Lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jfr. lovbekg. nr. 472 af 13.05.2011
Lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, jf. lovbekg. nr. 572 af 17.06.2009
Lov om valg til menighedsråd, jfr. lovbekg. nr. 145 af 24.02.2012
Lov om menighedsråd, jfr. lovbekg. nr. 146 af 24.02.2012
Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jfr. lovbekg. nr. 7 7 af 02.02.2009
Lov om folkekirkens økonomi, jfr. lovbekg. nr. 1352 af 05.12.2010
Lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning, jfr. lovbekg. nr. 608 af 06.06.2007
Lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., jfr. lovbekg. nr. 582 af 27.05.2010
Lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager, jfr. lovbekg. nr. 5 af 03.01.2007
Anordning om dåb i Folkekirken, jfr. Anordning nr. 1 af 02.01.2008
Bekg. nr. 24 af 09.01.2007 om landets inddeling i stifter, provstier og sogne
Cirk. nr. 22 af 19.04.2007 om betaling for gravstederhvervelse, vedligehold og fornyelse (Til menighedsråd, provstiudvalg, stiftsadministrationer m.v.)
Cirk. nr. 57 af 30.06.2006 om førelse af folkekirkens ministerialbøger i den elektroniske kirkebog og om udfærdigelse af attester og udskrifter m. v.
Bet. nr. 1327/1996 om budgetlægning for kirkekasserne.
Bet. nr. 1381/2000: Forslag til ny salmebog. Betænkning afgivet af Kirkeministeriet 05.01.1993 nedsatte Salmebogskommission. Bind 1 - Indledning - Salmer - Bønner og tekster.
Bet. nr. 1386/2000: Forenklingsudvalgets Delbetænkning I. Bilag.
Bet. nr. 1405/2001: Forenklingsudvalgets delbetænkning II (Kirkefunktionærområdet)
Bet. nr. 1477/2006: Opgaver i sogn, provsti og stift.
J. L. A. Kolderup-Rosenvinge: Grundrids af den danske Kirkeret, 2. udg., 1851.
H. Matzen og J. Timm: Haandbog i den danske Kirkeret, 1. udg., 988 sider,1891.
E. F. Larsen: Den danske Kirkeret I, 1.udg., 1901.
E. F. Larsen: Den danske Kirkeret II, 1.udg., 1908.
August Roesen: Dansk Kirkeret, 3. udg., 1976, 377 sider, Den danske Præsteforening. Anmeldt af Ditlev Tamm i UfR 1977 B.114-116.
August Roesen: Kirkelovene, 4. udg., 1981, 342 sider, Lohses Forlag.
Fl. forfattere: Materialesamling fra kirkeretsseminaret 24-26. januar 1986 på refugiet Fuglsang.
Preben Espersen: Folkekirkens Styrelse, 1. udg., 1990, 151 sider, DJØF. Anmeldt af Per Schaumburg-Müller i UfR 1990 B.166-167.
Peter Garde: Mindretalskirker og trossamfunds retlige stilling i Kongeriget Danmark - Frihed uden lighed. Kirkeretsantologi, 1994, Selskab for Kirkeret.
Lisbet Christoffersen: Kirkeret mellem stat, marked og civilsamfund, 1. udg., 1998, 349 sider, DJØF. Anmeldt af Ditlev Tamm i UfR 1999 B.22-23.
Preben Espersen: Lov om menighedsråd og normalforretningsorden med kommentarer, 2. udg., 1998, 214 sider, DJØF.
Preben Espersen: Kirkeret, alm. del, 2. udg., 1999, 243 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Garde i JUR 2000.266-271.
Preben Espersen: Kirkeret i grundtræk, 1. udg. 2000, 164 sider, Nyt Juridisk Forlag.
Lisbeth Christoffersen (red.): Samfundsvidenskabeligt syn på det religiøse, 1. udg., 2001, 272 sider, DJØF. Anmeldt af Ditlev Tamm i UfR 2002 B.48-49.
Steffen Brunès: Folkekirkens personale, 2. udg., maj 2003, 250 sider, Nyt Juridisk Forlag. 1. udg. er anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2001 B.568.
Lisbet Christoffersen, Hans Gammeltoft-Hansen & Theodor Jørgensen (red.): Kirkeretsantologi 2004 - dansk kirkeret i europæisk belysning, 2004, Selskab for kirkeret. Anmeldt af Henrik Palmer Olsen i JUR 2005.73-75.
Kristine Garde: To læresager i Folkekirken, 1. udg., 2006, 615 sider, DJØF. Anmeldt af Lisbet Christoffersen i UfR 2007 B.173-174.
Lisbet Christoffersen, Kjell Å Modéer & Svend Andersen (red.): Law & Religion in the 21st Century - Nordic Perspectives 1. udg., aug. 2010, 638 sider, DJØF. Omtalt af Peter Christensen i UfR 2011 B.98.Bo Von Eyben, Thomas Rørdam og Jan Pedersen: Kirke-Karnov 2010, 424 sider, nov. 2010, Thomson Reuters
Kristine Garde: Retsteologi - udvalgte emner, 1. udg., apr. 2011, 248 sider, DJØF
Anders Jørgensen: Decorumkravet for præster, 1. udg., 2011 112 sider, DJØF
Jens Robert Andersen i UfR 1979 B. 371-374: Gravstedsskøder
Jørgen Stenbæk i Haderslev Stiftsbog 1984, p.41 ff: Den folkekirkelige forkyndelsesfrihed.
Hans Gammeltoft-Hansen i Fønix 1986, p.140 ff: Folkekirkens ledelsesstruktur - juridisk belyst.
Jørgen Stenbæk i Præsteforeningens Blad 1987, p.961 ff: Behøver folkekirken de særlige gejstlige retter?
Ernst Andersen i UfR 1987 B.133-137: Arboe Rasmussen-sagen. Omtale af UfR 1916.627 HD, hvor sognepræst Arboe Rasmussen blev frifundet for at have forkyndt en vranglære med skepsis over for dogmet om jomfrufødsel
Peer Schaumburg-Müller i Præsteforeningens Blad 1988, p.105 ff: Provsteretten i retlig belysning.
Preben Espersen i JUR 1989.279-286: Kirkeretten som juridisk disciplin.
Ernst Andersen i UfR 1993 B.80-82: Begrundelsen for Højesterets frifindelse af Arboe Rasmussen.
Steffen Brunés i JUR 1993.186-189: Lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager.
Lisbet Christoffersen i JUR 1996.224-232: Bispevalg i Folkekirken.
Peter Garde i EU-ret & Menneskeret 1997 p.33-45: Retfærdig rettergang og Præsteretten. (Omhandler hvorvidt Præsterettens sammensætning strider mod EMRK's krav. Det konkluderes, at den konkrete fremgangsmåde gør sammensætningen konventionsmæssig).
Lisbeth Christoffersen i UfR 1998 B.505-510: Ved lov? (Omhandler kirkeministeriets godkendelse af trossamfund, jfr. GRL § 69)
Preben Espersen i UfR 1999 B.110-111: Med lovhjemmel. En kommentar. (Mener, at godkendelse af trossamfund har hjemmel i ÆL § 16)
Lars Adam Rehof i Lov & Ret nr. 2/1999 p. 15-16: Vranglære og statsreligionsdomstole. (Forfatteren rejser spørgsmålet om juridiske dommere burde kunne nægte at deltage i den bibelske eksegese. Omtaler desuden VL's dom fra januar 1999, hvor Bent Feldbæk Nielsen, Snedsted blev afskediget, fordi han døbte til Faderens, Sønnens og Helligåndens navn)
Peter Garde i Lov & Ret nr. 4/1999 p. 20: En misforståelse om præsteretten (Kommentar til Lars Adam Rehofs artikel)
Kirkegården - Begravelsesplads for alle, Vejledning udarbejdet af Kirkeministeriet i august 2000.
Kristian Simonsen og Lars Solskov Jensen i Rettid 2002. Studenterafhandlinger 4.: Diskrimination - en analyse af Danmarks menneskeretlige forpligtelser og forholdet til folkekirkeordningen
Lisbeth Christoffersen i Lov & Ret nr. 5/2004 p. 4-9: Hvem bestemmer i folkekirken?
Birthe Rønn Hornbech i Lov & Ret nr. 5/2004 p. 23: Jurister og andet godtfolk. (Et forsvar for præsteretter foranlediget af Grosbøll-sagen)
Tove Fergo i Lov & Ret nr. 7/2004 p. 22-24: En kirke for folket.
UfR 1979.802 ØLD: Længstlevende ægtefælle fik medhold i, at han havde ret til at få gravstedskøde udleveret fra afdødes særbarn.
UfR 1998.894 HD: Kirkeministeriet fandtes at have været berettiget til at meddele sognepræst Orla Villekjær en irettesættelse for i strid med et pålæg fra biskoppen i Viborg at have båret præstekjole under en demonstration mod fri abort.
UfR 2001.910 VLD: Nørup Menighedsråd havde været berettiget til at kræve gravsten med Hells Angels' logo og klubnavn fjernet.
UfR 2005.3346/2 HD: Steen Ribers (S), der var kirketjener og medlem af menighedsrådet ved Sct. Andreas Kirke i København, havde siden 1988 gennem indlæg i dagspressen, foredragsvirksomhed og tv-interviews givet udtryk for sin tro på reinkarnation, som efter hans opfattelse var forenelig med hans kristentro. I 1994 traf sognepræsten ved kirken afgørelse om, at S’ medlemskab af folkekirken var ophørt i medfør af § 2, stk. 2, i lov om medlemskab af folkekirken, idet han aktivt og bevidst havde stillet sig uden for folkekirken ved ihærdigt, åbenlyst og aktivt at have arbejdet med at udbrede en troslære, der på en række punkter var i strid med folkekirkens lære. Afgørelsen blev stadfæstet først af Københavns biskop og derefter af Kirkeministeriet. S anlagde herefter sag mod Kirkeministeriet med påstand om, at ministeriets afgørelse var ugyldig, og at han fortsat var medlem af folkekirken. HR gav S medhold. HR fastslog, at der ikke var det fornødne klare og sikre holdepunkt i hjemmelgrundlaget for en fortolkning, hvorefter et medlem af folkekirken måtte anses for at have stillet sig uden for folkekirken, såfremt han gennem længere tid i læserbreve, foredrag og interviews i medierne havde arbejdet ihærdigt, åbenlyst og aktivt med at udbrede en troslære, der på en række punkter var i strid med folkekirkens. Dette var gældende uanset en eventuel forudgående tilkendegivelse fra de kirkelige myndigheder. Der var herefter ikke grundlag for at fastslå, at S havde stillet sig uden for folkekirken, og Kirkeministeriets afgørelse var derfor ugyldig. Et mindretal fandt, at afgørelsen om at ekskludere S af folkekirken måtte anses for ugyldig allerede som følge af, at det måtte lægges til grund, at det egentlige formål havde været at opnå, at han ikke længere kunne være medlem af menighedsrådet. Flertallet bemærkede, at de også var enige i denne begrundelse for resultatet. Komm. af Michael Gøtze og Pernille Boye Koch i UfR 2006 B.23-30: Folkekirke, tro og magtfordrejning.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
09-04-12