagen. ØL stadfæstede.

Ægtefælleudlæg nægtet, da længstlevende var klart insolvent

TFA 2003.427 ØLK (FM 2003.188 ØLK): Et bo var udleveret til privat skifte til M og H's to særbørn. M begærede senere boet udlagt som ægtefælleudlæg, hvilket blev afslået af skifteretten i Ringsted i medfør af DSL § 22, stk. 2, da der stadig var gæld i boet, som særbørnene hæftede for, hvorfor der ikke kunne ske ægtefælleudlæg uden særbørnenes samtykke. ØL konstaterede, at M's bodel var negativ med 32.459 kr. Allerede fordi han var klart insolvent, kunne hans begæring om ægtefælleudlæg ikke taget til følge. Komm. i FM 2003.189 af Henning Broman, som finder, at skifterettens begrundelse var den rigtige.

Ved ægtefælleudlæg skulle værdierne opgøres på tidspunktet for begæringens indgivelse

UfR 2006.1017 VLK: Boet efter H blev behandlet af bobestyrer, som nu begærede dødsboet udleveret til M som ægtefælleudlæg i medfør af DSL § 22. H's særbarn, B, protesterede herimod under henvisning til, at betingelserne herfor ikke var opfyldt, da værdierne i boet skal opgøres pr. tidspunktet for førstafdødes død og uden fradrag af efterfølgende omkostninger, og da beløbsgrænsen for ægtefælleudlæg herefter ville være overskredet. Skifteretten i Hjørring fandt, at der er hjemmel til at fradrage de medgåede bobehandlingsomkostninger inden vurderingen af, hvorvidt beløbsgrænsen i henhold til DSL § 22 er opfyldt, og at værdierne skal opgøres på tidspunktet for ægtefællens fremsendelse af anmodningen om ægtefælleudlæg. Da parterne var enige om, at beløbsgrænsen på dette tidspunkt var opfyldt, blev anmodningen om ægtefælleudlæg taget til følge. VL stadfæstede med den bemærkning, at resultatet endvidere støttedes af ordlyden af AL § 7 b, stk. 2.

Ægtefælleudlæg opretholdt trods utilfredshed med ejendomsvurdering hos værge for særbørn

TFA 2006.297 ØLK: Skifteretten i Kalundborg havde udlagt boet efter M til H i medfør af DSL § 22. Værgen for M's tre umyndige særbørn kærede. Under et møde i skifteretten havde værgens advokat rådet til, at H og M's tidligere hustruer i fællesskab skulle sørge for vurderingen af en fast ejendom. Det var ikke bestridt, at den udpegede mægler var accepteret af værgen. Den omstændighed, at værgen ikke fandt vurderingen sandsynlig, kunne ikke føre til tilsidesættelse af boudlægget. Det var ikke ved de fremlagte R-75 erklæringer godtgjort, at skifteretten havde bortset fra væsentlige aktiver. Ægtefælleudlægget stadfæstedes.

Begæring om ægtefælleudlæg taget til følge.

TFA 2007.235 VLK: M anmodede om ægtefælleudlæg. Formuen udgjorde ifølge åbningsstatus ca. 120.000 kr. Rubrikken vedr. værdien af bl.a. smykker var udfyldt med ”nil”. H’s særbarn, S, protesterede herimod og henviste til, at smykkerne måtte have en betydelig større værdi. M forklarede, at han havde lagt smykker for 4.000 – 5.000 kr. ned i H’s kiste og selv beholdt for måske 500 kr. Aalborg Skifteret fandt det godtgjort, at der udelukkende var aktiver, herunder smykker af værdi som skønnet af M. Ved senere kæreskrift opgjorde S værdien af smykkerne til mellem 40.000 – 70.000 kr. VL udtalte, at et dødsbo kan udleveres til ægtefællen, hvis værdien af boet udgør mindre end 200.000 kr., jf. DSL § 22, stk. 1, nr. 1, jf. AL § 7 b, stk. 2. Herefter og af de grunde, som skifteretten havde anført, og da det der var anført for VL, ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede VL.

Ægtefælleudlæg nægtet, da afdøde var insolvent

UfR 2007.876 ØLK: H var afgået ved døden d. 30.06.2006. H's bodel var negativ med ca 511.000 kr. M's bodel var negativ med ca. 870.000 kr. Skifteretten i Køge afviste at tage M's begæring om ægtefælleudlæg til følge, idet boet efter H var insolvent. ØL stadfæstede, idet boet efter H måtte antages at være insolvent, og M's gæld oversteg hans aktiver, hvorfor hensynet til afdødes kreditorer fandtes at føre til, at boet ikke udleveredes efter DSL § 22 eller udleveredes til privat skifte.

Ikke ægtefælleudlæg til afdødes samlever, selv om der var oprettet udvidet samlevertestamente

UfR 2010.2756 VLK: M var død. Skifteretten besluttede, at boet ikke kunne udlægges til samleveren K i medfør af DSL § 22, ligesom boet ikke kunne udleveres hende til forenklet privat skifte i medfør af DSL § 34. K gjorde i den forbindelse gældende, at parterne havde oprettet et udvidet samlevertestamente, jf. AL § 87, hvorefter to personer ved testamente kan bestemme, at de helt eller delvis vil arve hinanden og arves, som var de ægtefæller. Hun havde derfor samme krav på suppleringsarv i medfør af AL § 11, stk. 2, og da nettoaktiverne med sikkerhed ikke oversteg den i bestemmelsen anførte beløbsgrænse, skulle boet ikke skiftes, men udlægges. VL stadfæstede skifterettens afgørelse, idet ægtefælleudlæg i medfør af DSL § 22, efter sin ordlyd, alene kunne ske til en efterlevende ægtefælle, og der var ikke grundlag for at fastslå, at denne ret også kunne benyttes af en efterlevende samlever, selv om denne efter AL § 87 arver afdøde som en ægtefælle.

Uskiftet bo

Begæring om udlevering af privat skiftet bo til uskiftet bo afvist, da boet var afsluttet.

FM 1997.158 Kendelse afsagt af Frederikssund Skifteret: Enkemand M, der sad i uskiftet bo, begærede boet skiftet med fællesbarnet B. Skifteretten bistod med udfyldelsen af en boopgørelse på blanket. Da afgiftsopkrævning blev udsendt, begærede M og B boet udleveret til fornyet hensidden i uskiftet bo, da M havde opdaget, at skiftet havde negativ betydning for M’s pension, hvilket skifteretten ikke havde vejledt om. Skifteretten afslog begæringen, da boet var sluttet, og da der ikke fandtes grundlag for, at skifteretten skulle have vejledt om pensionsreglerne. Kære til ØL afvist som for sent indgivet.

Udbakning fra uskiftet bo kan ikke ske, hvis førstafdøde er død før d. 01.01.1997

UfR 1997.1118 ØLK (TFA 1997.123 og FM 1997.140): M afgik ved døden d. 02.12.1989 og H overtog boet til hensidden i uskiftet bo. D. 28.01.1997 begærede H boet taget under behandling ved bobestyrer, jf. AL § 16, stk. 2, da det havde vist sig, at boet var insolvent. Skifteretten i Maribo afslog at tage begæringen til følge. ØL fandt, at en modsætningsslutning fra § 2, stk. 2 i lov nr. 384 af 22.05.1996 om ændring af arveloven måtte føre til, at de øvrige bestemmelser i ændringsloven, herunder AL § 16, stk. 2, kun har virkning for de tilfælde, hvor førstafdøde er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden. Dette resultat bestyrkedes af, at ikrafttrædelsesspørgsmålet ikke er omtalt i forarbejderne til ændringsloven. Det kunne ikke antages, at den meget vidtgående nye bestemmelse i § 16, stk. 2 er tillagt tilbagevirkende kraft, således at den er anvendelig på alle eksisterende uskiftede boer, uanset hvornår de er etablerede, uden at dette er kommet til udtryk i lovteksten eller dog i bemærkningerne til lovforslaget eller andre lovmotiver. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at det i DSL § 117, 2. pkt. er bestemt , at reglerne i denne lov finder anvendelse på skifte af uskiftede boer, hvor der anmodes om skifte i længstlevendes levende live, selv om den nyaffattede AL § 16, stk. 2 henviser til DSL § 104. ØL stadfæstede herefter den påkærede kendelse.

Udlevering til uskiftet bo genoptaget, da skifteretten ikke havde vejledt om de skattemæssige konsekvenser.

Kendelse afsagt af retten i Århus d. 17.04.1998: H havde i det første møde i skifteretten d. 20.05.1996 med en § 17a-fuldmægtig fået boet efter M udleveret til hensidden i uskiftet bo. H begærede d. 10.06.1996 boet udleveret til privat skifte, som straks blev afsluttet pr. dødsdagen. H begærede i 1997 boet genoptaget og udleveret til privat skifte pr. dødsdagen, da hun konstaterede, at hun mistede et ekstra personfradrag som følge af, at boet ikke straks var blevet udleveret til privat skifte. H fik medhold i begæringen, idet de skattemæssige konsekvenser ikke var blevet oplyst, ligesom H ikke var blevet opfordret til at søge den skattemæssige betydning af boets behandlingsmåde afklaret ved henvendelse til andre rådgivere, og idet den ændrede bobehandlingsmåde ikke ses at have haft indflydelse på tredjemands retsstilling.

Ikke bevis for misbrug af rådigheden over et uskiftet bo, jf. AL § 20

FM 1998.117 ØLK: Begæring om skifte af uskiftet bo blev afvist, da der hverken forelå bevis for moderens påståede misbrug af rådigheden eller for væsentlig forringelse. Arvingen blev i skifteretten pålagt 6.000 kr. i sagsomkostninger og i ØL yderligere 1.000 kr. i sagsomkostninger.

M fik ikke bo udleveret til uskiftet bo, jf. AL § 10.

UfR 1998.784 ØLK (TFA 1998.229 og FM 1998.117): H døde d. 28.01.1997. H havde ved testamente bestemt, at boet i videst muligt omfang skulle skiftes ved hendes død, og at de to fællesbørn skulle arve mest muligt. Boet blev d. 17.04.1997 taget under bobestyrerbehandling. M anmodede d. 20.10.1997 om at få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo. H's bodel udgjorde ca. 90.000 kr. M havde en positiv bodel på ca. 700.000 kr., der i det væsentlige bestod af den faste ejendom. Der var faste udgifter vedrørende ejendommen og bankgælden på ca. 220.000 kr. årligt. M havde ikke oplyst, hvorledes han ville kunne betale disse udgifter. Skifteretten i Hørsholm fandt herefter, at M ikke havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser, hvorfor begæringen om udlevering til uskiftet bo blev nægtet fremme. M blev frataget rådigheden over ejendommen i medfør af DSL § 75, stk. 2. ØL stadfæstede.

Særbo og fællesbo var 2 boer i relation til retsafgift.

UfR 1998.1433 ØLK (TfS 1999.124 ØLK, TFA 1998.371 ØLK, FM 1998.117 ØLK og Fagl. Nyt 1998.201): Længstlevende efterlod sig både et fællesbo og et særbo. Antaget, at der i afgiftsmæssig henseende forelå to boer, der i princippet kunne være undergivet forskellig skifteretlig behandling. Den omstændighed, at skifteretten havde registreret og udleveret boerne under ét til behandling ved autoriseret bobestyrer fandtes uden betydning for sagens afgørelse. Der skulle betales 9.000 kr. i retsafgift af fællesboet og 2.500 kr. i retsafgift i særboet.

Antaget at længstlevende havde et særbo ved siden af det uskiftede bo.

UfR 1998.1485 HD (TFA 1998.405 HD og TfS 1998.584 HD): M var død i 1943 og H sad i uskiftet bo til sin død i 1988. H havde desuden et fuldstændigt særeje. ØL fandt at hele H´s formue på 3.023.199 kr. måtte anses for at være H's særeje, hvilket var i overensstemmelse med hendes codicil fra 1984 og med afkrydsningen i § 14-opgørelsen og i boopgørelsen. HR fandt, at arvingerne havde sandsynliggjort, at provenuet fra salg i 1971 af ejendom, som var fælleseje, på 401.000 kr. indgik i H's samlede obligationsbeholdning, og at der således også forelå et fællesbo, jf. herved formodningsreglen i AL § 23. Sagen blev derfor hjemvist til skifteretten til fornyet behandling.

Udbakningsreglen i AL § 16, stk. 2 har ikke fået tilbagevirkende kraft.

UfR 1998.1667 HKK (Fagl. Nyt 1997.324): M var død d. 23.01.1993 og H havde overtaget boet til hensidden i uskiftet bo. Den Danske Bank havde i 1995 sagsøgt H til betaling af 2.149.125,68 kr. H begærede d. 07.01.1997 boet taget under behandling ved bobestyrer, jf. AL § 16, stk. 2. M's bodel bestod af pensionsordning til en værdi på 120.000 kr., 7 skibsanparter samt kautionsforpligtelser for 2.749.125 kr. Skifteretten i Horsens tog begæringen til følge, hvilket blev påkæret af Den Danske Bank. VL fandt, at en modsætningsslutning fra § 2, stk. 2 i lov nr. 384 af 22.05.1996 om ændring af arveloven - som anført i kendelse af 20.05.1997 fra ØL - førte til, at AL § 16, stk. 2 kun har virkning for de tilfælde, hvor førstafdøde er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden. H's anmodning om skifte blev herefter ikke taget til følge. Højesteret stadfæstede. Det måtte kræve sikker lovhjemmel, hvis hæftelsesgrundlaget skulle ændres væsentligt i forhold til, hvad førstafdødes kreditorer havde kunnet indrette sig på.

Gaver til samleverske ydet af enkemand i uskiftet bo omstødt efter AL § 22

TFA 1998.236 VLD: 75-årig enkemand M, der efter H's død i 1991 sad i uskiftet bo med enearvingen S, havde i 1992 købt en ejendom til sin 73-årige samleverske, A, for 695.000 kr. kontant. M havde desuden foræret A en brugt bil til 82.188 kr. Det uskiftede bo var på ca. 1 mio. kr. A solgte huset i 1994 for 750.000 kr. kontant. Ultimo 1994 ophævedes forholdet mellem M og A. S indgav begæring om skifte af det uskiftede bo i november 1995 og anlagde d. 21.11.1995 omstødelsessag mod A. Antaget at sagen var anlagt rettidigt, jf. AL § 22, stk. 2. A burde have bedt M dokumentere, at han havde skiftet med S, eller at han havde en meget betydelig formue. Da A havde undladt dette, fandtes hun ikke at have været i god tro, og gaver blev derfor omstødt. A blev dømt til boet at betale nettoprovenuet ved videresalg af ejendommen, 686.781 kr., samt værdien af bilen, 30.000 kr. med fradrag af 50.000 kr, som A havde foræret M, og 25.000 kr, som A havde brugt til forbedringer af huset, eller i alt 641.781 kr.

Begæring om skifte af uskiftet bo kunne ikke tilbagekaldes uden livsarvingernes samtykke.

TFA 1999.65 VLK (FM 1999.9 VLK): H, der sad i uskiftet bo, begærede d. 09.06.1998, uden forbehold om eventuel senere adgang til omberigtigelse, det uskiftede bo fra 1996 skiftet som bobestyrerbo. Skifteretten tog begæringen til følge samme dag. Livsarvingerne havde forinden, d. 29.04.1998, begæret boet skiftet, jf. AL § 20. Livsarvingerne havde ikke samtykket i, at boet på ny udleveres til uskiftet bo. Under disse omstændigheder tiltrådtes det, at H's begæring af 01.07.1998 om udlevering til uskiftet bo, ikke var taget til følge.

Boet udleveret til uskiftet bo, da længstlevende var myndig og solvent

FM 1999.117 ØLK: Efter ægtefællens død blev der anlagt umyndiggørelsessag mod længstlevende på grund af alderdomssvækkelse. Længstlevende blev frifundet og fik derpå beskikket en ad hoc værge. Skifteretten på Færøerne imødekom herefter længstlevende begæring om at få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo. ØL stadfæstede, da længstlevende var myndig og solvent. Komm. af Henning Broman i FM 1999.117.

Sag om omstødelse af gaver skulle anlægges ved de almindelige domstole.

UfR 1999.1431 VLK: Arvingen A havde ved retten i Ringkøbing anlagt sag mod medarvingen B med påstand om omstødelse af gaver, jf. AL § 22, ydet af enke, der sad i uskiftet bo, og som var død i 1998. B påstod sagen afvist. Antaget, at sagen skulle anlægges ved de almindelige domstole, idet der ikke i forarbejder til DSL § 89 var holdepunkter for at antage, at det med bestemmelsen havde været tilsigtet at ændre den hidtidige retstilstand.

Gave omstødt i medfør af AL § 22.

TFA 1999.404 ØLD: M, der sad i uskiftet bo med H's 3 særbørn, havde i 1996 - kort før sin død - solgt sit sommerhus, som havde en ejendomsværdi på 220.000 kr., til et af særbørnene, B, og et plejebarn C for 161.800 kr., hvoraf 136.800 kr. var en kapitaliseret brugsret for sælger. Antaget, at M ved salget af sommerhuset, der udgjorde boets eneste væsentlige aktiv, havde givet en gave, der stod i misforhold til boets forhold, idet den livsvarige brugsret ikke kunne fastsættes til nogen særlig værdi under hensyn til M's alder og uhelbredelige kræftsygdom. Det fandtes godtgjort, at B vidste og C burde vide, at M sad i uskiftet bo, og at gaven stod i misforhold til boets formue. Det forhold, at M kunne have krævet helle boet udlagt til sig, kunne ikke føre til et andet resultat. B og C dømt til at betale boet 103.000 kr.

Gave fra enke til søn ikke omstødt.

FM 2000.57 VLD: Enke, der sad i uskiftet bo efter M's død i 1981 med 5 børn, havde i 1995 overdraget landbrugsejendom til en af sønnerne S for 2,7 mio kr., hvoraf 100.000 kr blev givet som gave. Handelsværdien blev vurderet til 3, 5 mio. kr. Broder anlagde omstødelsessag. VL lagde vægt på, at S havde arbejdet på gården i 14 år og efter faderens død forestået driften for en løn, der var væsentligt lavere end den, en fremmed bestyrer skulle have haft. Værditilvæksten kunne tillige tilskrives hans arbejde, hans lange arbejdstid og manglende ferier. Den betalte pris, der ikke svarede til markedsprisen, fandtes herefter rimelig og gaven blev ikke omstødt.

Sag om omstødelse af gave fra uskiftet bo anlagt for sent.

TFA 2000.240 ØLD: Enke i uskiftet bo havde d. 24.10.1997 overdraget landbrugsejendom på Fyn til barnebarn for 1.190.000 kr (15% under ejendomsvurderingen). To børn anlagde omstødelsessag d. 22.12.1998. Sagsøgerne havde på et møde d. 13.11.1997 fået oplyst, at gården var solgt, og de kunne og burde senest i begyndelsen af december 1997 have indhentet nærmere oplysninger om vilkårene for handelen. Fristen i AL § 22, stk. 2 var herefter ikke iagttaget, hvorfor sagsøgte blev frifundet.

Ikke godtgjort, at der forelå misbrug af uskiftet bo

TFA 2000.277 ØLK: Enke, der sad i uskiftet bo, havde i oktober 1998 solgt landbrugsejendom på Fyn til barnebarn for 1.190.000 kr (ejendomsvurderingen minus 15%). To fællesbørn fik ikke medhold i begæring om skifte af det uskiftede bo, da det ikke var godtgjort, at enken havde misbrugt sin rådighed over fællesboet ved at yde en gave, der stod i misforhold til boets formue. Fællesboets formue på 2,9 mio kr. var større end ved etableringen af det uskiftede bo.

Ikke godtgjort, at der forelå misbrug af uskiftet bo

TFA 2001.218 VLK (FM 2001.54 VLK): M var død d. 22.05.1992, og H, der var født i 1920, sad i uskiftet bo med fællesbørnene S og D. Formuen var i 1992 på 601.000 kr. og var pr 31.12.1999 faldet til ca. 79.000 kr.  H havde i 1995 giver D gaver for 64.000 kr. S begærede boet skiftet ved Skifteretten i Århus. Uanset at formuen var væsentligt formindsket, var det efter længden af det tidsrum, der var forløbet efter det uskiftede bos etablering, ikke godtgjort, at H ved sit forbrug af fællesbomidler havde misbrugt sin rådighed. Gaverne i 1995 på 64.000 kr. kunne ikke isoleret set føre til, at skiftebegæringen burde tages til følge. Komm. af Henning Broman i FM 2001.54.

Gaver til datter fra enke i uskiftet bo blev omstødt.

TFA 2001.170 ØLD: H havde siden 1990 siddet i uskiftet bo med datteren D og 3 børnebørn, som var børn af afdød datter. Boet var i 1990 på ca. 5,5 mio. kr. H overdrog i 1992 et sommerhus og en ubebygget grund til D, hvilket ifølge skødet indebar en gave på 363.000 kr. I 1994 gav hun D sølvtøj for 35.000 kr. I 1995 fik D en gave på 500.000 kr. H døde i 1996, og boet var da på ca. 4,1 mio kr.. Antaget,  at gaveoverdragelsen af sommerhuset og af de 500.000 kr. stod i misforhold til boets formue, og disse gaver blev omstødt, jf. AL § 22. Gaverne fandtes ikke hverken helt eller delvis at være vederlag for pasning og pleje. Der havde ikke ved tidligere gaver været væsentlige forskelle i, hvad der var tilfaldet de to grene af familien. (2-1). Sagen blev forligt under anke til Højesteret.

Længstlevendes aktiver skulle vurderes, forinden afgørelse om udlevering til uskiftet bo.

TFA 2001.267 VLK (FM 2001.77 VLK): Skifteretten i Randers havde nægtet M at sidde i uskiftet bo, da han ikke havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser, jf. AL § 10. Han havde solgt sin forretning og ventede et skattekrav på ca. 80.000 kr. M oplyste i kæreskriftet, at han havde veteranbiler for ca. 125.000 kr. og en frimærkesamling med en værdi på ca. 15.000 kr. VL ophævede afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling, idet der forinden afgørelsen blev truffet, burde indhentes vurdering af de nævnte aktiver, og det burde oplyses, hvilken bodel de enkelte aktiver vedrørte.

Ikke godtgjort, at der forelå misbrug af uskiftet bo

FM 2001.123 VLK: Særbarn kræve i medfør af AL § 20 uskiftet bo skiftet som følge af stedfaders (M's) misbrug af rådigheden over det uskiftede bo, som ved etableringen  i 1994 udgjorde ca. 100.000 kr. M havde brugt 20.000 kr. på rejser, giver egne børn 3 x 5.000 kr. i julegave og brugt 16.000 kr. på reparation af en bil, som han havde overladt til søn. Boet var fortsat på ca. 100.000 kr. Begæringen blev afvist af skifteretten i Terndrup. VL stadfæstede.

Dom over M kunne fuldbyrdes over for H, der sad i uskiftet bo.

UfR 2002.921 ØLK (FM 2002.22 ØLK): M, der i 1987 var dømt til at betale rekvirenten et beløb, var død i 1991, hvorefter H sad i uskiftet bo. Dommen over M kunne fuldbyrdes over for H, jf. AL § 16, stk. 1

Enkes ret til udbakning bortfaldet  ved 3 års passivitet

FM 2002.46 ØLK: Boet efter M, der døde d. 18.07.2002 blev udlagt som ægtefælleudlæg til H, som undlod at indrykke proklama. I foråret 1998 rejste 2 af M's kreditorer krav om betaling af i alt 365.000 kr. H henvendte sig til en advokat, og på det møde i skifteretten d. 18.08.1998 drøftede man mulighederne for genoptagelse af boet. Advokaten anmodede om at få sagen sat i bero i 1 måned. H begærede boet genoptaget d. 12.07.2001 med henblik på udbakning, jf. DSL § 23. Kreditorerne protesterede. Skifteretten i Tåstrup fandt, at enken havde udvist en sådan passivitet, at hensynet til kreditorerne talte mod at genoptage sagen. ØL stadfæstede.

Enkes salg af landbrugsejendom til den ene søn blev ikke omstødt.

TFA 2002.215 VLD: H, der sad i uskiftet bo med tre sønner, havde i 1996 solgt landbrugsejendom til den ene søn B for 15% under ejendomsværdien. eller for 2.658.000 kr. En anden søn anlagde efter moderens død omstødelsessag mod B. Handelsværdien udgjorde 4.513.000 kr og B's forbedringer udgjorde 500.000 kr, således at handelsværdien herefter var 4.013.000 kr. Prisen i familiehandler ligger 25% under og familieprisen var herefter 3.010.000 kr. eller 352.000 kr mere end den aftalte pris. der var efter en samlet vurdering ikke grundlag for at antage, at der var ydet en gave, der udgjorde en så væsentlig del af fællesboet, at gaven skulle omstødes (2-1).

Ikke grundlag for at omgøre udlevering til uskiftet bo

TFA 2002.279 ØLK: Københavns Byrets Skifteret havde d. 12.07.2001 udleveret boet efter M til enken, som efter dødsfaldet havde fået beskikket en skifteværge, som havde anbefalet udlevering til uskiftet bo. Der var ikke grundlag for at omgøre denne beslutning i medfør af DSL § 103.

Enkes salg af hus til datter omstødt

UfR 2002.1968 ØLD: H, der sad i uskiftet bo med 3 fællesbørn, havde d. 21.04.1999 overdraget ejendom i Hundested til datteren B for 459.000 kr. - svarende til ejendomsværdien minus 15%. H havde livsvarig bopælsret mod betaling af 2.000 kr. om måneden. H døde d. 30.05.1999. Antaget, at B på overdragelsestidspunktet indså eller burde have indset, at H højst kunne forventes at ville komme til at bo på ejendommen i en kortere periode. B fik en gave, der skønsmæssigt kunne fastsættes til 100.000 kr. En gave af denne størrelse stod i misforhold til det uskiftede bos størrelse, der på dødsdagen udgjorde 340.000 kr. B dømtes til at betale 100.000 kr. til dødsboet.

Enke i uskiftet bo pålagt at fremlægge kontoudskrifter

TFA 2003.212 VLK (FM 2003.119 VLK): 87-årig enke i uskiftet bo var kommet på plejehjem og havde overladt administrationen af sin økonomi til en datter og svigersøn. To andre børn var kommet besiddelse af oplysninger om, at enkens bankbeholdning skulle være blevet formindsket med 400.000 kr. Skifteretten i Hjørring pålagde enken at fremlægge kontoudskrifter, jf. AL § 13, stk. 4. VL stadfæstede.

Overdragelse af ejendom til søn omstødt efter AL § 22.

UfR 2003.1138 ØLD: Den 85-årige M, der sad i uskiftet bo med sønnen med og datteren C, havde i maj 2000 overdraget sin ejendom i Espergærde til sønnen B for 15% under nyeste ejendomsværdi, eller 816.000 kr. Handlen blev berigtiget af advokat Jørgen Dam, Espergærde. M søgte kort tid efter underskriften at få skødet annulleret. Handelsværdien var ifølge syn og skøn 1.650.000 kr., og det uskiftede bo var på 1.580.000 kr. Antaget, at der var ydet en gave, der stod i åbenbart misforhold til nettoværdien af det uskiftede bo, uanset af M var indrømmet livsvarig bopælsret på 1.salen, og at B vidste eller burde have indset dette. Overdragelsen blev omstødt efter AL § 22.  M fik desuden medhold i, at overdragelsen var ugyldig i medfør af AFTL § 36.

Enke havde misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo

TFA 2004.193 VLK:  M var død d. 20.11.2001, og H sad i uskiftet bo. Boets formue blev i løbet af de følgende 22 måneder nedbragt fra 781.000 kr. til 337.000 kr, hvoraf 285.000 kr var gaver til børn og børnebørn. Der var 3 børn og det ene barns familie havde fået 179.400 kr i gaver, mens de 2 andre børns familier havde fået i alt 105.800 kr. Det fandtes godtgjort, at H ved misbrug af sin rådighed over boet væsentligt havde formindsket dette, og H var derfor i medfør af AL § 20 forpligtet til at skifte med de 2 børn.

Enke havde ikke misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo

UfR 2004.2562 ØLK: M var død i 1959, og H sad i uskiftet bo med fællesbørnene A og B. Fællesboets nettoformue udgjorde pr. dødsdagen godt 3,9 mio. kr. I 2002 begærede A det uskiftede bo skiftet i medfør af AL § 20. A gjorde navnlig gældende, at H ved sin livsførelse og sine økonomiske dispositioner, herunder indskud i fonde, ved misbrug væsentligt havde formindsket boet, og henviste herunder til, at H's formue ultimo 2002 udgjorde godt 10 mio. kr., hvilket svarede til en formindskelse på 75 %, idet de godt 3,9 mio. kr. i 1959 i henhold til udviklingen i forbrugerprisindekset svarede til godt 41 mio. kr. i 2002-kr. Udtalt, at det ikke i sig selv kunne karakteriseres som et misbrug, hvis den efterlevende ægtefælle undlod at sikre en opretholdelse af købekraften af formuen i det uskiftede bo. Ved afgørelsen af, hvorvidt pligt til at skifte i medfør af AL § 20 var indtrådt, måtte der anlægges en helhedsvurdering. Ved vurderingen indgik blandt andet værdien af det uskiftede bo på etableringstidspunktet, værdien af den efterlevende ægtefælles kritiserede dispositioner og værdien af det uskiftede bo på dispositionstidspunkterne. H fandtes ikke ved misbrug af sin rådighed over boet væsentligt at have formindsket dette eller fremkaldt nærliggende fare for en sådan formindskelse, hvorfor der ikke var pligt til at skifte med A i medfør af AL § 20.

Søn, der var advokat, var erstatningsansvarlig for medvirken til misbrug af uskiftet bo.

TFA 2005.299 ØLD: M var død i 1966 og H sad i uskiftet bo med fællesbørnene S, der var advokat, og D, der var sygeplejerske. H havde i 1992 og 1992 givet S's datter B gaver i form af aktier til en værdi på 289.900 kr. H døde i 1999. S havde fuld indsigt i moderens økonomi. S måtte have været klar over, at H ved at give aktierne i fællesboet bort udøvede et misbrug over det uskiftede bo, eftersom formuen i det uskiftede bo derved blev væsentligt formindsket. S havde ved sin bistand til moderens dispositioner, herunder ved oprettelse af gavebrev, og ved som værge for B at modtage gaverne, medvirket på en sådan måde til dette misbrug, at han var pligtig at erstatte boet det lidte tab på i alt 289.900 kr. Det forhold, at fristerne i arveloven for omstødelse af dispositionerne ved sagsanlægget var udløbet, kunne ikke føre til andet resultat.

Gaver var godkendt af enke i uskiftet bo

TFA 2005.481 VLD: H, der sad i uskiftet bo med fællesbørnene A og B, døde i 2002. B havde fuldmagt til H's bankkonti og tog sig af H's økonomiske forhold. B havde fra 1997 til 2001 overført mere end 486.000 kr. fra H's til B's bankkonti. På baggrund af H's regnskaber for 1998 og 1999 sammenholdt med B's forklaring fandtes det bevist, at B og C fra 1998 til 2001 årligt havde fået gaver på 40.000 kr. og 45.000 kr., og efter forklaring fra en bankbestyrer lagdes til grund, at overførslerne ikke i noget tilfælde var sket uden samtykke fra H. Selv om B kun i mindre omfang kunne dokumentere, hvad de enkelte overførsler vedrørte, var der herefter ikke bevis for misbrug af fuldmagten. Et vederlagskrav efter AL § 21 kunne ikke rejses mod B som modtager af gaven.

Søn var ikke part i sag om datters begæring af skifte af uskiftet bo

TFA 2005.497 ØLK: M var død i 2001, og H sad i uskiftet bo med fællesbørnene A. B og C. A begærede skifte af det uskiftede bo, idet boets faste ejendom var overdraget til C og dennes samlever. Der afholdtes et møde i skifteretten i Helsingør, hvor H og A mødte, hvorefter H kom under værgemål. Efter et nyt retsmøde udsattes sagen på en ejendomsmæglervurdering og en mulig ophævelse af overdragelsen. C's anmodning om et retsmøde blev ikke imødekommet, da han ikke var part i tvisten. ØL stadfæstede.

Gaver fra enke i uskiftet bo omstødt efter AL § 22.

UfR 2007.1397 VLK: M og H havde begge tidligere været gift, og efterlod sig hhv. tre og to særbørn. I 2000 oprettede M og H et testamente, hvori de bl.a. fremsatte ønske om, at den længstlevende skulle kunne hensidde i uskiftet bo. Alle særbørn underskrev en påtegning om samtykke hertil på testamentet oven for M’s og H’s underskrift. I 1998 begyndte H at blive dement, og M passede hende i hjemmet indtil 2005, hvor hun kom på plejehjem, hvor hun senere døde i 2006. To af H’s særbørn, A og B, tilbagekaldte et par måneder før H’s død deres samtykke til, at M kunne sidde i uskiftet bo. De fastholdt efter H’s død denne tilbagekaldelse, idet de gjorde gældende, at deres forudsætninger for at give forhåndssamtykke var væsentligt forandrede som følge af, at M kort tid efter H kom på plejehjem havde indledt et bekendtskab med en norsk kvinde. Århus skifteret fandt, at forudsætningerne for det meddelte forhåndssamtykke til uskiftet bo ikke var ændret i en sådan grad, at det kunne anses for bortfaldet. VL udtalte, at forhåndssamtykket var en aftale mellem ægtefællerne og de 5 særbørn, og det kunne derfor ikke frit tilbagekaldes. En samlet vurdering af oplysningerne om M's relation til sin hustru i tiden før hun døde og om karakteren af det bekendtskab, M har haft til den norske kvinde, bevirkede ikke, at forudsætningerne for A og B’s forhåndssamtykke var ændret i en sådan grad, at forhåndssamtykket var bortfaldet.

Overdragelsesaftale vedr. aktier skulle kun fremlægges delvist under omstødelsessag

UfR 2007.628 VLK:  A påstod  B dømt til at betale 4.594.708 kr. til boet efter deres forældre forældre M og H. A anførte, at B i 2002 og 2003 havde modtaget gaver svarende til beløbet, og at gaverne, som B fik af M, der sad i uskiftet bo, stod i misforhold til boets formue, jf. AL § 22. B påstod frifindelse og anførte bl.a., at gaverne skulle sammenholdes med, at A ved overtagelse af  nogle aktier i selskabet R A/S, som blev stiftet af M, var blevet begunstiget i væsentligt omfang. Aktierne i R A/S blev med virkning fra d. 01.05. 2003 solgt til D A/S. I 2000 var aktierne solgt af et ApS, i hvilket A og J ejede anpartskapitalen. B havde i forbindelse med sagens behandling anmodet A om at fremlægge overdragelsesaftalen mellem ApS og D A/S, men A oplyste, at hun ikke var i besiddelse af aftalen. B fremsatte herefter anmodning om, at det pålagdes ApS at fremlægge aftalen med D A/S om overdragelse af aktierne i R A/S, hvilket både R A/S og ApS protesterede imod. B havde til støtte for anmodningen bl.a. anført, at M tilbagesolgte boets sidste aktiepost i R A/S til selskabet kort før, at aktierne blev solgt til D A/S, og at det måtte formodes, at aktieposten blev solgt til en væsentligt lavere værdi end værdien, som aktierne blev realiseret til ved salget til D A/S. A var derfor enten direkte eller indirekte blevet begunstiget ved M's tilbagesalg af aktieposten til selskabet. D A/S ønskede - i overensstemmelse med D A/S' generelle holdning ved køb af fremmede virksomheder - ikke at oplyse om vilkårene for købet af aktierne i R A/S. VL udtalte at B ikke i tilstrækkelig grad havde påpeget omstændigheder, der godtgjorde, at det var relevant for afgørelsen af denne sag, at overdragelsesaftalen mellem D A/S og ApS skulle fremlægges i sin helhed. Derimod fandt VL, at dele af overdragelsesaftalen kunne have haft betydning for afgørelsen af, om gaverne, som B modtog fra M, der sad i uskiftet bo, stod i misforhold til boets formue, og om hun vidste eller burde vide dette, jf. AL § 22. De dele af aftalen, som kunne have været af  betydning for sagens afgørelse, var oplysninger om den pris, som D A/S betalte for aktierne i R A/S, betalingsbetingelserne og tidspunktet for aftalens indgåelse. Da hensynet til kontraktparten D A/S på baggrund af det anførte ikke kunne føre til andet resultat, pålagdes det ApS i det nævnte omfang at fremlægge oplysningerne fra aftalen med D A/S. Endvidere tilføjede VL, at parterne under domsforhandlingen ville have mulighed for at anmode om dørlukning i medfør af RPL § 29, stk. 1, nr. 3.

Gaver fra enke i uskiftet bo omstødt i medfør af AL § 22

TFA 2007.384 ØLD: M afgik ved døden d. 15.02.2002 og H hensad i uskiftet bo med M's to særbørn. Formuen var fra 2002 indtil H's død i 2004 reduceret fra 2,3 mio. kr. til 1,66 mio. kr. H's egen søn havde med en hævefuldmagt disponeret over samtlige konti. Han havde overført 302.905 kr. til sig selv, sin hustru og deres to børn samt 90.000 kr. til børnebørnene. Byretten i Kalundborg gav M's særbørn medhold i, at dispositionerne skulle tilsidesættes efter AL § 22. Det blev lagt til grund, at børnebørnene var i god tro, hvorfor de 90.000 kr. blev uddraget. H's søn blev dømt til at betale 300.000 til dødsboet. ØL stadfæstede. Henset til boets og gavernes størrelse samt at gaverne indebar en åbenbar skævdeling af boet til fordel for H's livsarvinger i strid med testamentets bestemmelse om ligedeling, fandt ØL, at gaverne stod i misforhold til boets formue, jf. AL § 22 og derfor kunne omstødes.

Gaver fra uskiftet bo resulterede i skævdeling på 10 mio. kr. Dette medførte ikke omstødelse, da gaver ikke stod i misforhold til det samlede bo.

UfR 2008.654 HD: Efter M's død i 1997 hensad H i uskiftet bo med to fællesbørn A og B. A afgik ved døden i 1998 og efterlod sig to livsarvinger S. Fra 1997 og frem til sin død i 2003 gav H ved flere lejligheder gaver til A og B, og til de to livsarvinger, S, på en sådan måde, at der samlet skete en skævdeling til fordel for B. S anlagde sag  med påstand om, at B skulle betale ca. 9,6 mio. kr. til fællesboet. S havde navnlig gjort gældende, at gaverne til fordel for B stod i misforhold til det uskiftede bos formue. Misforholdsvurderingen skulle efter deres synspunkt tage udgangspunkt i det uskiftede bos formueforhold på tidspunktet for de omtvistede gaver. Det var B's opfattelse, at gavernes værdi skulle holdes op mod boets værdi på tidspunktet for fællesboets etablering – dvs. ved M's død i 1997. HR fastslog, at afgørelsen af, om der skal ske omstødelse af en gave i medfør af AL § 22, beror på en samlet bedømmelse af, om gaven stod i misforhold til boets formue, og at der som udgangspunkt henses til gavens værdi og formuens størrelse på det tidspunkt, hvor gaven blev givet. HR anførte, at H i 1997 gav det samme beløb ca. 23 mio. kr. til både A og B. I 1999, efter A's død, modtog S (til deling) og B gaver for henholdsvis 7 og 13 mio. kr. I 2003 modtog B gaver for 4 mio. kr. Gaverne til B androg således i alt ca. 40 mio. kr., og gaverne til A og S ca. 30 mio. kr. Under disse omstændigheder fastslog HR, at afgørelsen skulle træffes i lyset af de samlede gavedispositioner og boets formue før gavedispositionerne. HR fastslog herefter, at der var sket en skævdeling til fordel for det B på ca.10 mio. kr. Set i lyset af, at der samlet var ydet gaver til livsarvingerne på ca. 70 mio. kr., stod skævdelingen ikke i misforhold til boets formue, der før gavedispositionerne var på ikke under 84 mio. kr., og B blev frifundet. 

Bo udleveret M til uskiftet bo på grundlag af en generalfuldmagt

TFA 2008.13 ØLK: H var død d. 02.04.2007. Datteren D begærede på vegne M, der var 91 år, boet udleveret til uskiftet bo. M og H havde d. 23.03.2007 giver datteren D generalfuldmagt. Der var indledt sag om værgemål for M. Skifteretten i Odense nægtede at imødekomme begæringen for tiden - henset til principperne i AL § 11 sammenholdt med oplysningerne om M's aktuelle tilstand, hvor han ikke kunne gennemføre en relevant samtale. ØL ophævede kendelsen og hjemviste sagen til skifteretten med henblik på udlevering af boet til uskiftet bo, allerede fordi der var meddelt D generalfuldmagt, og da der ikke for landsretten var forelagt oplysninger, der gav tilstrækkelig grund til at drage gyldigheden af denne i tvivl.

Uskiftet bo efter H1 skulle deles, forinden der sket deling af fællesbo med H2

TFA 2009.129 VLD:  M var død d. 13.10.2004. Han sad i uskiftet bo efter H1, som døde d. 30.04.1968. Han havde i 1982 indgået ægteskab med H2 og M's 3 særbørn havde forinden givet skifteafkald. H2 påstod sig tilkendt boslod på halvdelen af fællesboet med M. Skifteretten i Esbjerg fandt, at de sammenblandede boet skulle oprulles forfra, således at alle parter blev stillet som om det uskiftede bo blev skiftet ved M's indgåelse af nyt ægteskab. Det uskiftede bo efter H1 skulle deles mellem H1's livsarvinger og boet efter M, før der blev beregnet boslod og arvelod til H2. VL fandt, at det i overensstemmelse med  gældende skifteretspraksis måtte antages, at der skulle beregnes arv til H1's livsarvinger, inden der sket deling af M's og H2's fællesbo. Da henholdsvis bestemmelserne om formuefællesskabet i RVL og arvelovens bestemmelser om det uskiftede bos omfang ikke var uforenelig hermed, måtte denne praksis anses for at være gældende ret.

Der skulle beregnes arv til efterlevende ægtefælle ved successivt skifte af uskiftet bo

TFA 2009.593/2 ØLD: M døde d. 30.03.1985 og efterlod sig H og 2 særbørn A og B. M havde testeret mest muligt til H. A ville ikke samtykke i uskiftet bo, og hun blev udskiftet med 1/12 af fællesbo, hvorefter H sad i uskiftet bo med B. H oprettede i 1996 testamente til fordel for H's slægtninge. H døde d. 29.11.2006. Bobestyrer fordelte i boopgørelsen boet med 5/12 til B og 7/12 til H's bror, nevøer og niecer. Skifteretten i Glostrup fandt, at boet skulle deles som anført af bobestyrer. ØL fandt, at der ved skiftet i 1985 skulle beregnes arvelod til H, således som antaget i den juridiske teori med støtte i bemærkningerne i bet. 291/1961 om arvelovningen. Den omstændighed, at det ikke havde været muligt at fremskaffe boopgørelsen, eller at der ikke var betalt arveafgift af arven til H, ændrede ikke herved. På skiftet i 1985 skulle boet deles med 1/12 til A, 3/12 til B og 8/12 til H. Da der var udloddet 1/12, skulle boet nu fordeles med 3/11 til B og 8/11 til H's arvinger.

Overdragelse af landbrugsejendom ikke omstødt

UfR 2009.2258 VLD (TFA 2009.484 VLD): M var død i 1974 og H sad i uskiftet bo med 4 fællesbørn. Hun solgte i nov. 2003 en landsbrugsejendom i Egtved på ca. 19 ha til sønnen K for 1.530.000 kr, svarende til den nyeste ejendomsvurdering minus 15%. 730.000 kr. blev berigtiget på et rentefrit anfordringsgældsbrev. H fraskrev sig mangelsansvaret. H sparede ved slaget til den lave pris en skat på 581.143 kr. Datteren D anlagde i maj 2007 omstødelsessag. Retten i Kolding fandt, at D først blev bekendt med en mæglervurdering af ejendommen i juli 2006, og at sagen derfor var rettidigt anlagt, jf. AL § 22, stk. 2. Retten fandt, at der var ydet en gave på forskellen mellem handelsværdien og købesummen eller 1.245.000 kr., og at gaven stod i misforhold til det uskiftede bo, som efter salget udgjorde ca. 2,5 mio kr. Overdragelsen blev derfor omstødt. VL tiltrådte, at sagen var rettidigt anlagt, jf. AL § 32, stk. 2. En ansvarsfraskrivelse ville ved salg til tredjemand have medført et prisnedslag på 200.000 kr., og der var ved salget til sønnen sparet omkostninger på 120.050 kr. Når hensås hertil og til de gunstige betalingsvilkår til beløbet på 730.000 kr. samt til skatteforholdene måtte den reelle forskel mellem købesum og handelsværdi anslås til ca. 800.000 kr. Efter fast praksis med hensyn til overdragelse af landbrugsejendomme i familieforhold skulle forholdsmæssigheden af et sådant gaveelement vurderes ud fra en helhedsbetragtning, hvori også indgik baggrunden for overdragelsen og andre dispositioner af betydning for forholdet mellem erhververen og boet. Efter en samlet vurdering fandtes der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at anse H's dispositioner over det uskiftede bo for at sådant misbrug, at overdragelsen kunne omstødes efter AL § 31, jf. § 29, stk. 2.

Overdragelse af hus ikke omstødt

UfR 2009.2823 VLD (TFA 2009.606/1 VLD): M døde i aug. 2003, og H, der var 86 år, sad herefter i uskiftet bo med 5 fællesbørn. Ifølge fællesboopgørelsen androg boets aktiver ca. 838.000 kr., herunder en fast ejendom til en værdi af 820.000 kr. H solgte pr. d. 01.03.2007 ejendommen til sønnen S for  722.500 kr., der berigtigedes kontant. H skulle betale de med oprettelsen og ekspeditionen af skødet forbundne omkostninger. Ejendomsværdien androg 850.000 kr. De 4 øvrige fællesbørn anlagde mod S med påstand om betaling af 357.096 kr., under henvisning til den dagældende AL § 22, En skønsmand vurderede ejendommens kontante handelsværdi til 1.035.000 kr. Retten i Aalborg anførte, at denne pris svarede til værdien i handel og vandel. Der var ikke tinglyst nogen bopælsret, men det blev lagt til grund, at H kunne forblive boende, og at overdragelsen var båret af hendes ønske om at kunne blive boende uden at have ejerforpligtelser. Under disse omstændigheder fandtes udgangspunktet for bedømmelsen af, om der forelå en gavedisposition, derfor ikke udelukkende at kunne tages i den af skønsmanden fastsatte vurderingspris, idet der også måtte tages hensyn til bopælsforpligtelsen, hvis værdi ikke nærmere var fastsat. Efter det oplyste lagde retten til grund, at overdragelsen indeholdt et gavemoment, men af en væsentlig lavere størrelse end påstået af sagsøgerne. Ved bedømmelsen af, om gaven stod i misforhold til boets formue, måtte endvidere ud over E's formål med overdragelsen også henses til, at S helt fra forældrenes erhvervelse af ejendommen og indtil E's død havde ydet væsentlig såvel praktisk som økonomisk bistand til forældrene. På denne baggrund fandtes det ikke godtgjort, at gaven havde stået i misforhold til boets formue, og S blev frifundet. VL stadfæstede dommen og bemærkede, at VL ikke herved havde taget stilling til, om appellanternes påstand om betaling af gaven i stedet for tilbageskødning af andre grunde ikke ville kunne tages til følge.

Privat skifte

Bo udleveret til bobestyrerbehandling ca. 2,5 måneder efter dødsfaldet, jf. DSL § 36, nr. 7

TFA 1999.143 VLK (FM 1998.116 VLK): Fru A døde d. 18.01.1998. Nogle pårørende rettede henvendelse til advokat med henblik på privat skifte, hvilket advokaten meddelte skifteretten i Holsted d. 11.02.1998. Skifteretten rykkede for begæring om privat skifte d. 12.03.1998 med frist til d. 26.03.1998. Advokaten svarede d. 25.03.1998, at han var i færd med at skaffe nogle oplysninger til sagen. Skifteretten bestemte d. 03.04.1998, at boet skulle behandles ved aut. bobestyrer. VL fandt ikke anledning til at tilsidesætte skifterettens skøn over, hvornår fristen i medfør af DSL § 36, nr. 7 var udløbet.

Begæring fra afdødes samlever om, at privatskiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling, blev ikke taget til følge.

TFA 1998.396 VLK (FM 1999.7 VLK): M var død d. 15.07.1997 og boet blev udleveret til M's broder til privat skifte. M's samlever gennem 40 år (S) anmodede om, at skifteretten omgjorde beslutningen, jf. DSL § 103, nr. 5, og udleverede boet til skifte ved bobestyrer, idet hun gjorde gældende, at hun var arving i henhold til et mundtligt testamente, subsidiært at hun havde et betydeligt kompensationskrav mod afdøde. Skifteretten tog begæringen til følge. VL fandt, at der ikke var en nærliggende risiko for, at en fortsættelse af den private skiftebehandling ville udsætte kreditorerne for ikke at få deres tilgodehavender. Uanset om S var kreditor eller ej, fandtes DSL § 30, stk. 1, nr. 2, derfor ikke at være opfyldt. Forinden afgørelse om anvendelse af DSL § 30, stk. 1, nr. 1 skulle det afklares, hvorvidt S var arving i boet. Sagen blev derfor hjemvist til fortsat behandling ved skifteretten.

Udlevering af bo til afdødes broder til privat skifte blev ophævet.

TFA 1999.240 VLK: A havde i sit testamente indsat sin brodersøn S til universalarving. Efter dødsfaldet gav S afkald, hvorefter boet blev udleveret til S's fader B til privat skifte. A's søster fik medhold i, at boet ikke burde være udleveret til privat samtykke uden hendes samtykke, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling i skifteretten.

Udbakning fra privat skifte kunne ikke ske via omberigtigelse til boudlæg - DSL § 30, stk. 2.

Kendelse afsagt af skifteretten i Skive d. 09.04.1999 (Sks 260/90): A var død d. 06.10.1998 og hans søn S, der var hans eneste arving, fik d. 30.11.1998 boet udleveret til privat skifte. S begærede d. 11.01.1999 boet udleveret til boudlæg i medfør af DSL § 30, stk. 2, idet det efter udløbet af proklamafristen stod klart, at boet var insolvent. Skifteretten tog ikke begæringen til følge, idet enearvingen fra boets udlevering hæftede for boets gæld, jf. DSL § 27. Udbakning kunne herefter alene ske ved at lade boet overgå til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 29.

Afsluttet privatskiftet bo ikke genoptaget.

TFA 1999.247 ØLK (FM 1999.97 ØLK): M's 2 sønner begærede privatskiftet bo genoptaget, da de mente, at faderens lægepraksis havde været hans særeje. Da behandlingen af boet var afsluttet med alle parters tiltrædelse af boopgørelsen, og da afdødes lægepraksis var fælleseje, var betingelserne for genoptagelse ikke opfyldt.

Bo udleveret til privat skifte, da eksekutorklausul ikke var til hinder herfor.

TFA 1999.383 ØLK (FM 1999.116 ØLK): E, der var død d. 25.12.1998, havde i notartestamente af 05.11.1996 bestemt, at advokat T skulle behandle boet som eksekutor, hvilket dog ikke skulle være til hinder for, at advokat T behandlede boet som privat skifte, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt. E's to arvinger begærede boet behandlet som privat skifte gennem en anden advokat. Skifteretten i Svendborg udleverede boet til bobestyrerbehandling ved advokat E. ØL fandt, at advokat T efter testamentets udformning ikke kunne hindre udlevering af boet til privat skifte, og at advokat T ikke kunne foreskrive, at han behandlede det private bo. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling af begæringen om privat skifte.

Bo, der fejlagtigt var påbegyndt som uskiftet bo, blev udleveret til bobestyrerbehandling.

TFA 1999.424 ØLK: Bo var d. 18.11.1998 udleveret til uskiftet bo. Det viste sig efterfølgende, at ægtefællerne i 1997 havde oprettet ægtepagt med fuldstændigt særeje for bl. a. 3 ejendomme og en bil tilhørende afdøde. Den efterlevende ægtefælle og afdødes særbarn ønskede nu at få boet udlagt til privat skifte. Under hensyn til de tinglysningsmæssige problemer med en ejerlejlighed og da boopgørelse skulle indsendes senest d. 31.12.1999, besluttede skifteretten at boet skulle behandles ved bobestyrer. ØL stadfæstede.

Kreditor kunne ikke kræve, at privatskiftet bo overgik til bobestyrerbehandling.

TFA 2000.45 ØLK (FM 2000.82 ØLK) Københavns Søfartskursus fik som kreditor i privatskiftet bo ikke medhold i begæring om, at boet skulle overgå til behandling ved autoriseret bobestyrer, idet der ikke fandtes at være en nærliggende risiko for, at kreditor ville lide tab, såfremt det private skifte fortsatte, jf. DSL § 30, stk. 1, nr. 2. Skifteretten satte som betingelse, at arvingerne og deres advokat, Peter Rud, skulle erklære, at der ikke udbetaltes arv i boet, før kreditorerne var betalt, ligesom realisationssummerne skulle indbetales til advokaten. ØL stadfæstede

Ikke privat skifte, da det var retligt uafklaret, om førstafdødes udarvinger havde arveret.

TFA 2000.64 ØLK: H havde i 1968 fået boet efter M, der ikke efterlod sig livsarvinger, udleveret efter SKL § 57, jf. § 62 b, stk. 2. Efter H's død i 1999 begærede H's 13 udarvinger boet udleveret til privat skifte. Dette blev nægtet, da det for tiden var retligt uafklaret, om førstafdødes udarvinger havde arveret. En sådan tvist måtte afgøres af skifteretten ved dom.

Privatskiftet bo taget under bobestyrerbehandling, da boopgørelse ikke var indgivet rettidigt.

TFA 2001.18 ØLK (FM 2000.117 ØLK): Skifteretten i Ringsted bestemte i medfør af DSL § 30, stk. 1, nr. 3, at privatskiftet bo skulle overgå til bebobestyrerbehandling, da arvingernes advokat ikke rettidigt havde indleveret boopgørelse. ØL stadfæstede.

Beslutning om udlevering af bo til privat skifte blev omgjort.

TFA 2001.361 ØLK (FM 2001.79 ØLK): M var død i 1976, og H sad i uskiftet bo med M's to særbørn, som havde samtykket heri, efter at H havde oprettet testamente til fordel for dem. Det var uigenkaldeligt, så længe hun sad i uskiftet bo, og omstødtes ved tidligere skifte end ved død. H begærede det uskiftede bo skiftet, og boet blev d. 20.12.2000 udleveret til bobestyrerbehandling. H oprettede d. 21.12.2000 notartestamente, hvor hun indsatte sin samlever S som sin universalarving. H døde d. 15.01.2001, og boet blev udleveret til samleveren til privat skifte. ØL fandt, at der var en vis usikkerhed om arveforholdene. Når hertil kom, at de to boer burde skiftes på samme måde, fandtes afgørende hensyn at have talt imod, at boet efter H var udleveret til privat skifte i medfør af DSL § 25. Derfor omgjordes skifteretten i Rønnes beslutning, jf. DSL § 103, og boet overgik til bobestyrerbehandling, jf. tillige DSL § 36, stk. 5.

Ikke privat skifte, da arveforholdene var uafklarede

TFA 2001.475 VLK (FM 2001.123 VLK): Afdøde havde oprettet formløse testamenter til fordel for sin samleverske. Advokat indhentede skiftefuldmagter fra de legale arvinger og begærede boet udleveret til privat skifte. De legale arvinger var ikke udtrykkeligt blevet vejledt om mulighederne for at rejse indsigelse mod afdødes formløse testamentariske dispositioner. VL tiltrådte derfor, at skifteretten i Århus havde nægtet at udlevere boet til privat skifte, jf. DSL § 36, stk. 5.

Kreditor kunne ikke kræve bobestyrerbehandling af privatskiftet bo

TFA 2002.85 VLK (FM 2001.150 VLK): En kreditor med et tilgodehavende på 20.000 kr. krævede, at privatskiftet bo overgik til bobestyrerbo, da boet havde anmodet en panthaver om at fremsende et  pantebrev på 20.000 kr. i aflyst stand, hvorefter dette ville blive indfriet. Kreditor fik ikke medhold ved skifteretten i Horsens, da der ikke var nærliggende fare for at en fortsættelse af bobehandlingen ville medføre tab, jf. DSL § 30, stk. 1, nr. 2. VL  stadfæstede.

Privat skiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling

ØLK af 09.10.2002 (22.afd. B-2800-02): Skifteretten i Gentofte traf i medfør af DSL § 30, stk. 1, nr. 4 bestemmelse om, at et privatskiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling, da der ikke var indgivet åbningsstatus senest 6 måneder efter boets udlevering. ØL stadfæstede beslutningen.

Begæring om privat skifte ikke imødekommet

TFA 2003.149 VLK (FM 2003.89 VLK): I boet efter M og H var der tvivl om gyldigheden af sønnen S's arveafkald fra 1994 til fordel for hans børn. Rækkevidden af afdødes vidnetestamente fra 1999 forekom ikke helt klar, og det forekom tvivlsomt, i hvilket omfang den faste ejendom skulle inddrages i boet, når hensås til S's køberet og lejeret. Hertil kom, at to af arvingerne var bosat i England, at et anmeldt krav var bestridt, og at en kommune havde gjort udlæg i S's arv for 53.000 kr. S optrådte som fuldmagtshaver og kontaktperson. Skifteretten i Århus fandt, at afgørende hensyn talte mod udlevering af boet til privat skifte, jf. DSL § 25, stk. 1, nr. 5, og boet udleveredes til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 36, 1, nr. 5. VL stadfæstede.

Bo udleveret til bobestyrerbehandling, da arveforholdene var uafklarede.

FM 2003.120 ØLK: H, som var længstlevende i et barnløst ægteskab, var død og arven skulle deles efter AL § 7. M's bror erklærede, at H ikke efterlod sig arvinger, og anmodede om at få boet udleveret til privat skifte. H's advokat oplyste, at H over for hans hustru havde oplyst, at hun havde en bror i Kina og en søster i USA. Da arveforholdene ikke var afklarede, udleverede skifteretten i Svendborg boet til bobestyrerbehandling. ØL stadfæstede.

Privatskiftet bo blev efter begæring fra arving taget under bobestyrerbehandling, da boet ikke var afsluttet.

TFA 2003.107 ØLK: Bo var d. 07.02.2002 udleveret til A, B og C til privat skifte. Skifteretten i København modtog  d. 06.08.2002 åbningsbalance, som tillige skulle være endelig boopgørelse. Skifteretten modtog d. 26.08.2002 skattevæsenets kvittance. A anmodede d. 25.09.2002 om at boet overgik til bobestyrerbehandling. Da skifteretten ikke havde foretaget afgiftsberegning, var boet ikke afsluttet, og boet blev udleveret til bobestyrerbehandling, jf. § 30, stk. 1, 1). ØL stadfæstede.

Bo udleveret til privat skifte trods mulighed for genoptagelse af faderskabssag

TFA 2003.342 VLK (FM 2003.190 VLK): Afdødes eneste arving var en datter D, som var født uden for ægteskab i 1954, og hvor afdøde havde anerkendt faderskabet over for politimesteren. Afdødes søster protesterede mod, at boet blev udleveret til D til privat skifte, idet hun gjorde gældende, at D ikke var afdødes datter. Skifteretten i Hjørring fandt det ubetænkeligt at udlevere boet til privat skifte, forinden der var taget stilling til, hvorvidt faderskabssagen skulle genoptages. VL fandt ikke, at der var en sådan usikkerhed om arveforholdene, at boet skulle have været udleveret til behandling ved bobestyrer i medfør af DSL § 36, nr. 5. Da der i øvrigt ikke var afgørende hensyn, der talte imod udlevering af boet til privat skifte i medfør af DSL § 25, stk. 1, nr. 5, tiltrådte det, at boet var udleveret til privat skifte.

Bo ikke udleveret til forenklet privat skifte, da der var en fiktiv gældspost

TFA 2003.437 VLK (FM 2003.186 VLK): A havde siddet i uskiftet bo til sin død. Skifteretten i Kolding nægtede at udlevere boet på 339.269 kr. til forenklet privat skifte, da en gæld til 3 børn på i alt 189.000 kr. ikke kunne fradrages i bobeholdningen, idet der ikke var tale om et reelt gældsforhold, jfr BAL § 13, stk. 3. VL stadfæstede.

Frist for tillægsboopgørelse ikke forlænget

TFA 2004.68 VLK (FM 2003.274 VLK): Skifteretten i Aalborg havde d. 07.01.2003 og d. 24.04.2003 tilladt, at boopgørelse vedrørende boets faste ejendomme blev henskudt til tiden efter boets afslutning, jf. DSL § 31, stk. 2. Sidste frist for indlevering af tillægsboopgørelse var d. 04.08.2003. Da ejendommene 1½ år efter dødsfaldet endnu ikke var solgt, og der ikke forelå konkrete omstændigheder, der pegede på, at boet kunne afsluttes inden for den nærmeste fremtid, var der ikke grundlag for at indrømme yderligere udsættelser. VL stadfæstede.

VL tillod, at endelig boopgørelse vedr. fast ejendom  blev udskudt til efter boets slutning

TFA 2004.192 VLK:  I et privatskiftet bo var 56 ha af jorden til boets ejendom solgt ved betingede skøder, og den resterende del af jorden med bygninger og maskiner var sat til salg ved statsautoriseret ejendomsmægler. Skifteretten i Holsted nægtede at tillade udsættelse efter DSL § 31, stk. 2 med indsendelse af tillægsboopgørelse, idet bestemmelsen efter skifterettens opfattelse ikke kunne anvendes, når aktivet var i boet på 1-årsdagen. Det måtte da udlægges til arvingerne til den værdi, det skønnedes at have. I kæreskriftet anførtes bl.a., at opgørelsen forventedes indleveret inden 3 måneder. Landsretten tillod, at endelig opgørelse for så vidt angik boets faste ejendom blev henskudt til efter boets slutning.

VL tillod, at endelig boopgørelse vedr. fast ejendom  blev udskudt til efter boets slutning

TFA 2005.35 VLK: A døde d. 09.08.2003 og boet blev udleveret til privat skifte. Boets væsentligste aktiv var en fast ejendom med en værdi på ca. 600.000 kr.. Ejendommen blev sat til salg i efteråret 2003. Skifteretten i Thisted afviste at tillade, at fristen for indgivelse af boopgørelsen vedrørende den faste ejendom blev henskudt til efter boets afslutning,. Det var for VL oplyst, at ejendommen forventedes solgt i løbet af efteråret 2004. Herefter, og da den omstændighed, at ejendommen udgjorde det væsentligste aktiv i boet, ikke i sig selv talte herimod, tillod VL i medfør af DSL § 31, stk. 2, at endelig opgørelse for så vidt angik den faste ejendom, blev henskudt til efter boets afslutning, således at fristen for indlevering af tillægsboopgørelse skulle indleveres senest d. 01.02.2005.

Udlevering til forenklet privat skifte blev ophævet

TFA 2005.218 ØLK: Skifteretten i Helsinge havde udleveret boet efter H til ægtefællen M som eneste arvinger til forenklet skifter i medfør af DSL § 34. Afdødes bror B's udaterede brev var ubestridt modtaget i skifteretten d. 24.11.2004 inden udleveringen til forenklet privat skifte. ØL fandt, at dette brev, navnlig i lyset af den forudgående korrespondance mellem B og skifteretten, måtte forstås som en indsigelse i anledning af det indgåede ægteskab. Da arveforholdene således ikke var afklaret, var skifterettens udlevering af boet til forenklet privat skifte i medfør af DSL § 34 uberettiget. Skifterettens udlevering ophævedes derfor, og sagen hjemvistes til fornyet behandling.

Privat skifte kunne ikke afsluttes, da betingelserne for arveafkald ikke var opfyldt

TFA 2005.511 ØLK: Afdøde efterlod sig arvingerne A, B og C. Boet blev udleveret B og C til privat skifte, idet A havde i et brev til skifteretten givet arveafkald »på vilkår« om udlevering af effekter fra barndomshjemmet, oplysning om afdødes ægtefælles pensioner og boets åbningsstatus. Arvingen krævede boet taget under offentligt skifte, da betingelserne i arveafkaldet ikke var opfyldt, medens advokaten for det privat skiftede bo mente, at det var tilfældet. Skifteretten i Hørsholm tog ikke A's begæring til følge. ØL bemærkede, at det private skifte ikke uden arvingens samtykke kunne afsluttes, før betingelserne for arveafkaldet kunne anses for opfyldt. Da der ikke på grundlag af boets advokats oplysninger kunne anses godtgjort, at det var tilfældet, hjemvistes sagen til fortsat behandling heraf.

Privatskiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling, da boopgørelse ikke var indleveret rettidigt.

UfR 2006.395/1 ØLK: A var død d. 26.03.2004 og boet blev udleveret til datteren B til privat skifte. Da boopgørelse, der skulle indsendes til skifteretten inden 3 måneder efter skæringsdagen d. 26.03.2005, ikke var indleveret rettidigt, anmodede skifteretten i Lyngby d. 04.07.2005 B om straks at indsende boopgørelsen. B ansøgte d. 11.08.2005 om udsættelse under henvisning til, at A's bolig var solgt med overtagelsesdag d. 21.05.2005. Skifteretten i Lyngby udtalte bl.a., at den ikke havde hjemmel til at forlænge fristen for indsendelse af boopgørelse, og der var ikke rettidigt ansøgt om tilladelse til, at endelig opgørelse vedrørende boets ejendom blev henskudt til tiden efter boets slutning. Da boopgørelsen ikke var indsendt inden den i DSL § 32 fastsatte frist, og inden den af skifteretten fastsatte frist, bestemte skifteretten, at boet i medfør af DSL § 30, stk. 1, nr. 3, skulle overgå til bobestyrerbehandling. ØL stadfæstede.

Bo udleveret til bobestyrerforhandling, da der var uklarhed om arveforholdene

TFA 2006.289 ØLK: M havde indsat A til at arve en ejerlejlighed, hvis værdi udgjorde over 90% af boet. Legatet kunne ikke gennemføres mod tvangsarvingernes protest. Skifteretten på Frederiksberg udleverede boet til privat skifte. A kærede og oplyste, at hun ville søge spørgsmålet om testamentets fortolkning afklaret ved dom. jf. DSL § 101, jf. § 89, stk. 1, nr. 1. Da betingelserne for privat skifte derefter ikke var opfyldt, bestemte ØL, at boet skulle overgå til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 36, stk. 5.

Privatskiftet bo skulle overgå til bobestyrerbehandling, da boopgørelse ikke var indleveret rettidigt.

TFA 2007.133 VLK: Boet efter M blev udleveret til privat skifte til H og tre fællesbørn. Skifteretten i Terndrup afslog en anmodning om udsættelse med indlevering af boopgørelse, idet fristen for indlevering af boopgørelse var overskredet, og boet blev taget under bobestyrerbehandling,  jf. DSL § 30, stk. 1, nr. 3. Boet blev skønnet at være solvent, og bruttoaktiverne blev i henhold til åbningsstatus anslået til 7.848.300 kr. Arvingerne kærede afgørelsen og anførte, at skifteretten under henvisning til DSL § 30, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med BAL § 17, stk. 3, måtte kunne undlade at træffe bestemmelse om bobestyrerbehandling. VL stadfæstede afgørelsen, da boopgørelse ubestridt ikke var indleveret rettidigt, og da anvendelse af BAL § 17, stk. 3, er fakultativ og desuden forudsætter, at den afgiftspligtige arvebeholdning ikke kan opgøres.

Bo udleveret til privat skifte trods en dags forsinkelse med sikkerhedsstillelse for boafgiften.

TFA 2007.141 ØLK: Begge arvinger var bosat i udlandet og skifteretten i Nykøbing Sjælland fastsatte d. 21.07.2006 en frist til d. 03.08.2006 for betaling af en sikkerhed på 20.000 kr. som betingelse for udlevering dødsboet til privat skifte, jf. BAL § 21. Sikkerhedsstillelsen indgik på skifterettens konto d. 03.08.2006 efter kontortids ophør. Skifteretten omgjorde ikke beslutningen om bobestyrerbehandling. ØL fandt henset til fristens længde og omstændighederne i øvrigt ikke, at den korte fristoverskridelse burde føre til, at boet ikke kunne udleveres til privat skifte, jf. i øvrigt princippet i DSL § 65. Sagen hjemvistes til skifteretten med henblik på udlevering til privat skifte.

Fristforlængelse for indlevering af tillægsboopgørelse afslået

TFA 2008.531/1 ØLK: H døde d. 11.08.2006, og boet blev udleveret til privat skifte i september 2006. Skifteretten på Frederiksberg forlængede d. 30.11.2007 fristen for indgivelse af tillægsboopgørelse til d. 01.06.2008, jf. DSL § 31, stk. 2. Under hensyn til, at boets ejendom ikke var solgt, og til tidspunktet for udlevering til privat skifte afslog skifteretten at forlænge fristen. Hvis den ikke blev overholdt, ville boet blive udleveret til bobestyrerbehandling. ØL stadfæstede.

Ikke privat skifte, da tvivl om arveafkalds gyldighed

TFA 2009.47/1 VLK:  A efterlod sig en søn og en datter D, som oplyste, at hun på et forkert grundlag havde frasagt sig »enhver ret til afdødes begravelse, arv og hvad det indebærer«, og at hun ønskede at arve sin far. På den baggrund tog skifteretten i Sønderborg D's begæring om bobestyrerbehandling af boet til følge, jf. DSL § 36, nr. 5. VL stadfæstede, da der var tvivl om det afgivne arveafkald.

Forbehold i boopgørelse var ikke en anmodning efter DSL § 31, stk. 2

Testamentariske bobestyrerindsættelser

Skifterettens indsættelse af autoriseret medbobestyrer i medfør af DSL § 38, stk. 3 blev ophævet.

FM 1997.158 VLK: Arvelader havde i testamente fra 1979, hvor en velgørende forening var eneste arving, indsat advokat M, Esbjerg, som eksekutor. Straks efter dødsfaldet antog skifteretten i Ribe advokat R som midlertidig bobestyrer. Skifteretten antog senere advokat R som medbobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 3. VL fandt, at der ikke var oplysninger i sagen, der kunne begrunde, at skifteretten - forinden der blev truffet afgørelse om at udpege en anden bobestyrer - undlod at indhente en udtalelse fra advokat M. Hertil kom, at ingen af betingelserne i DSL § 38, stk. 1, 2. led for at tilsidesætte indsættelsen af M som bobestyrer havde været opfyldt, ligesom der ikke var oplysninger, der efter DSL § 38, stk. 3 kunne gøre det betænkeligt at lade advokat M behandle boet. M skulle herefter være eneste bobestyrer i boet, forudsat at han opfyldte de almindelige betingelser herom i DSL § 39.

Testamentsindsat bobestyrers stiltiende afkald på hvervet.

UfR 1998.537 ØLK (TFA 1998.145, FM 1998.50 og Fagl. Nyt 1998.131): I afdødes testamente fra 1994 var advokat A indsat som eksekutor, hvilket dog ikke skulle være til hinder for privat skifte, hvis eksekutor ikke udtalte sig herimod. Boets 3 arvinger gav advokat A skiftefuldmagt, hvorefter boet blev udleveret til privat skifte. En af arvingerne anmodede senere om bobestyrerbehandling af boet og protesterede mod, at A blev udpeget som bobestyrer. Skifteretten fandt, at A ved at fremsætte anmodningen om privat skifte havde frafaldet bobestyrerindsættelsen og fandt derfor, at boets fortsatte behandling skulle ske ved en anden og autoriseret bobestyrer. ØL tiltrådte under henvisning til de foreliggende omstændigheder, at udpegning af bobestyrer skete efter DSL § 37 og stadfæstede afgørelsen.

Privat skifte trods bobestyrerindsættelse.

TFA 1998.152 ØLK: 84-årig fru T havde i sit testamente fra 1990 indsat Vagttårnet og Jehovas vidner som sine arvinger, mens 2 søstre skulle udtage indbo og diverse personlige effekter. Som eksekutor havde hun indsat den præsiderende tilsynsmand og sekretæren for den lokale menighed af Jehovas Vidner. Arvingerne begærede boet, som var på ca. 170.000 kr., skiftet privat, hvilket skifteretten afslog, da der ikke var påvist tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte bobestyrerbestemmelsen, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4). Skifteretten udpegede en autoriseret bobestyrer. Under kæremålet til ØL fremlagdes samtykkeerklæringer fra de 2 legatarer til, at boet blev udleveret til privat skifte. ØL ophævede kendelsen og hjemviste sagen til fortsat behandling ved skifteretten med henblik på udlevering til privat skifte.

Testamentarisk bobestyrerindsættelse ikke tilsidesat i medfør af DSL § 38, stk. 1, nr. 4.

TFA 1998.202 ØLK (FM 1998.80): A havde i sit testamente fra 1981 indsat advokat B som eksekutor, hvilket dog ikke skulle være til hinder for privat skifte, hvis lovens betingelser herfor var opfyldt, og eksekutor ikke udtalte sig herimod. A døde i 1997, og A’s søn S, der var enearving, begærede boet udleveret til privat skifte, som han af økonomiske grunde selv ønskede at gennemføre. Skifteretten afslog dette under hensyn til, at boet var skattepligtigt, at boet havde en igangværende virksomhed i form af en landbrugsejendom, at boets eneste arving var bosiddende i udlandet, og at den testamentsindsatte bobestyrer havde udtalt sig herimod under henvisning til, at A’s baggrund for bobestyrerindsættelsen fortsat var til stede. ØL stadfæstede.

Bo udleveret til privat skifte trods bobestyrerklausul, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4.

TFA 1998.395 VLK (FM 1998.179 VLK): T havde i testamente fra 1985 bestemt, at boet skulle behandles af advokat A som eksekutor, dog med mulighed for privat skifte, hvis advokaten skønnede eksekutorbehandling upåkrævet. Enearvingen E, der var afdødes niece og boede i Tyskland, begærede boet udleveret til privat skifte ved en anden advokat. Boet bestod af en fast ejendom med en ejendomsværdi på 370.000 kr. samt almindeligt indbo. Der var ikke oplysninger om baggrunden for eksekutorindsættelsen, og bobestyreren havde ikke oplyst, hvorfor han fandt bobestyrerbehandling påkrævet. VL fandt - i modsætning til skifteretten - at der ikke var rimelig grund til at opretholde afdødes bestemmelse, og boet blev udleveret til privat skifte - alene betinget af sikkerhed for boafgifternes betaling, jf. BAL § 21

Testamentsindsat bobestyrer afsat på grund af inhabilitet, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5.

UfR 1998.1399 VLK (TFA 1998.347 VLK): L, der sad i uskiftet bo, havde i dec. 1996 oprettet testamente, hvorefter samleveren R skulle have vederlagsfri livsvarig brugsret til sat ejendom og indbo på bopælen. Advokat A var indsat som bobestyrer. Under skiftet opstod der tvist om fortolkningen af testamentet. A's position som advokat for R medførte, at A ikke fremtrådte med den for en bobestyrer fornødne upartiskhed, og afgørende grunde talte således imod, at boet blev behandlet af A som bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5. Sagen blev hjemvist til skifteretten med henblik på, at skifteretten udpegede en anden bobestyrer, der er autoriseret.

Bobestyrerindsættelse ikke tilsidesat efter DSL § 38, stk. 1, nr. 4

TFA 1999.8 ØLK (Fagl. Nyt 1999.53 ØLK): T havde i sit testamente fra 1994 indsat advokat LJ som eksekutor. Der kunne ske privat skifte, hvis der var enighed herom mellem arvingerne og advokaten. Uanset at de 9 arvinger var enige om at begære boet skiftet privat, blev bobestyrerindsættelse ikke tilsidesat, da boets formueforhold ikke havde ændret sig væsentligt siden 1994, og forudsætningerne for eksekutorindsættelsen ikke havde ændret sig væsentligt.

Testamentsindsat bobestyrer ikke afsat. DSL § 38, stk. 1, nr. 5

TFA 1999.67 ØLK (FM 1999.8 ØLK): En arving protesterede mod, at den testamentsindsatte bobestyrer, advokat Allan Falk, blev bobestyrer, idet han efter hendes opfattelse udelukkende havde været advokat for afdødes ægtefælle. Protesten blev ikke taget til følge. ØL stadfæstede.

Bo udleveret til privat skifte trods testamentarisk bobestyrerindsættelse, jf. DSL § 38, stk. 1, 4).

TFA 1999.68 VLK (FM 1998.178 VLK): T havde i sit notartestamente fra 1989 indsat advokat B som eksekutor, hvilket dog ikke skulle være til hinder for privat skifte, hvis lovens betingelser herfor var opfyldt, og eksekutor skønnede, at eksekutorbehandling var upåkrævet. T døde i 1997 og boet blev udleveret til bobestyrerhandling ved den testamentsindsatte bobestyrer. T's datter  D begærede senere boet udleveret til privat skifte. De bestemmelser i landbrugslovgivningen, der i 1989 var til hinder for overdragelse af landbrugsejendommen til D, blev ændret i 1994. T's ønske om bobestyrerbehandling på grund af problemer med overdragelse af ejendommen, kunne derfor ikke længere tillægges væsentlig betydning. D, der efter 2 medarvingers arveafkald var enearving, havde siden 1989 drevet den landbrugsejendom, der var boets væsentligste aktiv. Da der ikke var forhold, der talte imod et privat skifte, var betingelserne i DSL § 38, stk. 1, nr. 4 opfyldt, og D's begæring om boets udlevering til privat skifte blev herefter taget til følge.

Ikke afgørende grunde til at lade bo behandle af en anden end den testamentsindsatte bobestyrer.

TFA 1999.158 (FM 1999.49 ØLK): K var død i 1998, og K's tre børn protesterede mod, at den testamentsindsatte bobestyrer blev bobestyrer, idet han efter deres opfattelse havde taget parti for afdødes samlever M. Skifteretten i Maribo tog protesten til følge og udpegede en anden bobestyrer. ØL bestemte, at boet skulle udleveres til den testamentsindsatte bobestyrer, da afgørende grunde ikke talte imod at udlevere boet til denne, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5.

Ikke grundlag for at udpege anden bobestyrer end den testamentsindsatte.

TFA 1999.214 VLK (FM 1999.69 VLK): Afdøde havde i sit testamente indsat advokat H. C. Sibbesen, Sønderborg, som bobestyrer. Allerede fordi en af arvingerne ønskede boet behandlet som bobestyrerbo, tiltrådtes det, at boet ikke kunne udleveres til privat skifte, jf. DSL § 36, nr. 1. Der var ikke oplyst sådanne afgørende grunde, der talte imod at lade boet behandle ved den i testamentet indsatte bobestyrer, at betingelserne for i medfør af DSL § 38, stk. 1, nr. 5 for at udpege en anden bobestyrer var til stede.

Ikke grundlag for at afsætte bobestyrer, som havde medvirket ved oprettelsen af testamentet.

TFA 1999.292 VLK: Afdødes søn S fik ikke medhold i, at bobestyreren skulle afsættes som følge af, at han havde bistået med oprettelsen af faderens testamente, hvor Hjerteforeningen var indsat til at arve indboet

Længstlevende havde været berettiget til at indsætte bobestyrer til også at behandle boet efter førstafdøde.

UfR 1999.1735 VLK (FM 1999.116 VLK): H, der sad i uskiftet bo, begærede d. 12.02.1999 boet skiftet, da hun ville indgå nyt ægteskab. H oprettede d. 24.02.1999 et testamente til fordel for sin samlever og indsatte advokat Tom Tønnies, Vejen, (A) som bobestyrer ved skifte af boet efter hende. Efter at begæringen var taget til følge, begærede hun boet udlagt som ægtefælleudlæg, hvilket blev afslået, hvorefter hun døde d. 08.04.1999. Skifteretten i Holsted udleverede boerne til en autoriseret bobestyrer. VL fandt, at H i medfør af DSL § 38, stk. 1, nr. 6 sammenholdt med forarbejderne til denne bestemmelse og den tidligere retstilstand kunne træffe bestemmelse om bobestyrerbehandling også for så vidt angik boet efter førstafdøde/fællesboet, og at H på tilstrækkelig tydelig måde havde tilkendegivet, at boerne skulle behandles af advokat A, selv om testamentet ikke angik boet efter førstafdøde/fællesboet. Boerne blev herefter udleveret til advokat A til bobestyrerbehandling.

Bo udleveret til privat skifte, da eksekutorklausul ikke var til hinder herfor.

TFA 1999.383 ØLK (FM 1999.116 ØLK): E, der var død d. 25.12.1998, havde i notartestamente af 05.11.1996 bestemt, at advokat T skulle behandle boet som eksekutor, hvilket dog ikke skulle være til hinder for, at advokat T behandlede boet som privat skifte, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt. E's to arvinger begærede boet behandlet som privat skifte gennem en anden advokat. Skifteretten i Svendborg udleverede boet til bobestyrerbehandling ved advokat E. ØL fandt, at advokat T efter testamentets udformning ikke kunne hindre udlevering af boet til privat skifte, og at advokat T ikke kunne foreskrive, at han behandlede det private bo. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling af begæringen om privat skifte.

Ikke grundlag for at udpege anden bobestyrer end den testamentsindsatte.

TFA 1999.416 ØLK (FM 1999.152 ØLK): Afdøde, som boede i Lyngby, havde i sit testamente indsat advokat Sigurd Trolle, Kolding, som bobestyrer. 3 af de 4 arvinger ønskede en anden bobestyrer, da advokaten havde været advokat for den fjerde arving i nogle mindre sager med et samlet salær på ca. 10.000 kr. Skifteretten i Lyngby tog protesten til følge. Under hensyn til det begrænsede arbejde, som advokaten havde udført for den ene arving, fandt landsretten ikke at de andre arvinger havde anført afgørende grunde imod at lade ham behandle boet som indsat bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5. Komm. af Henning Broman i FM 1999.152, der anfører, at bobestyreren efter hans opfattelse var inhabil.

Testamentarisk bobestyrerindsættelse tilsidesat

UfR 1999.2067 VLK (FM 2000.81 VLK): M og H havde i 1989 oprettet et gensidigt notartestamente, som også skulle gælde efter separation og skilsmisse. M oprettede d. 09.06.1999 et vidnetestamente, hvor han begunstigede J og indsatte advokat Henning Lyhne som bobestyrer. M døde d. 21.06.1999. Skifteretten i Kolding udpegede advokat Sigurd Trolle som bobestyrer, da vidnetestamentet var ugyldigt, jf. AL § 47. VL tiltrådte, at boet ikke var udleveret til behandling ved advokat Henning Lyhne, idet der under bobehandlingen skulle træffes afgørelse om, hvorvidt der ved vidnetestamentet var sket en gyldig tilbagekaldelse af det gensidige testamente fra 1989, og da advokaten havde bistået M med at oprette vidnetestamentet. Der forelå således afgørende grunde, der talte imod at lade boet behandle ved advokat Henning Lyhne, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5.

Ikke grundlag for at udpege anden bobestyrer end den af H udpegede.

TFA 2000.98 VLK (TFA 2000.69 VLK og FM 2000.8 VLK): Boet efter M skulle skiftes, og H ønskede, at boet skulle behandles af advokat A, som var autoriseret bobestyrer. Skifteretten i Thisted udpegede en anden lokal autoriseret bobestyrer, idet advokat A efter dødsfaldet havde opfordret en af arvingerne til at give arveafkald mod vederlag. Advokat A havde ikke sendt arvingen åbningsstatus, idet han ikke havde været i stand til at fremskaffe oplysningerne. Antaget, at H kunne træffe bestemmelse om bobestyrerbehandling og tilkendegive, hvem der som bobestyrer skulle behandle boet - også uden testamentsbestemmelse herom, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 6, forarbejderne hertil og den tidligere retstilstand. Da der ikke forelå afgørende grunde, der talte imod at lade boet behandle ved den af H udpegede bobestyrer, blev skifterettens beslutning ophævet og sagen hjemvist til skifteretten med henblik på udlevering af boet til bobestyrerbehandling ved advokat A. Komm. af Henning Broman i FM 2000.8, hvor det anføres, at arvingen næppe fremover kan have den fulde tillid til advokat A, når han har forsøgt at "kaste ham af hesten". Se også Hans Holck i FM 2000.73-76: Om ægtefællers ret til at udpege bobestyrer og om bobestyreres inhabilitet.

Bobestyrer afsat, da tvivl om upartiskhed.

TFA 2000.249 ØLK: Skifteretten i Roskilde afsatte bobestyrer, som havde bistået afdøde med gaveoverdragelse af fast ejendom og indbo til en af arvingerne, idet de øvrige arvinger kunne føle tvivl om bobestyrerens upartiskhed. ØL stadfæstede den i medfør af DSL § 38, stk. 1, nr. 5 trufne afgørelse.

Ikke hjemmel til kun at udpege den ene af to testamentsindsatte bobestyrere.

TFA 2000.257 VLK (FM 2000.58 VLK): Ægtepar havde indsat advokat A som bobestyrer. H havde som længstlevende i uskiftet bo i 1992 bestemt, at advokat B tillige skulle være bobestyrer. En livsarving protesterede mod, at B blev bobestyrer. Skifteretten i Haderslev tog ikke indsigelsen til følge VL stadfæstede, allerede fordi der ikke var hjemmel til at træffe bestemmelse om bobestyrerbehandling med den ene af to indsatte bobestyrere alene, jf. DSL § 38, stk. 1.

Dødsbo skulle behandles ved den testamentsindsatte bobestyrer.

TFA 2000.321 ØLK: Skifteretten i Hvidovre havde bestemt, at boet skulle behandles af den testamentsindsatte bobestyrer, advokat C, og at advokat V skulle beskikkes som skifteværge for en umyndig arving. Uanset at ingen af arvingerne ville modsætte sig privat skifte, fandtes der fortsat at være afgørende hensyn, der talte i mod et privat skifte. Der var ikke oplysninger, der afgørende talte imod, at boet blev behandlet af advokat C og ikke af en autoriseret bobestyrer. Det fandtes ikke hensigtsmæssigt at beskikke den af A foreslåede skifteværge, som var søster til A's ægtefælle. Skifterettens afgørelse blev herefter stadfæstet.

Ikke grundlag for at tilsidesætte bobestyrerklausul.

TFA 2001.57 ØLK (FM 2000.118 ØLK): T havde i testamente fra 1989  indsat advokat A som bobestyrer, hvilket dog ikke skulle være til hinder for privat skifte, hvis bobestyrer skønnede bobestyrerbehandling upåkrævet. T's datter, som var eneste arving, begærede boet skiftet privat, da hun mente, at advokat A var for langsom og skulle have et betydeligt salær. Boet var på ca 3 mio. kr. Der skulle ifølge codicil fra 1993 udredes et legat til et barnebarn på 100.000 kr. og  6 legater á 15.000 kr. til nevøer og niecer og 6 legater á 3.000 kr. til humanitære foreninger. Skifteretten i Roskilde fandt ikke anledning til tilsidesættelse af bobestyrerindsættelsen, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4. ØL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2000.118-119.

Ikke grundlag for at tilsidesætte bobestyrerklausul.

TFA 2001.176 ØLK (FM 2000.139 ØLK): Skifteretten i Lyngby bestemte, at boets skulle behandles af den testamentsindsatte bobestyrer advokat A, som i 1993 havde udfærdiget testamentet, hvorefter en datter skulle arve mest muligt, herunder en fast ejendom, hvorved testationskompetencen var overskredet. Afdødes to sønner gjorde gældende, at advokat A ikke ville være upartisk under bobehandlingen, men fik ikke medhold heri. ØL stadfæstede.

Bo udleveret til en anden bobestyrer end den testamentsindsatte.

UfR 2001.2434 ØLK: Enke, der sad i uskiftet bo med M's særbarn S, havde i vidnetestamente, hvor hun testerede sommerhus til sin nevø,  indsat advokat A som bobestyrer. S havde efter rådgivning fra advokat A underskrevet tiltrædelse af testamentet. S's klagepunkter vedrørende advokat A's rådgivning var af en sådan karakter, at det ikke var hensigtsmæssigt, at advokat A behandlede boet, og retten fandt, at afgørende punkter talte imod at lade boet behandle ved advokat A som bobestyrer, jf.  DSL § 38, stk. 1, nr. 5, hvorfor boet blev udleveret til en anden bobestyrer.

Bo ikke udleveret til anden bobestyrer end den testamentsindsatte.

UfR 2002.484 ØLK: M og H oprettede i 1959 et fælles testamente, hvorefter M's datter B alene skulle arve sin tvangsarv. M døde i 1985 og H, der nu sad i uskiftet bo med M's datter, i 1994 et nyt testamente, hvori det bl.a. bestemtes, at testamentet fra 1959 blev tilbagekaldt, og at B og to af H's niecer, C og D, hver skulle arve 1/3 af hendes formue. Som eksekutor indsattes advokat A, Virum, der også havde udfærdiget testamentet. Efter at H var død i 2001, rejste de to niecer indsigelse mod, at A blev indsat som bobestyrer, idet de gjorde gældende, at der var opstået uenighed mellem arvingerne om fortolkningen af de to testamenter, og at A, der havde udfærdiget testamentet fra 1994, havde en opfattelse af, hvorledes arven skulle fordeles, der stred mod C's og D's opfattelse heraf. Under hensyn til at den opståede tvist, hvis der ikke opnåedes enighed, skulle afgøres ved dom afsagt af skifteretten, fandtes der ikke at være anført afgørende grunde imod at lade A behandle boet som testamentsindsat bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5, hvorfor boet udleveredes til A som bobestyrer.

Testamentsbestemmelse om svensk advokat som bobestyrer tilsidesat.

TFA 2002.207 ØLK (FM 2002.29 ØLK): Svensk statsborger, der de sidste 7 måneder havde haft bopæl i Danmark, var død, og han efterlod sig en formue på ca. 20 mio svenske kr., der væsentligst befandt sig i Sverige. Han havde 6 måneder før sin død oprettet et vidnetestamente, hvor han indsatte en svensk advokat som eksekutor. Skifteretten i Helsingør udpegede en dansk bobestyrer, da det fandtes udelukket at blive bobestyrer, når man var bosat i udlandet. ØL udtalte, at der kunne opstå spørgsmål om anfægtelse af vidnetestamentet, ligesom der kunne være spørgsmål om, hvilket lands lov der skulle lægges til grund ved skiftet. Herefter burde boet behandles af en autoriseret bobestyrer.

Testamentarisk bobestyrerindsættelse tilsidesat

TFA 2002.423 ØLK (FM 2002.100 ØLK): T havde i 1978 indsat 12-årig som sin universalarving og advokat A som eksekutor. T døde i feb. 2002 og boet bestod af fast ejendom, en bil og værdipapirer, i alt ca 1,7 mio kr. Arvingerne fremsatte via advokat B ønske om udlevering af boet til privat skifte. Skifteretten i Odense tilsidesatte bobestyrerindsættelsen efter DSL § 38, stk. 1, nr. 4. ØL stadfæstede, da baggrunden for eksekutorindsættelsen ikke var oplyst, og under henvisning til testamentets alder, boets karakter og det forhold, at arvingerne ville lade boet berigtige ved advokat.

Bo udleveret til privat skifte, da bobestyrerklausul ikke var til hinder herfor.

TFA 2002.441 ØLK (FM 2002.106 ØLK): T havde i sit testamente fra nov. 1999 indsat advokat R som bobestyrer. Advokat R skulle være berettiget til at lade arvingerne overtage boet til privat skifte, såfremt hun skønnede, at betingelserne herfor forelå, dog under forudsætning af, at advokat R blev bobehandler. Skifteretten i Gladsaxe fastslog, at det ikke var advokat R, der bestemte, om betingelserne for privat skifte var opfyldt, og bestemte, at boet kunne udleveres til privat skifte, og at advokat R ikke kunne foreskrive, at hun skulle behandle det privatskiftede bo. ØL stadfæstede.

Testamentarisk indsat bobestyrer var ikke inhabil

TFA 2002.344 ØLK: Arving rejste indsigelse mod udpegning af testamentsindsat bobestyrer, advokat A, da denne skulle været advokat for de to andre arvinger. Advokat A oplyste, at han alene havde været advokat for afdøde og fjernere familie. Skifteretten i Hørsholm fandt ikke, at der var påvist afgørende grunde, der talte imod at lade boet behandle ved den indsatte bobestyrer. ØL stadfæstede.

Testamentarisk indsat bobestyrer var inhabil

TFA 2002.443 ØLK: Advokat R, der var indsat som bobestyrer i afdødes testamente, havde medvirket til afdødes dispositioner, mens hun sad i uskiftet bo. Disse dispositioner skulle undersøges nærmere af den kommende bobestyrer. Skifteretten i Sorø fandt derfor advokat R inhabil efter DSL § 115, stk. 1, og afslog at antage advokat R som bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 1. ØL stadfæstede.

Bo udleveret til privat skifte trods bobestyrerklausul

TFA 2003.148 VLK (FM 2003.89 VLK): T havde i notartestamente fra 1999 indsat advokat A som bobestyrer, hvilket dig ikke skulle være til hinder for privat skiftet, såfremt dette måtte være mest hensigtsmæssigt, og bobestyreren ikke havde indvendinger herimod. De to livsarvinger rettede henvendelse til advokat B og bad ham forestå et privat skifte. Advokat A ønskede boet, der bestod af bankindeståender og værdipapirer for ca 1,2 mio. kr., udleveret til bobestyrerbehandling og henviste til, at afdøde mente, at der var forsvundet en sum penge hidrørende fra et grundsalg og til, at den ene søn skyldte T penge, hvor gælden ikke var opgjort. Arvingerne oplyste, at købesummen vedrørende grunden var indsat på afdødes konto, og at der var enighed om den ene søns gæld til boet. Skifteretten i Viborg fandt herefter ikke, at der var grundlag for at tillægge T's ønske om bobestyrerbehandling væsentlig betydning. Skifteretten lagde endvidere vægt på, at advokat A også selv måtte have anset det for forsvarligt at behandle boet som privat skifte, idet han havde fremsendt dokumenter til arvingerne med henblik herpå. Boet blev udleveret til privat skifte ved advokat B, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4. VL stadfæstede.

Testamentarisk indsat bobestyrer var inhabil

TFA 2003.236 ØLK (FM 2003.88 ØLK): T havde oprettet et notartestamente i 2000 og senere to vidnetestamenter, hvori advokat  A var indsat som bobestyrer. T havde to dage efter det seneste testamente på et særskilt stykke papir tilbagekaldt det.  Skifteretten forespurgte advokat A, om han var personlig ven af en af testamentsarvingerne, men fik ikke svar. Skifteretten i Gentofte fandt, at der var tvivl om arveforholdene og om advokat A's mulige inhabilitet, og udleverede boet til en autoriseret bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5. ØL fandt også, at der var rejst en sådan tvivl om A's upartiskhed, at han var afskåret fra at behandle boet.

Autoriseret bobestyrer udpeget i i medfør af DSL § 38, stk. 3.

TFA 2003.276 VLK (FM 2003.118 VLK): T havde i sit testamente indsat advokat A og direktør B som bobestyrere. Efter T's død d. 27.02.2002 begyndte advokat A sit arbejde med sagen. Skifteretten i Grenaa modtog d. 15.02.2003 fra advokat A begæring om privat skifte. Skifteretten besluttede at udlevere boet til bobestyrerbo, jf. DSL § 36, nr. 7. Da man samtidigt fandt det betænkeligt, at bobehandlingen blev fortsat af den, der hidtil ikke havde kunnet få det afviklet, udpegede skifteretten en autoriseret bobestyrer til at behandle boet i forening med den testamentsindsatte bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 3 VL stadfæstede.

Bobestyrerklausul ikke tilsidesat

TFA 2003.277 ØLK (FM 2003.118 ØLK): T havde i sit testamente bestemt, at arven til hans datter, der var enearving,  skulle båndlægges indtil hendes 55. år, og at boet skulle behandles af advokat som bobestyrer. Arvingen ønskede at få boet udleveret til privat skifte og at søge båndlæggelsen tilsidesat. den testamentsindsatte bobestyrer modsatte sig dette, da arvingen havde en dårlig økonomi, og T udtrykkeligt havde ønsket, at han skulle sikre arven for hende. Skifteretten i Assens fandt under hensyn til, at testamentet var mindre end 3 år gammelt, at arven skulle båndlægges, og at der var en begrundelse for afdødes ønske om bobestyrerbehandling ved en bestemt advokat, at boet ikke kunne udleveres til privat skifte. ØL stadfæstede.

Bobestyrerklausul ikke tilsidesat

TFA 2003.133 ØLK: M og H havde i juni 2001 oprettet testamente og indsat advokat A, der var i familie med ægtefællerne, som bobestyrer. H døde i 2002. Advokat A var død og der var ikke indsat en subsidiær bobestyrer. Boet omfattede bl. a. en væsentlig aktiepost i et større firma. M og arvingerne begærede boet udleveret til privat skifte, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4, hvilket skifteretten i Roskilde afslog. ØL stadfæstede under hensyn til det korte tidsrum mellem testamentets oprettelse og dødsfaldet samt særboets karakter.

Bobestyrerklausul tilsidesat

TFA 2003.471 VLK (FM 2003.187 VLK): T, der efterlod sig ca 6,3 mio kr. og een arving, havde i sit testamente fra 1992 indsat advokat A som bobestyrer. Advokat A havde efter dødsfaldet tilkendegivet, at boet godt kunne udleveres til privat skifte med fuldmagt til hende til at behandle boet. Skifteretten i Viborg fandt ikke grundlag for at tilsidesætte bobestyrerindsættelsen. VL fandt ikke rimelig grund til at opretholde afdødes bestemmelse om bobestyrerbehandling. T's formue var nogle år før dødsfaldet administreret af arvingens ægtefælle, og T havde ikke været i stand til at ændre testamentet. Boet blev herefter udleveret til privat skifte, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4. Komm. af Henning Broman i FM 2003.188.

Bobestyrerklausul ikke tilsidesat

TFA 2003.434 ØLK: M og H havde i testamente fra 1992 indsat advokat A som bobestyrer. De to arvinger ønskede boet behandlet ved en anden bobestyrer, da de var meget utilfredse med den pågældende advokat. Skifteretten i Hørsholm fandt ikke grundlag for at nægte advokat A at blive udpeget som bobestyrer, jf.  DSL § 38, stk. 1, nr. 5, og skifteretten fandt det ligeledes ikke overvejende betænkeligt, at boet blev behandlet ved den indsatte bobestyrer, således at dette tillige burde behandles af en anden autoriseret bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 3.

Bobestyrer, der var bestyrelsesmedlem i familiefond, der var universalarving, var ikke inhabil

UfR 2003.2558 VLK (FM 2003.274 VLK): Boet efter A var udleveret til advokat HL som bobestyrer. En familiefond F var indsat som universalarving. En legatar, B, protesterede mod at HL var bobestyrer, bl. a. under henvisning til, at HL var bestyrelsesmedlem i F og derfor inhabil. Skifteretten i Århus udtalte, at B efter DSL § 115 måtte anses for nærtstående til F, og gav B medhold i protesten og afsatte HL, jf. DSL § 41. VL udtalte, at forarbejderne til DSL § 115, stk. 1 om begrebet nærtstående henviser til KL § 2. B kunne herefter ikke ved sit medlemskab af bestyrelsen anses som nærtstående i forhold til F, ligesom bestyrelseshvervet efter det oplyste om arveforholdene ikke alene kunne begrunde en tvivl om HL's upartiskhed ved boets behandling. Skifterettens afgørelse ophævedes derfor. Kritisk komm. af Henning Broman i FM 2003.274.

Testamentsindsat bobestyrer erstattet af autoriseret bobestyrer

TFA 2004.21 ØLK (FM 2003.219 ØLK): Bo var blevet udleveret til testamentsindsat bobestyrer, som på forespørgsel bekræftede, at han var advokat. Det viste sig, at han havde deponeret sin bestalling 4 måneder tidligere, og at han var påbegyndt bobehandlingen uden at have bobestyrerattest, ansvarsforsikring og kautionsforsikring. Skifteretten i Lyngby udpegede nu en autoriseret bobestyrer. ØL stadfæstede under henvisning til, at der var opstået tvistigheder mellem de to, der i testamentet var udpeget til at behandle boet. Komm. af Henning Broman i FM 2003.219, som med rette undrer sig over begrundelsen.

Bebostyrer, der sad i bestyrelsen for afdødes virksomhed, var ikke inhabil.

TFA 2004.62 ØLK: M havde indsat advokat A som testamentarisk bobestyrer. M døde 2½ måned efter indgåelse af ægteskab. H gjorde gældende at advokat A var inhabil., da han sad i bestyrelsen for M's selskab. Skifteretten i Slagelse anså ikke advokat A for at være  inhabil. ØL henså tillige til, at boets formue hovedsageligt bestod af en virksomhed, der skulle afhændes til en tredjemand, og stadfæstede byrettens kendelse.

Bestemmelse om, at advokat skulle forestå bobehandlingen, var ikke en bobestyrerklausul

UfR 2004.238 VLK:  A havde i et vidnetestamente fra 1998 bestemt, at det "originale eksemplar af dette testamente opbevares hos advokat B, der skal forestå afviklingen af mit bo". Efter A's død anmodede B efter ønske fra arvingen skifteretten om at udlevere boet til B til behandling som bobestyrer. Skifteretten i Århus tog ikke anmodningen til følge, idet A ikke havde bestemt, at boet skulle behandles som bobestyrerbo, og heller ikke bestemt, at B skulle behandle boet som bobestyrer, jf. DSL § 36, nr. 4. Det forhold, at det efter B's oplysning var A's udtrykkelige ønske, at B skulle forestå bobehandlingen, kunne ikke ændre herved. Da B ikke var autoriseret bobestyrer, kunne skifteretten ikke tillægge arvingens ønske om boets udlevering til B som bobestyrer betydning, jf. herved DSL 37, stk. 2, modsætningsvist. VL stadfæstede skifterettens kendelse.

Bobestyrerklausul ikke tilsidesat

UfR 2004.645 VLK: T havde i et vidnetestamente bestemt, at advokat A skulle være bobestyrer. Advokat A havde bistået T med oprettelsen af vidnetestamentet og med bodeling i anledning af separation pr. d. 01.07.2003. Skifteretten i Aalborg fandt det tvivlsomt, om A opfyldte inhabilitetsbetingelsen i DSL § 115, stk. 1 og udleverede boet til behandling ved en autoriseret bobestyrer i medfør af  DSL § 38, stk. 1, nr. 5. VL fandt, at den omstændighed, at advokat A varetog T's interesser over for dennes fraseparerede H, ikke gav grundlag for at antage, at han ikke ville kunne varetage skiftet af dødsboet betryggende. Den omstændighed, at advokat A havde medvirket i forbindelse med T's oprettelse af vidnetestamente, kunne ikke føre til andet resultat. Boet blev udleveret til bobestyrerbehandling ved advokat A.

Bobestyrer, der havde optrådt som advokat for en af arvingerne, var inhabil.

UfR 2004.2795 VLK:  T havde d. 08.04.2003 oprettet et notartestamente, hvorefter arven skulle fordeles lige mellem hans 5 børn, herunder B, hvis mor T i 1952 var kendt bidragspligtig til. T havde i testamentet indsat advokat i Søren G. Dalgaard, Silkeborg, (X) som bobestyrer. Efter T's død i 2004 udpegede skifteretten i Kjellerup advokat X som bobestyrer. To af de andre arvinger oplyste, at de ønskede at anfægte testamentet. Under denne tvist, der skulle afgøres af skifteretten, ville der blandt andet opstå spørgsmål om forløbet før og efter oprettelsen af testamentet, herunder om advokat X særligt havde varetaget B's interesser. Advokat X havde udfærdiget testamentet. Advokat X havde på vegne B, med det formål at få fastslået faderskabet, den 11.06.2003 indgivet begæring til retten om genoptagelse af den faderskabssag fra 1952. Det måtte herefter lægges til grund, at advokat X havde medvirket i det forløb, der var genstand for tvist. VL fandt herefter, at advokat X ikke fremtrådte med den upartiskhed, som kræves af en bobestyrer. Afgørende grunde talte således imod, at boet behandledes af advokat X som bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5. VL ophævede derfor den påkærede afgørelse og hjemviste sagen til skifteretten med henblik på udpegelse af en anden autoriseret bobestyrer.

Indsættelse af advokat B som bobestyrer var gyldigt tilbagekaldt ved formløs erklæring

TFA 2004.355 ØLK: M og H havde i et fælles testamente fra 1999 indsat advokat B som bobestyrer. H, der døde d. 08.03.2004, havde som enke i 2003 underskrevet formløs erklæring, hvori hun tilkendegav, at hun ikke ønskede boet behandlet ved advokat B, men gerne ved advokat A, som behandlede boet efter M. Skifteretten i Helsinge bestemte, at boet skulle behandles med advokat A som bobestyrer. Tilbagekaldelsen af indsættelsen af advokat B krævede ikke testamentsform, jf. AL § 46. Indsættelsen af advokat A krævede nyt testamente, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 6. ØL kunne tiltræde, at skifteretten havde udpeget advokat A som bobestyrer, jf. DSL § 37, stk. 2.

Bobestyrerindsættelse ikke tilsidesat

TFA 2006.48 ØLK: T, der ikke have nogen børn, havde i 1994 indsat Hjerteforeningen som eneste arving, og advokat A var indsat til at behandle boet som bobestyrer. Hjerteforeningen anmodning om privat skifte blev imødekommet af Skifteretten i København, henset til testamentets alder og da der efter det oplyste om, at boets aktiver hovedsagelig var et bankindestående på 330.000 kr. og en ejerlejlighed til en værdi på 1.050.000 kr., ikke var rimelig grund til at opretholde bobestyrerindsættelsen, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4. ØL stadfæstede, da dødsboet kun indeholdt få og let realiserbare aktiver, og da en båndlæggelsesbestemmelse i testamentet nu var uden betydning.

TFA 2006.431 ØLK:  Efter M's død havde enken H i testamente bestemt, at arven til enearvingen D skulle båndlægges, og tilføjet, at dette principielt også skulle gælde for arven efter M. D ønskede ikke den indsatte bobestyrer udpeget, da han ikke var uvildig. Skifteretten i Korsør henviste til, at advokaten havde været værge for M, havde haft generalfuldmagt fra nu afdøde H og havde konciperet hendes testamente, hvis fortolkning arvingen havde rejst tvivl om. Derfor talte afgørende grunde mod, at boet behandledes af den testamentsindsatte bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5. ØL stadfæstede, at boet var udleveret til autoriseret bobestyrer.

TFA 2007.461 ØLK: M havde indsat advokat B som testamentarisk bobestyrer. Advokat A protesterede herimod, idet advokat B måtte betragtes som inhabil. Skifteretten i Lyngby fandt ikke, at det forhold, at advokat B var kompagnon med arvingen C, medførte, at advokat B måtte betragtes som nærtstående, således at denne ikke kunne indsættes som bobestyrer. Efter det om arveforholdene i boet oplyste fandt ØL, at der bestod en sådan risiko for interessekonflikter mellem arvingerne, at advokat B som kompagnon med en af arvingerne ikke bude udpeges som bobestyreren jf. jf. DSL § 115, stk. 1 in fine. Sagen hjemvistes til skifteretten med henblik på udnævnelse af ny bobestyrer.

TFA 2008.166/2 VLK: T, der havde datter som eneste arving, havde i februar 2007 i et notartestamente bestemt, at hendes dødsbo skulle behandles med advokat B som bobestyrer. Skifteretten i Aalborg fandt det ikke godtgjort, at T's forhold havde ændret sig fra, at hun oprettede testamente og indtil dødsfaldet, og at der efter boets karakter ikke var rimelig grund til at opretholde T's bestemmelse, og at der heller ikke længere var grundlag for at tillægge T's ønske om bobestyrerbehandling væsentlig betydning, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4. VL stadfæstede.

Testamentsindsat bobestyrer var inhabil, da han havde repræsenteret to af arvingerne

TFA 2008.233/1 ØLK: M, der havde 3 børn, havde i vidnetestamente indsat advokat A som bobestyrer. Skifteretten i Glostrup anså ham for inhabil, idet han under sagen havde repræsenteret to af arvingerne, herunder under et møde i skifteretten. Den tredje arving skulle kun have tvangsarven. Hendes værge havde anmodet om, at der blev udpeget en anden bobestyrer. ØL stadfæstede.

Advokat, som havde konciperet afdødes codicil, hvis rækkevidde nu skulle afklares, blev ikke bobestyrer

TFA 2008.416 ØLK: M og H havde i 1990 oprettet testamente, som ifølge § 11 ikke kunne ændres af længstlevende, bortset fra vedrørende enkelte indboeffekter. Ved en kodicil fra 1997 disponerede H som længstlevende over »mit øvrige indbo« til fordel for en samlever og indsatte advokat R som bobestyrer. Advokat R havde medvirket som anmelder og identitetsvidne. To fællesbørn protesterede mod, at advokat R blev bobestyrer. Frederiksberg Skifteret tog ikke protesten til følge. Under hensyn til, at rækkevidden af kodicillen skulle afklares under bobehandlingen, fandt ØL, at afgørende grunde talte mod, at R blev bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5

Bobestyrerindsættelse tilsidesat

TFA 2009.184/1 VLK: I et gensidigt testamente fra 1999 var advokat A indsat som principal bobestyrer ved boets behandling efter længstlevendes død. Bestemmelsen skulle dog ikke være til hinder for privat skifte, hvis betingelserne herfor var til stede, og bobestyreren skønnede, at det ville være forsvarligt. Ved længstlevendes død anmodede de to fællesbørn om udlevering af boet til privat skifte, medens advokat A, anmodede om boets udlevering til bobestyrerbehandling. Boets formue var på ca. 1,5 mio. kr. og bestod af indestående i pengeinstitut samt værdipapirer. Den faste ejendom var overdraget til en af arvingerne. Selv om testamentet indeholdt bestemmelse om særeje for børnenes arv, måtte boets forhold betragtes som enkle. Da A ikke havde godtgjort, at der var forhold, som gjorde udlevering af boet til privat skifte uforsvarlig, og der ikke var rimelig grund til at opretholde bestemmelsen om bobestyrerbehandling, tog Skifteretten i Aalborg ikke begæringen om udlevering til bobestyrerbehandling til følge. VL stadfæstede.

Advokat, der ikke var autoriseret, kunne ikke beskikkes som bobestyrer

TFA 2009.415/1 VLK: Privatskiftende arvinger kunne ikke indlevere boopgørelse  inden fristens udløb, og boet skulle derfor overgå til bobestyrerbehandling. Arvelader havde ved testamente bestemt, at advokat C, subsidiært advokat D, skulle være eksekutor, men C var afgået ved døden, og D kunne på grund af sygdom ikke påtage sig opgaven. Advokat A og B havde behandlet boet for arvingerne, men uanset at det ville medføre store omkostninger for arvingerne med udpegning af en anden som bobestyrer, kunne ingen af dem udpeges, da de ikke var autoriserede bobestyrere, jf. DSL § 37. Skifteretten i Århus udleverede boet til en autoriseret bobestyrer. VL stadfæstede.

Bobestyrerindsættelse tilsidesat

TFA 2009.466 ØLK: M, der sad i uskiftet bo, havde i testamente oprettet i 2007 bestemt, at arven til hans sønner B og C skulle reduceres til tvangsarven, og at advokat A, der medvirkede ved oprettelsen af testamentet, skulle forestå skiftet. A havde endvidere medvirket ved overdragelsen af 2/7 af M's andelslejlighed til hans datter D, og der var strid mellem arvingerne om gyldigheden af denne gave. Skifteretten i Lyngby fandt det ikke hensigtsmæssigt, at A behandlede boet, og bestemte, at boet skulle behandles ved en af skifterettens autoriserede bobestyrere. ØL stadfæstede under henvisning til, at A havde medvirket ved overdragelsen af andelslejligheden og i den forbindelse udarbejdet gavebrev. Da overdragelsen var genstand for tvist, fandt ØL ikke, at A kunne fremtræde med den tilstrækkelige upartiskhed, som må kræves af en bobestyrer, og afgørende grunde talte således imod, at boet behandledes af A som bobestyrer, jf.  DSL § 38, stk. 1, nr. 5.

Bobestyrerindsættelse opretholdt

TFA 2009.569 ØLK: T havde i testamente oprettet i nov. 2005 bestemt, at hendes niecer C og D skulle arve hende, og indsat en advokat A som bobestyrer. Bobestyrerindsættelsen skulle dog ifølge testamentet ikke være til hinder for privat skifte, hvis betingelserne var opfyldt, og A ikke udtalte sig herimod. C og D ønskede boet udleveret til privat skifte. A udtalte sig herimod og henviste til, at han kendte T godt, og at de oplevelser, T havde haft i forbindelse med det private skifte af hendes ægtefælles bo, havde påvirket hende så stærkt, at hun ønskede, at hendes bo skulle skiftes med ham som bobestyrer. Skifteretten i Lyngby bestemte, at boet skulle udleveres til behandling ved den indsatte bobestyrer, idet testamentet var oprettet i 2005, og der ikke var oplyst, at afdødes formueforhold havde ændret sig væsentligt siden, og at det navnlig henset til bobestyrerens begrundelse for at udtale sig imod privat skifte ikke kunne afvises, at der var rimelig grund til at opretholde afdødes bestemmelse om bobestyrerbehandling. ØL stadfæstede.

Bobestyrerindsættelse opretholdt

TFA 2010.26 VLK: M og H havde i 1998 ved testamente bestemt båndlæggelse af arven til deres enearving A, indtil han fyldte 60 år,  og de havde indsat B som bobestyrer.  H døde i 2004 og M døde i 2009. B, der ikke var uddannet jurist/advokat, var ved M's død bosiddende i udlandet, og der blev efter aftale mellem skifteretten og B udpeget en advokat som midlertidig bobestyrer til at bistå B med at undersøge, om der kunne ske båndlæggelse inden udleveringen af boet, således at der herefter kunne ske udlevering til privat skifte. Der opstod tvivl om, hvilket sæt arveretlige regler der skulle anvendes ved beregning af den del af arven efter længstlevende, der skulle båndlægges. Herefter, og da der ikke kunne gives A rådighed over den arv, der skulle båndlægges, fandt skifteretten i Viborg, at betingelserne for udlevering til privat skifte i medfør af DSL § 38, stk. 1, nr. 4 ikke var opfyldt. En anmodning herom fra A's advokat blev derfor ikke imødekommet, og boet blev udleveret til bobestyrerbehandling. VL stadfæstede.

Bobestyrerindsættelse tilsidesat

TFA 2010.629 VLK: A havde i testamente fra 2003 indsat advokat B som bobestyrer, da han var bekendt med afdødes forhold. Indsættelsen skulle ifølge testamentet ikke være til hinder for privat skifte, hvis advokaten og arvingerne var enige herom. Afdøde efterlod sig en søn S som arving og havde desuden bestemt, at S's datter skulle arve et kontantbeløb. S begærede boet udleveret til privat skifte og B protesterede. Skifteretten i Sønderborg udleverede boet til privat skifte. Efter det oplyste om boets ukomplicerede karakter var der ikke rimelig grund til at opretholde afdødes bestemmelse om bobestyrerbehandling. Testamentet gav mulighed for privat skifte, og det indeholdt kun en generel begrundelse for ønsket om bobestyrerbehandling. Efter de foreliggende oplysninger var der herefter ikke længere grundlag for at tillægge afdødes ønsker væsentlig betydning. B's anmodning om udlevering til bobestyrerbehandling blev derfor ikke taget til følge, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 4.

Bobestyrerindsættelse tilsidesat

TFA 2012.133 ØLD: M døde i 1959, og H hensad i uskiftet bo med to livsarvinger, en søn S samt et barnebarn B, der var datter af en afdød datter. S havde i 2003 anlagt sag mod H med påstand om misbrug af det uskiftede bo, men havde ikke fået medhold. H var under denne sag repræsenteret af advokat A. M og H havde i 1959 oprettet et fælles testamente, hvorefter deres formue skulle tilfalde børnene til lige deling. H havde siden M's død oprettet adskillige testamenter, og ifølge det seneste, der var oprettet i 2007 og konciperet af advokat A, skulle B arve mest muligt og S kun sin tvangsarv. Advokat A var i testamentet indsat som bobestyrer. S gjorde gældende, at H ved testamentet havde overskredet sin testationskompetence, og at hun havde misbrugt det uskiftede bo, og protesterede mod, at boet blev udleveret til advokat A som bobestyrer. Skifteretten i Lyngby gav ikke S medhold. ØL fandt ikke,  at advokat A kunne fremtræde med den tilstrækkelige upartiskhed, som må kræves af en bobestyrer. Afgørende grunde talte således imod, at boet blev behandlet af advokat A som bobestyrer, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5.

Bobestyrerindsættelse tilsidesat

TFA 2012.173 ØLK: AL havde i sit testamente indsat indsat advokat B som bobestyrer. Advokat B havde fungeret som advokat for afdøde under en værgemålssag og senere som værge for hende. Kontakten mellem hende og advokat B var etableret af hendes søn C, og han havde under værgemålssagen betegnet sig som advokat for C. En arving A protesterede mod, at B blev udpeget som bobestyrer. Skifteretten i Lyngby fandt, at afgørende grunde talte imod, at advokat B blev bobestyrer, og udleverede boet til en af de autoriserede bobestyrere, jf. DSL § 38, stk. 1, nr. 5. ØL stadfæstede

Bobestyrerboer

Bobestyrer ikke inhabil

TFA 1999.109 ØLK: Skifteretten havde udpeget en autoriseret bobestyrer til at behandle boet. En arving protesterede, da advokaten havde været advokat for modparten i en retssag anlagt af arvingen. Skifteretten fandt ikke anledning til at omgøre beslutningen. ØL stadfæstede, idet der ikke var grundlag for at nære tvivl om bobestyrerens upartiskhed, jf. DSL § 115.

Bo udleveret til bobestyrer i medfør af DSL § 36, nr. 3

TFA 1999.160 ØLK (FM 1999.50 ØLK): Boets eneste arvinger var afdødes 2 mindreårige børn. Børnenes fader protesterede som værge mod bobestyrerbehandling, da der ikke i boet var kontante midler nok hertil, og han ønskede desuden at blive medbobestyrer. Lyngby Skifteret udleverede boet til bobestyrer og afslog at gøre værgen til medbobestyrer. ØL stadfæstede.

Bo skulle skiftes ved bobestyrer, allerede fordi en af arvingerne ønskede dette, jf. DSL § 36

TFA 1999.214 VLK: Afdøde havde i sit testamente indsat advokat H. C. Sibbesen som bobestyrer. Allerede fordi en af arvingerne ønskede boet behandlet som bobestyrerbo, tiltrådtes det, at boet ikke kunne udleveres til privat skifte, jf. DSL § 36, nr. 1. Der var ikke oplyst sådanne afgørende grunde, der talte imod at lade boet behandle ved den i testamentet indsatte bobestyrer, at betingelserne for i medfør af DSL § 38, stk. 1, nr. 5 for at udpege en anden bobestyrer var til stede.

Bo skulle skiftes ved bobestyrer, da en af arvingerne ønskede dette, jf. DSL § 36

TFA 1999.214 VLK (FM 1999.69 VLK): Værgen for en umyndig arving ønskede boet behandlet som bobestyrerbo, medens de øvrige arvinger ønskede privat skifte. Skifteretten i Esbjerg udleverede boet til behandling ved advokat Helga Madsen som bobestyrer. VL stadfæstede.

Bobestyrer pålagt at foretage yderligere undersøgelser.

TFA 1999.223 VLK: Skifteretten pålagde bobestyreren at foretage yderligere undersøgelser vedr. afdødes salg af ejendom i 1989 til en af arvingerne, da det ikke var oplyst, hvorledes købesummen på 520.000 kr. var berigtiget. VL stadfæstede.

Sag om vederlagskrav ikke anlagt for sent, da bobestyrer ikke havde overholdt reglerne om prøvelse af anmeldte fordringer.

TFA 1999.254 VLK (FM 1999.95 VLK): H, der havde siddet i uskiftet bo med fællesbørnene A, B og C, var død d. 29.05.1997, og boet blev behandlet af advokat Anne Mette Ovesen som bobestyrer. A og B anlagde ved skifteretten sag mod boet med påstand om, at de havde et godtgørelseskrav i medfør af AL § 21 på 500.000 kr., idet H havde solgt sommerhus og aktier for billigt til C. Boet påstod sagen afvist, da den ikke var anlagt senest 4 uger efter bobestyrers indstilling. Der var mellem parterne enighed om, at vederlagskravet var omfattet af DSL § 56. Da bobestyrer ikke havde iagttaget bestemmelserne i DSL § 56, stk. 1 og 3, blev afvisningspåstanden ikke taget til følge.

Bobestyrer kunne sælge boets ejendom uden afholdelse af bomøde. DSL § 53

TFA 1999.294 VLK: (FM 1999.96 VLK): Bobestyrer besluttede d. 10.02.1999 at sælge boets faste ejendom for 1.095.000 kr. uden afholdelse af bomøde, som var begæret af arving A i medfør af DSL § 53, stk. 2. Arving A havde d. 18.01.1999 meddelt, at hun ikke ønskede at udtage ejendommen for vurderingsprisen på 1.097.000 kr. og samtidigt fremsat et forligstilbud, som ville give de 2 øvrige arvinger en højere nettoarv. Skifteretten i Århus fandt, at bobestyreren ikke blot havde været berettiget, men af hensyn til boets fremme også været forpligtet til at sælge ejendommen uden afholdelse af bomøde. VL stadfæstede.

Det tiltrådtes, at bobestyrer havde undladt at tilsidesætte arvingernes beslutning.

UfR 1999.2073 VLK (FM 2000.81 VLK): På afsluttende bomøde havde 5 af 6 arvinger tilkendegivet, at de ikke krævede forrentning af rentefrit anfordringsgældsbrev på 1 mio. kr., som en af arvingerne havde udstedt til afdøde, som forfaldt ved kreditors død. En af arvingerne klagede over, at bobestyreren ikke havde tilsidesat arvingernes beslutning i medfør af DSL § 53, stk. 3. Skifteretten i Randers bestemte, at gældsbrevet skulle forrentes fra dødsdagen. VL fandt, at der ved formuleringen af gældsbrevet ikke var truffet en sådan aftale om forfaldstid, jf. rentelovens § 3, stk. 1, som kunne give bobestyreren grundlag for at tilsidesætte arvingernes flertalsbeslutning som stridende mod en af arvingernes ret. Da bobestyreren heller ikke i øvrigt havde grundlag for at tilsidesætte beslutningen, jf. DSL § 53, stk. 3, blev den påkærede kendelse ophævet.

Bobestyrer afsat på grund af inhabilitet

FM 2000.59 ØLK: Testamentsindsat bobestyrer blev afsat af skifteretten i Roskilde, da de øvrige arvinger kunne føle tvivl om, hvorvidt advokaten ville være fuldkommen upartisk, når der skulle tages stilling til gyldigheden af gaver fra afdøde til en datter og til ejendomsretten til effekter i bankboks. Advokaten havde udfærdiget dokumenterne, og havde undladt at sikre afdødes boks, hvortil den pågældende datter havde adgang. ØL stadfæstede.

Skiftesamling burde være udsat, da arving var syg.

FM 2000.90 ØLK: Arving, der havde fået beskikket advokat, udeblev fra skiftesamling på grund af sygdom. Skifteretten i Helsingør nægtede at udsætte skiftesamlingen, da der ikke forelå dokumentation for sygdom, og da arvingen var repræsenteret ved advokat. ØL fandt at skifteretten burde have udsat sagen, i hvert fald for at undersøge spørgsmålet om sygdom nøjere. Dertil kom, at arvinger havde krav på at være personligt til stede, selv om han var repræsenteret af advokat, hvorfor der burde indkaldes til ny skiftesamling.

Sag anlagt af arving vedrørende prøvelse af fordringer blev afvist som for sent anlagt.

TFA 2000.185 ØLK: Bobestyrer havde d. 28.10.1999 ved anbefalet og almindeligt brev til arvingen fremsendt indstilling vedrørende anmeldte fordringer. Arvingen anlagde sag ved Gentofte Skifteret d. 06.12.1999. Arvingen havde ikke oplyst, at det med almindelig post afsendte brev ikke var kommet frem til ham, og da 4-ugers fristen i DSL § 56, stk. 4 var overskredet, tiltrådtes det, at sagen var afvist.

Bobestyrer burde foretage yderligere undersøgelser angående aktieoverdragelse

TFA 2000.372 VLK (FM 2000.99 VLK): To arvinger klagede til skifteretten i Thisted over, at bobestyrer ikke havde foretaget tilstrækkelige undersøgelser om afdødes overdragelse af aktier til to andre arvinger A og B  to måneder før dødsfaldet i 1997. Skifteretten tog ikke klagen til følge. VL fandt, at det burde pålægges arvingerne A og B under vidneforklaring at afgive detaljeret forklaring om deres kendskab til ejerskabet til R Ltd. og om grundlaget for den kurs, som aktierne var blevet solgt for. Samtlige arvinger måtte endvidere afgive nærmere oplysninger til belysning af, om der forelå en dødslejegave i forbindelse med aktieoverdragelsen, jf. DSL § 92. Sagen hjemvistes til skifteretten til fortsat behandling.

Indsigelse mod afvisning af krav skulle ske ved sagsanlæg.

TFA 2000.455 VLK (FM 2000.117 VLK): Arving havde anmeldt et krav på  22.980 kr. Bobestyreren godkendte 12.831 kr. og afslog at honorere tilgodehavendet ved udlæg af en del af boets obligationer. Arvingen klage og skifteretten i Gråsten afviste klagen. VL fandt ikke, at arvingen havde krav på, at den godkendte del af hans tilgodehavende udbetaltes ved udlæg af boets værdipapirer. Indsigelse mod den delvise afvisning skulle gøres gældende ved sagsanlæg, jf. DSL § 56, stk. 4, og da en sådan sag ikke var anlagt, forelå der ikke nogen afgørelse, som landsretten kunne tage stilling til.

Indsigelse mod boregnskab burde være afgjort ved dom.

FM 2000.119 ØLK: Arving klagede til skifteretten i Gentofte over, at bobestyreren havde godkendt en flytteregning på ca. 34.000 kr. Skifteretten afviste ved kendelse klagen, da arvingen ikke havde anlagt sag inden 4 uger. Da indsigelsen mod boregnskabet skulle have været afgjort ved dom, jf. DSL § 89, stk. 1, nr. 2, jf. § 101, stk. 1, ophævede landsretten kendelsen og henviste arvingen til evt. at anlægge retssag.

Indsigelser mod boopgørelse kunne ikke afgøres ved kendelse

TFA 2001.64 ØLK: Arving havde klaget over boopgørelsen i et bobestyrerbo, idet han gjorde gældende, at noget indbo tilhørte ham, og at en flytteafregning ikke burde være godkendt. Skifteretten i Gentofte godkendte ved kendelse boregnskabet. ØL ophævede kendelsen, idet indsigelserne vedrørte spørgsmål, der skulle afgøres af skifteretten i domsform, jf. DSL § 101, stk. 1. Arvingen henvistes til at anlægge retssag.

Bobestyrer skal behandle sagen personligt

TFA 2001.85 ØLK (FM 2000.120 ØLK): Advokat A, der var indsat som testamentarisk bobestyrer, havde givet fuldmagt til advokat B til at behandle dødsboet. Skifteretten i Middelfart afsatte bobestyreren, da han nægtede at behandle boet personligt. ØL udtalte, at hvervet som bobestyrer er af så personlig karakter, at det ikke i større eller mindre omfang kunne overlades til andre. Bobestyreren blev genindsat, da  behandlingen ikke havde været kritisabel. Kritisk komm. af Henning Broman i FM 2000.120.

Bo skulle skiftes ved bobestyrer, da usikkert hvem der var arvinger.

TFA 2001.181 ØLK (FM 2001.10 ØLK): H, der siden 1961 havde siddet i uskiftet bo, døde i 2000. Boet var på 1 mio. kr., og der var 7 fællesbørn og 1 særbarn. Der var efter de foreliggende oplysninger mindst 3 mellemdøde børn. Skifteretten i Roskilde fandt det usikkert, hvem der var arvinger, og bestemte, at boet skulle behandles ved bobestyrer, jf. DSL § 36,  5). ØL stadfæstede.

Ikke tvangsauktion over fast ejendom uden samtykke fra bobestyrer.

TFA 2001.380 ØLK (FM 2001.75 ØLK): Fogedretten i Roskilde havde med rette afvist privat udlægshavers begæring om tvangsauktion over fast ejendom, da bobestyrer ikke havde samtykket, jf. DSL § 51, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt.

Bobestyrer havde med rette nægtet a conto udlodning

TFA 2001.266 ØLK: M's pension var d. 30.10.2000 blevet udbetalt på H's konto. Bobestyrer i boet efter H nægtede at udbetale beløbet på 4.542 kr. til M, idet proklamafristen ikke var udløbet, hvor det ikke vidstes, om boet var solvent. Skifteretten i Nakskov tiltrådte, at der ikke var sket a conto udlodning af boets midler, jf. DSL § 64. ØL stadfæstede.

Bobestyrer havde ikke pligt til at fremskaffe oplysninger til brug for den ene part i en sag om ugyldigheden af et testamente.

TFA 2001.376 ØLK: Under behandlingen af et bobestyrerbo havde en arving A ved skifteretten i Køge anlagt sag mod T, der var indsat som arving ved testamente fra 1998, med påstand om, at dette testamente var ugyldigt. Bobestyreren havde afvist A's anmodning om at indhente oplysninger om værgemålsagerne for afdøde hos Roskilde Statsamt. Under den verserende sag fandt ifølge DSL § 98 retsplejelovens regler om borgerlige sager som hovedregel anvendelse. Tilvejebringelse af oplysninger måtte ske på samme måde, som i andre civile sager, og det fandtes ikke i medfør af DSL § 48 at kunne pålægges bobestyreren, der ikke havde været inddraget i værgesagen, at tilvejebringe oplysninger til brug for den ene af sagens parter.

Indkaldelse til bomøde bør normalt ske med 14 dages varsel

TFA 2001.382 VLK: Bobestyrer havde i brev af 22.12.2000 indkaldt til bomøde d. 12.01.2001, hvor indboet skulle fordeles mellem de 5 arvinger. En af arvingerne, A,  gav ikke møde og klagede over bobestyreren. Skifteretten i Horsens og VL fandt, at der sædvanligvis bør ske indkaldelse til bomøder med 14 dages varsel. A var behørigt indkaldt til bomødet, og der var ikke grundlag for at omgøre beslutningen om fordelingen af indboet.

Bo udleveret til bobestyrerbehandling

TFA 2001.57 ØLK (FM 2001.171 ØLK): H døde d. 04.05.2001. H's nærmeste legale arving, en broder, var død i Sverige d. 11.05.2001, og H havde oprettet et formløst testamente om, at hendes broders børn skulle arve hende. Der var en køber til H's andelslejlighed. Skifteretten i København bestemte d. 13.09.2001, at boet efter H skulle tages under bobestyrerhandling, da der var usikkerhed om arveforholdene, jf. DSL § 36, stk. 5, og da der ikke inden rimelig tid havde kunnet træffes bestemmelse om, at boet skulle behandles på anden måde, jf. DSL § 36, nr. 7

Bobestyrer havde ikke pligt til at fremskaffe oplysninger til brug for faderskabssag mod afdøde.

FM 2002.7  Kendelse afsagt af Esbjerg Skifteret: Bobestyrer ikke forpligtet til at fremskaffe oplysninger om afdødes læge eller på hvilke hospitaler, han sidst havde været behandlet. Oplysningerne skulle bruges til at skaffe vævsprøver til brug for en faderskabssag. Bobestyreren skal ifølge DSL § 48 skaffe oplysninger om, hvem der er arvinger og ikke om, hvem der kunne tænkes at være det.

Ikke grundlag for at udpege anden bobestyrer

TFA 2002.96 ØLK: Skifteretten i Store Heddinge havde efter ønske fra en af arvingerne udpeget den ene af retskredsens to autoriserede bobestyrere som bobestyrer. Den anden autoriserede bobestyrer, advokat X, som havde været advokat for afdøde, anmodede om at blive udpeget i medfør af DSL § 37, stk. 4. Skifteretten fandt ikke grundlag for at statuere inhabilitet hos advokat X. Skifteretten tillagde det afgørende vægt, at der ikke var enighed blandt arvingerne om udpegning af advokat X som bobestyrer, og der var ikke væsentlige hensyn, der talte for udpegning af en ny bobestyrer. ØL stadfæstede.

Bobestyrer pålagt at fremlægge sin korrespondance med arvingerne

TFA 2002.112 ØLD: Under retssag mellem arvingerne om begravelsesudgifterne ved skifteretten i Rødovre blev bobestyrer pålagt at fremlægge sin korrespondance med arvingerne, da det ikke kunne udelukkes, at denne kunne være af betydning for sagen, jf. RPL § 298.

Bo udleveret til bobestyrerbehandling, da usikkert hvem der var arvinger.

TFA 2002.343 ØLK (FM 2002.78 ØLK): Afdøde havde oprette et vidnetestamente, hvor et af vidnerne F var far til de 3 begunstigede børnebørn. Et arveafkald fra børnebørnenes moder, datteren D,  nævnt i testamentet var bortkommet. D havde haft en blodprop og kunne derfor ikke underskrive eller vedstå en arveafkaldserklæring. Da det var usikkert, hvem der var arvinger i boet, udleverede Gladsaxe Skifteret boet til bobestyrerbehandling, jf. DSL § 36, stk. 5. ØL stadfæstede.

Bo udleveret til bobestyrerbehandling, da usikkert hvem der var arvinger.

TFA 2002.421 VLK (FM 2002.102 VLK): Afdøde havde i sit notartestamente indsat foreningen Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab som universalarving. Afdødes søster meddelte skifteretten, at hun ville anfægte testamentet. Skifteretten i Herning udpegede herefter en aut. bobestyrer til at forestå bobehandlingen, jf. DSL § 36, stk. 5 og DSL § 37, stk. 1. VL stadfæstede under henvisning til, at tvivlen om arvespørgsmålet skulle afgøres ved dom. Foreningen burde være hørt, inden afgørelsen blev truffet af skifteretten.

Bobestyrer ikke afsat på grund af inhabilitet

TFA 2003.89 VLK (FM 2002.190 VLK): Bobestyrer havde solgt jorden fra boets landbrugsejendom og havde repræsenteret køberen i forbindelse med skødeskrivningen og udstykningssagen. E arving klagede og anførte, at bobestyreren havde gjort sig inhabil. Bobestyreren havde i mellemtiden meddelt, at hun ikke længere repræsenterede køberen, da der var rejst kritik heraf. Skifteretten i Lemvig fandt ikke, at der forelå væsentlige hensyn, der talte for at udpege en ny bobestyrer i medfør af DSL § 37, stk. 4. VL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2002.190-191, der finder, at bobestyreren var inhabil, og at det vil klæde Vestre Landsret, hvis afgørelsen ikke blev gentaget.

Klagefrist ikke sprunget, da der ikke var afholdt nyt afsluttende bomøde

TFA 2003.147 ØLK (FM 2003.44 ØLK): I et bobestyrerbo deltog boets tre arvinger i et afsluttende bomøde d. 27.09.2002, hvor  boopgørelsen blev godkendt, hvorefter de to arvinger gav arveafkald, således at den tredje arving arvede det hele. Bobestyrer udarbejdede som følge heraf en ny boopgørelse med den ændrede arvefordeling og sendte denne til enearvingen d. 30.09.2002. Arvingen klagede d. 05.11.2002 over bobestyrerens salær. Skifteretten i Næstved afviste klagen som for sent indgivet, jf. DSL § 68, stk. 2. ØL ophævede afgørelsen, da bobestyreren ikke havde indkaldt til afsluttende bomøde efter at den nye boopgørelse var fremsendt. Komm.  i FM 2003.44 af Henning Broman, der finder det overflødigt og unødigt formelt at kræve, at der skal indkaldes til et nyt bomøde, for at arvingen kan fremsætte klage, som burde være fremsat på det (forrige) afsluttende bomøde eller inden 4 uger efter dette.

Bo udleveret til aut. bobestyrer i Rødovre uanset arvingernes ønske om en bobestyrer fra Skanderborg

UfR 2003.241 ØLK: De 3 arvinger i boet efter C,  begærede advokat H.M.V., Skanderborg, der var autoriseret bobestyrer i Skanderborg,  udpeget som bobestyrer, jf. DSL § 37, stk. 2. Skifteretten i Rødovre besluttede at udpege en af de ved skifteretten i Rødovre autoriserede bobestyrere. Alene en af arvingerne boede i Skanderborg, og det ikke var oplyst, at de to øvrige arvinger havde særlige tilknytning til advokaten. Advokaten havde ikke særlig tilknytning til boet. og boet havde ikke særlig tilknytning til Skanderborg. De ikke afklarede arveforhold kunne medføre forhandling ved retten i Rødovre, og boet havde en fast ejendom i Rødovre. ØL stadfæstede.

Bobestyrer, der tillige var fast værge for afdødes ægtefælle, var inhabil

UfR 2003.2229 ØLK (FM 2003.190 ØLK): Bobestyrer anset for inhabil, jf. DSL § 115, da han under skiftet var blevet beskikket som fast værge for afdødes ægtefælle, selv om der var beskikket en anden skifteværge under hele skiftet. Da den retsstridige tilstand var ophørt, og da der ikke var påvist omstændigheder, der gav anledning til tvivl om bobestyrerens upartiskhed under bobehandlingen, fandtes der ikke anledning til at afsætte ham på nuværende tidspunkt.

Bobestyrer pålagt at afholde et bomøde

TFA 2003.302 ØLK: I et bobestyrerbo med afdødes to døtre A og C som eneste arvinger havde C fremlagt kopi af låneaftale, hvoraf fremgik at A i 1991 have lånt 100.000 kr. A gjorde gældende, at restgælden på 80.000 kr. mundtligt var eftergivet i 1995. A havde anført dette på sin selvangivelse for 1995. Bobestyreren havde opfordret C til selv at anlægge sag mod C i medfør af DSL § 109.. Skifteretten i Taastrup  fandt ikke grundlag for at ændre bobestyrers beslutning. ØL fandt, at spørgsmålet om opgivelsen af det eventuelle krav mod arvingen måtte anses for et væsentligt spørgsmål, og da de to arvinger ikke var enige om afgørelsen heraf, fulgte det af DSL § 53, stk. 2 sammenholdt med § 55, stk. 1, at spørgsmålet skulle drøftes på et bomøde. Da der ikke havde været afholdt et bomøde, og da der efter ordlyden af bestemmelsen ikke var adgang til at undlade at afholde et sådant bomøde, pålagdes bobestyreren af afholde et bomøde.

Sag vedrørende afvist krav anlagt for sent

TFA 2003.340 VLK: Bobestyrer havde afvist et anmeldt krav på 489.300 kr. fra en medinteressent B, som herefter anlagde sag ved Retten i Grenaa. Sagen blev afvist d. 11.09.2002, da sagen henhørte under voldgift i henhold til interessentskabskontrakten, og d. 22.11.2002 anmodede B boet om at bringe voldgiftsmand i forslag. Bobestyreren afslog dette, da sagen ikke var rettidigt anlagt. Skifteretten i Grenaa stadfæstede bobestyrerens afgørelse, idet sagen ikke unødig forsinkelse var indbragt ved voldgiftsret. I hvert fald da anmodningen om at bringe en voldgiftsmand i forslag var fremsat mere end 4 uger efter afvisningsdommen, jf. herved DSL § 56, stk. 4 og § 89, stk. 4, tiltrådte VL, at skifteretten havde stadfæstet bobestyrerens afgørelse.

Bomøde kunne indkaldes med 3 dages varsel

TFA 2003.491 ØLK: Bobestyrer havde indkaldt arving til bomøde med 3 dages varsel. Skifteretten i Store-Heddinge fandt, at varslet efter omstændighederne var passende, da der var tale om stillingtagen til salg af boets ejendom, og der var en køber til ejendommen. ØL stadfæstede

Bobestyrer havde med rette tilsidesat flertalsbeslutning

UfR 2004.895 VLK: På et bomøde i et bobestyrerbo besluttede et flertal, bestående af fællesbarnet B, som skulle arv 60%, at der ikke skulle gøres krav gældende mod B's datter D, som havde købt to sommerhuse af afdøde 6 måneder før dødsfaldet uden at betale restkøbesummerne på i alt ca. 1.240.000 kr. Bobestyrer tilsidesatte denne beslutning i medfør af DSL § 53, stk. 3. Skifteretten og VL stadfæstede, da det ikke på forhånd kunne udelukkes, at boet havde et krav mod D, og da en undladelse af at gøre kravet gældende ville kunne stride mod arvingernes ret, herunder mindretallets, og mod statskassens interesse i, at der beregnedes afgift af samtlige aktiver.

Bobestyrer havde med rette tilsidesat flertalsbeslutninger

TFA 2005.153 VLK: Afdøde H havde siddet i uskiftet bo med fællesbarnet B og 4 særbørn. Bobestyrer tilsidesatte i medfør af DSL § 53, stk. 3 flertalsbeslutninger (B's) om ikke at antage havemand, om ikke at anlægge sag mod B's datter med påstand om betaling af 1.242.466 kr., og om ikke at optage lån til driften af boets ejendom. Skifteretten i Grindsted fandt, at bobestyreren med rette havde tilsidesat flertalsbeslutningerne. Der var ikke nogen saglig begrundelse for at kritisere bobestyrers bobehandling, og der var ikke væsentlige hensyn, der talte for at der blev udpeget en anden bobestyrer, jf. DSL § 37, stk. 4. VL stadfæstede.

Bobestyrer burde have drøftet salg af boets ejendom på bomøde.

UfR 2005.1419 ØLK: Boet efter M var udleveret til bobestyrerbehandling ved autoriseret bobestyrer B. Boet indeholdt en fast ejendom, som B foranledigede solgt gennem Nybolig for 1,9 mio. kr. uden forinden at afholde et bomøde. Skifteretten i Frederikssund fandt, at bobestyrer havde handlet bedst muligt for boet. Skifteretten lagde vægt på, at arvingerne var informeret om salgsbudget 18 dage inden salget. ØL udtalte, at salg af fast ejendom som udgangspunkt er et så væsentligt spørgsmål, at det burde være drøftet på et bomøde, jf. DSL § 53, stk. 2. Efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i sagen, fandtes der ikke anledning til at påtale, at B havde solgt ejendommen uden afholdelse af bomøde. ØL lagde herved vægt på, at den solgte ejendom efter de foreliggende oplysninger var i særdeles dårlig stand, og at der på salgstidspunktet var terminsrestancer, som var taget til inkassobehandling. ØL lagde endvidere vægt på, at arvingerne havde tiltrådt, at ejendommen kunne arveudlægges for 1.825.000 kr., og at ejendommen blev solgt for 1.900.000 kr. ØL havde endelig tillige lagt vægt på, at en afstemning på et bomøde ikke ville have ført til en realitetsændring vedrørende den trufne beslutning.

Bobestyrers tilsidesættelse af bestemmelserne i DSL om indkaldelse til bomøde havde ikke af betydning for bobestyrerens afgørelse om at sælge boets faste ejendom

UfR 2005.3069 HKK: A, der var en af 26 arvinger i boet efter M, klagede til skifteretten i Skive over, at bobestyreren i boet havde truffet afgørelse om at sælge boets faste ejendom for 180.000 kr. uden forinden at have indkaldt arvingerne til bomøde herom, jf. DSL § 53, stk. 2. Ved kendelse af 22. 06.2004 tiltrådte skifteretten bobestyrerens afgørelse om salg af boets ejendom, hvilken afgørelse VL stadfæstede i henhold til grundene. Højesteret udtalte, at da A havde afvist at acceptere bobestyrerens anbefaling af, at boets faste ejendom blev solgt til 180.000 kr., og idet afgørelsen om salg af den faste ejendom var et væsentligt spørgsmål, skulle bobestyreren, have indkaldt til et bomøde, forinden afgørelsen om salg af ejendommen jf. DSL § 53, stk. 2, jf. § 55, stk. 1, 3. pkt. A var den eneste ud af 26 arvinger, der protesterede imod et salg for 180.000 kr., som var det højeste bud og højere end vurderingen. Henset hertil havde tilsidesættelsen af bestemmelserne i DSL ikke været af betydning for afgørelsen om at sælge boets faste ejendom, og skifteretten tiltrådte derfor med rette bobestyrerens afgørelse herom.

Bobestyrer skulle foretage fuldstændig arvingsundersøgelse

TFA 2005.390 ØLK: Skifteretten i København bestemte, at der skulle foretages en fuldstændig arvingsundersøgelse i alle bobestyrerboer. Bobestyrer protesterede, da der efter hans opfattelse ikke var uklart, hvem der var arvinger. M og H havde i testamente  fra 1986 oplyst om deres livsarvinger. Der var ikke i cpr-registret oplysninger om børn efter afdøde, som var født i 1913, eller dennes tidligere afdøde ægtefælle. Under hensyn til de afdøde ægtefællers alder og det i det centrale personregister angivne om børn af ægtefællerne, tiltrådte landsretten, at bobestyrer skulle foretage yderligere arvingsundersøgelser ved landsarkivet.

Bobestyrer, der havde været bekikket advokat for afdøde i en værgemålssag, var ikke inhabil

TFA 2005.443 VLK: Skifteretten i Haderslev udleverede boet efter A, som efterlod sig to børn, B og C, til bobestyrerbehandling ved advokat S. B klagede til skifteretten, idet han fandt  at advokat S var inhabil. Den omstændighed, at S tidligere havde været beskikket som advokat for A under en værgemålssag, fandtes ikke i sig selv at gøre den pågældende advokat inhabil til senere at virke som bobestyrer under behandlingen af afdødes dødsbo. VL stadfæstede.

Udgifter til revisorbistand rekvireret af en arving skulle ikke afholdes af boet.

TFA 2005.497 ØLK: I et bobestyrerbo havde en arving havde rekvireret en beregning fra en revisor af ejendomsavancebeskatningen. Beregningen medførte, at bobestyrer udarbejdede en ny beregning, hvorefter boet skulle betale 76.423 kr. mindre i skat. Revisorudgiften var 6.250 kr. Skifteretten på Frederiksberg fastslog, at beregningen var ikke udarbejdet på boets vegne, og udgifterne skulle derfor ikke afholdes af boet. ØL stadfæstede.

Bo skulle behandles som bobestyrerbo, da usikkerhed om arveforholdene.

TFA 2006.49 ØLK: A havde efterladt sig et vidnetestamente fra 1968, der ikke opfyldte reglerne for oprettelse af testamenter for vidner, og som derfor ikke på det foreliggende grundlag kunne danne grundlag for bobehandlingen. Der var derfor en sådan usikkerhed om arveforholdene, at boet udleveredes til behandling ved en autoriseret bobestyrer. ØL stadfæstede, jf. DSL § 36, nr. 5. 

Klage over bobestyrer afvist, da tvisten skulle afgøres ved dom