Lovændringer
Kapitel
1: Borteblivelse, §§ 1 - 4
Kapitel
2: Dødsformodning, §§ 5 - 15
Kapitel
3: Skifte uden dom, § 16
Kapitel
4: Dødsformodnings bortfald, §§ 17 - 23
Kapitel
5: Indkaldelse og skifte efter 20 år, § 24
Kapitel
6: Arvs afsætning, §§ 25 - 27
Kapitel
7: Overgangs- og ophævelsesbestemmelser, §§ 28 - 33
Lov nr. 397 af 12.07.1946 om borteblevne, jfr. lovbekg. nr.
587 af 01.09.1986, som ændret ved
§ 15 i lov nr. 389 af 14. juni 1995,
§ 10 i lov nr. 385 af 22. maj 1996
lov nr. 451 af
13.06.2005 (Ændring af betingelserne for at afsige dødsformodningsdom) Fra
d. 15.06.2005
Nu lovbekg. nr. 766 af 04.08.2005
§ 1. For en bortebleven beskikkes der - eventuelt på foranledning af de interesserede - om fornødent en værge.
Stk. 2. For værgemålet gælder
værgemålslovgivningens regler
om særlige værgemål.
§ 2. Den borteblevnes formue forvaltes og
anbringes efter reglerne i værgemålslovens kapitel
5.
Stk. 2. Skifteretten bestemmer, hvorvidt den borteblevnes ejendele skal bevares for ham indtil videre, eller om de skal sælges og det indkomne indsættes i en forvaltningsafdeling, jf. værgemålslovens § 35, stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren afgør, i hvilket omfang den
borteblevnes indtægt og formue må bruges til underhold og
uddannelse for hans børn eller ægtefælle. Når særlige grunde
taler derfor, kan det tillades, at indtægten anvendes til
underhold og uddannelse for andre, som helt eller delvis blev
forsørget af ham.
§ 3. Dersom den borteblevne er gift og hans ægtefælle er
myndig, bestyres den borteblevnes bodel af ægtefællen sammen
med værgen uden tilsyn af justitsministeren.
§ 4. Arv eller gave, som tilfalder den borteblevnes ægtefælle,
holdes ved skifte med den borteblevne eller dennes arvinger uden
for fællesboet.
§ 5. Det kan efter offentlig indkaldelse ved dom bestemmes, at en bortebleven skal anses for død.
§ 6. Anmodning om offentlig indkaldelse kan indgives, når der er gået 5 år, siden den borteblevne sidst vides at have været i live.
Stk. 2. Hvis den borteblevne dengang var i livsfare eller der i øvrigt efter en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder er en særdeles høj grad af sandsynlighed for, at den pågældende er død, er fristen kun 6 måneder.
§ 6 er ændret fra d. 15.06.2005 ved § 1.1 i lov
nr. 451 af 13.06.2005. Hidtidig formulering:
§ 6. Begæring om offentlig indkaldelse kan
indgives, når der er gået 10 år, siden den borteblevne sidst
vides at have været i live.
Stk. 2. Såfremt den borteblevne dengang var i livsfare, eller
der af andre grunde er en til vished grænsende sandsynlighed
for, at han er død - f.eks. fordi det skib eller luftfartøj,
som han var om bord i, er forsvundet -, er fristen kun 1 år.
§ 7. Den borteblevnes ægtefælle, arvinger eller andre, der har
retlig interesse i at opnå dom til dødsformodning, kan rejse
sagen.
§ 8. Sag til dødsformodningsdom kan anlægges her i landet,
hvis den borteblevnes sidst bekendte bopæl eller i mangel heraf
hans sidst bekendte opholdssted var her.
Stk. 2. Var den borteblevnes sidst bekendte bopæl eller i mangel
heraf hans sidst bekendte opholdssted i udlandet, kan sagen
anlægges her:
a) af den borteblevnes ægtefælle, såfremt denne har bopæl her
og har dansk indfødsret eller havde dansk indfødsret ved
ægteskabets indgåelse;
b) når den borteblevne har efterladt sig formue her i landet,
men da kun med virkning for denne.
§ 9. Sagen anlægges ved byretten på det sted, hvor den
borteblevne sidst boede eller opholdt sig her i landet, eller ved
den byret, som justitsministeriet bestemmer.
§ 9 er ændret fra d. 14.06.2005 ved § 1.2 i lov
nr. 451 af 13.06.2005: I § 9 ændres
»underretten« til: »byretten« og »underret,« til: »byret,«.
§ 10. Retten beskikker en advokat til at varetage den
borteblevnes tarv.
Stk. 2. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder reglerne om fri proces; dog kan retten bestemme, at de nævnte udgifter skal godtgøres af den borteblevnes formue.
§ 10 er ændret fra d. 14.06.2005 ved § 1.3 i lov
nr. 451 af 13.06.2005: I § 10, stk. 1,
ændres »sagfører« til: »advokat«.
§ 11. Retten fastsætter et retsmøde til
behandling af anmodningen og tilsiger dertil sagsøgeren, den
borteblevnes ægtefælle, nærmeste slægtninge og andre, som kan
antages at vide besked om den borteblevnes forhold.
Stk. 2. Retten kan opfordre sagsøgeren til at afgive forklaring og til at føre yderligere bevis; undlader han at efterkomme opfordringen, eller er de fremkomne oplysninger ufyldestgørende, kan retten ved kendelse nægte at fremme sagen.
§ 11, stk. 1 er ændret fra d. 14.06.2005 ved § 1.4 i lov
nr. 451 af 13.06.2005: I § 11, stk. 1,
ændres »begæringen« til: »anmodningen«.
§ 11, stk. 2 er ændret fra d. 14.06.2005 ved § 1.5 i lov
nr. 451 af 13.06.2005: I § 11, stk. 2,
udgår »edelig«.
§ 12. Finder retten efter bevisførelsen, at
den forsvundne har været borte så længe som sagt i § 6, og det ikke godtgøres, at han er død,
indkalder retten ham med et af retten fastsat varsel til et
retsmøde og opfordrer i indkaldelsen enhver, som kan give
yderligere oplysninger i sagen, til snarest muligt at give retten
meddelelse herom.
Stk. 2. Retten lader indkaldelsen kundgøre i Statstidende og i et eller flere medier, der er tilgængelige på det sted, hvor den borteblevne sidst vides at have haft bopæl eller ophold.
Stk. 3. Mellem den seneste kundgørelse og retsmødet skal der gå mindst 1 måned.
§ 12, stk. 2 og 3 er ændret fra d. 15.06.2005 ved §
1.6 i lov nr. 451
af 13.06.2005: Hidtidig formulering:
Stk. 2. Sagsøgeren skal lade indkaldelsen kundgøre i
Statstidende. Retten kan bestemme, at kundgørelsen tillige skal
ske en eller flere gange i andre blade og i radio her eller i
udlandet.
Stk. 3. Mellem kundgørelsen og retsmødet skal der gå mindst 3
måneder og højest 1 år.
§ 13. Hvis der ikke til retsmødet fremkommer noget, der
afsvækker resultatet af den skete bevisførelse, afsiger retten
dom til dødsformodning.
Stk. 2. I dommen angives den dag, fra hvis udløb
dødsformodningen skal regnes. Det skal være den sidste dag i
den måned, hvori fristen udløb, eller i de i §
6, stk. 2, nævnte tilfælde den dag, det er sandsynligst, at
den borteblevne er død, hvis en sådan dag kan fastslås.
§ 14. Rettens afgørelse i henhold til §§
11-13 kan indbringes for højere ret af sagsøgeren, den
beskikkede advokat og enhver, som har retlig interesse i
afgørelsen.
Stk. 2. Ankefristen er 8 uger fra dommens afsigelse. Er der gået 8 uger efter dommens afsigelse, kan anke ikke tillades, og tilladelse til prøvelse i 3. instans kan ikke meddeles.
§ 14, stk.1 er ændret fra d. 15.06.2005 ved § 1.7 i lov
nr. 451 af 13.06.2005: I § 14, stk. 1,
ændres i 1. pkt. »forsvarer«
til: »advokat«, og 2. og 3.
pkt. ophæves. Hidtidig formulering: Såfremt den borteblevne er gift, kan anke af
dødsformodningsdom endvidere iværksættes af
påtalemyndigheden, hvem udskrift af dommen i nævnte tilfælde
straks skal tilstilles af retten. Påtalemyndigheden har fri
proces under sagen.
§ 14, stk. 2, 2. pkt. er ændret fra d. 15.06.2005 ved § 1.8 i lov
nr. 451 af 13.06.2005. Hidtidig formulering: Justitsministeriet kan ikke give tilladelse til anke af
dødsformodningsdom efter ankefristens udløb.
§ 15. Dom til dødsformodning får først virkning, når
ankefristen er udløbet.
§ 16. Overstiger en borteblevens formue ikke 2.000 kr., kan formuen, når der er gået 1 år, siden han sidst vides at have været i live, uden dødsformodningsdom tages under skiftebehandling, som om han var død på det tidspunkt, da han må anses for bortebleven. Dette tidspunkt fastsættes af skifteretten.
Kapitel 4: Dødsformodnings bortfald
§ 17. Viser det sig efter dom til dødsformodning, at den borteblevne lever, kan han i 10 år fra den dag, fra hvilken dødsformodningen efter dommen regnes, kræve sine ejendele tilbage fra dem, der har fået dem udlagt som arv.
Stk. 2. Oplyses det, at den borteblevne er død på et andet
tidspunkt end angivet i dommen, kan den, som herefter har ret til
arven, inden for samme tidsrum kræve den udleveret.
§ 18. Hver arving skal kun give tilbage,
hvad han har modtaget.
Stk. 2. Hvis det modtagne er afhændet eller forbrugt, skal arvingen erstatte værdien ved afhændelsen eller forbruget, men dog ikke mere end den nuværende værdi af ting af tilsvarende art og godhed. Kravet mod arvingen kan nedsættes eller bortfalde, når forbruget har været rimeligt begrundet i hans erhvervelse af den borteblevnes ejendele, og det efter hans økonomiske forhold ville være ubilligt at lade ham tilsvare det fulde beløb.
Stk. 3. Er det modtagne gået tabt uden arvingens skyld, er han fri for ansvar.
Stk. 4. Indtægt af formuen, som er forfaldet før den dag, da
den tilbagevendte fremsætter kravet, skal ikke tilsvares af
arvingen.
§ 19. Reglerne i §§ 17 og 18 finder tilsvarende anvendelse, hvis en
borteblevens formue er taget under skiftebehandling i henhold til
§ 16.
§ 20. Forsikringssum, der er udbetalt på
grundlag af dødsformodningsdom, kan forsikringsselskabet inden
udløbet af den i § 17 fastsatte frist
kræve tilbage. Kravet kan dog nedsættes i det omfang, summen
med rimelighed er anvendt til forsørgelse. §
18, stk. 1, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Den tilbagevendtes mulige krav over for selskabet formindskes, for så vidt tilbagebetaling fra modtageren ikke kan opnås.
Stk. 3. Selskabet kan dog vælge at betragte forsikringen som
endeligt afviklet ved den skete udbetaling på grundlag af
dødsformodningsdommen. I så fald indtræder den tilbagevendte i
selskabets krav.
§ 21. Pension, overlevelsesrente og lignende
forsørgelse, der er udbetalt på grundlag af
dødsformodningsdom, kan ikke kræves tilbage fra modtageren.
Stk. 2. Den tilbagevendtes mulige krav over for den, der har
erlagt ydelsen, formindskes i det omfang, hvori udbetalingen er
sket.
§ 22. Har arvingen ved erhvervelsen af den borteblevnes ejendele
gjort sig skyldig i svig, er han erstatningspligtig efter
lovgivningens almindelige regler. Det samme gælder modtageren af
de i §§ 20 og 21
omhandlede ydelser.
§ 23. Har den borteblevnes ægtefælle efter dom til
dødsformodning giftet sig igen, er det tidligere ægteskab
endeligt ophørt, uanset at dødsformodningen viser sig at være
urigtig. Har ægtefællen ikke giftet sig igen, består
ægteskabet med den borteblevne vedvarende.
Kapitel 5: Indkaldelse og skifte efter 20 år
§ 24. Når formue i henhold til § 2 har været bestyret for en bortebleven i 20 år og sag til dødsformodningsdom ikke er anlagt, indkalder skifteretten - eventuelt efter opfordring af justitsministeren eller andre interesserede - ham og hans arvinger på den i § 12 foreskrevne måde.
Stk. 2. Hvis den borteblevne ikke melder sig, men der møder arvinger efter ham, skiftes formuen, som om han var død ved 20 års fristens udløb.
Stk. 3. Dersom ingen melder sig, tilfalder formuen staten.
§ 25. Er der ikke vished for, at en arving har overlevet arveladeren, udlægges der ingen arv til ham. Arvingen har dog ret til i 10 år fra dødsfaldet - i boer behandlet ved bobestyrer alene 5 år fra dødsfaldet - at kræve arven fra dem, som har fået den udlagt. Såfremt arvingen er død i dette tidsrum, får den, som herefter er berettiget til arven, samme ret, som arvingen ville have haft.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 104 i lov om skifte af dødsboer finder herved anvendelse.
Stk. 3. Er der opnået dødsformodningsdom eller afsagt dødsfaldskendelse over arvingen, anvendes fristen i § 17, hvis den udløber før fristen i stk. 1.
Stk. 4. Er der nogen sandsynlighed for, at en arving har
overlevet arveladeren, kan skifteretten uanset regelen i stk. 1,
når særlige forhold taler derfor, bestemme, at den arv, som
eventuelt kan tilfalde denne arving, foreløbig bestyres i en
forvaltningsafdeling, jf. værgemålslovens
§ 35, stk. 1, som tilhørende boet, medens dette i øvrigt
sluttes. Når de fornødne undersøgelser er foretaget, dog
senest 1 år efter arvens indsættelse i forvaltningsafdeling,
optager skifteretten spørgsmålet om udlodning af arven til
endelig behandling.
§ 26. Har en arving overlevet arveladeren, udlægges der arv til
ham, uanset at hans opholdssted ikke er kendt.
Stk. 2. Reglerne i
kapitel 1 anvendes på denne arv.
§ 27. Dersom en arvings opholdssted vel kendes, men det ikke er
muligt at udbetale arven til ham, behandles den efter reglerne i kapitel 1.
Kapitel 7: Overgangs- og ophævelsesbestemmelser
§ 28. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i
kraft den 1. juli 1946.
§ 29. Har en borteblevens arvinger før lovens ikrafttræden
anlagt sag, hvorunder de i henhold til forordning af 11.
september 1839 søger sig hans formue tilkendt til
indtægtsnydelse eller til ejendom, afgøres sagen efter denne
forordning.
§ 30. Reglerne i §§ 17-20 om dødsformodnings bortfald
anvendes også, når arvingerne har fået sig den borteblevnes
formue tilkendt til ejendom efter forordning af 11. september
1839 § 14 eller udlagt på skifte i henhold til midlertidig lov
nr. 264 af 21. maj 1940. Fristen efter § 17 regnes fra den
begivenhed, hvorved den borteblevne formodes at være død.
Stk. 2. Det samme gælder, når udbetaling til arvingerne med
justitsministeriets tilladelse er sket uden iagttagelse af
reglerne i forordning af 11. september 1839.
§ 31. Reglerne i § 25 om den forbigåede arvings retsstilling
anvendes også, når arveudlægget er sket før lovens
ikrafttræden.
§ 32. Bestemmelserne i § 1 i lov nr. 424 af 14. september 1945
angående forlængelse af visse forældelsesfrister finder
tilsvarende anvendelse på den arv, som efter reglerne i
kapitel
6 tilkommer en forbigået arving.
§ 33. Fra lovens ikrafttræden ophæves:
Kgl. resolution af 3. februar 1804, §§ 1-7 i forordning af 2.
april 1817 angående hvorledes der skal forholdes med forladt
arv, forordning af 11. september 1839 angående behandling af en
bortebleven persons formue, retsplejelovens § 456, midlertidig
lov nr. 264 af 21. maj 1940 om borteblevne personer fra
krigsforliste skibe og § 2 i lov nr. 424 af 14. september 1945
angående forlængelse af visse forældelsesfrister.
§ 2 i lov nr. 451 af 13.06.2005 indeholder denne overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Sager, der rejses inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Indbringes en sag som nævnt i stk. 2 for højere ret efter reglen i § 14 i lov om borteblevne, finder de hidtil gældende regler anvendelse under den højere rets behandling af sagen.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11