Nyheder Arve- og dødsboskifteret 2020

Ved søskende forstås personer, som er børn/afkom af en fælles forælder. Herved omfattes både hel- og halvsøskende. Det foreslåede forudsættes tillige at omfatte søskende, som er adopteret af mindst en af afdødes forældre. Det foreslåede forudsættes ikke at omfatte pleje- og stedsøskende.

Lovforslaght vil favorisere personer, der overtræder reglerne om afkald på falden arv

Eksempel: M, der er ugift og barnløs, testerer hele sin formue til sin søster, subsidiært hendes livsarvinger. M dør i 2027, og boet er på 1 mio. kr.

Hvis søsteren efter M’s død giver personligt arveafkald, og søsteren giver meddelelse herom til skifteretten, inden udlodning påbegyndes, skal søsterens tre børn betale i alt 325.026,25 kr. i bo- og tillægsboafgift – beregnet med 2024-bundfradrag.

Hvis søsteren giver meddelelse om arveafkaldet, efter at udlodning er påbegyndt, skal søsteren betale boafgift med 100.035,00 kr., og de tre børn skal hver betale gaveafgift med 33.383,20 kr. eller i alt 100.149,60 kr. i gaveafgift - beregnet med 2024-bundfradrag. Den samlede afgift falder til 200.184,60 kr.

Søsterens børn sparer 124.841,65 kr. som følge af, at søsteren ikke overholder tidsfristerne i BAL § 5, stk. 4! Den samme besparelse opnås, hvis søsteren bestemmer, at arven skal være børnenes fuldstændige særeje, eller hvis søsteren ændrer på fordelingen af arven mellem de tre børn. Man belønner dem, der ikke overholder reglerne i BAL § 5:

Bekg. nr. 1708 af 11.12.2023 om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om skifte af dødsboer

Bekg. nr. 1528 af 29.11.2023 om ændring af bekendtgørelse om vederlag og udlæg til skifteværger (Grænsen for, hvornår den, der er under skifteværgemål, skal betale værgens vederlag og udlæg, forhøjes fra 160.300 kr. til 205.500 kr.)

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1512 af 29.11.2023 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 51.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2024.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1511 af 29.11.2023 om regulering af beløb i henhold til arveloven forhøjet beløbsgrænsen for suppleringsarv til 870.000 kr. i 2024 og beløbsgrænsen for maksimering af tvangsarv i AL § 5, stk. 2 til 1.450.000 kr. i 2024

Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 11 af 06.01.2023.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1487 af 30.11.2022 om regulering af beløb i henhold til arveloven forhøjet beløbsgrænsen for suppleringsarv til 850.000 kr. i 2023 og beløbsgrænsen for maksimering af tvangsarv i AL § 5, stk. 2 til 1.410.000 kr. i 2023

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1485 af 30.11.2022 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 49.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2023.

Bekg. nr. 1369 af 30.09.2022 om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om dødsboskifte

Lov nr. 697 af 24.05.2022 om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om skifte af dødsboer (Antallet af højesteretsdommere, sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse og digital anmeldelse til skifteretten af krav og tilgodehavender m.v. i sager om skifte af dødsbo. Træder i kraft d. 01.06.2022, dog træder reglerne om digital anmeldelse i kraft efter Justitsministeriets nærmere bestemmelse)

Krav og andre fordringer i dødsboer, som i dag anmeldes til skifteretten pr. mail eller andet, skal fra den 4. oktober 2022 anmeldes via Skifteportalen i fem pilotretter. Dette gælder kun for dødsboer, hvor afdøde er død efter den 4. oktober 2022. Pilotretterne er Retten på Bornholm, Retten i Roskilde, Retten i Odense, Retten i Holstebro og Retten i Hjørring.

Fra den 15. november 2022 udrulles Skifteportalen til alle retter. Herefter skal alle krav og andre fordringer til dødsboer anmeldes via Skifteportalen i dødsboer, hvis afdøde er død efter den 15. november 2022. Det vil også være muligt at registrere boets tilgodehavende, effektfortegnelser og forespørgsler på Skifteportalen.

Lov nr. 903 af 21.06.2022 om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.) , der trådte i kraft d. 01.07.2022, sikrer, at nuværende og tidligere ejendomsejere, der har betalt boligskat af et for højt beskatningsgrundlag, får kompensation. Et af lovens formål er at finde en løsning, så der kan ske udbetalinger til arvinger efter afdøde ejendomsejere, der det seneste årti har betalt for meget. Såfremt dødsboet er afsluttet, kræves der en genoptagelse af dødsboet i skifteretten. For at forenkle denne proces indføres der en beløbsgrænse på 1.500 kr. pr. ejendom for afsluttede dødsboer. Der skal således ikke udbetales kompensation til dødsboet, hvis beløbet er under 1.500 kr. Det forventes, at arvingerne efter i alt 17.000 ejendomsejere vil kunne modtage kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Der udbetales ikke kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer.

- Der skal ikke betales boafgift af kompensationen.

- Der skal ikke betales retsafgift af genoptagelsen.

- Dødsboet, der genoptages, skal ikke betale skat af kompensationen.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande vedr. skat af arv og gaver gælder ikke for Norge, da sådanne skatter ikke længere eksisterer i Norge. Norge opsagde allerede DBO’en i 2014, men den internationale bekg. om anvendelsen af DBO’en er først kommet i denne uge, jf. BKI nr. 6 af 10.05.2022 om anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12.09.1989 mellem de nordiske lande for så vidt angår skatter af arv og gaver

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 2172 af 25.11.2021 fastholdt beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 på 47.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2022.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 2171 af 25.11.2021 om regulering af beløb i henhold til arveloven forhøjet beløbsgrænsen for suppleringsarv til 820.000 kr. i 2022 og beløbsgrænsen for maksimering af tvangsarv i AL § 5, stk. 2 til 1.360.000 kr. i 2022

Dødsboskifteloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1807 af 03.09.2021.

Arveloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1347 af 15.06.2021.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1845 af 07.12.2020 forhøjet beløbsgrænsen for boudlæg i dødsboskiftelovens § 18, stk. 1 til 47.000 kr. med virkning fra d. 01.01.2021.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1844 af 07.12.2020 om regulering af beløb i henhold til arveloven forhøjet beløbsgrænsen for suppleringsarv til 810.000 kr. i 2021 og beløbsgrænsen for maksimering af tvangsarv i AL § 5, stk. 2 til 1.350.000 kr. i 2021

Pensionsopsparingsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1231 af 17.08.2020

Cirkulæreskrivelse nr. 9419 af 30.06.2020 om antagelse af autoriserede bobestyrere (fra d. 15.07.2020)

Cirkulæreskrivelse nr. 9417 af 30.06.2020 om overførelse til Civilstyrelsen af kompetencen til at træffe afgørelse i konkrete sager om antagelse af beneficerede advokater og autoriserede bobestyrere og bobehandlere (fra d. 15.07.2020)

2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

a. Utrykte afgørelser

HD af 03.09.2020 (UfR 2019.3867 VLD og TFA 2019.365 VLD): Datter fik medhold i, at PFA Pensions ændring af forsikringsvilkårenes begunstigelsesbestemmelser ikke kunne ske ved passiv accept, og at A's samlever allerede derfor ikke var begunstiget.

A havde i 2001 hos PFA Pension tegnet to gruppelivsforsikringer, der blev pantsat til en bank. Det var om udbetaling ved død bestemt, at forsikringssummerne på godt 1 mio. kr. skulle udbetales til banken, og at eventuel overskydende forsikringssum skulle udbetales til forsikredes nærmeste pårørende. A havde været gift to gange, og han blev separeret fra sin anden hustru i 2009. A havde siden 2008 boet sammen med K, først i en campingvogn, derefter i to lejligheder og senest i et lejet hus. A afgik ved døden d. 12.05.2016. Det fremgik af bopælsattester, at A og K siden 29.01.2011 havde været registreret i CPR på samme adresse. K døde d. 04.02.2017. Både A og K havde været alkoholikere, og A havde på grund af dårligt helbred som følge heraf fået tilkendt førtidspension i 2009. K gjorde efter A’s død krav på forsikringssummerne, idet A’s gæld til banken var indfriet i 2015. K sendte en erklæring til PFA om, at hun havde levet sammen med A i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet. A’s datter, D, gjorde imidlertid også krav på forsikringssummerne. D mente, at betingelserne i de oprindelige forsikringer om udbetaling ikke var ændret, i forbindelse med at PFA Pension i sept. 2011 til A havde sendt meddelelser med bilag om ændringen i forsikringen med virkning fra d. 01.01.2012, hvorefter A var omfattet af nye regler om »nærmeste pårørende«. Det fremgik af meddelelserne, at ændringen om udbetaling til efterladte særligt havde betydning, hvis man boede sammen med en samlever i et ægteskabslignende forhold. D, der havde stået for A’s begravelse, gjorde bl.a. gældende, at hendes far på grund af ordblindhed og sin tilstand ikke havde været i stand til at forstå standardændringen fra 01.01.2012, og at det havde været A’s ønske, at hun skulle have forsikringssummerne. D gjorde endvidere gældende, at A og K ikke havde levet sammen i et ægteskabslignende forhold, idet de kun havde været samboende. K’s arvinger anførte, at A og K havde levet sammen i et ægteskabslignende forhold, selv om de havde haft adskilt økonomi. Den generelle vilkårsændring fra 01.01.2012 var bindende for A, der var fortsat med at betale præmien, idet A, hvis han havde haft brug for vejledning eller råd, kunne have kontaktet sin bankrådgiver eller forsikringsselskabet. Skifteretten i Holstebro gav K’s arvinger medhold i, at ændringerne med virkning fra 01.01.2012 måtte anses for at være vedtaget, og at det således som udgangspunkt var K, som var begunstiget. Skifteretten fandt endvidere efter bevisførelsen om forholdet mellem A og K, at K ikke bare havde været samboende med A. Der var ikke grundlag for anvendelse af FAL § 104, da der ikke var tale om en individuel begunstigelse. I ankesagen blev der indhentet en erklæring fra en sagkyndig om A’s mulighed, med de begrænsninger han havde haft, for at forstå meddelelsen fra september 2011, idet skønsmanden blev bedt om at beregne lixtallet i de forskellige dele af meddelelsen. Skønsmanden vurderede, at lixtallene i den første sektion af meddelelsen var sådan, at teksten var middelsvær at læse, og at de to andre sektioner havde været svære at læse. VL stadfæstede skifterettens dom, idet VL tiltrådte, at A, selv om han var præget af alkoholmisbrug, havde været i stand til at blive bekendt med indholdet og betydningen af brevene fra september 2011 fra PFA Pension, og at ændringen med virkning fra 01.01.2012 derfor måtte anses for vedtaget. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skønsmanden havde vurderet brevene som udtryk for mislykket kommunikation. VL tiltrådte endvidere, at det efter bevisførelsen kunne lægges til grund, at A og K under deres mangeårige samliv havde levet i et forhold, der måtte betegnes som ægteskabslignende. VL fandt også, at FAL § 104 ikke fandt anvendelse. HR fandt efter ordlyden af FAL § 102 og § 103 og i lyset af de nævnte forarbejder, at ændring af, hvem der skal anses som en forsikringstagers nærmeste pårørende, måtte forudsætte en aktiv tilkendegivelse og derfor ikke kunne ske ved passiv accept. Da A ikke aktivt havde accepteret den ændring af definitionen af nærmeste pårørende, som PFA foretog i forsikringsbetingelserne i 2011, var der ikke gyldigt sket ændring af den begunstigelsesindsættelse, som han foretog, da han tegnede forsikringen i 2001. Forsikringssummerne skulle derfor udbetales til D, der som hans eneste livsarving var hans nærmeste pårørende.

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter

e. Fuldmægtigen

3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Nikolaj Maul Sørensen i TFA 2024.17-22: Oprindelig sammenblanding under uskiftet bo (Konkluderer, at ÆFL § 24 ikke finder anvendelse i disse tilfælde)

Ulrik Grønborg i TFA 2023.397-404: Formuens deling, når en person både sidder i uskiftet bo og er blevet gift på ny

Katarina Skafte Guttmann og Caroline Fugleberg Passarge: Kompendium i familie- og arveret, 1. udg., aug. 2023, 175 sider, DJØF

Birgitte Sølvkær Olesen: Generationsskifte og omstrukturering - det skatteretlige grundlag, 7. udg., aug. 2023, 390 sider, DJØF

Karsten Gianelli: Dødsbobeskatning, 7. udg., marts 2023, 381 sider, Karnov Group.

Rasmus Feldthusen i TFA 2023.2-11: Successionsrækkefølger i civil- og skatteretten – en status

Simon Hauch i TFA 2023.12-14: Successionsrækkefølge og dødsboskat – et praktisk eksempel

Ulrik Grønborg i TFA 2023.16-20: Successionsrækkefølgers uafklarede retsvirkninger i praksis

Rasmus Kristian Feldthusen, Ingrid Lund-Andersen og Linda Nielsen: Arveretten, 7. udg., aug. 2022, 308 sider, Ex Tuto. 3. udg. er anmeldt af Anne Louise Bormann i TFA 2012.232-233. 2. udg. er anmeldt af Anne Broksø i TFA 2010.665-666. 1. udg., 2007, er anmeldt af Hans Viggo Godsk Pedersen i UfR 2007 B.278. og af Svend Danielsen i TFA 2007.423-424

Anne Louise Bormann, Ib Hounsgaard Trabjerg og Johan Hartmann Stæger: Dødsboskifte, 3. udg., sept. 2022, Karnov Group. 2. udg. er anmeldt af Johan Hartmann Stæger har i TFA 2013.141-143.

Kristian Gammelgaard Møller i SR-Skat 2022.103-104: Skal legatar eller dødsbo belastes af avanceskatten på et legat? (Udfyldningsreglen må være, at avanceskatten skal betales af legataren)

Hans Engberg i FM 2021.48: Opgørelse af insolvente dødsboer.

Omhandler dækningsrækkefølgen mellem diverse krav, statskassegarantien for nogle, men ikke alle krav, begravelsesudgifterne, indtægter og udgifter vedrørende fast ejendom samt udgifter afholdt før boets overgang til insolvensbehandling

Caroline Adolphsen og Eva Naur: Arveret, 8. udg., 2021, 431 sider, DJØF

Karsten Gianelli i R&R nr. 10/2020 p. 72-77: Skattefritagne dødsboer- Praktiske overvejelser og seneste praksis

Birgitte Sølvkær Olesen: Generationsskifte og omstrukturering - det skatteretlige grundlag, 6. udg., aug. 2020, 392 sider, DJØF

Kapitel 1. Indledning
Kapitel 2. Overdragelse af den personligt ejede virksomhed med succession til børn, søskende, m.fl.
Kapitel 3. Overdragelse af aktier med succession til børn, søskende, m.fl.
Kapitel 4. Overdragelse mellem ægtefæller/ugifte samlevende
Kapitel 5. Overdragelse med succession til medarbejdere
Kapitel 6. Stiftelse af selskab
Kapitel 7. Omstrukturering
Kapitel 8. Aktieombytning
Kapitel 9. Fusion
Kapitel 10. Tilførsel af aktiver
Kapitel 11. Spaltning

Karsten Gianelli i R&R nr. 7/2020 p. 26-38: Værdiansættelse af fast ejendom. Arv og gave, vedrørende værdiansættelse af fast ejendom i dødsboer og ved gaveoverdragelser.

Marianne Holdgaard, Auður Magnúsdóttir, and Bodil Selmer (editors): Nordic Inheritance Law through the Ages Spaces of Action and Legal Strategies, 1. udg., juli 2020, 418 sider, Brill

Ulrik Grønborg, Kristian Ravn-Petersen og Niels Jessen i TFA 2020.93-100: Dødslejegaver i praksis

Advokat Jørgen U. Grønborg