| Forvaltningspersonellet |
Lov nr. 442 af 09.06.2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. I kraft d. 01.01.2005.
Bekg. nr. 1008 af 20.10.2005 om »Læs Ind«-service
Bekg. nr. 991 af 07.10.2004 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder
Poul Andersen: Ugyldige forvaltningsakter, disputats, 1927
Bent Christensen: Nævn og Råd, 1958
Poul Andersen: Dansk Forvaltningsret, 5. udg., 1965.
Claus Haagen Jensen og Carl Aage Nørgaard: Administration og borger, 1973, 243 sider, DJØF.
Jørgen Mathiassen: Aftaler i forvaltningsretten med særligt henblik på aftaler mellem forvaltningsmyndigheder og private, disputats, 1974, 640 sider, DJØF. Anmeldt af Bent Christensen i UfR 1975 B.36-41.
Poul Meyer: Offentlig forvaltning, 3. udg., 1979, 355 sider, Gad.
Claus Haagen Jensen og Carl Aage Nørgaard: Administration og borger, 2. udg., 1984, 320 sider, DJØF.
Bent Christensen og Preben Espersen: Retsforholdet mellem politikere og embedsmænd, 1984, 134 sider.
Bent Christensen: Nationalbanken og forvaltningsret, 1985, 172 sider, DJØF
Martin Basse og Oluf Jørgensen: Åbenhed i forvaltningen, 1986, Munksgaard.
Kirsten Ketscher og Steen Rønsholdt: Offentlig ret - retsanvendelse og retssikkerhed - introduktion, 1. udg., 1987, GadJura.
Lennart Lundquist: Byråkratisk etik, 1.udg., 1989, Studentlitteratur, Lund. Anmeldt af Johan Garde i JUR 1989.261-263.
Karsten Revsbech: Nyere tendenser i dansk forvaltningsretlig teori - systemhensyn eller retssikkerhed, 1. udg., 1992, DJØF. Anmeldt af Jens Peter Christensen i JUR 1993.190-193. Se også Ellen Margrethe Basse i JUR 1993.389-394: Om at anvende en regulerings- og styringstankegang.
Lasse Møller og Poul Wolffsen: Beslutninger i organisationer - offentlige og private., 1. udg., 1991. DJØF
Bodil Olai Hansen og Hans Keiding: Brugerbetaling, 1. udg., 1991, DJØF..
Ole Jess Olsen: Regulering af offentlige forsyningsvirksomheder i Danmark - telekommunikation, kollektiv transport og ledningsbunden energi, disputats, 1993, DJØF. Anmeldt af Erik Werlauff i UfR 1993 B.479-480.
Helle Blomquist og Per Ingesman: Forvaltningshistorisk antologi, 1. udg., 1993, DJØF.
Lars Nordskov Nielsen: Fagligt etiske principper i offentlig administration, 1. udg., 1993, 250 sider, DJØF.
Red. Marius Ibsen, Peter Lorentz Nielsen og Bent Schou: Folkestyre og Forvaltning. Festskrift i anledning af Nordisk Administrativt Forbunds 75 års jubilæum, 1. udg., 1994, DJØF. Anmeldt af Henrik Zahle i UfR 1995 B.262-263.
Bent Christensen: Forvaltningsret. Prøvelse, 1. udg., 1994, 329 sider, DJØF.
Red. Peter Blume, Kirsten Ketscher og Steen Rønsholdt: Liv, arbejde og forvaltning. Udgivet i anledning af Ole Krarups 60 års fødselsdag 1995.
Red. Karl Peder Pedersen, Grethe Ilsøe og Ditlev Tamm: På given foranledning... En antologi om dansk forvaltningskultur, 1. udg. 1995, DJØF.
Bent Christensen: Forvaltningsret. Opgaver. Hjemmel. Organisation, 2. udg., 1997, 402 sider, DJØF. 1. udgaven er anmeldt af Jørgen Mathiassen i JUR 1992.140-143.
Red. Ellen Margrethe Basse og Henrik Zahle: To reguleringstraditioner- om sondringen mellem offentlig ret og privatret, 1997, GadJura. Anmeldt af Peter Pagh i UfR 1997 B.248-250.
Carsten Henrichsen: Retssikkerhed og moderne forvaltning, 1997, Akademisk Forlag. Anmeldt af Peter Blume i JUR 1998.108-115.
Kirsten Bregn, Jerome D. Davis, Bente Hyldal Fog, Peter Fristrup, Anders Hede, Jørgen Birk Mortensen, Ole Jess Olsen og Hans Aage: Omstilling i den offentlige sektor - et økonomisk perspektiv, 1. udg., 1998, 229 sider, DJØF.
John Vogter: Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg., 1999, 704 sider, DJØF. Elektronisk udgave juni 2001
Ole Ingstrup og Paul Crookall: The Three Pillars of Public Management, 1. udg., 2000, 258 sider, DJØF.
Marianne Antonsen og Torben Beck Jørgensen: Forandringer i teori og praksis - Skiftende billeder fra den offentlige sektor, 1. udg., august 2000, 357 sider, DJØF.
Bengt Jacobsson (red.), Per Lægreid (red.) og Ove K. Pedersen (red.): Europaveje, EU i de nordiske centralforvaltninger, 1. udg., april 2001, 328 sider, DJØF. Anmeldt af Hjalte Rasmussen i UfR 2001 B.454.
Erik Johnsen: "Privatiseret" offentlig virksomhed Muligheder og konsekvenser, 1. udg., nov. 2001, 162 sider, DJØF.
Ove K. Pedersen (red.), Anders Esmark, Christian Frankel og Dorthe Pedersen: EU i forvaltningen. Broen fra Slotsholmen til Bruxelles, 1. udg., feb. 2002, 368 sider, DJØF.
Karina Sehested: Netværksstyring i byer. Hvad med planlægningen og demokratiet?, 1. udg., august 2002, 436 sider, DJØF.
Anders Valentiner-Branth: Ombudsmandsudtalelser til forvaltningsret, 2. udg., aug. 2002, 550 sider, DJØF.
Søren S. Schønberg: Legitimate Expectations in Administrative Law, 2000, Oxford University Press. Anmeldt af Morten Broberg i EU-ret & Menneskeret nr. 4/2002 p. 174-176 og af Henning Koch i UfR 2003 B.188-189.
Joakim Nergelius: Förvaltningsprocess, normprövning och Europarätt, 2000, 165 sider, Norstedts Juridik. Anmeldt af Henning Koch i UfR 2003 B.152
Jon Andersen, Morten Engberg, Hans Gammeltoft-Hansen, Kaj Larsen, Karsten Loiborg og Jens Olsen: Forvaltningsret, 2. udg., feb. 2003, 1142 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Peter Kristensen i UfR 2003 B.230-232. 1. udg., 1994, er anmeldt af Karsten Revsbech i UfR 1994 B.460-462.
Lotte Jensen: Den store koordinator - Finansministeriet som moderne styringsaktør, 1. udg. okt. 2003, 416 sider, DJØF.
Karsten Naundrup Olesen & Michael Steinicke (red.): Udførelse af offentlig opgave via kontrakt, 1. udg., maj 2004, 152 sider, DJØF
Niels Fenger: Forvaltning og fællesskab. Om EU-rettens betydning for den almindelige forvaltningsret: Konfrontation og frugtbar sameksistens, 1. udg. 2004, 1118 sider, DJØF. Anmeldt af Karsten Revsbech i JUR 2005.109-113 og i EU-ret & Menneskeret 2005.182-184 og i UfR 2005 B. 202.
Peter Blume & Hans Christian Spies: Ret og Digital forvaltning, 1. udg. 2005, 203 sider, DJØF. Anmeldt af Henrik Udsen i UfR 2005 B.132.
Ole Hasselgaard, Jens Møller & Jørgen Steen Sørensen: Retssikkerhedsloven med kommentarer, 1. udg. juni 2005, 272 sider, DJØF
Thomas Larsen og Niels Jørgen Mau Pedersen: Den offentlige sektor, 6. udg., okt. 2005, 200 sider, DJØF
Jens Møller og Jens Olsen: At arbejde i forvaltningen - en håndbog for sagsbehandlere, 3. udg., okt. 2005, 344 sider, Nyt Juridisk Forlag.
Søren H. Mørup: Berettigede forventninger i forvaltningsretten, 1. udg., dec 2005, 1.095 sider, DJØF. Anmeldt af Karsten Revsbech i UfR 2006 B.250 og i JUR 2006.148-150.
Ole Hasselgaard, Jens Møller og Jørgen Steen Sørensen: Retssikkerhedsloven med kommentarer, 1. udg., 2005, 246 sider, DJØF. Anmeldt af Gorm Toftegaard Nielsen i UfR 2006 B.86-87.
Carsten Henrichsen: Offentlig forvaltning, 2. udg. maj 2006, 720 sider, Forlaget Thomson. 1. udg. 1999 er anmeldt af Jørgen Grønnegaard Christensen i UfR 1999 B.550-551.
René Dejbjerg Pedersen: Det forvaltningsretlige skøn, 1.udg., juli 2006, 388 sider, DJØF
Eigil Husum, Line Markert og Anders Valentiner-Branth: Domme og ombudsmandsudtalelser til forvaltningsret, 1. udg. sept. 2006, 664 sider, DJØF
Peter Blume (red.), Carsten Henrichsen (red.) & Steen Rønsholdt (red.): Forvaltningsretlige perspektiver, 1. udg., sept. 2006, 656 sider, DJØF. Anmeldt af Michael Hansen Jensen i UfR 2007 B.74/2.
Thomas Wikkelsø og Heidi Kyung Petersen: Forvaltningsrevision - - et effektivt værn mod opportunistisk adfærd i den offentlige forvaltning, 1. udg. dec 2006, 144 sider, Forlaget Thomson
Jon Andersen: Social forvaltningsret, 2. udg., okt. 2006, 416 sider, DJØF. 1, udg. 2004 er anmeldt af Steen Rønsholdt i UfR 2005 B.68.
Gunnar Gjelstrup & Eva Sørensen (red.): Public Administration in Transition Theory, Practice & Methodology, 1. udg., maj 2007, 366 sider, DJØF
Kim Viborg Andersen: Den brugerdrevne forvaltning - muligheder og grænser for digitalisering, 1. udg., maj 2007, 176 sider, DJØF
Bendt Berg: Almindelig forvaltningsret, 3. udg., august 2007, 270 sider, Forlaget Thomson. 2. udg., 2002 er anmeldt af Henrik Nielsen i Pantefogeden 2002.157-158 og i FM 2003.124-125 og i FM 2003.147-148.
Jens Garde, Carl Aage Nørgaard og Karsten Revsbech: Forvaltningsret - Sagsbehandling, 6. udg., sept. 2007, 469 sider, DJØF.
Dag Wiese Schartum (red): Elektronisk forvaltning i Norden, 2007, 306 sider, Fagbokforlaget. Anmeldt af Steen Rønsholdt i UfR 2007 B.215-216.
Niels Fenger: Introduktion til fællesskabsrettens påvirkning af dansk forvaltningsret, 4. udg., feb. 2008, 72 sider, DJØF. 3. udg. er anmeldt af Peter Pagh i UfR 2005 B.325.
Peter Høilund og Karin Buhmann: Lærebog i offentlig og international ret, 1. udg., mar. 2008, 382 sider, Forlaget Thomson
Karsten Revsbech: Aktuel dansk forvaltningsret - karakteristiske træk og udviklingstendenser, 1. udg., juni 2008, 120 sider, DJØF Anmeldt af Carsten Henrichsen i UfR 2009 B.121-122 og af Michael Gøtze i JUR 2009.25-30
Jens Garde, Jørgen Albæk Jensen, Orla Friis Jensen, Helle Bødker Madsen og Karsten Revsbech: Forvaltningsret - almindelige emner, 5. udg., juli 2009, 620 sider, DJØF. 2. udg., 1989, er anmeldt af Jon Andersen i JUR 1989.306-310. 1. udg. 1980, er anmeldt af Peter Deleuran i FM 1980.71-72.
Steen Bønsing: Almindelig forvaltningsret, 1. udg., sept. 2009, 413 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Peter Christensen i UfR 2009 B.372-373.
Henrik Kure: Forvaltningsret kompendium, 4. udg. sept. 2009, 197 sider, Thomson Reuters
Winnie Vestergård & Grethe Wilmoes: Forvaltningsrettens grundprincipper, 1. udg., okt. 2009, 176 sider, DJØF
Jon Andersen: Forvaltningsret, sagsbehandling, hjemmel og prøvelse, 7. udg., feb. 2010, 331 sider, Thomson Reuters
Niels Fenger: EU-Rettens påvirkning af dansk forvaltningsret, 1. udg., juni 2010, 72 sider, DJØF
Steen Rønsholdt: Forvaltningsret. Retssikkerhed, proces og sagsbehandling, 3. udg., aug. 2010, 568 sider, Thomson Reuters. 1. udg. , 2001, er anmeldt af Karsten Revsbech i UfR 2002 B.22-23.
Dimitri Weil: Toldret og retssikkerhed, 1. udg., maj. 2011, 294 sider, DJØF
Karsten Naundrup Olesen: Offentlig opgave på kontrakt, 1. udg. okt. 2011, 200 sider, DJØF
Dimitri Weil: Forvaltningsretten i hovedtræk, 1. udg., nov. 2011, 96 sider, DJØF
Jens-Christian Bülow, Jens Møller, Jens Olsen & Steen Rønsholdt (red.): Forvaltningsloven 25 år, 1. udg., jan. 2012, 330 sider, DJØF
Jon Andersen: Meroffentlighed og forvaltningsloven
Peter Blume: Forvaltningsrettens lovstruktur
Sten Bønsing: Tavshedspligtsreglerne og persondataloven
Morten Engberg: De kommunale tilsynsmyndigheder og forvaltningsretten
Niels Fenger: Forvaltningsloven som minimumslov - 25 år efter
Sune Fugleholm og Anders Lotterup: Digital forvaltning
Rikke Gottrup: Retten til at afgive udtalelse
Michael Gøtze: Proaktiv vejledningspligt
Carsten Henrichsen: Afgørelsesbegrebet i forvaltningsretten
Kaj Larsen: Hvornår skal en part have besked om sager som parten ikke ved noget om?
Karsten Loiborg: Er forvaltningsloven digitaliseringsparat?
Helle Bødker Madsen: Forvaltningsloven og sundhedsvæsenet
Søren H. Mørup: God forvaltningsskik og gældende ret
Peter Pagh: Forvaltningsloven på miljørettens overdrev
Jan Pedersen: Forvaltningsloven og skatteretten - navnlig om kontradiktion og agterskrivelser
Kartsen Revsbech: Forvaltningslovens partshøringsregler i personalesager
Steen Rønsholt: Forvaltningsloven og god forvaltningsskik
Kirsten Talevski: Vejledning og information
Anders Valentiner-Branth: Forvaltningsloven kan bidrage til en mere effektiv forvaltning - også efter 25 år
| 1981 | 2005 2006 |
2011 |
Claus Haagen Jensen og Orla Friis Jensen i JUR 1976.48-83: Forhåndsbesked i forvaltningen.
N. C. Bitsch i JUR 1976.415-421: Al magt til departementerne (Omhandler centraladministrationens opbygning og plan i retssikkerheden)
Jørgen Grønnegaard Christensen i JUR 976.422-425: Den statslige planlægnings vilkår.
Niels Eilschou-Holm i JUR 1977.313-333: Forvaltningsprocesreform. Nogle hovedspørgsmål i forbindelse med overvejelserne om at lovfæste almindelige regler om forvaltningens sagsbehandling.
Kurt Nielsen i JUR 1978.319-327: Hvor omfattende bør en kommende forvaltningslov være, og bør der gælde visse særregler for kommunerne?
Thomas Philbert Nielsen i JUR 1981.1-23: Håndhævelse af offentligretlige krav - særligt om anvendelse af civilprocessuelle retsmidler
Mogens Moe i JUR 1983.289-300: Forvaltningen og den enkelte. (Indeholder en gennemgang af udkastet til forvaltningsloven)
Ellen Margrethe Basse i UfR 1983 B.389398: Kan ankenævn være procespart i en offentligretlig retssag? En problematisering af bl. a. miljøankenævnets optræden som sagvolder i UfR 1981.880 VL.
Niels Eilschou-Holm i JUR 1986.227-258: Forvaltningsloven som minimumslov.
Peter Blume i JUR 1989.339-343: Registerforskrifter som reguleringsform.
John Vogter og Jens Erik Stausbøll i JUR 1990.353-365: Tavshedspligt over for Folketinget.
Jørgen Steen Sørensen i UfR 1990 B.193-196: En højesteretsdom om kundgørelse af forvaltningsakter.
John Vogter i JUR 1991.289-292: Ny forvaltningsretlig lovgivning.
Mette Hartlev i JUR 1993.237-250: Effektivitet og modernisering.
Oluf Jørgensen i JUR 1994.1-22: De almindelige forvaltningsreglers anvendelsesområde med særligt henblik på halvoffentlige organer.
Peter Christensen i Ret og privatisering, 1995, GadJura, p. 85-110: Når staten driver forretning.
Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen i UfR 1995 B.25-32: Overordnede myndigheders beføjelser over for underordnede myndigheder med originær kompetence.
Jens Peter Christensen i JUR 1996.121-139: Embedsmandsansvar.
Marianne Jacobi i UfR 1997 B.310-320: Instruktionsbeføjelser over for hvervsindehavere, der udpeges af offentlige myndigheder, særligt med henblik på kommunale hverv.
Sagsbehandlingstider i staten. Rapport af 27.05.1998 fra Finansministeriet.
Aage Frandsen i Lov & Ret nr. 3/1999 p. 20: Retssikkerheden skal styrkes. (Om SF's og Enhedslistens forslag en retssikkerhedskommission, som skal gennemgå den offentlige forvaltning)
Bo Lidegaard i Lov & Ret nr. 8/1999 p. 17-21: Embedspligt - hvor går grænsen? (Omhandler Henrik Kauffmann og Povl Bang-Jensen)
Søren Skov Knudsen i Lov & Ret nr. 1/2000 p.29: De forkælede danskere. (Kommentar til Bo Lidegaards artikel)
Henrik Rothe i ADV 2001.251-252: Retssikkerhed i forvaltningsprocessen.
Carsten Henrichsen i JUR 2002.363-378: Forvaltningsretlige udfordringer i det 21. århundrede. Fra reguleringsstat til markedsstat?
Karin Buhmann i Lov & Ret nr. 3/2002 p 3-8: Den internationale menneskeret: En kilde til en rigere forvaltningsret.
Per Dalgaard i Lov & Ret nr. 8/2002 p. 15: Er de neutrale embedsmænd en illusion?
Tom Lattrup-Pedersen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 179-199: Rammer for elektronisk kommunikation mellem borger og myndighed. Om det retlige grundlag for integreret digital forvaltning.
Charlotte Bagger Laursen i UfR 2003 B.41-46: Finalité-princippets betydning for forvaltningsretten.
Jørgen Mathiasen i JUR 2004.229-238: Forvaltningen som sagsøger.
Trine Baumbach i JUR 2004.239-251: Genoptagelse af forvaltningsakter.
Peter Pagh i Lov & Ret nr. 6/2004 p.13-15: Spørg Kammeradvokaten - eller er der andre løsninger?
Gorm Toftegaard Nielsen i UfR 2004 B.77-85: Centrale straffeprocessuelle principper (Indeholder en kritisk omtale af L 96 af 26.11.2003 til Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter)
Paul C. Vang i JUR 2005.2-9: Nye tider - nye afgørelsesformer. Digital forvaltning og mulighederne for retlig automatisering.
Gorm Toftegaard Nielsen i JUR 2005.153-160: Hvad er et tvangsindgreb? Om straffeproces og forvaltningsret.
Peder Juhl Madsen i Justitia nr. 3/2005 p. 3-52: Privatretligt eller statsligt? - om udvalgte juridiske aspekter i tilknytning til *halvoffentlige" organisationer og selvejende institutioner, eksemplificeret ved konkrete cases.
Sten Bønsing i UfR 2006 B.275 - 278: Forvaltningssproget - hvilket sprog taler forvaltningen? (om kravene til forvaltningens håndtering af sprog).
Peter Blume i UfR 2007 B.111-114: God forvaltningsskik.
Lisbeth Lollike i JUR 2007.147-149: God adfærd i det offentlige. Ny vejledning for alle ansatte i den offentlige sektor.
Søren Stenderup Jensen og Anders Strange Schäfer i UfR 2007 B.279-285: Forvaltningsretlig retskraft: Fiktion eller realitet?
Steen Rønsholdt i JUR 2008.241-246: Om begrebet almindelig forvaltningsret
Søren H. Mørup i UfR 2008 B.13-16: En kommentar til »Forvaltningsretlig retskraft: Fiktion eller realitet?«, UfR 2007 B.279-285
Peter Pagh i UfR 2008 B.90-92: Replik om byggetilladelser.
Søren H. Mørup i UfR 2008 B.223-226: Duplik om byggetilladelser. (Argumentation mod Peter Paghs argumentation i UfR 2008 B.90-92)
Steen Rønsholdt i UfR 2008 B.242-247: Om god forvaltningsskik. (En kommentar til UfR 2007 B.111-114)
Peter Pagh i UfR 2008 B.311-313: Mere om byggetilladelser og retskraft - en kommentar til Søren H. Mørups indlæg i UfR 2008 B.223-226.
Orla Friis Jensen i ET nr. 2/2009 p. 145-152: Tilladelser og overdragelighed. (Om forskellige typer af retspositioner. Særlig omtale af tilladelser i forbindelse med fast ejendom og erhvervsudøvelse.)
Peter Pagh i UfR 2009 B.363-367: Kompetenceforskydningers betydning for myndighed som procespart.
Niels Fenger i JUR 2010.275-284: Den forvaltningsretlige teoris udfordringer i starten af det 21. århundrede.
Peter Nick Stausholm-Møller i Rettid 2010 afhandling nr. 14: Forvaltningslovens afgørelsesbegreb – teoretiske rammer og gældende ret
Sten Bønsing i UfR 2010 B.173-178: Myndighedsfuldmagten. Svar af Søren H. Mørup i UfR B.2010.240-243: Myndighedsfuldmagten?
Helle Bødker Madsen i UfR 2011 B.125-128: Forvaltningslovens afgørelsesbegreb - beslutninger i tilknytning til patientbehandling
Karsten Revsbech i UfR 2011.107-110: Aktuel dansk forvaltningsret
Jørgen Mathiassen: Forvaltningspersonellet, 2. udg., aug. 2000, 288 sider, DJØF. 1. udg., 1990, er anmeldt af Jens Vikner i FM 1991.92-94.
Karsten Revsbech: Forvaltningspersonalet, 3. udg., jan. 2012, 125 sider, DJØF
Lars Bo Langsted og Sten Bønsing i UfR B.2010.333-340: »Uberettigede« gaver til offentligt ansatte (- en forvaltningsretlig og strafferetlig analyse)
Karsten Revsbech i UfR 1991 B.265-271: Om rækkevidden af forvaltningsrettens specialitetsprincipper m.v.
Jens Vedsted-Hansen i UfR 1991 B.436-443: Specialitetsprincipperne og forvaltningsmyndighedernes samvirke.
Karsten Revsbech i UfR 1992 B.166-168: Om specialitetsprincipperne igen. (I artiklen imødegås de kritiske bemærkninger, som Jens Vedsted-Hansen fremsatte).
Jens Vedsted-Hansen i UfR 1992 B.304-305: Om specialitetsprincipperne og samvirke på ny. (En afrunding af debatten).
Lov nr. 442 af 09.06.2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. I kraft d. 01.01.2005.
Jens-Christian Bülow og René Dejbjerg Pedersen i JUR 2005.216-223: Retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
René Dejbjerg Pedersen i ADV nr. 1/2006 p. 40-43: Den forvaltningsretlige retssikkerhedslov.
UfR 2009.2060 ØLK (SKM2009.601 ØLK): Et advokatfirma, A, havde fået beslaglagt 587 kildevandsflasker uden lovpligtigt pantmærke. Ved Retten i København blev sagens spørgsmål, om et advokatkontor var omfattet af den personkreds, der var nævnt i miljøbeskyttelseslovens § 111 a. BR fandt ikke, at et advokatkontors udlevering af kildevand i engangsemballage til klienter og ansatte kunne sidestilles med at være "forhandlere mv." af kildevand. Beslaglæggelsen blev således ophævet. Kendelsen blev indbragt for ØL, hvor A påstod at de formelle betingelser for den stedfundne ransagning, som der reelt var tale om, og for den skete beslaglæggelse ikke var opfyldt. Da SKAT, S, havde en konkret mistanke om, at der forelå en lovovertrædelse, skulle ransagningen være forestået af politiet og indbragt for retten inden 24 timer, jf. retssikkerhedslovens § 9. ØL fandt efter det oplyste, at S ikke var afskåret fra at foretage kontrolbesøg med henblik på at undersøge, om der hos A var flasker med kildevand uden pantmærke, jf. retssikkerhedslovens § 9. ØL fandt videre, at miljøbeskyttelseslovens § 111 a indeholdt en ikke udtømmende opregning af, hos hvem der kunne foretages beslaglæggelse. Herefter og henset til det anførte i lovforarbejderne om formålet med indførslen af udvidede beføjelser på pantområdet, herunder adgangen for tilsynsmyndigheden til i visse situationer at foretage beslaglæggelse, som blev indført ved loven, fandt ØL at S i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 111 a var berettiget til at foretage beslaglæggelse hos A af de 587 flasker med kildevand. Komm. af Jan Pedersen i SR-Skat 2009.327-328
Gunnilla Edelstam: Förvaltningsmyndigheters utredningskyldighet. En rättssäkerhetsstudie. 1995, Norstedts Juridik, Stockholm.
Rikke Gottrup: Officialprincippet og sagsoplysning - mod øget borgerinddragelse?, 1. udg. april 2011, 250 sider, DJØF. Omtalt af Thomas Elholm i UfR 2011 B.271-272.
Bet. 1500/ 2009: Udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning
Lars Bo Langsted i Lov & Ret nr. 1/1999 p. 5-8: Sandfærdige oplysninger eller straffri løgne. (Anfører at administrative myndigheders indhentelse af oplysning er i strid med EMRK art. 6´s forbud mod at borgerne kriminaliserer sig selv)
UfR 1969.513 VLD: T, der i 20 år havde drevet egen minkfarm, var tiltalt for ikke at have efterkommet et meddelt påbud om nedlæggelse af minkfarmen. Påbudet var stadfæstet af Indenrigsministeriet, idet de mente, at det var godtgjort at farmen medførte væsentlig ulempe for de omkring boende. Indenrigsministeriets afgørelse var truffet på baggrund af oplysninger om ni farme, der lå indenfor det samme område. Disse oplysninger indeholdt ikke nogen beskrivelse af vedligeholdelses- og renholdelsestilstanden på T´s farm. Det blev derfor anset for betænkeligt at anse grundlaget for Indenrigsministeriets afgørelse for tilstrækkeligt, idet T´s farm måtte anses for i mindre omfang end nogen af de andre farme i området at have bidraget til generne. Derudover havde T ikke forud for afgørelsen modtaget pålæg på grund af gener fra farmen. T blev derfor frifundet.
UfR 1991.608 ØLD: En virksomhed fik i marts 1988 påbud efter miljøbeskyttelsesloven § 52 om at udlevere oplysninger som virksomheden var i besiddelse af til miljømyndighederne. I sagen blev det antaget, at miljøbeskyttelseslovens § 52, måtte forstås således at den i bestemmelsen hjemlede oplysningspligt for forurenende virksomheder omfattede alle oplysninger som virksomheden var i besiddelse af. Virksomheden blev herefter tilpligtet at udlevere oplysninger, som den for en udgift på ca. kr. 330.000 havde tilvejebragt med henblik på en frivillig godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 37, selvom det var omtvistet om miljømyndighederne kunne have påbudt virksomheden at fremskaffe oplysningerne.
UfR 1991.791 ØLD: En industrivirksomhed var tiltalt for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 52, stk. 1, fordi den havde undladt at efterkomme et påbud om at undersøge omfanget af en grundvandsforurening. Omkostningerne til at foretage en sådan undersøgelse ville udgøre kr. 660.000. Sagen blev afvist, da der ikke i lovreglen var hjemmel til at pålægge virksomheder at foretage de udgiftskrævende undersøgelser.
Martin Basse og Oluf Jørgensen: Fortrolighed i forvaltningen, 1988, 230 sider, Munksgaard.
Oluf Jørgensen i JUR 1985.284-291: Tavshedspligt af hensyn til den interne beslutningsproces.
Jon Andersen i JUR 1988.159-180: Tavshedspligt i forvaltningen.
Jon Andersen i JUR 1991.2-11: Ændringer i retsgrundlaget for tavshedspligt i den offentlige forvaltning.
Michael Lose i UfR 1993 B.114-117: Tavshedspligt i afskedigelsessager - endnu en kommentar.
Henrik Gam i JUR 1999.275-279: Tavshedspligt contra offentlighed i skattesager. (Foreslår, at fysiske personers navne ikke offentliggøres i skatteafgørelser).
Jon Andersen i JUR 2003.281-295: Persondataloven og den offentligretlige tavshedspligt
Bente Adolphsen i Pantefogeden 2003.39-43: Pantefogeders tavshedspligt.
Kristian Korfits Nielsen i JUR 2009.227-231: Udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning
FOB 1987.237: Ombudsmanden tilkendegav overfor et byråd nogle bemærkninger om det generelle spørgsmål om offentligt ansattes ytringsfrihed i anledning af, at kommunens ledergruppe havde udsendt et brev herom til samtlige ansatte i kommunen. Ombudsmanden udtalte, at det var uheldigt, at brevet kunne skabe en sådan usikkerhed om retstilstanden hos de ansatte i kommunen at medarbejderne ville være unødigt tilbageholdende med at deltage i den offentlige debat om lokalpolitiske emner.
FOB 1991.156: I sager om førtidspension havde Den Sociale Ankestyrelse en fast praksis, hvorefter de sendte en kopi af den trufne afgørelse til ansøgerens egen læge, medmindre ansøgeren forinden havde fremsat indsigelse i forbindelse med en orientering om den påtænkte underretning. Ombudsmanden udtalte, at en sådan videregivelse af oplysninger krævede samtykke på samme måde som, hvis der havde været tale om videregivelse til en anden forvaltningsmyndighed, jf. FVL § 28, stk. 4. Der var ikke grundlag for at afvige skriftlighedskravet jf. FVL § 28, stk. 4, 2. pkt. Ombudsmanden henstillede derfor til Den Sociale Ankestyrelse om at ændre deres praksis så den kom i overensstemmelse med FVL § 28. I den konkrete sag havde Den sociale Ankestyrelse sendt en kopi af afgørelse til ansøgerens egen læge, selv om ansøgeren skriftligt havde gjort indsigelse mod dette. Ombudsmanden fandt denne handling meget beklagelig.
Bet. nr. 1395/2001 om statens tilsyn med kommunerne.
Bet. nr. 1425/2002 om indsigt i den kommunale administration
Ernst Andersen: Administrativt tilsyn med kommunalforvaltningen, 1940, disputats.
Claus Tønnesen i JUR 1985.309-343: Hvor er pejlevognen i den offentlige forvaltning.
Preben Espersen i JUR 1988.137-158: Nogle spørgsmål i forbindelse med det almindelige tilsyn med kommunalforvaltningens lovlighed.
Birgit Jæger (red.), Eva Sørensen (red.), Lotte Jensen, Bodil Bjerg Nielsen, Birgitte Poulsen og Karina Sehested: Roller der rykker. Politikere og administratorer mellem hierarki og netværk, 1. udg., 2003, 304 sider, DJØF.
Carsten Greve: Offentlig ledelse - Teorier og temaer i et politologisk perspektiv, 1. udg. okt. 2003, 256 sider, DJØF.
Birgitte Poulsen: Nye tider, nye roller? Embedsmandsroller i den danske administration, 1. udg. 2005, 368 sider, DJØF.
Ulrich Schmidt-Hansen & Søren Aalund: Kampen for autonomi - offentlig ledelse i krydspres, 1. udg. aug. 2005, 104 sider, DJØF
Per Milner: Fra offentligt kontor til offentlig virksomhed. Ledelse i Vejdirektoratet 1970-1995, 1. udg. jan. 2006, 99 sider, DJØF
Carsten Greve: Offentlig ledelse og styring, 1. udg., marts 2007, 232 sider, DJØF.
Daniel Schwartz Bojsen, Nicolaj Ejler, Freja Ludvigsen, Steffen Bohni Nielsen og Henrik Rosenberg Seiding: Når måling giver mening - Resultatbaseret styring og dansk velfærdspolitik i forvandling, 1. udg., feb. 2009, 280 sider, DJØF
Preben Melander (red.): Det fortrængte offentlige lederskab. Offentlig ledelse efter New Public Management, 1. udg., juni 2009, 414 sider, DJØF
Inge Thygesen, Christian S. Nissen, Hans Henrik Brydensholt, Jens Kampmann, Poul Ottosen og Ole Zacchi: På ministerens vegne. At lede og styre i statens tjeneste, 1. udg., sept. 2009, 333 sider, DJØF
Mahad Huniche og Esben Rahbek Pedersen: Offentlig lean - koncepter, værktøjer og erfaringer, 1. udg., okt. 2009, 205 sider, DJØF
Karsten Pedersen: Offentlig kommunikation i virkeligheden, 1. udg., nov. 2010, 70 sider, DJØF
Leon Lerborg: Styringsparadigmer i den offentlige sektor, 1. udg., maj 2010. 311 sider, DJØF
John Storm Pedersen: Reformerne i den offentlige sektor. Skab seks plusser, 1. udg., maj 2010, 295 sider, DJØF
Eva Sørensen, Karina Sehested & Anne Reff (red.): Offentlig styring som pluricentrisk koordination, 1. udg., marts 2011, 296 sider, DJØF
Eva Sørensen (red.) og Jacob Torfing (red.): Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor, 1. udg., sep. 2011, 443 sider, DJØF
H. H. Brydensholt i JUR 1981.385-400: Ledelsesstrukturen i offentlige virksomheder.
Karsten Revsbech i UfR 1988 B.220-226: Om forvaltningslovens partsbegreb.
FOB 1979.288: A klagede på Bryggegruppens vegne over justitsministeriets afgørelser af 2. og 13.02.1979 om Bryggegruppens adgang til aktindsigt i sager vedrørende Dansk Soyakagefabriks kloralkalianlæg på Islands Brygge. Justitsministeriet meddelte, at de ikke kunne anerkende Bryggegruppen som part i den nævnte sag, hvilket medførte at Bryggegruppen blev afkrævet et gebyr for udlevering af fotokopier af visse sagsakter og at Bryggegruppen ikke fik aktindsigt i nogle af papirerne vedrørende sagen. I sagen udtalte ombudsmanden sig generelt om partsbegrebet og kom på den baggrund frem til, at der ikke havde været grundlag for at kritisere den afgørelse justitsministeriet havde truffet.
FOB 1990.222: Under ombudsmandens behandling af en konkret sag udtalte han sig om kommunernes ulovbestemte klageadgang på det sociale område. I sagen blev det udtalt, at det ikke i almindelighed kan antages at offentlige myndigheder uden særlig lovhjemmel er klageberettigede med hensyn til en anden myndigheds afgørelser. I den sociale lovgivning findes der ikke en sådan særlig lovhjemmel. Med udgangspunkt i praksis forud for socialreformkommissionens gennemførelse forudsattes det ved ankestyrelseslovens gennemførelse, at kommunerne er klageberettigede, hvilket også er lagt til grund i flere ombudsmandsudtalelser. Ombudsmanden udtalte, at spørgsmålet om kommunernes klageadgang er af så væsentlig betydning, at det ville være ønskeligt at få tilvejebragt et sikkert retligt grundlag. Det blev derfor henstillet til socialministeren at tage initiativ til en lovgivningsmæssig stillingtagen til spørgsmålet. Socialministeriet meddelte herefter ombudsmanden at dette ville ske ved den først givne lejlighed.
Michael Wallin i TfS 2002.629: Skattemyndighedernes vejledningspligt - en forvaltningsretlige analyse.
UfR 1983.1096 VLD: A rettede henvendelse til sin socialforvaltning for at søge forbigående hjælp bl.a. til betaling af terminsydelserne, fordi han havde haft en indtægtsnedgang og hans kone var alvorligt syg. Socialforvaltningen tilrådede uden nærmere undersøgelse af de økonomiske forhold, at ægtefællerne skulle sælge deres hus. A besluttede derfor at sælge huset og leje en lejlighed. Ægtefællernes boligudgifter blev dog øget ved denne handling. Socialforvaltningens rådgivning fandtes at have været utilstrækkelig og der fandtes ligeledes at have foreligget forhold, der ville have berettiget ægtefællerne til at modtage forbigående hjælp. Socialforvaltningen ansås derfor for at være erstatningsansvarlig for de tab og ulemper salget af huset havde påført A. Erstatningen blev fastsat skønsmæssigt til kr. 30.000.
UfR 1981.880 VLD: A´s nabo havde af kommunen fået tilladelse til at etablere en minkfarm. A fik efter anmodning til kommunen tilsendt de gældende bestemmelser om, hvad der gælder for at opnå en sådan tilladelse. Kommunen tilkendegav samtidig, at farmen ikke kunne påregnes at påføre naboerne lugtgener. A rettede derfor henvendelse til Kommunen, amtskommunen og Miljøstyrelsen. A modtog herefter fra amtskommunen en skrivelse med en vejledning om adgangen til at klage over kommunens afgørelse til miljøstyrelsen jf. miljøbeskyttelseslovens § 70 stk. 1 og § 74, stk. 1. Dette skulle ske inden en frist på 4 uger jf. § 71, stk. 1. Denne frist måtte ifølge amtskommunen regnes fra modtagelsen af skrivelsen. A klagede herefter til Miljøstyrelsen, som afviste sagen fra realitetsbehandling, fordi Miljøstyrelsen efter § 71, stk. 2 kun i indtil 6 måneder efter afgørelsen kunne se bort fra overskridelse af klagefristen. Denne afgørelse blev stadfæstet af Miljøankenævnet, idet de fandt at fristen på 4 uger efter § 71, stk. 1 måtte regnes fra meddelelse om godkendelse af minkfarmen til dennes ejer. Under en sag anlagt af A mod Miljøankenævnet antoges det, at fristen for A, måtte regnes fra meddelelsen om afgørelsen til ham, jf. § 65, stk. 2 og § 66. Herudover blev det slået fast, at fristen tidligst kunne regnes fra modtagelsen af amtskommunens skrivelse. Klagen til Miljøstyrelsen var herefter rettidig og miljøankenævnet tilpligtedes at genoptage sagen og hjemvise den til behandling hos Miljøstyrelsen.
TFA 2000.74 CD: Moder, der havde forældremyndigheden over datter, var død, og statsamtet havde et ægtepar forældremyndigheden. Faderen havde under sagens behandling gennem socialforvaltningen meddelt statsamtet, at han ikke havde bemærkninger hertil. Antaget, at statsamtet havde opfyldt sin vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7 over for faderen.
UfR 2004.2893 HKK: Ligningsrådet havde i en klagevejledning alene oplyst søgsmålsfristen på 3 måneder, men ikke oplyst, at fristen skulle beregnes fra afgørelsens dato. I det foreliggende tilfælde kunne fristen derfor først regnes fra modtagelsen af afgørelsen.
Peter Blume i UfR 1984 B.240-246: Hjemmel og praksis (Kommentar til UfR 1983.871 HD, hvorefter det var lovligt at opkræve forældrene et mindre beløb til elevs deltagelse i en udflugt til Zoologisk have.)
Karsten Revsbech i UfR 1990 B.400-411: Afgørelsens egnethed som almindeligt forvaltningsretligt krav. (I artiklen argumenteres for indførelsen af et nyt forvaltningsretligt princip, hvorefter en skønsmæssig afgørelse med karakter af indgreb er retsstridig, hvis den som middel er klart uegnet til opfyldelse af sit formål).
Jon Andersen i UfR 1991 B.272-281: SIFU-princippet i offentligretlig belysning.
Jens Kristiansen i UfR 1991 B.402-407: SIFU-princippet i arbejdsretlig og offentligretlig belysning.
Jens Garde og Jørgen Mathiassen i JUR 1993.107-128: Interne regler som bedømmelsesgrundlag for forvaltningsakter.
Jakob Graff Nielsen i JUR 2004. 151-175: Legalitetsprincippets byggesten - er fundamentet i orden?
UfR 1925.277 HD: Administrativ frihedsberøvelse af lærer Berning fandtes ikke at være lovlig. (11-2). Komm. af Henrik Zahle i JUR 1982.147-151.
UfR 1960.506 HD: Landbrugsministeriet havde ikke i valutaloven fornøden hjemmel til at betinge udførselstilladelse til eksportør af slagtesøer af, at han afgav avancen til salgsforening. Komm. af J. Trolle i TfR 1961.98.
UfR 1993.307-311: Hyrevognsnævnet havde foretaget en første frasortering af ansøgere om hyrevognsbevilling ud fra faste kriterier. Blev ikke anset for at stride mod forbudet mod "skøn under regel". Kommenteret af Per Sørensen i UfR 1993 B.224-227.
UfR 2003.646 HD: Allerød Kommune havde været berettiget til at nedsætte administrationsbidrag til nogle selvejende børneinstitutioner.
Pantefogeden 2003.157 ØLK: Beskikkelse af byggesagkyndig var med rette inddraget, da S havde en gæld til det offentlige på ca. 1.750.000 kr., og da tvangsinddrivelse i form af lønindeholdelse ikke kunne betragtes som en afdragsordning i den forstand som nævnes i § 4, stk. 1, nr. 7 i bekg. om huseftersynsordning.
UfR 2007.395 HD: I 1997 indgik virksomheden Welltec A/S (V) og VækstFonden, F, aftale om et forsknings- og udviklingslån på 2.772.000 kr. til udvikling af et fremdriftssystem til pipelines. Det fremgik af låneaftalen, at V til enhver tid kunne forlange nedskrivning af restgælden mod overdragelse af samtlige projektrettigheder, herunder samtlige salgsrettigheder. I 2001 indgik parterne endnu en tillægsaftale til låneaftalen, ved hvilken retten til gældsnedskrivning bortfaldt. I 2003 krævede F lånet indfriet med øjeblikkelig virkning som følge af manglende betalinger. Under henvisning til at tilbagebetaling kun kunne kræves, hvis projektet havde haft kommerciel succes og dette ikke havde været tilfældet, nægtede V at tilbagebetale lånet, da betingelserne for tilbagebetaling ikke var opfyldt. ØL udtalte, at der var den fornødne hjemmel til at fastsætte regler om tilbagebetaling, hvis virksomheden ønskede at beholde rettighederne til projektet. F's almindelige betingelser om vederlagsfri overdragelse af projektrettigheder som betingelse for gældsnedskrivning havde fornøden hjemmel i lovgivningen, og der var således ikke ud fra legalitetsprincippet grundlag for at tilsidesætte parternes låneaftale. Selv om F i henhold til den generelle forvaltningsretlige lovgivning betragtedes som en del af den offentlige forvaltning, måtte F antages på sigt at skulle bevare den indskudte kapital, og at det måtte anses for naturligt også for en eventuel privat långiver at stille et tilsvarende krav om overdragelse af projektrettighederne som betingelse for gældseftergivelse. Parternes aftale kunne på denne baggrund ikke tilsidesættes med henvisning til AFTL § 36. Da gælden var forfalden, og parterne var enige om den beløbsmæssige opgørelse af påstanden, dømtes V til at tilbagebetale 1.918.119 kr. med tillæg af renter. HR stadfæstede.
UfR 2008.2195 HD: Advokaten A, havde d. 06.07.1995 deponeret sin advokatbeskikkelse hos Justitsministeriet, J, vel vidende om at der var indgivet konkursbegæring imod ham. D. 07.07.1995 blev hans bo taget under konkursbehandling. Efter afslutningen af konkursbehandlingen i 1997 ansøgte A flere gange J om at få udleveret sin beskikkelse. J gav hver gang afslag med henvisning til RPL § 140, stk. 3. Det seneste afslag blev givet ved afgørelse d. 04.07.2005 og var begrundet i, at der stadig bestod ikke ubetydelige krav, som kunne gøres gældende mod A. A lagde sag an mod J, i det han ikke mente, at RPL § 140, stk. 3 var anvendelig, da han havde deponeret sin beskikkelse inden han blev erklæret konkurs, herudover hævdede A, at skulle RPL § 140, stk. 3 finde anvendelse, så var det ikke en absolut betingelse for udlevering af beskikkelse, at der ikke fortsat var anmeldte krav, som kunne gøres gældende over for ham. ØL udtalte, at da A var bekendt med, at der var indgivet konkursbegæring mod ham, da han deponerede sin beskikkelse, fandt RPL § 140, stk. 3 anvendelse. HR tiltrådte dette, og udtalte, at J i sin afgørelse havde lagt vægt på, at de bestående krav mod A var af ”en ikke ubetydelig størrelse”. I afgørelsen anførte J endvidere, at den omstændighed, at der var forløbet ca. 10 år, siden A blev erklæret konkurs, ikke kunne føre til et andet resultat. HR tiltrådte på denne baggrund, at der ikke var grundlag for at fastslå, at J havde undladt at foretage et pligtmæssigt skøn på grundlag af sagens konkrete omstændigheder. HR tiltrådte endvidere, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte J’s skøn.
UfR 2010.2786 ØLD: Sagen drejede sig om, hvorvidt den dagældende § 3, stk. 3, sidste pkt., i lov om trafikselskaber, skulle fortolkes således, at der kun måtte anvendes en bestemt finansieringsmodel, benævnt »TRM-modellen«, T1, eller om Trafikselskabet Movia, M, var berettiget til at træffe beslutning om at anvende en anden finansieringsmodel, den såkaldte modificerede TRM-model, T2. Modellerne anvendtes til at beregne de tilskud, som kommunerne skulle betale til M for driften af de lokale busruter. Anvendelse af T2 frem for T1 indebar, at Rødovre Kommune, R, og Dragør Kommune, D, skulle betale et betydeligt større tilskud. R og D sagsøgte M med påstand om, at denne skulle anerkende, at beslutningen om at anvende T2 var ugyldig, og at M skulle tilbagebetale 19.702.417 kr. og 10.339.983 kr. til hhv. R og D. ØL udtalte, at bestemmelsen fastsatte principperne for, hvorledes tilskuddene skulle beregnes, men at beregningsmetoden ikke nærmere var angivet i selve lovteksten. M måtte derfor i praksis træffe beslutning om beregningsmetoden i henhold til principperne. M’s beslutning var således hjemlet i bestemmelsen. ØL kunne endvidere ikke fastslå, at det havde været lovgivers mening, at T1 skulle være bindende ved beregning af tilskud. ØL lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at dette ikke fulgte af ordlyden, og at T1 ikke var nærmere gennemgået i forarbejderne. ØL lagde således til grund, at T2 var i overensstemmelse med principperne i bestemmelsen, og at beslutningen om at anvende den var truffet på et sagligt grundlag. M’s beslutning om at anvende T2 var således heller ikke ugyldig af andre grunde end manglende lovhjemmel.
UfR 2011.2555 HD: Havneklagenævnet for tildeling af anløbsplads i havne, H, traf d. 20.06.2006 afgørelse om, at en tidligere i 1997 meddelt tilladelse for A til anløb af Rødby Havn, R, som ejedes af B, fortsat var gældende. H traf afgørelse d. 09.11.2006 om A’s adgang til havnen. H traf d. 19.06.2008 afgørelse om, at B´s imødekommelse af C’s ønske om anløb af R ikke nødvendiggjorde en tilbagekaldelse eller ændring af H’s afgørelse af d. 09.11.2006 om adgang til havnen. B nedlagde for HR påstand om, at H skulle anerkende, at de tre afgørelser var ugyldige, idet H havde handlet i strid med nævnets kompetence og uden hjemmel i havneloven. H nedlagde påstand om frifindelse. HR frifandt H med den begrundelse, at H skulle sikre, at havne, hvortil der er offentlig adgang, modtog skibe i det omfang, pladsforholdene tillod det. H kunne derfor også behandle klager i forbindelse med tildeling af anløbsplads, hvor havneejeren ikke inden rimelig tid meddelte den ansøgte tilladelse. Havnelovens ordlyd og forarbejder begrænsedes ikke H’s kompetence til eksisterende skibe, og H kunne følgelig træffe afgørelse om havneadgang for alle skibe, om hvilke der forelå tilstrækkelige oplysninger til, at en afgørelse kunne træffes. En afgørelse om tildeling af havneadgang uden fastsættelse af en seneste frist for udnyttelse heraf var ikke i strid med havneloven, idet en havneejer, som måtte ønske at udøve havneaktiviteter, der var uforenelige med en allerede tildelt, men ikke udnyttet anløbsplads, ville kunne anmode H om en genoptagelse af spørgsmålet om anløbsplads.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
30-01-12
