Statsforfatningsret

Generelt

Administrativ frihedsberøvelse

Boligens ukrænkelighed

Domstolene som organ

Den lovgivende magt

Ekspropriation

Erhvervsfriheden

Folkeafstemninger

Folketingets Ombudsmand

Folketinget

Folketingsvalg

Foreningsfrihed

Forsamlingsfrihed

Færøerne

Grønland

Hjemmel for bekendtgørelser

Indfødsret

Loves kundgørelse og ikrafttræden

Lovgivningsprocessen

Magtadskillelsen

Mellemfolkelige anliggender

Mindretalsgarantierne

Ministeransvar

Ministre

Politiske partier

Religionsfrihed

Regeringen

Skærpede hjemmelskrav

Statens budget og regnskab

Statens revision

Suverænitetsafgivelse

Tronfølgeloven

Undersøgelseskommissioner

Værnepligt

Ytringsfrihed

Øvrighedsmyndighedens grænser


Generelt

Grundloven

Bøger

Artikler

Grundloven 150 år


Bøger:

Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret, 1869, 332 sider, Gyldendal

Carl Goos og Henrik Hansen: Grundtræk af den danske Statsret, 1890, 343 sider.

H. Matzen: Den danske Statsforfatningsret, 4. udg., 3 bind, 1908-10, Schultz,

Knud Berlin: Den danske Statsforfatningsret, I og II, 5. udg., 1943, 654 sider, Nyt Nordisk Forlag.

Alf Ross og Ernst Andersen: Dansk Statsforfatningsret II,1948, 237 sider.

Poul Andersen: Dansk statsforfatningsret, 3. udg., 1954, 809 sider, Gyldendal.

Alf Ross: Statsretlige studier, 1959, 203 sider,   Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Nils Herlitz: Elements of Nordic Public Law, 1969, 278 sider, Stockholm. Anmeldt af Kurt Nielsen i UfR 1972 B.15-16.

Ole Espersen: Elementær statsforfatningsret. Demokratibegrebet. Lovgivende, udøvende og dømmende magt. Forholdet til andre stater, 1973, 115 sider, Akademisk Forlag.

Erik Damgaard: Folketinget under forandring. Aspekter af folketingets udvikling, virkemåde og stilling i det politiske system, 1977, Samfundsvidenskabeligt Forlag. Anmeldt af Lars Busck i JUR 1978.390-394.

Max Sørensen: Statsforfatningsret, 2. udg. ved Peter Germer, DJØF, 1979. 1. udg., 1972 er anmeldt af Peer Lorentzen i JUR 1972.423 ff.

Alf Ross/Ole Espersen: Dansk Statsforfatningsret I-II, 3. udg., 1980, 474 sider, Nyt Nordisk Forlag.

René Gralla: Der Grundrechtsschutz in Dänemark, 1. udg., 1987, Verlag Peter Lang. Anmeldt af Jens Peter Christensen i JUR 1989.1-7: De danske frihedsrettigheder - nogle principielle og metodiske overvejelser.

Jens Peter Christensen: Forfatningsretten og det levende liv, 1990, DJØF. Anmeldt af Lars Adam Rehof i JUR 1991.78-84: Grænser og principper for forfatningsfortolkning, samt af Søren Stenderup Jensen i UfR 1991 B.91-95.

Britta Lysheim: "Polavyk" - om politikernes farlige vrøvlesprog, 1993. Anmeldt af Niels Gangsted-Rasmussen i ADV 1993.278-279: Big Words and Little Ones.

Red. Morten Kjærum, Klaus Slavensky og Jens Vedsted-Hansen (red): Grundloven og menneskerettigheder i et dansk og europæisk perspektiv, 1. udg., 1997, DJØF. Anmeldt af Marianne Nørgaard i UfR 1997 B.401-402.

Fredrik Sterzel (red.): På väg mot rättsstater i Östeuropa, En antologi av Anders Fogelklou m. fl., 1997, Justus Förlag. Anmeldt af Hjalte Rasmussen i UfR 1997 B.368.

Jørgen Albæk Jensen: Parlamentarismens statsretlige betydning, Det parlamentariske princips betydning for forholdet mellem Folketinget og regering, 2. udg., 1997, 152 sider, DJØF. Anmeldt af Henning Koch i UfR 1997 B.568.

Jens Peter Christensen, Johannes Due, Tim Knudsen & Ditlev Tamm: Politikere og embedsmænd, 2. udg., 1997, DJØF.

Carsten Rentzmann og Søren Smith: Statsret i hovedtræk , 8. udg., 1998, 158 sider, Danmarks Forvaltningshøjskole

Fredrik Sterzel: Parlamentarismen i författningen, 2. udg., 1999, 253 sider. Norstedts Juridik. Anmeldt af Henning Koch i UfR 2001 B.163.

Red. Hanne Petersen, Henning Koch & Pernille Boye Koch: Staten i forandring, 1. udg., juni 2001, 344 sider, DJØF.

Europæiske rammer
Staten, folket og eliterne. Et essay om demokratiets problemer i lyset af folkeafstemningen om euroen af Carsten Henrichsen  
Det Europæiske Statsfællesskab - et trojansk næbdyr af Henning Koch  
En selvstændig stat af Henrik Palmer Olsen

Udfordringer til nationalstaten
»De måske egnede«. Omstillingsprocessen i Østeuropa af Anita Rønne
Nationalstaten og det multikulturelle samfundaf Agnete Weis Bentzon
Staten og verdenssamfundet - imod en global retsorden? Af Jens Elo Rytter
Stat og stat imellem - bliver staternes suverænitet begrænset eller forstærket? Af Frederik Harhoff
Suverænitet og folkeafstemning af Marc Culot
Den digitale stat af Peter Blume
Den (bio)etiske stat af Mette Hartlev

Rolleskift
Staten som arbejdsgiver af Jens Kristiansen
Staten som part og modpart i grænselandet mellem grundlovsbrud, magtfordrejning og kritisabel lovgiveradfærd af Steen Rønsholdt
At sagsøge staten - på vej væk fra det traditionelle søgsmålskrav? af Pernille Boye Koch
En prøvelsesparallel: Folketingets Ombudsmand og de statslige revisionsorganer af Thomas Elbæk-Jørgensen
Konflikthåndtering i statsligt og privat regi set ud fra et magtperspektiv af Vibeke Vindeløv

Omgivelser og oprindelse
Fra skatteyder til forsikringstager af Kirsten Ketscher
Privatisering - en anledning til at overveje forvaltningslovens fremtid af Michael Gøtze
Staten og grænseoverskridende private sagsbehandlingsnormer af Hans Christian Spies
Monarkiet - en psykologisk statsform i en post-suveræn stat? af Hanne Petersen
Statens oprindelse - et stridsskrift af Jens Teilberg Søndergaard

Eivind Smith: Konstitusjonelt demokrati.2008, 354 sider, Fagbokforlaget, anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2008 B.140.

Henrik Zahle: Dansk Forfatningsret 1-3, 3. udg., 2001. Christian Ejlers Forlag. 1. udg., 1989, er anmeldt af Lene Engelbrecht i ADV 1990.229-230, af Bent Christensen i UfR 1990 B.433-437, samt af Jens Peter Christensen i JUR 1991.21-41: Aktuel dansk forfatningsret.

Henning Koch og Kristian Hvidt: Danmarks Riges Grundlove - 1849- 1866 - 1915- 1953, 2. udg., 2000, Chr. Ejlers Forlag.

Gerhard Schröder: Progressive Governance for the XXI Century -  Contributions to the Berlin Conference, 1. udg. feb. 2002, 311 sider, DJØF.

Henrik Jensen: Partigrupperne i Folketinget, 1. udg., feb. 2002, 260 sider, DJØF:

Per Stavang: Storting og regjering - Om instruksar frå Stortinget til regjeringen, 1999, 600 sider, Alma Mater, Bergen. Anmeldt af Henning Koch i UfR 2003 B.168-168.

Jens Teilberg Søndergaard: Ret, demokrati og globalisering - Om kosmopolitanisme og empirisme, 1. udg., nov. 2003, 342 sider, DJØF.

Jaakko Huusa: Nordic Reflections on Constitutional Law, 2002, 209 sider, Peter Lang - Europäischer Verlag der Wissenschaften, Frankfurt M. Anmeldt af Ditlev Tamm i UfR 2004 B.152.

Henrik P. Bang, Torben B. Dyrberg & Jens Hoff (red.): Magtens nye ansigt. Netværkspolitik, kulturstyring og ny elitisme, 1. udg., juli 2005, 296 sider. DJØF.

Peter Germer: Statsretlig domssamling, 5. udg. sept. 2005, 906 sider, DJØF.

Henrik Zahle (red): Grundloven med kommentarer, 2. udg., 2006, 672 sider, DJØF. 1. udg. 1999 er anmeldt af Ole Spiermann i UfR 2000 B.74-75.

Henning Palmer Olsen: Forstår du forfatningen, 3. udg., sept. 2006, 611 sider, DJØF.

Aage Frandsen: Politik i praksis, 1. udg., nov. 2006, 460 sider, DJØF

Erik Lindegaard og Max Rasmussen: Politikere og embedsmænd - samspil om ledelse i den offentlige sektor, 1. udg., okt. 2006, 176 sider, DJØF

Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning, 1. udg., juni 2007, 120 sider, DJØF. Anmeldt af Michael Hansen Jensen i UfR 2007 B.257, og af Henrik Palmer Olsen i JUR 2007.275-279.

Eivind Smith: Konstitusjonelt demokrati, 1, udg., 2009, 504 sider, Fagbokforlaget. Anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2010 B.154

Jørgen Jørgensen: Forfatningsret - kompendium, 2. udg., sept. 2010, 204 sider, Thomson Reuters

Anders Henriksen: Antiterroren, retsstaten og demokratiet, 1. udg., apr. 2011, 142 sider, DJØF

Peter Germer: Statsforfatningsret, 5. udg., sept. 2012, 448 sider, DJØF. 1. udgave er anmeldt af Bent Christensen i UfR 1990 B.433-437, samt af Jens Peter Christensen i JUR 1991.21-41.

Kári á Rogvi: West-Nordic constitutional Judicial Review - A Comparative Study of Scandinavian Judicial Review and Judicial Reasoning, 1. udg., 2013, 364 sider. DJØF. Anmeldt af Jens Hartig Danielsen i UfR 2014 B. 183-184.

Henrik Hjorth Elmqvist: Regeringsprærogativerne - regeringsmagten eller et levn fra enevælden?, 1. udg., okt. 2013, 876 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2014 B.15-16.

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen: Grundloven med kommentarer, 1. udg., juni 2015, 578 sider, DJØF. Anmeldt af Karsten Hagel-Sørensen i UfR 2015 B.431/1

Henrik Hjort Elmquist: Statsret. Praktisk forfatningsret i en politisk verden, 1. udg., sept. 2015, 514 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2015 B.437-438

Tim Knudsen og Pernille Boye Koch: Ansvaret der forsvandt, 1. udg., 2014, 214 sider, Samfundslitteratur (Opruller en række centrale sager - kendte som mere ukendte - og forsøger at opstille en fagligt funderet diagnose af, hvad der er galt med det nuværende system. Bogen er et oplæg til en nødvendig debat om statsstyrets fremtid.)

Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder, 2. udg., jan. 2016, 493 sider, Karnov Group. 1. udg. 2013 er anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2013 B.369/2-370.

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen: Dansk Statsret, 2. udg., sept. 2016, 462 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Henrik Christrup i ADV nr. 9/2012 p. 35 og af Jørgen Steen Sørensen i JUR 2013.32-42: Traditionstro forfatningsret i en moderne tid. Også anmeldt af Karsten Hagel-Sørensen i UfR 2013 B.49-50

Artikler:

1960

1969

1982

1984

1985

1986

1988

1990

1991

1992

1993

1994

1996

1998

2011

2013

2016

1960

Poul Andersen i JUR 1960.511: Er Grundlovens § 88 en Del af Grundloven?

1969

Niels Egmont Christensen i JUR 1969.233-234: Er Grundlovens § 88 en Del af Grundloven?

1982

Niels Teglbjærg i Justitia nr. 6/1982: En analyse af EF-domstolens praksis vedrørende beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

1984

Søren Stenderup Jensen i Justitia nr. 4/1984: Om grundlovsfortolkning. (Omhandler specielt to særtræk ved fortolkning af Grundloven, nemlig hvorvidt Grundloven har et videregående indhold som lovgivningsdirektiv end som grundlag for domstolenes prøvelsesret, samt i hvor høj grad politiske elementer spiller ind ved grundlovsfortolkning).

Tina Franck i Justitia nr. 4/1984: Udvidede beføjelser hos præsidenten. (Om amerikansk statsforfatningsret).

1985

Bente Aaris Jensen og Anette Isted Ludvigsen i Justitia nr. 3/1985: Grundlovens frihedsrettigheder - undersøgelse af, hvorvidt grundlovens § 72 finder anvendelse uden for strafferetsplejen. (Der konkluderes bekræftende).

1986

Holger Hansen i JUR 1986.81-91: Finanslovens behandling i Folketinget.

1988

Peter Christensen i JUR 1988.49-68: Lovgivning på finansloven og tillægsbevillingsloven.

Poul Meyer i JUR 1988.115-117: Interministeriel kompetence.

1990

Jens Peter Christensen i UfR 1990 B.321-329: Sædvane og forfatningsret. (Artiklen diskuterer behovet for og udformningen af retssædvanebegrebet).

1991

Peter Christensen i JUR 1991.45-57: Tilskud og tilskudslove.

Steen Rønsholdt i JUR 1991.141-164: Om finansret og anden offentlig ret.

Maria Bruun Laursen og Kristine Queitsch i Justitia nr. 6/1991: Metodisk gennemgang af folketingsbeslutningers retskildemæssige grundlag.

Jørgen Albæk Jensen i UfR 1991 B.1-6: Søgsmålskompetence i relation til grundlovens mindretalsgarantier. (Der argumenteres for, at et mindretal i Folketinget har søgsmålskompetence ved tvivl om rækkevidden af mindretalsgarantierne).

1992

Stig Jørgensen i Lov & Ret nr. 9/1992 p. 4-6.: Kongehuset bør ikke være hævet over loven.

Bent Christensen i JUR 1992.105-109: En grundlovs funktioner.

Bent Christensen i UfR 1992 B.396-402: Lydighedspligt, loyalitetspligt og centraladministrationens embedsmænd.

1993

Jens Peter Christensen i UfR 1993 B.1-12: Debatten om grundlovsændring i forfatningsretlig belysning.

1994

Michael Møller og Christian Nielsen i Lov & Ret nr. 7/1994 p. 29-31: Lad blot statsgælden stige...

Michael H. Jensen i UfR 1994 B.335-344: Proportionalitetsprincippet i forfatningsretlig belysning.

Peter Christensen i JUR 1994.389-402: Folketingets revision.

1996

Susanne Lund-Sørensen i Justitia nr. 3/1996: En komparativ analyse af monarkens deltagelse i regeringsdannelsen i tre udvalgte monarkier.

Johannes Sløk i Lov & Ret nr.2/1996 p. 4-6: Politikernes moral skaber pseudo-demokrati.

1998

Henning Koch i Med lov ..., 1998 p. 153-177: The Concept of Parliamentary Government in Constitutional Monarchies.

Hjalte Rasmussen i Lov & Ret nr. 5/1998 p. 23-26: Domstolene bør skærpe kontrollen med Folketinget.

1999

Henning Koch i JUR 1999.213-227: Dansk forfatningsret i transnational belysning.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 6/1999 p. 27-30: Skal grundloven til serviceeftersyn?

2000

Martin Isenbecker i JUR 2000.391-397: Skal Danmarks internationale forpligtelser på menneskeretsområdet reguleres i en ny grundlov?

Jens Elo Rytter i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 10-14: Rettighedsevolutionen i dansk ret.

2001

Bronik Matwijkiw i JUR 2001.200-204: Om reglen, der ændrer sig selv (GRL § 88)

Jens Teilberg Søndergaard i UfR 2001 B.248-253: Grundlovens forudsætning om demokrati.

Thomas Elbæk-Jørgensen i JUR 2001.297-307: Finansministerens tværministerielle regulering.

2003

Børge Dahl i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 99-106: Grundlovsskrivning.

Elisabeth Arnold i Lov & Ret nr. 3/2003 p. 18: Er en grundlovsrevision rykket nærmere?

2005

Helle Krunke i JUR 2005.96-102: Partidisciplin i Det Udenrigspolitiske Nævn

Gerd Battrup i Rettid 2005: 33-47: Grundloven, kommunalreformen og regionerne

2006

Henrik Zahle i JUR 2006.104-114: Grundloven som grænse for afskaffelse eller omdefinering af nævninger (Antager at  omdefineringen af nævningebegrebet i lovforslaget L 268 2005/06 ikke er i overensstemmelse med GRL § 65, stk. 2)

Henrik Vædele Elmquist i JUR 2006.121-124: Er det forfatningsstridigt at skyde et kapret fly ned?

Henning Koch i JUR 2006.211-213: Lov eller ret - en forfatningsretlig skolestrid.

2008

Kristian Cedervall Lauta i Justitia nr. 6/2008 p. 53-97: Egentlig nødret - et forfatningsretligt studium.

2010

Jens Elo Rytter i JUR 2010.187-195: Dansk-europæisk menneskerettighedsbeskyttelse - om en fredelig forfatningsretlig revolution

Jørgen Steen Sørensen i JUR 2010.251-259: Danske domstoles fortolkning af den Europæiske Menneskerettighedskonvention - en kommentar til Jens Elo Rytter.

Jens Elo Rytter i JUR 2010.260-261: Danske domstoles fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Em replik til Jørgen Steen Sørensen

Jørgen Steen Sørensen i JUR 2010.309-310: Danske domstoles fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. En duplik til Jens Elo Rytter

Ole Sellmer Sørensen i RETTID 2010, afhandling. nr. 4: Kommunerne, skatten og grundloven.

Bárður Larsen i UfR 2010 B.10-17: Også Alf Ross lod sig regere af de døde (- om originalisme i dansk grundlovsfortolkning).

2011

Helle Krunke i JUR 2011.119-127: På sporet af en ny tid i forfatningsretten (Tiltrædelsesforelæsning d. 29.04.2011)

2013

Jens Peter Christensen i UfR 2013 B.15-19: Internationale konventioners betydning for Højesterets grundlovsfortolkning.

Det følger af Højesterets praksis, at internationale konventioner er uden betydning for fortolkningen af grundloven. Indirekte kan de internationale konventioner imidlertid tænkes at få betydning for danske dommeres opfattelse af deres rolle i statsstyret.

2016

Rasmus Smith Nielsen i SPO 2016.117-125: Er selvstændig ret for kommunalbestyrelserne til bl.a. fastsættelse af kommuneskatteprocenten i henhold til lov forenelig med, en retssædvane til eller en krænkelse af delegationsforbuddet i Grundlovens § 43, 1. led, og/eller en krænkelse af lighedsgrundsætningen?

Jens Elo Rytter i JUR 2016.226-238: Skolefroheden i Grundlovens § 76

Ministre

Lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekg. nr. 939 af 16.06.2017

Lov om pensioner efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekg. nr. 937 af 16.06.2017

Bet. nr.1537/2013:  Ministrenes særlige rådgivere – et serviceeftersyn

Pia Gjellerup (ansv. red.), Jens Kampmann, Karl Hjortnæs, Palle Simonsen, Laurits Tørnæs, Niels Helveg Petersen, Ole Løvig Simonsen & Rikke Hvilshøj: Ministerledelse - som de selv har oplevet det, 1. udg., marts 2014, 166 sider, DJØF

Politiske partier

Jørgen Albæk Jensen: De politiske partier i retlig belysning. Studier i den retlige regulering af de politiske partiers forhold, disputats, okt. 2009, 568 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2010 B.108.

Lars Bille: Blå eller rød eller ...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv, 1. udg., feb. 2014, 285 sider, DJØF

Søren Bald, Jacob Buksti, Knud Enggaard, Aage Frandsen, John Wagner & Preben Wilhjelm: Partiledelse. 6 indspark fra den politiske virkelighed, 1. udg. feb. 2014, 184 sider, DJØF

Religionsfrihed

Eva Maria Lassen: Religion og menneskeret, 2000, Lindhardt & Ringhof.

Lisbet Christoffersen (red.): Samfundsvidenskabelige syn på det religiøse, 1. udg., nov. 2001, 280 sider, DJØF.

Vibeke Blaker Strand: Diskrimineringsvern og religionsutøvelse – Hvor langt rekker individvernet? 2012. 552 sider, Gyldendal Juridisk. Anmeldt af Michael Hansen Jensen i UfR 2013 B.372.

Henrik Palner Olsen i JUR 2005.124-135: Religionsfrihed: En forældet og overflødig menneskeret?

Anette Lund Hansen og Henrik Zahle i EU-ret & Menneskeret nr. 2/1998: Rituel slagtning og religionsfrihed.

Peter Garde i Lov & Ret nr. 7/2000 p. 12-18: Religion og menneskeret - samspil og modspil.

Mogens Heide-Jørgensen i  EU-ret & Menneskeret 2002  p.125-137: Staten og trossamfund uden for folkekirken.

UfR 2017.1795 HD (TFA 2017.244 HD): Reglerne om vielse af to personer af samme køn var ikke i strid med grundloven, en retssædvane eller EMRK

ÆL, som hidtil kun havde omfattet ægteskab mellem to personer af forskelligt køn, blev ved en lovændring i 2012 ændret, så den også fandt anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn. Der blev i forlængelse af loven bl.a. vedtaget en kongelig resolution, som fastsatte ritualer for vielse af to personer af samme køn. HR fandt, at folkekirken, F, i henhold til GRL hvilevde på et evangelisk-luthersk bekendelsesgrundlag. Kompetencen til at regulere F’s forhold tilkom lovgivningsmagten, L, og regeringen, R, der havde et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke grænser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag satte for en sådan regulering. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte L's og R's vurdering af, at den gennemførte ordning, der gav mulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn ved en præst i F, lå inden for det evan­gelisk-lutherske bekendelsesgrundlag og dermed inden for rammerne af GRL. Der forelå ikke en retssædvane som begrænsede L's og R's kompetence til at regulere dele af F’s forhold. Ændringerne var endelig ikke i strid med GRL’s eller EMRK’s bestemmelser om tros- og religionsfrihed. HR stadfæstede herefter ØL’s dom.

Erhvervsfriheden

Sten Bønsing i JUR 1997.396-404: Er retten til erhverv en menneskerettighed?

Anders K. Levy i Justitia nr. 1/1998: Diskrimination og erhverv - "det almene vel" i grundlovens § 74 som retsstandard.

Lars Bo Langsted i Lov & Ret nr. 3/1998 p. 8-13: Lovgivning på løsagtigt grundlag. (Om 26 love, der giver myndighederne ret til at nægte borgerne at drive erhverv på grund af gæld til det offentlige).

UfR 1998.1664/2 HD: (TfS 1998.670 HD og TfS 1997.539 ØLD): Advokat, der havde moms- og skatterestancer på 1,5 mio. kr., blev i medfør af RPL § 139, stk. 1, 2. pkt., frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre. Mindst 900.000 kr. af gælden var opstået efter lovens ikrafttræden i 1992. GRL § 74 var ikke til hinder for gennemførelsen af en lov som den foreliggende, der - som et led i bestræbelserne på at nedbringe restancerne til det offentlige - indeholder hjemmel til at frakende skyldnere adgang til at udøve erhverv.

Tronfølgeloven

Tronfølgeloven, jf. lovbekg. nr. 847 af  04.09.2009

Værnepligt, GRL § 81

Værnepligtsloven, jfr. lovbekg. nr. 225 af 13.03.2006

Bekg. nr. 995 af 04.10.2008 om civil værnepligt

Bekg. nr. 586 af 09.07.2002 om Værnepligtsnævnet

Vejledning nr. 75 af 08.09.2009 for værnepligtige, der af samvittighedsgrunde ønsker at aftjene værnepligt som militærnægter

Ole Espersen: FN-styrker i retlig belysning, 1965

Alf Ross i UfR 1972 B.113-128: Politisk militærnægtelse.

Jerzy Sawicki i UfR 1976 B.249-253: Militærtjeneste i udlandet og GRL § 81.

Folkeafstemninger

Oversigt over folkeafstemninger

Bekg. nr. 933 af 17.09.2008 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger

Kurt Nielsen i UfR 1973 B.29-32: Nogle refleksioner efter folkeafstemningen over tvivlsomme og ugyldige stemmer.

Kurt Nielsen i UfR 1975 B.49-53: Hvem "deltager" i afstemninger efter hhv. grundlovens § 42, stk.5, og § 50? (Påpeger, at blanke og ugyldige stemmer ikke anses for deltagende i folkeafstemninger, men tæller med ved afstemninger i folketinget)

Palle Svensson i Lov & Ret nr. 7/2000 p. 4-8: Parlamentarisme og folkeafstemninger.

Statens revision

Peter Christensen: Statens revision - regler og procedurer, 1.udg., 1998, 300 sider, DJØF.

Statsrevisorerne i 150 år, 2001. Anmeldt af Peter Christensen i JUR 2001.292-294.

Georg Ginsberg i NAT 1996.269 ff: Statsrevisorernes normerende virksomhed.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

23-10-17