Nyheder i Arve- og dødsboskifteret 2012

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. SKM

e. Fuldmægtigen

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder vedr. bo- og gaveafgift

JUC Symposium i familie- og arveret i Rom d. 12.11.-15.11.2013

Nyheder 2013

Nyheder 2011

Nyheder 2010

Nyheder 2009

Nyheder 2008

Nyheder 2007

Nyheder 2006

Nyheder 2005

Nyheder 2004


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Justitsministeriet har ved bekg. nr. 1125 af 27.11.2012 om regulering af beløb i henhold til arveloven forhøjet beløbsgrænsen for suppleringsarv til 690.000 kr. og beløbsgrænsen for maksimering af tvangsarv til 1.150.000 kr. i 2013

EU-forordning nr. 650/2012 af 04.07.2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis Forordningen, som trådte i kraft d. 16.08.2012, gælder som følge af retsforbeholdet ikke for Danmark.

N O T A T af 19.04.2012 om undertegnelse af en revideret konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte. Er underskrevet i København d. 01.06.2012 og skal træde i kraft d. 01.08.2016.

Dødsboskatteloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 333 af 02.04.2012

Boafgiftsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 327 af 02.04.2012

Bekg. nr. 117 af 07.02.2012 om autorisation af bobehandlere

Bekg. nr. 110 af 28.01.2012 om vederlag og udlæg til skifteværge (I kraft d. 15.02.2012)


2. Nye afgørelser (de nyeste først)

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. SKM

e. Fuldmægtigen


a. Utrykte afgørelser


b. Ugeskrift for Retsvæsen


UfR 2012.2767 VLD (TFA 2012.440 VLD): Fortolkning af uklart testamente.

M døde d. 05.02.2010. Han efterlod sig H og 4 særbørn. Der var rent fuldstændigt særeje i ægteskabet. M havde i 2009 i et testamente bestemt, at 2 af hans særbørn alene skulle arve deres tvangsarv. Testamentet indeholdt ikke bestemmelser om fordelingen af resten af boet, som var på ca. 5.190.000 kr. Bobestyrer fandt, at H først skulle have 1/2 og desuden 1/2 af den ledige lod på 6/32, eller i alt 19/32. De to andre særbørn skulle have alt 11/32. Retten i Horsens var enig med bobestyrer. De to andre særbørn nedlagde påstand om, at H skulle arve 1/2 af boet efter at tvangsarven på i alt 2/32 til de to særbørn var udredet. H ville dermed få 15/32 af boet. VL fandt, at den samlede tvangsarv på 1/4 af boet først skulle fordeles med 1/8 til H og 1/8 til hver af M's 4 særbørn. Friarven på 3/4 skulle fordeles med 1/2 til H og 1/2 til de andre særbørn. H's samlede arv blev herefter på 16/32 af boet. Komm. af Irene Nørgaard i TFA 2013.3-5: Hvordan skal et dødsbo deles, når der er truffet bestemmelse om, at en livsarvings arv skal begrænses til tvangsarven, og af Ulrik Grønborg i TFA 2013.5-9: Med udgangspunkt i Irene Nørgaards artikel gennemgås fire mulige løsninger, og der argumenteres for, at den generelle udfyldningsregel, som i mangel af konkrete fortolkningsbidrag bedst rammer den gennemsnitlige testators ønsker, må være først at udrede tvangsarven til den ene livsarving, og herefter lade det resterende bo dele lige mellem enken og den anden livsarving.

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret


TFA 2012.379/1 VLK: Advokat B, der ikke var autoriseret bobestyrer, kunne ikke udpeges som bobestyrer, da AL var død før d. 01.07.2011.

AL, der ikke efterlod sig testamente, døde i april 2011. Boet blev først behandlet af advokat B som privat skifte, men overgik efter arvingen A's anmodning til bobestyrerbehandling og insolvensbehandling i dec. 2011. A ønskede B, der ikke var autoriseret, udpeget som bobestyrer efter den gældende DSL § 37, stk. 3. Da denne bestemmelse først var trådt i kraft d. 01.07.2011 og dermed efter AL's død, fandt de tidligere gældende regler anvendelse, jf. lov nr. 221 af 21.03.2011 § 15, stk., 1 og stk. 2. Da der derfor efter DSL § 37, stk. 1., skulle udpeges en autoriseret bobestyrer, tog Skifteretten i Kolding ikke anmodningen om udpegning af B til følge. VL stadfæstede.

TFA 2012.339 VLK: Bobestyrersalær nedsat fra 97.000 kr. + moms til 60.000 kr. + moms.

Bobestyrer krævede et salær på 97.000 kr. plus moms i et bo, der havde bruttoaktiver på godt 2,7 mio. kr. Aktiverne bestod af indeståender på bankkonti, værdipapirer, en fast ejendom, der skulle sælges, og diverse mindre indtægter. Arvingerne var et menighedsråd og et plejehjem. Bobestyreren opgave tidsforbruget til 43 timer a 1.800 kr. og 39,75 timer a 475 kr. Skifteretten i Viborg tiltrådte bobestyrerens salæropgørelse. Efter en samlet vurdering af boets størrelse og kompleksitet samt forløbet af bobehandlingen nedsatte VL salæret til 60.000 kr. med tillæg af moms.

TFA 2012.252 ØLD: Arvebrøker i testamente fra 1990 ikke ændret, selv om den længstlevende døde efter den nye arvelovs ikrafttræden.

M og H havde i 1990 oprettet et testamente, hvorefter de 3 fællesbørn ved længstlevendes død skulle arve deres lovmæssige andel af fællesboet, dvs. 1/6 af vort bo til hver, medens resten, dvs. halvdelen af fællesboet, skulle tilfalde deres 4 børnebørn. I et udkast til testamente fra 1989 var det anført, at fællesbørnene alene skulle arve deres tvangsarv. M døde i 1991, og H døde i 2009. Retten i Lyngby fandt, at en datter skulle arve 1/6 af det uskiftede bo. ØL lagde betydelig vægt på, at testamentet i modsætning til udkastet indeholdt en klar angivelse af en arveandel, og stadfæstede dommen.

TFA 2012.240 VLK: Bo udleveret til privat skifte, selv om der var usikkerhed om boets aktiver og passiver, og selv om boet hæftede for eventuel gaveafgift.

D var død d. 06.06.2011. D's formue var faldet med ca. 2,3 mio. kr. siden 2007. Skifteretten i Viborg udleverede i okt. 2011 boet til bobestyrerbehandling, da der var en sådan usikkerhed om aktiver og passiver, at det ikke var muligt inden rimelig tid at tage stilling til, om boet kunne udleveres til privat skifte, jf. DSL § 36, nr. 7. VL udtalte, at A, der var enearving, havde krav på udlevering af dødsboet til privat skifte, medmindre afgørende hensyn talte imod, jf. DSL § 25, stk. 1, nr. 5. Som følge af undersøgelser vedrørende de afgiftsmæssige forhold samt af, om udlevering kunne ske til forenklet privat skifte, blev dødsboet imidlertid ikke udleveret til privat skifte inden rimelig tid. Disse forhold, der ikke kunne tilregnes enearvingen A alene, udelukkede ikke i sig selv udlevering til privat skifte, og SKATs eventuelle fiskale interesser ville kunne varetages via DSL § 30. SKAT havde i øvrigt heller ikke anmodet om bobestyrerbehandling. Herefter og da fristerne i DSL §§ 31 og 32 fortsat ville kunne overholdes, burde boet udleveres til privat skifte, såfremt A anmodede herom. Sagen blev herefter hjemvist til skifteretten til fornyet behandling.

TFA 2012.49 ØLD: Ægtepagt oprettet 42 dage før H's død ikke en dødslejegave.

M og H indgik ægteskab med formuefællesskab i 2000. Begge havde børn fra tidligere forhold. M købte i 2003 et sommerhus på Sjællands Odde i eget navn. H blev i 2005 opereret for brystkræft, men sygdommen vendte tilbage - i 2006 blev der konstateret spredning til knogler og lunger, hvilket var inoperabelt. I februar 2007 tilkom forværring med yderligere spredning til bughinden. H fik ambulant kemoterapibehandling. Ved ægtepagt underskrevet d. 11.03.2007 blev M's sommerhus gjort til M's fuldstændige særeje. Derudover havde ægtefællerne fortsat fælleseje. H døde 42 dage senere d. 22.04.2007 af sin kræftsygdom. Et af H's særbørn gjorde gældende, at boslodsafkaldet i ægtepagten var en ugyldig dødslejegave fra H til M, jf. den dagældende AL § 70, hvilket Skifteretten i Holbæk gav særbarnet medhold i. ØL lagde efter overlægens forklaring til grund, at H's tilstand i marts 2007 var uhelbredelig, og at restlevetiden var meget vanskelig at vurdere, men formentlig kunne måles i måneder. H var d. 11.03.2007 fortsat i behandling, der udelukkende havde til formål at lindre en uhelbredelig sygdom. Der forelå ikke oplysninger om, at H selv skulle have anset sin død som nært forestående, og de objektive lægelige oplysninger i patientjournaler mv. om hendes tilstand gav ikke grundlag for at antage, at hun skulle have haft en sådan opfattelse. Under disse omstændigheder var det ikke godtgjort, at H's død ved ægtepagtens oprettelse var nært forestående, eller at hun selv anså sin død som nært forestående. H's afkald på boslod kunne derfor efter de regler, der gjaldt på det tidspunkt, hvor hun døde, ikke betragtes som en dødslejegave efter AL § 70.

d. SKM


SKM2012.524 LSR: Længstlevende ægtefælles boslod skal ikke medregnes ved afgørelsen af boets skattepligt.

Ved beregningen af, om et bo falder over eller under beløbsgrænsen for skattepligtige boer, jf. DSL § 6, stk. 1, skal efterlevende ægtefælles boslod ikke medregnes. Dette er på trods af den klare ordlyd i bemærkningerne, der foreskriver det modsatte. LSR fandt, at ordlyden af DSL § 6, stk. 1, sammenholdt med formuleringen af dødsboskattelovens øvrige bestemmelser, herunder særligt DSL § 4, stk. 4, samt § 6, stk. 3, om dobbeltberigtigelse, ikke levner mulighed for at foretage en udvidende fortolkning af § 6, stk. 1 til også at omfatte den situation, der ellers klart er forudsat i lovens bemærkninger, nemlig at den efterlevende ægtefælles boslod skal medregnes ved opgørelsen af, om bundgrænsen i DSL § 6, stk. 1 er overskredet eller ej. Uanset den mangeårige administrative praksis var der således hverken i DSL § 6, stk. 1 eller på andet grundlag den fornødne hjemmel til at medregne den efterlevendes boslod under beregningen af, om boets aktiver og nettoformue hver især ikke overstiger beløbsgrænsen i DSL § 6, stk. 1, og dermed er skattefritaget.

e. Fuldmægtigen


3. Nye litteraturhenvisninger (de nyeste først):

Rapport fra Nordisk arverettskonferanse 24.10.2012 i Oslo: Utviklingen i nordisk arverett - tegn i tiden, 155 sider

Lisbeth Faurdal i Vennebog til Lennart Lynge Andersen, Karnov Group, 2012 p. 75-103: Afkald på begunstigelse efter pensionskundens død

Rasmus Feldthusen i SO 2012.483-486: Ikke hjemmel i dødsboskatteloven til at medregne en længstlevende ægtefælles boslod ved stillingtagen til, om dødsboet er skattefritaget (Komm. til SKM2012.524 LSR)

Anne Louise Bormann, Finn Taksøe-Jensen, Ib Hounsgaard Trabjerg: Dødsboskifte, 2. udg., nov. 2012, 499 sider, Karnov Group

Kristian Dalsgaard i ADV nr. 9/2012 p. 16: Justitsministeriet nedsætter udvalg om skiftesagsbehandlingen (skal være afsluttet senest d. 01.09.2013)

Maja Brosolat Bach Larsen i Rettid 2012 Afhandling nr. 19: Det uskiftede bo: Fordele, ulemper og hensigtsmæssighed for den længstlevende ægtefælle i forhold til et skifte

Autorisationsordningen for bobestyrere, Rapport på 53 sider fra Konkurrencestyrelsen, juni 2012

Jan Staal Andersen i UfR 2012 B.244-248: Salg af fast ejendom tilhørende konkursboer og insolvente dødsboer - hvilke betingelser om vederlag kan boet stille over for ejendommens panthavere for at medvirke til salg i fri handel?

Anne Louise Bormann har i TFA 2012.232-233 anmeldt Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen: Arveretten, 3. udg., jan. 2012, 234 sider, Gad.

Ellen Marie Sørensen har i TFA 2012.124-126 anmeldt Erik Werlauff: Arv & Skifte - med skiftereformen 2011, 8. udg., nov. 2011, 424 sider, DJØF.

Karsten Gianelli: Dødsbobeskatning, 4. udg., april 2012, 377 sider, Karnov Group.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg