Gamle regler gældende indtil d. 01.07.2005
Nye regler gældende fra d. 01.07.2005
Nye regler gældende fra d. 01.07.2005, jfr. § 1.8 i lov nr. 554 af 24.06.2005:
§ 311. Enhver part skal foreløbig betale de omkostninger, der er forbundet med processuelle skridt, som parten har foretaget eller anmodet om.
Stk. 2. Retten kan efter anmodning fra en part, der efter stk. 1 foreløbig skal betale omkostningerne ved et syn og skøn el.lign., bestemme, at modparten foreløbig skal betale en del af omkostningerne, hvis modpartens spørgsmål til syns- og skønsmanden m.v. i væsentlig grad har bevirket en forøgelse af omkostningerne.
Stk. 3. Retten bestemmer, i hvilket forhold parterne foreløbig skal betale de omkostninger, der er forbundet med processuelle skridt, som retten anordner af egen drift.
Stk. 4. Er parten ikke repræsenteret af advokat, kan retten betinge iværksættelse af et processuelt skridt af, at parten stiller en sikkerhed, hvis art og størrelse fastsættes af retten.
§ 312. Den tabende part skal erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre parterne har aftalt andet.
Stk. 2. Retten kan dog bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvis skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det.
Stk. 3. Har den tabende part tilbudt modparten, hvad der tilkommer denne, skal modparten erstatte den tabende part udgifterne ved den derefter følgende del af processen. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Når sagen i det hele afvises, betragtes den med hensyn til sagsomkostninger som tabt af sagsøgeren.
Stk. 5. Den part, som ved appel ikke opnår nogen forandring af den appellerede afgørelse, betragtes med hensyn til sagsomkostninger som tabende.
Stk. 6. I de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a og 43 b omhandlede sager skal ingen part betale sagsomkostninger til nogen anden part. Retten kan dog pålægge en part at betale sagsomkostninger, hvis særlige grunde taler for det.
§ 313. Når hver af parterne for en del taber og for en del vinder sagen, pålægger retten en af parterne at betale delvise sagsomkostninger til modparten eller bestemmer, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten.
Stk. 2. Retten kan dog pålægge en af parterne at betale fulde sagsomkostninger til modparten, når modpartens påstand kun i en mindre betydelig grad afviger fra sagens udfald og afvigelsen ikke har medført særskilte omkostninger.
§ 314. Når en sag hæves, kan retten pålægge en af parterne at betale fulde eller delvise sagsomkostninger til modparten eller bestemme, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten.
§ 315. Opnås der ved appel en forandring i den appellerede afgørelse, finder §§ 312-314 anvendelse med hensyn til appelsagens omkostninger såvel som med hensyn til omkostningerne ved sagens tidligere behandling, for så vidt der skal træffes afgørelse herom.
§ 316. Som sagsomkostninger erstattes de udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør af § 260, stk. 6, repræsenterer en part, erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter erstattes fuldt ud.
Stk. 2. Sagsomkostninger kan ikke tilkendes skadesløst eller efter regning.
§ 316, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.38 i lov nr. 520 af 06.06.2007 fra d. 01.01.2008. Hidtidig formulering: Udgifter til advokatbistand erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter erstattes fuldt ud.
§ 317. Procesfæller hæfter solidarisk for sagsomkostninger. Dog kan retten, når omstændighederne taler for det, pålægge en enkelt eller enkelte af dem at udrede visse dele af omkostningerne.
§ 318. Den part, som på uforsvarlig måde har foranlediget spildte møder, ufornødne udsættelser, unyttig bevisførelse eller andre overflødige processuelle skridt, skal, selv om parten i øvrigt vinder sagen, erstatte modparten udgifterne herved.
§ 319. Advokater og andre rettergangsfuldmægtige kan ifølge modpartens påstand under sagen pålægges at bære de omkostninger, som de ved pligtstridig opførsel har forårsaget.
§ 320. Retten kan beslutte, at statskassen skal erstatte udgifter, som en part uden egen skyld er blevet påført som følge af, at sagen helt eller delvis har måttet gå om eller ikke har kunnet behandles.
§ 321. En
sagsøger, der ikke har bopæl eller hjemsted i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, skal efter sagsøgtes anmodning stille sikkerhed for de
sagsomkostninger, som sagsøgeren kan blive pålagt at betale til sagsøgte.
Sagsøgtes anmodning skal fremsættes i svarskriftet eller i det i
§ 352,
stk. 3, omhandlede retsmøde. Sikkerhedens art og størrelse fastsættes af
retten, der tillige kan fritage for sikkerhedsstillelse, hvis særlige grunde
taler for det. Stilles sikkerheden ikke, afvises sagen.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis sagsøgeren
har bopæl eller hjemsted i et land, hvor en sagsøger, der har bopæl eller
hjemsted i Danmark, er fritaget for at stille sikkerhed for sagsomkostninger.
§ 321, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.81 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. ", hvis sagen ikke forberedes skriftligt, i det 1. retsmøde under forberedelsen" ændres til: "i det i § 352, stk. 3, omhandlede retsmøde".
§ 322. Retten træffer bestemmelse om sagsomkostninger, selv om der ikke er nedlagt påstand herom, jf. dog § 319.
Gamle regler gældende indtil d. 01.07.2005
§ 311. Enhver part har at betale
de omkostninger, som foranlediges ved processuelle skridt, der af ham begæres
eller sættes i bevægelse, dog med forbehold af ret til at få dem erstattet af
modparten ifølge nedenstående regler.
Stk. 2. Omkostningerne ved processuelle skridt, som retten anordner, kan foreløbig
kræves betalt enten af den part, i hvis interesse retten anser det foretagne at
være, eller af begge parter i det forhold, som retten bestemmer.
§ 312. Den tabende part er pligtig at erstatte modparten
de ham ved retssagen påførte udgifter, for så vidt parterne ikke selv har
truffet en anden overenskomst, eller retten i særlige omstændigheder finder
skellig grund til at gøre afvigelse fra denne regel.
Stk. 2. Udgifter, der ikke har været fornødne for sagens forsvarlige udførelse,
erstattes ikke. Hvilke udgifter der i det givne tilfælde har været fornødne,
afgør retten efter sit skøn. Udgifter til anvendelse af retsstenografer
erstattes, når anvendelsen efter rettens skøn i den foreliggende sag har været
velbegrundet. Beløbet ansættes under eet til en rund sum, således at udgift
til advokatsalær erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter så vidt
muligt erstattes fuldt ud. Tilkendelse af sagens omkostninger skadesløst eller
efter regning eller overhovedet på anden måde end med et bestemt, i dommen
fastsat beløb kan således ikke finde sted, selv om der derom foreligger
overenskomst mellem parterne.
Stk. 3. Den omstændighed, at enkelte søgsmålsgrunde eller indsigelser
forkastes, eller enkelte beviser anses ikke at oplyse noget i sagen medfører
ikke i og for sig, at de herpå anvendte udgifter skal som ikke fornødne
udelukkes fra erstatning.
Stk. 4. Når en sag hæves, kan retten efter omstændighederne pålægge den ene
part helt eller delvis at erstatte modparten dennes sagsomkostninger eller
bestemme, at hver af parterne skal bære sine omkostninger (ophæve
omkostningerne).
Stk. 5. Har sagsøgte lovlig tilbudt sagsøgeren, hvad der kan tilkomme denne, bør
sagsøgeren erstatte sagsøgte udgifterne ved den derefter følgende del af
processen.
§ 313. Når sagen i det hele afvises, betragtes den med hensyn til
sagsomkostninger som tabt af sagsøgeren.
§ 314. Procesfæller hæfter solidarisk for sagsomkostninger. Dog kan retten, når
omstændighederne taler derfor, pålægge en enkelt eller enkelte af dem at
udrede visse dele af omkostningerne.
§ 315. (Ophævet).
§ 316. Når hver især af parterne for en del taber og for en del vinder sagen,
bliver sagens omkostninger delvis at pålægge en af parterne eller at ophæve.
Stk. 2. Dog kan retten pålægge en part at erstatte modparten sagens
omkostninger, når dennes påstand kun i en mindre betydelig grad har været
afvigende fra, hvad der bliver kendt for ret, og ingen særskilte omkostninger
er foranledigede ved afvigelsen.
§ 317. Den part, som ved anke eller kære ikke opnår nogen forandring af den påklagede
afgørelse, anses for så vidt som tabende og har derfor ordentligvis at
erstatte modparten ankesagens eller kæremålets omkostninger.
§ 318. Opnås der ved anke eller kære en forandring i den faldne dom eller
kendelse, bliver der med hensyn til ankesagens eller kæremålets omkostninger såvel
som med hensyn til omkostningerne ved sagens tidligere behandling, for så vidt
herom skal træffes afgørelse, at forholde efter de i §§
312-316 givne regler
og omkostningerne enten at pålægge modparten eller at ophæve eller dele.
§ 319. Den part, som ved tilregnelig fejl eller forsømmelse har foranlediget
spildte møder, ufornødne udsættelser, unyttig bevisførelse eller andre
overflødige og hensigtsløse processuelle skridt, er, selv om han i øvrigt
vinder sagen, pligtig at erstatte modparten de denne derved forårsagede
udgifter.
§ 320. Angående omkostningerne ved enkelte
proceshandlinger eller procesafsnit kan der straks træffes afgørelse af retten
ved kendelse, når sådan afgørelse, såsom i de i foregående paragraf
omhandlede tilfælde, er uafhængig af hovedsagens udfald. Er særskilt afgørelse
ikke tilforn truffet, gøres der i den endelige dom fornøden bemærkning i
henseende til sådanne enkelte proceshandlinger og procesafsnit.
§ 321. Advokater og andre rettergangsfuldmægtige kan ifølge
modpartens påstand under sagen dømmes til at bære de omkostninger, som de ved
pligtstridig opførsel har forårsaget. Den, der nedlægger sådan påstand,
skal drage omsorg for, at der gives advokaten eller rettergangsfuldmægtigen
fornøden lejlighed til at udtale sig om den.
§ 322. Bestemmelsen i foregående paragraf er også anvendelig på dommere i
underordnede instanser, når sagen indbringes for højere ret, dog således, at
den dommer, over hvem påstanden agtes nedlagt, skal underrettes herom samtidig
med, at ankestævning forkyndes for modparten. Dommeren er da berettiget til at
give møde for den højere ret og fremføre sit forsvar. I tilfælde af kære er
det tilstrækkeligt, at påstanden over dommeren optages i kæreskriftet eller i
den tilførsel til retsbogen, der træder i stedet for denne.
§ 323. En udlænding er, når han optræder som sagsøger,
og der af sagsøgte fremsættes forlangende derom på sagens første tægtedag,
pligtig til inden en af retten bestemt frist at stille en efter dens skøn
passende sikkerhed for de sagsomkostninger, som det kan blive pålagt ham at
tilsvare sagsøgte, medmindre danske i vedkommende fremmede stat er fritagne for
sådan sikkerhedsstillelse. Stilles den forlangte sikkerhed ikke, bliver sagen
at afvise.
§ 324. Skønnes det, at en part uden nogen rimelig grund
har anlagt retssag eller rejst anke eller kære eller sat sin modpart i den nødvendighed
at anlægge sag eller indbringe sagen for højere ret, bliver han herfor ved
dommen at anse med bøde.
§ 325. Samme straf idømmes for at have brugt opdigtede udsættelsesgrunde
eller andre udflugter til at forhale sagen eller at skille modparten ved hans
ret.
§ 326. De i §§ 324-25 givne straffebestemmelser medfører ingen indskrænkning
i adgangen til at drage den skyldige til ansvar efter
straffelovens almindelige
bestemmelser, hvor disse i øvrigt er anvendelige.
§ 327. Straf i henhold til
§§ 324-25 kan ved dommen pålægges
ikke blot parten, men også hans rettergangsfuldmægtig eller efter omstændighederne
begge.
§ 328. Retten træffer bestemmelse om sagsomkostninger og rettergangsbøder,
selv om der ikke er nedlagt påstand herom, jf. dog §§ 321 og
322.
§ 329. Ved tvistigheder, som afgøres af foged- eller skifteretter, finder
bestemmelserne i nærværende kapitel anvendelse i overensstemmelse med de i
§§ 503,
660, stk. 1, og de i
konkurslovens § 206 givne regler.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11