Strafferetspleje

Generelt

Adhæsionsproces

Aktindsigt

Anklagemyndigheden

Bevismidler

Domstolene

Efterforskningen

Erstatning

Forsvaret

Fuldbyrdelse af straffedomme

Konfliktråd

Politiret

Påtalen

Retsmidler

Retsmøder

Sagsbehandling i 1. instans

Sagsomkostninger

Sigtede og forsvaret

Varetægtsfængsling


Generelt

Retsplejeloven

Bøger

Artikler


Bøger:

Stefan Hurwitz: Den Danske Strafferetspleje, 3. udg. 1959.

Bernhard Gomard: Straffeproces i praksis, 1970, 48 sider, DJØF. Anmeldt af Per Lindegaard i UfR 1970 B.174.

Per Lindegaard og Jørgen Trolle: Procedure i straffesager, 2. udg., 1975, 130 sider, Nyt Nordisk Forlag. Anmeldt af Erik Rasmussen i UfR 1976 B.175-180. 1. udg., 1951, er anmeldt af Theodor Petersen i UfR 1951 B.171.

Bernhard Gomard: Studier i den danske straffeproces, 1. udg., 1976, 400 sider, DJØF. Anmeldt af Per Lindegaard i UfR 1977 B.62-65 og af Jan Schultz-Lorentzen i JUR 1977.348-356.

Mogens Koktvedgaard og Hans Gammeltoft-Hansen: Lærebog i strafferetspleje, 2. udg., 1978, 370 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Rørdam i JUR 1979.48-54 og af Erik Rasmussen i UfR 1978 B.360-364. 1. udg., 1968, er anmeldt af Halfdan Krag Jespersen i JUR 1970.87 ff, af Jørgen Trolle i UfR 1969 B.188 ff og af Andenæs i TfR 1969.132.

Hans Gammeltoft-Hansen: Straffeprocessuelle tvangsindgreb - retspolitiske studier, 1. udg., 1982, DJØF. Anmeldt af Peter Garde i FM 1982.4-11.

Preben Wilhjelm: Tvangsindgreb i Strafferetsplejen 1976-85, afhandling, 1988, DJØF. Anmeldt af N. C. Bitsch i UfR 1988 B.435-439 og af Eva Smith i JUR 1989.247-255: Domstolssjusk? Facts og vurderinger vedrørende varetægtsfængsling. Anmeldelsen er kommenteret af Preben Wilhjelm i JUR 1990.229-230: Fordele og ulemper ved en metode - kommentar til en anmeldelse.

Jens Møller og Eva Smith: Dansk retspleje i praksis, 1. udg., 1993, DJØF. (Indeholder civil- og straffeprocessuelle dokumenter).

Hans Gammeltoft-Hansen: Strafferetspleje II, Sigtede - forsvaret - efterforskningen - tvangsindgreb, 1. udg., 1989, DJØF. Anmeldt af Henrik Steen Andersen i ADV 1989.348-349.

Hans Gammeltoft-Hansen: Strafferetspleje III. Domsforhandling - Appel - Dommens retsvirkning, 1. udg., 1996, DJØF. Anmeldt af Eva Smith i UfR 1997 B.213-214.

Ib Henricson: Politiret, 1. udg., 1996, DJØF.

Red. Eva Smith og Jens Møller: Procesretlig domssamling, 2. udg., 1997, DJØF.

Ellen Schlüchter: Tysk straffeproces - Kernen, 1. udg., 1998, 225 sider, DJØF.

Hans Gammeltoft-Hansen: Strafferetspleje I - Grundbegreber - Bevis - Domstolene - Påtalen, 2. udg., 1998, 233 sider, DJØF.

Torben Jensen: Højesteret og retsplejen, 1. udg., 1999, 469 sider, GadJura. Anmeldt af Henrik Christrup i ADV 1999.187.

Jørgen Jochimsen: Straffesager for Landsretten, 2. udg. dec. 2005, 399 sider, Thomson. Anmeldt af Torben Østergreen-Johansen i FM 2003.80-81.

Eva Smith, Jørgen Jochimsen, Michael Kistrup og Jakob Lund Poulsen: Straffeprocessen, 2. udg., feb. 2008, 1004 sider, Forlaget Thomson. 1. udg. 2005 er anmeldt af Peter Garde i UfR 2006 B.87/2.

Bo von Eyben, Thomas Rørdam og Jan Pedersen (red): Karnov Retspleje og Strafferet - 2008, nov. 2008, Forlaget Thomson

Michael Jørgensen: Praktisk behandling af straffesager, 1. udg., nov. 2008, 147 sider, Forlaget Thomson

Pernille Backhausen, Håkun Djurhuus & Christian Lundblad (red.) Proceduren, 3. udg., mar. 2009, 976 sider, DJØF.  2. udg., 1980, er anmeldt af Jørgen Jochimsen i FM 1981.63-68. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2010 B.134/1.

Anders Henriksen: Antiterroren, retsstaten og demokratiet, 1. udg., apr. 2011, 142 sider, DJØF

Eva Smith: Straffeproces - grundlæggende regler og principper, 7. udg. under medvirken af Peter Trudsø, 2013, 261 sider, Karnov Group

Jens Møller, Oliver Talevski  og Peter Thønnings & Bernhard Gomard (red): Retsplejeloven og Bruxelles I-forordningen med kommentarer, 9. udg., 2013, 2864 sider, DJØF. 4. udg., 1989, er anmeldt af Merethe Stagetorn i ADV 1989.418-422. 3. udg., 1982, er anmeldt af Ole Agersnap i UfR 1983 B.181-187.

Thomas Trier Hansen: Den grønlandske kriminalretspleje, 1. udg., 2014, 380 sider, DJØF

Jørgen Jochimsen: Straffeprocessuel oversigt, 2. udg., april 2016, 470 sider, Karnov Group

Gorm Toftegaard Nielsen: Straffesagens gang, 6. udg., 2016, 225 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Eva Smith i UfR 1998 B.237-239.

Jakob Juul og Peter Fauerholdt Thommesen: Voldgiftsret. 3. udg., okt. 2017, 474 sider, Karnov Group

Lars Lindencrone Petersen og Erik Werlauff: Dansk retspleje. 7. udg., okt. 2017, 857 sider, Karnov Group

Artikler:

1978

1980

1982

1984
1986

1988

1990

1992
1994

1996

1998

2000
2001

2002

2003

2004
2005

2006

2007

2008

2009

2010

2015

 


1977

Jan Schultz-Lorentzen i JUR 1977.348-356: Nogle kommentarer til Bernhard Gomard: Studier i den danske straffeproces.

1978

Per Sørensen i JUR 1978.367-376: Ændring af retsplejeloven (strafferetsplejen.)

Hans Gammeltoft-Hansen i UfR 1979 B.1-16.: Om afgrænsningen af straffeprocessuelle tvangsindgreb.

1980

Per Lindegaard og Ole Stigel i JUR 1980.241-257: Tempoet i strafferetsplejen.

Elsebeth Rasmussen i UfR 1980 B.153-157: Om plea-bargaining og andre studehandler inden for strafferetsplejen.

Ernest Hartvig i UfR 1980 B.353-359: Strejftog i strafferetsplejen. Ankeafkald - fængslingskæremål - isolation. Et debatoplæg.

1982

Peter Garde i JUR 1982.324-330: Tempoet i strafferetsplejen endnu en gang - særligt i småsager.

Elsebeth Rasmussen i UfR 1983 B.311-316: Om plea-bargaining og andre studehandler inden for strafferetsplejen.

1984

C.C. Duus og Michael Elmer i JUR 1984.338-351: Retsplejereformen af 1984.

Leif Lunn i UfR 1985 B.119-120: Særlovgivningens utilsigtede indvirkning på strafferetsplejen (Omtaler, at førtidspensionen først inddrages ved endelig dom, samt muligheden for at sigtede antager sin mors pigenavn efter navnelovens § 2)

1986

Morten Fabrin i FM 1986.187-190: Politifuldmægtiges arbejdsvilkår.

Per Lindegaard i Højesteret 1661-1986 p.65-78: Højesterets prøvelsesret i straffesager.

Ernest Hartvig i UfR 1986 B.185-199: Strafferetsplejen på afveje. Et debatoplæg om betænkning nr. 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. (Indeholder også en gennemgang af Kay Wilhelmsen-sagen)

Henrik Nebelong i UfR 1986 B.200-205: Bet. 1066/86's forslag om skriftlig forberedelse af visse straffesager.

Lars Bo Langsted i JUR 1987.324-341: Ændring af straffeloven og retsplejeloven (økonomisk kriminalitet).

1988

P. Bjørnholdt Løhde i FM 1989.21-23: Besparelser og forenklinger i strafferetsplejen.

P. Bjørnholdt Løhde i FM 1989.23-24: Retssikkerhed og afbureaukratisering - et spørgsmål om kvalitet.

1990

Torsten Hesselbjerg i JUR 1990.336-340: Ny retsplejelovgivning.

Eva Smith i JUR 1991.399-421: Retspleje og retssikkerhed.

1992

Henning Bromann i FM 1992.103: Så kom det endelig. Nyt enhedskoncept til domsmandssager og § 925-sager afløser de hidtidige.

Peter Garde i JUR 1992.341-360: Fra Unterpertinger til Asch. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om bevisførelse i straffesager.

1994

Asbjørn Jensen i Lov & Ret nr. 6/1994 p. 30-31: Strafferetsplejen og menneskerettighederne.

Bent Unmack Larsen i UfR 1994 B.156-160: Inkvisitionens sejlivethed - bemærkninger om aktindsigt i straffesager i anledning af UfR 1994 B.15.

DJØFs fagligt etiske arbejdsgruppe i JUR 1994.265-300: Fagligt etiske problemer i strafferetsplejen. Se også Peter Garde i JUR 1994.435-440: Etik og Etikette.

Johan Reimann i JUR 1994.411-416: Straffelovs- og retsplejeændringer i Folketingssamlingen, der gik.

1995

Poul-Ove Kühnel i Lov & Ret nr. 1/1995 p. 20-21 Anklagere og dommere står svagt i sager om økonomisk kriminalitet. (Interview med Frank Poulsen).

Ida Jørgensen i Lov & Ret nr. 3/1995 p. 31-32: Gør ikke dommerne til specialister

Bjørn Westh i Lov & Ret nr. 5/1995 p. 20-21: Fri os for specialdomstole.

Niels Viltoft i UfR 1995 B.157-158: Effektiv retspleje eller discount retspleje

Lin Adrian i Ret og Privatisering, 1995, GadJura p. 43-64: Konfliktråd - privatisering af konfliktløsning i straffesager. Bogen er anmeldt af Erik Werlauff i UfR 1995 B. 238-239.

Jens Vedsted-Hansen i Ret og privatisering, GadJura, 1995 p. 159-185: Privatiseret retshåndhævelse og kontrol.

Mads Bryde Andersen og Peter Landrock i JUR 1995.306-317: Kryptering og efterforskning.

John Christensen og Henrik Stevnsborg i JUR 1995.397-402: Dansk politi i det 21. århundrede?

Peter Kruize i JUR 1995.403-410: Politiets magtanvendelse.

1996

Mette Lyster Knudsen i Justitia nr. 1/1996: Passivitet som bevis i straffesager.

Coen Mulder og Karen Ten Hove i JUR 1996.73-78: IRT-sagen - eller en foreløbig obduktionsrapport af den hollandske efterforskning af organiseret narkotikapolitik.

Peter Garde i FM 1996.69-70: Det delvist forældede billetsnyderi som § 925-sag.

Mette Hartlev i UfR 1996 B.163-171: Grænser for lægers informationspligt over for politiet under efterforskning af straffesager.

1997

Ib Henricson i FM 1997.40-43: Politimesteren.

Jonas Bering Liisberg i JUR 1997.19-34: Dokumentoffentlighed i retsplejen.

Erik Werlauff i JUR 1997.50-52: Oberstløjtnanten og redningsjollen - hvornår skal Højesteret påhøre tiltaltes forklaring?

1998

Thomas Rørdam i JUR 1998.277-285: Objektivitetsprincippet og princippet om equality of arms i straffesager.

Johan Schwart-Nielsen i Lov & Ret nr. 2/1998 p. 24-25: Indgreb mod smøleri i straffesager.

Gorm Toftegaard-Nielsen i Lov & Ret nr. 6/1998 p. 8-12: Da landsretten frifandt sig selv.

1999

Steen Bech i ADV 1999.89: Vellykket temadag om straffesager. (Omtale af temadagen d. 26.03.1999)

Karen Inger Bast, Sonja Ponikowski, Steen Silberg Thomsen, Helle Kyndesen og Arne Tornvig Christensen i FM 1999.57-62: Fuldmægtig i regional statsadvokatur, hos Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet eller i Rigsadvokaturen.

Bent Unmack Larsen i JUR 1999.81-85: Noget om strafprocessens formål.

Jacob S. Arrevad i Lov & Ret nr. 2/1999 p. 25: Behandler vi sigtede og tiltalte som uskyldige? (Omtaler bl. a. PFA-Thorsen-Trads-sagen)

Claes Nilas Lov & Ret nr. 4/1999 p. 32-33: Lovregulering af diverse efterforskningsskridt (Omhandler de ændrede regler om beslaglæggelse, edition, fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation)

Eva Smith i Lov & Ret nr. 5/1999 p. 20-23: Uens praksis i landsretterne (Omhandler bevis i udmålingsanker, udeblivelse i ankesager og videobevis i sædelighedssager).

Peter Garde i Lov & Ret nr. 6/1999 p. 24-25: Videoafhøring af børn er uproblematisk.

2000

Michael Jørgensen i JUR 2000.142-149: Straffeprocessens ideologi.

2001

Tom Behnke i Lov & Ret nr. 1/2001 p. 24: Lige lovligt konservativt. (Foreslår at forlængelser af varetægtsfængslinger kan ske i retsmøder via web-kameraer, og at der indføres elektronisk fængsling).

Niels Viltoft i UfR 2001 B.133-134: Effektiv - eller discountretspleje. (Kritiserer forslag om at udvide adgangen til at idømme udeblevne fængselsstraf)

2002

Eva Smidt i Lov & Ret nr. 2/2002 p. 16-18: Østre Landsret dumpede (Omhandler begrundelsen i ØLD af 11.01.2002 i sagen mod Kurt Thorsen og Rasmus Trads).

Sven Ziegler i Lov & Ret nr. 4/2002 p. 19-21: Man skal ikke kaste med sten ... (Svar på Eva Smiths kritik)

Jørgen Jochimsen i TfK 2002.423-425: Nye betænkninger (Omhandler bet. nr. 1398/2001 og  Bet. nr. 1409/2002 om politiets struktur)

2003

Eva Smith i Lov & Ret nr. 7/2003 p. 20-23: Anklagemyndigheden på slap line. (Om rockerloven - lov nr. 436/2003)

Jørgen Jochimsen i TfK 2003.309-314: Lovforslag nr. L 218 af 23.04.2003 om bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet.

Erik Werlauff i TfK 2003.400-407: Uskyldsformodningen og selvinkriminering - nogle konsekvenser i praksis af EMRK's forbud mod selvinkriminering

2004

Anne Kristine Axelsson og Lise Lauridsen i JUR 2004.201-218: Straffeprocessuelle initiativer mod rockerkriminalitet m.v. (Om lov nr. 436 af 10.06.2004, ændring af agentreglerne, forsvarerens aktindsigt)

Lars Kjeldsen i Lov & Ret nr. 4/2004 p. 14-16: Den elektroniske retssag (Omhandler betænkeligheder ved anvendelsen af indscannede dokumenter i Tvind-sagen)

Kåre Pihlmann i TfK 2004.383-388: Kumulation og rettergang inden rimelig frist

2005

Morten Samuelsson i ADV 2005.102-106: Økonomisk kriminalitet behøver ingen særstilling. (Om bet. nr. 1454/2004:  Delbetænkning XI om behandlingen af større straffesager om økonomisk kriminalitet m.v.

Dag Holmstad og Jesper Høberg i ADV 2005.150-151: Mediernes rolle i retssager

2006

Gorm Toftegaard Nielsen i JUR 2005.153-160: Hvad er et tvangsindgreb? Om straffeproces og forvaltningsret.

2007

Lisbeth Larsen i ADV nr. 2/2007 p. 16-19: OK, lad os være klarere i spyttet... (Samtale med Jakob Lund Poulsen, Finn Borch Andersen og Ulrik Stage-Nielsen om bud på, hvordan man effektiviserer processen)

Henning Fode i ADV nr. 3/2007 p. 48-50: Anklagemyndigheden i en globaliseret verden

2008

Thorsten Asbjørn Lauritsen og Peter Borberg i ADV nr. 9/2008 p. 8-12: Fældet af spontan strafudmåling (Dommere og advokater kan lære meget om empati og kommunikation ved at skæve til deres fløjtende kolleger på grønsværen, mener divisionsdommer og jurist Bjarne Nigaard. Kommentarer fra Merethe Stagetorn)

Louise Christophersen og Jens Røn i JUR 2008.259-264: Langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger (Med virkning fra den 1. juli 2008 er der indført en række nye regler i retsplejeloven, som har til formål at begrænse langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger i straffesager (lov nr. 493 af 17.6.2008).)

Peter Garde i UfR 2008 B.76-77: Russerposer og udenlandske spiritusbilister.

Peter Garde i UfR 2008 B.173-174: Lad os få vinduerne op! (Artiklen foreslår en lempelse af 75-års reglen for citering af Højesterets voteringsprotokoller)

2009

Christina Wex i ADV nr. 3/2009 p. 10-15: Ro i retten, Tak! (Omhandler gennemførelsen af Deniz-sagen, hvor et avisbud blev dræbt på Amager)

Jeppe Søndergaard i ADV nr. 3/2009 p. 16-18: Sådan er dagligdagen (Forstår den undren, som en tilhører i Deniz-sagen oplever. Men sådan fungerer hverdagen i retssalene. Og oplevelsen kan være hård for de pårørende.)

Ole Dybdahl i ADV nr. 5/2009 p. 38-39: Folketingets dans med domstolene (Landsdommer Ole Dybdahl ser tilbage på et år præget af fokus på samspillet mellem domstolene og Folketinget, herunder dommerkapper og minimumsstraffe)

2010

Søren Jenstrup i ADV nr. 9/2010 p. 5: Den vanskelige balance (Omhandler retssikkerhed og antiterrorpakker)

Christina Friis Glisby i ADV nr. 10/2010 p. 18-20: Kan vi skræmme terrorister bort? (Anti-terror indsatsen er gået fra afskrækkelse via straf til forebyggelse på bekostning af vores frihed, lyder tesen i vinderopgaven i Advokatrådets priskonkurrence. )

Eva Smith i JUR 2010.271-274: Erfaringerne med lovgivning indført ved anti-terror-pakke I og II. En vurdering af justitsministeriets redegørelse om anti-terror lovene.

2015

Mette Lauritzen i ADV nr. 4/2015 p. 40-42: Kortere vej gennem straffesagen (Justitsministeren har på baggrund af terrorangrebet i København varslet 11 nye tiltag på strafferetsplejens område. Et af punkterne er, at Rigsadvokaten i samarbejde med Domstolsstyrelsen og forsvarsadvokaterne skal komme med et oplæg til, hvordan berammelsen af straffesager kan optimeres. Det skal i den forbindelse undersøges, i hvilket omfang rettens mulighed for at afvise en valgt forsvarer anvendes i praksis.)

Camilla Hammerum i UfR 2015 B. 377-386: Et slag – to straffesager? - Om forbuddet mod gentagen strafforfølgning (Artiklen behandler grænserne for, hvornår der kan rejses en ny tiltale og gennemføres en straffesag for et forhold, der i meget høj grad ligner et allerede pådømt forhold. Det påvises, at den nuværende retstilstand i visse tilfælde kan medføre konventionskrænkelser.)


Domstolene

Habilitet

Konstituerede dommere

Saglig kompetence

Stedlig kompetence

International kompetence

Strafferetspleje eller civilretspleje?

Saglig kompetence

Ole Unmack Larsen i JUR 1978.77-86: Retternes kompetence og arbejdsform i straffesager. En kommentar til retsplejerådets betænkning nr. 825/1977.

N. C. Bitsch i JUR 1978.251-256: Fremtidssikring af retsplejen.

Poul Rønnov i JUR 1978.297-299: Et dårligt forslag.

Ignaz Tulinius i JUR 1978.361-362: En eller tre landsdommere.

UfR 2006.3255 VLD: D. 21.11.2005 blev T, født 1933, tiltalt for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs, samt forsøg herpå, ved som fører af en turbåd med 61 passagerer om bord at have nydt spiritus i en sådan grad, at han var ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde, ligesom han havde til hensigt at sejle skibet tilbage til afgangsstedet, hvilket blev forhindret ved politiets ankomst. Sagen blev ved byretten i Kolding behandlet under medvirken af domsmænd og T blev frifundet. Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen. VL anmodede parterne om at udtale sig om, hvorvidt sagen i byretten burde have været behandlet af byretten som søret jf. RPL § 18 a, stk.1, nr. 2. Anklagemyndigheden og T's forsvarer erklærede herefter samstemmende, at fagkundskab til søforhold ikke havde betydning for sagen, idet der ikke skete uheld under sejladsen. VL udtalte, at tiltalen var rejst efter den dagældende § 29, stk. 3 i lov om sikkerhed til søs og angik spørgsmålet, om T, der var fører af turbåden, havde nydt spiritus i en sådan grad, at han var ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde. Sagen var på denne baggrund, selv om der ikke var sket uheld under sejladsen, en sag, i hvilken fagkundskab til søforhold skønnedes at være af betydning, jf. RPL § 18 a, stk. 1, nr. 2. Sagen burde derfor have været behandlet af byretten som søret og dermed under medvirken af sagkyndige. Denne fejl medførte, at VL - uanset parternes samstemmende erklæring for landsretten - ophævede byrettens dom og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten som søret.

UfR 2012.1361 ØLK: I forbindelse med en straffesag nedlagde anklagemyndigheden, A, påstand om bødestraf uden medvirken af domsmænd. Københavns Byret traf beslutning om, at sagen skulle behandles med domsmænd. A kærede beslutningen og nedlagde påstand om, at sagen skulle fremmes uden medvirken af domsmænd med den begrundelse, at der alene var påstand om bødestraf. ØL anførte, at RPL § 686, stk. 2, 1. led efter ordlyden og forarbejderne måtte forståes således, at BR efter RPL § 691 kunne træffe beslutning om, at der under sagens behandling skulle medvirke domsmænd, såfremt højere straf end bøde efter BR’s opfattelse kunne komme på tale, uanset om A ved en sanktionspåstand tilkendegav en anden opfattelse, jf. UfR 2002.104 HD. Det måtte lægges til grund, at BR skønnede, at fastsættelsen af en fællesstraf, jf. STRFL § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, kunne komme på tale, og derfor bestemte, at sagen skulle behandles under medvirken af domsmænd. ØL fandt derfor intet grundlag for at ændre BR’s afgørelse.

Fuldbyrdelse af straffedomme

UfR 2003.1108 ØLK: Politiet havde ret til under en politifremstilling at beslaglægge D's halskæde og armbånd til en samlet værdi på ca. 70.000 kr. i medfør af RPL § 1002, stk. 1, jfr. § 806, stk. 3 til sikkerhed for sagsomkostninger og bødekrav fra tidligere afgjorde straffesager.

UfR 2003.2643 ØLD: Retten i Rødovre havde i dommen bestemt, at der skulle beslaglægges 10.923,50 kr. til sikkerhed for sagens omkostninger. ØL ophævede bestemmelsen, da bestemmelse om beslaglæggelse rettelig skulle være truffet ved kendelse efter dommens afsigelse, jfr. RPL § 1002, stk. 1, jfr. § 802, stk. 2, nr. 2.

UfR 2012.847 ØLD: T var blevet idømt 6 måneders betinget fængsel med særvilkår om, at han bl.a. skulle være under opsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. Anklagemyndigheden indbragte sagen for Retten i Glostrup med påstand om fuldbyrdelse af dommen efter, at T havde overtrådt vilkårene. T mødte ikke op til hovedforhandlingen, hvor der blev afsagt dom om fuldbyrdelse af en betinget straf på 6 måneders fængsel. ØL fandt, at betingelserne for sagens fremme, jf. RPL § 855, stk. 3, nr. 3 ikke var opfyldt, idet det fremgik af STRFL § 60, stk. 1, nr. 3, at afgørelse om fuldbyrdelse af straf ved vilkårsovertrædelse skulle træffes ved dom, og T havde ikke givet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen uden hans tilstedeværelse. Sagen skulle derfor ophæves, jf. RPL § 827, stk. 1, nr. 2, og hjemvises til fornyet behandling ved BR.

UfR 2014.3511 HK: Domfældte, D, var i 2009 dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling. Efter anmodning fra D blev spørgsmålet om ændring af foranstaltningen indbragt for retten flere gange, senest i december 2012. Anklagemyndigheden, A, tilvejebragte til brug for rettens behandling af sagen en udtalelse fra en overlæge, der var tilknyttet den institution, hvor D var anbragt. D anmodede om, at der blev indhentet en udtalelse fra en sagkyndig, der ikke var tilknyttet denne institution, hvilket A nægtede. HR udtalte bl.a., at det var i overensstemmelse med lovens forarbejder og praksis, at A havde indhentet en udtalelse fra den institution, hvor D var anbragt. Der forelå ikke oplysninger, som gav anledning til tvivl om overlægens eller institutionens fuldstændige upartiskhed i sagen. Sagen kunne, hvis retten fandt behov herfor, forelægges Retslægerådet. Denne ordning var overensstemmelse med de krav, der følger af artikel 5 i EMRK. VL var nået same resultat.

Stedlig kompetence

UfR 2006.1582 ØLK:  Byretten i Frederiksberg indgav politianmeldelse mod T for dokumentfalsk og bedrageri i forbindelse med dispositioner foretaget under en civil retssag. Den 13.10.2005 blev der som domsmandssag rejst tiltale og ØL blev i den forbindelse anmodet om at træffe afgørelse om behandling af sagen ved en anden byret, idet sagen ellers vil blive behandlet under medvirken af de domsmænd, der til daglig behandler sager ved Retten på Frederiksberg jf. RPL § 702, stk.1. ØL fandt ikke, at det at sagen som skulle behandles som en domsmandssag, var indledt med en politianmeldelse indgivet af samme ret, i sig selv kunne føre til at sagen skulle behandles ved en anden byret, hvorfor der ikke fandtes grundlag for at tage begæringen til følge.

UfR 2008.2253 HKK: A fik i oktober 2007 inddraget sin opholdstilladelse, og blev pålagt at rejse ud af landet senest d. 10.11.2007. Under en afhøring hos politiet i Aalborg d. 14.02.2008 tilkendegav A, at han ikke frivilligt ville rejse ud af landet. For at sikre hans tilstedeværelse med henblik på udsendelse, blev han frihedsberøvet, jf. UDL § 36, stk. 1. Senere samme dag blev han overført til Sandholmlejren. Dagen efter blev han fremstillet i Retten i Hillerød, som henviste sagen til Retten i Aalborg med den begrundelse, at A havde haft bopæl i Aalborg retskreds, samt at frihedsberøvelsen var påbegyndt i denne retskreds. Udrejsefristen blev samme dag udsat og A blev derfor løsladt. A fik d. 19.02.2008 fornyet opholdstilladelse for et år. ØL ophævede BR’s kendelse, da sagen burde have været realitetsbehandlet. A kærede denne afgørelse til HR. HR udtalte, at der i UDL § 37 var givet nærmere regler om domstolskontrol med frihedsberøvelse efter § 36, og at det i stk. 6 var bestemt, at RPL kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse i øvrigt fandt tilsvarende anvendelse. Efter UDL § 37, stk. 1, 3. pkt., skulle fremstillingen af den frihedsberøvede udlænding ske for retten ”på det sted, hvor udlændingen var tilbageholdt”, og der var således ikke grundlag for anvendelse af RPL § 469, stk. 1, 1. pkt., hvorefter prøvelsen skulle ske ved retten på det sted, hvor den frihedsberøvede havde bopæl. A var efter tilbageholdelsen i overensstemmelse med praksis ført til en særlig institution for frihedsberøvede udlændinge. HR tiltrådte, at A herefter i medfør af § 37, stk. 1, 3. pkt., skulle fremstilles ved retten på sted, hvor han aktuelt var tilbageholdt. HR stadfæstede dermed ØL’s kendelse.

UfR 2008.2353 ØLK: Fyns politi anmodede, i en sag om omsorgssvigt Retten i Odense om beskikkelse af en bistandsadvokat til den 11-årige dreng, B, jf. RPL § 741 a, og om at der blev foretaget en videoafhøring af B uden faderen, F’s, vidende, jf. RPL § 747, jf. § 745 e, stk. 1, jf. stk. 2, da F, der var eneforældremyndighedsindehaver, ikke kunne antages at ville give samtykke til en sådan afhøring men derimod forventeligt ville påvirke B forud for en afhøring, samt at B blev pålagt at afgive vidneforklaring jf. RPL § 171, stk. 3. ØL udtalte, at RPL § 741 c indeholdt en nærmere opregning af bistandsadvokatens beføjelser. Denne opregning kunne ikke anses for udtømmende. Bistandsadvokaten havde også opgaver af mere almen karakter, og bistandsadvokaten skulle f.eks. yde den forurettede støtte under afhøringen hos politiet og i retten. Ved spørgsmål om afgivelse af forklaring til politiet eller i retten, hvor forældremyndighedsindehaverens interesse måtte antages at kollidere med barnets interesse, fandt ØL, at det ville være en naturlig og sædvanlig opgave for bistandsadvokaten, på barnets vegne, at tilkendegive, om forklaring ville blive afgivet frivilligt. ØL tiltrådte således, at der ikke på nuværende tidspunkt var grundlag for at anvende fremgangsmåden i RPL § 747, jf. § 745 e, stk. 1 og 2, og § 171, stk. 3. ØL bemærkede i øvrigt, at Retten i Odense var rette værneting, og at retten kunne sættes uden for retskredsen, jf. RPL § 13, stk. 2, når det fandtes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Eventuel begæring om indenretlig (video)afhøring skulle således indgives til Retten i Odense, uanset at et særligt videoafhøringsrum var indrettet på politistationen i Svendborg og ikke fandtes i Odense Retskreds.

UfR 2012.2399 HKK: T, som var rwandisk statsborger, var tiltalt for at have begået folkedrab i Rwanda i 1994 og kendelsen vedrørte, hvorvidt en sådan tiltale kunne rejses ved de danske domstole. Dette krævede, at folkedrab begået i Rwanda var strafbart efter dansk ret, og kunne retsforfølges i Danmark. Folkedrabsloven var vedtaget til opfyldelse af Danmarks forpligtelser i hht. konventionen om forebyggelse af straf for folkedrab. Folkedrabslovens § 1, litra a, indeholdt hjemmel til at straffe for folkedrab, og der fremgik ikke nogen geografisk begrænsning af anvendelsesområdet, hvilket svarede til konventionen. HR fandt herefter, at folkedrabsloven havde universel gyldighed på niveau med STRFL § 237. Heller ikke i forarbejderne var der holdepunkter for, at hensigten havde været at begrænse det geografiske område til kun at omfatte Danmark. Fsva. retsforfølgningen, indeholdt folkedrabsloven ingen bestemmelser om kompetencen hertil. Spørgsmålet herom skulle således afgøres efter de almindelige regler om dansk straffemyndighed, jf. STRFL. Da det var uomtvistet under sagen, at folkedrab også var strafbart i Rwanda, var betingelserne i STRFL § 7, stk. 1, nr. 1, således opfyldt, og anklagemyndighedens påstand om, at dennes principale tiltale for folkedrab ikke blev afvist, jf. RPL § 846, stk. 1, blev således taget til følge, og ØL’s kendelse ændredes således. 

UfR 2013.689/1 ØLK: Retten i Aarhus, BR, havde efter indhentet udtalelse tiltrådt, at de ved Retten på Frederiksberg verserende sager henvistes til en samlet behandling af sagerne ved BR, jf. RPL § 254, stk. 2. Henset til sagens karakter og antallet af sager, som verserede, fandtes hensynet til en ensartet prøvelse og ressourcemæssige hensyn at veje tungere end hensynet til klagerens interesse i at få sagerne afgjort ved deres hjemting. Sagerne vedrørte frihedsberøvelse foretaget i Aarhus af Østjyllands Politi, P, og disse udgjorde en del af en større gruppe, som efter det oplyste havde værneting ved Retten i Glostrup (1 pers.), Retten på Frederiksberg (1 pers.), Retten i København (3 pers.), Retten i Aalborg (1 pers.) og BR (5 pers.). Vidnerne, som P agtede at indkalde, gjorde alle tjeneste i jyske politikredse, og det måtte antages, at bevisførelsen stort set ville være den samme i alle sager. På denne baggrund var det mest hensigtsmæssigt, at sagerne behandledes samlet ved BR, og da BR havde tiltrådt dette, stadfæstede ØL BR’s kendelse om, at sagerne henvistes dertil, jf. RPL § 254, stk. 2.

UfR 2014.254 ØLK: A m.fl., som var ansat i en kommune, K, påstod straf over B for overtrædelse af STRFL § 267 og STRFL § 268, som følge af, at B havde fremsat og udbredt injurierende sigtelser og bagvaskelse mod A via en hjemmeside, der var drevet af bl.a. B. Hjemmesiden var registreret i Tyskland. På tidspunktet for stævningens indgivelse til Retten i Sønderborg d. 03.07.2013 var det oplyst på hjemmesiden at B havde adresse i Tyskland. B’s adresse var ifølge CPR ændret d. 15.07.2013 med virkning fra d. 01.07.2013, ligesom stævningen var forkyndt for B på en adresse i Danmark d. 26.07.2013. ØL lagde til grund, at B på tidspunktet for sagsanlægget havde hjemting ved Retten i Sønderborg, hvorefter sagen skulle afgøres efter RPL’s regler. Da virkningen af den påståede retskrænkelse var indtruffet i K, og dermed i Holbæk Retskreds, havde A adgang til at anlægge sagen her, jf. RPL § 243.

International kompetence

UfR 2012.2078 HKK: Der blev af en tysk domstol afsagt fire kendelser om ransagning hos A, B, C og D, hvorefter den tyske anklagemyndighed, T, anmodede Østjyllands Politi, P, om de danske myndigheders bistand til ransagning, og om at A, B, C og D blev bendtgjort med efterforskningen og ligeledes afhørt. P anmodede herefter BR om tilladelse hertil. BR og VL afslog anmodningen, idet der ikke forelå dokumenter, som var angivet i § 48 i fuldbyrdelsesloven. HR anførte, at anmodningen fra T og fra P måtte forstås således, at der ikke blev anmodet om retshjælp efter reglerne i fuldbyrdelsesloven, men efter de alm. regler om gensidig retshjælp i straffesager. HR fandt herefter, at anmodningen burde af BR have været behandlet efter reglerne om gensidig retshjælp i straffesager, hvorfor HR ophævede BR’s og VL’s kendelser og hjemviste sagen til BR.

UfR 2013.1711 ØLK: Statsadvokaturen i Kiel, T, anmodede Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, S, om retsbistand ved bl.a. ransagning hos A m.fl. for overtrædelse af den tyske momslovgivning. A var tilstede under ransagningen, men senere vendte politiet tilbage, hvorefter A’s advokat påstod, at A ikke var bekendt med, hvilke effekter der var beslaglagt. Både Københavns Byret og ØL fandt, at betingelserne for ransagning var opfyldt. ØL tilføjede som begrundelse for resultatet, at anmodningen måtte forstås således, at der ikke var tale om en anmodning efter fuldbyrdelsesloven, men efter de almindelige regler om gensidig retshjælp i straffesager. Det forhold, at polititjenestemænd var vendt tilbage til ransagningsstedet og foretog genbesigtigelse, kunne ikke anses for en ny ransagning.

Strafferetspleje eller civilretspleje?

UfR 2015.3717 HKK: Sag om aflivning af hund af forbudt kamphunderace skulle behandles efter den civileretsplejes former og ikke efter strafferetsplejens former

På opfordring af A indbragte Nordjyllands Politi en afgørelse om aflivning af A’s hund, idet hunden var en krydsning af en forbudt kamphunderace, jf. Hundelovens § 1 b, stk. 1, jf. § 1 a, stk. 1 nr. 3 og stk. 2 for Retten i Aalborg. BR stadfæstede afgørelsen. VL bestemte ved kendelse, at ankesagen skulle behandles i strafferetsplejens former, jf. RPL kap. 80, jf. kap. 82.  HR fandt ikke, at sagen om aflivning var omfattet af RPL’s fjerde bog om strafferetsplejen, da sagen ikke angik spørgsmål om straf, jf. RPL § 683, 1. pkt. HR ændrede VL’s kendelse, således at behandlingen af ankesagen skulle foregå i den civileretsplejes former.

 

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

06-10-17