Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 1999.

1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

2. Nye afgørelser

3. Nye litteraturhenvisninger

4. Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

5. Nyheder 1997

6. Nyheder 1998

7. Nyheder 2000

Emneinddelt oversigt over praksis vedr. dødsboskifteloven

Denne side er opdateret til d. 30-08-17


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Ved lov nr. 1116 af 29.12.1999 er DSL § 71 blevet ændret med virkning fra d. 01.04.2000:

§ 71. I dødsboer, der behandles efter reglerne om insolvente boer, betales forud for anden gæld rimelige begravelsesudgifter og herefter krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, jf. lov om social pension § 33, stk. 6, 2. pkt., eller ægtefællens krav efter lov om social pension § 33, stk. 5..

L 138 af 07.12.1999 til lov om ændring af lov om social pension og lov om skifte af dødsboer (Ophør af pensionsudbetaling på dødsfaldstidspunktet): Det foreslås, at det offentliges krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, jf. den foreslåede § 33, stk. 4, i lov om social pension (lovforslagets § 1, nr. 2), skal være fortrinsberettiget i dødsboer, der behandles efter reglerne om insolvente boer. Det foreslås, at tilbagebetalingskravet skal betales forud for al anden gæld, bortset fra rimelige begravelsesudgifter.

Ved lov nr. 950 af 20.12.1999 er dødsboskatteloven blevet ændret med virkning fra 01.01.2000. De nye regler træder i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for boer og mellemperioder vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, på beskatningen af efterlevende ægtefæller efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.Se L 118 af 03.12.1999

1. Reglerne om tildeling af dobbelt personfradrag og dobbelt bundfradrag ved beregning af mellemskat for den efterlevende ægtefælle i dødsåret ophæves. Dette får betydning både ved boudlæg og ved skifte. Ved uskiftet bo skal der ved beskatningen af afdødes indkomst i mellemperioden hos den efterlevende ægtefælle kun tildeles personfradrag og bundfradrag ved beregning af mellemskat i forhold til det tidsrum, som afdøde har været i live i indkomståret. Negativ kapitalindkomst hos den ene ægtefælle kan noget nyt modregnes i positiv kapitalindkomst hos den anden ægtefælle (udligning af kapitalindkomst) inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bund-, mellem- og topskat i dødsåret. Dette vil give statsakassen er merprovenu på ca.  200 mio. kr.

2. Beløbsgrænserne, der afgør, om et dødsbo er fritaget for beskatning, forhøjes. Beløbsgrænsen for boets aktiver forhøjes fra 1.422.300 kr. til 2.000.000 kr, og beløbsgrænsen for boets nettoaktiver forhøjes fra 1.094.100 kr . til 1.500.000 kr. Dette skønnes at medføre et mindreprovenu for dødsboskatten på ca. 20 mill. kr. årligt, og tilgangen af skattepligtige dødsboer skønnes at falde med godt 1.000 pr. år.

3. Bofradraget nedsættes fra 5.000 kr. til 4.000 kr. pr. måned. Dette skønnes at medføre et merprovenu på ca. 20 mill. kr.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 876 af 01.12.1999 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 28.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2000.

Beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 forhøjes med virkning fra d. 01.01.2000 til 170.000 kr, jfr. bekg. nr. 867 af 29.11.1999.

Beløbsgrænserne for boafgift og dødsbobeskatning er offentliggjort i TfS 1999.720.

Bekg. nr. 410 af 27.05.1999 om fritagelse for indberetning af acontoudlodninger fra dødsboer m.v. (Trådt i kraft d. 01.07.1999)

Det er nu blevet muligt at foretage online beregning af salær i dødsboer efter de ophævede vejledende takster.

Lov nr. 143 af 17.03.1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven (Boafgiftsfritagelse af indkomstskattepligtige pensionsordninger, begunstigelse af samlevere, forhøjelse af aldersgrænsen for oprettelse m.v. af ratepension, videreførelse af rate- og kapitalpension m.v.).  Træder i kraft fra d. 01.07.1999 vedr. indsættelse af samlevere. Lovforslaget L 146 af 17.12.1998 er gennemgået af Per Hoffmann i Revisorbladet nr. 1/1999 p. 42-43.

Ved lov nr. 1035 af 23.12.1998 er stempellovens § 77 blevet ændret med virkning fra d. 01.01.1997:

§ 77. Dokumenter om udlæg af formuegoder i dødsboer er stempelfri, hvis boet udleveres til behandling af bobestyrer og dokumenterne udstedes inden 24 måneder fra dødsdagen. Er boet udleveret til arvingerne til privat skifte uden bobestyrer eller til forenklet privat skifte, er dokumenter om udlæg af formuegoder ligeledes stempelfri, hvis dokumenterne udstedes inden 15 måneder fra dødsdagen. Det samme gælder dokumenter om overdragelse af formuegoder til en lodtager i boet eller en legatar. Dokumenter, som modtageren af formuegodet udsteder til boet, lodtagere i boet eller legatarer til gennemførelse af udlægget eller overdragelsen, er stempelfri. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren fritage dokumentet for stempelafgift, uanset at det er udstedt efter fristens udløb.

Det er besynderligt, at der i § 77, 2. pkt. taler om privat skifte uden bobestyrer. Der er jo ikke noget, der hedder privat skifte med bobestyrer!

Beløbsgrænsen for ægtefælleudlæg er også i 1999 på 160.000 kr., jfr. bekg. nr. 890 af 14.12.1998.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 815 af 20.11.1998 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1(boudlæg) til 27.000 kr. med virkning fra d. 01.01.1999.


2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


Fagl. Nyt 1999.386 Dom afsagt af Skifteretten i Hjørring d. 12.10.1999: Under skiftet af boets efter M, som blev behandlet ved bobestyrer, gjorde H gældende, at en forsikringssum fra PFA, hvor hun var begunstiget, skulle udbetales til hende ubeskåret uden om boet, selv om forsikringen var pantsat til Lokalbanken til sikkerhed for et lån, som var indfriet af boets andre midler, inden forsikringssummen kom til udbetaling. Skifteretten i Hjørring antog, at enken havde ikke regres mod boet for den del af livsforsikringssummen, der var anvendt til indfrielse af afdødes bankgæld.


Bobestyrer kunne sælge boets ejendom uden afholdelse af bomøde. DSL § 53

VLK af 11.05.1999 (B-0982-99):  Bobestyrer besluttede d. 10.02.1999 at sælge boets faste ejendom for 1.095.000 kr. uden afholdelse af bomøde, som var begæret af arving A i medfør af DSL § 53, stk. 2. Arving A havde d. 18.01.1999 meddelt, at hun ikke ønskede at udtage ejendommen for vurderingsprisen på 1.097.000 kr. og samtidigt fremsat et forligstilbud, som ville give de 2 øvrige arvinger en højere nettoarv. Skifteretten i Århus fandt, at bobestyreren ikke blot havde været berettiget, men af hensyn til boets fremme også været forpligtet til at sælge ejendommen uden afholdelse af bomøde. VL stadfæstede.


Udbakning fra privat skifte kunne ikke ske via omberigtigelse til boudlæg - DSL § 30, stk. 2.

Kendelse afsagt af skifteretten i Skive d. 09.04.1999 (Sks 260/90): A var død d. 06.10.1998 og hans søn S, der var hans eneste arving, fik d. 30.11.1998 boet udleveret til privat skifte. S begærede d. 11.01.1999 boet udleveret til boudlæg i medfør af DSL § 30, stk. 2, idet det efter udløbet af proklamafristen stod klart, at boet var insolvent. Skifteretten tog ikke begæringen til følge, idet enearvingen fra boets udlevering hæftede for boets gæld, jfr. DSL § 27. Udbakning kunne herefter alene ske ved at lade boet overgå til bobestyrerbehandling, jfr. DSL § 29.


Udlevering af bo til afdødes broder til privat skifte blev ophævet.

TFA 1999.240 VLK: A havde i sit testamente indsat sin brodersøn S til universalarving. Efter dødsfaldet gav S afkald, hvorefter boet blev udleveret til S's fader B til privat skifte. A's søster fik medhold i, at boet ikke burde være udleveret til privat samtykke uden hendes samtykke, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling i skifteretten.


Sag mod dødsbo skulle anlægges ved landsret i 1. instans.

HKK af 11.02.1999 ( 438/1998): Folkepartiet: det Nye Skattesystem havde d. 03.06.1998 ved Østre Landsret anlagt sag mod et bobestyrerbo med påstand om, at boet skulle anerkende en fordring på 600.000 kr. ØL henviste sagen til Tårnby Skifteret, jfr. RPL § 660 og DSL § 56, stk. 4. Højesteret tillod i medfør af RPL § 393, stk. 1, jfr. § 253, at delafgørelsen blev kæret. Højesteret hjemviste sagen til fortsat behandling ved Østre Landsret, jfr. DSL § 89, stk. 3.


b. Ugeskrift for Retsvæsen


Det tiltrådtes, at bobestyrer havde undladt at tilsidesætte arvingernes beslutning.

UfR 1999.2073 VLK (FM 2000.81 VLK): På afsluttende bomøde havde 5 af 6 arvinger tilkendegivet, at de ikke krævede forrentning af rentefrit anfordringsgældsbrev på 1 mio. kr., som en af arvingerne havde udstedt til afdøde, som forfaldt ved kreditors død. En af arvingerne klagede over, at bobestyreren ikke havde tilsidesat arvingernes beslutning i medfør af DSL § 53, stk. 3. Skifteretten i Randers bestemte, at gældsbrevet skulle forrentes fra dødsdagen. VL fandt, at der ved formuleringen af gældsbrevet ikke var truffet en sådan aftale om forfaldstid, jfr. rentelovens § 3, stk. 1, som kunne give bobestyreren grundlag for at tilsidesætte arvingernes flertalsbeslutning som stridende mod en af arvingernes ret. Da bobestyreren heller ikke i øvrigt havde grundlag for at tilsidesætte beslutningen, jfr. DSL § 53, stk. 3, blev den påkærede kendelse ophævet.


Testamentarisk bobestyrerindsættelse tilsidesat

UfR 1999.2067 VLK (FM 2000.81 VLK): M og H havde i 1989 oprettet et gensidigt notartestamente, som også skulle gælde efter separation og skilsmisse. M oprettede d. 09.06.1999 et vidnetestamente, hvor han begunstigede J og indsatte advokat Henning Lyhne som bobestyrer. M døde d. 21.06.1999. Skifteretten i Kolding udpegede advokat Sigurd Trolle som bobestyrer, da vidnetestamentet var ugyldigt, jfr. AL § 47. VL tiltrådte, at boet ikke var udleveret til behandling ved advokat Henning Lyhne, idet der under bobehandlingen skulle træffes afgørelse om, hvorvidt der ved vinetestamentet var sket en gyldig tilbagekaldelse af det gensidige testamente fra 1989, og da advokaten havde bistået M med at oprette vidnetestamentet. Der forelå således afgørende grunde, der talte imod at lade boet behandle ved advokat Henning Lyhne, jfr. DSL § 38, stk. 1, nr. 5.


Parterne kunne aftale, at skifteretten skulle afgøre tvist om fordeling af beløb, der udbetaltes uden om et dødsbo.

UfR 1999.1966 HKK: (UfR 1999.310 VLD og FM 1999.21 VLD): I en sag om retten til nogle livsforsikringer og kapitalpensioner, der kom til udbetaling uden om et dødsbo, havde parterne aftalte skifteretten i Ribe som værneting. Retten blev beklædt af dommeren. Under anken ophævede VL dommen, da sagen burde være behandlet af byretten og ikke af skifteretten, idet parterne ikke kunne aftale, at sagen skulle behandles af skifteretten, jfr. RPL § 245. Højesteret fandt, at spørgsmålet skulle afgøres efter de regler, der gjaldt forud for dødsboskiftelovens ikrafttræden, og skifteretten også efter de tidligere gældende regler kunne behandle en sådan tvist, i alt fald når parterne har indgået aftale herom. Vestre Landsrets dom er kritisk komm af Henning Broman i FM 1999.21-22. Højesterets afgørelse er komm. af Henning Broman i FM 1999.153.


Ikke omvurdering efter at ejendom var udlagt til H

UfR 1999.1915 ØLK: M var død d. 09.09.1998 og boet blev behandlet ved testamentarisk indsat bobetyrer. M efterlod sig H og særbarnet A. Ejendommen blev vurderet af ejendomsmægler d. 13.11.1998 til 2 mio. kr., og vurderingen blev forelagt for arvingerne. Ejendommen blev ved arveudlægsskøde af 10.01.1999 udlagt til H for 2 mio. kr. H solgte ejendommen d. 29.03.1999 for 2,975 mio. kr. A begærede nu ejendommen omvurderet. Begæringen blev ikke taget til følge, da A ikke havde haft indvendinger mod vurderingen, og da ejendommen var udlagt til H.


Længstlevende havde været berettiget til at indsætte bobestyrer til også at behandle boet efter førstafdøde.

UfR 1999.1735 VLK (FM 1999.116 VLK): H, der sad i uskiftet bo, begærede d. 12.02.1999 boet skiftet, da hun ville indgå nyt ægteskab. H oprettede d. 24.02.1999 et testamente til fordel for sin samlever og indsatte advokat Tom Tønnies, Vejen, (A) som bobestyrer ved skifte af boet efter hende. Efter at begæringen var taget til følge, begærede hun boet udlagt som ægtefælleudlæg, hvilket blev afslået, hvorefter hun døde d. 08.04.1999. Skifteretten i Holsted udleverede boerne til en autoriseret bobestyrer. VL fandt, at H i medfør af DSL § 38, stk. 1, nr. 6 sammenholdt med forarbejderne til denne bestemmelse og den tidligere retstilstand kunne træffe bestemmelse om bobestyrerbehandling også for så vidt angik boet efter førstafdøde/fællesboet, og at H på tilstrækkelig tydelig måde havde tilkendegivet, at boerne skulle behandles af advokat A, selv om testamentet ikke angik boet efter førstafdøde/fællesboet. Boerne blev herefter udleveret til advokat A til bobestyrerbehandling.


Sag om omstødelse af gaver skulle anlægges ved de almindelige domstole.

UfR 1999.1431 VLK: Arvingen A havde ved retten i Ringkøbing anlagt sag mod medarvingen B med påstand om omstødelse af gaver, jfr. AL § 22, ydet af enke, der sad i uskiftet bo, og som var død i 1998. B åstod sagen afvist. Antaget, at sagen skulle anlægges ved de almindelige domstole, idet der ikke i forarbejder til DSL § 89 var holdepunkter for at antage, at det med bestemmelsen havde været tilsigtet at ændre den hidtidige retstilstand.


Notartestamente anset for tilbagekaldt ved brev til advokat.

UfR 1999.1298 ØLD: M døde d. 13.05.1997. M havde sammen med H1 i 1983 oprettet et gensidigt notartestamente, hvorefter A og B skulle arve den længstlevende, som 5 år efter førstafdødes død skulle være berettiget til at tilbagekalde testamentet. H1 var død i 1985. M havde d. 02.12.1993 indgået ægteskab med H2 og havde d. 27.11.1993 skrevet til advokat i Hillerød: "I tilfælde af, at vi skal foretage os yderligere i forbindelse med aftalen om tilbagekaldelse af testamentet fra 1983 forventer vi at høre nærmere." Advokaten havde ikke modtaget brevet. Antaget, at M med denne skrivelse utvetydigt og endeligt tilbagekaldte testamentet fra 1983.


Behandling af tvist vedr. forsikringssum krævede ikke indlevering af stævning til skifteretten

UfR 1999.1266/2 VLK: Under skiftet af boets efter M, som blev behandlet ved bobestyrer, gjorde H gældende, at en forsikringssum fra PFA, hvor hun var begunstiget, skulle udbetales til hende ubeskåret uden om boet, selv om forsikringen var pantsat til Lokalbanken til sikkerhed for et lån, som var indfriet af boets andre midler, inden forsikringssummen kom til udbetaling. Skifteretten i Hjørring afviste H´s krav, da hun ikke havde indgivet stævning til skifteretten inden 4 uger, jfr. DSL § 56, stk. 4. VL fandt, at der ikke i DSL kap. 28 er en bestemmelse om, at der i alle tilfælde skal indleveres en stævning, der opfylder kravene i RPL § 348, og der er heller ikke fastsat frister for indlevering af en stævning i en situation som den foreliggende. DSL § 56, stk. 4 kan ikke finde anvendelse ved andre tvister end de i DSL § 89, stk. 1, nr. 2 anførte..Skifteretten burde have anset den skriftlige udtalelse vedrørende indsigelsen som tilstrækkelig til i overensstemmelse med reglerne i DSL kap. 28 at påbegynde behandlingen af tvisten eller i hvert fald have indrømmet H en frist til at afhjælpe de mangler, der måtte være ved udtalelsen, jfr. herved DSL § 98, jfr. princippet i RPL § 349, stk. 2. Sagen blev herefter hjemvist til fortsat behandling ved skifteretten. Fagl. Nyt 1999.386 Dom afsagt af Skifteretten i Hjørring d. 12.10.1999: Afdødes enke havde ikke regres mod boet for den del af livsforsikringssummen, der var anvendt til indfrielse af afdødes bankgæld. Komm. af Henning Broman i FM 2000.77-78: Stævning eller ej?


Der kunne ske boudlæg af andelslejlighed til 65.000 kr, da bankgæld kunne modregnes i værdien

UfR 1999.1123 ØLK (FM 1999.80 ØLK): A efterlod sig en andelslejlighed til en værdi på 65.000 kr. og en gæld på ca. 300.000 kr. Ved købet i sommeren 1998 havde A optaget et lån i Unibank, som A's fader kautionerede for. Andelsbeviset, der ikke kunne belånes, havde været opbevaret i banken. ØL fandt, at andelsbevisets opbevaring i den långivende bank måtte sidestilles med en tinglig ret, og der kunne derfor ske boudlæg til faderen. (Kritisk kommenteret af Henning Broman i FM 1999.79: Når boudlægget rammer værdiloftet)


Skifteretten skulle tage stillling til om EMRK art. 6 var krænket.

UfR 1999.495 ØLK: Skifteretten havde afvist at tage stilling til en påstand om, at skifteretten skulle anerkende, at menneskerettighedskonventionens art. 6 og 26 var krænket som følge af varigheden af behandlingen af et bo, der var påbegyndt i 1996. ØL fandt, at bedømmelsen af, om varigheden af boets behandling udgjorde en krænkelse af konventionens art. 6 skulle foretages af skifteretten, og sagen blev hjemvist til skifteretten.


Ikke hjemmel til at et dødsbo bemyndiger afdødes forældre til at søge faderskabssag genoptaget.

UfR 1999.147 ØLK (FM 1999.10 ØLK): S havde inden sin død d. 31.08.1997 anerkendt faderskab over for statsamtet. Skifteretten bemyndigede afdødes forældre til på boets vegne at søge faderskabssagen genoptaget. Barnets advokat kærede afgørelsen. ØL fandt, at skifteretten ikke i medfør af DSL § 89, stk. 1, nr. 1 havde haft hjemmel til ved beslutning at bemyndige den afdødes forældre til i boets navn at begære faderskabssagen genoptaget, og beslutningen blev derfor ophævet.


Sag mod eksekutor om grundlaget for eksekutorbehandlingen anlagt for sent.

UfR 1999.60 HD (TFA 1999.33 HD): Eksekutor havde valgt at lægge afdødes uunderskrevne udkast til testamente til grund for skiftet, således at afdødes svigerinde S, der hidtil havde været universalarving, intet skulle arve - bortset fra et TV og et kinesisk tæppe. Hrs. Claus Christensen udarbejdede på vegne S udkast til stævning i maj 1994. Eksekutor afsluttede boet med afsluttende skiftesamling, hvortil S ikke var indkaldt, d. 09.12.1994. S anlagde sag mod eksekutor d. 01.02.1996. Eksekutor blev frifundet, da S ikke i tide havde gjort indsigelse mod grundlaget for bobehandlingen. (3-2)


c. Tidsskrift for Familie- og Arveret


Bo, der fejlagtigt var påbegyndt som uskiftet bo, blev udleveret til bobestyrerbehandling.

TFA 1999.424 ØLK: Bo var d. 18.11.1998 udleveret til uskiftet bo. Det viste sig efterfølgende, at ægtefællerne i 1997 havde oprettet ægtepagt med fuldstændigt særeje for bl. a. 3 ejendomme og en bil tilhørende afdøde. Den efterlevende ægtefælle og afdødes særbarn ønskde nu at få boet udlagt til privat skifte. Under hensyn til de tinglysningsmæssige problemer med en ejerlejlighed og da boopgørelse skulle indsendes senest d. 31.12.1999, besluttede skifteretten at boet skulle behandles ved bobestyrer. ØL stadfæstede.


Klage over bobestyrers fordeling af indbo afvist.

TFA 1999.420 VLK: Autoriseret bobestyrer, der havde udfærdiget afdødes testamente, men som ikke havde været advokat for den ene arving, fandtes ikke at være inhabil. Fristen for klage over fordelingen af indbo og smykker var overskredet.


Ikke grundlag for at lade boet behandle ved en anden bobestyrer.

TFA 1999.416 ØLK (FM 1999.152 ØLK): Afdøde, som boede i Lyngby, havde i sit testamente indsat advokat Sigurd Trolle, Kolding, som bobestyrer. 3 af de 4 arvinger ønskede en anden bobestyrer, da advokaten havde været advokat for den fjerde arving i nogle mindre sager med et samlet salær på ca. 10.000 kr. Skifteretten i Lyngby tog protesten til følge. Under hensyn til det begrænsede arbejde, som advokaten havde udført for den ene arving, fandt landsretten ikke at de andre arvinger havde anført afgørende grunde imod at lade ham behandle boet som indsat bobestyrer, jfr. DSL § 38, stk. 1, nr. 5. Komm. af Henning Broman i FM 1999.152, der anfører, at bobestyreren efter hans opfattelse var inhabil.


Gave omstødt i medfør af AL § 22.

TFA 1999.404 ØLD: M, der sad i uskiftet bo med H's 3 særbørn, havde i 1996 - kort før sin død - solgt sit sommerhus, som havde en ejendomsværdi på 220.000 kr., til et af særbørnene, B, og et plejebarn C for 161.800 kr., hvoraf 136.800 kr. var en kapitaliseret brugsret for sælger. Antaget, at M ved salget af sommerhuset, der udgjorde boets eneste væsentlige aktiv, havde givet en gave, der stod i misforhold til boets forhold, idet den livsvarige brugsret ikke kunne fastsættes til nogen særlig værdi under hensyn til M's alder og uhelbredelige kræftsygdom. Det fandtes godtgjort, at B vidste og C burde vide, at M sad i uskiftet bo, og at gaven stod i misforhold til boets formue. Det forhold, at M kunne have krævet helle boet udlagt til sig, kunne ikke føre til et andet resultat. B og C dømt til at betale boet 103.000 kr.


Ægtefælleudlæg ophævet, da forholdene ikke var undersøgt tilstrækkeligt.

TFA 1999.397 ØLK (FM 1999.115 ØLK): Skifteretten i Nakskov havde d. 05.01.1999 bestemt, at et uskiftet bo skulle skiftes på grund af misbrug. Længstlevende M indleverede herefter en opgørelse, hvorefter nettoformuen var på 34.441 kr., og skifteretten udleverede boet som ægtefælleudlæg. ØL fandt, at skifteretten burde have foretaget nøjere undersøgelser og afholdt et retsmøde, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling.


Eksekutorindsættelse var ikke til hinder for privat skifte ved en anden advokat.

TFA 1999.383 ØLK (FM 1999.116 ØLK): E, der var død d. 25.12.1998, havde i notartestamente af 05.11.1996 bestemt, at advokat T skulle behandle boet som eksekutor, hvilket dog ikke skulle være til hinder for, at advokat T behandlede boet som privat skifte, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt. E's to arvinger begærede boet behandlet som privat skifte gennem en anden advokat. Skifteretten i Svendborg udleverede boet til bobestyrerbehandling ved advokat E. ØL fandt, at advokat T efter testamentets udforming ikke kunne hindre udlevering af boet til privat skifte, og at advokat T ikke kunne foreskrive, at han behandlede det private bo. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling af begæringen om privat skifte.


To arvinger skulle afholde udgifterne ved omvurdering.

TFA 1999.331 ØLK (FM 1999.94 ØLK): Værdien af en fast ejendom var ved sagkyndig vurdering fastsat til 767.000 kr. To arvinger begærede omvurdering, da de mente, at værdien var mindst 1,1 mio. kr. Omvurderingen lød på 780.000 kr. Skifteretten i Odense besluttede, at de to arvinger skulle afholde udgifterne ved omvurderingen på 8.125 kr., jfr. DSL § 95, stk. 3. ØL stadfæstede.


Bobestyrerbo udleveret til ægtefælleudlæg, jfr. DSL § 65.

TFA 1999.331 VLK (FM 1999.117 VLK): Dødsbo, hvis væsentligste aktiv var en fast ejendom, der blev vurderet til 275.000 kr, og hvor passiverne udgjorde 46.450 kr., var blevet udleveret til bobestyrerbehandling. Efter at ejendommen var solgt for 170.700 kr., blev boet mod datterens protest udleveret til ægtefællen som ægtefælleudlæg, jfr. DSL § 22.


Skifterettens tilkendegivelse kunne ikke kæres

TFA 1999.323 VLK (FM 1999.95 VLK): Skifteretten i Sønderborg havde tilkendegivet, at advokat, der hidtil havde behandlet privatskiftet bo i henhold til uigenkaldelige fuldmagter, skulle aflevere boets midler til bobestyrer, og at salærkrav skulle anmeldes til bobestyreren. Kæren blev afvist, da skifterettens tilkendegivelse ikke kunne betegnes som en beslutning, der kunne kæres, jfr. DSL § 105, stk. 1, jfr. RPL § 389, stk. 1.


Bobestyrers salær nedsat fra 57.000 kr til 40.000 kr.

TFA 1999.309 VLK (FM 1999.96 VLK): Autoriseret bobestyrer i et bo med 2 arvinger og en bobeholdning på 157.000 kr. bestående af en anpart af en 2-families villa, 2 biler og et bankindestående, havde anvendt 71,10 timer på boet og beregnede sig et sælær på 57.000 kr. Skifteretten betragtede boet som forholdsvis ukompliceret. og da det beregnede salær ikke fandtes rimeligt, blev hendes salær nedsat til 40.000 kr. VL stadfæstede.


Ikke tilstrækkelig sikkert, at fader var død.

TFA 1999.298 VLK (FM 1999.116 VLK): To børn anmodede skifteretten i Ribe om at afsige dødsfaldskendelse i anledning af, at deres far havde været forsvundet i 8 år. Han var forsvundet i Italien, hvor man på en ratsteplads ved Firenze havde fundet en bil, som han skulle køre til Schweiz, med tændingsnøjlen i. Han havde været hospitalsindlagt efter et selvmordforsøg lige inden sin forsvinden. Skifteretten fandt det sandsynligt, men ikke så sikkert som krævet i DSL § 5, at han var død, og der blev derfor ikke afsagt dødsfaldskendelse. VL stadfæstede.


Bobestyrer kunne sælge boets ejendom uden afholdelse af bomøde. DSL § 53

TFA 1999.294 VLK: (FM 1999.96 VLK): Bobestyrer besluttede d. 10.02.1999 at sælge boets faste ejendom for 1.095.000 kr. uden afholdelse af bomøde, som var begæret af arving A i medfør af DSL § 53, stk. 2. Arving A havde d. 18.01.1999 meddelt, at hun ikke ønskede at udtage ejendommen for vurderingsprisen på 1.097.000 kr. og samtidigt fremsat et forligstilbud, som ville give de 2 øvrige arvinger en højere nettoarv. Skifteretten i Århus fandt, at bobestyreren ikke blot havde været berettiget, men af hensyn til boets fremme også været forpligtet til at sælge ejendommen uden afholdelse af bomøde. VL stadfæstede.


Ikke grundlag for at afsætte bobestyrer, som havde medvirket ved oprettelsen af testamentet.

TFA 1999.292 VLK: Afdødes søn S fik ikke medhold i, at bobestyreren skulle afsættes som følge af, at han havde bistået med oprettelsen af faderens testamente, hvor Hjerteforeningen var indsat til at arve indboet


Udlægsforretning kunne foretages mod afdød, da boet ikke blev behandlet i Danmark.

TFA 1999.268 VLK (FM 2000.13 VLK): Fogedretten havde afvist fogedsag, da rekvisitus, der boede i udlandet, var afgået var døden. VL hjemviste sagen til fornyet behandling, da boet ikke var undergivet dansk skifteretskompetence, hvorfor de regler, der udelukker individualforfølning, ikke fandt anvendelse.


Aftale om betaling af opsparet vederlag tilsidesat efter AFTL § 31. Gave med forbehold af brugsret var ikke en dødsgave.

TFA 1999.259 ØLD: A havde i sept. 1997 aftalt med M, der sad i uskfitet bo, at han som vederlag for pleje i 3 år, efter A's død skulle have udbetalt 100 kr. i timen. M døde d. 01.10.1997. A sagsøgte dødsboet til betaling af 618.950 kr. M, der i den sidste periode før sin død var betydeligt svækket på grund af sygdom, var stærkt imod tanken om at komme på plejehjem, og hans mulighed for at blive i sit hjem afhang af A's hjælp og tilstedeværelse. Aftalen om senere betaling af opsparet plejevederlag fandtes under disse omstændigheder ugyldig efter AFTL § 31. Det samme gjalt aftale om, at A kunne hæve 18.000 kr. på M's konto efter M's død, og A dømtes til at betale boet dette beløb. M og H havde i 1978 givet et antikt thermo-ur til deres søns lavværge med forbehold af livsvarig brugsret. Gaven fandtes at være en livsgave, og dispositionen var ikke omfattet af AL § 70. A, der påstod at have fået uret som gave i 1997, blev dømt til at udlevere dette til dødsboet.


Fast ejendom skulle vurderes inden ægtefælleudlæg, medmindre arvingerne samtykkede.

TFA 1999.259 VLK (FM 1999.96 VLK): Skifteretten i Holsted havde med rette nægtet ægtefælleudlæg, da arvingerne ikke havde samtykket i, at en fast ejendom blev ansat til den offentlige ejendomsværdi, og der ikke forelå en vurdering af den aktuelle handelsværdi.


Klager over bobestyrer fandtes ikke berettigede.

TFA 1999.257 VLK: Arving klagede over bobestyrers salær, om bobehandlingens varighed og forskellige andre punkter. Bobestyreren havde beregnet sig 16.400 kr plus moms for 16 timers arbejde. Skifteretten fandt ikke klagerne berettigede. VL stadfæstede.


Sag om vederlagskrav ikke anlagt for sent, da bobestyrer ikke havde overholdt reglerne om prøvelse af anmeldte fordringer.

TFA 1999.254 VLK (FM 1999.95 VLK): H, der havde siddet i uskiftet bo med fællesbørnene A, B og C, var død d. 29.05.1997, og boet blev behandlet af advokat Anne Mette Ovesen som bobestyrer. A og B anlagde ved skifteretten sag mod boet med påstand om, at de havde et godtgørelseskrav i medfør af AL § 21 på 500.000 kr., idet H havde solgt sommerhus og aktier for billigt til C. Boet påstod sagen afvist, da den ikke var anlagt senest 4 uger efter bobestyrers indstilling. Der var mellem parterne enighed om, at vederlagskravet var omfattet af DSL § 56. Da bobestyrer ikke havde iagttaget bestemmelserne i DSL § 56, stk. 1 og 3, blev afvisningspåstanden ikke taget til følge.


Afsluttet privatskiftet bo ikke genoptaget.

TFA 1999.247 ØLK (FM 1999.97 ØLK): M's 2 sønner begærede privatskiftet bo genoptaget, da de mente, at faderens lægepraksis havde været hans særeje. Da behandlingen af boet var afsluttet med alle parters tiltrædelse af boopgørelsen, og da afdødes lægepraksis var fælleseje, var betingelserne for genoptagelse ikke opfyldt.


Salær til medhjælper fastsat på basis af advokatens og sekretærens tidsforbrug

TFA 1999.230 VLD: I et offentligt skiftet dødsbo med 3 arvinger, hor der bl. a. havde været strid om fordelingen af 6-8 containere med indbo, fik medhjælper på basis af tidsforbruget på 23,5 timer tilkendt et honorar på 23.500 kr. plus moms samt 5.000 kr. plus moms for medhjælpers sekretær, som havde haft et tidsforbrug på 24 1/4 time. Takstmæssigt salær ville udgøre 11.692,50 kr.


Bobestyrers salær godkendt med 30.000 kr.

TFA 1999.227 VLK (FM 1999.80 VLK): Autoriseret bobestyrer havde i et bo med aktiver på 212.758 kr. brugt ca. 25 advokattimer og 23 sekretærtimer. Bobestyrersalær på 30.000 kr. plus moms blev godkendt, da arvingerne - afdødes 2 niecer - som følge af strid om indboets fordeling var skyld i et væsentligt højere tidsforbrug end normalt.


Autoriseret bobestyrer ikke afsat.

TFA 1999.224 ØLK: ØL tiltrådte, at der ikke var grundlag for at afsætte autoriseret bobestyrer, jfr. DSL § 41. Sagen hjemvist med henblik på, at skifteretten skulle tage stilling til anmodning om, at der meddeltes bobestyreren et pålæg efter DSL § 54, stk. 2.


Bobestyrer pålagt at foretage yderligere undersøgelser.

TFA 1999.223 VLK: Skifteretten pålagde bobestyreren at foretage yderligere undersøgelser vedr. afdødes salg af ejendom i 1989 til en af arvingerne, da det ikke var oplyst, hvorledes købesummen på 520.000 kr. var berigtiget. VL stadfæstede.


Bo skulle skiftes ved bobestyrer, da en af arvingerne ønskede dette, jfr. DSL § 36

TFA 1999.214 VLK (FM 1999.69 VLK): Værgen for en umyndig arving ønskede boet behandlet som bobestyrerbo, medens de øvrige arvinger ønskede privat skifte. Skifteretten i Esbjerg udleverede boet til behandling ved advokat Helga Madsen som bobestyrer. VL stadfæstede.


Ikke grundlag for at udpege anden bobestyrer end den testamentsindsatte.

TFA 1999.214 VLK (FM 1999.69 VLK): Afdøde havde i sit testamente indsat advokat S som bobestyrer. Allerede fordi en af arvingerne ønskede boet behandlet som bobestyrerbo, tiltrådtes det, at skifteretten i Sønderborg ikke kunne udlevere boet til privat skifte, jfr. DSL § 36, nr. 1. Der var ikke oplyst sådanne afgørende grunde, der talte imod at lade boet behandle ved den i testamentet indsatte bobestyrer, at betingelserne for i medfør af DSL § 38, stk. 1, nr. 5 for at udpege en anden bobestyrer var til stede.


Ikke hjemmel til at fratage længstlevende ægtefælle rådigheden over særeje.

TFA 1999.211 VLK (FM 1999.94 VLK): M, der sad i uskiftet bo, havde i 1985 med børnenes samtykke indgået nyt ægteskab med H2 med rent fuldstændigt særeje. M overførte d. 23.04.1997 600.000 kr. til H2, og døde d. 14.05.1997. Fællesbørnene anlagde nu omstødelsessag mod H efter AL § 22. Antaget, at der ikke i DSL § 75, stk. 2 eller dennes analogi var hjemmel til at fratage H2 rådigheden over 450.000 kr., som tilhørte hende som fuldstændigt særeje.


Salær til bobestyrer i insolvent bo fastsat til 48.000 kr.

TFA 1999.207 VLK (FM 1999.48 VLK): Bobestyrer havde i et insolvent bo, hvor aktiver udgjorde 300.000 kr. og passiverne 1.900.000 kr., beregnet et salær på 98.000 kr. Tidsforbruget udgjorde 28,5 advokattimer og 137 sekretærtimer. Afdødes ægtefælle havde under bobeholdningen bistået med driften af erhvervsvirksomheden mod et honorar på 50.000 kr. Skifteretten i Herning fastsatte salæret til 40.000 kr. VL forhøjede salæret til 48.000 kr. under hensyn til arbejdets art og omfang, det opnåede resultat og det store antal sekretærtimer.


Fonden Refugiet Fuglsang var arvng, selv om refugiet var nedlagt

TFA 1999.193 ØLD: Søsterne A og B havde i et fælles testamente fra 1977 bestemt, at formuen ved længstlevendende død skulle tilfalde Ejderlandets Samfund, Vesterbro KFUM og Refugiet Fuglsang med 1/3 til hver. Refugiet på herregården Fuglsang var blevet nedlagt pr. d. 01.01.1996 og A døde d. 23.11.1996. Antaget af Fonden Fuglsang af 03.06.1997 var en videreførelse af Fonden Refugiet Fuglsang, og at denne fond i alt væsentligt skulle varetage de formål, som var omfattet af vedtægterne fra 1983 og 1993. Det var ikke godtgjort, at testatorene havde forudsat, at denne institution kun skulle arve, sålænge den drev refugie inden for bestemte bygningsmæssige rammer.


Skifteretten havde med rette afvist at behandle spørgsmål om flytning af urne

TFA 1999.192 ØLK (FM 1999.68 ØLK): Afdødes børn klagede til skifteretten over enkens valg af gravsted, idet de ønskede urnen flyttet. Skifteretten i Næstved afviste at tage stilling til klagen, da begravelsen var sket. ØL stadfæstede, jfr. bekg. nr. 527 af 19.06.1992 § 25.


Bo udleveret til bobestyrer i medfør af DSL § 36, nr. 3

TFA 1999.160 ØLK (FM 1999.50 ØLK): Boets eneste arvinger var afdødes 2 mindreårige børn. Børnenes fader protesterede som værge mod bobestyrerbehandling, da der ikke i boet var kontante midler nok hertil, og han ønskede desuden at blive medbobestyrer. Lyngby Skifteret udleverede boet til bobestyrer og afslog at gøre værgen til medbobestyrer. ØL stadfæstede.


Ikke afgørende grunde til at lade bo behandle af en anden end den testamentsindsatte bobestyrer.

TFA 1999.158 (FM 1999.49 ØLK): K var død i 1998, og K's tre børn protesterede mod, at den testamentsindsatte bobestyrer blev bobestyrer, idet han efter deres opfattelse havde taget parti for afdødes samlever M. Skifteretten i Maribo tog protesten til følge og udpegede en anden bobestyrer. ØL bestemte, at boet skulle udleveres til den testamentsindsatte bobestyrer, da afgørende grunde ikke talte imod at udlevere boet til denne, jfr. DSL § 38, stk. 1, nr. 5.


Nedsættelse af ejendomsvurdering gav ikke grundlag for genoptagelse af dødsboet

TFA 1999.152 ØLK (TfS 1999.305 ØLK og FM 1999.49 ØLK): En arving indleverede boopgørelse, hvor en fast ejendom i Lohals var ansat til den nyeste ejendomsværdi på 280.000 kr. Efter skattemyndighedernes godkendelse af værdiansættelsen udsendte skifteretten i København afgiftsberegning d. 17.08.1998. Arvingens revisor begærede d. 15.09.1998 værdiansættelsen ændret, da vurderingsrådet ville nedsætte ejendomsværdien til 180.000 kr. Der fandtes ikke tilstrækkeligt grundlag for at genoptage bobehandlingen, jfr. DSL § 103.


Særbarn havde retlig interese i at få udleveret udskift af testamente.

TFA 1999.148 VLK (FM 1999.48 VLK): Særbarn, som for 13 år siden havde givet samtykke til, at hans stedmoder kunne sidde i uskiftet bo, fandtes at have fornøden retlig interesse i at få udleveret udskrift af gensidigt testamente, jfr. RPL § 41. Han overvejede at begære boet skiftet på grund af misbrug og ønskede at vide, om testamentet indeholdt bestemmelser til skade for ham, hvis han begærede skifte. Han ville endvidere have indsigt i, om testamentet indeholdt uigenkaldelige bestemmelser til fordel for førstafdødes livsarvinger.


Ikke grundlag for omvurdering af fast ejendom

TFA 1999.144 VLK (FM 1999.9 VLK): I et bobestyrerbo havde en af skifteretten udpeget vurderingsmand fastsat værdien af et parcelhus i Risskov til 1.097.000 kr. Efterfølgende udarbejde en ingeniør en rapport, hvorefter udbedring af ejendommen ville koste ca. 250.000 kr., ligesom et forsikringsselskab påpege nogle fejl og mangler, som skulle udbedres, hvis der skulle kunne tegnes ejerskifteforsikring. En anden statsautoriseret mægler fastsatte værdien til 900.000 kr. Afdødes datter, der ifølge testamentet skulle arve ejendommen, begærede ejendommen omvurderet, jfr. DSL § 94. Skifteretten i Århus fandt ikke, at der var udvist fejl ved vurderingen, selv om der ikke forelå tilstandsrapport, og at der ved den første vurdering var taget hensyn til de fejl og mangler, der senere blev påpeget. Da vurderingen tillige hvilede på et skøn, fandtes der ikke grund til at tilsidesætte vurderingen og tillade omvurdering. VL stadfæstede. (Komm. af Henning Broman i FM 1999.10: Man kunne have tilladt omvurdering mod, at den vurderingen gik imod, måtte betale udgifterne herved.)


Boudlæg til afdødes samlever

TfA 1999.143 VLK (FM 1999.9 VLK og Fagl. Nyt 1999.51 VLK): Afdødes moder anfægtede, at boet efter hendes søn blev udlagt som boudlæg til sønnens samlever. Skifteretten fandt, at samleveren igennem 10 år måtte betragtes som afdødes nærmeste efterladte, jfr. DSL § 19, stk. 1. VL stadfæstede.


Bo udleveret til bobestyrerbehandling ca. 2,5 måneder efter dødsfaldet, jfr. DSL § 36, nr. 7

TFA 1999.143 VLK (FM 1998.116 VLK): Fru A døde d. 18.01.1998. Nogle pårørende rettede henvendelse til advokat med henblik på privat skifte, hvilket advokaten meddelte skifteretten i Holsted d. 11.02.1998. Skifteretten rykkede for begæring om privat skifte d. 12.03.1998 med frist til d. 26.03.1998. Advokaten svarede d. 25.03.1998, at han var i færd med at skaffe nogle oplysninger til sagen. Skifteretten bestemte d. 03.04.1998, at boet skulle behandles ved aut. bobestyrer. VL fandt ikke anledning til at tilsidesætte skifterettens skøn over, hvornår fristen i medfør af DSL § 36, nr. 7 var udløbet.


H havde ikke ret til ved nyt testamente at forrykke delingsforholdene mellem slægterne.

TFA 1999.133 ØLD: M og H havde i 1977 oprettet et gensidigt testamente, hvorefter 1/3 af formuen ved længstlevendes død skulle tilfalde H's særbarn, og 2/3 skulle tilfalde M's søskende og søskendebørn. M, der var barnløs, døde i 1983. H havde i 1985 i et nyt testamente bestemt, at hele formuen ved hendes død skulle tilfalde hendes særbarn. ØL tiltrådte, at H ikke ved senere testamentarisk bestemmelse kunne forrykke delingsforholdet mellem slægterne, og at boet herefter skulle deles på basis af det gensidige testamente fra 1977.


Bobestyrer ikke inhabil

TFA 1999.109 ØLK: Skifteretten havde udpeget en autoriseret bobestyrer til at behandle boet. En arving protesterede, da advokaten havde været advokat for modparten i en retssag anlagt af arvingen. Skifteretten fandt ikke anledning til at omgøre beslutningen. ØL stadfæstede, idet der ikke var grundlag for at nære tvivl om bobestyrerens upartiskhed, jfr. DSL § 115.


Bobestyreren skulle foretage yderligere undersøgelser vedr. afdødes formuenedgang.

TFA 1999.104 VLK (FM 1999.22 VLK): Nogle særbørn klagede over, at bobestyreren ikke havde foretaget tilstrækkelige undersøgelser af afdødes økonomiske forhold for at sikre sig, at alle aktiver var inddraget i boet. Bobestyreren havde indhentet R 75 blanket i 3 år tilbage fra dødsfaldet og havde gennemgået regnskabsmateriale og kontoudtog samt afhørt enken. Skifteretten i Randers fandt ikke, at bobestyreren var forpligtet til at foretage yderligere undersøgelser. VL fandt, at der burde foretages yderligere undersøgelser, idet de af klagerne rejste spørgsmål om, hvor provenuet af et ejendomssalg var blevet af, kunne belyses yderligere uden mere omfattende undersøgelser. Kritisk komm. af Henning Broman i FM 1999.22.


Bobestyrers salær nedsat fra 20.800 kr. til 15.000 kr.

TFA 1999.93 ØLK (FM 1999.11 ØLK): Testamentsindsat bobestyrer havde i et bo med aktiver på knap 300.000 kr. beregnet sig et honorar på 20.800 kr. plus moms, idet bobestyrer havde haft nogle forhandlinger med udlejeren om afdødes bolig. Aktiverne forelå i alt væsentligt i likvid form, og der var kun en enkelt arving, som havde godkendt honoraret. Da det beregnede honorar fandtes at overstige, hvad der måtte anses for rimeligt, blev honoraret nedsat til 15.000 kr. plus moms. ØL stadfæstede. (Takstmæssigt honorar efter de ophævede takster ville udgøre ca. 13.500 kr.)


Bobestyrer havde været berettiget til at sætte ejendom til salg til udbudspris svarende til højeste mæglervurdering.

TFA 1999.72 VLK (FM 1999.11 VLK og Fagl. Nyt 1999.54 VLK): Bobestyrer havde udbudt boets ejendom til salg for 700.000 kr., efter at 2 ejendomsmæglere havde vurderet ejendommen til 650.000 kr. og 700.000 kr. Ejendomsværdien var 760.000 kr. Skifteretten tog ikke klage over bobestyreren til følge, idet det var uomtvistet, at ejendommen skulle sælges til tredjemand, og idet en højere udbudspris måtte antages at være urealistisk og ville forsinke et salg med deraf følgende omkostninger for boet. VL stadfæstede.


H skulle med på skifteretsattesten, da boet også omfattede fællesboet.

TFA 1999.72 VLK (FM 1999.11 VLK): Boet efter M blev udleveret af skifteretten i Gråsten til privat skifte til M's søn, efter at både H og de øvrige arvinger havde givet arveafkald. H fik medhold i, at hun som lodtager i boet også skulle stå på skifteretsattesten, da H havde krav på boslod.


Bobestyrers salær nedsat fra 72.100 kr. til 40.000 kr.

TFA 1999.70 VLK (FM 1999.11 VLK og FM 1999.51 VLK): Bobestyrer havde i et bo med 9 arvinger og med aktiver på ca. 800.000 kr. beregnet sig et honorar på 72.100 kr. plus moms, heri indregnet 5.000 kr. for salg af boets ejendom til to af arvingerne. Hun havde desuden udbetalt 1.200 kr. til en arving for fremskaffelse af oplysninger til belysning af, om afdøde havde misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo. Skifteretten fandt, at dette arbejde ikke kunne honoreres, og nedsatte bobestyrerens salær til 40.000 kr. plus moms - svarende til det dobbelte af de gamle takster fra før d. 01.08.1996. VL stadfæstede.


Bo udleveret til privat skifte trods testamentarisk bobestyrerindsættelse, jfr. DSL § 38, stk. 1, 4).

TFA 1999.68 VLK (FM 1998.178 VLK): T havde i sit notartestamente fra 1989 indsat advokat B som eksekutor, hvilket dog ikke skulle være til hinder for privat skifte, hvis lovens betingelser herfor var opfyldt, og eksekutor skønnede at eksekutorbehandling var upåkrævet. T døde i 1997 og boet blev udleveret til bobestyrerhandling ved den testamentsindsatte bobestyrer. T's datter  D begærede senere boet udleveret til privat skifte. De bestemmelser i landbrugslovgivningen, der i 1989 var til hinder for overdragelse af landbrugsejendommen til D, blev ændret i 1994. T's ønske om bobestyrerbehandling på grund af problemer med overdragelse af ejendommen, kunne derfor ikke længere tillægges væsentlig betydning. D, der efter 2 medarvingers arveafkald var enearving, havde siden 1989 drevet den landbrugsejendom, der var boets væsentligste aktiv. Da der ikke var forhold, der talte imod et privat skifte, var betingelserne i DSL § 38, stk. 1, nr. 4 opfyldt, og D's begæring om boets udlevering til privat skifte blev herefter taget til følge.


Testamentsindsat bobestyrer ikke afsat. DSL § 38, stk. 1, nr. 5

TFA 1999.67 ØLK (FM 1999.8 ØLK): En arving protesterede mod, at den testamentsindsatte bobestyrer, advokat Allan Falk, blev bobestyrer, idet han efter hendes opfattelse udelukkende havde været advokat for afdødes ægtefælle. Protesten blev ikke taget til følge. ØL stadfæstede.


Adoptivbarn efter 1923-loven gjort arveløs ved testamente

TFA 1999.65 ØLD (FM 1999.8 ØLD): M havde i 1956 adopteret et barn P efter 1923-loven med testationsforbehold. M blev skilt i 1961 og gift på ny. M havde ved sin død i 1995 kun set P nogle få gange i de sidste 30 år, og den sidste gang - 4 år før M's død - kunne M ikke genkende hende. M havde i 1988 oprettet testamente til fordel for H, subsidiært H's livsarvinger. M havde i testamentet erklæret, at han ikke havde andre livsarvinger end H (?). Skifteretten fandt, at P havde bevaret sin arveret. ØL fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at det havde været M's vilje, at alene H skulle arve ham, og adoptivbarnets arveret var derfor bortfaldet.


Begæring om skifte af uskiftet bo kunne ikke tilbagekaldes uden livsarvingernes samtykke.

TFA 1999.65 VLK (FM 1999.9 VLK): H, der sad i uskiftet bo, begærede d. 09.06.1998, uden forbehold om eventuel senere adgang til omberigtigelse, det uskiftede bo fra 1996 skiftet som bobestyrerbo. Skifteretten tog begæringen til følge samme dag. Livsarvingerne havde forinden, d. 29.04.1998, begæret boet skiftet, jfr. AL § 20. Livsarvingerne havde ikke samtykket i, at boet på ny udleveres til uskiftet bo. Under disse omstændigheder tiltrådtes det, at H's begæring af 01.07.1998 om udlevering til uskiftet bo, ikke var taget til følge.


Klager over bobestyrer afvist

TFA 1999.48 ØLK: Arving klagede over en række beslutninger, som bobestyrer havde truffet, herunder at et notartestamente var lagt til grund, at bobestyreren ikke havde undersøgt, om to arvinger var bortadopterede, at en vurdering af bil og indbo var lagt til grund. Skifteretten fandt ikke grundlag for at foretage yderligere. ØL stadfæstede.


Boudlæg ikke genoptaget.

TFA 1999.26 VLK: Boet efter K var d. 01.05.1997 udlagt som boudlæg til hendes samlever S. K's to døtre begærede boudlægget genoptaget, da indboet var værdiansat for lavt, og da afdøde var medejer af en bankkonto. Der var ikke grundlag for en genoptagelse af boets behandling, jfr. DSL § 103.


Fortolkning af uklart testamente.

TFA 1999.20 VLD (FM 1998.177 VLD): T havde i et notartestamente fra 1991 indsat 2 ubeslægtede sygeplejersker, A og B, til at være hans universalarvinger. Hvis den ene var død, skulle den anden arve det hele. Denne bestemmelse var under notarialforretningen streget over, idet det var bestemt, at så skulle hendes børn arve. A og B's adresser var ikke anført. Efter T's død lykkedes det af finde frem til A, som havde været ansat på det sygehus, hvor T havde været indlagt 12 gange,. A havde ikke nogen erindring om T. Antaget, at A skulle arve hele boet, da B ikke kunne identificeres. Komm. af Henning Broman i FM 1998.177, som anfører, at det er en utrolig dårlig service af notaren, at man ikke har rådet opretteren til at medtage i det mindste adresser, men også cpr.nr. på arvingerne, når det ikke er nære familiemedlemmer.


Ikke behov for beskikkelse af advokat for afdødes ægtefælle, jfr. DSL § 100

TFA 1999.17 ØLK (FM 1998.178 ØLK): Skifteretten afslog ved kendelse at beskikke advokat for H under skiftet af fællesboet efter M's død, idet der ikke bestod nogen aktuel tvist mellem H og dødsboet, og idet såvel skifteret som bobestyrer kunne vejlede hende under skiftet. ØL stadfæstede.


Bobestyrer havde med rette inddraget udlejningsejendom under skiftet.

TFA 1999.12 ØLK (FM 1998.178 ØLK): Bobestyrer i boet efter M besluttede at inddrage en udlejningsejendom under skiftet. Bobestyreren tinglyste bobehandlingen på ejendommen, jfr. DSL § 44, stk. 1, og overtog huslejeopkrævningen. H protesterede, da hun mente, at ejendommen tilhørte hendes fuldstændige særeje i henhold til ægtepagt fra 1991. Ejendommen tilhørte ifølge tingbogen M, der havde medtaget den på sin selvangivelse. Hverken skifteretten i Helsingør eller landsretten fandt anledning til at ændre bobestyrerens afgørelse.


Boudlæg til afdødes niece, som måtte betragtes som afdødes nærmeste efterladte.

TFA 1999.11 VLK (FM 1999.8 ØLK): Skifteretten udlagde boet, som efter betaling af begravelsen udgjorde 1.308 kr., til afdødes niece, som havde taget sig af begravelsen. Niecen fordelte derpå løsøret efter afdødes ønsker. Et andet familiemedlem begærede boet genoptaget, fordi hun ønskede løsøre og familiebilleder udleveret til sig. Skifteretten fastholdt afgørelsen, idet niecen måtte betrages som afdødes nærmeste efterladte. ØL stadfæstede.


Bobestyrerindsættelse ikke tilsidesat efter DSL § 38, stk. 1, nr. 4

TFA 1999.8 ØLK (Fagl. Nyt 1999.53 ØLK): T havde i sit testamente fra 1994 indsat advokat LJ som eksekutor. Der kunne ske privat skifte, hvis der var enighed herom melem arvingerne og advokaten. Uanset at de 9 arvinger var enige om at begære boet skiftet privat, blev bobestyrerindsættelse ikke tilsidesat, da boets formueforhold ikke havde ændret sig væsentligt siden 1994, og forudsætningerne for eksekutorindsættelsen ikke havde ændret sig væsentligt.


Skifterettens afslag på beskikkelse af advokat for efterlevende ægtefælle burde være truffet ved kendelse.

TFA 1999.8 ØLK: Skifteretten havde ved skrivelse meddelt, at man ikke fandt betingelserne i DSL § 100 for beskikkelse af advokat for længstlevende for opfyldt. ØL bemærkede, at skifterettens afgørelse skulle have være truffet ved kendelse, jfr. DSL § 98 og § 102, stk. 1.


d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

Arvingskøb udløste aktieafgift.

TfS 1999.365 ØLD: Hviids Fond, der skulle arve et legat på 150.000 kr., havde i henhold til testamente ret til at overtage hele aktieposten i SM I, Sjølund A/S, og havde derfor til boet betalt differencen på 8.874.400 kr. Der skulle betales aktieafgift på 43.932 kr. af dette beløb, idet der var tale om et salg af aktier., jfr. lovens forarbejder..


e. Fuldmægtigen


Klage over bobestyrers indstillinger blev afvist.

FM 1999.153 ØLK: Arving klagede til skifteretten over, at bobestyreren havde indstillet, at boet blev behandlet som insolvent, hvilket havde medført, at skifteretten i Tårnby d. 13.03.1998 traf afgørelse om insolvensbehandling, og at bobestyreren havde indstillet et leasingsselskabs fordring til godkendelse. Klagen blev afvist, da klagen burde være sket ved kære straks efter skifterettens beslutning om insolvensbehandling, og da klagen over indstillingen til prøvelse af fordringen ikke kunne indbringes for skifteretten direkte ved klage.


Boet udleveret til uskiftet bo, da længstlevende var myndig og solvent

FM 1999.117 ØLK: Efter ægtefællens død blev der anlagt umyndiggørelsessag mod længstlevende på grund af alderdomssvækkelse. Længstlevende blev frifundet og fik derpå beskikket en ad hoc værge. Skifteretten på Færøerne imødekom herefter længstlevende begæring om at få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo. ØL stadfæstede, da længstlevende var myndig og solvent. Komm. af Henning Broman i FM 1999.117.


Legal arving havde ret til udskrift af hele testamentet, uanset afdødes bestemmelser.

FM 1999.115 VLK: Afdøde havde i sit testamente bestemt, at testamentet og fuldstændig boopgørelse ikke måtte udleveres til andre end universalarvingerne. En niece, der var legal arving, begærede indsigt i hele testamentet, hvilket bobestyreren modsatte sig. Skifteretten i Kolding bestemte, at niecen havde retlig interesse i at blive gjort bekendt med de bestemmelser i testamentet, der direkte påvirkede hendes arveret. VL fandt, at hun havde retlig interesse i at blive gjort bekendt med hele testamentet, jfr. DSL § 114, stk. 3, at at afdødes modsatte bestemmelse burde tilsidesættes.


Særbarns arveafkald mod vederlag måtte sidestilles med partielt skifte.

FM 1999.97 ØLD: Efter M´s død gav et særbarn arveafkald mod vederlag, hvorefter H sad i uskiftet bo med de to fællesbørn. Da H senere skiftede i levende live, skulle arven fordeles som i et successivt skiftet bo, således at delingsforholdet ved førstafdødes død blev lagt til grund. Arveafkaldet måtte sidestilles med et partielt skifte.


Bobestyrersalær ikke forhøjet med 50% til dækning af praktisk medhjælp.

FM 1999.96 Frederiksberg Skifterets kendelse af 27.04.1999: T havde i sit testamente bestemt, at hans bo skulle behandles af advokat A og en lægmand L som eksekutorer, og at de begge skulle have fuldt eksekutorsalær. Boet blev behandles af advokat A som bobestyrer, da L gav afkald på at være medbehandler af boet. Bobestyreren forhøjede salæret med 50%, som var udbetalt til L for praktisk bistand ved boets afvikling. Skifteretten nægtede efter en arvings klage herover at godkende salærforhøjelsen, idet der kun havde været een bobestyrer, og idet en eventuel vederlæggelse af L burde være sket efter DSL § 50, stk. 1, hvilket havde krævet skifterettens godkendelse.


Bestemmelse om livsvarig brugsret ugyldig, da testationskompetencen var overskredet.

FM 1999.94 Dom af 02.12.1998 fra Skifteretten i Sønderborg: M, der sad i uskiftet bo, havde ved testamente givet sin samlever livsvarig brugsret til hans halvdel af ejendom. Bestemmelsen var ugyldig, da værdien af brugsretten sammenholdt med en anden testamentarisk disposition oversteg 1/4 af boet.


Advokat kunne ikke beregne sig formidlingshonorar for salg af boets faste ejendom

FM 1999.80 VLK: Advokat, der for et dødsbo havde solgt en fast ejendom, var ikke berettiget til formidlingshonorar, da der ikke var indgået en formidlingsaftale mellem ham og arvingerne. Advokaten var alene berettiget til skødehonorar.


Mundtligt testamente erklæret ugyldigt.

FM 1999.68 VLK: Afdødes samlever K gjorde gældende, at afdødes mundtligt have testamenteret hende hele sin formue på 1, 3 mio. kr. Afdødes broder protesterede. Skifteretten i Aalborg fastslog, at det mundtlige testamente var ugyldigt. Broderen tilkendt 20.000 kr. i sagsomkostninger. VL fandt ikke anledning til forhøjelse af omkostningerne.


Bobestyrers rydning af lejlighed og fordeling af indbo godkendt

FM 1999.12 ØLK: Bobestyrer havde straks efter dødsfaldet ladet afdødes lejlighed rydde og indboet fordele mellem de da kendte arvinger, mens resten var bortsolgt eller bortskaffet. Bobestyreren oplyste, at dette var sket for at begrænse udgifterne til husleje og evt. opbevaring. En senere tilkommen arving klagede. Skifteretten og landsretten godkendte dispositionerne som værende almindelig praksis.


Bobestyrers beslutning om at sælge ejendom ophævet.

FM 1999.12 Holsted skifterets kendelse af 12.05.1998: Bobestyrer besluttede at sælge ejendom, som en arving ønskede udlagt til sig, selv om værdien oversteg arvelodden. Da spørgsmålet om arvingens udtagelsesret burde have været afgjort ved dom, blev bobestyrerens beslutning ophævet.


Klager over bobestyrer afvist som for sent iværksat.

FM 1999.12 Holsted skifterets: Bobestyrer havde udlagt fast ejendom til nogle slægstarvinger. En velgørende forening, som skulle arve afdødes penge, klagede herover efter at boopgørelsen uden protester var stadfæstet på et afsluttende bomøde.. Skifteretten afviste klagen som for sent iværksat, og klageren blev henvist til at anlægge retssag ved skifteretten, jfr. DSL § 89, stk. 1, nr. 1.


Bobestyrers salær nedsat fra 49.300 kr. til 30.000 kr.

FM 1999.11 VLK: Bobestyrer havde i et bo med 20 arvinger med aktiver på ca 135.000 kr beregnet sig et honorar på 49.300 kr., idet han havde anvendt 14 timer på eget arbejde, 58 timer på kvalificeret sekretærarbejde og 14 timer på andet sekretærarbejde. Efter klage nedsatte skifteretten salæret til 30.000 kr. VL stadfæstede.


Begæring om behandling af insolvent bo efter DSL § 70, stk. 2 ikke taget til følge.

FM 1999.10 ØLK: Bobestyrer i et insolvent bo med en aktivmasse på godt 2,7 mio kr. anmodede skifteretten om, at boet blev behandlet efter DSL § 70, stk. 2. med henblik på at få afdødes søn udsat af boets faste ejendom i Kastrup i medfør af KL § 112. Antaget, at KL § 112, jfr. KL § 105, stk. 1, ikke var anvendelig i dødsboer, da den vedrører faste ejendomme, der bebos af skyldneren, og at DSL § 70, stk. 2 alene var anvendelig i boer, hvor boet bestod af en større virksomhed i drift eller boer med kollliderende kreditorinteresser.


3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Henning Broman anfører i FM 1999.153, at notarialgebyret på 300 kr. fra d. 01.01.2000 formodentligt også skal betales, hvis testator vil tilbagekalde et notartestamente uden notarens bistand. Dette kan ikke være rigtigt.

Ellen Marie Sørensen i FM 1999.149-150: To skridt frem - og et tilbage. Om sammenhængen mellem den nye tinglysningsafgiftslov og dødsboskifteloven.

Grethe Dupont: Generationskifte i landbruget, 1. udg., 1999, 162 sider, Thomson.

Hanne Søgaard Hansen i SR-Skat 1999 p. 396-401: Nyt om pensionsbeskatningen. (Omtaler p. 397 de nye regler om begunstigelse af samlevere).

Camilla Neuschwander i UfR 1999 B.433-434: Mere om "nærmeste pårørende" i forsikringsaftalelovens § 105, stk. 5. (Omtaler Forsikringsoplysningens nye peje: Er du ajour med dine forsikringer?)

Længstlevende får skattefordelene ved skifte, selv om førstafdødes livsarvinger har givet delvist arveafkald, således at de kon modtager meget små beløb, medmindre beløbene er så små, at livsarvingerne bør have status af legatarer. jfr. DSL § 13, stk. 3, jfr. Skatteministeriets svar af 22.06.1999 til Skifteretten i Haderslev, omtalt i FM 1999.117.

Afdødes indestående på midlertidig og særlig pensionsopsparing skal medregnes, også for dødsåret, jfr. skrivelse af Told - og Skattestyrelsen af 19.04.1999 til Esbjerg Skifteret, omtalt i FM 1999.97..

Bet. nr. 1374/1999 om generationsskifte

V. Spang-Thomsen og Ole Aagesen: Beskatning af dødsboer, 1. udg., 1999, 568 sider, FSR.

Karsten Liljegren: Dødsbobeskatning, 1. udg., 1999, 431 sider, Thomson. Anmeldt af Jan Pedersen i UfR 1999 B.553.

Rasmus Kristian Feldthusen i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999 p. 18-36: Tvangsarveretten ind for et nyt årtusinde.

Johan Giertsen i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999 p. 36-48: Ugyldighet og forutsetningssvikt ved skifterettslig gjeldsovertagelse.

Janne Glæsel i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999 p. 49-59: Formidling af skiftereformen. (Indeholder forslag til vejledning til arvingerne).

Noe Munck i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999 p. 70-97: Generationsskifte i personselskaber og kapitalselskaber - en sammenligning.

Jacob Graff Nielsen i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen 1999 p. 98-119: Dødsboer - skattemæssig succession ved udlodning.

Peter Blume i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen 1999 p. 120-131: Hvordan finder man en arving?

Inger Dübeck i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen 1999 p. 132-145: Arveskifte og arveafgift i retshistorisk belysning.

Peter Lødrup i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 147-157: Avkortning i arv - arveforskudd.

Kirsten Reimers-Lund i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 158-168: Er tiden løbet fra tvangsarv?

Lise Dybdahl i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 182-194: Immaterialrettigheder/patenter ved ægtefælle- og dødsboskifte.

Birgit Ilkjær-Jordan i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 207-226: Bobestyrerbehandling - et effektivt skifteinstrument i praksis?

Mogens Kjærgaard Møller i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 257-264: Korrekt anmeldelse og præklusion af kendte krav i dødsboer.

Erik Werlauff i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 265-275: Samlever, arv og skifte.

Jon Stokholm i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 329-338: Ikrafttrædelsesbestemmelser i skifterereformen m.v.

Jan Gudmand Hansen i SR-Skat nr. 3/1999 p. 250-259: Skattemæssige muligheder og begrænsninger ved generationsskifte af virksomheder - En status efter de seneste regelændringer mv.

SO 1999.94-97: Succession ved arv og familieoverdragelse. (Indeholder en oversigt over reglerne efter stramningerne ved pinsepakken 1998)

Lisbeth Bang-Olsen i ADV 1999.118: De nye tiders forfald (Mener at skifteretterne i vidt omfang har overtaget advokaternes rolle som rådgivere omkring arveret og skiftteret)

Stig Jørgensen i ADV 1999.111-112: Ophævelse af båndlæggelse af arv.

Lennart Lynge Andersen: Begunstigelse og pension, 2. udg., maj 1999, 136 sider, GadJura.

Generationsskifte i ret og praksis - Festskrift til Finn Taksøe-Jensens 65-års fødselsdag, d. 19. maj 1999, 360 sider, Forlaget Magnus. (Indeholder 23 artikler)

Anne-Grethe Christensen i INSPI nr. 5/1999 p. 33-34: Mulighed for at begunstige samlevere på pensionsordninger.

Merete Helle Hansen i TfS 1999.356: Pensionsordninger til fordel for samlevere - og andre pårørende.

Henrik Munkholm og Jacob Fink Nielsen: Notat om bobestyrerboer. Kan rekvireres ved henvendelse til skifteretten i Slagelse.

Martin Harill Nielsen og Peter Schiøtz: Generationskiftet - Hvem skal overtage virksomheden? Faldgruber, omveje og genveje, 1999, 272 sider, Børsens Forlag. Anmeldt af Jon Stokholm i ADV 1999.77 og af Jan Børjesson i R&R nr. 10/1999 p. 42-44.

Linda Nielsen i UfR 1999 B.65-66. Anmeldelse af Svend Danielsen: Arveloven med kommentarer, 4. udg..

Finn Taksøe-Jensen i Lov & Ret nr. 1/1999 p. 12-14: Skat i strid med menneskerettighederne (Omhandler DBL § 86 om tillægsskat, som pålægges arvingerne)

Michael Serup: Generationsskifte - Omstrukturering, 1999, 766 sider, Gadjura. Anmeldt af Erik Werlauff i UfR 1999 B.160-161.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter