Socialret

Generelt:

Links

Bøger

Artikler

Links:

Socialministeriet - Her findes oversigt over lovgivning og praksis

Den Sociale Ankestyrelse

Bøger:

Jørgen Graversen: Tilbagebetaling af sociale ydelser, 1979, 144 sider, DJØF. Anmeldt af Ole Hasselbalch i JUR 1979.399-400.

Ove Baggesen og Preben Espersen: Den sociale styrelseslov, 3. udg., 1986, 176 sider, DJØF

Willy Samuelsen og Jørgen Fuglsang-Nielsen: Sociale Fordringer, 1. udg., 1988, 220 sider, Forlaget Kommuneinformation. Anmeldt af Jørgen Graversen i JUR 1989.128-130.

Kirsten Ketscher: Offentlig børnepasning i retlig belysning, disputats, 1990, DJØF.

Lis Sejr og Jens Vedsted-Hansen: Anke og genoptagelse i principielle sociale sager, 1990, Aarhus Universitetsforlag. Anmeldt af Kaj Larsen i JUR 1991.255-260.

Ville Budz og Jørgen Lund: Den sociale styrelseslov og Lov om Den Sociale Ankestyrelse med kommentarer, 1. udg., 1992, DJØF.

Karin Kjemstrup og Vibeke Laursen: Social praksis i Danmark, Sociale ydelser og private ydelser på tværs, 1. udg., 1992, 240 sider, Forsikringshøjskolens Forlag.

Bent Rold Andersen, Svend Lundtorp, Torben Lindved Hansen, Svend Erik Hougaard Jensen og Søren Bo Nielsen: Fremtidens ældrepolitik, 1. udg., 1993, DJØF.

Nete Balslev Wingender: Gammel og fattig, 1. udg., 1993, DJØF.

Bo Antonsen, Grethe Buss og Anne Lind Madsen: Bistandsloven med kommentarer, 3. udg., 1993, DJØF. Anmeldt af Lis Sejr i JUR 1995.129-133. 2. udg., 1982, er anmeldt af Henrik Rothe i FM 1982.75-76.

Uffe Vestby Madsen: Kommuners handlepligt og indbyrdes refusionspligt i henhold til bistandsloven, 1994.

Kirsten Ketscher i Ret og privatisering, GadJura, 1995 p. 137-158: Offentlig og privat i socialretten.

Mikael Kielberg og Jan Spangenberg: Socialrettens almindelige del - Fordringers stiftelse - ophør - børn, 2. udg., 1996, GadJura.

Ny sociallovgivning 1. juli 1998, 1997. Forlaget Jurainformation, tlf. 70 23 01 02

Erik Jappe: Kontanthjælpshåndbogen, 8. udg., 1998, 288 sider, Frydenslund Grafisk

Rikke Søndermølle og Erik Vølund Mortensen: Socialleksikon 1998, 1. udg., 1998., 202 sider. Anmeldt af Niels-Jørgen Kaj Petersen i FM 1998.176.

Mikael Kielberg: Socialret,  Tilbagebetaling Forældelse Modregning Inddrivelse, 1. udg., okt. 2000, 234 sider, Thomson. Anmeldt af Henrik Nielsen i Pantefogeden nr. 1/2001 p. 21-22.

John Klausen: Offentlig forsørgelse. En analyse af retssikkerheden mellem skøn, ret og pligt, 1. udg. dec. 2002, 450 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Vedsted-Hansen i UfR 2003 B.245-247.

Lotta Vahlne Westerhäll: Den starka statens fall? En rättsvetenskaplig studie av svensk social trygghet 1950-2000, 2003, 679 sider, Norstedts Juridik. Anmeldt af John Klausen i UfR 2003 B.230.

Sociale Ydelser 2004 hvem, hvad & hvornår, 2004, Forsikringsoplysningen.

Trone Schultz: Retsanvendelse og skøn. Sondringens anvendelse i prøvelsen af afgørelser på det socialretlige område, 1. udg., 2004. 611 sider, DJØF. Anmeldt af Kirsten Ketscher i UfR 2005 B.150-151 og af Jon Andersen i JUR 2005.32-36.

Jan Plovsing: Velfærdsstat og socialpolitik, 1. udg. 2004, 160 sider , DJØF

Peter Højlund: Social retfærdighed Udkast til en retslære for socialt arbejde, 1. udg. jan. 2006, 464 sider, DJØF

Jon Andersen: Social forvaltningsret, 2. udg., okt. 2006, 416 sider, DJØF. 1, udg. 2004 er anmeldt af Steen Rønsholdt i UfR 2005 B.68.

Kirsten Ketscher: Socialret. Principper. Retssikkerhed. Værdier, 3. udg., feb. 2008, 460 sider, Forlaget Thomson. 1. udg. er anmeldt af Lis Sejr i UfR 1999 B.64-65.

Stine Jørgensen (red.), Jens Kristiansen (red.): Socialretlige udviklinger og udfordringer, 1. udg., april 2008, 172 sider, DJØF

I. Socialrettens rolle i det moderne samfund
Socialretlige dimensioner - nogle udviklinger i socialretten og social sikring - af professor, dr.jur. Kirsten Ketscher, Københavns Universitet og Universitetet i Oslo
Den danske flexicurity-models fremtidsudsigter i EU - af professor, dr.jur. Jens Kristiansen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Sociale hensyn i formueretten - af professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

II. Beskyttelsen af grundlæggende sociale rettigheder
Grunnlovsvern for sosiale rettigheter, særlig enkepensjon - av professor dr. Juris Asbjørn Kjønstad, Det Juridiske Fakultet, Universitetet i Oslo
Sociale rettigheder, retfærdig rettergang og retten til ikke at blive diskrimineret - af professor, dr.jur. Henrik Palmer Olsen,  Københavns Universitet 
Kvinners sosiale rettigheter i utviklingsrettslig perspektiv - av professor dr. Juris Anne Hellum, Det Juridiske Fakultet, Universitetet i Oslo

III. Børns sociale rettigheder
Barns rett til omsorg - av professor, dr. Juris, Kirsten Sandberg, Det Juridiske Fakultet, Universitetet i Oslo
Børns ret til sundhed - af professor, dr.jur. Mette Hartlev, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Børns ret til en grundlæggende uddannelse - af adjunkt, ph.d. Stine Jørgensen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Nell Rasmussen og Jane Røhl: Børn i familie- og socialretten, 1. udg.,  sep. 2010, 178 sider, DJØF

Nikolaj Nielsen:  Retten til et hjem. Ejendomsret, privatliv og forsørgelse, 1. udg., marts 2011. 266 sider, DJØF. Anmeldt af Mette Hartlev i UfR 2011 B.290-291.

John Klausen: Revalidering, 1. udg., dec. 2011, 224 sider, DJØF

Artikler:

Carl Lange i JUR 1976.115-116: Skøn og regel på bistandslovens område.

Morten Wegener i JUR 1977.158 ff.: Nogle bemærkninger om kontantydelser efter bistandsloven til ægtefæller og andre samlevende.

Henrik Rothe i FM 1980.1-9: Socialretlige skitser - især for domstolsjurister. (Omhandler økonomisk hjælp, tilbagebetaling af økonomisk hjælp, sager om børn og unge samt rekurs.)

Glen Varmer i JUR 1980.370-380: Kravet om udnyttelse af arbejdsmuligheder i bistandslovens §§ 38 og 44.

Jens Vedsted-Hansen i JUR 1982.285-295: Kontanthjælp til unge.

Jens Vedsted-Hansen i UfR 1984 B.175-183: Tilbagebetaling af kontanthjælp til terminsudgifter - med særligt henblik på andelsboligforeningsmedlemmer.

Bo von Eyben i JUR 1984.89-110: Kontanthjælp og erstatning - trangsbedømmelse og tilbagebetaling i henhold til bistandsloven.

Jon Andersen i UfR 1985 B.17-27: Modregningsproblemer i socialretten.

Mogens Nygaard Christoffersen i JUR 1986.390-395: Den usynlige private dagpleje - en sociologisk analyse af lovgivning og praksis for det private arbejdsmarked med at passe andres børn.

Jens Vedsted-Hansen i UfR 1986 B.329-340: Socialbedragerisager.

Ib Henricson og Palle Eli Jensen i UfR 1988 B. 97-108: Socialbedrageri.

Lars Ove Grønborg i ADV 1990.72: Indefrosne dyrtidsportioner. Se også Flemming Skov Jensens svar på artiklen i ADV 1990.246: Dyrtidsfonden informerer.

Jon Andersen i JUR 1991.225-237: Retlige problemer i forbindelse med bistandsklienters flytning.

Jens Kristiansen i UfR 1992 B.320-326: EF's sociale dimension i praksis. (Bl.a. om de problemer, der knytter sig til gennemførelse ved kollektiv overenskomst).

Ida Elisabeth Koch i JUR 1993.418-425: Behandling af stofmisbrugere som alternativ til frihedsstraf i grænsefladen mellem socialretten og fængselsretten.

Jens-Henrik Nielsen i Lov & Ret nr. 5/1993 p. 4-7: En generation som står solidt på sin ret. (Om rødvinsgenerationens udnyttelse af det sociale system)

Ville Budtz i Lov & Ret nr. 7/1994 p. 17-20: Nye kontanthjælps-regler fjerner retlige modsætninger.

Karen Jespersen i Lov & Ret nr. 8/1994 p. 24-28: Socialpolitik ikke ansvarlig for velfærd og livskvalitet.

Nils Kjellegaard Jensen, Kåre Mønsted og Klaus Ewald Madsen i UfR 1995 B.337-346: Kollektiv overenskomst som (egnet) middel til implementering af EF-direktiver inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken.

Mikael Kielberg i JUR 1995.385-391: Rettighedssubjektet i den sociale lovgivning.

Marianne Jelved i Lov & Ret nr.3 /1996 p. 26-28: Vi betaler os fra personligt ansvar.

Gitte Meyer i Lov & Ret nr. 6/1995 p. 33-34: Fordomme, von-hören-sagen og moralske bølger afgør udfaldet af sociale sager. (Interview med Kirsten Ketscher og Anna Christensen)

Kirsten Ketscher i Med lov..., 1998 p. 141-151: Strafferet og socialret - fætter og kusine?

Johanne E. Grønbeck i Lov & Ret nr. 3/1998 p. 33-34: Ulighed for loven i retspsykiatrien (Omhandler sociale ydelser til patienter på psykiatrisk afdeling)

Dorthe Buss i Lov & Ret nr. 4/1998 p. 30-32: Bedre forhold for psykisk handicappede på vej.

Lars Broni i Lov & Ret nr. 5/1998 p. 11-14: Står den Sociale Ankestyrelse over landsretten? (Omtaler sag, hvor VL har statueret, at Århus Kommune ikke var berettiget til at fastsætte betalingsordning vedr. tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, da betalingsevnen ikke oversteg, hvad der svarede til kontanthjælp. Dommer er anket til Højesteret. Den Sociale Ankestyrelse har meddelt, at den hidtidige fortolkning fastholdes, indtil Højesteret har talt.)

Anette Lewinsky i Lov & Ret nr. 5/1998 p. 15-19: Fundamentet ryster. (Omtaler en række sager, hvor Den Sociale Ankestyrelse er blevet underkendt ved domstolene i sager vedr. tilkendelse af mellemste førtidspension)

Carsten Lærkholm i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1/1998: Reelt enlig ?

Henrik Nielsen i Pantefogeden nr. 1/1999 p.9-10: Opgør mod sociale bedragere.

Ernest Andersen i Pantefogeden nr. 2/1999 p. 40-42: Forebyggelse af misbrug af sociale ydelser.

Line Barfod i Lov & Ret nr. 1/2003 p. 32: Grundlovsydelse (Går ind for ophævelse af den offentligretlige forsørgelsespligt, således at man kan få kontanthjælp uanset ægtefælles indkomst)

Bo von Eyben i UfR 2006 B.166-173: Velfærdsydelser og erstatning - Nogle bemærkninger i anledning af Velfærdskommissionens rapport.

Helle Krunke i UfR 2007 B.41-47: Udviklingen i den ejendomsretlige beskyttelse af sociale ydelser og social pension i art. 1, 1. tillægsprotokol, til EMRK.

Simon Christoffer Hansen i Justitia nr. 5/2007 p. 3-48: Den forvaltningsretlige grundsætning om forbud mod 'skøn under regel' på det sociale område.

Rasmus Lindboe i ADV nr. 5/2008 p. 26-27: Retssikkerheden halter på det sociale område.

Catherine Jaqueson i EU-ret & Menneskeret 2010.152-166: Unionsborgerens ret til sociale ydelser efter EU-retten - Hvilken vej blæser vinden?

Dagtilbud til børn

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lov nr. 668 af 17.06.2011

Bekg. nr. 765 af 24.06.2011 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge

Bekendtgørelse om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v. (Dagtilbudsbekendtgørelsen), jf. bekg. nr. 1082 af 20.11.2009

Bekendtgørelse om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v. (Dagtilbudsbekendtgørelsen), jf. bekg. nr. 1233 af 11.12.2008

Bekg. nr. 828 af 29.08.2005 om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v.

Bekg. nr. 890 af 06.11.2003 om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v.

Skrivelse af 06.11.2003 med orientering om ny bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v.

Lov nr. 398 af 06.06.2002 (Tilskud til pasning af egne børn). I kraft d. 01.07.2002.

Skrivelse af 15.05.2002 med orientering om ændring af lov om social service og lov om aktiv socialpolitik - Tilskud til pasning af egne børn. Gældende fra d. 01.07.2002

Skrivelse af 20.12.1999 fra Socialministeriet med orientering om lov om ændring af lov om social service (Mulighed for øget forældrebetaling i kommuner med en pasningsgaranti) samt om ny bekendtgørelse om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.

Anita Felthaus i Pantefogeden 2004.83: Forældrenes egenbetaling ved brug af dagtilbud over kommunegrænser.

Socialreformen 1998

Henning Muff i Lov & Ret nr. 8/1996 p. 8-9: 60 års vandring mod mere velfærdsstat slut.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 8/1996 p. 10-12: Grundprincipperne bevares, men eget-ansvar kommer i højsædet.

Anna Marie Møller i Lov & Ret nr. 8/1996: Det er noget makværk.

Henrik Nielsen i Pantefogeden nr. 2/1998 p. 32-36: Hvad betyder socialreformen for inkassomedarbejdere?

Ole Mortensen i Pantefogeden nr. 3/1998 p. 65-66: Socialreformen fra 1/7 1998.

Efterlevelseshjælp

Efterlevelseshjælp til ægtefæller og samlevere

Skrivelse af 23.03.2000 med orientering om bekendtgørelse om efterlevelseshjælp.

Bekg. nr. 200 af 22.03.2000 om efterlevelseshjælp. (Gældende fra 01.04.2000)

Fleksydelse

John Klausen: Fleksjob, 1. udg. marts 2007, 165 sider, DJØF. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2007 B.174.

Lov om fleksydelse, jfr. lovbekg. nr. 871 af 06.07.2007

Bekg. nr. 114 af 25.02.2008 om fleksjob

Bekg. nr. 691 af 21.06.2007 om fleksydelse

Bekg. nr. 1622 af 13.12.2006 om fleksydelse

Bekg. nr. 1151 af 23.11.2006 om fleksydelse

Vejledning nr. 39 af 21.06.2007 om fleksydelse

Vejledning nr. 130 af 13.12.2006 om fleksydelse

Vejledning nr. 84 af 23.11.2006 om fleksydelse

Vejledning nr. 85 af 29.09.2004 om fleksydelse

Cirkulære nr. 129 af 02.07.2001 om ændring af cirkulære om regulering pr. 1. januar 2001 af satser på det sociale område (Fleksydelse)

Vejledning nr. 114 af 13.06.2001 om fleksjob og ledighedsydelse m.v.

Invalidebiler

Bekg. nr. 1123 af 02.12.2011 om støtte til køb af bil efter serviceloven

Guide  af 31.07.1998 om behandling af sager om bilstøtte

Vejledning nr. 52 af 05.03.1998 om Støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. 

Jens Anker Andersen i FM 1991.67-68: Kan biler båndlægges i henhold til bistandsloven?

Jens Anker Andersen i FM 1993.93: Mere om, hvorvidt biler kan båndlægges i h.t. bistandslovens § 58.

Jens Anker Andersen i FM 1995.162-163: Endnu mere om biler, der er båndlagt i henhold til bistandslovens § 58.

VLD af 01.07.1992 (3. afd. B 366/1991): Kreditor kunne ikke foretage udlæg i bil, som var båndlagt efter BIL § 58, jfr. RPL § 514.

FM 1995.140 VLK: Kommune havde i henhold til bistandslovens § 58 ydet lån til køb af invalidebil på 77.800 kr. Lånet var ydet uden pantesikkerhed, men med sædvanlig klausulering i gældsbrevet om, at køretøjet i 6 år ikke måtte sælges eller belånes uden kommunens tilladelse, hvilken klausul var meddelt CMR og påført registreringsattesten. Antaget, at fordringen ikke var pantsikret, jfr. KL § 199, stk. 2., og derfor var omfattet af gældssaneringen.

UfR 2006.3264 VLD: I 2003 ansøgte A Ribe Amt om støtte til bilkøb under henvisning til, at hun led af bl.a. svær overvægt, der havde følger som gangbesvær mv. Ansøgningen blev afslået, hvorefter A indbragte sagen for Det Sociale Nævn, N, der stadfæstede afgørelsen. A påstod N tilpligtet til at anerkende, at A var berettiget til støtte til køb af bil i henhold til servicelovens § 99. Ribe byret frifandt N. VL stadfæstede afgørelsen. Der kunne ikke opstilles faste kriterier for, hvornår der var tale om en så væsentlig varig nedsættelse af funktionsevnen, at der var ret til bilstøtte, men at dette beroede på samlet vurdering af ansøgerens sociale og helbredsmæssige forhold. Efter alt foreliggende fandtes det ikke godtgjort, at A havde ret til bilstøtte. Afgørelsen af denne type sager var ifølge forarbejderne til serviceloven netop henlagt til amtskommunerne - i regionalt niveau - for at sikre en særlig ekspertise og et særligt kendskab til de særlige forhold, der gjorde sig gældende for mennesker med handicap. Efter alt foreliggende fandt VL ikke, at A havde godtgjort, at der forelå det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte det skøn, der i 2003 blev udøvet af N, hvorefter A's funktionsevne ikke da var varigt nedsat, således som dette skulle forstås i relation til servicelovens § 99. Det blev bemærket, at VL ikke herved havde taget stilling til, om en eventuel fast praksis for ikke at tilkende bilstøtte til ansøgere med overvægt ville kunne opretholdes.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

Kap. 21 i lov om social service, jfr. lovbekg. nr. 764 af 26.08.2003

Vejledning nr. 16 af 31.03.2008 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper

Vejledning nr. 5 af 05.01.2004 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper (Lov om social service § 67 a og kapitel 21)

Bekg. nr. 789 af 06.07.2006 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Bekg. nr. 1109 af 12.12.2003 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne efter kapitel 21 i lov om social service

Skrivelse nr. 9216 af 06.05.2003 med orientering om lov om ændring af lov om social service (Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten særlige døråbnere, fastholdelse og flytning) 

Lov nr. 343 af 14.05.2003 om ændring af lov om social service (Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten – særlige døråbnere, fastholdelse og flytning). I kraft d. 01.07.2003.

Bekg. nr. 269 af 13.04.2000 om ændring af bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne efter kapitel 21 i lov om social service (Advokatbistand)

Lov nr. 392 af 02.06.1999 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v. og om øget fleksibilitet i sammensætningen af koordinationsudvalg)

Bekg. nr. 870 af 30.11.1999 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne efter kapitel 21 i lov om social service.

UfR 2009.2356 HD (TFA 2009.522 HD og TFA 2008.563 VLD):  H, der havde 2 små børn med sin ægtefælle M, forsøgte i 1999 at begå selvmord. M blev værge for H, som havde fået en svær hjerneskade, og H fik plads på et særligt bosted i nærheden af hjemmet i Jylland. M og børnene flyttede senere til Fyn, og M søgte om flytning af H til et andet særligt bosted på Fyn, for at kontakten mellem H og de nu 11- og 15-årige børn og M kunne opretholdes. H havde et betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsniveau og kunne ikke give et informeret samtykke, og M havde ikke kompetence til at samtykke for H. Afgørelse om flytning skulle derfor træffes efter servicelovens § 129 om flytning uden samtykke. Både Ankestyrelsen, Retten i Randers og VL fandt, at der ikke var hjemmel til at flytte A. HR tiltrådte, at der ikke var hjemmel i serviceloven til at flytte H. Parterne var for HR enige om, at H var omfattet af den personkreds, som magtanvendelsesreglerne havde til formål at beskytte, og at H ikke var i stand til at give informeret samtykke, samt at betingelserne for en tvangsmæssig flytning ikke var opfyldt. M gjorde imidlertid gældende, at der ikke kunne være tale om magtanvendelse, når initiativet til flytning udsprang fra værgen og var begrundet i familiens ønsker og behov. En stadfæstelse af afgørelsen ville betyde, at personer i H’s tilstand aldrig ville have mulighed for at flytte, ligesom M gjorde gældende, at det var i strid med EMRK artikel 8 om retten til familieliv. Selvom det måtte anses for tvivlsomt, om det havde været hensigten at udelukke, at der i en situation som den foreliggende kunne træffes afgørelse om at flytte en person, der som H var ude stand til selv at tage stilling til spørgsmålet, fandt HR det imidlertid betænkeligt at tilsidesætte ordlyden af servicelovens § 129 om tvangsmæssig flytning. Det måtte være lovgivningsmagtens opgave at tage stilling til, om bestemmelsen havde fået et mere restriktivt indhold end tilsigtet. Der var endvidere ikke grundlag for at fastslå, at afgørelsen indebar en krænkelse af EMRK artikel 8 om retten til familieliv. HR stadfæstede herefter VL’s afgørelse.

Opholdsbetaling på plejehjem og beskyttede boliger

Bekg. nr. 1385 af 12.12.2006 om plejehjem og beskyttede boliger

Skrivelse nr. 9358 af 22.06.2005 med orientering om regulering af grundtakster for 2006 efter servicelovens §§ 131 a og 131 c

Bekg. nr. 612 af 21.06.2005 om grundtakster i 2006 efter §§ 131 a og 131 c i lov om social service.

Bekg. nr. 512 af 24.06.2002 om plejehjem og beskyttede boliger

Bekg. nr. 82 af 05.02.1998 § 9: Betalingen udgør 10% af den "maksimale husleje", som beregnes på grundlag af driftsomkostningerne og boligens areal, med tillæg af 10% af indkomsten, dog 20% indkomst over kr. 127.800 i 2000, 132.300 i 2001, 136.300 kr. i 2002, 141.100 kr. i 2003 og 145.600 kr. i 2005. Indkomsten skal opgøres efter reglerne i § 8 i boligstøtteloven. Der er ikke længere regler om beregning af fiktiv indtægt ved bortgivelse, jfr. pkt. 3.3.8.3 i boligstøttevejledningen (cirk. nr. 110 af 26.06.1996).

Jens Anker Andersen i FM 1994.86-89: Kan og bør kommuner få deres plejehjemsbeboere erklæret konkurs?

Jon Andersen og Henrik Gam i UfR 1994 B.353-355: Formueforringende dispositioner og plejehjemsbetaling etc.

UfR 1994.95 VLK: Plejehjemsbeboer i Holsted Kommune havde i 1991 givet sine 3 børn gaver på i alt kr. 405.000, hvorefter hendes formue pr. 31.12.1991 udgjorde kr. 924 samt nogle moselodder med en ejendomsværdi på kr. 5.500. Kommunen indgav konkursbegæring for skyldig opholdsbetaling på kr. 43.459, som dog - bortset fra kr. 1.180 - blev betalt af trediemand 7 dage før konkursdekretet. Dekretet blev stadfæstet af VL. Antaget, at kommunen havde fornøden retlig interesse i at få kærende erklæret konkurs for gennem et omstødelsessøgsmål at søge overholdelsen af gældende forskrifter om betaling for plejehjemsophold sikret, og at det inden for nærmere fremtid vil vise sig, at kærende ikke af egne midler vil kunne betale for sit ophold, og at dette skyldes insolvens.

Ældreboliger

Lov om friplejeboliger, jf. lovbekg. nr. 897 af 17.08.2011

Lov om boliger for ældre og personer med handicap, jfr. lovbekg. nr. 907 ad 26.09.2005

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

12-01-12