Energiret

Retsregler

Bøger

Artikler

Retspraksis


Retsregler

Lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekg. nr. 1288 af 27.10.2016

Lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekg. nr. 1065 af 12.11.2012

Bekg. nr. 1670 af 16.12.2015 om energivirksomheders oplysning af forbrugere om energiforbrug og fakturering

Bøger

Klaus Skytte, Stine Grenaa Jensen, Poul Erik Morthorst & Ole Jess Olsen: Støtte til vedvarende energi?, 1. udg. feb. 2004, 184 sider, DJØF.

Helle Tegner Anker (red.), Birgitte Egelund Olsen (red.), Anita Rønne (red.), Barry BartonEllen Margrethe BasseJørgen Dalberg-LarsenDavid GrinlintonMagaret Gross GrossmanUlf HammerJulian JurgensmeyerBent Ole Gram Mortensen og Donald Z. Zillmann: Legal Systems and Wind Energy - A Comparative Perspective, 1 udg., 2008, 352 sider, DJØF

Ellen Margrethe Basse (red.), Bent Ole Gram MortensenAnita Rønne og Pernille Aagaard: Miljøretten 6, Klima og energi, 1. udg., nov. 2008, 878 sider, DJØF

Mads Borup, Per Dannemand Andersen, Birgitte Gregersen & Anne Nygaard Tanner: Ny energi og innovation i Danmark, 1. udg., nov. 2009, 174 sider, DJØF

Ellen Margrethe Basse: Vedvarende energi - de lovgivningsmæssige rammebetingelse, 1. udg., nov. 2011, 334, DJØF. Anmeldt af Peter Pagh i UfR 2012 B.94/2-95.

Artikler

Anita Rønne og Michael Budtz i UfR 1984 B.369-379: Den retlige regulering af efterforskning og indvinding af olie og gas fra Danmarks undergrund.

Christen Boye Jacobsen og Thomas Andersen Thrane i NTS nr. 1/2005 p. 100-109: Energiselskaber mellem andelsselskabsret og energiret.

Thomas Andersen Thrane og Bent Ole Gram Mortensen i EU-ret & Menneskeret nr. 6/2009.351-375: EU’s tredje liberaliseringspakke på energiområdet: Det indre marked tager endnu et skridt frem.

Marcia Bossen Møller i NTS nr. 1-2/2013 p. 38-48: Remit-forordningen – om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne (Artiklen beskriver baggrunden for anvendelsesområdet for forordning nr. 1227/2011 om Integritet og Gennemsigtighed på Energimarkederne af 28.12.2011 og dens afgrænsning til direktiv nr. 2003/6 om Insiderhandel og Kursmanipulation).

Niels Schiersing i ET nr. 3/2014 p. 227-242: Om pris- og mængderisiko i længerevarende kontrakter om salg af energi m.v. (Artiklen analyserer på baggrund af udvalgte afgørelser fortolkning, udfyldning og tilpasning af langvarige aftaler om kapitalintensive aktiviteter).

Retspraksis

UfR 1999.892 VLD: Lejer af stuehus på landejendom, der var tilmeldt som forbruger over for Haderslev og Omegns Elforsyning, hæftede for det registrerede forbrug, selv om det måtte antages, at en del af forbruget måtte henføres til udlejers forbrug i staldbygningerne.

UfR 2000.2098 VLD: SH Energi blev dømt til at betale Banestyrelsen 420.477, 20 kr. til dækning af omkostningerne ved omlægning i 1993 af højspændingsledninger i forbindelse med indførelse af elektrisk togdrift mellem Fredericia og Padborg.

UfR 2017.2199 HD: En forbruger havde sandsynliggjort, at et målt elforbrug ikke svarede til det faktiske og blev derfor frifundet for betaling af en ekstraregning på 214.000 kr.

En forbruger, A, skulle betale for et elforbrug på 110.791 kWh, som medførte en ekstraregning på 214.000 kr. Forbruget svarede til forskellen mellem målerstanden i november 2010, som A selv indberettede, og målerstanden, da elmåleren blev udskiftet og aflæst i april 2011. Parterne var enige om, at A ikke kunne have forbrugt denne mængde el i perioden november 2010 til april 2011, og spørgsmålet var derfor, om A systematisk havde angivet sit elforbrug for lavt i de år, hvor han selv havde aflæst måleren. Hvis det elforbrug, som måleren viste, var rigtigt, skulle forbrugeren i årene fra 2001, da elmåleren sidst blev aflæst af SEAS-NVE, B, og til 2011 have haft et gennemsnitligt årligt elforbrug på ca. 22.000 kWh. Der var ikke påvist fejl ved elmåleren, og det påhvilede derfor A at betale for det elforbrug, måleren viste, medmindre han kunne godtgøre eller sandsynliggøre, at dette ikke svarede til det faktiske forbrug. HR fandt, at der ved denne vurdering måtte lægges vægt på A’s elforbrug før og efter den periode, hvor måleren ikke var blevet aflæst af B, hvad der var det sædvanlige elforbrug for en husstand og en ejendom som A’s, om der var omstændigheder, der kunne forklare et elforbrug langt ud over det sædvanlige, og om det kunne lægges til grund, at A i tidligere år selv havde indberettet sit elforbrug korrekt. A’s elforbrug lå i perioden, fra han flyttede ind i ejendommen i 1992 til november 2001, hvor B aflæste måleren, på mellem ca. 7.700 og ca. 12.700 kWh årligt. I perioden fra udskiftningen af måleren i 2011 og til udgangen af 2016 lå forbruget på mellem ca. 6.000 og ca. 8.500 kWh årligt. På grundlag af målerstanden ved B’s aflæsning i november 2001, måtte det antages, at A havde indberettet målerstanden korrekt i 2000 og 2001. Ved et syn og skøn var det oplyst, at et sædvanligt elforbrug for en husstand og en ejendom som forbrugerens var ca. 8.500 – 9.000 kWh årligt. På denne baggrund og på baggrund af bl.a. oplysningerne om A’s indkøb af fyringsolie i perioden fandt HR, at A i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at det faktiske forbrug ikke svarede til det, som elmåleren viste. HR stadfæstede derfor byrettens dom, som frifandt A. ØL var nået til et andet resultat.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

25-09-17