I. Tinglysning vedrørende fast ejendom.
Kapitel 1. Rettigheder, der skal tinglyses. §§ 1- 6
Kapitel 2. Tinglysningens myndigheder og midler. §§ 7-8
Kapitel 3. Grundlaget for tinglysning. §§ 9-13
Kapitel 4. Tinglysningsmåden. §§ 14-24
Kapitel 5. Tinglysningens retsvirkninger. §§ 25-36
Kapitel 6. Tinglyst pant i fast ejendom. §§ 37- 42 b
II. Tinglysning vedrørende løsøre og formue i almindelighed.
Kapitel 6 a: Tinglysning i bilbogen §§ 42 c- 42 h
Kapitel 6 b: Tinglysning i andelsboligbogen §§ 42 i- 42 0
Kapitel 7. Tinglysning i personbogen §§ 43-49
III. Administrative bestemmelser, gebyr- og straffebestemmelser m.v.
Kapitel 8. §§ 50-54
Lovbekg. nr.
622 af 15.09.1986, som ændret blandt andet ved
§ 1 i lov nr. 281
af 29.04 1992,
§ 124 i lov
nr. 1072 af 20.12.1995 Lov om værdipapirhandel m.v. senest fra
01.06.1996.
§ 6 i lov
nr. 382 af 22.05.1996 (Rationalisering og modernisering af
konkursbehandlingen m.v.) fra d. 01.06.1996.
§ 3 i lov nr. 385
af 22.05.1996 (Ændringer som følge af lov om skifte af dødsboer)
fra d. 01.01.1997
§ 2 i lov nr.
1019 af 23.12.1998 (Forhøjelse af afgiften på attester, udskrifter m.v. og
fastsættelse af afgift for elektroniske forespørgsler i
tinglysningsregistrene).
§ 12 i lov nr.
419 af 31.05.2000 (statstidende),
§ 82 i lov nr.
429 af 31.05.2000 (Behandling af personoplysninger)
§ 1 i lov nr. 216
af 22.04.2002 (Udvidet ekstern terminaladgang til tinglysningsregistrene). I
kraft d. 23.04.2002
§ 1 i lov
nr. 216 af 31.03.2004 (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) I kraft d.
01.01.2005 ???
§ 1 i lov
nr. 268 af 21.04.2004 (Adgang til udtræk af masseoplysninger og samkøring
af registre). I kraft d. 22.04.2004.
§ 1 i lov nr. 560
af 24.06.2005 (Virksomhedspant). Fra d. 01.01.2006
§ 3 i lov nr.
1429 af 21.12.2005 (Etablering af landsdækkende bygnings- og boligregister,
forbedring af datakvaliteten i bygnings- og boligregisteret og forbedret adgang
til oplysninger i tingbogen m.v.). Fra d. 01.01.2006.
Se nu lovbekg. nr. 158 af 09.03.2006, som ændret ved
§ 6 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform). Træder i sin helhed i
kraft 01.01.2007.
§ 1 i lov nr. 539
af 08.06.2006 (Digital tinglysning). Fra
et tidspunkt, der fastsættes af Justitsministeren.
§ 19 i lov
nr. 108 af 07.02.2007 (Gennemførelse af direktivet om markeder for
finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet,
oplysningskrav ved pengeoverførsler, indbetaling af bidrag til
skadesgarantifonden, forsikringsagenters registrering m.v.) fra d. 01.11.2007.
§ 12 i lov
nr. 523 af 06.06.2007 (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse
af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb
m.v.) fra d. 01.01.2008.
§ 9 i lov
nr. 577 af 06.06.2007 (Særligt dækkede obligationer) fra d.
01.07.2007.
§ 5 i
lov
nr. 718 af 25.06.2010 (Rekonstruktion m.v.) fra et tidspunkt, der
fastsættes af justitsministeren.
I. Tinglysning vedrørende fast ejendom.
Kapitel 1: Rettigheder, der skal tinglyses.
§ 1. Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning.
Stk. 2. Den aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en
utinglyst ret, skal selv være tinglyst og erhververen ifølge aftalen være i
god tro.
§ 1, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. I
§ 1, stk. 1, ændres »lyses
til tinge« til: »tinglyses«.
§ 1 a. Underpant i ejerpantebreve skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der indgås om pantebrevet, og mod aftaler om eller retsforfølgning mod ejendommen.
Stk. 2. Underpant efter stk. 1 og aftale eller retsforfølgning efter § 1, stk. 1, der skal kunne fortrænge en utinglyst ret i et ejerpantebrev eller inden for et ejerpantebrevs ramme, skal selv være tinglyst, og erhververen ifølge aftalen være i god tro.
Stk. 3. En panthaver med tinglyst underpant i et ejerpantebrev kan i god tro med sikkerhed i ejerpantebrevet og med prioritet forud for senere tinglyste panterettigheder i eller inden for rammen af ejerpantebrevet og retsforfølgning udvide det sikrede gældsforhold indtil det tidspunkt, hvor meddelelse om de efterstående rettigheder er kommet frem til panthaveren.
Stk. 4. Overdragelse eller anden overførsel af rettigheder som nævnt
i stk. 1 skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der indgås
om pantebrevet, og mod retsforfølgning.«
§ 1 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren.
§ 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at rettigheder, der i henhold til lovgivningen har gyldighed efter § 1 uden tinglysning, og som fremgår af et almindeligt tilgængeligt offentligt register, ikke kan tinglyses.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om udslettelse af tinglyste rettigheder, der er omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 1.
§ 2 er ændret ved § 1.3 i i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. Hidtidig
formulering: § 2. Når
et pantebrev er tinglyst, behøver overdragelse eller anden overførelse af
pantebrevet ingen tinglysning.
§ 3. Brugsrettigheder, der ikke er stiftet på længere
tidsvilkår end de sædvanlige, er gyldige mod enhver uden tinglysning. Ved
brugsrettigheder over landejendomme er en opsigelse St. Hansdag til at fratræde
næstfølgende 1. maj sædvanligt vilkår. Ved andre ejendomme er en opsigelse
med et halvt års varsel eller derunder sædvanligt vilkår.
Stk. 2. Når en brugskontrakt er tinglyst, skal forudbetaling af leje for mere
end et halvt år og nedsættelse af lejen tinglyses ifølge denne lovs
§ 1,
dersom denne forudbetaling eller nedsættelse ikke har hjemmel i den tinglyste
kontrakt.
§ 4. De på fast ejendom hvilende skatter og afgifter til
stat og kommune samt forsikringsbidrag til de af staten anerkendte
brandforsikringsselskaber har gyldighed mod enhver uden tinglysning.
Stk. 2. Gyldige uden tinglysning er endvidere ydelser hidrørende fra foranstaltninger, der tjener til at sikre ejendommens forsyning med vand, lys, varme o.lign., dens forbindelse med omverdenen, afledning eller fjernelse fra ejendommen af vand eller andet, under forudsætning af, at nævnte foranstaltninger foretages af det offentlige selv eller efter en af det offentlige givet bemyndigelse. Anlægsbidrag til de nævnte foranstaltninger skal dog altid tinglyses.
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte rettigheder, der er gyldige uden tinglysning, står tilbage for offentlige skatter og afgifter, bankhæftelsen og nævnte brandforsikringsbidrag, men går i øvrigt forud for alle såvel tidligere som senere stiftede rettigheder.
Stk. 4. Hvor der i lovgivningen er eller senere måtte blive hjemlet kommuner
fortrinsret for afgifter til de i stk. 2 nævnte foranstaltninger som for
offentlige skatter, kræves der ikke tinglysning hverken for anlægsbidrag eller
årlige bidrag.
§ 5. Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen ikke
kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit
ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen
anmeldes til tinglysning.
§ 5, 2. pkt. er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. I
§ 5, 2. pkt., udgår », og ved
overdragelse af pantebreve på overdragelsens tid«.
§ 6. Ved et skøde forstås ethvert dokument, der overdrager
ejendomsretten til en bestemt fast ejendom eller en del af en sådan, være sig
ubetinget eller betinget af købesummens betaling eller andet.
§ 6, 2. pkt. er ophævet ved § 1.5 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 6, 2. pkt. Ejendomsoverdragelse
kan ske ved transport på skødet.
Kapitel 2: Tinglysningens midler.
Overskriften til kapitel 2 er ændret ved § 6.2 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007: I overskriften til kapitel 2 udgår »myndigheder og«.
§ 7. Tinglysning sker i tingbogen.
Stk. 2. Ved dokumenter og påtegninger forstås i denne lov digitale dokumenter og digitale påtegninger.
Stk. 3. Tinglysning kan alene ske på grundlag af dokumenter og påtegninger forsynet med digital signatur.
Stk. 4. Justitsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte nærmere regler om de tekniske krav til dokumenter og digitale signaturer.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at personer, der ikke kan få en
digital signatur, kan anmelde rettigheder på grundlag af papirdokumenter, om
fremgangsmåden herved og om retsvirkningerne heraf.
§ 7 er ændret ved § 6.3 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 7. Tinglysningen
foretages af byretsdommeren.
Stk. 2. Retten fører en dagbog og en tingbog.
§ 7 er ændret ved § 1.6 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 7. Tinglysning
sker i tingbogen.
Stk. 2. Der føres endvidere en dagbog.
§ 8. Alle dokumenter vedrørende fast ejendom, der anmeldes
til tinglysning, indføres i tingbogen efter nedenstående regler.
Stk. 2. Opstår der mistanke om, at et dokument, som er anmeldt til tinglysning, helt eller delvis er ugyldigt, og kan der, efter at retten har søgt forholdet oplyst ved henvendelse til parterne og anmelderen, ikke på det foreliggende grundlag træffes afgørelse herom, fastsætter retten en frist til godtgørelse af dokumentets gyldighed.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om underretning
til andre myndigheder om dokumenter, der afvises som ugyldige eller tinglyses
med frist efter stk. 2.1)
§ 8, stk. 2 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »dommeren«
og »tinglysningsdommeren« er ændret til: »retten«.
§ 8 er ændret ved § 1.7 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 8,
stk. 1, ændres »dagbog og tingbog« til: »tingbogen«, i stk. 2
ændres »indleveret« til: »anmeldt«, og i stk. 3
ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.
Kapitel 3: Grundlaget for tinglysning.
§ 9. Et dokument, der anmeldes til tinglysning, skal indeholde oplysning om vedkommende ejendoms matrikelnummer og adresse. Dokumentet skal desuden indeholde oplysning om person- eller cvr-nummer på de ifølge dokumentet forpligtede og berettigede samt på anmelder, og det skal angive, til hvem meddelelser om tinglysningen med bindende virkning kan sendes.
Stk. 2. Det skal fremgå af dokumentet, hvis det er udstedt i henhold til fuldmagt, jf. kapitel 7 a, eller af en autoriseret anmelder, jf. kapitel 7 b.
Stk. 3.
Der kan ikke tinglyses flere rettighedstyper ved samme dokument.
§ 9, stk. 4 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »tinglysningsdommeren«
er ændret til: »retten«.
§ 9, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 6.4 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 9,
stk. 1, 1. pkt., udgår »for vedkommende dommer«.
§ 9, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 6.5 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 9,
stk. 2, 2. pkt., udgår »til dommeren«.
§ 9 er ændret ved § 1.8 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: Som
grundlag for tinglysning kræves et dokument, der anmeldes til tinglysning.
Samtidig med dokumentet indleveres genpart af samme. Ved aflysning leveres
genpart af kvitteringen samt af dertil hørende bevisligheder.
Stk. 2. Med et pantebrev skal følge det sidst tinglyste skøde på ejendommen.
Oplyses det ved anmelderens skriftlige erklæring, at skødet er bortkommet,
eller at det af anden gyldig grund ikke kan skaffes til veje, skal der i dets
sted fremlægges et offentligt dokument, der kan bestyrke pantebrevets ægthed,
såsom udstederens borgerskab, ansættelsesbrev, beskikkelse el. lign.
Stk. 3. Dokumenter såvel som genparter skal øverst på første side angive
vedkommende ejendoms matr.-nr. samt anmelderens navn, adresse og eventuelle
telefonnummer. Skøder og pantebreve skal tillige angive gade og hus-nr., hvor sådant
findes. Et pantebrev skal angive debitors og kreditors bopæl, medmindre den må
anses for almindeligt bekendt, eller bopælen for en anden, der er berettiget
til at modtage forkyndelser, meddelelser og betalinger på debitors eller
kreditors vegne.
Stk. 4. Til den som anmelder angivne person kan retten med bindende virkning
sende alle meddelelser tinglysningen vedrørende.
Stk. 5. Justitsministeren træffer efter forhandling med finansministeren
bestemmelse om, hvilke kvitteringer for offentlige skatter og afgifter og hvilke
andre bevisligheder der skal medfølge ved et dokuments anmeldelse til
tinglysning, samt om virkningen af, at disse bevisligheder ikke medfølger.
Stk. 6. Såfremt der ved et dokument stiftes flere rettigheder, skal det ved påtegning
på dokumentet opgives, for hvilken eller hvilke rettigheder dets tinglysning
begæres; i modsat fald vil dokumentet kun blive tinglyst med hensyn til den
eller de rettigheder, som dokumentet selv angiver som sin hovedegenskab.
§ 10. Et privat dokument skal for at kunne
tinglyses efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve
en ret over en bestemt fast ejendom eller i et ejerpantebrev med pant i en
bestemt fast ejendom og skal fremtræde som udstedt af den, der ifølge
tingbogen er beføjet til at råde over den pågældende ret, eller som udstedt
med hans samtykke.
Stk. 2. Dokumentet kan være betinget eller knyttet til en tidsfrist, men dets indhold må være endelig fastsat. Skadesløsbreve kan dog udstedes under angivelse af et størstebeløb for gælden.
Stk. 3. Pantebreve til realkreditinstitutter, som er godkendt af staten, og pantebreve til pengeinstitutter, hvis pantebrevet udelukkende indgår som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, kan tinglyses, uanset at størrelsen af rente og lignende ydelser samt lånets fordeling på de enkelte afdrag ikke er endeligt fastsat, såfremt pantebrevet indeholder bestemmelse om, på hvilke betingelser en senere fastsættelse eller regulering heraf skal finde sted. En senere fastsættelse af de nævnte vilkår i overensstemmelse hermed behøver ingen tinglysning.
Stk. 4. Et skøde må, for at kunne tinglyses som adkomst, ikke være knyttet til andre betingelser end købesummens berigtigelse inden for en nærmere angiven frist. Tinglysningspåtegningen på et skøde skal angive, om skødet er betinget eller endeligt, og når købesummen efter et betinget skøde senere af sælgeren erkendes at være berigtiget, skal det ved tinglysningen heraf udtrykkelig i påtegningen tilkendegives, at skødet nu er endeligt.
Stk. 5. Et servitutdokument skal altid angive den eller de påtaleberettigede,
samt om servitutten er tidsbegrænset og i givet fald den periode, dokumentet
skal være tinglyst. Perioden kan forlænges ved ny tinglysning. Desuden skal
servituttens geografiske udstrækning angives, og det skal fremgå, hvilken
eller hvilke ejendomme der er herskende i henhold til servitutten.
§ 10, stk. 5, 2. pkt. er ændret ved § 6.6 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 10,
stk. 5, 2. pkt., ændres »Dommerens tinglysningspåtegning«
til: »Tinglysningspåtegningen« og »dommerens påtegning« til: »tinglysningspåtegningen«.
§ 10, stk. 1 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. I
§ 10, stk. 1, indsættes
efter »ejendom«: »eller i et ejerpantebrev med pant i en bestemt fast ejendom«,
og »- eller ved pantebreve ifølge transport -« udgår.
§ 10, stk. 2 ophæves ved § 1.10 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. Stk. 3-6
bliver herefter stk. 2-5. Hidtidig formulering: § 10, stk. 2. Ved
skøder og pantebreve skal udstederens underskrift være bekræftet af en
advokat eller to andre vitterlighedsvidner. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte
samtykke. Vidnerne skal udtrykkelig bevidne underskriftens ægthed, dateringens
rigtighed og udstederens myndighed. Vidnernes stilling og bopæl skal angives. Nævnte
bekræftelse er dog ikke nødvendig, når dokumentet udstedes af en offentlig
myndighed.
§ 10, stk. 6, der bliver til § 10, stk. 5 er ændret ved
§ 1.11 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 10,
stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter »påtaleberettigede«:
», samt om servitutten er tidsbegrænset og i givet fald den periode,
dokumentet skal være tinglyst. Perioden kan forlænges ved ny tinglysning.
Desuden skal servituttens geografiske udstrækning angives, og det skal fremgå,
hvilken eller hvilke ejendomme der er herskende i henhold til servitutten«.
§ 10, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved §
9.1 i lov nr. 577
af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007. I § 10,
stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »realkreditinstitutter, som er
godkendt af staten,«: »og pantebreve til pengeinstitutter, hvis pantebrevet
udelukkende indgår som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede
obligationer,«.
§ 11. Udslettelse eller forandring af en ret over en tjenende ejendom kræver kun samtykke fra ejeren af den herskende ejendom, medmindre andre i denne berettigede har ladet en særlig erklæring tinglyse på den tjenende ejendom om, at deres samtykke skal indhentes til udslettelsen eller forandringen.
Stk. 2. Til udslettelse af pantebreve eller rettigheder i et ejerpantebrev kræves
samtykke fra den ifølge tingbogen berettigede eller bevis for, at retten er ophørt
ifølge retsbeslutning. Pantebreve til statskassen og de af staten etablerede låneinstitutioner
samt realkreditinstitutter, der er godkendt af staten, kan dog efter rettens
bestemmelse udslettes mod kvittering af den ifølge tingbogen berettigede.
§ 11, stk. 2 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »dommerens«
er ændret til: »rettens«.
§ 11, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. Hidtidig
formulering: § 11, stk. 2, 1. pkt. Til
udslettelse af pantebreve kræves enten fremlæggelse af selve dokumentet i
kvitteret stand eller bevis for, at panteretten er ophørt ifølge
retsbeslutning.
§ 12. Ved tinglysning af meddelelse om dom eller anden
offentlig retshandling, der går ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve
en ret over en bestemt fast ejendom eller i et ejerpantebrev med pant i en
bestemt fast ejendom, skal der fremsendes erklæring fra vedkommende myndighed,
der har foretaget handlingen, eller udskrift af dens bøger, og handlingen skal
angå en person, der ifølge tingbogen er berettiget til at råde over en ret
over ejendommen.
Stk. 2. Ved tinglysning af hævd kræves enten en erklæring om anerkendelse af hævd af den, mod hvem hævden er vundet, eller dom for, at hævd er vundet.
Stk. 3. Hvis sagsøgeren fremsætter anmodning derom, kan domstolen
i retssager om fast ejendom, når stævningen er forkyndt, træffe beslutning
om, at meddelelse om retssagen kan tinglyses. Ved tinglysning af sådan
meddelelse skal der fremsendes udskrift af retsbogen og kopi af stævningen.
Bortfalder sagen uden dom, eller går dommen sagsøgeren imod, og ankefristen
udløber uden påanke, kan sagsøgte ved fremsendelse af udskrift af retsbogen
begære meddelelsen aflyst.«
§ 12 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. Hidtidig
formulering: § 12. Ved
tinglysning af udlæg, dom og anden offentlig retshandling skal der fremlægges
erklæring fra vedkommende myndighed, der har foretaget handlingen, eller bekræftet
udskrift af dens bøger, og handlingen skal angå en person, der ifølge
tingbogen er beføjet til at råde over ejendommen.
Stk. 2. Ved tinglysning af hævd kræves enten en erklæring om anerkendelse af
hævd af den, mod hvem hævden er vundet, eller dom for, at hævd er vundet.
Stk. 3. Ved privat skifte og en ægtefælles hensidden i uskiftet bo tinglyses
skifteudskrift eller erklæring fra skifteretten om, at arvingerne har overtaget
boet til privat skifte, eller at boet er udleveret ægtefællen til uskiftet bo.
Sådan udskrift eller erklæring er da tilstrækkeligt grundlag for de pågældende
til tinglysning af dokumenter ejendommen vedrørende.
Stk. 4. I retssager om fast ejendom kan sagsøgeren,
når den ret, for hvilken sagen er tingfæstet, derom har truffet beslutning,
begære en bekræftet genpart af stævningen tinglyst. Bortfalder sagen uden
dom, eller går dommen sagsøgeren imod og ankefristen udløber uden påanke,
kan sagsøgte begære stævningen aflyst.
§ 13. Ved udlæg, bortset fra udlæg på grundlag af pantebrev med pant i det udlagte, og arrest i fast ejendom og i tilfælde af en ejendoms salg eller overtagelse ved endelig tvangsauktion skal fogeden snarest muligt foranledige meddelelse herom tinglyst. I tilfælde af konkurs og behandling af dødsbo ved bobestyrer skal skifteretten foranledige meddelelse herom tinglyst, når kurator eller bobestyrer meddeler skifteretten, at boet omfatter fast ejendom.
Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at meddelelse om andre afgørelser,
der træffes af en domstol, skal anmeldes til tinglysning af denne.«
§ 13, stk. 1 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 382 af 22.05.1996 fra d. 01.06.1996. I §
13, stk. 1, efter »faste ejendomme,»: »kurator, henholdsvis«.
§ 13, stk. 1 er ændret ved § 3.1 i lov
nr. 385 af 22.05.1996 fra d. 01.01.1997. I §
13, stk. 1, udgår »(eller executor testamenti)».
§ 13, stk. 1, 2. og 3. pkt. er indsat § 3.2 i lov
nr. 385 af 22.05.1996 fra d. 01.01.1997.
§ 13, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 6.7 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 13,
stk. 1, 1. pkt., udgår »dommeren«.
§ 13 er ændret ved § 1.14 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 13. I
tilfælde af en ejendoms salg eller overtagelse ved endelig tvangsauktion skal
fogeden og i tilfælde af konkurs og offentlig skifte, der omfatter faste
ejendomme, kurator, henholdsvis skifteretten uopholdelig sende dommeren
meddelelse herom til tinglysning. I dødsboer, der omfatter faste ejendomme, kan
meddelelse om dødsfaldet tinglyses. Behandles boet ved bobestyrer, skal denne
uopholdeligt lade meddelelse derom tinglyse.
Stk. 2. Samme meddelelsespligt påhviler værgen ved værgemål med fratagelse
af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.
Stk. 3. Hvis en ejendom ved arv udlægges til en umyndig, eller hvis den pågældende
på anden måde erhverver fast ejendom, skal værgen lade umyndigheden tinglyse.
For mindreårige skal fødselsdagen oplyses.
§ 14. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning, indføres ved modtagelsen i tingbogen. Dokumenterne anses for modtaget på det tidspunkt, hvor de er kommet frem til retten, og retsvirkningerne regnes fra dette tidspunkt. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis dokumenterne ikke opfylder de i henhold til denne lov fastsatte tekniske specifikationer. Dokumenter, der modtages samtidig, ligestilles.
Stk. 2. Tidspunktet for modtagelsen meddeles anmelderen og anses for korrekt, medmindre der føres fuldt bevis for det modsatte.
Stk. 3. Indeholder dokumentet ikke de i § 9, stk. 1, anførte oplysninger, afvises det. Det samme gælder, hvis dokumentet ikke er forsynet med digital signatur. Justitsministeren kan bestemme, at andre fejl og mangler skal have samme virkning.
Stk. 4. Kan dokumentet ikke tinglyses med det samme, gives der
anmelderen meddelelse herom samt om årsagen og det forventede
tinglysningstidspunkt.«
§ 14 er ændret ved § 1.15 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. Hidtidig
formulering: § 14. Dokumenter,
der anmeldes til tinglysning, skal indføres i dagbogen. Denne skal for hver
dag, tinglysningskontoret er åbent, indeholde en fortegnelse over alle
dokumenter, der er indleveret til tinglysning den pågældende dag. Begæres
flere rettigheder tinglyst ved samme dokument, indføres dokumentet i dagbogen
for hver af disse rettigheder for sig.
Stk. 2. Mangler dokumentet angivelse af ejendommens matrikelbetegnelse,
anmelderens navn, adresse og eventuelle telefonnummer, pantedebitors eller
pantekreditors adresse, for så vidt denne ikke må anses for almindeligt
bekendt, eller navn og adresse for en fuldmægtig, jf. § 9, stk. 3, eller er
angivelsen forkert, afvises det, medmindre fejlen eller mangelen rettes af
anmelderen. Justitsministeren kan bestemme, at andre fejl og mangler ved
dokumentet skal have samme virkning. Mangler dokumentet underskrift af udsteder
og ved skøder og pantebreve af vitterlighedsvidner, eller er genpart ikke
vedlagt, afvises det.
Stk. 3. Den i dagbogen angivne dato for dokumentets indlevering anses for
rigtig, medmindre der føres fuldt bevis for det modsatte. Samme regel gælder
dagbogens øvrige indhold.
§ 15. Efter modtagelse undersøger retten, hvorvidt der efter tingbogen er noget til hinder for tinglysning af det pågældende dokument.
Stk. 2. Viser det sig, at dokumentet efter sin natur overhovedet ikke kan tinglyses, eller tinglysningen er åbenbart overflødig til rettens beskyttelse, eller dokumentets udsteder - eller den, en offentlig handling angår - ikke er berettiget til at råde over ejendommen i den angivne retning, afvises dokumentet og indføres ikke i tingbogen.
Stk. 3. Angiver udstederen af dokumentet sig berettiget til at råde over ejendommen, men har undladt at anmelde fornødent bevis herfor, sætter retten anmelderen en frist til at fremskaffe fornøden bevislighed, jf. dog § 49 b, stk. 4. Retten kan efter anmelderens begæring forlænge fristen.
Stk. 4. Har dokumentet undladt at angive den berettigedes prioritetsstilling eller angivet den på en mod tingbogen stridende måde, giver retten fornøden anmærkning herom ved en påtegning på dokumentet umiddelbart efter påtegningen om dets tinglysning. Samme regel kommer til anvendelse på mindre væsentlige afvigelser i dokumentet fra tingbogens oplysninger. Retsanmærkning kan ikke frafaldes.
Stk. 5. Dokumentet behøver til oplysning om rettens prioritetsstilling alene at henvise til de i forvejen på ejendommens blad i tingbogen indførte rettigheder, uden at det er nødvendigt at opregne disse, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Et dokument vedrørende panteret, bortset fra retspant, lovbestemt pant og
underpant i et ejerpantebrev, skal altid angive de enkelte foranstående
hæftelser i ejendommen samt disses beløb. Et dokument vedrørende panteret inden
for et ejerpantebrevs ramme skal desuden angive de enkelte foranstående
rettigheder i ejerpantebrevet og inden for ejerpantebrevets ramme. Et dokument
vedrørende underpant i et ejerpantebrev skal alene angive de enkelte
foranstående rettigheder i ejerpantebrevet og inden for ejerpantebrevets ramme.
§ 15, stk. 1, 3 og 4 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »dommeren«
er ændret til: »retten«. og »Dommeren« er ændret til: »Retten«.
§ 15, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 6.8 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 15,
stk. 2, 1. pkt., udgår »eller ikke kan tinglyses i
vedkommende retskreds«.
§ 15, stk. 1 ændres ved § 1.16 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. I
§ 15, stk. 1, ændres »Efter
indførelsen i dagbogen undersøger« til: »Efter modtagelse undersøger«.
§ 15, stk. 2, 2. og 3. pkt. er ophævet ved § 1.17 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. Hidtidig
formulering: § 15, stk. 2, 2. og 3. pkt. Samme
regel gælder, hvis en person, der kun har betinget adkomst, udsteder et
dokument uden at anføre betingelsen. Afvisning kan også finde sted allerede
ved dokumentets anmeldelse til dagbogen.
§ 15, stk. 3 er ændret ved § 1.18 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. I
§ 15, stk. 3, udgår »(f.eks.
eksekutorbevilling, fuldmagt, skifteudskrift, udskrift af handels- eller
aktieselskabsregister o.lign.)«, og efter »bevislighed« indsættes: », jf.
dog § 49 b, stk. 4«.
§ 15, stk. 4, 2. pkt. er ophævet ved § 1.19 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. Hidtidig
formulering: § 15, stk. 4, 2. pkt. Anmærkningen
skal desuden påtegnes genparten.
§ 15, stk. 5, 1. pkt. er ændret ved § 1.20 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. I
§ 15, stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »disse«: », jf. dog stk. 6«, og 2.
pkt . udgår. Hidtidig
formulering: § 15, stk. 5, 2. pkt. Dog
skal et dokument vedrørende panteret, bortset fra retspant og lovbestemt pant,
altid angive de enkelte foranstående hæftelser samt disses beløb.
§ 15, stk. 6 er indsat ved § 1.21 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren.
§ 15 a. Er det i et pantebrev vedtaget, at det står tilbage for en ikke tinglyst panteret, kan tinglysning af pant på den forbeholdte plads ikke ske, medmindre pantebrevet forsynes med en påtegning om, at det respekterer den nævnte panteret. Påtegning er dog ufornøden, hvis vedtagelsen angår et bestemt beløb og det ved tinglysningen kan påses, at andre i pantebrevet anførte betingelser for vedtagelsen er opfyldt.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på vedtagelser i pantebreve til staten, kommunerne og realkreditinstitutter, der er godkendt af staten, samt på vedtagelser i pantebreve til pengeinstitutter, hvis pantebrevet udelukkende indgår som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer.
§ 15 a, stk. 2 er ændret
ved § 9.2 i lov
nr. 577 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007. I §
15 a , stk. 2, indsættes efter »realkreditinstitutter, der er godkendt
af staten«: », samt på vedtagelser i pantebreve til pengeinstitutter, hvis
pantebrevet udelukkende indgår som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede
obligationer«.
§ 16. Foreligger der ingen hindring for tinglysning af det
pågældende dokument, eller kan dette tinglyses med retsanmærkning, tinglyses
det, i sidste fald med tilføjelse af ordet anmærkning. Har et pantebrev fået
retsanmærkning om prioritetsordenen, indføres anmærkningen kort i tingbogen.
Hvis to rettigheder over samme ejendom anmeldes til tinglysning samtidig, gøres
der, for så vidt de kommer i strid med hinanden, anmærkning herom i tingbogen
og på dokumentet.
Stk. 2. Når dokumentet er tinglyst, forsynes det med oplysning om, at det er tinglyst, om modtagelsestidspunkt, samt om løbenummer. Meddelelse om tinglysningen og vilkårene for denne sendes til anmelderen eller den, anmelderen har angivet som modtager af meddelelser om tinglysningen.
Stk. 3. Sættes der efter § 15 en frist til fjernelse af mangelen, sker der en foreløbig indførelse af dokumentet i tingbogen med tilføjelse af ordet foreløbig. Er mangelen ikke fjernet inden den fastsatte dato, udslettes det foreløbig indførte dokument i tingbogen.
Stk. 4. Prøvelsen af dokumentet og dets endelige
eller foreløbige indførelse eller afvisning skal ske snarest muligt og senest
10 dage efter dets modtagelse.
§ 16, stk. 1 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. I
§ 16, stk. 1, 1. pkt., ændres
»indføres det i tingbogen« til: »tinglyses det«, og i 3.
pkt. ændres »samme dag« til: »samtidig«, og »samt på genparten«
udgår.
§ 16, stk. 2 er ændret ved § 1.23 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. I
§ 16, stk. 2, ændres »indført
i tingbogen« til: »tinglyst«, »og genparten« udgår, »den dag, det er indført
i dagbogen« ændres til: »modtagelsestidspunkt«, og »dagbogsnummer« ændres
til: »løbenummer«.
§ 16, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 1.24 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren.
§ 16, stk. 4 er ændret ved § 1.25 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 16,
stk. 4, 1. pkt., ændres »anmeldelse til dagbogen« til: »modtagelse«,
og 2. og 3.
pkt . ophæves. Hidtidig
formulering: § 16, stk. 4, 2. og 3. pkt. Om
afvisning og foreløbig indførelse sendes der straks meddelelse til anmelderen
med kort angivelse af grunden. Det indførte eller afviste dokument
tilbagesendes anmelderen eller den, som anmelderen bestemmer som modtager.
§ 16, stk. 5 er ophævet ved § 1.26 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. Hidtidig
formulering: § 16, stk. 5. Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved tilbagesendelse af
dokumenter.
§ 17. I tingbogen har hver ejendom sit blad (ejendomsblad).
Stk. 2. Dokumenterne indføres kort ved angivelse af dokumentets karakter og den, til hvem det er udstedt, modtagelsestidspunkt samt løbenummer. Ved rettigheder, der er knyttet til en tidsfrist, anføres denne. Er rettigheden betinget, anføres dette.
Stk. 3. Ved brugskontrakter anføres tidsvilkår. Ved panterettigheder anføres pantesum, rentefod og prioritetsstilling. Ved panterettigheder inden for rammen af et ejerpantebrev anføres tillige prioritetsstillingen i og inden for rammen af ejerpantebrevet. Ved underpanterettigheder i et ejerpantebrev anføres alene prioritetsstillingen i og inden for rammen af ejerpantebrevet. Prioritetsstilling kan anføres ved nummerering.
Stk. 4. Ved aflysning og udsletning af rettigheder slettes indførelsen i tingbogen og overføres til et særligt register, jf. § 50 c, stk. 7.
Stk. 5. Der udstedes efter anmodning udskrift af ejendomsbladet. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om bekræftelse samt om udskrifters udformning og forsendelse.
§ 17, stk. 4 er ændret fra d. 01.01.2006 ved §
3.1 i lov nr. 1429
af 21.12.2005: I § 17, stk. 4, ændres »§ 50 c, stk. 4« til: »§
50 c, stk. 5«.
§ 17, stk. 1 er ændret ved § 6.9 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 17,
stk. 1, udgår »i retskredsen«.
§ 17, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.27 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. I
§ 17, stk. 2, 1. pkt., ændres
»den dag, dokumentet er indført i dagbogen« til: »modtagelsestidspunkt«, og
»dagbogsnummer« ændres til: »løbenummer«.
§ 17, stk. 3 er ændret ved § 1.28 i
lov nr. 539 af
08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. Et nyt
3. og 4. pkt. er indsat.
§ 17, stk.4 er ændret ved § 1.29 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 17,
stk. 4, ændres »§ 50 c, stk. 5« til: »§ 50 c,
stk. 7«.
§ 18. For hver ejendom findes en elektronisk akt
indeholdende en fuldstændig gengivelse af de på ejendommen tinglyste
dokumenter. Udslettede dokumenter overføres til en historisk akt.
§ 18 er to steder ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »dommeren«
er ændret til: »retten« og »dommerens« er ændret til: »rettens«.
§ 18 er ændret ved § 1.30 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.. Hidtidig formulering: § 18. Genparterne
af de tinglyste dokumenter opbevares af retten og samles for hver enkelt ejendom
i en akt, hvis omslag angiver, hvor ejendommen findes i tingbogen. I akten
samles kun de endnu gældende tinglyste dokumenter. Når et dokument er aflyst,
får det og dets genpart påtegning herom. Genparter af ikke længere gældende
dokumenter udgår af akten og henlægges i rettens arkiv.
§ 19. Hvor en bygning tilhører en anden end grundens ejer, får bygningen sit eget ejendomsblad med fornøden henvisning til og fra grundens ejendomsblad - og behandles i det hele efter denne lov som en selvstændig fast ejendom. Det samme gælder bygninger, der er opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, uden at der er sket nogen opfyldning, men således at bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet.
Stk. 2. Forinden der første gang tinglyses en rettighed på et sådant ejendomsblad, skal bygningens geografiske placering på grunden noteres. Som grundlag for denne notering kan retten forlange en erklæring af en landinspektør med beskikkelse. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering af den geografiske placering af de pågældende bygninger.«
Stk. 3. Hvis en ret tinglyses som omfattende flere ejendomme, tilhørende samme
ejer, gøres der henvisning fra det ene ejendomsblad til det andet.
§ 19, stk. 2 er indsat ved §
1.31 i lov nr. 539
af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren..
§ 19, stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 20. Retten sletter rettigheder, der åbenbart er ophørt.
Stk. 2. Findes der i tingbogen uudslettede rettigheder, der må antages at have mistet deres betydning, eller som sandsynligvis er ophørt, eller hvortil der efter al rimelighed ikke længere findes nogen berettiget, indkalder retten mulige indehavere af rettighederne. Indkaldelse skal ske ved offentliggørelse i Statstidende og et på stedet udbredt dagblad med et varsel på ikke under 3 uger. Endvidere sendes der så vidt muligt indkaldelse til den, der i tingbogen er anført som den berettigede. Melder der sig ingen inden fristens udløb, udslettes rettigheden af tingbogen.
Stk. 3. Bliver retten opmærksom på fejl i tingbogens gengivelse af aktens
dokumenter eller i dens oplysninger om ejendommen, skal disse straks rettes.
§ 20, stk. 1 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »Dommeren«
er ændret til: »Retten«.
§ 20, stk. 2 og 3 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »dommeren«
er ændret til: »retten«.
§ 21. Forinden en sammenlægning af ejendomme tillades af
matrikelmyndighederne, således at ejendommene ikke på ny må adskilles uden
disse myndigheders tilladelse, skal der foreligge attest fra retten om, at der
mellem de tinglyste panthavere i ejendommene har fundet et opgør sted, hvorved
hæftelsernes prioritet indbyrdes er blevet fastlagt, eller om, at ejendommene
er undergivet de samme hæftelser, eller at kun den ene af ejendommene er behæftet.
Nævnte fastlæggelse af prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning på
pantebrevene.
Stk. 2. Er det i øjeblikket umuligt at skaffe påtegning, eller nægter en panthaver at give påtegning, kan sammenlægningen dog tillades, når der enten stilles en efter rettens skøn betryggende sikkerhed for den pågældende panterets indfrielse, eller der fremskaffes attest, som i § 23, stk. 3, foreskrevet, om, at sammenlægningen ikke kan medføre nogen som helst fare for pantesikkerheden. I disse tilfælde fastsættes prioritetsforholdet af retten.
Stk. 3. Ved tvangsauktion over en sammenlagt ejendom ansættes de før sammenlægningen bestående servitutters, brugsrettigheders, grundbyrders o.lign. byrders andel i købesummen, hvis de ikke fuldt dækkes, ved et skøn af fogeden under hensyntagen til forholdet mellem værdien af den byrderne vedkommende del af ejendommen og værdien af den samlede ejendom.
Stk. 4. Når sammenlægningen er sket, anføres de gældende rettigheder på eet
ejendomsblad. På ejendomsbladet må herefter alene anføres sådanne
rettigheder, for hvilke hele den nye ejendom hæfter.
§ 21, stk. 1 og 2 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »dommeren«
er ændret til: »retten«.
§ 21, stk. 2 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »dommeren«
er ændret til: »retten«.
§ 22. Forinden en udstykning fuldbyrdes ved tinglysning af
skøder på de enkelte grundstykker, skal der foreligge attest fra retten om den
geografiske udstrækning af de på ejendommen tinglyste servitutter, og hvilke
af grundstykkerne disse påhviler. Som grundlag for denne attest kan retten
forlange en erklæring af en landinspektør om nævnte spørgsmål.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering af den
geografiske udstrækning af servitutter.
Stk. 2. Påhviler der ejendommen tinglyste grundbyrder, skal der, inden tinglysning af skøder på de enkelte grundstykker finder sted, foreligge attest fra retten om, at nævnte grundbyrder enten er blevet afløst efter reglerne i lov nr. 505 af 28. september 1918, eller på anden måde ophørt, eller er blevet lagt på et enkelt jordstykke. Ved vejafgifter og lignende byrder med gensidig pligt kan der dog også finde en fordeling af byrderne på de enkelte grundstykker sted; men en sådan fordeling må ikke tilstedes, når den efter rettens skøn må anses for upraktisk, være sig på grund af de pålignede bidrags ubetydelige størrelse, opkrævningsvanskeligheder for den grundbyrdeberettigede o.lign.; og ved ingen fordeling må der pålægges de enkelte grundstykker solidarisk ansvar.
Stk. 3. Retten skal i øvrigt være den udstykkende behjælpelig ved at anvende fremgangsmåden efter denne lovs § 20 over for sådanne på hovedejendommen hvilende hæftelser og byrder, der er egnet til udslettelse i medfør af nævnte bestemmelse.
Stk. 4. Modtages der meddelelse om en udstykning eller matrikulering efter de herom gældende regler, opretter retten straks ejendomsblade for de nye ejendomme. Udstykning noteres på den udstykkede ejendoms blad.
Stk. 5. På de nye ejendomsblade anføres i adkomst-, byrde- og hæftelsesrubrikken en kort henvisning til hovedejendommens blad.
Stk. 6. Senest ved første tinglysning af skøde anføres de byrder og hæftelser, der hviler på den enkelte nye ejendom. Er den nye ejendom ikke frigjort for de hæftelser, der hviler på hovedejendommen, anføres disse samtidig.
Stk. 7. Reglen i § 23, stk. 3, finder også anvendelse i disse tilfælde.
Stk. 8. Reglerne i stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder. Opfyldelse af betingelserne i § 23, stk. 3, påses i disse tilfælde af retten.
§ 22, stk. 1 - 4 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »dommeren«
er ændret til: »retten«, »dommerens« er ændret til: »rettens« og »Dommeren«
er ændret til: »Retten«.
§ 22, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.31 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.. I § 22,
stk. 1, 1. pkt., ændres »om, hvorvidt de på ejendommen tinglyste
servitutter påhviler hele ejendommen eller kun enkelte af de grundstykker,
hvori den ønskes delt, og da hvilke« til: »om den geografiske udstrækning af
de på ejendommen tinglyste servitutter, og hvilke af grundstykkerne disse påhviler«.
§ 22, stk. 1, 3. pkt. er indsat ved § 1.32 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.
§ 22, stk. 8 er ændret ved § 1.32 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 22, stk. 8. Reglerne
i stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder.
§ 23. Matrikelmyndighederne må kun foretage arealoverførsel,
hvis
1) panthaverne i den ejendom, som det pågældende areal skal overføres fra,
ved tinglyste påtegninger på pantebrevene har givet samtykke til arealets frigørelse
fra hæftelserne og
2) der foreligger attester fra retten som nævnt i § 22, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Reglerne i § 22 om servitutter og grundbyrder gælder også ved arealoverførsel.
Stk. 3. Den i stk. 1 foreskrevne fremgangsmåde kan dog undlades, hvis den påtænkte matrikulære ændring kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden og kun giver anledning til en ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi. Matrikelmyndighederne afgør, om disse betingelser er opfyldt. Til brug for matrikelmyndighedernes afgørelse skal der foreligge erklæring fra en landinspektør med beskikkelse. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af erklæringen.
Stk. 4. Om den foretagne arealoverførsel sker der tinglysning på de vedkommende ejendomsblade med fornøden indbyrdes henvisning.
Stk. 5.
§ 21, stk. 3, gælder også i disse tilfælde.
§ 23, stk. 1, nr. 2 og stk. 2 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »dommeren«
er ændret til: »retten«.
§ 23, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 6.10 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 23,
stk. 3, 1. pkt., ændres »af ham« til: »af retten«.
§ 23, stk. 1 er ændret ved § 133 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 23,
stk. 1, ændres »Arealoverførsel må kun foretages, såfremt«
til: »Matrikelmyndighederne må kun foretage arealoverførsel, hvis«.
§ 23, stk. 3 er ændret ved § 1.33 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 23, stk. 3. Den
her foreskrevne fremgangsmåde kan dog undlades, dersom der fremskaffes attest
fra retten og to af retten tilkaldte på dette område særlig kyndige mænd om,
at en udskillelse af et i forhold til ejendommens størrelse og værdi
ubetydeligt jordstykke kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden,
hvorefter pantehæftelserne kan udslettes for det udskilte stykkes vedkommende.
Nærmere regler herom, derunder instruks for vurderingsmændene og regler om
betalingen for nævnte attester, gives af justitsministeren.
§ 24. Når en ikke pantsat ejendom eller et stykke af en sådan
tillægges en anden ejendom, således at den ikke atter må fraskilles sidstnævnte
ejendom uden matrikelmyndighedernes tilladelse, omfatter de på denne tinglyste
hæftelser fremtidig også den tillagte ejendom eller det tillagte stykke, dog
med prioritet efter de mulig resterende byrder på den tillagte ejendom eller
stykke.
Kapitel 5: Tinglysningens retsvirkninger.
§ 25. Et dokument anses for tinglyst, når
det er indført i tingbogen og der er afsendt meddelelse om, at dokumentet er
tinglyst.
§ 25 er ændret ved § 1.34 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 25. Et
dokument anses for tinglyst, når det er indført i tingbogen. Tinglysningens
retsvirkninger regnes, hvor ikke andet er bestemt i denne lov, fra den dag, da
dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning
samme dag, ligestilles.
§ 26. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville
bortfalde over for en senere erhverver i medfør af §
1, skal denne dog gøre sin ret gældende inden 2 år efter, at hans ret er
tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham.
Stk. 2. Dersom hævdstiden ikke er udløbet på det tidspunkt, da erhververens ret tinglyses, skal han gøre sin ret gældende inden nævnte frist, hvis hævdstiden udløber forinden.
Stk. 3. Ved den vundne hævd bortfalder alle i ejendommen værende rettigheder,
der ville være i strid med den ved hævd vundne brug eller udnyttelse af
ejendommen.
§ 27. Når et dokument er tinglyst, kan godtroende
erhververe af rettigheder over ejendommen ifølge tinglyst aftale ikke mødes
med nogen indsigelse mod nævnte dokuments gyldighed. Den indsigelse, at et
dokument er falsk eller forfalsket, eller at dets udstedelse retsstridig er
fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan,
eller at udstederen var umyndig ved udstedelsen, bevares dog også overfor den
godtroende erhverver. Ved overdragelse af et tinglyst negotiabelt pantebrev til
eje eller pant gælder endvidere reglerne i §§ 27 a og
27 b.
Stk. 2. Et tinglyst pantebrev, bortset fra et skadesløsbrev, der
giver pant i fast ejendom, er negotiabelt, medmindre der i pantebrevet er indføjet
ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold.
§ 27 er ændret ved § 1.35 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 27,
1. pkt., udgår »og udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret«
og »- eller ifølge transport på et pantebrev -«, og som 3.
pkt. indsættes: »Ved overdragelse af et tinglyst negotiabelt pantebrev
til eje eller pant gælder endvidere reglerne i §§ 27 a og 27 b.«
§ 27, stk. 2 er indsat ved § 1.36 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.
§ 27 a. Når et tinglyst negotiabelt pantebrev er overdraget til eje eller pant af den ifølge tingbogen berettigede og erhververen i god tro har fået tinglyst overdragelsen, kan erhververen ikke mødes med nogen af de af gældsbrevslovens § 15, stk. 1, omfattede indsigelser fra skyldneren.
Stk. 2. Skyldneren bevarer selv over for en godtroende erhverver
sine indsigelser efter gældsbrevslovens § 16. Det samme gælder for
skyldnerens indsigelser efter gældsbrevslovens § 17.
§ 27 a er indsat ved § 1.37 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.
§ 27 b. Når et tinglyst negotiabelt pantebrev er
overdraget til eje eller pant af den ifølge tingbogen berettigede og
erhververen i god tro har fået tinglyst sin ret, hindrer det ikke erhververens
ret, at den ifølge tingbogen berettigede var umyndig eller manglede ret til at
råde over pantebrevet.
§ 27 b er indsat ved § 1.37 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.
§ 27 c. Over for den, som har fået tinglyst en overdragelse af et negotiabelt pantebrev til eje eller pant, kan skyldneren kun kræve modregning med fordringer på overdrageren, hvis erhververen vidste, at skyldneren havde en fordring, der kunne benyttes til modregning, og at skyldneren ville lide tab ved overdragelsen, hvis den afskar modregning.
Stk. 2. Adgangen til at modregne fordringer, der udspringer af samme
retsforhold som pantebrevsfordringen, bevares dog trods overdragelsen, medmindre
andet følger af reglerne om indsigelser fra dette forhold.
§ 27 c er indsat ved § 1.37 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.
§ 28. (Ophævet).
§ 28 er ophævet ved § 1.38 i lov nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 28. Den, der har et tinglyst pantebrev i hænde med en i formen lovlig adkomst, er ikke pligtig at udlevere det til den, fra hvem det er bortkommet, medmindre det godtgøres, at han ved erhvervelsen har gjort sig skyldig i uagtsomhed.
§ 29. Betaling af leje, grundbyrdeafgifter, renter og afdrag på tinglyste negotiable pantebreve eller andre ydelser, opsigelser og lignende handlinger, der har hjemmel i et tinglyst dokument, kan, når de foretages i god tro, gyldig ske til den, der ifølge tingbogen er beføjet til at modtage nævnte ydelser, opsigelser o. lign.
Stk. 2. Når et tinglyst negotiabelt pantebrev er overdraget til eje eller pant,
kan en skyldner i god tro med frigørende virkning betale forfaldne renter til
overdrageren. Det samme gælder om afdrag, som efter det tinglyste pantebrev
skal betales til bestemt angivne tidspunkter.
§ 29, stk. 1 er ændret ved § 1.39 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 29,
stk. 1, indsættes efter »grundbyrdeafgifter«: », renter og
afdrag på tinglyste negotiable pantebreve«.
§ 29, stk. 2 er ændret ved § 1.40 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 29, stk. 2. Om
betaling af afdrag på pantebrev gælder dog reglerne i gældsbrevslovgivningen.
§ 29 a. Skyldneren ifølge et tinglyst negotiabelt
pantebrev eller ifølge en tinglyst underpantsætning af et ejerpantebrev er kun
forpligtet til at betale gælden mod aflysning af pantebrevet eller underpantsætningen.
§ 29 a er indsat ved § 1.41 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.
§ 29 b. Betaler skyldneren ifølge et tinglyst negotiabelt pantebrev afdrag før forfaldstid, herunder ekstraordinære afdrag, kan skyldneren kræve pantebrevet nedlyst hermed. Betaler skyldneren efter forfaldstid afdrag, der efter pantebrevet skal erlægges til bestemt angivne tidspunkter, kan skyldneren kun forlange særskilt kvittering.
Stk. 2.
Er skyldforholdet ophørt, kan skyldneren forlange
pantebrevet aflyst. Er skyldforholdet ændret ved aftale, modregningserklæring,
dom eller opsigelse, kan skyldneren forlange dette tinglyst.
§ 29 b er indsat ved § 1.41 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.
§ 30. I de i
§§ 31, 32, 34 og
35 nævnte
tilfælde udredes der erstatning af statskassen. Erstatningen fastsættes af
domstolene.
§ 30 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »tinglysningsdommeren«
er ændret til: »retten«.
§ 30, 3. pkt. er ophævet ved § 6.11 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 30, 3.
pkt. Sagen anlægges
ved landsretten og rettes mod retten i den pågældende retskreds på det
offentliges vegne.
§ 31. Den godtroende erhverver, der som følge af reglen i §
27, 2. pkt., ikke erhverver ret over ejendommen, har ret til erstatning for
det herved opståede tab. Det samme gælder den godtroende erhverver, der som følge
af reglen i § 27 a, stk. 2, 2. pkt., skal respektere en indsigelse
vedrørende pantebrevet.
§ 31, 2. pkt. er indsat ved § 1.42 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.
§ 32. Dersom nogen, hvis ret er blevet
udslettet i henhold til §
20, senere melder sig og beviser sin ret, og han må antages at være uden
skyld i, at retten ikke blev gjort gældende i rette tid efter nævnte
bestemmelse, har han krav på erstatning for det herved opståede tab. Ret til
erstatning har endvidere den, hvis servitut i medfør af reglerne i §
22 er blevet begrænset til et enkelt grundstykke og senere er blevet
udslettet som udækket ved tvangsauktion over dette, medmindre det kan antages,
at den også ville være bortfaldet, selv om den vedvarende havde haft sikkerhed
i hovedejendommen.
§ 33. Den, der formener, at tingbogens indhold er urigtigt
og til skade for hans ret, kan, selv om han ikke straks fører bevis herfor,
forlange en foreløbig tinglysning af sit krav om berigtigelse, når han
sandsynliggør sin ret eller stiller en af retten fastsat sikkerhed. Skaffer han
derefter ikke bevis for sit krav inden en af retten sat frist, udslettes den
foreløbige tinglysning.
§ 33 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »dommeren«
er ændret til: »retten«.
§ 33, 1. pkt. er ændret ved § 6.12 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 33,
1. pkt., udgår »over for tinglysningsdommeren«.
§ 34. Skulle det vise sig, at et dokument er blevet
fejlagtig gengivet i tingbogen eller akten eller ved forsømmelse ikke blevet
indført i tingbogen, eller det er indført med et fejlagtigt
modtagelsestidspunkt, har den forurettede krav på rettelse af tingbogen eller
akten og erstatning for det tab, han har lidt ved nævnte fejl eller forsømmelse.
Har nogen, inden rettelse er sket, ved aftale erhvervet ret over ejendommen i
tillid til tingbogen eller akten, bliver det efter et skøn over det enkelte
tilfældes samtlige omstændigheder ved dom at afgøre, om den forurettede eller
den godtroende erhverver skal tilkendes selve retten eller skal nøjes med
erstatning. Ved dette skøn vil retten navnlig have at tage hensyn til, om den
forurettede allerede i nogen tid har udøvet den pågældende ret, indrettet
sine forhold derpå el. lign., om han, navnlig ved servitutter, har udøvet sin
påtaleret mod handlinger i strid med hans ret eller ej, endvidere til rettens
art (f. eks. brugsret eller panteret) og til, om en rettelse af tingbogen ville
medføre en betydelig forstyrrelse af senere tinglyste retsforhold, navnlig
panteretsforhold o. lign.
Stk. 2. For tab ved andre fejl i tingbogen eller ved tinglysningspåtegningen
gives der erstatning. Dog gives der ikke erstatning for fejl i angivelse af
arealets størrelse, af ejendommens adresse, eller ejendomsskyldsvurdering eller
købesummer.
§ 34, stk. 1, 3. pkt. er ophævet ved § 6.13 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Sagen
anlægges efter reglen i §
30, sidste pkt.
§ 34, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 6.14 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 34,
stk. 2, 1. pkt., ændres »dommerens tinglysningspåtegning«
til: »tinglysningspåtegningen«.
§ 34, stk. 1 er ændret ved § 1.43 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 34,
stk. 1, ændres »en fejlagtig anmeldelsesdato« til: »et
fejlagtigt modtagelsestidspunkt«.
§ 35. Uden for de her anførte tilfælde skal der endvidere
tilkendes erstatning for andre tab, som skyldes fejl af tinglysningsvæsenets
tjenestemænd.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§
34 og 35
gør ingen forandring i de gældende regler om tjenestemænds ansvar for begåede
fejl.
§ 36. Over rettens afgørelser i henhold til denne lov kan
der rejses kære inden 2 uger. Kærefristen regnes fra den dag, da afgørelsen
er meddelt vedkommende. Rejses kære, indføres straks bemærkning herom i
tingbogen.
§ 36 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »tinglysningsdommerens«
er ændret til: »rettens«.
§ 36, 3. pkt. er ændret ved § 1.44 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 36,
3. pkt., ændres »dagbog eller tingbog« til: »tingbogen«.
Kapitel 6: Tinglyst pant i fast ejendom.
§ 37. Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom.
Stk. 2. Er en ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet er aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte tilbehør.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for de i §
42 c nævnte køretøjer.
§ 38. Når en bygning er opført, helt eller delvis, og når
ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende er blevet indlagt i
bygningen på ejerens bekostning til brug for bygningen, kan særskilt ret over
bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som
ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden
særlig vedtagelse også dette tilbehør.
§ 39. Overtager en erhverver af fast ejendom pantegælden i
denne efter aftale med overdrageren, og bestemmer pantebrevet, at gælden ikke
kan forlanges udbetalt i tilfælde af ejerskifte, er erhververen, når hans
adkomst er tinglyst som ubetinget, indtrådt i og overdrageren frigjort for sin
forpligtelse over for panthaveren. Dog er denne berettiget til at kræve den
tidligere ejer for alle ydelser efter pantebrevet, så længe han ikke har
modtaget meddelelse om overtagelsen og den nye ejers tinglysning med fornødent
bevis herfor. Overdrageren kan forlange, at panthaveren giver pantebrevet en påtegning
om gældsovertagelsen.
Stk. 2. I andre tilfælde får gældsovertagelsen først virkning for panthaveren ved en af ham og den nye ejer indgået aftale. Aftalen kan ske ved en påtegning på pantebrevet.
Stk. 3. Gældsovertagelsen behøver ingen tinglysning.
§ 39, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved § 1.45 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 39, stk. 1, 3. pkt. Overdrageren
kan forlange, at der gives pantebrevet en af panthaveren underskreven påtegning
om gældsovertagelsen.
§ 40. Ophører en tinglyst panteret i fast ejendom, være
sig helt eller delvis, eller viser den sig ikke at være gyldigt stiftet, har
ejeren, uanset modsat aftale med en efterstående panthaver eller andre, ret til
at besætte - enten straks eller senere - den således ledige plads med en ny
panteret, medmindre han ved ophøret eller senere giver afkald på denne ret.
Aflyses panteretten, uden at ejeren samtidig benytter sig af sin ret til at besætte
den ledige plads med en ny panteret, skal det på begæring noteres i tingbogen,
at den tidligere panteret nu tilkommer ejeren. Er notering ikke foretaget,
rykker de efterstående berettigede op i den ledige plads. Ved tvangsauktion
tilfalder en ledig plads de øvrige i ejendommen berettigede. Det samme gælder,
såfremt ejendommen på anden måde end ved tvangsauktion bortsælges af et
konkurs- eller gældsfragåelsesbo.
Stk. 2. Tilsvarende regler gælder en af ejeren forbeholdt plads til senere stiftelse af en panteret.
Stk. 3. Det skal dog gyldig kunne vedtages i et efterstående pantebrev, at panteretten ifølge dette rykker op, efterhånden som en foranstående panteret afdrages, eller når denne panteret til et forud angivet bestemt tidspunkt helt indfries. I disse tilfælde kan der ikke vedtages en nedsættelse af afdragets størrelse eller anden standsning i lånets afvikling uden efterpanthaverens samtykke. En henstand med afdrags erlæggelse fra forpanthaverens side kan ikke bevirke, at efterpanthaverens kapital er forfalden, hvorimod efterpanthaveren i så fald kan forlange det forfaldne beløb udbetalt til ham selv som afdrag på skylden til ham. Hvis flere efterpanthavere kan gøre nævnte ret gældende, tilfalder afdraget den bedst berettigede.
Stk. 4. En panthaver kan ikke, når han giver skyldneren henstand med renter eller lignende ydelser, bevare sin panteret for disse forud for de efterfølgende eller sideordnede panthavere udover et år fra forfaldsdagen. Hvis en panthaver har krav på forhøjet rente eller anden særlig ydelse i anledning af forsinkelse med betaling, står sådanne krav ligeledes ved fyldestgørelse af pantet tilbage for andre panthaveres ret. Disse regler kommer dog ikke til anvendelse på skadesløsbreve.
Stk. 5. En panthaver kan ikke uden samtykke af de efter ham eller sideordnet med ham berettigede i ejendommen træffe aftale med skyldneren om længere uopsigelighed fra dennes side, end der var aftalt, da den efterstående eller sideordnede ret blev stiftet. Ej heller kan han træffe aftale med skyldneren om højere rente, end der gjaldt på dette tidspunkt, uden nævnte berettigedes samtykke, dersom den årlige rente derved ville overstige 5 pct.
Stk. 6. Indeholder et tinglyst pantebrev bestemmelse om, at det bliver indestående i ejendommen uanset tvangsauktion, kan bestemmelsen ikke ophæves eller ændres uden de efterstående eller sideordnede panthaveres samtykke.
Stk. 7. Andre ændringer i en panterets vilkår eller virken behøver ikke nævnte
berettigedes samtykke. Vedtagelser i modsat retning er ugyldige.
§ 40 a. Er det i et pantebrev fastsat, at hovedstol og
restgæld reguleres i takt med et bestemt indeks (indekspantebrev), kan det
uanset § 40, stk. 3, 1. pkt., i et efterstående pantebrev gyldigt vedtages, at
panteretten ifølge dette rykker op, efterhånden som indekspanteretten afdrages
eller indfries ved betalinger, der efter pantebrevet er tidsfæstede.
Stk. 2.
§ 40, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 40 b. Besættes en ledig plads i prioritetsordenen med
et indekspantebrev, og medfører den fastsatte indeksregulering, at panteretten
overstiger den ledige plads, får den overskydende del af panteretten prioritet
efter samtlige efterstående og sideordnede berettigede i ejendommen på
tidspunktet for indekspantebrevets oprettelse. Ejeren kan dog forbeholde en
bestemt anden ledig plads for udvidelser på indekspanteretten.
Stk. 2. De i stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående berettigede, der efter § 40, stk. 3, eller § 40 a har oprykningsret efter en tidligere foranstående panteret, rykker efter tinglysningen af indekspantebrevet op, i det omfang de efter indholdet af den tidligere panteret havde ret hertil. Den del af indekspanteretten, som herefter fortrænges fra den foranstående panterets plads, får samme prioritet som overskydende dele af panteretten efter stk. 1.
Stk. 3. Er en ledig plads i prioritetsordenen blevet besat med et indekspantebrev, kan en af de i stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående eller sideordnede berettigede, der på tvangsauktion ikke opnår fuld dækning ved det afgivne bud, forlange ejendommen opråbt på ny på vilkår, at indeksreguleringen for fremtiden tilsidesættes. Indeksreguleringen kan dog ikke tilsidesættes, i det omfang udvidelser på indekspanteretten kunne rummes på pladser, som er forbeholdt for sådanne udvidelser forud for de nævnte berettigede, og som har opnået dækning ved auktionsbuddet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt den fastsatte indeksregulering ikke kan medføre, at panteretten overstiger den ledige plads.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke i forhold til de i stk. 1, 1. pkt., nævnte
efterstående eller sideordnede berettigede, som har samtykket i besættelsen af
den ledige plads med indekspantebrevet.
§ 41. Hvis der i et pantebrev er vedtaget, at det står
tilbage for lån af offentlige midler, kan en foranstående panteret ikke uden
efterpanthaverens samtykke gives til sikkerhed for andre lån end lån af
anstalter, der ifølge statsanerkendte regler giver lån i fast ejendom efter
reglerne om anbringelse af umyndiges midler, samt lån ydet af
realkreditinstitutter, der er godkendt af staten, og lån ydet af
pengeinstitutter, hvor lånet er sikret ved pant, der udelukkende udgør
sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, når det af
pantebrevet klart fremgår, at lånet er ydet uden supplerende lovbestemt
sikkerhed.
Stk. 2. Hvis der i et efterstående pantebrev er henvist til, at det står tilbage for et lån i et af staten godkendt realkreditinstitut, eller for et lån i et pengeinstitut, hvor lånet er sikret ved pant, der udelukkende udgør sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, således at lånet kan indfries ved de af institutterne udstedte ihændehavergældsbreve, der har kurs på et reguleret marked børs, kræves efterpanthaverens samtykke til forhøjelse af renten på den foranstående panteret samt til anbringelse på dennes plads af andre midler end de nævnte midler.
Stk. 3. Når en foranstående panterets plads besættes med lån i et
realkreditinstitut, der er godkendt af staten, kræves efterpanthaverens
samtykke til påtagelse af det vedtægtsmæssige solidariske ansvar i et sådant
institut eller ændringer i dette ansvar, medmindre det er vedtaget, at
efterpanthaveren står tilbage for lån af offentlige midler, jfr. stk. 1.
§ 41, stk. 2 er ændret ved § 125.1 i lov
nr. 1072 af 20.12.1995 senest fra 01.06.1996. I §
41, stk. 2, ændres »på Københavns børs« til: »en dansk fondsbørs«.
§ 41, stk., 2 er ændret ved § 19.1 i
lov nr. 108 af
07.02.2007 fra d. 01.11.2007. I § 41, stk.
2, ændres »en dansk fondsbørs« til: »et reguleret marked«.
§ 41, stk. 1 er ændret ved § 9.3 i lov
nr. 577 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007. I §
41, stk. 1, indsættes efter »realkreditinstitutter, der er godkendt af
staten,«: »og lån ydet af pengeinstitutter, hvor lånet er sikret ved pant,
der udelukkende udgør sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede
obligationer,«.
§ 41, stk. 2 er ændret ved § 9.4 i lov
nr. 577 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007. I §
41, stk. 2, indsættes efter »i et af staten godkendt
realkreditinstitut,«: »eller for et lån i et pengeinstitut, hvor lånet er
sikret ved pant, der udelukkende udgør sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede
obligationer,«.
§ 41 a. Hvis det i et pantebrev er vedtaget, at det står
tilbage for lån som nævnt i § 41, stk. 1 og 2, kan en foranstående plads
ikke besættes med et indekspantebrev, medmindre efterpanthaveren samtykker
heri.
§ 42. (Ophævet).
§ 42 er ophævet ved § 12.1 i lov nr. 523 af 06.06.2007 fra d. 01.01.2008. Hidtidig formulering: § 42. Panteretten for hovedstolen ifølge tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum forældes ikke.
§ 42 a. Indbetaling efter et pantebrev i fast ejendom til et pengeinstitut her i riget, bortset fra Grønland, til befordring til betalingsstedet er rettidig, når den sker inden for den betalingsfrist, der gælder efter pantebrevet.
Stk. 2. Betales renter eller afdrag efter et pantebrev i fast ejendom ikke rettidigt, kan kreditor kun forlange kapitalen indfriet, såfremt debitor ikke har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er afsendt eller fremsat. Kreditors påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkelig angive, at kapitalen kan forlanges indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales inden fristens udløb, jfr. herved stk. 1.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
debitor.
§ 42 b. Uanset modstående bestemmelse i et pantebrev kan
kreditor ikke forlange kapitalen indfriet som følge af, at
1) forfaldne skatter og afgifter eller forfaldne ydelser til andre panthavere er
ubetalte,
2) der foretages udlæg i ejendommen,
3) ejendommen tages til brugeligt pant,
4) der afholdes møde i anledning af en anmodning om tvangsauktion,
5) skyldnerens bo tages under konkursbehandling, eller
6) skyldnerens bo tages under behandling ved bobestyrer.
II. Tinglysning vedrørende løsøre og formue i almindelighed.
Kapitel 6 a: Tinglysning i bilbogen
§ 42 c. Reglerne i dette kapitel gælder
for motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne.
§ 42 d. Ejendomsforbehold og underpant i de i
§ 42 c nævnte
køretøjer skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro
indgås om køretøjet, og mod retsforfølgning. Det samme gælder retsforfølgning
i sådanne køretøjer, for så vidt skyldneren ikke er berøvet rådigheden
over køretøjet.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal ejendomsforbehold i det i § 42 c nævnte køretøjer ikke tinglyses for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, hvis køretøjet hverken er eller tidligere har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer. Det gælder dog ikke, hvis køretøjet fritages for registrering.
Stk. 3. Underpant i ejerpantebreve, der giver pant i motorkøretøjer som nævnt i § 42 c, skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om pantebrevet, og mod aftaler om eller retsforfølgning mod motorkøretøjet.
Stk. 4. Underpant og retsforfølgning efter stk. 1 og underpant efter stk. 3, som skal fortrænge en utinglyst ret i et ejerpantebrev, der giver pant i motorkøretøjer som nævnt i § 42 c, eller inden for ejerpantebrevets ramme, skal selv være tinglyst, og erhververen ifølge aftalen være i god tro.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 1 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for en panthaver med tinglyst underpant i et ejerpantebrev, der giver pant i motorkøretøjer som nævnt i § 42 c.
Stk. 6. Bestemmelserne i § 15, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse ved tinglysning af rettigheder i et ejerpantebrev, der giver pant i motorkøretøjer som nævnt i § 42 c, eller inden for ejerpantebrevets ramme.
Stk. 7. Overdragelse eller anden overførsel af de i stk. 1 og 3 nævnte rettigheder skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om den pågældende rettighed, og mod retsforfølgning mod rettigheden.
§ 42 d, stk. 3 er ophævet ved § 1.46 i lov nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren. Et nyt stk. 3-7 er indsat. Hidtidig formulering: § 42 d, stk. 3. Når de i stk. 1 nævnte rettigheder er tinglyst, behøver overdragelse eller anden overførelse heraf ingen tinglysning.
§ 42 e. Tinglysning af de i § 42 d nævnte rettigheder sker i bilbogen.
Stk. 2. Som grundlag for tinglysningen kræves et dokument, der anmeldes til tinglysning. Dokumentet skal efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret over et bestemt køretøj eller i et ejerpantebrev med pant i et bestemt køretøj. § 7, stk. 3, § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, og § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Ved pantebreve finder
§ 11, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Ved tinglysning af retsforfølgning finder § 13 tilsvarende anvendelse.
§ 42 e, stk. 1 er ændret ved § 6.15 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 42 e,
stk. 1, § 42 k, stk. 1, og § 43 a,
stk. 1 , udgår », der for
hele landet føres ved retten i Århus«.
§ 42 e, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.47 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 42
e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »køretøj«: »eller i et
ejerpantebrev med pant i et bestemt køretøj«.
§ 42 e, stk. 2, 3. pkt. er ændret ved § 1.48 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 42
e, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 9, stk. 4 og 5, og
§ 10, stk. 3« til: »§ 7, stk. 3, § 9, stk. 1,
2. pkt., og stk. 2 og 3, og § 10, stk. 2«.
§ 42 e, stk. 3 er ændret ved § 1.49 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 42 e, stk. 3. Ved
dokumenter om ejendomsforbehold og ved pantebreve finder § 10, stk. 2, 1. og
3.-5. pkt., og ved pantebreve tillige § 11, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Ved
tinglysning af retsforfølgning skal der fremlægges erklæring fra den
myndighed, der har foretaget handlingen, eller bekræftet udskrift af dens bøger.
§ 42 f. Ved modtagelsen indføres dokumentet i bilbogen.
§ 8, stk. 2 og 3, § 14, stk. 1, 2.-4. pkt., og
stk. 2-4,
samt § 15, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Dokumenter om ejendomsforbehold og pantebreve skal angive de enkelte foranstående hæftelser og disses beløb. § 15, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse. Er køretøjet ikke registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer, er den registrerede ejer en anden end den på dokumentet angivne, eller er det til stelnummeret svarende registreringsnummer et andet end det på dokumentet angivne, skal der gives anmærkning herom. Afviger dokumentets indhold i øvrigt væsentligt fra det nævnte registers oplysninger, kan der gives anmærkning herom.
Stk. 3. Foreligger der ingen hindring for tinglysningen, eller kan dokumentet tinglyses med anmærkning, forsynes det med oplysning om, at det er tinglyst, om modtagelsestidspunkt og om løbenummer. En eventuel anmærkning indføres kort i bilbogen. § 16, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt, og stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tinglysningsmåden.
§ 42 f, stk. 1 er ændret ved § 1.50 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 42 f, stk. 1. Ved
anmeldelsen til tinglysning indføres dokumentet i dagbogen. § 8, stk. 2 og 3,
§ 14, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3, og § 15, stk. 1-3, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 42 f, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.51 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 42
f, stk. 2, 2. pkt., ændres », og stk. 5, 1. pkt.« til: »og 5«.
§ 42 f, stk. 3 er ændret ved § 1.51 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I stk. 3,
1. pkt., ændres »indføres det i bilbogen« til: »forsynes det med
oplysning om, at det er tinglyst, om modtagelsestidspunkt og om løbenummer«,
og i stk. 3, 3. pkt . ,
ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og
4«.
§ 42 g. Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i bilbogen, og der er afsendt meddelelse om, at dokumentet er tinglyst.
Stk. 2. Tinglyste rettigheder udslettes af bilbogen, når der er forløbet 10 år efter dokumentets tinglysning og der ikke inden udløbet af denne frist er anmeldt fornyet tinglysning.
Stk. 3. Ved overdragelse til eje eller pant af tinglyste negotiable pantebreve, der giver pant i motorkøretøjer som nævnt i § 42 c, finder §§ 27 a-31 tilsvarende anvendelse. Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i motorkøretøjer som nævnt i § 42 c, er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet. Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve
Stk. 4.
§§ 34 og 35 finder tilsvarende anvendelse.
§ 42 g er ændret ved § 1.52 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 42
g, stk. 1, 1. pkt., ændres »og udleveret eller afsendt fra
tinglysningskontoret« til: », og der er afsendt meddelelse om, at dokumentet
er tinglyst«, og 2. og 3.
pkt. ophæves. Hidtidig
formulering: § 42, stk. 1, 2. og 3. pkt. Tinglysningens
retsvirkninger regnes fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning.
Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles.
§ 42 g, stk. 3 er indsat ved § 1.53 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 42 h. Bestemmelserne i § 42 a finder tilsvarende anvendelse på pantebreve i de køretøjer, der er nævnt i § 42 c.
Kapitel 6 b: Tinglysning i andelsboligbogen
Kap. 6 b er gældende fra 01.01.2005?, jfr. lov nr. 216 af 31.03.2004
§ 42 i. Reglerne i dette kapitel gælder for andele i andelsboligforeninger omfattet af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovens kapitel II.
§ 42 j. Pant og retsforfølgning i de i § 42 i nævnte andele i andelsboligforeninger skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om andelen, og mod retsforfølgning.
Stk. 2. Den aftale om overdragelse til eje af en andel, der skal kunne fortrænge en utinglyst pantsætningsaftale eller retsforfølgning, skal være godkendt af andelsboligforeningen, og erhververen ifølge aftalen skal være i god tro ved modtagelsen af underretning fra foreningen om godkendelse af aftalen.
Stk. 3. Underpant i ejerpantebreve, der giver pant i andele i andelsboligforeninger som nævnt i § 42 i, skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om pantebrevet, og mod aftaler om eller retsforfølgning mod andelen.
Stk. 4. Underpant og retsforfølgning efter stk. 1 og underpant efter stk. 3, som skal fortrænge en utinglyst ret i et ejerpantebrev, der giver pantandele i andelsboligforeninger som nævnt i § 42 i, eller inden for ejerpantebrevets ramme, skal selv være tinglyst, og erhververen ifølge aftalen være i god tro.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 1 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for en panthaver med tinglyst underpant i et ejerpantebrev, der giver pant i andele i andelsboligforeninger som nævnt i § 42 i.
Stk. 6. Bestemmelserne i § 15, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse ved tinglysning af rettigheder i et ejerpantebrev, der giver pant i andele i andelsboligforeninger som nævnt i § 42 i, eller inden for ejerpantebrevets ramme.
Stk. 7. Overdragelse eller anden overførsel af de i stk. 1 og 3 nævnte rettigheder skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om den pågældende rettighed, og mod retsforfølgning mod rettigheden.
Stk. 8. Tinglyst pant i en andel i en andelsboligforening omfatter, når
intet andet er aftalt, forbedringer i lejligheden samt inventar, der er særligt
tilpasset eller installeret i lejligheden. Pantsætningen er ikke til hinder
for, at nævnte forbedringer eller inventar udskilles ifølge regelmæssig
drift.
§ 42 j, stk. 3 er ophævet ved § 1.54 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Et nyt stykke 3 - 7 indsættes. Stk. 4 bliver herefter til
stk. 8. Hidtidig formulering: § 42 j, stk. 3. Når
de i stk. 1 nævnte rettigheder er tinglyst, behøver overdragelse eller
anden overførelse heraf ingen tinglysning.
§ 42 k. Tinglysning af de i § 42 j nævnte rettigheder sker i andelsboligbogen.
Stk. 2. Som grundlag for tinglysningen kræves et dokument, der anmeldes til tinglysning. Dokumentet skal efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret over en bestemt andel eller i et ejerpantebrev med pant i en bestemt andel. § 7, stk. 3, § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, og § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Ved pantebreve finder § 11, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Ved tinglysning af retsforfølgning finder § 13 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Ved tinglysning af pantebreve eller retsforfølgning skal andelens adresse fremgå af Bygnings- og Boligregistret (BBR), og der skal foreligge erklæring fra andelsboligforeningen, jf. § 4 a i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, om, hvorvidt
1) dokumentet vedrører den, som af andelsboligforeningens
bestyrelse er godkendt som ejer af den pågældende andel, og
2) andelen giver brugsret til den bolig- eller erhvervsenhed, som
dokumentet angiver med henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført
adresse.
Stk. 5. Justitsministeren kan efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om, hvorledes de i stk. 4 nævnte oplysninger skal dokumenteres.
Stk. 6. Pantebrevet eller retsforfølgningen skal angive den bolig- eller erhvervsenhed, hvortil andelen giver brugsret, med henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført adresse.
Stk. 7. Begæres et pantebrev eller en retsforfølgning tinglyst på en
andel, som dokumentet angiver med henvisning til en i Bygnings- og
Boligregistret (BBR) anført adresse, men foreligger der ikke dokumentation
efter stk. 4, indføres dokumentet foreløbigt i andelsboligbogen med frist
til dokumentation. Fristen kan efter anmelderens anmodning forlænges, hvis der
foreligger en særlig begrundelse herfor. § 16, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 42 k, stk. 1 er ændret ved § 6.15 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 42 e,
stk. 1, § 42 k, stk. 1, og § 43 a,
stk. 1 , udgår », der for
hele landet føres ved retten i Århus«.
§ 42 k, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.55 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 42
k, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »andel«: »eller i et
ejerpantebrev med pant i en bestemt andel«.
§ 42 k, stk. 2, 3. pkt. er ændret ved § 1.56 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 42
k, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 9, stk. 4 og 5, og
§ 10, stk. 3« til: »§ 7, stk. 3, § 9, stk. 1,
2. pkt., og stk. 2 og 3, og § 10, stk. 2«.
§ 42 k, stk. 3 er ændret ved § 1.57 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 42
k, stk. 3, udgår »§ 10, stk. 2, 1. og 3.-5. pkt., og«.
§ 42 k, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 1.57 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.
§ 42 k, stk. 4 er ophævet ved § 1.58 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 42 k, stk. 4. Ved
tinglysning af retsforfølgning skal der fremlægges erklæring fra den
myndighed, der har foretaget handlingen eller bekræftet udskrift af dens bøger.
I § 42 k, stk. 5, der herefter er stk. 4 ændres »fremlægges udskrift med
andelens adresse fra« til: »andelens adresse fremgå af«, og »samt erklæring
fra« ændres til: », og der skal foreligge erklæring fra«.
§ 42 k, stk. 5 er indført ved § 1.59 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.
§ 42 k, stk. 6 er ændret ved § 1.60 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 42
k, stk. 6, ændres »retsbogsudskriften« til: »retsforfølgningen«.
§ 42 k er ændret ved § 1.61 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 42
k, stk. 7, 1. pkt., ændres »udskrift og erklæring efter stk. 5«
til: »dokumentation efter stk. 4«, og »fremskaffelse af udskriften og
erklæringen« ændres til: »dokumentation«, og i 2.
pkt . indsættes efter »forlænges«: », hvis der foreligger en særlig
begrundelse herfor«.
§ 42 l. Ved modtagelsen indføres dokumentet i andelsboligbogen. § 8, stk. 2 og 3, § 14, stk. 1, 2.-4. pkt., og stk. 2-4, samt § 15, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Pantebreve skal angive de enkelte foranstående hæftelser og disses beløb. § 15, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Foreligger der ingen hindring for tinglysningen, eller kan dokumentet tinglyses med anmærkning, forsynes det med oplysning om, at det er tinglyst, om modtagelsestidspunkt og om løbenummer. En eventuel anmærkning indføres kort i andelsboligbogen. § 16, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tinglysningsmåden.
§ 42 l , stk. 1 er ændret ved § 1.62 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: Ved
anmeldelsen til tinglysning indføres dokumentet i dagbogen. § 8, stk. 2
og 3, § 14, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3, og § 15,
stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 42 l, stk. 2 og 3 er ændret ved §
1.63 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 42
l, stk. 2, 2. pkt., ændres », og stk. 5, 1. pkt.« til: »og 5«, i stk. 3,
1. pkt., ændres »indføres det i andelsboligbogen« til: »forsynes det
med oplysning om, at det er tinglyst, om modtagelsestidspunkt og om løbenummer«,
og i stk. 3, 3. pkt., ændres »stk. 2-4«
til: »stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 4«.
§ 42 m. Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i andelsboligbogen, og der er afsendt meddelelse om, at dokumentet er tinglyst.
Stk. 2. Ved overdragelse til eje eller pant af tinglyste negotiable pantebreve, der giver pant i andele i andelsboligforeninger som nævnt i § 42 i, finder §§ 27 a-31 tilsvarende anvendelse. Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i andele i andelsboligforeninger som nævnt i § 42 i, er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet. Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve.
Stk. 3.
§§ 34 og 35 finder tilsvarende anvendelse.
§ 42 m er ændret ved § 1.64 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 42
m, stk. 1, 1. pkt., ændres »og udleveret eller afsendt fra
tinglysningskontoret« til: », og der er afsendt meddelelse om, at dokumentet
er tinglyst«, og 2. og 3.
pkt . ophæves. Hidtidig
formulering: § 42 m, stk. 1, 2. og 3. pkt.. Tinglysningens
retsvirkninger regnes fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning.
Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles.
§ 42 m, stk. 2 er indsat ved § 1.65 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.
§ 42 n. Bestemmelserne i §§ 42 a og 42 b finder tilsvarende anvendelse på pantebreve i andele i andelsboligforeninger m.v. som nævnt i § 42 i.
§ 42 o. §§ 42 i-42 n finder tilsvarende anvendelse på pant og retsforfølgning i aktier og anparter i henholdsvis boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber omfattet af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovens kapitel III.
Kapitel 7. Tinglysning i personbogen
§ 43. Dokumenter, der hverken skal tinglyses efter reglerne i kapitel 6 a eller 6 b, og som enten angår en persons rådighed over løsøre eller over en persons formue i almindelighed, skal tinglyses i de tilfælde, der er nævnt nedenfor, samt hvor det i øvrigt er bestemt i lovgivningen.
Stk. 2. Dokumenter, der tinglyses efter stk. 1, kan gå ud på, at en person forpligter sig til ikke at underpantsætte sine aktiver i medfør af § 47, § 47 b, stk. 2, § 47 c, stk. 3, nr. 1-7, eller § 47 d uden samtykke fra den eller de påtaleberettigede. Dokumentet skal angive, hvem der er påtaleberettiget.
§ 43, stk. 2 er indsat fra d. 01.01.2006? ved §
1.1 i lov nr. 560
af 24.06.2005.
§ 43, stk. 1 er ændret ved § 1.66 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 43,
stk. 1, ændres »ikke« til: »hverken«, og efter »kapitel 6 a« indsættes:
»eller 6 b«.
§ 43 a. Tinglysning af de i § 43 nævnte dokumenter og registrering af testamenter oprettet for notar sker i personbogen.
Stk. 2. Personbogen kan deles i særskilte afdelinger for de forskellige arter
af dokumenter.
§ 43 a, stk. 1 er ændret ved § 1.15 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 42 e,
stk. 1, § 42 k, stk. 1, og § 43 a,
stk. 1 , udgår », der for
hele landet føres ved retten i Århus«.
§ 43 a, stk. 1 er ændret ved § 1.67 i i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 43
a, stk. 1, indsættes efter »dokumenter«: »og registrering af
testamenter oprettet for notar«.
§ 43 b. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning, skal
angå en bestemt person, forening, selskab, selvejende institution el. lign..
Stk. 2. § 7, stk. 3, § 9, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2 og 3, § 10, stk. 1 og 2, og § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved tinglysning af de her nævnte dokumenter.
Stk. 3. Hvad der i §§
15 og 16
er fastsat om en prøvelse ud fra og indførelse i tingbogen, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 43 b, stk. 1 er ændret ved § 1.68 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.I § 43
b, stk. 1, udgår »og skal øverst på første side angive
anmelderens navn, adresse og eventuelle telefonnummer.«, i stk. 2,
1. pkt . , ændres »§ 9,
stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 4-6, § 10, stk. 1-3« til:
»§ 7, stk. 3, § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3,
§ 10, stk. 1 og 2«, og stk. 2,
2. pkt. , og stk. 3 ophæves.
Hidtidig formulering: § 43 b, stk. 2, 2. og 3. pkt.. Ved
tinglysning af de her nævnte dokumenter. Ved tinglysning af ægtepagter finder
endvidere § 9, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 44. Ved modtagelsen indføres dokumentet i personbogen.
§ 8, stk. 2 og 3, § 14,
stk. 1, 2.-4. pkt., og stk. 2-4,
samt § 15, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Pantebreve skal angive de
enkelte foranstående hæftelser og disses beløb. § 15, stk. 4 og 5,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 44 er ændret ved § 1.69 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 44. Ved
anmeldelsen til tinglysning indføres dokumentet i dagbogen.
Stk. 2. Dokumentet skal indføres i personbogen senest 10 dage efter indførelsen
i dagbogen. I øvrigt finder § 14 tilsvarende anvendelse.
§ 45. Foreligger der ingen hindring for tinglysningen, eller kan dokumentet tinglyses med anmærkning, forsynes det med oplysning om, at det er tinglyst, om modtagelsestidspunkt og om løbenummer. En eventuel anmærkning indføres kort i personbogen. § 16, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter
nærmere regler om tinglysningsmåden.
§ 45 er indsat ved § 1.70 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.
§ 46. Et dokument anses for tinglyst, når
det er indført i personbogen, og der er afsendt meddelelse om, at dokumentet er
tinglyst.
§ 46 er ændret ved § 1.71 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 46,
1. pkt., ændres »og udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret«
til: », og der er afsendt meddelelse om, at dokumentet er tinglyst«, og 2.
pkt . ophæves. Hidtidig formulering: § 46, 2. pkt. Med
hensyn til tinglysningens retsvirkninger finder §
42 g, stk. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 47. Underpant i løsøre, som ikke er nævnt i §
42 c, skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro
indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning.
Stk. 2. Underpant i ejerpantebreve, der giver pant i løsøre, skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om pantebrevet, og mod aftaler om eller retsforfølgning mod løsøret.
Stk. 3. Underpant efter stk. 1 og underpant i ejerpantebreve efter stk. 2, der skal fortrænge en utinglyst underpanteret i et ejerpantebrev eller inden for ejerpantebrevets ramme, skal selv være tinglyst, og erhververen ifølge aftalen være i god tro.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 1 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for en panthaver med tinglyst underpant i et ejerpantebrev, der giver pant i løsøre.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 15, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse ved tinglysning af rettigheder i et ejerpantebrev, der giver pant i løsøre, eller inden for ejerpantebrevets ramme.
Stk. 6. Overdragelse eller anden overførsel af rettigheder som nævnt i stk. 1 og 2 skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om den pågældende rettighed, og mod retsforfølgning mod rettigheden.
Stk. 7. Ved overdragelse til eje eller pant af tinglyste negotiable pantebreve, der giver pant i løsøre, finder §§ 27 a-31 tilsvarende anvendelse. Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i løsøre, er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet. Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve.
Stk. 8. Reglerne i § 42 a anvendes også på pantebreve, der giver underpant i løsøre.
Stk. 9. Reglen i § 42 g, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til pantebreve som nævnt i stk. 1.
Stk. 10. Omsætningspapirer, simple gældsbreve og andre fordringer kan ikke
pantsættes ved tinglysning af pantebrev efter de i stk. 1 og 8 givne regler.
Reglen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på pantebreve, der kan tinglyses efter
reglerne i denne lov.
§ 47, stk. 1 er ændret ved § 1.72 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 47,
stk. 1, ændres »Pantebreve, der giver underpant« til: »Underpant«,
og »få gyldighed« ændres til: »opnå beskyttelse«.
§ 47, stk. 2 - 7 er indsat ved § 1.73 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 8 - 10.
§ 47, stk. 4, der bliver stk. 10 ændres ved § 1.74 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 47,
stk. 4, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1 og 8«, og et 2. pkt. er indsat.
§ 47 a. Ingen kan give pant i alt, hvad han ejer eller
fremtidig erhverver.
§ 47 b. Underpant i løsøre kan ikke gives i samlinger
af ensartede eller til et fælles brug bestemte ting, der betegnes ved
almindelige benævnelser, medmindre andet følger af andre lovbestemmelser.
Stk. 2. Når en erhvervsvirksomhed drives fra lejet ejendom, kan indehaveren
uanset bestemmelsen i stk. 1 pantsætte det til virksomheden hørende
driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af
enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning,
gødning, afgrøder og andre frembringelser. Pantsætningen er ikke til hinder
for, at de nævnte genstande udskilles ifølge en regelmæssig drift af
virksomheden. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for de i §
42 c nævnte køretøjer.
§ 47 c. Indehaveren af en erhvervsvirksomhed
kan ved anvendelse af skadesløsbrev underpantsætte, hvad virksomheden ejer og
fremtidig erhverver (virksomhedspant), jf. stk. 3 og 4. Pantsætning er
ikke til hinder for, at aktiver, bortset fra fordringer, udskilles ifølge
regelmæssig drift af virksomheden.
Stk. 2. Virksomhedspant skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Skadesløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke overdrages.
Stk. 3. Virksomhedspant kan omfatte
1) simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser,
2) lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer,
3) de i § 42 c nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været
registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer eller i et tilsvarende
udenlandsk register,
4) driftsinventar og driftsmateriel,
5) drivmidler og andre hjælpestoffer,
6) besætning og
7) goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven,
varemærkeloven,
designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om
beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).
Stk. 4. Uanset stk. 3 omfatter virksomhedspant ikke
1) aktiver omfattet af en tinglyst panteret i medfør af
§ 37, uanset
hvornår panteretten i den faste ejendom er tinglyst,
2) aktiver, der kan omfattes af en panteret i en andel i en andelsboligforening
i medfør af § 42 j, stk. 8,
3) inventar og varelager omfattet af § 71, stk. 3, i lov om
apoteksvirksomhed,
4) de i § 42 c nævnte køretøjer, der er fritaget for registrering,
5) skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover og aktiver, der kan omfattes
af en panteret i skibe i medfør af sølovens § 28 og
§ 47, og
6) luftfartøjer og aktiver, der kan omfattes af en panteret i luftfartøjer i
medfør af §§ 1, 22 og 24 i lov om registrering af rettigheder over
luftfartøjer.
Stk. 5. Tinglyst virksomhedspant skal respektere senere udlæg, hvis udlægshaveren senest 3 hverdage efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse til virksomhedspanthaveren om udlægget.
§ 47 c er indsat fra d. 01.01.2006 ved § 1.2 i lov
nr. 560 af 24.06.2005.
§ 47 c, stk. 4, nr. 2 er ændret ved § 1.75 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 47
c, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 42 j, stk. 4« til:
»§ 42 j, stk. 8«.
§ 47 d. Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af skadesløsbrev underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser (fordringspant).
Stk. 2. Fordringspant skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Skadesløsbreve som nævnt i stk. 1 kan ikke overdrages.
§ 47 d er indsat fra d. 01.01.2006 ved § 1.2 i lov nr. 560 af 24.06.2005.
§ 47 e. Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der stilles til fordel for den, der er skyldnerens eller pantsætterens nærstående, jf. konkurslovens § 2, er uden retsvirkning. Bliver panthaver nærstående til skyldneren eller pantsætteren, kan pantet ikke tjene til sikkerhed for gæld, der stiftes efter dette tidspunkt, og ikke omfatte aktiver, der erhverves efter dette tidspunkt. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en nærstående til skyldneren eller pantsætteren indtræder i panteretten.
Stk. 2. Der kan på intet tidspunkt være tinglyst både virksomhedspant, jf. § 47 c, og fordringspant, jf. § 47 d, på pantsætterens blad i personbogen.
Stk. 3. Tinglysningstidspunktet er afgørende for fastlæggelse af prioritetsstillingen imellem en panteret efter § 47 b, stk. 2, og virksomhedspant, jf. § 47 c, uanset hvornår det enkelte aktiv må anses for at være blevet omfattet af panterettighederne.
Stk. 4. Reglen i § 42 g, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til skadesløsbreve som nævnt i § 47 c, stk. 1, og § 47 d, stk. 1.
§ 47 e er indsat fra d. 01.01.2006 ved § 1.2 i lov nr. 560 af 24.06.2005.
§ 47 f. Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der er stiftet inden afsigelsen af konkursdekret over pantsætteren, omfatter ikke aktiver erhvervet efter afsigelsen.
Stk. 2. Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der er stiftet inden skifterettens beslutning om indledning af rekonstruktionsbehandling, omfatter ikke aktiver erhvervet efter beslutningen. Dette gælder ikke, hvis der ved indledningen af rekonstruktionsbehandling er indledt gældssaneringssag.
Stk. 3. Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der er stiftet inden skifterettens beslutning om indledning af gældssaneringssag, omfatter ikke aktiver erhvervet efter beslutningen. Dette gælder ikke, hvis pantsætterens bo ved indledningen er under konkursbehandling, eller hvis der er indledt rekonstruktionsbehandling.
§ 47 f er indsat fra d. 01.01.2006 ved § 1.2 i lov
nr. 560 af 24.06.2005.
§ 47 f, stk. 2 og 3 er ophævet ved
§ 5.1 i lov
nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering:
Stk. 2. Virksomhedspant, jf.
§ 47 c, eller fordringspant, jf.
§ 47 d, der er stiftet inden pantsætterens
anmeldelse af betalingsstandsning, omfatter ikke aktiver erhvervet efter
anmeldelsen.
Stk. 3. Virksomhedspant, jf.
§ 47 c, eller fordringspant, jf.
§ 47 d, der er stiftet inden skifterettens beslutning om udsættelse af
behandlingen af en konkursbegæring, jf.
konkurslovens § 24, omfatter ikke
aktiver erhvervet efter beslutningen. Dette gælder ikke, hvis pantsætteren ved
udsættelsen er undergivet reglerne i konkurslovens kapitel 2, eller hvis der er
indledt gældssaneringssag.
§ 47 f, stk. 2, 1. pkt. er
ændret ved § 5.2 i
lov
nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Tinglysningslovens § 47 f, stk. 4, i den
hidtil gældende affattelse finder også anvendelse efter lovens ikrafttræden.
Tinglysningslovens § 47 f, stk. 2, 1. pkt., gælder endvidere ikke, hvis
pantsætteren ved indledningen af rekonstruktionsbehandling er undergivet
reglerne i konkurslovens kapitel 2 i
den hidtil gældende affattelse, eller hvis der er åbnet
tvangsakkordforhandling. Tinglysningslovens § 47 f, stk. 3, 1. pkt., gælder
endvidere ikke, hvis pantsætteren ved indledningen af gældssaneringssag er
undergivet reglerne i konkurslovens
kapitel 2 i den hidtil gældende affattelse, eller hvis der er åbnet
tvangsakkordforhandling. I § 47 f, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »åbning af tvangsakkordforhandling« til:
»indledning af rekonstruktionsbehandling«.
§ 47 f, stk. 2,2. pkt. er ændret ved § 5.3 i
lov
nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: Dette
gælder ikke, hvis pantsætteren ved åbningen er undergivet reglerne i
konkurslovens kapitel 2, hvis
pantsætterens bo er under konkursbehandling, eller hvis der er indledt
gældssaneringssag.
§ 47 f, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 5.4 i
lov
nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering:
Dette gælder ikke, hvis pantsætteren ved indledningen er
undergivet reglerne i
konkurslovens kapitel 2,
hvis pantsætterens bo er under konkursbehandling, eller hvis der er åbnet
tvangsakkordforhandling.
§ 48. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 skal tinglyses for at opnå beskyttelse over for aftaler, der i god tro indgås med den umyndige.
Stk. 2. Ejer den, der er frataget den retlige handleevne, fast
ejendom, skal afgørelsen tillige tinglyses på ejendommen.
§ 48 er ændret ved § 1.76 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 48,
1. pkt., ændres: »få gyldighed« til: »opnå beskyttelse«, og 2.
pkt. ophæves. Hidtidig formulering: § 48, 2. pkt. Over
for aftaler om fast ejendom skal der tillige ske tinglysning efter denne lovs §
1.
§ 48, stk. 2 er indsat ved § 1.77 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.
§ 49. Med hensyn til retsvirkningerne af en
ægtepagts tinglysning har det sit forblivende ved lov
om ægteskabets retsvirkninger.
§ 49 er ændret ved § 1.78 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 49
ændres »lov nr. 56 af 18. marts 1925« til: »lov om ægteskabets
retsvirkninger«.
§ 49 a. Ved udsletning af andre dokumenter end pantebreve
som nævnt i §
47, stk. 1, finder §
20 tilsvarende anvendelse.
III. Fælles bestemmelser.
Overskriften til afsnit
III er ændret ved § 1.79i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: III.
Administrative bestemmelser, gebyr- og straffebestemmelser m.v.
§ 49 b. Den, der er berettiget til at råde over eller erklære sig om en ret over en bestemt fast ejendom, kan efter reglerne i stk. 2 og 3 samt de regler, der fastsættes i medfør af stk. 5, give en anden person fuldmagt til at udstede og anmelde dokumenter vedrørende den pågældende ret til tinglysning, herunder afgive erklæringer vedrørende ejendommen. Fuldmagten kan indsendes, inden den pågældende er berettiget til at råde.
Stk. 2. Fuldmagten skal indsendes til Tinglysningsretten elektronisk eller på papir. Retten sender meddelelse om registrering af fuldmagten til den, der har indsendt fuldmagten. Elektroniske fuldmagter skal være forsynet med fuldmagtsgivers digitale signatur. Fuldmagter, der indsendes på papir, skal være dateret og underskrevet af fuldmagtsgiver, og dennes underskrift skal, hvis fuldmagten angår udstedelse og anmeldelse af skøder eller pantebreve, være bekræftet af en advokat eller to andre vitterlighedsvidner. Vidnerne skal udtrykkelig bevidne underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og fuldmagtsgivers myndighed. Vidnernes personnummer skal angives. Nævnte bekræftelse er dog ikke nødvendig, når fuldmagten udstedes af en offentlig myndighed.
Stk. 3. En fuldmagt kan alene danne grundlag for udstedelse og anmeldelse af dokumenter til tinglysning, herunder afgivelse af erklæringer, i den periode, den angiver at være gyldig.
Stk. 4. Er fuldmagten ikke registreret inden modtagelsen af et dokument, der anmeldes til tinglysning på grundlag af fuldmagten, tinglyses dokumentet med en frist på 6 hverdage til indsendelse af fuldmagten. Lørdage, grundlovsdag, den 24. december og den 31. december anses ikke for hverdage ved beregning af fristen. Dokumentet slettes, hvis fuldmagten ikke er kommet frem til retten inden fristens udløb. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder dog ikke ved tinglysning af påtegning på et tidligere tinglyst dokument eller ved aflysning af et dokument.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om udformningen og indholdet af fuldmagter, der skal indsendes til Tinglysningsretten, herunder at fuldmagten skal indeholde oplysning om person- eller cvr-nummer på fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver, og at papirfuldmagter skal være oprettet således, at de kan aflæses maskinelt, samt om en længste gyldighedsperiode for fuldmagter. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om rettens adgang til på begæring at forlænge fristen i stk. 4 og om, at retten i forbindelse med tinglysning efter stk. 1 skal sende meddelelse til den, der ifølge tingbogen er berettiget til at disponere over den pågældende rettighed, herunder om fuldmagtshavers betaling af et gebyr for denne meddelelse.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på dokumenter vedrørende rettigheder, der skal tinglyses i bilbogen, andelsboligbogen eller personbogen, jf. kapitel 6 a, 6 b og 7.
Kapitel 7 b Autoriserede anmeldere§ 49 c. Dokumenter vedrørende panterettigheder i fast ejendom kan af anmeldere, der er autoriseret efter § 49 d, udstedes og anmeldes til tinglysning forsynet med anmelderens digitale signatur.
Stk. 2. Anmelderen skal kontrollere, at dokumentet hidrører fra den, der ifølge tingbogen er berettiget til at råde over den pågældende ret, eller er udstedt med den berettigedes samtykke, og at den berettigede har forpligtet sig som anført i dokumentet. Det skal af anmeldelsen fremgå, at anmelderen har foretaget denne kontrol.
Stk. 3. Lider nogen tab som følge af anmelderens virksomhed som anmelder, har skadelidte ret til erstatning fra anmelderen efter dansk rets almindelige regler.
Stk. 4. Erstatning for tab, som staten har betalt i medfør af § 31, kan kræves erstattet af anmelderen, hvis dokumentet, der giver anledning til tabet, er anmeldt af anmelderen i henhold til stk. 1.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at retten i forbindelse med tinglysning i henhold til stk. 1 skal sende meddelelse til den, der ifølge tingbogen er berettiget til at disponere over den pågældende rettighed, herunder om anmelderens betaling af et gebyr for denne meddelelse.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på dokumenter vedrørende panterettigheder og ejendomsforbehold, der skal tinglyses i bilbogen, jf. kapitel 6 a, og panterettigheder, der skal tinglyses i andelsboligbogen eller personbogen, jf. kapitel 6 b og 7.
§ 49 d. Autorisation som anmelder meddeles af Tinglysningsretten.
Stk. 2. Autorisation kan meddeles til
1) virksomheder, der i henhold til § 7 i lov om finansiel virksomhed har
tilladelse som pengeinstitut,
2) virksomheder, der i henhold til § 8 i lov om finansiel virksomhed har
tilladelse som realkreditinstitut,
3) personer, der i henhold til
§ 25 i lov om omsætning af fast ejendom er
registreret som ejendomsmægler,
4) personer, der i henhold til
§ 119 i retsplejeloven er beskikket som
advokat,
5) personer, der i henhold til § 1 i lov om landinspektørvirksomhed er
beskikket som landinspektør, og
6) personer, der i henhold til § 3 i lov om statsautoriserede og
registrerede revisorer er beskikket som statsautoriseret henholdsvis registreret
revisor.
Stk. 3. Autorisation som anmelder kan endvidere meddeles til personer og virksomheder, der her i landet udøver aktiviteter af den i stk. 2 omhandlede art i henhold til EU-rettens regler om fri bevægelighed.
Stk. 4. Den, der ansøger om autorisation som anmelder, skal gøre det antageligt, at den pågældende vil kunne udøve virksomheden forsvarligt.
Stk. 5. Ansøgeren skal endvidere stille betryggende sikkerhed for pengekrav, som måtte opstå som følge af dennes virksomhed som anmelder, jf. § 49 c, stk. 3 og 4. Justitsministeren kan bestemme, at en ansøger opfylder kravet om sikkerhedsstillelse ved at opfylde krav, der stilles i anden lovgivning.
Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om udformning og indhold af ansøgninger om autorisation som anmelder, om betingelserne for at opnå autorisation, herunder om betaling af et gebyr for autorisation, om sikkerhedsstillelsens størrelse, art og tidsmæssige udstrækning, og om, hvilke vilkår der kan knyttes til en autorisation.
Stk. 7. Autorisation som anmelder kan endvidere meddeles til andre personer end de i stk. 2 og 3 nævnte, som opfylder betingelserne i stk. 4 og 5, og som
1) ikke er umyndige, under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling
eller konkurs,
3) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås gæld
i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover, og
4) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for
misbrug af stillingen som autoriseret anmelder.
Stk. 8. Autorisation som anmelder kan ud over de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde endvidere meddeles til aktieselskaber eller anpartsselskaber, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som opfylder betingelserne i stk. 4 og 5. Det er endvidere en betingelse for meddelelse af autorisation, at direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i stk. 7, nr. 1, og at direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i stk. 7, nr. 2-4. Der kan under samme betingelser meddeles autorisation til andre her i landet hjemmehørende selskaber, foreninger, fonde og lign. Udenlandske selskaber m.v. af den i 1. og 3. pkt. nævnte art kan meddeles autorisation, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af justitsministeren.
Stk. 9. Indtræder der nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, skal selskaber m.v., der er autoriseret efter stk. 8, inden 14 dage anmelde dette til Tinglysningsretten, der herefter afgør, om autorisationen kan opretholdes.
Stk. 10. Autorisation efter stk. 8 kan kun meddeles, hvis personer med bestemmende indflydelse over selskabet m.v. opfylder betingelsen i stk. 7, nr. 4.
§ 49 d, stk. 7, nr. 2 er ændret ved § 5.5 i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Hidtidig formulering: 2) ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,
§ 49 e. En autorisation kan tilbagekaldes, hvis anmelderen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller af loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven. Det samme gælder, hvis der er særlig grund til at antage, at anmelderen ikke vil udøve virksomheden på forsvarlig måde.
Stk. 2. En autorisation skal tilbagekaldes, hvis autorisationsindehaveren ikke opfylder det i § 49 d, stk. 2, nævnte vilkår om tilladelse, registrering eller beskikkelse, hvis det i § 49 d, stk. 3, nævnte grundlag for autorisationen bortfalder, eller hvis autorisationsindehaveren ikke opfylder det i § 49 d, stk. 5, nævnte vilkår om sikkerhedsstillelse.
Stk. 3. En autorisation bortfalder, hvis anmelderen dør, kommer under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7 eller er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
§ 49 e, stk. 3 er ændret ved § 5.6 i
lov
nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 49 e, stk. 3, ændres », har
anmeldt betalingsstandsning eller er under« til: »eller er under
rekonstruktionsbehandling eller«.
Kapitel 7 a og 7 b er indsat ved § 1.80 i lov nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af Justitsministeren.
Kapitel 8. Administrative
bestemmelser, straffebestemmelser m.v.
Overskriften til kapitel 8 er indsat ved § 1.81 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren.
§ 50. Stk. 1. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for tinglysning, om indretning og førelse af tingbog, bilbog, andelsboligbog og personbog samt om videregivelse af oplysninger, herunder efter § 50 c.
Stk. 2. Tingbogen, bilbogen og personbogen føres ved hjælp af edb.2)
I § 50,
stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »bilbogen«: »eller
andelsboligbogen, jfr. lov
nr. 216 af 31.03.2004, som formentlig træder i kraft d. 01.01.2005.
I § 50, stk. 2, indsættes to
steder efter »bilbog«: », andelsboligbog«, jfr. lov
nr. 216 af 31.03.2004, som formentlig træder i kraft d. 01.01.2005
§ 50, stk. 3, og § 50
f, stk. 3, indsættes efter »bilbogen«: », andelsboligbogen«,
jfr. lov
nr. 216 af 31.03.2004, som formentlig træder i kraft d. 01.01.2005.
§ 50, stk. 1 ophæves ved § 1.82 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2. Hidtidig
formulering: § 50, stk. 1. Alle
adkomstdokumenter og pantebreve vedrørende fast ejendom, der anmeldes til
tinglysning, skal snarest muligt gøres offentligt tilgængelige, eventuelt i
elektronisk form. Det samme gælder pantebreve, der anmeldes til tinglysning i
bilbogen, samt dokumenter, der anmeldes til tinglysning i personbogen.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 50 ændres ved 1.82 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I stk. 2,
der herefter bliver stk. 1, ændres »herunder eventuelt om
oplysning om personnumre ved tinglysning i bilbog, andelsboligbog eller
personbog, indleveringstid for dokumenter og indretning og førelse af dagbog,
tingbog, bilbog, andelsboligbog og personbog samt« til: »om indretning og førelse
af tingbog, bilbog, andelsboligbog og personbog samt om«, og i stk. 3,
1. pkt . , der bliver stk. 2,
1. pkt., ændres »Dagbogen, tingbogen« til: »Tingbogen« og »kan« udgår,
og stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 2,
2. pkt., ophæves. Hidtidig
formulering: Anvendes
edb i tinglysningen, gælder reglerne i § 50 a-e.
§ 50 a. Formålet med edb-registrering efter
§ 50, stk. 2, er
at tilvejebringe et arbejdsregister for tinglysningsvæsenet og et grundlag for
formidling af tinglysningsoplysninger til offentligheden samt for udarbejdelse
at statistik.
§ 50 a er ændret ved § 1.82 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 50
a ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.
§ 50 b. (Ophævet).
§ 50 b er ophævet fra d. 23.04.2002, jfr. lov
nr. 216 af 22.04.2002 (Udvidet ekstern terminaladgang til
tinglysningsregistrene). Hidtidig fomulering:
§ 50 b. Der må kun registreres oplysninger, der har betydning
for varetagelsen af tinglysningsopgaverne, samt oplysninger, der har væsentlig
betydning for de i § 50 c, stk. 3, nr. 1 og 2, nævnte myndigheders og
erhvervsdrivendes brug af tinglysningsoplysninger.
§ 50 c. Oplysninger i edb-registrene om personnumre må ikke videregives.
Stk. 2. Oplysninger i edb-registrene i øvrigt er tilgængelige for enhver ved personlig henvendelse til Tinglysningsretten eller til en byret. Oplysningerne kan gives via terminaler.
Stk. 3. Oplysninger i edb-registrene kan videregives til enhver ved anvendelse af den offentlige informationsserver (OIS).«
Stk. 4. Oplysninger i edb-registrene kan endvidere efter ansøgning videregives
til enhver ved terminaladgang i øvrigt (ekstern
terminaladgang)
Stk. 5. Oplysninger i edb-registrene kan i øvrigt videregives til enhver i forbindelse med en tinglysningsekspedition.
Stk. 6. Meddelelse om ændring af oplysninger i edb-registrene kan sendes til enhver, med hvem der er indgået aftale herom. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 7. Oplysninger, der slettes eller aflyses, overføres til et særligt register (historisk register). Adkomstoplysninger fra dette register kan videregives efter reglerne i stk. 2-4. Andre oplysninger fra det særlige register kan kun videregives til brug i konkrete retsforhold. Fuldstændige oplysninger skal dog efter anmodning videregives til den, som oplysningerne angår.
Stk. 8. Oplysninger, der videregives fra edb-registrene, må ikke anvendes med henblik på at skaffe nye kunder eller i øvrigt med henblik på andre formål end overdragelse, forsikring, retsforfølgning og retsforhold i øvrigt, belåning af fast ejendom og løsøre, kreditvurdering, fysisk råden over fast ejendom samt rådgivning i forbindelse med disse formål. Oplysninger, der videregives til massemedier efter stk. 2-6, kan dog tillige anvendes i journalistisk øjemed.
Stk. 9. Ansøgning om tilladelse til at etablere ekstern terminaladgang indgives til Tinglysningsretten.
§ 50 c, stk. 3 er ændret fra d. 23.04.2002,
jfr. lov nr. 216 af
22.04.2002 (Udvidet ekstern terminaladgang til tinglysningsregistrene).
§ 50 c, stk. 5 og 6 er ændret fra d. 23.04.2002, jfr. lov
nr. 216 af 22.04.2002 (Udvidet ekstern terminaladgang til
tinglysningsregistrene).
§ 50 c, stk. 5 og 6 er ophævet fra. d. 22.04.2004 ved § 1.1 i lov
nr. 268 af 21.04.2004. Bestemmelserne var sålydende: Stk. 5.
Tinglysningsregistrene må ikke samkøres med private eller andre offentlige
edb-registre, medmindre andet er fastsat ved lov. Der kan dog foretages samkøring
med offentlige registre med henblik på overførelse af oplysninger til
tinglysningsregistrene som led i etableringen af disse eller som led i
tinglysningsregistrenes løbende ajourføring samt til statistiske og
videnskabelige formål. Endvidere kan der ske sammenstilling via terminal med
offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige registre vedrørende
faste ejendomme.
Stk. 6. Der må ikke videregives masseoplysninger, jf. dog § 50, stk. 1.
§ 50 c, stk. 5 og 6 er ændret fra. d. 22.04.2004 ved § 1.2 og 1.3 i lov
nr. 268 af 21.04.2004
§ 50 c, stk. 3 er indsat fra d. 01.01.2006 ved § 3.2 i lov
nr. 1429 af 21.12.2005.
§ 50 c, stk. 5., 2. pkt. er ændret fra d. 01.01.2006 ved § 3.3 i lov
nr. 1429 af 21.12.2005: I § 50 c, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk.
5, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
§ 50 c, stk. 6., 2. pkt. er ændret fra d. 01.01.2006 ved § 3.4 i lov
nr. 1429 af 21.12.2005: I § 50 c, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk.
6, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
§ 50 c., stk. 7 er ændret ved § 6.16 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 50 c,
stk. 7, ændres »Retten i Århus« til: »Tinglysningsretten«.
§ 50 c, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.83 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 50
c, stk. 2, 1. pkt., ændres »tinglysningskontoret« til: »Tinglysningsretten
eller til en byret«, og i 2. pkt. udgår
», der opstilles på tinglysningskontorerne eller andre steder efter
justitsministerens bestemmelse«.
§ 50 c, stk. 5 -7 er indsat ved § 1.84 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Stk. 5 -6 bliver herefter 7 - 9.
§ 50 c, stk. 8 (tidligere 6) er ændret ved § 1.85 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 50
c, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-6«.
§ 50 d. Justitsministeren fastsætter efter drøftelse med Domstolsstyrelsen nærmere regler med henblik på at sikre, at oplysninger i tinglysningsregistrene ikke tilintetgøres, forvanskes eller uberettiget indføjes, slettes eller ændres, jf. §§ 20, 42 g, stk. 2, og 49, samt med henblik på at sikre, at oplysningerne ikke misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen fører tilsyn med tinglysningsregistrene. Domstolsstyrelsens afgørelser er endelige.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om dette tilsyn efter forhandling med Domstolsstyrelsen.
§ 50 d stk. 2 og 3 er ændret ved lov
nr. 429 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2000.
§ 50 e. Med bøde straffes den, der anvender en oplysning i strid med
bestemmelsen i § 50 c, stk. 8. For overtrædelser, der begås af
aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar.
§ 50 e, 2.
pkt., affattes således: Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«, jfr. lov
nr. 216 af 31.03.2004, som formentlig træder i kraft d. 01.01.2005
§ 50 e, 1. pkt.. er ændret fra d. 01.01.2006 ved § 3.4 i lov
nr. 1429 af 21.12.2005: I § 50 e, 1. pkt., ændres »§ 50 c, stk. 7«
til: »§ 50 c, stk. 6«.
§ 50 e, 1. pkt. er ændret ved § 1.86 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 50
e, 1. pkt., ændres »§ 50 c, stk. 6« til: »§ 50 c,
stk. 8«.
§ 50 f. Pantebreve, der anmeldes til tinglysning, skal indeholde henvisning til
de af justitsministeren fastsatte standardvilkår (justitsministeriets
pantebrevsformularer).
Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at dokumenter, der anmeldes til
tinglysning, skal indeholde bestemte oplysninger, og at disse skal indberettes i
en bestemt rækkefølge.
I § 50
f, stk. 3, indsættes efter »bilbogen«: », andelsboligbogen«,
jfr. lov
nr. 216 af 31.03.2004, som formentlig træder i kraft d. 01.01.2005
§ 50 f, stk. 4 er ændret fra. d. 22.04.2004 ved § 1.4 i lov
nr. 268 af 21.04.2004
§ 50 f, stk. 1 er ændret ved § 1.87 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. I § 50
f, stk. 1, ændres »skal være oprettet på blanketter, der er
godkendt af justitsministeren« til: »skal indeholde henvisning til de af
justitsministeren fastsatte standardvilkår«.
§ 50 f, stk. 2 er ændret ved § 1.88 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: § 50 f, stk. 2. Justitsministeren
kan bestemme, at andre dokumenter, der anmeldes til tinglysning, være oprettet
på blanketter, som er godkendt af justitsministeren.
§ 50 f, stk. 3 og 4 er ophævet ved § 1.89 i lov
nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt , der fastsættes af
Justitsministeren. Hidtidig formulering: §
50 f, Stk.
3. Justitsministeren kan bestemme, at dokumenter, der anmeldes til tinglysning i
bilbogen eller personbogen, skal være oprettet således, at de kan aflæses
maskinelt.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om forsøg med tinglysning på
grundlag af elektronisk overførelse af oplysninger samt om forsøg med
elektronisk videregivelse af oplysninger til et realkreditinstitut. Det kan i
disse regler fastsættes, at tinglysning af elektroniske dokumenter skal have
samme retsvirkning som tinglysning af andre dokumenter.
§ 50 g. (Ophævet)
§ 50 g. er ophævet pr. 01.01.1999:
Hidtidig formulering: § 50 g.
Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for elektroniske forespørgsler
til tinglysningskontorets bøger m.v. Krav på betaling kan i reglerne tillægges
udpantningsret.
§ 51. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1928. Dog kan det ved kgl.
anordning bestemmes, at loven skal træde i kraft fra et tidligere tidspunkt;
men i dette tilfælde må loven ikke træde i kraft, før der er gået 3 måneder
efter anordningens bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Ved anlæggelsen af nye tingbøger overføres de i de nuværende skøde- og pantebøgers realregistre indførte, endnu gældende rettigheder til tingbøgerne efter nærværende lovs forskrifter, idet dog det indbyrdes retsforhold mellem de overførte rettigheder bestemmes efter deres tinglæsningsdag (henholdsvis udstedelsesdag), hvilken dag for disse rettigheders vedkommende indføres i tingbogen i stedet for anmeldelsesdag.
Stk. 3. Forinden overførelsen skal retten i fornødent omfang anvende den i § 20 foreskrevne fremgangsmåde til prøvelse og udslettelse af rettigheder, hvorved dog kundgørelse alene behøver at ske i et dagblad.
Stk. 4. De i § 4 omtalte rettigheder, som er tinglyst efter hidtil gældende lov, men som ikke kræves tinglyst efter nærværende lov, overføres ikke til de nye tingbøger.
Stk. 5. På de rettigheder, der står indført i tingbøgerne ved lovens ikrafttræden, finder reglerne i §§ 26-35 anvendelse.
Stk. 6. Ovenstående regler finder i de sønderjyske landsdele tilsvarende anvendelse på de i grundbogen indførte rettigheder, hvorved indførelse i grundbogen træder i tinglæsningens sted. I de sønderjyske landsdele træder de der brugte matrikulære betegnelser i matr.nr.s sted i nærværende lov.
Stk. 7. Nærmere regler herom gives af justitsministeriet.
§ 51, stk. 3 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »dommeren«
er ændret til: »retten«.
§ 52. Rettigheder over fast ejendom, om hvilke det må antages, at de er gyldig
stiftet med retsvirkning for trediemand uden tinglysning før 1. april 1927,
bevarer også fremtidig deres gyldighed uden tinglysning. Rettigheder, der ifølge
denne bestemmelse ikke behøver tinglysning, kan dog kræves tinglyst uanset
regelen i § 15, stk. 2.
Stk. 2. Når et dokument gyldig er oprettet under den hidtil gældende ret, vil det også kunne tinglyses efter denne lovs ikrafttræden, selv om det ikke opfylder denne lovs betingelser for at kunne tinglyses.
Stk. 3. Pantebreve, der giver pant i fast ejendom, og som er tinglyst inden
denne lovs ikrafttræden, bevarer, så længe der ikke sker fornyelse, uanset
§§ 40 og 41 den retsstilling, der tilkommer dem efter den hidtil gældende
ret.
§ 52 a. Opstår der tvivl om, hvorvidt der før 1. april 1927 uden tinglysning
gyldig er stiftet en ret over fast ejendom, kan enhver, der mener at have
interesse i spørgsmålets afgørelse, ved skriftlig begæring til retten
forlange sagen behandlet efter følgende regler:
Stk. 2. Retten skal, hvis der er mulighed for, at den utinglyste ret kan være stiftet før 1. april 1927, beramme et retsmøde. Til dette møde indkalder retten ved anbefalet brev med 14 dages varsel enhver, om hvem det er retten bekendt, at hans interesser berøres af sagen. Desuden kan retten, hvis det skønnes fornødent, med 6 ugers varsel ved bekendtgørelse to gange i Statstidende og to eller flere dagblade til mødet indkalde alle og enhver, hvis interesser måtte berøres af den utinglyste ret. Meddelelse om indkaldelsen opslås tillige på tingstedet. Udgiften ved indkaldelsen og bekendtgørelserne udredes af rekvirenten.
Stk. 3. Fremsættes der ikke på det således indvarslede møde nogen indsigelse imod den påståede ret, afsiger retten efter rekvirentens begæring kendelse om notering i tingbogen i overensstemmelse med indkaldelsens indhold. Fremsættes der indsigelse, søger retten på grundlag af de i sagen fremkomne oplysninger at tilvejebringe en forligsmæssig ordning. Opnås der forlig, er dette bindende også for dem, der ikke har givet møde efter lovlig indkaldelse. I mangel af forlig henvises sagen til behandling i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4. En udskrift af kendelsen eller forliget bliver ved rettens
foranstaltning at tinglyse på rekvirentens bekostning. Ejendomshævd på en del
af en ejendom kan dog ikke tinglyses, før det ved hævden vundne grundstykke er
fraskilt og enten selvstændig matrikuleret eller i matrikelen henlagt under den
ejendom, hvortil det faktisk hører. Retten kan om fornødent sætte den, der
har vundet hævden, en frist, inden hvilken forholdet må være berigtiget i
matrikelen. Fristen kan forlænges, såfremt dens oversiddelse er den hævdsberettigede
utilregnelig. Bliver forholdet ikke berigtiget inden den af retten fastsatte
frist, taber den utinglyste hævd sin retsvirkning over for senere erhververe af
rettigheder over den ejendom, over hvilken hævden er vundet, jfr. §§ 1 og
26,
stk. 1.
§ 52 a er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »tinglysningsdommeren«
er ændret til: »retten«, »Tinglysningsdommeren« er ændret til: »Retten«,
»dommeren« er ændret til: »retten«, »tinglysningsdommerens« er ændret
til: »rettens« og »Dommeren« er ændret til: »Retten«.
§ 52 a, stk. 2, 3. pkt. er ændret ved § 6.17 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 52 a,
stk. 2, 3. pkt., ændres »han skønner det« til: »det skønnes«
og »af de mest udbredte dagblade i retskredsen« til: »dagblade«.
§ 53. Fra denne lovs ikrafttræden ophæves
Christian den Femtes Danske Lov 5.
Bog, 1. kap. artiklerne 9, 10, 11 og 12, 3. kap. artiklerne 1, 2, 28, 29, 30, 31
og 32, og 7. kap. art. 7, forordning 7. februar 1738, plakat 8. juni 1787,
plakat 18. januar 1788, forordning 12. marts 1790, forordning 4. december 1795,
forordning 25. november 1831, almindelig kasseforordning 8. juli 1840 §§ 48 og
49, forordning 28. juli 1841 § 1, 1. og 2. pkt., og § 3, forordning 28. marts
1845, konkursloven af 25. marts 1872 § 153, lov nr. 259 af 28. juni 1920 §§
10-14, lov nr. 211 af 1. juni 1922 og lov nr. 277 af 30. juni 1922 § 4, 2., 3.
og 4. pkt.
Stk. 2. Fra denne lovs ikrafttræden træder tinglysning af ægtepagter efter denne lovs kapitel 7 i stedet for indtegning af ægtepagter efter lov nr. 56 af 18. marts 1925 §§ 45-48, jfr. § 50, stk. 3, 3. pkt.
Stk. 3. Det har sit forblivende ved den gældende rets regler om tinglysning til indgåelse af ægteskab og kuldlysning af børn uden for ægteskab.
Stk. 4. Lov nr. 95 af 29. marts 1924 berøres ikke af denne lovs § 22, stk. 2.
Stk. 5. Den i kgl. resolution af 18. august 1814 hjemlede konfirmation af interessentskabskontrakter bortfalder.
Stk. 6. Endvidere bortfalder hvad der i øvrigt i lovgivningen måtte være
stridende mod denne lov.
§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland. Bestemmelsen i
§ 30
finder dog anvendelse med hensyn til erstatning i henhold til de bestemmelser i
lagtingslov om tinglysning, der svarer til §§ 31,
32, 34 og 35.
Lov nr. 216 af 31. marts 2004 3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 4)
Lov nr. 560 af 24. juni 2005 5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 6)
Lov nr. 1429 af 21. december 2005 7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006. § 1, nr. 12, træder dog først i kraft den 1. marts 2006.
Stk. 2-4. (Udelades)
Justitsministeriet, den 9. marts 2006
Lene Espersen
/Henrik Øe
| Officielle noter |
1) Der er her tale om tinglysning med frist efter stk. 2. Henvisningen til stk. 3 er ikke blevet ændret ved lov nr. 281 af 29. april 1992.
3) Lovændringen vedrører §§ 42 i-42 o, § 50, stk. 1-3, § 50 f, stk. 3, og § 50 e, 2. pkt.
4) Loven er trådt i kraft den 1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 1132 af 23. november 2004.
5) Lovændringen gennemfører regler om virksomhedspant, fordringspant og pantsætningsforbud i personbogen i § 43, stk. 2, samt §§ 47 c-47 f.
6) Loven er trådt i kraft den 1. januar 2006, jf. bekendtgørelse nr. 1053 af 4. november 2005.
7) Lovændringen vedrører § 17, stk. 4, § 50 c, stk. 3, § 50 c, stk. 5, 2. pkt., § 50 c, stk. 6, 2. pkt., og § 50 e, 1. pkt.
![]()
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11