Retsplejelovens kapitel 21

Saglig kompetence

§ 224. Borgerlige retssager behandles i 1. instans ved byret, medmindre andet er bestemt i denne eller anden lov.

§ 225. Ved Sø- og Handelsretten behandles sager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens § 43 a, og sager om EF-design, jf. designlovens § 42.

Stk. 2. Medmindre parterne har aftalt andet, kan endvidere følgende sager anlægges ved Sø- og Handelsretten, jf. dog § 225 a:

1) Internationale sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning,
2) sager mellem erhvervsdrivende, hvor fagkundskab til sø-, land-, luft- og jernbanetransport har væsentlig betydning,
3) sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen af lov om markedsføring
, lov om finansiel virksomhed eller lov om betalingstjenester og elektroniske penge har væsentlig betydning,
4) sager, hvor anvendelsen af varemærkeloven, fællesmærkeloven, designloven, patentloven, lov om brugsmodeller, lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi), plantenyhedsloven eller ophavsretslovens regulering af rettigheder til brugskunst eller edb-programmer har væsentlig betydning,
5) sager, hvor anvendelsen af konkurrenceloven har væsentlig betydning, og
6) sager mellem erhvervsdrivende, hvor anvendelse af lov om markedsføring har væsentlig betydning.

Stk. 3. Anlægges en sag, der er omfattet af stk. 2, ved byretten, henviser retten efter anmodning fra en part sagen til Sø- og Handelsretten. § 226, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 225 er ændret ved § 1.77 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 225. Ved landsret behandles i 1. instans sager om prøvelse af afgørelser truffet af et ministerium eller en central statslig klageinstans, der har den øverste administrative kompetence til at træffe afgørelser i sager mellem det offentlige og private Dette gælder dog ikke de i kapitel 43 a og 43 b omhandlede sager.
Stk. 2. Parterne kan vedtage, at sager, der efter stk. 1 er landsretssager, skal behandles ved byret.

§ 225, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 1.1 i lov nr. 181 af 28.02.2007 fra d. 01.01.2008. I § 225, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 3 og 4«.
§ 225, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 1.8 i lov nr. 325 af 11.04.2012 fra d. 01.05.2012. I § 94, stk. 1, 3. pkt., og § 225, stk. 2, nr. 2, ændres »lov om visse betalingsmidler« til: »lov om betalingstjenester og elektroniske penge«.
§ 225, stk. 2, nr. 2 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 84 af 28.01.2014 fra d. 01.02.2014. Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
§ 225, stk. 2, nr. 3 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 84 af 28.01.2014 fra d. 01.02.2014. I § 225, stk. 2, nr. 2, der bliver nr. 3, indsættes efter »lov om markedsføring«: », lov om finansiel virksomhed«.
§ 225, stk. 2, nr. 4 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 84 af 28.01.2014 fra d. 01.02.2014. Hidtidig formulering: 4) sager, hvor anvendelsen af varemærkeloven, fællesmærkeloven, designloven, patentloven, lov om brugsmodeller eller lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) har væsentlig betydning, og
§ 225, stk. 2, nr.5 er ændret ved § 1.6 i lov nr. 84 af 28.01.2014 fra d. 01.02.2014. I § 225, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, ændres »betydning.« til: »betydning, og«.
§ 225, stk. 2, nr. 6 er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 84 af 28.01.2014 fra d. 01.02.2014.
§ 225, stk. 2 er ændret ved § 4.1 i lov nr. 551 af 02.06.2014 fra d. 03.06.2014. I § 225, stk. 2, indsættes efter »Sø- og Handelsretten«: », jf. dog § 225 a«.

§ 225 a. Retssager, der er omfattet af aftale af 19. februar 2013 om en fælles patentdomstol, anlægges ved den fælles patentdomstol.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan retssager om krænkelse eller ugyldighed af et europæisk patent eller retssager om krænkelse eller ugyldighed af et supplerende beskyttelsescertifikat udstedt for et produkt, der er beskyttet af et europæisk patent, anlægges ved en dansk domstol efter reglerne i denne lov.

§ 225 a er indsat ved § 4.2 i lov nr. 551 af 02.06.2014 fra d. 03.06.2014.

§ 226. Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.

Stk. 2. Hvis parterne har aftalt, at sagen skal behandles ved byretten, kan henvisning kun ske efter anmodning fra begge parter. Henvisning kan ikke ske i de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a, 43 b og 44 omhandlede sager.

Stk. 3. Anmodning om henvisning skal fremsættes senest i det forberedende møde, jf. § 353, eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, senest 4 uger efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende møde. Retten kan dog i særlige tilfælde henvise sagen efter en anmodning, der fremsættes senere, men inden forberedelsens slutning.

Stk. 4. Afgørelse af, om sagen skal henvises eller ikke, træffes ved kendelse.

Stk. 5. Landsretten påser af egen drift, at betingelserne for henvisning i stk. 1 er opfyldt. Er betingelserne ikke opfyldt, afviser landsretten at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling. Landsrettens afgørelse træffes ved kendelse.

§ 226 er ændret ved § 1.77 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 226. Byretten kan med undtagelse af de i stk. 2 og 3 nævnte sager efter begæring af en part henvise en sag til behandling ved landsret, såfremt
1) sagen er af principiel karakter,
2) sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne,
3) sagen har særlig indgribende betydning for en part,
4) sagen rejses af eller mod en offentlig myndighed eller institution,
5) sagen rejser spørgsmål om anvendelse af fællesmarkedsret eller fremmed ret eller
6) sagen efter indhentet udtalelse fra landsretten findes mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved landsretten.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke for de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a, 43 b og 44 omhandlede sager.
Stk. 3. Byretten kan efter begæring af en part henvise sager, der opstår af ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansatte, til behandling ved Sø- og Handelsretten i København, såfremt fagkundskab til sø- og handelsforhold skønnes at være af betydning for sagens afgørelse og henvisningen er begrundet i en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-5.
Stk. 4. Begæring om henvisning efter stk. 1 og 3 skal så vidt muligt fremsættes i 1. retsmøde eller, såfremt sagen forberedes skriftligt, før skriftvekslingens slutning. Retten kan dog i særlige tilfælde henvise sagen efter en begæring, der fremsættes senere, men dog inden domsforhandling er begyndt.
Stk. 5. Afgørelse af, om sagen skal henvises eller ikke, træffes ved kendelse. En kendelse, hvorved sagen henvises, kan ikke indbringes for højere ret.

§ 226, stk. 2 er ophævet ved § 1.2 i lov nr. 181 af 28.02.2007 fra d. 01.01.2008. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4. Hidtidig formulering: Stk. 2. Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen efter indhentet udtalelse fra landsretten findes mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved landsretten.
§ 226, stk. 2 (tidligere stk. 3) er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 181 af 28.02.2007 fra d. 01.01.2008. I § 226, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår i 1. og 2. pkt. »efter stk. 1 og 2«.
§ 226, stk. 3 (tidligere stk. 4) er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 181 af 28.02.2007 fra d. 01.01.2008. I § 226, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår i 1. pkt . »efter stk. 1 og 2«.
§ 226, stk. 1 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 84 af 28.01.2014 fra d. 01.02.2014. I § 226, stk. 1, indsættes efter »principiel karakter«: »og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt«.
§ 226, stk. 4, 2. pkt. er ophævet ved § 1.9 i
lov nr. 84 af 28.01.2014 fra d. 01.02.2014. Hidtidig formulering: En kendelse, hvorved sagen henvises, kan ikke indbringes for højere ret.
§ 226, stk. 5 er indsat ved § 1.10 i lov nr. 84 af 28.01.2014 fra d. 01.02.2014.

§ 227. Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag vedrørende ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansatte til behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter og fagkundskab til arbejdsmarkedsforhold har væsentlig betydning.

Stk. 2. Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag om ophavsret, som ikke er omfattet af § 225, stk. 2, nr. 4, til Sø- og Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter og fagkundskab til erhvervsforhold har væsentlig betydning.

Stk. 3. Reglerne i § 226, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 227 er ændret ved § 1.77 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 227. Sager om krav, der har en økonomisk værdi over 1.000.000 kr., skal henvises til behandling ved landsret, såfremt en af parterne begærer det. Reglerne i § 226, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Sagsøger kan endvidere anlægge de i stk. 1 nævnte sager ved landsretten.

§ 227, stk. 2 er ophævet ved § 1.5 i lov nr. 181 af 28.02.2007 fra d. 01.01.2008. Stk. 3 bliver herefter stk. 2 og er samtidigt ændret. Hidtidig formulering: Stk. 2. Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag, hvor fagkundskab til erhvervsforhold er af væsentlig betydning, herunder vedrørende ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansatte, til behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis sagen efter indhentet udtalelse fra Sø- og Handelsretten findes mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved Sø- og Handelsretten.
Stk. 3. Reglerne i § 226, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse ved henvisning i medfør af stk. 1 og 2.

§ 227 er ændret ved § 1.11 i lov nr. 84 af 28.01.2014 fra d. 01.02.2014. Hidtidig formulering: Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag, hvor fagkundskab til erhvervsforhold er af væsentlig betydning, herunder vedrørende ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansatte, til behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter.
Stk. 2. Reglerne i § 226, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 228. (Ophævet).

§ 228, stk. 1, 3. pkt. er ændret fra d. 01.01.2005 ved § 2 i lov nr. 1436 af 22.12.2004: Hidtidig formulering: Renter, sagsomkostninger og værdien af en modydelse, hvoraf krav måtte være betinget, medregnes ikke.
§ 228 er ophævet ved § 1.78 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d.. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 228. Sagens værdi bestemmes efter påstanden i stævningen. Omfatter påstanden flere krav fra samme part, er sagens værdi den samlede værdi af disse krav. Renter og omkostninger medregnes ikke.
Stk. 2. Angår påstanden en ydelse, der skal betales et ubestemt antal gange, beregnes værdien ved at multiplicere ydelserne pr. år med 10. Angår påstanden en ydelse, der skal betales et bestemt antal gange, beregnes værdien ved at multiplicere ydelsen pr. gang med antallet af gange, ydelsen skal betales. Værdien kan dog ikke overstige ydelserne pr. år multipliceret med 10. Er ydelserne ikke af samme størrelse, lægges ydelserne for det sidste år inden sagens anlæg til grund for beregningen.

§ 229. (Ophævet).

§ 229 er ophævet ved § 1.78 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 229. Kan sagens værdi ikke bestemmes på grundlag af påstanden i stævningen, men angår sagen dog krav af økonomisk værdi, skal sagsøgeren anslå værdien så nøjagtigt som muligt. Om fornødent ansætter retten værdien ved et skøn.

§ 230. (Ophævet).

§ 230 er ophævet ved § 1.78 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 230. Udvides påstanden i en sag om krav af økonomisk værdi, der er anlagt ved byret, ud over den i § 227 nævnte grænse, henvises sagen efter en af parternes begæring til fortsat behandling ved landsretten. Reglerne i § 226, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 231. (Ophævet).

§ 232. Retten påser af egen drift, at den har saglig kompetence til at behandle sagen.

Stk. 2. Har retten ikke saglig kompetence til at behandle sagen eller et af de rejste krav, henviser den sagen eller kravet til afgørelse ved rette domstol, såfremt sagen eller kravet hører under en almindelig domstol eller boligret. Retten kan dog beslutte at færdigbehandle sagen, såfremt kompetencespørgsmålet først kommer til afgørelse under sagens gang.

Stk. 3. Afgørelse om henvisning træffes ved kendelse. Er retten ikke kompetent, og kan henvisning ikke ske, afviser retten sagen ved dom.

§§ 233-234. (Ophævet).

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

15-04-17