Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 1997

1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

2. Nye afgørelser

3. Nye litteraturhenvisninger


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 904 af 03.12.1997 forhøjet beløbsgrænsen i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 26.000 kr. med virkning fra d. 01.01.1998.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 857 af 19.11.1997 forhøjet beløbsgrænsen i arvelovens § 7 b, stk. 2 til 160.000 kr. med virkning fra d. 01.01.1998.

Skatteministeriet har ved bekg. nr. 788 af 20.10.1997 fastsat bundfradraget for boafgift for 1998 til 191.100. Det afgiftsfri gavebeløb udgør i 1998 42.500 kr., dog kun 14.900 kr. for gaver til svigerbørn.

Konkursskatteloven med ændringerne pr. 01.01.1997 om beskatning af insolvente dødsboer findes nu i lovbekg. nr. 745 af 21.09.1997.

TfS 1997.718: TS af 12.09.1997 vedr. kursansættelse af pantebreve pr. 01.10.1997 og kontantomregning af overdragelsessummer i 4. kvt. 1997.

Skrivelse af 22.08.1997 fra Skattedepartementet med oversigt over de skattemæssige beløbsgrænser for 1998. Gengivet i TfS 1997.674. Bundfradraget efter BAL § 6 bliver på 191.100 kr. Bundfradraget for gaver bliver på 42.500 kr, dog kun på 14.900 for gaver til svigerbørn.

Cirk. nr. 116 af 05.08.1997 om almenvelgørende eller på anden måde almenvelgørende fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt religiøse samfund (listecirkulæret)

Lovbekg. nr. 642 af 02.08.1997 af lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven).

Cirk. nr. 106 af 04.07.1997 om dødsboskatteloven. Er på 89 sider.

TfS 1997.523: TS af 18.06.1997 vedr. kursansættelse af pantebreve pr. 01.07.1997 og kontantomregning af overdragelsessummer i 3. kvt. 1997.

TfS 1997.304: TS af 25.03.1997 vedr. kursansættelse af pantebreve pr. 01.04.1997 og kontantomregning af overdragelsessummer i 2. kvt. 1997.

Bekg. nr. 55 af 23.01.1997 om ydelse af henstand med udbetaling af umyndige livsarvingers arv.

Lov nr. 1221 af 27.12.1996 om beskatning ved dødsfald og lov nr. 1223 af 27.12.1996 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven.

Lov nr. 1222 af 27.12.1996 om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver.

Justitsministeriet har udstedt bekg. nr. 1179 af 13.12.1996 om anbringelse af myndiges båndlagte arv. Den nye båndlæggelsesbekendtgørelse er udstedt i medfør af arvelovens § 61, stk. 3 og afløser bekg. nr. 476 af 17.09.1981.

Bekg. nr. 1038 af 04.12.1996 om kapitalisering af brugs- rente- og indtægtsnydelser.


2. Nye afgørelser (de nyeste først)


Skifteretten havde ikke tilsidesat sin vejledningspligt.

FM 1997.194 ØLK: M havde i levende live skiftet det uskiftede bo med bistand fra en § 17-fuldmægtig. Efter at skiftet var afsluttet, ønskede M skiftet annulleret, således at han på ny kunne sidde i uskiftet bo med sin datter, idet han nu havde opdaget, at det frivillige skifte havde negative konsekvenser for beregningen af hans pension på grund af reglerne om beregning af fiktiv indkomst af bortgiven formue. Skifteretten fandtes ikke at have tilsidesat sin vejledningspligt.


Fortolkning af ordet subsidiært

FM 1997.184 VLK: H havde i 1972 alene oprettet et testamente, hvori hun bestemte, at såfremt hun døde før M, skulle M - subsidiært deres fællesbarn - forlods arve mest muligt. H døde 6 måneder efter M og H's særbørn gjorde nu gældende, at arven efter H skulle ligedeles mellem hendes 3 børn. H havde ikke haft kontakt med sørbørnene siden de var 1 1/2 og 3 år. Skifteretten i Struer antog, at ordet subsidiæt måtte fortolkes således, at det måtte gælde, hvis M var død først, således at fællesbarnet skulle arve mest muligt. Omkostningerne blev ophævet, hvilket blev stadfæstet af VL, da det havde været rimeligt af begge parter at søge en retsafgørelse.


Livsarvinger fortolket som arvinger

TFA 1997.189 VLD: M, der sad i uskiftet bo, havde i 1993 oprettet kodicil, hvorefter gæld, som "mine livsarvinger" måtte have, skal bortfalde ved min død. Antaget, at udtrykket livsarvinger også omfattede H's særbørn og disses børn, som skyldte M i alt ca. 141.000 kr. Anset for meget sandsynligt, at M, der havde overladt konciperingen til en advokat, gik ud fra, at ordet "livsarvinger" omfattede særbørnene.


Erstatningskrav direkte mod skifterettens medhjælper..

TFA 1997.163 ØLK: Arving stævnede skifterettens medhjælper med påstand om erstatning på 22.400 kr. i anledning af, at medhjælperen havde indfriet afdødes samlevers kassekredit med boets midler. Medhjælperen påstod frifindelse, da der ikke var noget retsforhold mellem ham og sagsøgeren. ØL fandt, at det forhold, at sagsøgte havde handlet som medhjælper for skifteretten, ikke i sig selv udelukkede, at sagsøgeren som arving i boet kunne gøre et erstatningsansvar gældende over for sagsøgte.


Advokat erstatningsansvarlig for manglende overholdelse af 15-måneders fristen i privatskiftet bo.

TfS 1997.722 ØLD: B var død d. 16.10.1989. Boet blev skiftet privat i henhold til SKL § 75, idet en af arvingerne var umyndig. På grund af vanskeligheder med at sælge afdødes ejerlejlighed, blev boet ikke sluttet inden udløbet af 15-måneders fristen. Advokat A, der berigtigede boet, sørgede ikke at for indgive begæring om overgang til off. skifte før d. 17.01.1991, dvs. dagen efter fristens udløb. Boet blev taget under off. skifte. Der blev i medfør af KSL § 20, stk. 2 udarbejdet en boopgørelse pr. d. 16.01.1991, som danne grundlag for arveafgiftsberegningen. I boopgørelsen var medregnet Hafnia-aktier til en kursværdi på.721.000 kr. Da boet sluttede pr. 01.06.1993 var aktierne værdiløse. Arvingerne påstod A dømt til at erstatte arvingerne det fulde tab på aktierne, 721.000 kr., men A blev frifundet herfor. A fandtes ansvarlig for, at arvingerne som følge af den manglende overholdelse af 15-måneders fristen skulle betale arveafgift med kr. 217.727 kr af Hafnia-aktierne, som jo viste sig at være værdiløse ved boets slutning. Erstatningen blev skønsmæssigt nedsat til 150.000 kr.


Skifterettens indsættelse af autoriseret medbobestyrer i medfør af DSL § 38, stk. 3 blev ophævet.

FM 1997.158 VLK: Arvelader havde i testamente fra 1979, hvor en velgørende forening var eneste arving, indsat advokat M, Esbjerg, som eksekutor. Straks efter dødsfaldet antog skifteretten i Ribe advokat R som midlertidig bobestyrer. Skifteretten antog senere advokat R som medbobestyrer, jfr. DSL § 38, stk. 3. VL fandt, at der ikke var oplysninger i sagen, der kunne begrunde, at skifteretten - forinden der blev truffet afgørelse om at udpege en anden bobestyrer -undlod at indhente en udtalelse fra advokat M. Hertil kom, at ingen af betingelserne i DSL § 38, stk. 1, 2. led for at tilsidesætte indsættelsen af M som bobestyrer havde været opfyldt, ligesom der ikke var oplysninger, der efter DSL § 38, stk. 3 kunne gøre det betænkeligt at lade advokat M behandle boet. M skulle herefter være eneste bobestyrer i boet, forudsat at han opfyldte de almindelige betingelser herom i DSL § 39.


Beskikkelse af skifteværge for umyndig værge i medfør af DSL § 15, stk. 1, nr. 6.

UfR 1997.1436 ØLK (FM 1997.158 ØLK): I et bobestyrerbo med en formue på ca. 500.000 kr., som hovedsagelig bestod af en fast ejendom, fandt skifteretten i Kalundborg, at der skulle beskikkes en skifteværge for en mindreårig arving, idet hans fader og faster var medarvinger i boet. Bobestyreren fandt dette overflødigt. ØL tiltrådte, at muligheden for en evt. interessekonflikt sammenholdt med arten og størrelsen af boets aktiver nødvendiggjorde beskikkelse af en skifteværge.


Begæring om udlevering af privat skiftet bo til uskiftet bo afvist, da boet var afsluttet.

FM 1997.158 Kendelse afsagt af Frederikssund Skifteret: Enkemand M, der sad i uskiftet bo, begærede boet skiftet med fællesbarnet B. Skifteretten bistod med udfyldelsen af en boopgørelse på blanket. Da afgiftsopkrævning blev udsendt, begærede M og B boet udleveret til fornyet hensidden i uskiftet bo, da M havde opdaget, at skiftet havde negativ betydning for M’s pension, hvilket skifteretten ikke havde vejledt om. Skifteretten afslog begæringen, da boet var sluttet, og da der ikke fandtes grundlag for, at skifteretten skulle have vejledet om pensionsreglerne. Kære til ØL afvist som for sent indgivet.


Ikke godtgjort, at afdøde havde gæld på over 500.000 kr. til sin søn.

TfS 1997.620 VLD: M døde d. 17.03.1991 som længstlevende og efterlod sig sønnen S som enearving. Skifteretten forhøjede den afgiftspligtige bobeholdning med 19.254, som var fratrukket som afdødes gæld til S, og med 527.364 kr, som var afdødes obligationsbeholdning. S gjorde gældende, at M i sept. 1990 havde overdraget ham obligationsbeholdningen til dækning af gæld til S. VL fandt det ikke godtgjort, at S havde haft et tilgodehavende mod M, og at dette skulle være blevet delvist udlignet ved overdragelse af obligationerne. S blev dømt til at betale arveafgift med 127.866 kr plus renter 1% pr. måned fra d. 22.02.1994.


Arveafgiftsberegning ved ophør af rentenydelsesret, jfr. BAL § 48, stk. 1

TfS 1997.600 SKD: Skattedepartementet har truffet afgørelse om, at afgiftsberigtigelse efter BAL § 48, stk. 1 kan ske efter de satser, der var gældende på tidspunktet for arveladerens død, eller efter satserne i lov nr. 1119 af 21.12.1994, jfr. TfS 1996.186, afhængig af, hvilket regelsæt, der konkret medfører den lempeligste afgiftsberegning.


Værdiansættelse af unoterede aktier og anparter

TfS 1997.599 TS: Told - og Skattestyrelsen har nu nedsat en arbejdsguppe, der skal undersøge mulighederne for- samt (eventuelt) komme med forslag til - en ny vejledende hjælperegel, som skal anvendes til brug for skønnet over handelsværdien af unoterede aktier/anparter, der handles mellem interesseforbundne parter, herunder i gave- og arvesituationer. Forinden analysegruppen har afsluttet sine undersøgelser, og der er draget konklusioner heraf, finder ministeriet, at den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og gave i princippet fortsat kan finde anvendelse, uanset at kurslister er afskaffet.


Udbakning fra uskiftet bo kan ikke ske, hvis førstafdøde er død før d. 01.01.1997

UfR 1997.1118 ØLK (TFA 1997.123 og FM 1997.140): M afgik ved døden d. 02.12.1989 og H overtog boet til hensidden i uskiftet bo. D. 28.01.1997 begærede H boet taget under behandling ved bobestyrer, jfr. AL § 16, stk. 2, da det havde vist sig, at boet var insolvent. Skifteretten i Maribo afslog at tage begæringen til følge. ØL fandt, at en modsætningsslutning fra § 2, stk. 2 i lov nr. 384 af 22.05.1996 om ændring af arveloven måtte føre til, at de øvrige bestemmelser i ændringsloven, herunder AL § 16, stk. 2, kun har virkning for de tilfælde, hvor førstafdøde er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden. Dette resultat bestyrkedes af, at ikrafttrædelsesspørgsmålet ikke er omtalt i forarbejderne til ændringsloven. Det kunne ikke antages, at den meget vidtgående nye bestemmelse i § 16, stk. 2 er tillagt tilbagevirkende kraft, således at den er anvendelig på alle eksisterende uskiftede boer, uanset hvornår de er etablerede, uden at dette er kommet til udtryk i lovteksten eller dog i bemærkningerne til lovforslaget eller andre lovmotiver. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at det i DSL § 117, 2. pkt. er bestemt , at reglerne i denne lov finder anvendelse på skifte af uskiftede boer, hvor der anmodes om skifte i længstlevendes levende live, selv om den nyaffattede AL § 16, stk. 2 henviser til DSL § 104. ØL stadfæstede herefter den påkærede kendelse.

Resultatet er i modstrid med konklusionen i Michael Steffensens artikel i UfR 1996 B.487-489 og i modstrid med ordlyden af DSL § 117, 2. pkt.


Begæring om genoptagelse af dødsbo taget til følge

FM 1997.139 ØLK: Blandt et dødsbos aktiver var en landejendom i Spanien, som afdøde M ejede i sameje med H. Skifteretten i Nykøbing F havde i okt. 1994 besluttet at opgive ejendommen, og boet sluttedes i foråret 1995. Køberen af ejendommen begærede i 1996 boet genoptaget. Da der ikke under bobehandlingen var taget stilling til det formelle ejerforhold vedrørende afdødes andel i samejet, og da afklaring heraf ikke kunne ske uden en beslutning fra boets side, blev begæringens om genoptagelse taget til følge. Komm. af Henning Bromann i FM 1997.139-140: Fast ejendom i Spanien skal ikke skiftes i Ballerup, men i Spanien, idet aktivet må anses for værdiløst her i landet.


Separation anset for at bestå ved M's død

VLD af 24.04.1997 (B-0945-95): M og H var blevet separeret ved bevilling af 20.06.1994. M døde d. 14.09.1994. Antaget, at det ikke var godtgjort af H, at der efter separationen fortsat havde bestået eller var blevet etableret et sådant faktisk samliv mellem parterne, at separationens virkninger dermed var bortfaldet.


Dansk skifteret inkompetent, da afdøde var bosiddende på New Zealand

FM 1997.120 (2) ØLK: M, som var dansk statsborger, og tilmeldt folkeregisteret i Svendborg, tog i 1994 ophold i New Zealand sammen med H, som var statsborger i New Zealand. M havde søgt om statsborgerskab i New Zealand. M døde i 1996. Han efterlod sig bl. a. en fast ejendom samt nogle skibsanparter i Danmark. ØL fandt, at M på dødstidspunktet måtte betragtes som værende bosat i New Zealand, reelt uden tillige at have bopæl i Danmark, og at der derfor ikke - uden den i den dagældende SKL § 87, 2. pkt. hjemlede henvisning - var grundlag for at skifte boet her i landet.


Krav på leje af stadeplads var massekrav i dødsbo

FM 1997.120 (1) VLK: En pølsemand, der havde drevet grillbar fra en stadeplads foran et supermarked i Fredericia, var død i maj måned 1993. Boet blev taget under offentligt skifte. I november blev afdødes grillbar fjernet. VL fandt, at medhjælper bindende for boet havde accepteret, at en leje svarende til den hidtil opkrævede ville blive honoreret som massekrav, og boet blev derfor dømt til at honorere det fulde krav på 6 måneder à kr. 5.627,79 som massekrav.


Tilsidesættelse af båndlæggelse, jfr. AL § 59, afvist, da arvingen havde givet arveafkald

TFA 1997.24 ØLK (FM 1997.119 ØLK): H havde i sit testamente i 1974 bestemt, at hendes aktier skulle båndlægges til rentenydelse for datteren D, og ved D’s død skulle boet reassumeres og aktierne tilfalde H’s til den tid levende børnebørn. D havde tiltrådt testamentet. H døde i 1978 og afsluttende skiftesamling i eksekutorboet blev afholdt d. 26.05.1982. I 1996 begærede D båndlæggelsen tilsidesat. ØL fandt, at D ved sin tiltrædelse af testamentet havde givet arveafkald, og allerede af den grund blev det tiltrådt, at skifteretten havde afvist at tage begæringen om tilsidesættelse af båndlæggelsen under behandling


Arvings lønkrav prækluderet.

TFA 1997.33 ØLD (FM 1997.121 ØLD): M døde i 1975 og H sad i uskiftet bo med de to sønner A og B til hun døde i 1991. Dødsboet blev taget under offentlig skifte i 1992, proklamafristen udløb d. 10.07.1992, og boopgørelse blev stadfæstet af skifteretten i Nyborg i d. 05.04.1994. Sønnen A ankede bopgørelsen og nedlagde påstand om, at boet blev hjemvist til fornyet behandling ved skifteretten, subsidiært at boopgørelsen blev ændret, således at følgende 3 krav fra hans side mod boet blev anerkendt som boudgift: 1) kr. 98.939, som var et uhævet løntilgodehavende for udført arbejde på landbrugsejendommen siden 1972. Kravet havde senest været opført i H's regnskab for 1986/87. 2) kr. 86.408, som udgjorde løn for arbejde for boet. 3) kr. 35.401, som udgjorde A's krav på fri kost og logi. ØL fandt, at kravet på 98.939 ikke havde en sådan karakter, at det ikke var omfattet af proklamaet, og da kravet ikke var anmeldt rettidigt, afvistes kravet. Da A over for skifteretten havde rejst spørgsmål om betaling for arbejde for boet, fandtes han ikke afskåret fra at fremkomme med kravet under anken, jfr. RPL § 664, stk. 3. Da skifteretten imidlertid ikke havde realitetsbehandlet kravet, blev sagen hjemvist til skifteretten til behandling af de rejste krav


Tinglysning af skifteretsattest som adkomst

UfR 1997.322 VLK: 2 privatskiftende livsarvinger begærede skifteretsattest lyst som adkomst for arvingerne med den ideelle halvpart til hver på boets faste ejendom. Tinglysningskontoret i Århus afviste lysning. Da anmodningen om tinglysning af skifteretsattesten var underskrevet af begge arvinger i boet og angav anpartsforholdet mellem disse, fandtes det ufornødent tillige at kræve arveudlægsskøde, og skifteretsattesten blev herefter tinglyst.


Omvurdering af indbo nægtet

FM 1997.65 (2) ØLK: Under et offentligt skifte var afdødes indbo blevet vurderet af en overvagtmester, som var udpeget af skifteretten. 2 arvinger krævede omvurdering, hvilket skifteretten afslog under henvisning til, at vurderingsmanden var udmeldt efter aftale med arvingerne, at det var en af skifterettens sagkyndige taksatorer, og at der ikke var påvist fejl og mangler ved vurderingen. ØL stadfæstede.


Omvurdering af bortkommet gevær nægtet.

FM 1997.65 (1) ØLK: Et gevær blev vurderet af skifterettens autoriserede vurderingsmand, der var våbenhandler og indehaver af et jagtvåbenagentur, vurderet til 35.000 kr. og udlagt til afdødes ægtefælle for vurderingssummen. Geværet blev aldrig udleveret til ægtefællen, idet det bortkom. Nogle af arvingerne, herunder ægtefællen, begærede geværet omvurderet. Da der ved arveudlægget ikke havde været indsigelser mod vurderingen, og da der ikke var godtgjort fejl og mangler ved vurderingen, og da geværet i øvrigt ikke længere kunne besigtiges, bestemte skifteretten, at der ikke skulle ske omvurdering. ØL stadfæstede.


Genoptagelse af privat skifte nægtet.

FM 1997.64 (4) ØLK: A døde d. 01.01.1994. De privatskiftende arvinger indleverede d. 01.08.1994 boopgørelse med skæringsdag d. 14.01.1994, hvori indgik en fast ejendom ansat til 272.000 kr (ejendomsværdien - 15%). Arvingerne anmodede d. 27.08.1996 om genoptagelse med henblik på at flytte skæringsdagen, idet ejendommen allerede d. 01.03.1994 var solgt for 420.000 kr., hvilket udløste avancebeskatning hos arvingerne. Skifteretten nægtede genoptagelse under henvisning til, at vejledning af arvingerne havde fundet sted, at der ikke var tilført boet nye aktiver, at boets valg af skæringsdag var bindende, og at arvingernes værdiansættelse og skattemyndighedernes godkendelse heraf var endelig. ØL stadfæstede.


Sagsomkostninger tilkendt i sag om testamentsfortolkning.

FM 1997.64 (2) ØLK: En skifteret tog ved dom stilling til, hvorvidt der i et testamente skulle indfortolkes indtrædelsesret for nogle legatarer. Boet efter 2 af legatarerne var repræsenteret ved advokat. Ved dommen fik legatarerne medhold i deres påstand. ØL fandt , at der under hensyn til sagens udfald burde tillægges de 2 legatarboer sagsomkostninger.


Ophævelse af skifterettens beslutning om skifte af uskiftet bo

FM 1997.64 (1) ØLK. H, der var blevet tiltagende senil og blind, havde siden 1994 siddet i uskiftet bo med et fællesbarn. I foråret 1996 solgte hun sit hus for 925.000 kr. og gav herefter et barnebarn en gave på 220.000 kr og senere en gave på 38.000 kr. Skifteretten tog begæring om skifte til følge uden forudgående indkaldelse af parterne. ØL ophævede beslutningen under henvisning til at H ikke havde haft mulighed for at udtale sig forinden.


Gebyr for proformaopgørelser

TFS 1997.264 SKD: Skattedepartementet har på forespørgsel oplyst, at pengeinstitutters udarbejdelse af proformaopgørelser ikke kan anses for omfattet af BAL § 33, stk. 1, idet denne bestemmelse alene omhandler videregivelse af oplysninger, som pengeinstituttet m. fl. er i besiddelse af. Udarbejdelsen af proformaopgørelser kræver derimod, at pengeinstituttet m. fl. skal foretage egentlige beregninger, og der kan derfor kræves gebyr herfor.

Henning Broman har i FM 1997.120 omtalt udtalelsen. Det er stadigt gebyrfrit at få oplysninger om indeståendet pr. dødsdagen, kontobevægelser og tilskrevne renter samt rentesatsen. En mere fornuftig løsning ville formentlig være, at bankerne leverede proformaopgørelserne for et gebyr, der var rimeligt og acceptabelt for menigmand.


Hæftelse for gaveafgift

UfR 1997.472 VLD (TfS 1997.144 VLD): Fru S, som døde d. 22.06.1991, havde i april 1991 ydet et arveforskud til datteren J på 500.000 kr. Boet blev udleveret til afdødes 4 børn til privat skifte. I boopgørelsen af 31.03.1992, som var udfærdiget af advokat, blev arveforskudddet oplyst, og det anførtes, at særskilt anmeldelse herom indgives til skattemyndigheder i forbindelse med nærværende boopgørelse. Gaveanmeldelse blev først indgivet i maj 1993, hvorefter gaveafgiften incl. morarenter blev opgjort til 149.950 kr. J indledte gældssaneringssag 2 måneder senere og skifteretten afsagde i juni 1994 kendelse, hvorefter den før 31.08.1993 usikrede gæld bortfaldt. Told- og Skatteregion Århus sagsøgte herefter J’s 3 søskende til betaling af gaveafgiften. Antaget, at arvingernes pligt til efter AAL § 47, 1. pkt. til at oplyse om gaver, som arvelader havde givet, ikke var blevet iagttaget, og at det herefter fulgte af AAL § 47, 3. og 4. pkt., at arvingerne i boet hæftede direkte for den skyldige gaveafgift, og at hæftelsen påhvilede dem solidarisk, jfr. herved også AAL § 48, stk. 2, jfr. AAL § 34, stk. 2. Endvidere antaget, at kravet ikke var prækluderet eller bortfaldet ved passivitet. Dissens.


Genoptagelse af offentligt skifte

UfR 1997.114/2 HD: Ved en fejltagelse blev et rettidigt anmeldt skattekrav på kr. 33.600 ikke medtaget i boopgørelsen, som blev stadfæstet d. 02.08.1991, hvorefter arven til 4 umyndige arvinger på ca. 142.000 kr. til hver blev indbetalt til en forvaltningsafdeling. Skifteretten i Skanderborg genoptog bobehandlingen og stadfæstede d. 05.03.1993 en tillægsboopgørelse, hvorefter arvingerne skulle tilbagebetale den for meget udbetalte arv. HR tiltrådte, at bobehandlingen kunne genoptages, og at det forhold, at boet blev behandlet som et gældsfragåelsesbo ikke i sig selv kunne føre til, at det var udelukket at rejse et tilbagebetalingskrav mod arvinger. Der var ikke efter det oplyste begået nogen fejl af kommunen, og selv om arvingerne havde modtaget arven i god tro, var det herefter udgangspunktet, at der skulle ske tilbagebetaling. De konkrete omstændigheder gav ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Det forhold, at arvingerne fik de arvede beløb udbetalt af skifteretten - som begik en klar fejl ved boets behandling - kunne ikke tillægges betydning for afgørelsen. Arvingerne blev herefter dømt at anerkende tillægsboopgørelsen, dog således at tilbagebetalingskravet alene skulle forrentes med procesrenter fra stadfæstelsen af tillægsboopgørelsen.


Ægtefælleudlæg

FM 1997.27 ØLK: Efter at et privatskifte havde varet mere end 1 år, fremsatte H begæring om at få boet udleveret efter SKL § 62 b, stk. 2. H henviste til, at boets nettoformue på et tidspunkt havde været under 150.000 kr. Skifteretten i København og ØL nægtede ægtefælleudlægget, da det afgørende for, om betingelserne er opfyldt, er aktivernes værdi på tidspunktet for anmodningen, og da i hvert fald en del af gælden til Unibank ikke vedrørte boet.


Skiftefuldmagt

FM 1997.26 ØLK: M sad i uskiftet bo med 3 særbørn. M efterlod selv 4 børn og ifølge testamente skulle en tidligere nu afdød hustrus plejebarn arve på lige fod med M’s børn. På 1. skiftesamling i skifteretten i Rønne blev arvingerne enige om, at dele boet med 1/8 til hver, hvilket indebar et delvis arveafkald fra de 3 særbørn, som skulle have arvet 1/6 hver. Et af særbørnene, T, som på skiftesamlingen havde været repræsenteret af sin broder, C, i henhold til skiftefuldmagt, gjorde gældende, at hun ikke var bundet, da C ikke havde haft fuldmagt til at indgå skævdelingsaftaler. Antaget, at T var bundet af aftalen, da C havde handlet inden for fuldmagtens grænser, jfr. AFTL § 10. ØL stadfæstede med bemærkning om, afgørelsen burde være truffet ved dom, jfr. RPL § 660, stk. 1.


Tilsidesættelse af båndlæggelse

FM 1997.17 ØLK: M og H havde i et fællestestamente fra 1981 bestemt, at deres søn S skulle arve mest muligt, medens deres afdøde datters 2 børn, M født i 1968 og P født i 1972, alene skulle arve deres tvangsarv, som skulle båndlægges til de fyldte 30 år. Testamentet var uigenkaldeligt efter den førstes død. M døde i 1986 og i 1990 oprettede H codicil, hvori hun ophævede båndlæggelsesbestemmelserne. H døde i 1995. S var død i 1990 og M og P var nu enearvinger til i alt ca. 560.000 kr. netto. Skifteretten i Næstved og ØL fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte bestemmelsen om uigenkaldelighed i fællestestamentet. Der var heller ikke sikkert grundlag for, imod ordlyden af testamentet, at fastslå, at de afdødes hensigt alene havde været at båndlægge tvangsarven. Herefter blev båndlæggelsen opretholdt, idet båndlæggelsen dog i medfør af AL § 59 blev tilsidesat for så vidt angik tvangsarven til M.


3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Jørgen U. Grønborg: Kompendium om skiftereformen, 14. udg. opdateret til d. 16.11.1997.

Hans Engberg i FM 1997.151-154: Bodelsopdelte boopgørelser.

Jørgen U. Grønborg: Lov om afgift af dødsboer og gaver med kommentarer, 3. udg. 14.09.1997.

Hans Engberg i FM 1997.100-102: Udbakning. Omhandler fortolkningen af DSL § 29, 2. pkt.

FM 1997.86: Salær for dødsbobehandling. Indeholder en gengivelse af skrivelse af 24.02.1997 fra Dommerforeningen til Advokatrådet.

Hans Engberg i FM 1997.86: Replik om arvelovens § 7 b, stk. 2, 2. pkt.

Jens Paulsen og Henning Færmann i FM 1997.71-77: Betragtninger vedrørende honorarfastsættelsen. Artiklen vedrører honorarfastsættelsen i konkursboer.

Danmarks Statistik Social Sikring og retsvæsen 1997.8 : Antallet af dødsboer og disses fordeling på de enkelte skifteformer i 1996.

Bue Skammelsen har i Karnov 1996 bind 4 p. 5830-5840 kommenteret boafgiftsloven med de 52 ændringer pr. 01.01.1997. Der er i alt 218 noter.

Ifølge Skattepolitisk Oversigt 1997.112 vil der blive nedsat et udvalg under Told- og Skattestyrelsen, som får til opgave at søge at udarbejde nogle anvendelige kursberegningsregler for unoterede aktier. Indtil disse foreligger må man ifølge denne artikel kunne anvende skattekursen på grundlag af det senest afsluttede årsregnskab og med de på overdragelsestidspunktet kendte beregningsfaktorer.

TfS 1997.298: Notat af 26.09.1996 fra Skatteministeriets Retssikkerhedsudvalg om skatteforbehold og omgørelse..

Kim Sommer Jensen i UfR 1997 B.205-213: Habilitetskravene til kurator. Artiklen gennemgår KL § 238, stk. 1, der svarer til DSL § 115, stk. 1.

Henning Broman i FM 1997.65: Kommentar til 2 afgørelser om nægtelse af omvurdering

Henning Broman i FM 1997.61: Oversigter over frister.

Ingrid Thorsboe i FM 1997.60: Oversigt over retsafgifter.

Henning Broman i FM 1997.59: Fristforvirringen er fuldkommen

Kirsten Reimers-Lund i ADV 1997.64: Salærer ved behandling af dødsboer

Lars Grøngaard i SR-Skat 2-97 p. 126-134: Ny dødsboskattelov

Jørgen U. Grønborg i ADV 1997.52-60: De nye dødsbobeskatningsregler og ændringerne i boafgiftsloven

Kirsten Reimers-Lund i ADV 1997.50: Udviklingen følges

Poul Erik Petersen i ADV 1997.49: Kommentar til autorisationsordning.

Viggo Bækgaard i ADV 1997.47-49: Bobestyrervalg konkurrenceforvridende.

Birte Rasmussen i Skattepolitisk Oversigt 1997.13-20: Reparationsloven til lov om afgift af dødsboer og gaver.

Bue Skammelsen og Niels-Jørgen Kaj Petersen i FM 1997.44: Boafgiftslovens § 40, stk. 2 - et brud med tinglysningslovens § 1 og konkurslovens regler.

Jørgen U. Grønborg i FM 1997.37-40: Mere om arvelovens § 7 b, stk. 2, 2. pkt.

Per Holkmann Olsen i Karnov 1996 p. 5655-5683: 579 noter til dødsboskifteloven

Hans Engberg i FM 1997.22-25: Arvelovens § 7 b, stk. 2

Hans Viggo Godsk Pedersen i Revision & Regnskabsvæsen nr. 1 1997 p. 51-58: Værgemålslov og dødsboskiftelov

Birte Rasmussen i Skattepolitisk Oversigt 1997.13-20 Dødsboskatteloven - få regler for de mange - mange regler for de få.

Folmer Reindel i Ejendomsmægleren januar 1997 p. 20: Tilstandsrapporter og ansvar.

Niels-Jørgen Kaj Petersen i FM 1997.19-20: Bobestyrerens kautionsforsikring.

Niels-Jørgen Kaj Petersen og Bue Skammelsen i FM 1997.9-10: Sikkerhedsstillelse i et privatskiftet bo i henhold til BAL § 21.

Claes Hersland i FM 1997.7-8: Om arvelovens § 7 b.

Irene Nørgaard i FM 1997.4-7: De nye vederlagskravsregler i retsvirkningsloven.

Fritz Videbech og Hanne Pape i Skat udland 1996.407: Nyt fra Spanien. Omtaler bl. a. nye arve-/boafgiftsregler i Spanien.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg