Offentlig ret

Arbejdsløshed

Arkivret

Begravelse og ligbrænding

Bevillingsret

Biblioteker

Byggelovgivningen

Civilt beredskab

Energiret

Folketingets Ombudsmand

Forsvaret

Forvaltningsret

Havne

Kirkeret

Kommunalret

Levnedsmiddellovgivningen

Ligsyn og obduktion

Museer

Pas

Politiret

Restaurationsloven

Socialret

Statsforfatningsret

Sundhedsret

Teater

Uddannelse

Uddannelsesstøtte

Varmeforsyning


Begravelse og ligbrænding

Lov om begravelse og ligbrænding

Bekg.  nr. 1238 af 22.10.2007 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Vejledning nr. 9 af 18.02.2008 om flytning af lig og urner

Jane Rothmar Herrmann i JUR 2011.36-39: Et moderne anatomisk teater? - de retlige grænser for populærvidenskabelige udstillinger af lig (Om udstillingen Body Worlds)

Janne Rothmar Herrmann og Elisabeth Ørtz i JUR 2012.3-7: Begravelse – mellem velfærdsgode og marked

Bevillingsret

Helle Bødler Madsen og Tom Latrup-Pedersen i UfR 1993 B.56-63: Inddrivelse af offentlige fordringer - om et næringsforbud.

Lars Bo Langsted i JUR 1994.181-198: Næringsforbud som inddrivelsesmiddel.

Lars Bo Langsted i JUR 1995.28-30: Næringsforbud som inddrivelsesmiddel - ny variant.

Biblioteker

Lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekg. nr. 100 af 30.01.2013

Bekg. nr. 103 af 31.01.2013 om biblioteksvirksomhed

Bekg. nr. 636 af 13.06.2005 om pligtaflevering af offentliggjort materiale

Civilt beredskab

UfR 1975.63 HD: Lov om civilt beredskab § 5, stk. 1 gav ikke Ministeriet for Offentlige Arbejder hjemmel til at pålægge KTAS at etablere rådighedskredsløb til udelukkende brug for militære eller beredskabsmæssige formål i krisesituationer. (4-3). Komm. af Jørgen Trolle i UfR 1975 B.119-122.

Forsvaret

Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., jf. lovbekg. nr. 582 af 24.05.2017

Lov om forsvarets efterretningstjeneste, jf. lovbekg. nr. 1 af 04.01.2016

Bekg. nr. 65 af 11.01.2017 om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnægterordningen

Bertel Heurlin (red.):  Nationen eller Verden? De nordiske landes forsvar i dag, 1. udg., sept. 2007, 210 sider, DJØF

UfR 2013.1416 HD: Sagen angik, om det var berettiget, at Forsvarsministeriet i medfør af TML degraderede A fra kommandør i lønramme 38 til orlogskaptajn i lønramme 36 uden chefbeføjelser med den begrundelse, at han havde begået tjenstlige forseelser ved i en række tilfælde at have foretaget tjenesterejser, uden at dette var tjenstligt begrundet, og ved at have overskredet grænsen for afholdelse af rimelige udgifter til tjenesterejser og arrangementer. HR fastslog, at reglerne i militær disciplinarlov i det tilfælde, hvor der ikke havde været gennemført disciplinærsag efter denne lov, ikke var til hinder for, at der indledes disciplinærsag mod en militær tjenestemand efter TML’s regler. HR udtalte herefter, at en række af de tjenesterejser, A havde foretaget, ikke kunne anses for tjenstligt begrundede eller for tilstrækkeligt tjenstligt begrundede. Det var derfor berettiget og ikke i strid med proportionalitetsprincippet, at Forsvarsministeriet havde degraderet A, som sket.

UfR 2013.2696 HD: A var en del af en bevæbnet gruppe på 31 personer, som under en amerikansk ledet aktion i 2002 i Kandahar-provinsen i Afghanistan blev tilbageholdt af danske styrker, D. Efter den amerikanske ledelses beslutning blev gruppen indbragt til et amerikansk ”Detention Center”, hvorfra A, ligesom resten af gruppen, blev frigivet 2-3 dage efter. Sagens hovedspørgsmål var, om A havde krav på erstatning eller godtgørelse fra den danske stat for den behandling, som han hævdede at have været udsat for under tilbageholdelsen. HR lagde til grund, at A ikke var blevet udsat for inhuman behandling, mens han var i D’s varetægt. Der forelå heller ikke på overgivelsestidspunktet oplysninger, som medførte, at Forsvarsministeriet, M, eller D vidste eller burde vide, at overgivelse ville indebære en reel risiko for, at A ville blive udsat for inhuman behandling. M skulle derfor ikke betale erstatning eller godtgørelse til A. Yderligere blev nogle af A fremførte anerkendelsespåstande afvist med henvisning til A’s manglende retlige interesse. 

UfR 2016.3751 HD: En ansat i forsvaret, der havde været udsendt i januar-februar 1996 og pådraget sig en arbejdsskade, havde ikke krav på en supplerende løbende ydelse efter § 11 b i personelloven, da denne ordning først trådte i kraft i august 1996

A blev under sin ansættelse i forsvaret udsendt til Bosnien i januar-februar 1996. Efter sin hjemkomst fik han symptomer i form af angst og depression mv. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte lidelsen som en arbejdsskade. Forsvarsministeriet, M, tiltrådte en afgørelse om, at der ikke var grundlag for at yde ham løbende ydelse efter en særlig ordning for krigsveteraner, der var trådt i kraft 14.08.1996, da ordningen ikke havde tilbagevirkende kraft og derfor ikke dækkede krigsveteraner, som var kommet til skade under udsendelse før d. 14.08.1996. ØL frifandt M med henvisning til, at der ikke var holdepunkter for, at ordningen, der var indført d. 14.08.1996, skulle have tilbagevirkende kraft. HR stadfæstede ØL’s afgørelse.  

Levnedsmiddellovgivningen

Camilla Berg og Inger Kristine Juul i Justitia nr.3/1995: Den EF-retlige regulering af tilsætningsstoffers anvendelse i levnedsmidler.

Helle Bødker Madsen i JUR 1996.436-443: Levnedsmiddellovgivningen - et indlæg i debatten om at forenkle og samle kontrollen med fødevarer.

Ligsyn og obduktion

Lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. 

UfR 1998.327 VLK: Politiets beslutning om obduktion af 21-årig mand, som var død i Århus Arrest blev godkendt, jf. lov om ligsyn og obduktion m.m. § 11, stk.1, jf. § 10, jf. § 9, stk. 1 nr. 1.

UfR 2006.1318 VLK: Asylansøgeren A blev fundet død i en asylafdeling. Selv om den foreløbige konklusion var, at der var tale om et selvmord, ønskede politiet at foretage en obduktion, for at forhindre enhver mulighed for, at der senere kunne opstå mistanke om strafbart forhold. A’s påførende, det var bosat i udlandet, modsatte sig obduktionen under henvisning til religiøse årsager. De pårørende havde udtalt klar mistanke om, at dødsfaldet ikke kunne skyldes selvmord. Resultatet af obduktionen var ikke klart, men det fremgik at” Intet taler mod selvmordsforsøg ved hængning”. VL fandt, at under hensyn til omstændighederne ved dødsfaldet skønnedes obduktionen at være nødvendig for at hindre, at der senere kunne opstå mistanke om, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, jf. sundhedslovens § 184, stk. 1, nr. 1, hvorfor det tillodes politiet at lade foretage en retslægelig obduktion.

Museer

Museumsloven, jf. lovbekg. nr. 358 af 08.04.2014

Lov nr. 1403 af 21.12.2005 om ændring af museumsloven (Gratis adgang for børn og unge under 18 år til statsanerkendte museer) Fra d. 01.01.2006.

Bekg. nr. 461 af 25.04.2013 om museer m.v.

Bekg. nr. 1029 af 21.10.2004 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende

Bekg. nr. 1028 af 21.10.2004 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen

Bekg. nr. 1027 af 21.10.2004 om pleje af og tilsyn med fortidsminder

UfR 2003.1939 ØLD: ATP var en offentlig myndighed og skulle derfor selv afholde udgifterne til Rigsantikvarens undersøgelse af fortidsminder i forbindelse med  udgravning på den tidligere B&W-grund i Strandgade på Christianshavn

UfR 2010.2036 VLD: Bygherre, B, havde i forbindelse med et byggemodningsprojekt rømmet muld fra et område, C, hvor det var planlagt, at der skulle nedlægges en kloakledning til regnvand. Der blev herefter af et museum gjort arkæologiske fund i C, og Kulturarvstyrelsen, K, pålagde herefter B i medfør af museumslovens § 27, stk. 2, at standse jordarbejdet i området. B valgte herefter en anden linjeføring af kloakledningen, således at B ikke skulle have udført yderligere jordarbejde i C. B mente sig ikke forpligtet til at betale for den arkæologiske undersøgelse, idet jordarbejderne var standset og ikke agtedes genoptaget. VL kom imidlertid frem til, at B skulle betale for undersøgelsen, da det efter formuleringen af bestemmelserne i museumslovens §§ 25-27 og efter forarbejderne til bestemmelserne ikke kunne lægges til grund, at bestemmelsen i § 27, stk. 4, hvorefter udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, ikke fandt anvendelse på en situation som den foreliggende. B skulle derfor betale for den arkæologiske undersøgelse i C samtidig henset til, at B havde afslået et tilbud om en arkæologisk forundersøgelse af området.

Pas

Pasloven

Pasbekendtgørelsen

Cirkulære nr. 107 af 12.12.2006 om pas mv.

UfR 2007.2296 ØLK: ØL havde i en nævningesag d. 15.02.2007 besluttet, at en ny hovedforhandling skulle foregå mod bl.a. T, som var tiltalt for overtrædelse af STRFL § 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21. Under sagen havde T’s pas været inddraget, hvilket anklagemyndigheden påstod opretholdt imod T’s protest. Statsadvokaten agtede at indstille til rigsadvokaten, at efterforskningen blev fortsat, hvorefter han ville indstille til rigsadvokaten, om der efter hans opfattelse skulle gennemføres en ny hovedforhandling. Denne afgørelse forventedes at foreligge i juli 2007. T, der var 18 år og født i Danmark, havde marokkanske forældre, ligesom han havde familie i Marokko, som han havde besøgt næsten hver sommerferie. Det formodedes, at T havde dobbelt statsborgerskab, men spørgsmålet var til nærmere undersøgelse. ØL fandt, at der var føje til at antage, at T vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlandet, jf. paslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Herefter og henset til det oplyste om, at det kunne forventes, at anklagemyndigheden i begyndelsen af juli måned vil træffe afgørelse om, hvorvidt der skulle gennemføres en ny hovedforhandling imod T, blev inddragelsen af passet blev opretholdt.

UfR 2017.725 VLK: Politiets inddragelse af pas i 1 år, jf. pasloven § 2, stk. 1, nr. 4, var lovlig, da mistankegrundlaget om, at A ville rejse til Syrien eller Afghanistan for at deltage i aktiviteter til fare for staten eller andre staters sikkerhed, var opfyldt

A’s pas blev d. 15.02.2016 inddraget af politiet, P, i et år jf. pasloven § 2, stk. 1, nr. 4. Inddragelsen begrundedes i, at der var grundlag for at antage, at A ville rejse til Syrien eller Afghanistan for at deltage i aktiviteter, der kunne indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Der var lagt særlig vægt på, at A’s familie d. 11.02.2016 havde kontaktet P og afleveret A’s pas pga. bekymring for ham. Retten i Kolding fandt, at der efter en samlet vurdering af oplysningerne fra familien om A's ændrede adfærd, udtalelser og tiltagende interesse for videoer mv. om radikaliserede handlinger i Syrien eller andre tilsvarende konfliktområder var grund for at antage, at han havde til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter som omfattet af pasloven § 2, stk. 1, nr. 4. Der var ikke fremkommet sådanne oplysninger, at der var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det af P foretagne skøn. A's forklaring i retten kunne ikke føre til et andet resultat. Betingelserne for inddragelse af pas i medfør af pasloven § 2, stk. 1, nr. 4 og stk. 2 var opfyldt. VL fandt, at de oplysninger, der forelå, da P traf afgørelse om inddragelse af A's pas herunder navnlig forklaringen fra A om tidligere tilknytning til et bandemiljø, om at have lagt en video med billeder fra bombninger i Syrien på internettet og om at ønske at rejse til Afghanistan samt forklaringerne fra A's familie om bekymring for, at A var blevet radikaliseret og agtede at rejse til Syrien, havde været tilstrækkelige til at opfylde mistankekravet i pasloven § 2, stk. 1, nr. 4. Familiens bekymring var så stærk, at den selv havde inddraget passet, før P blev kontaktet. Der var ikke ved de for VL afgivne forklaringer og de i øvrigt foreliggende oplysninger sket en sådan afsvækkelse af mistankegrundlaget, at der var grundlag for at ophæve afgørelsen om pasinddragelse. VL stadfæstede derfor BR’s kendelse.

Polititilladelser

Søren William Sørensen i JUR 1999.255-265: Polititilladelser (Omhandler de områder, hvor der fortsat kræves politiets forudgående tilladelse til bestemte aktiviteter)

Teater

Lov om scenekunst, jf. lovbekg. nr.  526 af 04.06.2012

Lov nr. 444 af 31.05.2000 om ændring af teaterloven (Bemyndigelse til at indgå regionale kulturaftaler vedrørende små storbyteatre)

Teaterloven, jf. lovbekg. nr. 91 af 07 02.2000.

Bekg. nr. 1343 af 22.11.2016 om teatre og andre institutioner på scenekunstområdet med særlige opgaver

Bekg. nr. 759 af 24.06.2014 om egnsteatre

Bet. nr. 1373/1999: Teaterstøtte i Danmark

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

26-08-17