§ 468. Reglerne i dette kapitel finder, når andet ikke er bestemt ved lov,
anvendelse ved frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er
besluttet af en dømmende myndighed.
§ 469. Begærer den, der administrativt er berøvet sin frihed, eller den, som
handler på hans vegne, at frihedsberøvelsens lovlighed prøves af retten, skal
den myndighed, som har besluttet frihedsberøvelsen eller nægtet at ophæve
den, forelægge sagen for byretten på det sted, hvor den, om hvis frihedsberøvelse,
der er spørgsmål, har bopæl (hjemting), jf.
§ 235. Sager om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen opfølgning efter
udskrivning, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering,
oppegående tvangsfiksering og
aflåsning af døre i afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien forelægges dog, så længe patienten ikke er udskrevet, for
byretten på det sted, hvor vedkommende psykiatriske sygehus eller afdeling er
beliggende.
Stk. 2. Forelæggelsen for retten skal finde sted inden 5 søgnedage efter begæringens fremsættelse og sker ved fremsendelse af sagens akter med fornødne oplysninger om den beslutning, hvis lovlighed kræves prøvet, herunder angivelse af den bestemmelse, i medfør af hvilken beslutningen er truffet, en kortfattet redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes som grundlag for den, og henvisning til de i sagen foreliggende bevisligheder, der vil kunne have betydning for rettens afgørelse. Indbringes sagen for en domstol, der ikke er rette værneting, henviser dommeren sagen til rette værneting.
Stk. 3. Begæring om sagens indbringelse for retten hindrer ikke frihedsberøvelsens iværksættelse eller opretholdelse, medmindre retten bestemmer det.
Stk. 4. Begæring om sagens indbringelse for retten efter reglerne i dette kapitel skal fremsættes inden 4 uger efter frihedsberøvelsens ophør. Senere fremsættelse af begæringen kan indtil 6 måneder efter frihedsberøvelsens ophør undtagelsesvis tillades af retten, når der foreligger særlig grund til at afvige fra fristen. I sager om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfiksering og aflåsning af døre i afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien regnes fristerne dog fra det psykiatriske patientklagenævns afgørelse i sagen
Stk. 5. Er lovligheden af den pågældende frihedsberøvelse stadfæstet ved dom, kan begæring om fornyet prøvelse ikke rejses med pligt for den besluttende myndighed efter denne paragraf, forinden der er forløbet sådan frist, som måtte være fastsat i vedkommende særlige lov.
Stk. 6. Krav om erstatning af det offentlige for ulovlig frihedsberøvelse skal
efter begæring pådømmes under sagen om frihedsberøvelsens lovlighed. Retten
kan dog udskyde erstatningsspørgsmålet til behandling efter afgørelsen om
frihedsberøvelsens lovlighed.
§ 469, stk.1, 2. pkt. er ændret ved § 2.1 i lov
nr. 534 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 469, stk.
1, 2. pkt. Sager om tvangsindlæggelse
og tvangstilbageholdelse (fra 01.01.1999: frihedsberøvelse) i henhold til lov
om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien forelægges dog, så længe
patienten ikke er udskrevet, for byretten på det sted, hvor vedkommende
psykiatriske sygehus eller afdeling er beliggende.
§ 469, stk. 4, 3. pkt. er ændret ved § 2.1 i lov
nr. 534 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 469, stk.
4, 3, pkt. I sager om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse og tilbageførsel i henhold til lov om frihedsberøvelse
og anden tvang i psykiatrien regnes fristerne dog fra patientklagenævnets afgørelse
i sagen.
§ 469, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved
§ 2.1 i
lov
nr. 533 af 26.05.2010
fra d. 01.10.2010. I § 469,
stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »tilbageførsel,«: »tvungen opfølgning
efter udskrivning,«.
§ 469, stk. 4, 3. pkt. er ændret ved
§ 2.2 i
lov
nr. 533 af 26.05.2010
fra d. 01.10.2010. I § 469,
stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »tilbageførsel,«: »tvungen opfølgning
efter udskrivning,«.
§ 469, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved
§ 2.1 i
lov
nr. 708 af 25.06.2010
fra d. 01.10.2010. I § 469,
stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »beskyttelsesfiksering«: », oppegående
tvangsfiksering«.
§ 469, stk. 4, 3. pkt. er ændret ved
§ 2.2 i
lov
nr. 708 af 25.06.2010
fra d. 01.10.2010. I § 469,
stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »beskyttelsesfiksering«: », oppegående
tvangsfiksering«.
§ 470. Som parter anses den, om hvis frihedsberøvelse der er spørgsmål, den, der handler på hans vegne, samt den besluttende myndighed.
Stk. 2. Retten beskikker en advokat til at varetage dens tarv, hvis frihedsberøvelse sagen angår, medmindre han selv har antaget en advokat. Når der skønnes at være fornøden anledning dertil, kan retten endvidere beskikke en advokat for den besluttende myndighed eller andre parter.
Stk. 3. Dommeren bestemmer snarest muligt tid for sagens foretagelse, hvorom parterne underrettes med et af dommeren fastsat varsel. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, at sagen i tilfælde af udeblivelse uden lovligt forfald kan fremmes til dom på det foreliggende grundlag. (Fra 01.01.1999: Dommeren påser i øvrigt, at sagen fremmes mest muligt.)
Stk. 4. Er frihedsberøvelsen iværksat, skal den frihedsberøvede bringes til
stede i retten, hvis retten bestemmer det. Det samme gælder, hvis han selv
fremsætter ønske herom, medmindre retten efter de foreliggende oplysninger om
hans tilstand finder, at fremstilling ikke bør finde sted. Retten bestemmer, om
den frihedsberøvede skal bringes til stede umiddelbart for den dømmende ret,
eller om det må anses for tilstrækkeligt, at der gives den frihedsberøvede
lejlighed til at udtale sig over for retten på opholdsstedet eller over for den
dømmende ret ved anvendelse af telekommunikation.
§ 470, stk. 4, 3. pkt. er ændret ved § 1.103 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Tidligere formulering: § 470, stk.
4, 3. pkt. Retten bestemmer, om den
frihedsberøvede skal bringes til stede for den dømmende ret, eller om det må
anses for tilstrækkeligt, at der gives ham lejlighed til at udtale sig over for
retten på det sted, hvor han har ophold.
§ 471. Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse
om afhøring af parter og vidner samt om tilvejebringelse af udtalelser fra
sagkyndige og af andre bevismidler.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan retten bestemme, at den frihedsberøvede eller den, der handler på hans vegne, skal forlade retssalen under bevisførelsen eller under en del af denne. Når den pågældende atter er indladt i retssalen, skal han gøres bekendt med det under hans fraværelse forefaldne.
Stk. 3. Såfremt retten anser det for fornødent, at en til vedkommende hospital eller anstalt knyttet person afhøres som vidne i retten, bør den pågældende i almindelighed ikke kræves afhørt uden for den retskreds, i hvilken han bor eller opholder sig, eller i hvilken hospitalet eller anstalten er beliggende. På samme måde bør en til den besluttende myndighed knyttet person i almindelighed ikke kræves afhørt uden for den retskreds, i hvilken han bor eller opholder sig, eller i hvilken den besluttende myndighed har sit sæde.
Stk. 4. Retten indkalder selv parter og vidner. Politiet skal på begæring bistå
retten med fremskaffelse af oplysninger om parters og vidners bopæle eller
opholdssteder eller andre af retten nærmere angivne forhold.
§ 472. Efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig, og bevisførelsen
er sluttet, afgør retten ved dom, om frihedsberøvelsen som lovlig bør stå
ved magt, eller om den vil være at ophæve.
Stk. 2. Udebliver nogen af parterne uden oplyst lovligt forfald, afgør retten,
om frihedsberøvelsens lovlighed kan prøves på det foreliggende grundlag,
eller om udsættelse skal finde sted.
§ 473. Retten kan bestemme, at der ved offentlig gengivelse af forhandlingen i
retten og af dommen ikke må ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl
for nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse
af de pågældendes identitet. Overtrædelse af sådant forbud straffes med bøde.
§ 474. Udgifter ved bevisførelse i henhold til
§ 471 afholdes af
statskassen. Retten kan pålægge en part at erstatte disse udgifter helt eller
delvis, såfremt det i øvrigt pålægges parten at betale sagsomkostninger.
§ 474 er ændret fra d. 01.07.2005 ved § 1.16 i lov
nr. 554 af 24.06.2005: Formulering indtil da: Om
salær og godtgørelse for udlæg til de beskikkede advokater gælder samme
regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kap. 31. Retten kan
bestemme, at også andre udgifter skal afholdes på denne måde.
Stk. 2. Retten bør kun, når der er særlig anledning dertil, pålægge en part
helt eller delvis at udrede sagsomkostninger.
§ 475. Anke sker ved meddelelse til dommeren. Ankefristen er 4 uger fra dommens
afsigelse. Byretten sender meddelelsen om anken samt sagens akter til
landsretten, der berammer mundtlig forhandling af sagen i et retsmøde, til
hvilket parterne indkaldes af retten med et af denne bestemt varsel.
Bestemmelserne i § 372, stk. 2, 3.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Om sagens behandling i landsretten gælder tilsvarende regler som fastsat for byretsbehandlingen.
Stk. 3. Landsrettens dom kan ikke ankes til Højesteret. Bestemmelserne i § 371, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, finder dog tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Anke har kun opsættende virkning, når det bestemmes af den ret, hvis
afgørelse påankes, eller af den ret, til hvilken anke sker.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11